Flere gode grønne takter i finansloven

Sådan lyder meldingen fra Rådet for Grøn Omstilling efter, at regeringen, SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i dag præsenterede deres finanslovsaftale.

”Klimarådet spiller en helt afgørende rolle som en uafhængig vagthund i dansk klimapolitik, og det er en glædelig nyhed, at aftalepartierne har besluttet at give Klimarådet ekstra 15,5 mio. kr. i 2024. Der var lagt op til nedskæringer i Klimarådets sekretariat, og det er betryggende, at der nu er skabt ro om Klimarådets arbejde,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Han glæder sig samtidig over, at finanslovsaftalen tager fat på at gøre noget ved den omfattende forurening med de giftige fluorstoffer, PFAS.

Rigsrevisionen har lige rettet en skarp kritik mod Miljøministeriet og Forsvarsministeriet for ikke at have reageret på de gentagne og årelange advarsler mod PFAS-forureningen, der har truet drikkevand og menneskers sundhed. Det er derfor positivt, at finansloven afsætter foreløbig 10 mio. kr. til at søsætte nogle demonstrationsprojekter, der kan rense op efter forureningen, og at man nedsætter en videnstaskforce til at kigge på, hvordan man løser denne generationsforurening,” siger Bjarke Møller og fortsætter:

”Vi har kun set toppen af isbjerget, og det haster med at få stoppet forureningen med PFAS. I Rådet for Grøn Omstilling ser vi også gerne, at man indfører et nationalt forbud mod PFAS.”

Naturen er trængt i Danmark

Aftalepartierne bag finansloven har lovet hinanden, at der skal ske en væsentlig udbygning med vedvarende energi, og at man har i den forbindelse også afsat et mindre beløb på 2 mio. kr. til at sikre biodiversiteten, når der udbygges med havvind.

”Danmark skal sætte turbo på den vedvarende energi i de kommende år, hvis vi skal frigøre sig fra afhængigheden af de fossile brændsler, som stadig står bag 53 pct. af det danske energiforbrug. Det er en bunden opgave. Men den grønne omstilling af energisektoren må ikke ske på bekostning af biodiversiteten. Finansloven har afsat 2 mio. kr., og det er et lille plaster på såret. Der skal dog meget mere til. I dag er naturen trængt i Danmark, og størsteparten af de danske kystområder er i dårlig økologisk tilstand. Forhåbentlig bliver finanslovsaftalen snart fulgt op af konkrete politiske aftaler, så de vigtige naturhensyn og biodiversiteten sikres samtidig med udbygningen med sol- og vindenergi,” siger Bjarke Møller.

By |2023-04-24T15:54:10+01:0024. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Forhøjet fortrængningskrav er ingen stor klimasejr


Danske bilister vil i 2025 fortsat betale ekstra for at tanke ”grønne” brændstoffer, som skader klimaet mere end fossilt brændstof. Det er situationen, efter at regeringen i dag meddelte, at man vil øge fortrængningskravet, men undlod at sortere de mest klimaskadelige biobrændstoffer fra. Dog indføres et loft over brugen af de mest klimabelastende biobrændstoffer, således at tiltaget sandsynligvis udelukkende øger brugen af affaldsbaserede biobrændstoffer.

”Vi skal have stoppet brugen af foder og fødevarer i benzin og diesel og ikke lade som om, at vi gør klimaet en tjeneste ved at brænde det af i en motor. Bilister og vognmænd skal kunne regne med at de gør klimaet en tjeneste, når de bliver tvunget til at betale ekstra for deres brændstof”, siger Rasmus Bjerring Larsen , klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling anerkender det fornuftige i at begrænse brugen af de mest klimaskadelige biobrændstoffer, men mener at det er en klar fejl, at hæve fortrængningskravet uden samtidig at handle på aftalen Grøn omstilling af vejtransporten fra 2020. Her vedtog Socialdemokratiet og de daværende støttepartier nemlig at regnereglerne for biobrændstoffer skal opdateres, så de medtæller den indirekte afskovningseffekt fra biobrændstoffer, også kaldet ILUC-effekten (indirect land use change). Dette ville give et langt mere korrekt billede af brændstoffernes klimaeffekter, og sandsynligvis helt fjerne de mest klimabelastende biobrændstoffer fra det danske marked. Det skyldes at mange af dem, når man medregner ILUC, har en højere klimabelastning end fossile brændstoffer.

”Vi står i en unik situation hvor brændstofbranchen, forskere og miljøorganisationer samt et flertal i Folketinget er fuldt ud enige om den rigtige vej frem: vi skal væk at danske bilister betaler ekstra for ”grønne” brændstoffer, som skader klimaet mere end fossilt brændstof. Derfor er det ærgerligt, at regeringen i dag øger brugen af biobrændstoffer uden at samtidig at sortere de mest klimaskadelige biobrændstoffer fra, som et flertal i Folketinget ønsker” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling opfordrer Folketingets partier til at arbejde for udfasning af de mest klimabelastende biobrændstoffer i de kommende forhandlinger om regeringens udspil.

