Rewilding er langt bedre for klimaet end biobrændstoffer

Undlader man at dyrke et landbrugsareal, vil det over årene springe i skov og i processen optage CO2 fra atmosfæren. I en ny undersøgelse fra Institute for Energy and Environmental Research (IFEU) har man sammenlignet klimaeffekten mellem dyrkning af biobrændstoffer og potentialet for rewilding, hvor man efterlader et areal og lader naturen gå sin gang. Konklusionen er, at rewilding er mindst dobbelt så godt for klimaet, som biobrændstoffer. 

Nærmere bestemt finder rapporten, at EU’s forbrug af biobrændstoffer i dag lægger beslag på 5,3 millioner hektar landbrugsjord – det er 1 million hektar mere end Danmarks samlede areal på 4,3 millioner hektar. Lod man arealet brugt til biobrændstoffer springe i skov, kunne man lagre knap 65 millioner tons CO2 om året. Til sammenligning reducerer brugen af biobrændstoffer kun EU’s CO2-udledning med knap 33 millioner tons. Det er endda uden at tage højde for de indirekte klimaeffekter, som betyder, at mange biobrændstoffer i praksis gør mere klimaskade end gavn. Dertil kommer de positive effekter for Europas hårdt pressede biodiversitet ved at lade arealer springe i skov. 

Kigger man på de danske tal, er der også potentiale for en betydelig klimagevinst ved at stoppe brugen af afgrødebaserede biobrændstoffer. Danmarks forbrug af biobrændstoffer lægger, i og udenfor Danmark, beslag på 100.000 hektar landbrugsjord med et samlet årligt lagringspotentiale på 1 million tons CO2, hvis man lod det springe i skov. Sammenlignet hermed begrænser brugen af biobrændstoffer sig til en CO2-besparelse i omegnen af 700.000 tons CO2. Altså et tabt potentiale på ca. 300.000 tons. Dette er igen uden hensyntagen til indirekte klimaeffekter, som vil gøre regnestykket langt mere fordelagtigt for rewilding. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling er man ikke overrasket over konklusionerne. 

“Vil man som landmand gøre noget godt for klimaet, så er det langt bedre at parkere traktoren, smække benene op på kaffebordet og lade marken springe i skov, end at dyrke biobrændstoffer. Biobrændstoffer fra energiafgrøder er og bliver et fejlslået eksperiment, som bør stoppes. Den nye rapport slår endnu en gang fast, at Danmarks fortsatte forbrug af biobrændstoffer fra afgrøder er en lose-lose-lose strategi for klima, fødevaresikkerhed og biodiversitet” siger Rasmus Bjerring Larsen, der er klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. 

Regeringen bør fastholde beslutning om bedre regneregler for biobrændstoffer 

I 2020 indgik den daværende socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten. Af aftalen fremgår det blandt andet, at Energistyrelsen senest fra 2025 skal medregne de indirekte klimaeffekter for biobrændstoffer. I praksis vurderer Rådet for Grøn Omstilling, at en sådan korrigering af ’klimaregnereglerne’ for biobrændstoffer vil føre til en gavnlig udfasning af afgrødebaserede biobrændstoffer. Men det er nu usikkert, om SVM-regeringen vil overholde aftalen.  

”Det er under al kritik, at regeringen tøver med at gøre gode grønne ord til handling. Hvis Danmark vil være et grønt foregangsland, må regeringen træde i karakter og stå ved beslutningen om at tage højde for biobrændstoffernes samlede klimabelastning. Ellers kan det ikke kaldes andet end greenwashing mod bedre vidne,” siger Rasmus Bjerring Larsen. 

Find rapporten her:

Omlægning til sol, fødevarer eller rewilding 

Solpaneler er en langt mere effektiv måde at bruge arealer til energiformål. Man skal bruge 40 gange mindre jord til at drive en elbil med solpaneler, end en bil med forbrændingsmotor drevet af biobrændstoffer. Med en omlægning til solpaneler på blot 2,5 procent af det areal, som EU i dag bruger til biobrændstoffer, kunne man få samme energi-output til elbiler og overlade de resterende 97,5 procent til rewilding eller fødevareproduktion. 

En omlægning af arealet brugt til biobrændstoffer kunne producere fødevarer svarende til kalorie-behovet for 120-142 millioner mennesker – svarende til en fjerdedel af EU og Storbritanniens samlede befolkninger. 

Udover klimaeffekten ved at lade landbrugsarealer rewilde, er der også betydelige gevinster for biodiversiteten. Effekten på naturens artsrigdom ved at dyrke biobrændstoffer på 100 hektar svarer til at asfaltere 40 hektar. 

By |2023-09-07T17:46:23+01:009. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark: Uden skærpede krav til biobrændstoffer kan vi ikke overholde EU-krav

Hos Rådet for Grøn omstilling og Drivkraft Danmark er man stærkt bekymret over, at der endnu ikke er kommet en afklaring på, hvordan der fra 2025 skal stilles skrappere krav til biobrændstoffernes bæredygtighed, ikke mindst i lyset af Danmarks mulighed for at overholde EU-reguleringen. Begge organisationer har arbejdet hårdt for indregning af de såkaldte ILUC-effekter i CO2-fortrængningskravet til transporten – senest i 2025.

