’Der er noget i luften’ – ny alliance kræver renere luft i hele Danmark

Luftforureningen i Danmark er for høj. Det viser både ny rapport, sundhedsvidenskabelige studier og sundhedsøkonomiske beregninger. Luftforurening bidrager hvert år til, at tusindvis af danskere dør for tidligt eller får en kronisk sygdom. Luftforurening koster desuden det danske samfund 95 milliarder kroner årligt til sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald. Nyt borgerforslag fra borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende organisationer vil have luftforureningen under WHO’s luftkvalitetskriterier inden 2030.

Skriv under på borgerforslaget

’Der er noget i luften’ er navnet på en kampagne, der skal samle 50.000 underskrifter til et borgerforslag som skal sikre sundere (eller renere) luftkvalitet i Danmark. Bag kampagnen står en alliance af borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende foreninger, der alle kæmper for at mindske antallet af danskere, der enten dør for tidligt eller udvikler en kronisk sygdom som astma, KOL, lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller på anden vis påvirkes negativt på grund af luftforurening.

Morten Ulrich lider af astma, der kraftigt bliver forværret af røg med fine partikler fra brændefyring i hans nabolag. Det skaber store udfordringer i dagligdagen og han er bange for, at hans børn også udvikler den kroniske sygdom. Han er derfor hovedstiller bag borgerforslaget.

”Det begrænser os i forhold til, hvornår vi kan være udenfor, hvornår vi kan lufte ud, og hvor vi kan lægge vores børn til at sove. Luftforurening er et enormt problem for os”, siger Morten Ulrich om baggrunden for borgerforslaget og fortsætter:

”Jeg vil ikke have, at mine børn selv skal få astma eller andre luftvejssygdomme. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at begrænse luftforureningen”.

Fra Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark, der har været med til at tage initiativ til borgerforslaget, er beskeden til politikerne klar:

”Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at vi skal blive syge af at trække vejret. Men det bliver rigtigt mange danskere hver evig eneste dag. Det sker endda, før vi bliver født, i fostertilstanden. Astma, KOL og en lang række sygdomme hænger direkte sammen med at trække vejret. Særligt børn, gravide og ældre er sårbare. Vi står derfor skulder ved skulder for at komme et af vores største sundhedsproblemer til livs gennem dette forslag”.

Nye tal kalder på handling
Luftforurening med partikler og gasser fra vejtransport, landbrug, brændefyring, industri og udlandet er allestedsnærværende i Danmark. Niveauerne er for høje i alle kommuner, og man er udsat, uanset om man bor i større eller mindre byer. Flere steder er niveauerne mange gange højere end de anbefalede luftkvalitetskriterier fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen).

Borgerforslaget tager netop afsæt i WHO’s kriterier for luftforurening, fordi luftforurening er det største miljøbetingede sundhedsproblem i Europa.

Den nye årsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet understreger problemets omfang, ligesom nye studier fra Københavns Universitet udgivet i det videnskabelige tidsskrift EHP tydeligt påviser en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og en forværring af astma i alle aldersgrupper samt en udvikling af astma allerede fra før fødslen op til de sene teenageår:

”Luftforurening er især slem for små børn, fordi deres immunforsvar ikke er færdigudviklet, og deres lunger ikke er færdigudviklede. Vi kan se, at de i særlig høj grad oplever piben, hvæsen og hoste de dage, hvor der er meget luftforurening”, forklarer professor Zorana Jovanovic Andersen, der forsker i luftforurening på Københavns Universitet og er medstiller af borgerforslaget.

Endnu et nyt studie af professor Zorana Jovanovic Andersen udgivet i European Respiratory Journal viser desuden en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og hospitalsindlæggelser og død med COVID-19-infektion.

”Løsningen er, at vi sammen med vores regering og vores kommuner skal arbejde sammen hen imod at have byer, hvor der er færre forurenende køretøjer, mindre brændefyring, og flere grønne ruter, hvor vi kan bevæge os frit og trække vejret uden sundhedsfare”, lyder det fra professoren.

En grøn og sundhedsfremmende alliance ser dagens lys
Katrine Østerby, der er medstiller af borgerforslaget og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, mener, at politikerne bør tage større ansvar for borgernes helbred:

”Luftforurening er en type forurening, som ingen af os kan fravælge. Det går ind og forværrer alles helbred. Det er på tide, at politikerne gør op med de lokale og nationale forureningskilder, der gør os syge og slår os for tidligt ihjel”, siger hun.

Fordi luftforurening er et problem, der vedrører os alle, er der behov for en alliance, der favner bredt, lyder det fra Katrine Østerby:

”Skal vi kunne sige, at vi lever i et bæredygtigt samfund, så kan vi ikke have store befolkningsgrupper, der lider med kroniske sygdomme, fordi luften ikke er ren nok. Derfor er vi nu mange borgere, forskere og miljø- og sundhedsorganisationer, der har samlet os om et opråb for sund og ren luft.”