Rådet for Grøn Omstilling påpeger desuden, at den reelle klimaeffekt ved at øge brugen af affaldsbaserede biobrændstoffer sandsynligvis vil være mindre end andre tilsvarende virkemidler i og udenfor transportsektoren, da råvarerne til affaldsbaserede biobrændstof i dag stort set er fuldt udnyttet. Samtidig understøtter det ikke nødvendigvis elektrificering, som er den mest fordelagtige omstilling af vejtransporten.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har begrundet fraværet af ILUC-værdier med videnskabelig usikkerhed og begrænsning af medlemsstaternes handlemuligheder under VE-direktivet. En rapport bestilt af Energistyrelsen i 2021 påpeger dog, at VE-direktivet tværtimod opfordrer medlemslandene til at tage højde for brændstoffernes ILUC-effekt i den nationale regulering af biobrændstoffer . Ang. videnskabelig usikkerhed er det vigtigt at påpege, at videnskaben entydigt angiver, at ILUC medfører en betydelig klimabelastning, som ikke bør ignoreres i lovgivningen. Konkret kan dansk ILUC-regulering med fordel baseres på ILUC-gennemsnitsværdierne fastlagt i VE-direktivets Annex VIII.

Baggrund:

Indirekte afskovningseffekter

Når der dyrkes biobrændstoffer på landbrugsjord, vil det føre til såkaldte ”direkte eller indirekte ændringer i arealanvendelsen”, også kendt som LUC eller ILUC, hvilket er kort for (indirect) land use change. Når biobrændstoffer dyrkes på et areal, fx i Danmark, så er der en given mængde fødevarer, som ikke kan dyrkes på den samme jord, og der opstår et behov for nye arealer til at dyrke disse fødevarer.

Det er især i troperne der inddrages nye dyrkningsarealer, og i sidste ende er der derfor stor risiko for, at en dansk mark med raps til biodiesel betyder, at der ryddes regnskov for at gøre plads til nye marker i Sydamerika eller Sydøstasien. Og derfor har mange af de biobrændstoffer, som dyrkes på marker i Danmark og Europa en meget høj indirekte klimabelastning.

Aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten

I 2020 vedtog den daværende socialdemokratiske regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale om Grøn Omstilling af Vejtransporten. Heraf fremgår det at: Aftalepartierne er derudover enige om, at det er afgørende, at der løbende sker en udfasning af første generations biobrændstoffer med høje globale udledninger, og at nye og mere avancerede teknologier skal tages i brug i takt med, at de bliver tilgængelige og konkurrencedygtige. Aftalepartierne er derfor enige om, at nationale ILUC-værdier eller lignende, der tager højde for globale effekter ved produktionen af biobrændstoffer, skal indgå i den nationale regulering af biobrændstoffer hurtigst muligt og ikke senere end fra tidspunktet, hvor fortrængningskravet hæves i 2025 under hensyntagen til EU-regulering og inden for de skitserede økonomiske rammer og skønnede CO2-effekter i denne aftale.

By |2024-01-23T16:31:44+01:0019. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU forlænger brugen af biobrændstoffer med regnskov på samvittigheden

Selvom det kan lyde positivt, at det reviderede VE-direktiv øger EU’s målsætning for brug af vedvarende energi i transportsektoren fra 14 pct. til 29 pct., betyder den manglende vilje til at udfase klimaskadelige biobrændstoffer, at et lavere mål havde været bedre for klimaet.

I de sidste såkaldte trialogforhandlinger blev Europa Parlamentets forslag om en hurtig udfasning af de mest klimaskadelige biobrændstoffer baseret på soja og palme-olie skudt ned af Kommissionen og EU-medlemslandene. Dermed kan brændstoffer, med en samlet klimabelastning op til 3 gange større end de fossile brændstoffer de skal erstatte, fortsat anvendes til at leve op til kravene om brug af grønne brændstoffer.

”EU’s virkelighedsfjerne afhængighed af klimaskadelige biobrændstoffer er tragedien uden ende. Afgrødebaserede brændstoffer fører til rydning af regnskov i en tid, hvor Amazonas allerede kan være på kanten af et kollaps, som vil sende chokbølger gennem det globale klimasystem. Rådet og Kommissionens manglende opbakning til det demokratisk valgte parlaments forslag om at udfase soja- og palmeolie hurtigst muligt, er intet mindre end en katastrofe for både klima og biodiversitet”, siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Af positive resultater fastholdes loftet for brugen af afgrødebaserede biobrændstoffer på 2020-niveau, på trods af en massiv lobbyindsats fra biobrændstofbranchen, og det er forsat op til medlemslandene selv, om de vil benytte sig af klimaskadelige afgrødebaserede biobrændstoffer. Rådet for Grøn Omstilling opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at opdatere regnereglerne for klimabelastningen af afgrødebaserede biobrændstoffer, som besluttet i aftalen om Grøn Omstilling af Vejtransporten fra 2020.