Klimarådets statusrapport har i år et særligt fokus på Danmarks klimaforpligtelser under EU-lovgivning. Her fremgår det blandt andet, at det er usikkert, om Danmark med den nuværende lovgivning vil leve op til EU’s krav om brug af avancerede biobrændstoffer i transporten.

Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark opfordrer til, at forpligtelsen nås ved at korrigere ’klimaregnereglerne’ for biobrændstoffer, så de afspejler brændstoffernes reelle klimabelastning. Det vil i praksis betyde, at første generations biobrændstoffer udfases og erstattes med blandt andet affaldsbaserede biobrændstoffer og PtX-brændstoffer.

ILUC (Indirect Land Use Change) refererer til de indirekte påvirkninger, som især første generations biobrændstoffer, baseret på vegetabilsk olie, har på klimaet. Eksempelvis fører dyrkning af olieholdige afgrøder til brændstof til afskovning og opdyrkning andre steder på kloden.

En mere korrekt vurdering af biobrændstoffernes klimabelastning er ingen ny ide. I december 2020 indgik den daværende socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale om Grøn omstilling af vejtransporten. Her blev det blandt andet besluttet, at ILUC-værdier skal indregnes i det nationale CO2-fortrængningskrav til transporten senest fra 2025.

Med det nye politiske flertal efter valget er det imidlertid usikkert, om aftalen stadig gælder og dermed også, om ILUC skal medregnes fra 2025, som det ellers blev aftalt. Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark, der blandt andet er brancheorganisation for brændstofleverandører og ladeoperatører, er stærkt bekymrede for, at ILUC-kravet udvandes eller helt droppes:

”For vores medlemmer er det helt afgørende, at der bliver skabt klare rammer for brændstoffernes bæredygtighed. Vi har derfor arbejdet hårdt for, at ILUC medregnes. Kun dermed kan vi sikre, at de CO2-reduktioner, der fremgår af regnearkene i Energistyrelsen, Klimarådet og andre steder også finder sted i den virkelige verden. Det må alle have en interesse i”, siger Jeppe Hartmann, politisk chef i Drivkraft Danmark.

Hos Rådet for Grøn Omstilling er man lige så bekymret:

”Hvis vi vil øge brugen af reelt grønne brændstoffer, er det afgørende at medregne alle udledninger. Så undgår vi også greenwashing af de biobrændstoffer, der er baseret på foder og fødevarer, som ofte gør mere skade end gavn. Madafgrøder skal bruges som mad til mennesker, ikke hældes i benzintanken. Der er brug for politisk handling og en ny måde at regne på fra Energistyrelsen,” siger Jeppe Juul, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn omstilling.

By |2023-09-07T17:47:17+01:002. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Højere klimakrav i EU presser Danmark til at knække hockeystaven

Der er stor risiko for, at Danmark ikke når sit klimamål for 2025, og der er ingen sikkerhed for, at regeringen når at sænke CO2-udledningerne med 70 pct. i 2030. Det fremgår af Klimarådets statusrapport for 2023, der samtidig afslører, at Danmark også har et stort efterslæb i EU.

”Klimarådets nye statusrapport er en brutal opvågning til virkeligheden. Danmark har ikke længere den grønne førertrøje i EU. Vi har et ophobet efterslæb på 18 mio. tons CO2e ift. det samlede reduktionsmål, som EU år for år har fastsat fra 2021 til 2030,” siger Bjarke Møller, der er direktør i miljøorganisationen, Rådet for Grøn Omstilling.

”Vi har i de seneste år lullet hinanden i søvn i en tro på, at klimaloven gjorde Danmark til Europamester, men den barske kendsgerning er, at der mangler handlekraft i klimaomstillingen. Den gode nyhed er dog, at EU´s høje krav tvinger os til at knække hockeystaven,” fortsætter Bjarke Møller.

Efterlyser ambitiøs grøn energiplan
Det er velkomment, at Klimarådet anbefaler en hurtigere udfasning af olie- og gasfyr, vil fjerne de økonomiske incitamenter til afbrænding af biomasse og opfordrer til en større opskalering med sol- og vindenergi. Men Rådet for Grøn Omstilling efterlyser en helt ny og mere aggressiv omlægning af energipolitikken.

”Energi- og klimakrisen kræver lige så høj handlekraft som under covid-pandemien. Derfor undrer det os, at regeringen stadig ikke har oprettet den nationale energikommando, NEKST, som man lovede for over to måneder siden. Regeringen ville sikre en hurtig implementering af den grønne omstilling, men Danmark hænger stadig ude i slæbesporet,” siger Bjarke Møller.

