Ny undersøgelse af danskerne klimapolitiske holdninger: Vælgerne giver et klart grønt mandat til SVM-regeringen

To ud af tre danskere mener, at klimaforandringerne er vor tid største udfordring. Et flertal melder sig også klar til at betale mere for klimatunge varer som oksekød og fly og støtter prioriteringen af udbygningen af den vedvarende energi. 42 pct. af borgerne er enige i, at vi skal reducere CO2-udledningerne, også selv om det kan føre til mindre vækst, hvor 22 pct. af borgerne er uenige. Der er også 43 pct., der erklærer sig som tilhængere af en generel CO2-afgift, men en fjerdedel er i mod.

Det viser en række spørgsmål, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde mellem Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S, og de er blevet stillet i forbindelse med Moos-Bjerres årlige Sustainometer-måling af danskernes holdning til og prioritering af klima og bæredygtighed.

Undersøgelsen viser således, at der er opbakning til en række af de konkrete tiltag, som den nye SVM-regering lægger op til på klimaområdet i det nye regeringsgrundlag med blandt andet afgift på fly, turbo på udbygning af vedvarende energi og en eventuel forbrugsafgift på fødevarer.

Målingen optegner dog også klare grænser for, hvad danskerne synes, at klimaomstillingen ”må koste”. Et flertal af danskerne afviser, at klimaomstillingen må føre til en stigning i det samlede skattetryk, eller at hensynet til klima må koste arbejdspladser. Der er heller ikke et flertal for en forbudstilgang – hvor f.eks. indenrigsflyvninger og gasfyr forbydes.

Danskerne mener, at politikerne bør prioritere arbejdskraft til den grønne omstilling. 69 procent af borgerne vil prioritere sol og vindenergi, og det er over fire gange så mange, som vil bruge arbejdskraft til at bygge veje og broer. Og der er næsten 3 gange så mange, der hellere vil bruge arbejdskraft til at udvide fjernvarmenettet end at bygge veje og broer. Vælgerne vil også gøre det dyrere at købe klimatunge forbrugsgoder. Der er et flertal af danskerne, som er villige til at betale mere for både nye benzindrevne biler, oksekød, flyrejser og gas til opvarmning af huse. 57 procent bakker således op om en dyrere pris på oksekød som følge af en CO2-afgift, hvoraf over halvdelen mener, at den må stige med mere end 6 procent. I forhold til flyrejser er det hele 73 procent af danskerne, som mener, at prisen må stige som følge af CO2-afgift. Hver tiende dansker er villig til at betale mere end 50 procent mere for en flybillet.  

Begrænsninger i en ny regerings råderum / begrænset råderum
Vælgerne sætter dog også klare grænser for, hvordan SVM-regeringen skal føre klimapolitik i den kommende regeringsperiode: 55 procent er imod, at det samlede skattetryk stiger for at mindske CO2-udledningen. 53 procent siger, at CO2-reduktioner ikke må ske på bekostning af danske virksomheder og arbejdspladser. Undersøgelsen viser også, at folk overvejende er imod forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler, indenrigsflyvninger og gas- og oliefyr i hjemmet. Et stort flertal er også imod at gøre landbrugsarealet mindre. Der er ikke flertal for en generel CO2-afgift på landbruget, men samtidig bakker et flertal op om en målrettet produktafgift på oksekød.

Dette er vigtig information, som den nye SVM-regering, bør forholde sig til, siger Bjarke Møller, direktør hos Rådet for Grøn Omstilling.

”Undersøgelsen viser, at den nye regering har et vist råderum til at føre en mere offensiv klimapolitik, der har bred opbakning i befolkningen. Danskerne er bekymrede og vil have politisk handling, men de sætter også klare hegnspæle op ift. forbud og højere skat. Den nye regering har klart mandat til deres ambitioner om at sætte turbo på udbygningen med vedvarende energi og udrulningen af fjernvarme, så vi kan få accelereret den grønne omstilling af energisektoren. Det er der et solidt flertal af danskere bag. De er også klar til at udskyde store bygge- og anlægsprojekter, så der er arbejdskraft nok til den grønne omstilling.”

Anders Kragh, der er partner i Moos-Bjerre fortæller, at undersøgelsens resultater matcher en tendens, man også har set i Moos-Bjerres tidligere Sustainometer-målinger af danskernes holdning bæredygtighed og grøn omstilling:

”I de seneste par år vi også fundet, at danskerne generelt prioriterer handling mod klimaforandringerne højt, og vi har også målt en stigende villighed til at betale for klimaomstillingen f.eks. ved at betale mere for klimavenlige varer. Og det genfinder vi jo også i dette års måling, hvor et flertal af danskerne udtrykker, at de synes, at klima-belastende varer som flyrejser og oksekød skal koste mere. Og det er overraskende, at vi midt i en situation med voldsomt stigende energipriser samtidig måler, at et flertal af danskerne er villige til at indføre en CO2-afgift, der øger prisen på gas til boligopvarmning”. 