Læs mere på: www.noget-i-luften.dk

Skriv under nu

Initiativtagerne bag kampagnen og borgerforslaget er eller repræsenterer:

  • Morten Ulrich
  • Astma-Allergi Danmark
  • Professor Zorana Jovanovic Andersen og Marie Pedersen fra Institut for Folkesundhed, KU
  • Mellemfolkeligt Samvirke
  • Rådet for Grøn Omstilling
  • Cyklistforbundet
  • Den Grønne Ungdomsbevægelse
  • Miljøpunkt Nørrebro
  • Læger for klimaet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
By |2023-09-08T14:19:57+01:0016. maj 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Godt nyt til fodboldspillere og miljøet: EU forbyder mikroplastik på kunstgræsbaner

EU har nu vedtaget et forbud mod mikroplastik på kunstgræsbaner. Det er en vigtig beslutning, som kommer spillernes sundhed og miljøet til gavn. Sådan lyder meldingen fra Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

”Dette forbud vil betyde, at spillere, både børn og voksne, i fremtiden ikke skal udsættes for de skadelige kemikalier fra mikroplasten. Gamle findelte bildæk er blevet brugt i flæng som fyldmateriale på kunstgræsbaner, men det sætter EU nu en stopper for. Så det er en vigtig beslutning for både spillernes sundhed og miljøet,” siger hun.

Indtil for nyligt lød meldingen fra den danske regering, at Danmark ikke ville støtte et forbud mod mikroplastik på kunstgræsbaner af hensyn til foreningslivet. Men i dag stemte regeringen alligevel for.

”Det er glædeligt, at den danske regering endte med at stemme for EU-Kommissionens forslag til et forbud mod anvendelsen af mikroplastik på kunstgræsbaner, og dermed var med til at sikre, at forbuddet blev en realitet,” siger Lone Mikkelsen.

Det bliver dog ikke et forbud, der umiddelbart kommer til at gælde med det samme. Men vi opfordrer til en hurtig implementering.

”Vi kommer til at vente en del år endnu, før forbuddet reelt træder i kraft. Desværre var Danmarks oprindelige modstand mod forbuddet med til at forlænge overgangsperioden, så vi nu skal vente otte år, før mikroplasten på banerne reelt er udfaset. Stor ros skal dog lyde til de danske kommuner, som allerede har truffet en beslutning om at gå foran og således kun anlægger nye kunstgræsbaner med andet fyld end mikroplastik,” siger Lone Mikkelsen.

By |2024-01-23T16:37:53+01:0027. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Daginstitutioner døjer med alvorlig støj, som stresser børn og voksne

Tidligere har Rådet for Grøn Omstilling vist, at mange danske institutionsbørn er udsat for skadelige kemikalier, høj partikelforurening og høje CO2-niveauer. Nye resultater fra samme projekt viser nu, at også støj er en faktor, som rigtig mange daginstitutioner har udfordringer med.

I 12 af 30 undersøgte institutioner bliver der i perioder målt lydniveauer over 80 dB(A). Hvis man på en arbejdsplads er udsat for det niveau i otte timer, vil Arbejdstilsynet stille krav om, at høreværn skal være tilgængelige. I en enkelt institution når niveauet over grænsen for, hvornår brug af høreværn er et krav (85 dB(A)).

De nye resultater vækker bekymring hos Lone Mikkelsen. Hun er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Så meget støj er ikke godt for nogen. Høje støjniveauer kan stresse de voksne i institutionerne, og vi må formode, at det samme er tilfældet for børnene – de har bare meget svært ved at give udtryk for det med ord. Sandsynligvis reagerer børnene på dette ved at lave endnu mere lyd.”

Arbejdstilsynet anser støj fra menneskelig aktivitet som potentielt psykisk belastende, hvis arbejdet indeholder store følelsesmæssige krav, arbejdet er kompliceret eller der ofte arbejdes med korte deadlines. Dette vil bl.a. vil omfatte daginstitutioner.

”Da lydkilden i dette tilfælde er mennesker, er dette et komplekst støjproblem, og noget helt andet end f.eks. støj på byggepladser og fabrikker. Resultaterne i denne undersøgelse peger på, at flere institutioner bør sætte støj på dagsordenen og udarbejde handleplaner,” siger antropologisk konsulent på Teknologisk Institut, Sára Finsdóttir.

Nogle af institutionerne har selv fundet gode måder at dæmpe støjen på, bl.a. ved at dæmpe belysningen og dele børnene op i mindre grupper. Selv om det ikke løser hele problemet, er det gode løsninger.