På sojaområdet bliver EU-Kommissionen nu pålagt at opdatere den delegerede retsakt om biobrændstoffer med høj klimabelastning i år. Angående palmeolie vil Kommissionen vurdere muligheden for at fremskynde udfasningsdatoen.

PtX, affaldsbaserede biobrændstoffer og e-mobilitet

Beslutningstagerne blev enige om et kombineret delmål på 5,5 % for affaldsbaserede biobrændstoffer og elektro-brændstoffer produceret fra PtX – såkaldte Renewable Fuels of Non-Biological Origin (RFNBO’er). Heraf skal minimum 1 % være elektro-brændstoffer, hvilket er et vigtigt skridt på vejen mod at decarbonisere luftfarten og skibsfarten. De øvrige 4,5 % vil dog kunne nås ved brug af affaldsbaserede biobrændstoffer, som risikerer at skabe en ubæredygtig efterspørgsel på begrænsede råvarer såsom skovbrugsrester (trætoppe, grene osv.).

Dertil er det positivt, at det reviderede VE-direktiv nu giver øget incitament til elektrificering af vejtransporten via en kreditmekanisme for grøn strøm elektricitet, som vil øge business-casen for offentlige ladestandere og e-mobilitet generelt.

Danmark har allerede udfaset brug af palme- og sojaolie til transportbrændstoffer.

By |2024-01-23T16:38:08+01:0031. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Europas veje skal nu elektrificeres

Elbilerne og el-lastbilerne er på vej ud på vejene i stor stil, men kan de oplade, når de skal køre ned gennem Europa? Det spørgsmål blev besvaret i nat, da der blev indgået en politisk aftale mellem EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og EU-parlamentet om infrastruktur til alternative drivmidler, der blandt andet betyder en massiv udbygning af ladeinfrastrukturen på det overordnede vejnet i EU.

”Europas veje skal nu elektrificeres. Det er en historisk beslutning, der skaber sikkerhed omkring den grønne omstilling af vejtransporten i EU. Det er en forudsætning for en hurtig udfasning af fossile køretøjer samt benzin og diesel,” siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

El-lastbiler kan snart køre internationalt i EU
Selvom der ikke er mange på vejene endnu, gør EU klar til den forventede store udrulning af elektriske lastbiler, der kommer til at ske i de kommende år.

”Det er helt afgørende, at EU nu har sikret at ladeinfrastrukturen bliver klar til elektriske lastbiler i hele EU, så også de lange ture kan køres elektrisk. Det er en forudsætning for at vi i fremtiden kan få transporteret varer på vejene i hele EU på grøn strøm og en meget lav klimabelastning,” siger Daria Rivin, rådgiver i Klima og Transport.

Mere konkret skal der for hver 120 km opsættes ladestandere til el-lastbiler og el-busser på hovedvejnettet i EU. Opsætningen skal starte i 2025 og halvdelen af hovednettet skal være dækket i 2028. Det mener hun både er ambitiøst og nødvendigt, og fortsætter:

”Samtidig giver beslutningen også et klart signal til vognmændene om, hvordan de skal prioritere i den grønne omstilling af den tunge transport. El-lastbiler bliver hovedvejen i den grønne omstilling af lastbiler,” siger Daria Rivin.

I aftalen er der ikke krav om opsætning af tankanlæg til gas eller biogas, og der er først krav til etablerings af brint-tankningsinfrastruktur i 2031, forudsat at reglerne ikke ændres inden.

Let ferie med elbil i Europa
Samtidig er der godt nyt for dem, der vil på bilferie med elbil i EU. Selvom, der nu hurtigt kommer flere og flere elbiler på vejene, skal man heller ikke være bange for ikke at kunne lade på turen ned igennem Europa.

”Som elbilist bliver det nu endnu nemmere at køre i hele EU, fordi det sikres at vejene på hovednettet får en tæt og god ladekapacitet. Med aftalen står EU godt rustet til en hurtig elektrificering,” siger Jeppe Juul.

Den politiske aftale skal nu formelt bekræftes af EU’s Ministerråd og EU-Parlamentet.

By |2023-09-07T17:41:45+01:0028. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Grønne organisationer kritiserer regeringen for at modarbejde naturbeskyttelse i EU

Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland. Men når det kommer til natur og biodiversitet har piben fået en anden lyd efter regeringsdannelsen. Regeringen vil nemlig rejse til EU med en plan om at udvande kommissionens forslag til en naturgenopretningslov, hvilket fremgår af en orientering til Folketinget om regeringens tilgang til de kommende EU-forhandlinger.