 ”Danmark har brug for over syv gange mere sol- og vindenergi i de næste ti år, og det haster med at installere varmepumper og fjernvarme, men hvor er de politikere, der skærer igennem og viser lederskab? Alt for meget sander til i bureaukrati. Regeringen har lukket ned for åben-dør-ordningen, der kunne skaffe 23 GW ekstra havvind frem for at klippe snubletrådene over. Og Energistyrelsen vil bruge tre år på at kortlægge Nordsøen. Det går alt, alt for langsomt,” siger Bjarke Møller og fortsætter: ”Man burde også for længst have vedtaget en national energispareplan, så Danmark kan genvinde den grønne førertrøje, men regeringen vil vente i månedsvis på nye trepartsforhandlinger i EU.”

Det er landbrugets tur til at levere
Klimarådet konkluderer i sin statusrapport, at der bør indføres en ensartet drivhusafgift i landbruget, der kan fjerne 5 mio. tons CO2 i 2030. RGO ser positivt på dette forslag, men anbefaler at den kombineres med en afgift på klimabelastende fødevarer som kød og mælk.

”Kombinationen af en emissionsafgift og produktafgift vil gøre det mere attraktivt at investere i en teknologisk omstilling i landbruget. Afgifterne kan flytte mere af forbruget over til plantebaserede fødevarer, og det er godt for klimaet,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i RGO.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er afgørende, at en større del af landbruget omlægger fra animalsk til plantebaseret produktion. En omlægning fra fx kvæg til svin, som Klimarådet nævner, vil hverken gavne vandmiljøet eller skabe plads.

”Svineproduktion har konsekvenser for natur og vandmiljø og lægger beslag på store arealer til foder andre steder i verden. Vi kan producere mere mad på mindre plads med planteproduktion frem for svin og kvæg – og vi har netop brug for udtagning af lavbundsjorde og plads til mere skov for at nå de langsigtede klimamål,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Hæv dieselafgiften og udfas fossilbilerne
”Statusrapporten viser, at der er brug for en markant hurtigere udfasning af fossile køretøjer. Den indbyggede CO2-udledning, der følger af hver eneste nye fossilbil, er en møllesten om halsen i forhold til at nå vores klimamål”, siger Jeppe Juul, Seniorrådgiver for Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling. Rådet anbefaler, at der i år vedtages et forbud for salg af nye diesel- og benzinbiler med virkning fra 2025. En hurtigere elektrificering af biltrafikken kan skære kraftig ned for Danmarks forbrug af fossile brændsler. Jeppe Juul roser Klimarådets konkrete forslag om, at dieselafgiften hæves.

”Et land som Danmark bør ikke konkurrere med sine naboer om at sælge billigst mulige fossil brændstoffer. I dag bidrager Danmark faktisk til, at klimaeffekten af de tyske afgifter forringes. Det giver absolut ikke mening, hvis man vil være et grønt foregangsland. Men hvis vi hæver dieselafgiften til det tyske niveau, kan vi spare over 1 mio. tons CO2,” siger Jeppe Juul.

By |2024-01-23T16:38:34+01:0028. februar 2023|Pressemeddelelse|1 Kommentar
Læs mere

Klimarådets afgiftsanalyse for landbruget understreger behovet for omlægning til plantebaseret produktion

Klimarådets analyse viser, at vi med en klimaafgift på 750 kr. per ton CO2 ikke når målsætningen på 55-65 procent med kendte teknologiske løsninger. Omlægning af produktion i landbruget er derfor en nødvendighed – også med øje for det langsigtede mål om klimaneutralitet. Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på konklusionen, men savner inddragelse af kombinationsløsning med produktafgift. Analysen understreger, at tekniske løsninger ikke kan stå alene, men bør gå hånd-i-hånd med omlægning af produktion fra animalsk til plantebaseret.

”Fremtidige teknologier, fx pyrolyse og fodertilsætningen Bovaer, medtages ikke i analysen, og den giver dermed et realistisk indblik i, hvor langt vi kan nå med realisérbar og omkostningseffektiv teknologi. Konklusionen er klar: teknologi får os langt, men en omlægning af særligt kvægbedrifter er nødvendig for at indfri både kort- og langsigtede klimamål,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, der er rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Kombinér klimaafgiften med en afgift på klimabelastende fødevarer
Klimarådet foreslår en afgift på 750 kr. per ton CO2, der indføres hurtigst muligt, samt at afgiften øges efter 2030 af hensyn til målsætning om klimaneutralitet. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler dog, at en høj klimaafgift kombineres med en produktafgift samt et bundfradrag for konkurrenceudsatte dele af erhvervet.

”Kombinationen af en høj emissionsafgift med bundfradrag og en tilsvarende produktafgift vil fortsat tilskynde til investeringer i teknologiske løsninger. Samtidig vil produktafgiften flytte forbruget mod mindre klimabelastende produkter og dermed understøtte omstillingen mod en mere plantebaseret fødevareproduktion,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen

Vi bør omlægge til plantebaseret produktion
Klimarådet forholder sig i rapporten ikke til, hvordan vi bør omlægge dele af produktionen. Rådet for Grøn Omstilling finder det dog afgørende, at vi omlægger til plantebaseret produktion, da svineproduktion, trods lavere klimapåvirkning, har store konsekvenser for vandmiljø og natur. Samtidigt bør vi, som rapporten nævner, forbedre støtteordninger til ekstensiv afgræsning for kvæg. En sådan afgræsning har en positiv effekt på næringsstofforvaltning og biodiversitet, modsat intensivt kvægbrug.