”Den gode nyhed er, at vi finder eksempler på institutioner, hvor de gør brug af simple værktøjer der skaber ro og trivsel. Disse gode eksempler skal vi sikre videregives,” siger Lone Mikkelsen.

Kontakt:

Lone Mikkelsen, projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 25792001,

Sára Finsdóttir, antropologisk konsulent på Teknologisk Institut, tlf. 72201841

Thomas Witterseh, seniorspecialist hos Teknologisk Institut, tlf. 72202311

Om projektet

Undersøgelsen er udført i 30 daginstitutioner i syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut. Målingerne er foretaget i november 2021 til april 2022, og Realdania har finansieret undersøgelse som led i foreningens indsats for at forbedre børns indeklima.

Find rapporten med resultater og anbefalinger til kommuner og institutioner her. 

Læs mere om projektet Indeklimaet i daginstitutioner.

By |2023-04-26T09:23:23+01:0026. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU indfører som de første i verden krav om grønne brændstoffer i flyvning

I EU er der indgået en aftale omkring krav om brug grønne brændstoffer til fly. I Rådet for Grøn Omstilling kaldes det for en rigtig god nyhed, der dog skal ses i lyset af, at sektoren er langt bagefter.

”Det er helt afgørende at EU nu går forrest i den globale grønne omstilling af flyvning og får taget hul på en international sektor, der i årevis har undsluppet de fleste klimakrav”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver indenfor Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Krav om brug af eFuels

Han hæfter sig særligt ved kravet om brug af grønne eFuels, der er en forudsætning for at kunne omstille sektoren:

”Vi har brug for store mængder energi til at erstatte det fossile brændstof i flyvning. Og det, der kan skaleres bæredygtigt er den grønne strøm, der kan omdannes til jetfuel. Det kræver meget strøm, men er helt afgørende hvis vi skal kunne flyve i fremtiden.”, siger Jeppe Juul.

Det er en del af aftalen, at der fra 2030 skal iblandes 1,2 % eFuels i alt flybrændstof og 2 % fra 2032. Og selvom det er små tal, vurderer han at de vil få en stor betydning.

”Det er en meget spæd start på den grønne omstilling af flyvning. Men aftalen betyder at de virksomheder, der gerne vil producere de nye brændstoffer, nu har sikkerhed for, at der er et marked og nemmere kan overbevise deres investorer om at investere. Så selvom omstillingen går alt for langsomt, er det mest afgørende lige nu bare at få produktionen i gang”, siger Jeppe og fortsætter:

”EU sikrer nu et globalt marked, men der er meget lang vej til at vi har fået omstillet den globale luftfart. Derfor er det helt afgørende at lande som Danmark går forrest og sætter et markant højere ambitionsniveau end EU. Særligt i forhold til eFuels som vi i Danmark har nogle af de bedste forudsætninger for at få udviklet og produceret”, siger Jeppe Juul.

Biobrændstoffer af affald og rester

Samtidig stilles der krav om brug af rest- og affaldsbaserede biobrændstoffer, der får en mere blandet modtagelse.

”Biobrændstoffer, der er baseret på rester og affald er en begrænset ressource, der kun i begrænset omfang kan skaleres bæredygtigt og som kun kan bruges en gang. Og nogle af tilladte råvarer skaber risiko for andre negative klimaeffekter. Så i takt med elektriceringen af vejtransporten bør vi over tid stoppe brugen der, og fokusere de begrænsede biobrændstoffer til fly og skibe. Derudover bør kravene til hvilke råvarer, der kan bruges blive skærpet”, siger Jeppe Juul.

Mulighed for renere fossile brændstoffer

Som en ny ting åbnes der i aftalen også op for at stille krav om renere fossile fly-brændstoffer da brændstoffets renhed har stor betydning for den store indirekte klimabelastning der følger af dannelse af kondensstriber fra fly.

”Renere fossile brændstoffer kan på kort sigt mindske klimabelastningen fra fly ganske betydeligt, er det er derfor rigtigt glædeligt at EU nu åbner op for at regulere det. Men også her er der brug for at et land som Danmark går foran for at sikre hurtigere handling i EU og i resten af verden”, siger Jeppe Juul

Den politiske aftale skal nu godkendes af EU-Parlamentet og EU’s Ministerråd.

By |2024-01-23T16:38:00+01:0026. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Flere gode grønne takter i finansloven

Sådan lyder meldingen fra Rådet for Grøn Omstilling efter, at regeringen, SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i dag præsenterede deres finanslovsaftale.

”Klimarådet spiller en helt afgørende rolle som en uafhængig vagthund i dansk klimapolitik, og det er en glædelig nyhed, at aftalepartierne har besluttet at give Klimarådet ekstra 15,5 mio. kr. i 2024. Der var lagt op til nedskæringer i Klimarådets sekretariat, og det er betryggende, at der nu er skabt ro om Klimarådets arbejde,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Han glæder sig samtidig over, at finanslovsaftalen tager fat på at gøre noget ved den omfattende forurening med de giftige fluorstoffer, PFAS.