Den europæiske natur er i tilbagegang. Derfor ville EU genetablere ødelagte naturområder, så 20 procent af EU’s areal i 2030 skal være naturgenoprettet. Både til lands og til vand. Men det er alt for ambitiøst, mener den danske regeringen, som vil tilpasse forslaget, “hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuld” overfor erhvervsinteresser som landbrug og fiskeri med bundslæbende redskaber. Regeringen vil også arbejde for en “reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning”.

Hos det grønne kontaktudvalg, som er en samling af grønne NGO’er i Danmark, er reaktionen usædvanligt skarp. I et opråb til Folketinget og regeringen udtrykker organisationerne deres dybe bekymring over regeringens linje, som er “dybt betænkelig” og uambitiøst i forhold til at naturbeskyttelsen.

For selvom EU netop vurderer meget store samfundsgevinster ved naturgenopretningsloven – for Danmark alene til en værdi af 23 mia. kroner årligt – ser regeringen alene forslaget som en byrde. Det er en bekymrende tilgang fra regeringen, mener de grønne organisationer.

Hos DOF BirdLife er formand Egon Østergaard dybt fortvivlet over regeringens linje:
– Det er ubegribeligt, at regeringen ikke vil bane vejen for meget mere EU-støtte til naturgenopretning. Naturgenopretning er et fremragende værktøj, der på samme tid kan afhjælpe biodiversitetskrisen, klimakrisen, mindske udledningen af næringsstoffer, sikre renere drikkevand og give befolkningen mere plads til rekreative aktiviteter – ikke mindst i Danmark, hvor vi har så lidt natur.

Hos Rådet for Grøn Omstilling siger direktør, Bjarke Møller:
– Jeg er rystet over, at regeringen vil udvande Kommissionens fremsynede forslag. Den europæiske naturgenopretningslov vil være et stort fremskridt for Danmark. Den kan blive en vigtig løftestang for at styrke vores trængte natur og biodiversitet. I RGO er vi også glade for, at forslaget ikke forhindrer en kraftig udbygning med f.eks. havvind, der er afgørende for at frigøre os fra fossile brændsler. Kommissionen fastslår klart i forslagets kapitel 2, at medlemslandene udenfor Natura-2000 områderne godt kan gennemføre projekter af afgørende offentlig interesse, ift. klimaforandringer eller ved force majeure.

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund, siger formand Torben Kaas:
– Vi er dybt foruroligede over Regeringens kursskifte, når det kommer til beskyttelse og genopretning af naturen i Danmark og EU. Vi står i en historisk alvorlig natur- og biodiversitetskrise, både på land og i havet, så det haster med at få indført de nødvendige initiativer til at vende udviklingen – ikke bremse dem.

Hos WWF Verdensnaturfonden, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg:
– Regeringen har et gammeldags og forfejlet syn på naturens betydning for økonomien. Mere natur betyder større vækst, rent vand og større fødevaresikkerhed. Flere videnskabelig dokumenterede forsøg viser fx, at vi vil kunne fange op til dobbelt så mange fisk, hvis vi omlægger en tredjedel af vores havbund til vild natur. Tager Danmark ikke naturkrisen alvorligt, får det store negative konsekvenser for vores økonomi.

Hos Dyrenes Beskyttelse siger direktør Britta Riis:
– Regeringens tilgang vil betyde en kraftig udvanding af det ellers meget ambitiøse udspil fra EU-Kommissionen. Det er ganske omfattende arealer, regeringen her lægger op til skal fritages. Alene arealerne, der er udlagt til vedvarende energi i havplanen, udgør ca. 30 procent af Danmarks havareal. Den danske havplan er i forvejen slet ikke ambitiøs nok, og Danmark er langt fra målsætningerne om beskyttede havområder.

Hos Greenpeace siger Kristine Clement, Kampagneleder for landbrug, skov og natur:
– Det er dybt pinligt, at Danmark som selvudnævnt “grønt foregangsland” vil underminere ny EU-lovgivning om at beskytte natur for at pleje det industrielle landbrugs og fiskeris kortsigtede økonomiske interesser. Vi står midt i en global klima- og biodiversitetskrise. Naturgenopretning er en vigtig nøgle til at løse begge kriser, og der er ingen tid at spilde. Kloden kalder på ansvarlige politikere.

Hos Verdens Skove, siger formand Anders Morten Christoffersen:
– Dansk natur er i ekstrem dårlig forfatning og naturgenopretning er derfor helt essentielt, hvis vi skal stoppe tilbagegangen af arter og sikre bæredygtige økosystemer i fremtiden. Det er derfor virkelig ærgerligt og trist, at den danske regering modarbejder vigtige og positive tiltag fra EU. Det er for os en overraskelse, at regeringen vælger at indtage en så bagstræberisk position i EU, som er så langt fra de fine, lovende grønne ord i regeringsgrundlaget
.