”Vi skal mod en mere plantebaseret produktion. Og så skal vi undgå, at ikke-rentable kvægbrug omlægges til svinebrug, da den store og intensive svineproduktion allerede har omfattende negative konsekvenser for vandmiljø og naturarealer – både pga. forurening og det store arealforbrug til dyrkning af foder,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen

Baggrund for kombinationsafgift

Kombineres en høj emissionsafgift med et bundfradrag og en tilsvarende produktafgift, vil man bibeholde incitamentet til investeringer i teknologiske løsninger, hvis betaling efter bundfradrag fortsat vil være min. 750 kr. per ton CO2. Bundfradraget indføres for konkurrenceudsatte dele af erhvervet og mindsker lækageeffekten.

Produktafgiften modsvarer bundfradraget og indføres for de mest klimabelastende fødevarer som kød, ost og smør. Produktafgiften pålægges også importerede varer og modvirker derfor den reducerende effekt på konkurrenceevne for dansk landbrug. Produktafgiften vil samtidigt flytte forbruget og understøtte omstillingen til plantebaseret fødevareproduktion.

By |2024-01-23T16:32:21+01:0020. februar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU misser afgørende chance for udfasning af fossile lastbiler

”EU-Kommissionen har misset en unik mulighed for at få transportsektoren i nul inden 2050. Uden en udfasningsdato for salg af fossile lastbiler bliver det så godt som umuligt for EU at nå klimamålet i 2050 og endnu sværere for Danmark at nå sit mål i 2045. Lastbiler holder i gennemsnit 18 år i Europa. Derfor er det nødvendigt med et endegyldigt farvel til forbrændingsmotoren senest i 2035,” siger Daria Rivin, der er klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. 

Med EU-Kommissionens nye forslag stilles der krav om, at CO2-reduktionen for lastbiler, med undtagelse af specialkøretøjer, skal reduceres med 45 procent i 2030 (sammenlignet med 2019/2020), 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, i tråd med flere lastbilproducenter, at CO2-reduktionsmålet i 2030 bør være på 65 procent.  

Fælles for de europæiske lastbilproducenter er, at de satser på produktion og salg af el-lastbiler, mens nogle også satser på salg af brint-lastbiler i fremtiden. Producenterne Daimler og Volvo har mål om, at henholdsvis 60 procent og 70 procent af deres nysalg af lastbiler skal være nulemission i 2030, men de andre producenter ligger omkring 50 procent. EU-Kommissionens forslag på 45 procent i 2030 er altså under det, lastbilproducenterne selv foreslår.  

”Ambitiøse EU-klimamål er med til at drive elektrificeringen af biler, og det er derfor strengt nødvendigt, at der også stilles ambitiøse krav til lastbiler i 2030. Uden det risikerer vi, at der i årtier frem stadig vil køre lastbiler rundt på vejene med forurenende forbrændingsmotor, siger Daria Rivin og fortsætter: 

”Grøn omstilling og industripolitik går hånd i hånd. Europa risikerer at miste vital investerings- og konkurrencekraft i forhold til batteriproduktion, forarbejdning af råvarer og metaller og tabe fodfæste i den grønne omstilling af transportsektoren,” siger Daria Rivin.  

EU-Kommissionen foreslår yderligere, at der stilles krav om, at bybusser skal være nulemission inden 2030. Rådet for Grøn Omstilling er positive over for, at der kommer en udfasningsdato for bybusser, men anbefaler at udfasningsdatoen fremrykkes til 2027. Kommissionen stiller også krav til fjernbusser på lige vilkår som lastbiler med 90 procent reduktion inden 2040.  

Baggrund: Den tunge transports klimaaftryk 

Den tunge transport står for næsten 30 procent af vejtransportens CO2-udledning i Europa, selvom de kun udgør 2 procent af køretøjerne. Antallet af lastbiler forventes at stige med mere end 40 procent frem mod 2050. Vejtransport og særligt den tunge transport er en af de største kilder til forurening af fine partikler og NOx-udledning, hvilket giver omtrent 350.000 for tidlige dødsfald om året i EU.  

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd, før det bliver til endelig EU-lovgivning, forventeligt senere i år.  

By |2023-09-07T17:47:55+01:0014. februar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Endelig sætter nye EU-regler fart på PtX-eventyret

Danmark og Europa står overfor en sand energirevolution, når vi skal erstatte flybrændstof, bunkerolie og fossil gas i industrien med grøn brint. Derfor er reglerne for produktion af grøn brint uhyre vigtige. De skal sikre, at de mange millioner tons brint produceres med grøn vedvarende strøm og ikke fører til øget forbrug af kul og gas i energisektoren.