”Rigsrevisionen har lige rettet en skarp kritik mod Miljøministeriet og Forsvarsministeriet for ikke at have reageret på de gentagne og årelange advarsler mod PFAS-forureningen, der har truet drikkevand og menneskers sundhed. Det er derfor positivt, at finansloven afsætter foreløbig 10 mio. kr. til at søsætte nogle demonstrationsprojekter, der kan rense op efter forureningen, og at man nedsætter en videnstaskforce til at kigge på, hvordan man løser denne generationsforurening,” siger Bjarke Møller og fortsætter:

”Vi har kun set toppen af isbjerget, og det haster med at få stoppet forureningen med PFAS. I Rådet for Grøn Omstilling ser vi også gerne, at man indfører et nationalt forbud mod PFAS.”

Naturen er trængt i Danmark

Aftalepartierne bag finansloven har lovet hinanden, at der skal ske en væsentlig udbygning med vedvarende energi, og at man har i den forbindelse også afsat et mindre beløb på 2 mio. kr. til at sikre biodiversiteten, når der udbygges med havvind.

”Danmark skal sætte turbo på den vedvarende energi i de kommende år, hvis vi skal frigøre sig fra afhængigheden af de fossile brændsler, som stadig står bag 53 pct. af det danske energiforbrug. Det er en bunden opgave. Men den grønne omstilling af energisektoren må ikke ske på bekostning af biodiversiteten. Finansloven har afsat 2 mio. kr., og det er et lille plaster på såret. Der skal dog meget mere til. I dag er naturen trængt i Danmark, og størsteparten af de danske kystområder er i dårlig økologisk tilstand. Forhåbentlig bliver finanslovsaftalen snart fulgt op af konkrete politiske aftaler, så de vigtige naturhensyn og biodiversiteten sikres samtidig med udbygningen med sol- og vindenergi,” siger Bjarke Møller.

By |2023-04-24T15:54:10+01:0024. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Forhøjet fortrængningskrav er ingen stor klimasejr


Danske bilister vil i 2025 fortsat betale ekstra for at tanke ”grønne” brændstoffer, som skader klimaet mere end fossilt brændstof. Det er situationen, efter at regeringen i dag meddelte, at man vil øge fortrængningskravet, men undlod at sortere de mest klimaskadelige biobrændstoffer fra. Dog indføres et loft over brugen af de mest klimabelastende biobrændstoffer, således at tiltaget sandsynligvis udelukkende øger brugen af affaldsbaserede biobrændstoffer.

”Vi skal have stoppet brugen af foder og fødevarer i benzin og diesel og ikke lade som om, at vi gør klimaet en tjeneste ved at brænde det af i en motor. Bilister og vognmænd skal kunne regne med at de gør klimaet en tjeneste, når de bliver tvunget til at betale ekstra for deres brændstof”, siger Rasmus Bjerring Larsen , klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling anerkender det fornuftige i at begrænse brugen af de mest klimaskadelige biobrændstoffer, men mener at det er en klar fejl, at hæve fortrængningskravet uden samtidig at handle på aftalen Grøn omstilling af vejtransporten fra 2020. Her vedtog Socialdemokratiet og de daværende støttepartier nemlig at regnereglerne for biobrændstoffer skal opdateres, så de medtæller den indirekte afskovningseffekt fra biobrændstoffer, også kaldet ILUC-effekten (indirect land use change). Dette ville give et langt mere korrekt billede af brændstoffernes klimaeffekter, og sandsynligvis helt fjerne de mest klimabelastende biobrændstoffer fra det danske marked. Det skyldes at mange af dem, når man medregner ILUC, har en højere klimabelastning end fossile brændstoffer.

”Vi står i en unik situation hvor brændstofbranchen, forskere og miljøorganisationer samt et flertal i Folketinget er fuldt ud enige om den rigtige vej frem: vi skal væk at danske bilister betaler ekstra for ”grønne” brændstoffer, som skader klimaet mere end fossilt brændstof. Derfor er det ærgerligt, at regeringen i dag øger brugen af biobrændstoffer uden at samtidig at sortere de mest klimaskadelige biobrændstoffer fra, som et flertal i Folketinget ønsker” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling opfordrer Folketingets partier til at arbejde for udfasning af de mest klimabelastende biobrændstoffer i de kommende forhandlinger om regeringens udspil.