Hos Dansk Pattedyrforening, siger naturpolitisk repræsentant Charlotte Moshøj:
– Ønsket om at undtage forsvarets arealer fra naturgenopretnings forpligtelser, er stik imod den nuværende målsætning om mere natur på forsvarets arealer. Forsvarets hede og skovområder udgør i dag nogle af Danmarks største sammenhængende og øde naturområder, der bl.a. understøtter store bestande af hjortevildt, samt agerer ynglehabitat for den beskyttede europæiske ulv.

Hos Danmarks Naturfredningsforening siger præsident Maria Reumert Gjerding:
– Det er enormt fortvivlende at regeringen skifter så markant kurs på en af de vigtigste initiativer i EU på det grønne område. Vi håber virkelig, at regeringen vil slå bak og finde tilbage til den konstruktive og ambitiøse tilgang i forhold til at genoprette den natur, som er i så voldsom tilbagegang i både Danmark og i EU.

FAKTA: Her er regeringens linje til forhandlingerne om naturgenopretningsloven

“Regeringen finder i den forbindelse, at forslaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt. Dette gælder bl.a. genopretningsmålene for marine økosystemer, der forventes at være vanskelige at opnå i betragtning af de arealmæssige behov til planlagte og fremtidige klima- og energiaktiviteter, råstofindvinding, transportinfrastruktur og bundslæbende fiskeri. Regeringen ønsker at opretholde muligheden for et økonomisk bæredygtigt fisker.i”

“Regeringen finder det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser nedbringes væsentligt, og at Danmark fortsat kan prioritere væsentlige hensyn såsom energi- og fødevareproduktion, anlæg og udvidelse af transportinfrastruktur og forsvarsaktiviteter.”

“Regeringen finder det centralt, at områder med væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder udbygning af VE og forsvarets aktiviteter, nationalt kan undtages for yderligere forpligtelser, hvormed undtagelser medfører tilsvarende reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning.”

Læs brevet fra Det Grønne Kontaktudvalg samt regeringens indstilling til forhandlingerne.

By |2023-11-23T14:54:47+01:0027. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU kræver grønnere brændstof til søfarten

EU-forhandlingerne om grønne brændstoffer i søfarten er nu afsluttet og har resulteret i verdens første lovgivning med krav om mindre klimabelastende skibsbrændstoffer. Den nye regulering kræver, at skibenes brændstof skal udlede færre og færre drivhusgasser, startende med en reduktion på 14,5 procent i 2035 stigende gradvist til 80 procent i 2050. Søfarten kan altså stadig udlede store mængder drivhusgasser i 2050, og aftalen er dermed langt fra kompatibel med EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 og FN-målet om at begrænse temperaturstingen til 1,5 garder. 

”Søfarten har gennem historien skiftet drivmiddel mange gange. Fra årer og sejl til damp og siden til kul og olie, og gårsdagens aftale markerer nu starten på afslutningen af søfartens fossile æra. Men selvom aftalen er historisk, idét ingen andre lande regulerer klimabelastningen fra skibenes brændstoffer, så viser ambitionsniveauet og hastigheden for udfasning af fossile brændstoffer med al tydelighed, hvor langt bagefter søfarten er i den grønne omstilling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. 

Samlet set er kravene til brændstoffernes drivhusgasudledninger så uambitiøse, er der er stor risiko for, at de primært vil drive et skift fra bunkerolie til flydende fossil naturgas (LNG). LNG har på papiret en mindre CO2-udledning end bunkerolie, men da der ofte vil være læk af metan til atmosfæren fra forsyningskæden, er der meget usikkerhed om klimagevinsten ved et sådant skifte. 

Derfor har Rådet for Grøn Omstilling i løbet af forhandlingerne samlet danske nøgleaktører om at støtte højere krav til reduktion af drivhusgasser samt krav om brug af e-fuels i stedet for LNG. E-fuels kan skaleres bæredygtigt og er derfor den bedste langsigtede løsning for grøn søfart. Her lykkedes det i EU-aftalen at få indført krav om 2 procents e-fuels i 2034 (hvis optaget af e-fuels er mindre end 1 procent i 2030) samt en såkaldt “multipler” for e-fuels frem til 2035, hvilket vil sige, at de tæller dobbelt. Som med de overordnede drivhusgasmål er det langt fra nok, men at mekanisme nu er på plads er afgørende, for så kan kravene nemlig strammes ved senere revisioner. 