”Klare regler for grøn brint er afgørende for omstillingen af Europas fly, skibe og dele af den tunge industri. Mange investorer og virksomheder har ventet på at komme i gang med at producere fremtidens grønne energimolekyler, og ikke mindst de enorme mængder vedvarende energi det kræver. Med dagens udmelding sætter Kommissionen fart på udbygningen af grøn strøm i hele Europa,” siger Rasmus Bjerring Larsen, der er klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

En fornuftig balance

Det har været omdiskuteret, hvor strenge krav om brug af grøn strøm, der bør stilles til brintproducenterne. I den endelige tekst fritages brintanlæg i drift før 2028 frem til 2038 fra kravet om udelukkende at bruge grøn strøm.

”I det store og hele rammer Kommissionen en acceptabel balance mellem høje krav til brug af grøn strøm og fleksibilitet, så producenterne kan komme i gang. En overgangsfase for first-movers er fornuftig, om end ti års fritagelse fra krav om grøn strøm er for meget. Beslutningen bør heller ikke føre til overdreven hype af brint og PtX, som kun skal bruges der, hvor vi ikke kan elektrificere,” siger Rasmus Bjerring Larsen.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at Europa-Parlamentet og medlemslandene godkender Kommissionens udspil.

Baggrund

Med RePowerEU planen har EU sat mål om at producere 10 millioner tons grøn brint i 2030 – og importere yderligere 10 millioner tons. For at producere 10 millioner tons brint kræves tæt på 500 TWh, svarende til Frankrigs samlede årlige elforbrug.

Reglerne for produktion af grøn brint gælder også for import af brint fra tredjelande.

By |2024-01-23T16:38:42+01:0014. februar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Stop udledning af giftigt røggasvand

I dag sender alle de større miljø- og naturorganisationer et brev til miljøministeren, hvori de opfordrer ministeren til at arbejde målrettet for at forbyde skibes udledning af giftigt røggasvand i havområderne omkring Danmark. Det er nemlig lovligt for store fragtskibe at udnytte et smuthul i lovgivningen og sejle tværs igennem havområderne omkring Danmark på tung bunkerolie, der er et af verdens mest forurenende brændstoffer. Det kræver blot, at skibene installerer en skrubber, der giver røggassen et brusebad og derefter udleder forureningen direkte i havet.

Røggasvandet indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller, der akkumuleres i sedimenter og fødekæder, så der kan opstå langtidsskader på naturen, ligesom stofferne via fisk og skaldyr kan havne på middagsbordet hos danskerne.

Et stigende problem
Antallet af fragtskibe med skrubbere er steget en faktor 1.000 på mindre end 15 år. Den massive stigning skyldes, at det er meget billigere for skibene at opfylde de nye krav til luftforurening ved fortsat at købe billig tung bunkerolie og udlede forureningen i havet med en skrubber, frem for at købe renere brændstoffer og forurene mindre. Farvandene omkring Danmark er derfor i dag massivt forurenede med røggasvand.

“Det er en tragedie, at så mange rederier vælger at forurene havet i stedet for at købe renere brændstof. Der er akut behov for politisk indgriben. Derfor skriver vi til ministeren”, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Løsning findes: Forbyd udledning af røggasvand
Heldigvis er der en løsning. Fortsat flere lande forbyder udledning af røggasvand i deres territoriale havområder i forsøget på at tvinge skibe over på renere brændstoffer. Men i Danmark kan fragtskibene imidlertid udlede lige så meget giftigt røggasvand, som de ønsker. Danmark har nemlig ikke indført et forbud endnu. Til trods for, at de fleste danske territoriale havområder ikke lever op til de helt basale krav i EU’s Vandrammedirektiv.

“Udledning af giftigt røggasvand strider både mod FN’s Verdensmål om at beskytte livet i havet og FN’s havretskonvention. Så det er vanvittigt, at Danmark ikke for længst har forbudt udledning af giftigt røggasvand fra skrubbere,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Hvad så med de rederier, der i ”god tro” har investeret i skrubbere? Da skrubbere er tjent hjem på et par år, så har rederierne fået tilbagebetalt deres investering, hvis der indføres et forbud fra 2025. Og intet rederi kan påstå, at de ”ikke vidste”, at udledning af giftige tjærestoffer og tungmetaller skader havmiljøet. Vi lever i det 21. århundrede.

Læs brevet til miljøministeren

Læs vores forklarende positionspapir

Det er Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Verdensnaturfonden, Natur&Ungdom og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri der står bag brevet til miljøministeren.

Velux Fonden finansierer Rådet for Grøn Omstillings arbejde med at skabe et renere havmiljø.

By |2023-11-23T14:57:27+01:006. februar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danske supermarkeder svigter forbrugerne: Mangler gennemsigtighed, ambitioner og konkret klimahandling

Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt pr. indbygger. Men selvom flere og flere forbrugere ønsker at ændre deres kostvaner i en sundere og mere klimavenlig retning, herunder reducere deres kødforbrug, er der ikke meget hjælp at hente til den omstilling fra detailhandlen. 