Rådet for Grøn Omstilling påpeger desuden, at den reelle klimaeffekt ved at øge brugen af affaldsbaserede biobrændstoffer sandsynligvis vil være mindre end andre tilsvarende virkemidler i og udenfor transportsektoren, da råvarerne til affaldsbaserede biobrændstof i dag stort set er fuldt udnyttet. Samtidig understøtter det ikke nødvendigvis elektrificering, som er den mest fordelagtige omstilling af vejtransporten.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har begrundet fraværet af ILUC-værdier med videnskabelig usikkerhed og begrænsning af medlemsstaternes handlemuligheder under VE-direktivet. En rapport bestilt af Energistyrelsen i 2021 påpeger dog, at VE-direktivet tværtimod opfordrer medlemslandene til at tage højde for brændstoffernes ILUC-effekt i den nationale regulering af biobrændstoffer . Ang. videnskabelig usikkerhed er det vigtigt at påpege, at videnskaben entydigt angiver, at ILUC medfører en betydelig klimabelastning, som ikke bør ignoreres i lovgivningen. Konkret kan dansk ILUC-regulering med fordel baseres på ILUC-gennemsnitsværdierne fastlagt i VE-direktivets Annex VIII.

Baggrund:

Indirekte afskovningseffekter

Når der dyrkes biobrændstoffer på landbrugsjord, vil det føre til såkaldte ”direkte eller indirekte ændringer i arealanvendelsen”, også kendt som LUC eller ILUC, hvilket er kort for (indirect) land use change. Når biobrændstoffer dyrkes på et areal, fx i Danmark, så er der en given mængde fødevarer, som ikke kan dyrkes på den samme jord, og der opstår et behov for nye arealer til at dyrke disse fødevarer.

Det er især i troperne der inddrages nye dyrkningsarealer, og i sidste ende er der derfor stor risiko for, at en dansk mark med raps til biodiesel betyder, at der ryddes regnskov for at gøre plads til nye marker i Sydamerika eller Sydøstasien. Og derfor har mange af de biobrændstoffer, som dyrkes på marker i Danmark og Europa en meget høj indirekte klimabelastning.

Aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten

I 2020 vedtog den daværende socialdemokratiske regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale om Grøn Omstilling af Vejtransporten. Heraf fremgår det at: Aftalepartierne er derudover enige om, at det er afgørende, at der løbende sker en udfasning af første generations biobrændstoffer med høje globale udledninger, og at nye og mere avancerede teknologier skal tages i brug i takt med, at de bliver tilgængelige og konkurrencedygtige. Aftalepartierne er derfor enige om, at nationale ILUC-værdier eller lignende, der tager højde for globale effekter ved produktionen af biobrændstoffer, skal indgå i den nationale regulering af biobrændstoffer hurtigst muligt og ikke senere end fra tidspunktet, hvor fortrængningskravet hæves i 2025 under hensyntagen til EU-regulering og inden for de skitserede økonomiske rammer og skønnede CO2-effekter i denne aftale.

By |2024-01-23T16:31:44+01:0019. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU forlænger brugen af biobrændstoffer med regnskov på samvittigheden

Selvom det kan lyde positivt, at det reviderede VE-direktiv øger EU’s målsætning for brug af vedvarende energi i transportsektoren fra 14 pct. til 29 pct., betyder den manglende vilje til at udfase klimaskadelige biobrændstoffer, at et lavere mål havde været bedre for klimaet.

I de sidste såkaldte trialogforhandlinger blev Europa Parlamentets forslag om en hurtig udfasning af de mest klimaskadelige biobrændstoffer baseret på soja og palme-olie skudt ned af Kommissionen og EU-medlemslandene. Dermed kan brændstoffer, med en samlet klimabelastning op til 3 gange større end de fossile brændstoffer de skal erstatte, fortsat anvendes til at leve op til kravene om brug af grønne brændstoffer.

”EU’s virkelighedsfjerne afhængighed af klimaskadelige biobrændstoffer er tragedien uden ende. Afgrødebaserede brændstoffer fører til rydning af regnskov i en tid, hvor Amazonas allerede kan være på kanten af et kollaps, som vil sende chokbølger gennem det globale klimasystem. Rådet og Kommissionens manglende opbakning til det demokratisk valgte parlaments forslag om at udfase soja- og palmeolie hurtigst muligt, er intet mindre end en katastrofe for både klima og biodiversitet”, siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Af positive resultater fastholdes loftet for brugen af afgrødebaserede biobrændstoffer på 2020-niveau, på trods af en massiv lobbyindsats fra biobrændstofbranchen, og det er forsat op til medlemslandene selv, om de vil benytte sig af klimaskadelige afgrødebaserede biobrændstoffer. Rådet for Grøn Omstilling opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at opdatere regnereglerne for klimabelastningen af afgrødebaserede biobrændstoffer, som besluttet i aftalen om Grøn Omstilling af Vejtransporten fra 2020.

På sojaområdet bliver EU-Kommissionen nu pålagt at opdatere den delegerede retsakt om biobrændstoffer med høj klimabelastning i år. Angående palmeolie vil Kommissionen vurdere muligheden for at fremskynde udfasningsdatoen.