”Grønne brændstoffer, baseret på 100 procent vedvarende energi, er fremtiden for grøn søfart. Vi er glade for at se, hvordan danske nøgleaktører på tværs af PtX-værdikæden har været med til at presse på for en ambitiøs aftale” siger Rasmus Bjerring Larsen. 


Baggrund for aftalen:

Aftalen ’Fuel EU Maritime’ stiller krav til reduktion af drivhusgasser fra søfartens brændstoffer. Kravene lyder på 14,5 procent reduktion i 2035, 31 procent i 2040, 62 procent i 2045 og til sidst 80 procent i 2050

By |2023-09-07T17:43:54+01:0024. marts 2023|Nyhed, Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU er godt på vej med modsvar til USA’s grønne statsstøtte

EU-Kommissionen har i dag fremlagt to forslag, der skal sikre EU’s globale førerposition i den grønne omstilling. Det ene forslag er Critical Raw Materials Act. Det skal sikre adgang til de nødvendige kritiske råstoffer til fx batterier, vindmøller og andre grønne teknologier. Det andet er Net Zero Industrial Act, der skal sikre at de teknologier, der er nødvendige for den grønne omstilling i EU, rent faktisk fremstilles i EU. Rådet for Grøn Omstilling er overordnet set positiv overfor forslagene, men ser behov for mere handling.

EU-Kommissionen foreslår med Net Zero Industrial Act, at mindst 40 procent af grønne teknologier, såsom produktionen af batterier til elbiler, skal produceres inden for EU i 2030.

”EU’s forslag er et vigtigt skridt til at imødegå USA’s Inflation Reduction Act, der har smidt enorme beløb ind for at tiltrække grønne virksomheder fra hele verden. Men der er brug for markant mere støtte til hurtigt at opskalere investeringer og produktion hos europæiske grønne tech-virksomheder,” siger Daria Rivin, rådgiver indenfor klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling.

I 2020 støttede EU-landene kul-, olie- og gassektoren direkte med 50 milliarder euro, inklusive afgiftsfritagelser. Den fossile støtte er reelt langt større, da EU-tallene ikke medregner de indirekte effekter ved højere miljøforurening og ekstra sundhedsomkostninger. Derfor mener Rådet for Grøn Omstilling, at der bør være økonomisk råderum til at skifte subsidier fra fossil energi til grøn omstilling.

”Samtidig er det meget ubehjælpeligt, at Tyskland lige nu skaber tvivl om udfasningen af nye biler med forbrændingsmotor i 2035. Det skaber manglende sikkerhed for grønne investeringer, som der ikke er brug for i en situation, hvor USA suger investeringer og grønne virksomheder til sig,” siger Daria Rivin og fortsætter:

”Den grønne omstilling af bl.a. transportsektoren, hvor vi skal af med brugen af fossile brændstoffer er en stor opgave, der tager meget tid. Vi er allerede bagud, og der er brug for en betydelig kapitalindsprøjtning i EU, der kan matche USA, hvis vi skal nå vores klimamål og få omstillet i tide,” slutter Daria Rivin.

Forslagene skal nu behandles af Europarlamentet og EU’s Ministerråd.

By |2024-01-23T16:38:25+01:0016. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU skal sætte fart på råstofudvindingen

Efterspørgslen på kritiske råmaterialer stiger med 500 procent i 2030. Derfor er det vigtigt, at EU-Kommissionen tager fat på råstofudfordringen i udspillet Critical Raw Materials Act. 

”Løsrivelsen fra fossile brændstoffer til fx energiformål i industri og transport kræver en betydelig ændring i behovet for og anskaffelsen af kritiske råmaterialer i et hidtil uset omfang. Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen med sit nye udspil sætter fokus på hele udfordringen med råstoffer,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.   

Ifølge EU-Kommissionens udspil skal EU i 2030 selv udvinde ti procent af de kritiske råmaterialer, såsom litium, kobber, nikkel og sjældne jordarter, som unionen har brug for i den grønne omstilling. EU skal også kunne forarbejde 40 procent og genanvende 15 procent. Desuden foreslås det, at EU maksimalt må source 65 procent af et specifikt råmateriale fra et andet land. Det skal sikre diversificering og hermed en bedre forsyningssikkerhed inden for EU.  