Det viser en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening, som er en del af et internationalt samarbejde om tilsvarende undersøgelser foretaget af organisationer i Holland, Frankrig og Storbritannien. Rapporten gennemgår de 10 største fysiske detailkæder i Danmark og vurderer deres indsats på både virksomheds- og butiksniveau for at hjælpe deres kunder med at skifte til en bæredygtig og sund kost.

Selv om flere af kæderne har sat mål for at reducere deres indirekte udledninger af drivhusgasser og har iværksat diverse tiltag for at sænke klimaaftrykket, mangler der i høj grad konkrete reduktionsmål.

“Detailkæderne bør tage ansvar for klimapåvirkningen af de fødevarer de sælger og hjælpe forbrugerne i at vælge en sundere og mere plantebaseret kost. Desværre viser vores undersøgelse, at det er et underprioriteret ansvar blandt kæderne, og at de indsatser der findes, varierer meget i både type og ambition. Supermarkedskæderne bør stå sammen om flere tiltag, der støtter forbrugerne i bæredygtige, plantebaserede fødevarevalg,”

Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Nødvendigt, at supermarkederne bliver en del af løsningen
De 10 største detailkæder kontrollerer knap 90 % af markedet for dagligvarer i Danmark. Uden deres hjælp vil det være vanskeligt at foretage den nødvendige omlægning af fødevareforbruget.

“Det globale fødevaresystem er den største enkeltstående påvirkning, mennesket har på vores planet. Den intensive animalske produktion er direkte skyld i klimaforandringer og tab af biodiversitet, også i Danmark. Detailkæderne har et indgående kendskab til, hvordan de kan påvirke forbrugernes indkøbsvaner, og de bør løfte deres del af ansvaret for overgangen til en mere bæredygtig kost,” siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl. 

Han understreger, at selv om ansvaret for den nødvendige omstilling ikke alene ligger hos detailkæderne, viser tallene fra rapporten, at de store butikskæder kan gøre langt mere. Der er med andre ord behov for, at detailhandlen i højere grad bliver en del af løsningen på de klimamæssige udfordringer på fødevareområdet.

For at hjælpe kostomstillingen på vej i en mere bæredygtig retning, bør supermarkederne bl.a.:  

  • Være gennemsigtige med hensyn til de samlede drivhusgasudledninger for alle produkter i butikkerne. 
  • Offentliggøre salgsdata vedrørende type, mængde og produktionsstandarder for det solgte kød. 
  • Være ambitiøse og sætte klimamål om at reducere butikkernes indirekte udledninger med 50 pct. inden 2030.
  • Være ambitiøse og sætte konkrete mål om at sælge mindre kød, så salget af kød reduceres med 50 pct. inden 2030.
  • Vedtage en offentlig forpligtelse og et kvantificeret mål for at øge udbuddet af plantebaserede fødevarer
  • Implementere tiltag i butikkerne og markedsføringen for at få kunderne til at købe mindre kød, såsom at stoppe tilbud på og markedsføring af kød.

Sådan er rapporten blevet til:
Vi har udarbejdet et scorecard for bæredygtighed og kød, som vurderer de ti største fysiske detailkæder i Danmark i forhold til deres arbejde med at mindske deres klimabelastning gennem det kød og de mejeriprodukter, de sælger. 

Scorecardet er udviklet i et samarbejde mellem Feedback Global (UK), Feedback EU (NL), Climate Action Network (FR) og Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling (DK). Rapporten beskriver problemerne i vores nuværende fødevaresystem, sammenhængen mellem kødforbrug og klimaforandringer, og hvilke skridt detailkæderne kan tage for at reducere salget af kød og mejeriprodukter med 50 pct. inden 2030. En lang række eksperter har givet input til metoden anvendt i scorecardet.

Undersøgelsen er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, data fra supermarkedernes hjemmesider, spørgeskemaer samt butiksbesøg.

Læs rapporten ‘Kød og bæredygtighed i de danske supermarkeder’

By |2023-11-23T12:54:39+01:0031. januar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ny undersøgelse af danskerne klimapolitiske holdninger: Vælgerne giver et klart grønt mandat til SVM-regeringen

To ud af tre danskere mener, at klimaforandringerne er vor tid største udfordring. Et flertal melder sig også klar til at betale mere for klimatunge varer som oksekød og fly og støtter prioriteringen af udbygningen af den vedvarende energi. 42 pct. af borgerne er enige i, at vi skal reducere CO2-udledningerne, også selv om det kan føre til mindre vækst, hvor 22 pct. af borgerne er uenige. Der er også 43 pct., der erklærer sig som tilhængere af en generel CO2-afgift, men en fjerdedel er i mod.

Det viser en række spørgsmål, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde mellem Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S, og de er blevet stillet i forbindelse med Moos-Bjerres årlige Sustainometer-måling af danskernes holdning til og prioritering af klima og bæredygtighed.

Undersøgelsen viser således, at der er opbakning til en række af de konkrete tiltag, som den nye SVM-regering lægger op til på klimaområdet i det nye regeringsgrundlag med blandt andet afgift på fly, turbo på udbygning af vedvarende energi og en eventuel forbrugsafgift på fødevarer.