PtX, affaldsbaserede biobrændstoffer og e-mobilitet

Beslutningstagerne blev enige om et kombineret delmål på 5,5 % for affaldsbaserede biobrændstoffer og elektro-brændstoffer produceret fra PtX – såkaldte Renewable Fuels of Non-Biological Origin (RFNBO’er). Heraf skal minimum 1 % være elektro-brændstoffer, hvilket er et vigtigt skridt på vejen mod at decarbonisere luftfarten og skibsfarten. De øvrige 4,5 % vil dog kunne nås ved brug af affaldsbaserede biobrændstoffer, som risikerer at skabe en ubæredygtig efterspørgsel på begrænsede råvarer såsom skovbrugsrester (trætoppe, grene osv.).

Dertil er det positivt, at det reviderede VE-direktiv nu giver øget incitament til elektrificering af vejtransporten via en kreditmekanisme for grøn strøm elektricitet, som vil øge business-casen for offentlige ladestandere og e-mobilitet generelt.

Danmark har allerede udfaset brug af palme- og sojaolie til transportbrændstoffer.

By |2024-01-23T16:38:08+01:0031. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Europas veje skal nu elektrificeres

Elbilerne og el-lastbilerne er på vej ud på vejene i stor stil, men kan de oplade, når de skal køre ned gennem Europa? Det spørgsmål blev besvaret i nat, da der blev indgået en politisk aftale mellem EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og EU-parlamentet om infrastruktur til alternative drivmidler, der blandt andet betyder en massiv udbygning af ladeinfrastrukturen på det overordnede vejnet i EU.

”Europas veje skal nu elektrificeres. Det er en historisk beslutning, der skaber sikkerhed omkring den grønne omstilling af vejtransporten i EU. Det er en forudsætning for en hurtig udfasning af fossile køretøjer samt benzin og diesel,” siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

El-lastbiler kan snart køre internationalt i EU
Selvom der ikke er mange på vejene endnu, gør EU klar til den forventede store udrulning af elektriske lastbiler, der kommer til at ske i de kommende år.

”Det er helt afgørende, at EU nu har sikret at ladeinfrastrukturen bliver klar til elektriske lastbiler i hele EU, så også de lange ture kan køres elektrisk. Det er en forudsætning for at vi i fremtiden kan få transporteret varer på vejene i hele EU på grøn strøm og en meget lav klimabelastning,” siger Daria Rivin, rådgiver i Klima og Transport.

Mere konkret skal der for hver 120 km opsættes ladestandere til el-lastbiler og el-busser på hovedvejnettet i EU. Opsætningen skal starte i 2025 og halvdelen af hovednettet skal være dækket i 2028. Det mener hun både er ambitiøst og nødvendigt, og fortsætter:

”Samtidig giver beslutningen også et klart signal til vognmændene om, hvordan de skal prioritere i den grønne omstilling af den tunge transport. El-lastbiler bliver hovedvejen i den grønne omstilling af lastbiler,” siger Daria Rivin.

I aftalen er der ikke krav om opsætning af tankanlæg til gas eller biogas, og der er først krav til etablerings af brint-tankningsinfrastruktur i 2031, forudsat at reglerne ikke ændres inden.

Let ferie med elbil i Europa
Samtidig er der godt nyt for dem, der vil på bilferie med elbil i EU. Selvom, der nu hurtigt kommer flere og flere elbiler på vejene, skal man heller ikke være bange for ikke at kunne lade på turen ned igennem Europa.

”Som elbilist bliver det nu endnu nemmere at køre i hele EU, fordi det sikres at vejene på hovednettet får en tæt og god ladekapacitet. Med aftalen står EU godt rustet til en hurtig elektrificering,” siger Jeppe Juul.

Den politiske aftale skal nu formelt bekræftes af EU’s Ministerråd og EU-Parlamentet.

By |2023-09-07T17:41:45+01:0028. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne organisationer kritiserer regeringen for at modarbejde naturbeskyttelse i EU

Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland. Men når det kommer til natur og biodiversitet har piben fået en anden lyd efter regeringsdannelsen. Regeringen vil nemlig rejse til EU med en plan om at udvande kommissionens forslag til en naturgenopretningslov, hvilket fremgår af en orientering til Folketinget om regeringens tilgang til de kommende EU-forhandlinger.

Den europæiske natur er i tilbagegang. Derfor ville EU genetablere ødelagte naturområder, så 20 procent af EU’s areal i 2030 skal være naturgenoprettet. Både til lands og til vand. Men det er alt for ambitiøst, mener den danske regeringen, som vil tilpasse forslaget, “hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuld” overfor erhvervsinteresser som landbrug og fiskeri med bundslæbende redskaber. Regeringen vil også arbejde for en “reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning”.