Alt sammen fine mål, men der er barrierer på vejen. I dag tager det i gennemsnit ti år at få tilladelse til at opbygge mine- og forarbejdningsfaciliteter inden for EU’s grænser. Derfor skal EU understøtte den industriudvikling og opbygning af værdikæder, som er nødvendig for at realisere ambitionerne, som EU har knap otte år til at løfte. Anna Fenger Schefte, der er seniorrådgiver med fokus på ressourcer i Rådet for Grøn Omstilling ser flere udfordringer, der skal adresseres hurtigt: 

“EU skal sætte tempoet op og hurtigt komme i gang med konkrete indsatser og eksekvering, hvis ambitionerne skal realiseres. Det er særligt vigtigt, at tilladelsesprocessen i forhold til opsætning af nye mine- og forarbejdningsfaciliteter kommer op i fart – dog uden at give køb på etiske og miljømæssige udfordringer,” siger hun og fortsætter: 

”Det kan blive en udfordring at skabe et kommercielt marked for europæisk producerede kritiske råmaterialer. Vi har højere miljø- og sociale krav, som unægtelig vil gøre dem dyrere end de kritiske råmaterialer, vi i dag sourcer fra lande som Kina. Her er kravene til produktionen og dermed også regningen langt mindre. Den udfordring skal EU adressere.” 


Baggrund: Sikker forsyning af kritiske råmaterialer er afgørende for EU’s grønne omstilling 

EU har i kølvandet på gas- og energiforsyningskrisen i den grad rettet opmærksomheden på forbedring af unionens forsyningssikkerhed. Særligt i forhold til brug af kritiske råmaterialer, som er helt afgørende i forhold til realiseringen af den grønne omstilling. Her er sourcing af materialer og kritiske råstoffer til flere vindmøller, solceller og batterier en udfordring. I forhold til langt størstedelen af netop disse råstoffer er EU i dag dybt afhængig særligt af Kina, som i dag sidder på forarbejdningen af næsten 90 procent af de sjældne jordartsmetaller og omegnen af 60 procent af forarbejdningen af verdens litium. Kigger man alene på produktionen af solcellepaneler, viser en analyse fra Det Internationale Energiagentur, IEA, at Kinas materialeandel i forhold til alle de vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent.  

Ifølge EU-Kommissionen vil efterspørgslen på kritiske råmaterialer stige med 500 procent i 2030, hvilket forventeligt vil medføre kraftige prisstigninger og øgede forsyningsrisici de kommende år. Derfor har Kommissionen i dag fremlagt et forslag – den såkaldte Critical Raw Materials Act – som har til formål at sikre stabile forsyningskæder, øge EU’s strategiske autonomi og mindske unionens afhængighed af import af kritiske råstoffer. Samtidig er målet at skabe en lovgivningsmæssig ramme for alle EU-lande, som kan sikre at landene i de kommende år samarbejder på området, frem for at der kommer nationale interesser i spil. 

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning, forventeligt senere i år. 

By |2024-01-26T09:50:39+01:0016. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Gaslobbyens kamp for at redde fossile gasfyr bliver afsløret, mens EU gør klar til afgørende afstemning

En undersøgelse foretaget af Better Without Boilers (BWB) har vist, hvordan gaslobbyen har udpeget det individuelle gasfyr som den vigtigste slagmark for fremtiden for fossile brændstoffer i Europa.

I Danmark baserer vi en stor del af det politiske arbejde på tillid, men vi må ikke lukke øjnene for den fossile lobby, der stadig forsøger at overbevise politikerne om deres plads i den grønne omstilling,” siger Julie Abrahams, rådgiver i Energi & Klima i Rådet for Grøn Omstilling.

Nu kan Better Without Boilers – en koalition mellem EEB, ECOS og miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling – afsløre, at industriens lobbyorgan Liquid Gas Europe er i kontakt med højtstående europaparlamentarikere og EU-Kommissionens embedsmænd, der deltager i arrangementer – organiseret og ledet af lobbyorganet og dens kampagne Rural Futures – som ikke er blevet erklæret i officielle registre af hverken Liquid Gas Europe eller embedsmændene selv.

Gaslobbyen arbejder hårdt på at få introduceret hybridløsninger i form af gasfyr, der kan bruge brint som brændsel. Men virkeligheden er, at teknologien til at producere og distribuere brint til opvarmning af hjem i Europa ikke eksisterer og sandsynligvis aldrig vil eksistere. 37 uafhængige undersøgelser har konkluderet, at “brint ikke ville spille en væsentlig rolle i fossilfri opvarmning.” Som det er nu, er grøn brint til opvarmning 2-3 gange dyrere, mindre effektiv og har langt flere miljøpåvirkninger end elektrificering gennem varmepumper. For den enkelte forbruger er brint det dyreste alternativ til naturgas og kan betyde at energiregningen fordobles i 2050.

Nu er tiden inde til at undgå et lock in til fossilgas. Gasfyr hører ikke hjemme i fremtidens opvarmning, og det er helt forkert at kalde det fremtidssikret, miljøvenligt eller grønt. Ligegyldigt om gassen er fossil, brint eller biogas. Det vil føre til højere energiregninger og afhængighed af importeret gas, for ikke at nævne skaderne på miljøet. Danske familier skal ikke betale prisen for gasindustriens overlevelse,siger Julie Abrahams.