Målingen optegner dog også klare grænser for, hvad danskerne synes, at klimaomstillingen ”må koste”. Et flertal af danskerne afviser, at klimaomstillingen må føre til en stigning i det samlede skattetryk, eller at hensynet til klima må koste arbejdspladser. Der er heller ikke et flertal for en forbudstilgang – hvor f.eks. indenrigsflyvninger og gasfyr forbydes.

Danskerne mener, at politikerne bør prioritere arbejdskraft til den grønne omstilling. 69 procent af borgerne vil prioritere sol og vindenergi, og det er over fire gange så mange, som vil bruge arbejdskraft til at bygge veje og broer. Og der er næsten 3 gange så mange, der hellere vil bruge arbejdskraft til at udvide fjernvarmenettet end at bygge veje og broer. Vælgerne vil også gøre det dyrere at købe klimatunge forbrugsgoder. Der er et flertal af danskerne, som er villige til at betale mere for både nye benzindrevne biler, oksekød, flyrejser og gas til opvarmning af huse. 57 procent bakker således op om en dyrere pris på oksekød som følge af en CO2-afgift, hvoraf over halvdelen mener, at den må stige med mere end 6 procent. I forhold til flyrejser er det hele 73 procent af danskerne, som mener, at prisen må stige som følge af CO2-afgift. Hver tiende dansker er villig til at betale mere end 50 procent mere for en flybillet.  

Begrænsninger i en ny regerings råderum / begrænset råderum
Vælgerne sætter dog også klare grænser for, hvordan SVM-regeringen skal føre klimapolitik i den kommende regeringsperiode: 55 procent er imod, at det samlede skattetryk stiger for at mindske CO2-udledningen. 53 procent siger, at CO2-reduktioner ikke må ske på bekostning af danske virksomheder og arbejdspladser. Undersøgelsen viser også, at folk overvejende er imod forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler, indenrigsflyvninger og gas- og oliefyr i hjemmet. Et stort flertal er også imod at gøre landbrugsarealet mindre. Der er ikke flertal for en generel CO2-afgift på landbruget, men samtidig bakker et flertal op om en målrettet produktafgift på oksekød.

Dette er vigtig information, som den nye SVM-regering, bør forholde sig til, siger Bjarke Møller, direktør hos Rådet for Grøn Omstilling.

”Undersøgelsen viser, at den nye regering har et vist råderum til at føre en mere offensiv klimapolitik, der har bred opbakning i befolkningen. Danskerne er bekymrede og vil have politisk handling, men de sætter også klare hegnspæle op ift. forbud og højere skat. Den nye regering har klart mandat til deres ambitioner om at sætte turbo på udbygningen med vedvarende energi og udrulningen af fjernvarme, så vi kan få accelereret den grønne omstilling af energisektoren. Det er der et solidt flertal af danskere bag. De er også klar til at udskyde store bygge- og anlægsprojekter, så der er arbejdskraft nok til den grønne omstilling.”

Anders Kragh, der er partner i Moos-Bjerre fortæller, at undersøgelsens resultater matcher en tendens, man også har set i Moos-Bjerres tidligere Sustainometer-målinger af danskernes holdning bæredygtighed og grøn omstilling:

”I de seneste par år vi også fundet, at danskerne generelt prioriterer handling mod klimaforandringerne højt, og vi har også målt en stigende villighed til at betale for klimaomstillingen f.eks. ved at betale mere for klimavenlige varer. Og det genfinder vi jo også i dette års måling, hvor et flertal af danskerne udtrykker, at de synes, at klima-belastende varer som flyrejser og oksekød skal koste mere. Og det er overraskende, at vi midt i en situation med voldsomt stigende energipriser samtidig måler, at et flertal af danskerne er villige til at indføre en CO2-afgift, der øger prisen på gas til boligopvarmning”. 

By |2024-01-23T16:32:40+01:0010. januar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Vi er klar til de nye klimakrav

Når bygge- og anlægsbranchen vågner op d. 1. januar 2023, er det til en ny virkelighed. Fra årets første dag stilles der nu krav om at beregne et nybyggeris klimapåvirkning ved en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Det er et nybrud i dansk klimapolitik, at der stilles konkrete krav om beregning af klimapåvirkning til en branche, og at der sågar indføres en grænseværdi.

En livscyklusvurdering er en beregning af et produkts livscyklus, og i dette henseende en beregning af et byggeris CO2-udledning fra materialer og anlæg over til drift af en færdigbygget bygning. Udover kravet til beregning af klimapåvirkning for al nybyggeri, indføres en grænseværdi på 12 kg CO2 pr. m2 for nybyggeri på over 1000 m2. Kravene indfases og strammes over tid, og fra 2025 indføres en grænseværdi for byggeri under 1000 m2.