Hos det grønne kontaktudvalg, som er en samling af grønne NGO’er i Danmark, er reaktionen usædvanligt skarp. I et opråb til Folketinget og regeringen udtrykker organisationerne deres dybe bekymring over regeringens linje, som er “dybt betænkelig” og uambitiøst i forhold til at naturbeskyttelsen.

For selvom EU netop vurderer meget store samfundsgevinster ved naturgenopretningsloven – for Danmark alene til en værdi af 23 mia. kroner årligt – ser regeringen alene forslaget som en byrde. Det er en bekymrende tilgang fra regeringen, mener de grønne organisationer.

Hos DOF BirdLife er formand Egon Østergaard dybt fortvivlet over regeringens linje:
– Det er ubegribeligt, at regeringen ikke vil bane vejen for meget mere EU-støtte til naturgenopretning. Naturgenopretning er et fremragende værktøj, der på samme tid kan afhjælpe biodiversitetskrisen, klimakrisen, mindske udledningen af næringsstoffer, sikre renere drikkevand og give befolkningen mere plads til rekreative aktiviteter – ikke mindst i Danmark, hvor vi har så lidt natur.

Hos Rådet for Grøn Omstilling siger direktør, Bjarke Møller:
– Jeg er rystet over, at regeringen vil udvande Kommissionens fremsynede forslag. Den europæiske naturgenopretningslov vil være et stort fremskridt for Danmark. Den kan blive en vigtig løftestang for at styrke vores trængte natur og biodiversitet. I RGO er vi også glade for, at forslaget ikke forhindrer en kraftig udbygning med f.eks. havvind, der er afgørende for at frigøre os fra fossile brændsler. Kommissionen fastslår klart i forslagets kapitel 2, at medlemslandene udenfor Natura-2000 områderne godt kan gennemføre projekter af afgørende offentlig interesse, ift. klimaforandringer eller ved force majeure.

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund, siger formand Torben Kaas:
– Vi er dybt foruroligede over Regeringens kursskifte, når det kommer til beskyttelse og genopretning af naturen i Danmark og EU. Vi står i en historisk alvorlig natur- og biodiversitetskrise, både på land og i havet, så det haster med at få indført de nødvendige initiativer til at vende udviklingen – ikke bremse dem.

Hos WWF Verdensnaturfonden, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg:
– Regeringen har et gammeldags og forfejlet syn på naturens betydning for økonomien. Mere natur betyder større vækst, rent vand og større fødevaresikkerhed. Flere videnskabelig dokumenterede forsøg viser fx, at vi vil kunne fange op til dobbelt så mange fisk, hvis vi omlægger en tredjedel af vores havbund til vild natur. Tager Danmark ikke naturkrisen alvorligt, får det store negative konsekvenser for vores økonomi.

Hos Dyrenes Beskyttelse siger direktør Britta Riis:
– Regeringens tilgang vil betyde en kraftig udvanding af det ellers meget ambitiøse udspil fra EU-Kommissionen. Det er ganske omfattende arealer, regeringen her lægger op til skal fritages. Alene arealerne, der er udlagt til vedvarende energi i havplanen, udgør ca. 30 procent af Danmarks havareal. Den danske havplan er i forvejen slet ikke ambitiøs nok, og Danmark er langt fra målsætningerne om beskyttede havområder.

Hos Greenpeace siger Kristine Clement, Kampagneleder for landbrug, skov og natur:
– Det er dybt pinligt, at Danmark som selvudnævnt “grønt foregangsland” vil underminere ny EU-lovgivning om at beskytte natur for at pleje det industrielle landbrugs og fiskeris kortsigtede økonomiske interesser. Vi står midt i en global klima- og biodiversitetskrise. Naturgenopretning er en vigtig nøgle til at løse begge kriser, og der er ingen tid at spilde. Kloden kalder på ansvarlige politikere.

Hos Verdens Skove, siger formand Anders Morten Christoffersen:
– Dansk natur er i ekstrem dårlig forfatning og naturgenopretning er derfor helt essentielt, hvis vi skal stoppe tilbagegangen af arter og sikre bæredygtige økosystemer i fremtiden. Det er derfor virkelig ærgerligt og trist, at den danske regering modarbejder vigtige og positive tiltag fra EU. Det er for os en overraskelse, at regeringen vælger at indtage en så bagstræberisk position i EU, som er så langt fra de fine, lovende grønne ord i regeringsgrundlaget.

Hos Dansk Pattedyrforening, siger naturpolitisk repræsentant Charlotte Moshøj:
– Ønsket om at undtage forsvarets arealer fra naturgenopretnings forpligtelser, er stik imod den nuværende målsætning om mere natur på forsvarets arealer. Forsvarets hede og skovområder udgør i dag nogle af Danmarks største sammenhængende og øde naturområder, der bl.a. understøtter store bestande af hjortevildt, samt agerer ynglehabitat for den beskyttede europæiske ulv.