Lige nu er der et fossilt smuthul i det forslag til Bygningsdirektivet, som Europa-Parlamentet skal stemme om i morgen. Teksten siger, at ”brintklare” gasfyr fortsat kan blive installeret i bygninger over hele Europa. Og i denne uge er der stillet endnu flere ændringsforslag for at udvande ambitionerne i Bygningsdirektivet, hvilket har fået både forbruger- og miljøorganisationer til at advare europaparlamentarikerne om farerne ved gaslobbyens indflydelse.

Den fulde, engelske rapport er tilgængelig her og den engelske pressemeddelelse her. Store internationale medier som The Guardian og Politico sætter også fokus på problematikken.

Om Bygningsdirektivet
Bygningsdirektivet (EPBD) kræver, at EU’s medlemslande fastsætter minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for byggeri og sikrer, at nye bygninger er næsten energineutrale bygninger (NZEB) inden udgangen af 2020. Derudover kræver EPBD, at medlemslandene indfører inspektionsordninger for varme- og kølesystemer, herunder fyr, klimaanlæg og varmepumper, for at sikre, at de vedligeholdes regelmæssigt og fungerer effektivt. Direktivet tilskynder også medlemslandede til at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i bygninger og til at fremme anvendelsen af intelligente teknologier til forbedring af energieffektiviteten.

Da direktivet pålægger udfasning af gaskedler inden 2030, arbejder en desperat gasindustri og dens lobbyister døgnet rundt for at redde denne del af deres fossile forretning. I 2020 blev størstedelen af EU’s endelige energiforbrug i boligsektoren dækket af naturgas (31,7 %), og blandt andet derfor er Europa fortsat verdens største naturgasmarked.

Om Better without Boilers
Better Without Boilers (BwB) er en koalition mellem European Environmental Bureau (EEB), Environmental Coalition on Standards (ECOS) og miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling. Koalitionen opfordrer EU og de europæiske ledere til at støtte konverteringen fra fossile olie- og gasfyr til renere og billigere alternativer, som europæerne kan bruge til at opvarme deres boliger. Bemærk: BwB’s rådgivende medlemmer, Öko-Institut og E3G, er ikke med i denne rapport.

By |2023-11-24T09:26:33+01:0013. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Udfasning af fossilgas til opvarmning går for langsomt

I over et år har krigen i Ukraine skabt en energi- og forsyningskrise i både Danmark og Europa på grund af vores afhængighed af fossile ressourcer fra autoritære lande. Samtidig står vi midt i en klimakrise netop på grund af afbrænding af de fossile ressourcer. 

Vi har i Danmark endnu til gode at se den politiske handling, der skal sikre, at fossilgas bliver udfaset til opvarmningsformål, hvor vi har kendte, grønne alternativer som forureningsfri fjernvarme i tætbebyggede områder og individuelle varmepumper uden for byerne,” siger Julie Abrahams, rådgiver i Energi & Klima i Rådet for Grøn Omstilling.

Manglende handling fra regeringen
Rådet for Grøn Omstilling har lavet et udspil til hurtig udfasning af fossilgas til opvarmning, som bygger oven på aftalepartiernes Klimaaftale om Grøn Strøm og Varme fra juni 2022. Der er dog flere af handlepunkterne fra aftalen, som mangler at blive implementeret. Den nye regering har også til gode at nedsætte den nationale energikrisestab, som skal hjælpe med at sikre den handling, vi efterspørger.

Allerede sidste sommer lovede regeringen at undersøge en model for stop for nyinstallationer af olie- og gasfyr, men på grund af Folketingsvalget, er der ikke blevet meldt noget ud. Dette arbejde bør genoptages hurtigst muligt af den nye regering. Et gasfyr har en levetid på cirka 20 år, så hvis regeringen og Danmark skal nå sit mål om klimaneutralitet i 2045, skal der ikke sælges nye fossile fyr fra senest 2025,” siger Julie Abrahams.

Sådan kommer vi hurtigere af med gasfyrene
De valg, vi tager nu, bliver vigtige for, hvordan den fremtidige varmeforsyning kommer til at se ud. Varmeplanlægningen skal sikre, at fjernvarmen bliver udrullet alle de steder, hvor det giver samfundsøkonomisk mening.  

Det er vigtigt, at den nye regering sikrer hurtig udfasning af fossilgas til opvarmning og understøtter en fremsynet grøn omstilling af fjernvarmesektoren. Vi bør fremrykke målet for udfasning af gas til opvarmning, prioritere virkemidler til at sikre hurtig og effektiv udfasning og sætte ambitiøse krav til udfasning af fossile fyr. Samtidig er det vigtigt at undgå et nyt lock-in til mere biomasseafbrænding, der fører til høje CO2-udledninger og øget luftforurening,” siger Julie Abrahams.

By |2023-11-24T09:26:44+01:0010. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top