Danmark er det første land i EU til at indføre et sådan krav om beregning af klimapåvirkning, og ligeledes sætte en grænseværdi. Og det er værd at fejre. Branchen har i en årrække efterspurgt indførelse af klimakrav til byggeriet for at løfte branchens klimaindsats og sætte skub i udviklingen af mere bæredygtigt byggeri. Den grønne omstilling er den eneste vej frem, og det er en gylden mulighed for branchen at levere de nødvendige løsninger, både til Danmark og til resten af verden. Det er et markant skridt for branchen. Det næste skridt bliver at stramme, differentiere og udvide kravene, og det ser vi frem til at samarbejde med det nye Folketing, den nye regering og den nye social- og boligminister om.  

De 9 organisationer er: Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Byggecentre, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Green Building Council, Konstruktørforeningen, Rådet for Grøn Omstilling, Træinformation.

Citater:

“Vi står midt i en dyb klima- og energisikkerhedskrise, og hvert ton sparet CO2 i byggeriet tæller. I Rådet for Grøn Omstilling hilser vi de nye CO2-grænseværdier meget velkomne, men ambitionerne bør hæves yderligere. Vi håber, at den nye SVM-regering vil invitere en bred kreds af partnere til en drøftelse af nye reformer. Her kunne man fx overveje at gøre de frivillige bæredygtighedsklasser obligatoriske. Med skrappe krav til de livslange CO2-udledninger i byggeriet, energieffektiviseringer og cirkulær økonomi kan dansk byggeri blive en grøn rollemodel for resten af verden,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

”Arbejdet med at skabe projekter, der overholder klimakravet, er i høj grad en opgave, som arkitekterne har fået på deres bord.  Vi ved, at opgaven i den kommende tid vil kræve noget ekstra af arkitekterne og branchen, men vi mener, at det er den helt rette vej at gå. I takt med at CO2-kravet skærpes bør der også ses på, hvordan vi skaber bedre incitamenter til at renovere og transformere frem for at rive ned og bygge nyt,” siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

”Den aktuelle energi- og klimakrise understreger behovet for at stille krav til byggeriets energieffektivitet og CO2-udledning. Det gælder både på kort sigt, hvor bygherrer skal til at leve op til grænseværdier for CO2 fra 1. januar, men også på længere sigt. For de beslutninger, vi tager omkring vores byggeri nu, skal vi leve med mange år fremover. Vi forventer derfor, at den nye regering vil fastholde ambitionerne om, at fremtidens byggeri skal være endnu mere bæredygtigt, og at der derfor løbende bliver fulgt op på rammerne for implementeringen i branchen og justeret på energi- og klimakravene,” siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

”Et grønnere byggeri kræver, lige såvel som de mange andre vigtige dagsordner der skal varetages, samarbejde med resten af byggeriets værdikæde. Ingen af os kan klare dette alene, så samarbejde er helt centralt,” siger Lars Storr-Hansen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

”1. januar varsler en ny begyndelse for den danske byggebranche, og det er vi glade for. Det har alt for længe været muligt at tale grønt uden at bygge grønt. Med kravet om at foretage livcyklusanalyser rykker vi tættere på et mere gennemsigtigt og grønt byggeri. Vi fortsætter arbejdet med at skaffe mere produktspecifikt data på byggematerialer, så byggeriets parter fremover kan vælge materialer på baggrund af retvisende data. Nu er det endnu mere nødvendigt at kende indholdet af de enkelte materialer. Vi er godt i gang, men vi håber på en hjælpende politisk hånd,” siger Palle Thomsen, Adm. Direktør i Danske Byggecentre.

”De nye klimakrav til byggeriet er et nybrud. Men det er samtidig et afgørende vigtigt initiativ, hvis vi skal reducere klimaaftrykket fra byggeriet i Danmark, og dette er første skridt på rejsen mod at byggeriet kan leve op til de planetære grænser; og de erfaringer vi får med at bygge med lavt klimaaftryk i Danmark, kan bidrage til at accelerere omstillingen af byggeri i Europa og globalt, fordi bl.a. danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder kan bringe deres viden i spil verden over. Det gør vi allerede i dag,” Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

”Vi er utroligt glade for, at en beregningsmetode for klimapåvirkning, som vi har arbejdet med i certificeringsordningen DGNB i et årti, nu bliver et generelt krav for al nybyggeri. Når vi begynder at dokumentere byggeriets klimapåvirkning på denne måde, vil det blive åbenlyst for enhver, hvor skoen trykker, når det kommer til at reducere byggeriets CO2-udledning. Byggeriet udleder alt for meget CO2, og det er afgørende, at vi får reduceret byggeriets klimapåvirkning. Det kræver, at grænseværdien strammes markant hurtigere end der er lagt op til i den nuværende politiske aftale. Fremtidens byggeri må og skal være mere bæredygtigt end i dag,” Mette Qvist, Direktør i Green Building Council. 

”Vi glæder os over de kommende LCA-krav og ser frem til det videre arbejde med disse, og hvordan vi kan få indregnet den indlejrede CO2, og dermed kan gøre renoveringer og energieffektiviseringer endnu mere attraktive,” siger Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen.

”Det er et vigtigt fremskridt, at der nu også kommer fokus på materialernes indflydelse på den samlede CO2-udledning,” siger Mikael Koch, Direktør i Træinformation.

By |2024-01-23T16:32:52+01:004. januar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top