Hos Danmarks Naturfredningsforening siger præsident Maria Reumert Gjerding:
– Det er enormt fortvivlende at regeringen skifter så markant kurs på en af de vigtigste initiativer i EU på det grønne område. Vi håber virkelig, at regeringen vil slå bak og finde tilbage til den konstruktive og ambitiøse tilgang i forhold til at genoprette den natur, som er i så voldsom tilbagegang i både Danmark og i EU.

FAKTA: Her er regeringens linje til forhandlingerne om naturgenopretningsloven

“Regeringen finder i den forbindelse, at forslaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt. Dette gælder bl.a. genopretningsmålene for marine økosystemer, der forventes at være vanskelige at opnå i betragtning af de arealmæssige behov til planlagte og fremtidige klima- og energiaktiviteter, råstofindvinding, transportinfrastruktur og bundslæbende fiskeri. Regeringen ønsker at opretholde muligheden for et økonomisk bæredygtigt fisker.i”

“Regeringen finder det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser nedbringes væsentligt, og at Danmark fortsat kan prioritere væsentlige hensyn såsom energi- og fødevareproduktion, anlæg og udvidelse af transportinfrastruktur og forsvarsaktiviteter.”

“Regeringen finder det centralt, at områder med væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder udbygning af VE og forsvarets aktiviteter, nationalt kan undtages for yderligere forpligtelser, hvormed undtagelser medfører tilsvarende reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning.”

Læs brevet fra Det Grønne Kontaktudvalg samt regeringens indstilling til forhandlingerne.

By |2023-11-23T14:54:47+01:0027. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU kræver grønnere brændstof til søfarten

EU-forhandlingerne om grønne brændstoffer i søfarten er nu afsluttet og har resulteret i verdens første lovgivning med krav om mindre klimabelastende skibsbrændstoffer. Den nye regulering kræver, at skibenes brændstof skal udlede færre og færre drivhusgasser, startende med en reduktion på 14,5 procent i 2035 stigende gradvist til 80 procent i 2050. Søfarten kan altså stadig udlede store mængder drivhusgasser i 2050, og aftalen er dermed langt fra kompatibel med EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 og FN-målet om at begrænse temperaturstingen til 1,5 garder. 

”Søfarten har gennem historien skiftet drivmiddel mange gange. Fra årer og sejl til damp og siden til kul og olie, og gårsdagens aftale markerer nu starten på afslutningen af søfartens fossile æra. Men selvom aftalen er historisk, idét ingen andre lande regulerer klimabelastningen fra skibenes brændstoffer, så viser ambitionsniveauet og hastigheden for udfasning af fossile brændstoffer med al tydelighed, hvor langt bagefter søfarten er i den grønne omstilling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. 

Samlet set er kravene til brændstoffernes drivhusgasudledninger så uambitiøse, er der er stor risiko for, at de primært vil drive et skift fra bunkerolie til flydende fossil naturgas (LNG). LNG har på papiret en mindre CO2-udledning end bunkerolie, men da der ofte vil være læk af metan til atmosfæren fra forsyningskæden, er der meget usikkerhed om klimagevinsten ved et sådant skifte. 

Derfor har Rådet for Grøn Omstilling i løbet af forhandlingerne samlet danske nøgleaktører om at støtte højere krav til reduktion af drivhusgasser samt krav om brug af e-fuels i stedet for LNG. E-fuels kan skaleres bæredygtigt og er derfor den bedste langsigtede løsning for grøn søfart. Her lykkedes det i EU-aftalen at få indført krav om 2 procents e-fuels i 2034 (hvis optaget af e-fuels er mindre end 1 procent i 2030) samt en såkaldt “multipler” for e-fuels frem til 2035, hvilket vil sige, at de tæller dobbelt. Som med de overordnede drivhusgasmål er det langt fra nok, men at mekanisme nu er på plads er afgørende, for så kan kravene nemlig strammes ved senere revisioner. 

”Grønne brændstoffer, baseret på 100 procent vedvarende energi, er fremtiden for grøn søfart. Vi er glade for at se, hvordan danske nøgleaktører på tværs af PtX-værdikæden har været med til at presse på for en ambitiøs aftale” siger Rasmus Bjerring Larsen. 

Baggrund for aftalen:

Aftalen ’Fuel EU Maritime’ stiller krav til reduktion af drivhusgasser fra søfartens brændstoffer. Kravene lyder på 14,5 procent reduktion i 2035, 31 procent i 2040, 62 procent i 2045 og til sidst 80 procent i 2050

By |2023-09-07T17:43:54+01:0024. marts 2023|Nyhed, Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top