By |2024-01-23T16:32:40+01:0010. januar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Vi er klar til de nye klimakrav

Når bygge- og anlægsbranchen vågner op d. 1. januar 2023, er det til en ny virkelighed. Fra årets første dag stilles der nu krav om at beregne et nybyggeris klimapåvirkning ved en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Det er et nybrud i dansk klimapolitik, at der stilles konkrete krav om beregning af klimapåvirkning til en branche, og at der sågar indføres en grænseværdi.

En livscyklusvurdering er en beregning af et produkts livscyklus, og i dette henseende en beregning af et byggeris CO2-udledning fra materialer og anlæg over til drift af en færdigbygget bygning. Udover kravet til beregning af klimapåvirkning for al nybyggeri, indføres en grænseværdi på 12 kg CO2 pr. m2 for nybyggeri på over 1000 m2. Kravene indfases og strammes over tid, og fra 2025 indføres en grænseværdi for byggeri under 1000 m2.

Danmark er det første land i EU til at indføre et sådan krav om beregning af klimapåvirkning, og ligeledes sætte en grænseværdi. Og det er værd at fejre. Branchen har i en årrække efterspurgt indførelse af klimakrav til byggeriet for at løfte branchens klimaindsats og sætte skub i udviklingen af mere bæredygtigt byggeri. Den grønne omstilling er den eneste vej frem, og det er en gylden mulighed for branchen at levere de nødvendige løsninger, både til Danmark og til resten af verden. Det er et markant skridt for branchen. Det næste skridt bliver at stramme, differentiere og udvide kravene, og det ser vi frem til at samarbejde med det nye Folketing, den nye regering og den nye social- og boligminister om.  

De 9 organisationer er: Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Byggecentre, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Green Building Council, Konstruktørforeningen, Rådet for Grøn Omstilling, Træinformation.

Citater:

“Vi står midt i en dyb klima- og energisikkerhedskrise, og hvert ton sparet CO2 i byggeriet tæller. I Rådet for Grøn Omstilling hilser vi de nye CO2-grænseværdier meget velkomne, men ambitionerne bør hæves yderligere. Vi håber, at den nye SVM-regering vil invitere en bred kreds af partnere til en drøftelse af nye reformer. Her kunne man fx overveje at gøre de frivillige bæredygtighedsklasser obligatoriske. Med skrappe krav til de livslange CO2-udledninger i byggeriet, energieffektiviseringer og cirkulær økonomi kan dansk byggeri blive en grøn rollemodel for resten af verden,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

”Arbejdet med at skabe projekter, der overholder klimakravet, er i høj grad en opgave, som arkitekterne har fået på deres bord.  Vi ved, at opgaven i den kommende tid vil kræve noget ekstra af arkitekterne og branchen, men vi mener, at det er den helt rette vej at gå. I takt med at CO2-kravet skærpes bør der også ses på, hvordan vi skaber bedre incitamenter til at renovere og transformere frem for at rive ned og bygge nyt,” siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

”Den aktuelle energi- og klimakrise understreger behovet for at stille krav til byggeriets energieffektivitet og CO2-udledning. Det gælder både på kort sigt, hvor bygherrer skal til at leve op til grænseværdier for CO2 fra 1. januar, men også på længere sigt. For de beslutninger, vi tager omkring vores byggeri nu, skal vi leve med mange år fremover. Vi forventer derfor, at den nye regering vil fastholde ambitionerne om, at fremtidens byggeri skal være endnu mere bæredygtigt, og at der derfor løbende bliver fulgt op på rammerne for implementeringen i branchen og justeret på energi- og klimakravene,” siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

”Et grønnere byggeri kræver, lige såvel som de mange andre vigtige dagsordner der skal varetages, samarbejde med resten af byggeriets værdikæde. Ingen af os kan klare dette alene, så samarbejde er helt centralt,” siger Lars Storr-Hansen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

”1. januar varsler en ny begyndelse for den danske byggebranche, og det er vi glade for. Det har alt for længe været muligt at tale grønt uden at bygge grønt. Med kravet om at foretage livcyklusanalyser rykker vi tættere på et mere gennemsigtigt og grønt byggeri. Vi fortsætter arbejdet med at skaffe mere produktspecifikt data på byggematerialer, så byggeriets parter fremover kan vælge materialer på baggrund af retvisende data. Nu er det endnu mere nødvendigt at kende indholdet af de enkelte materialer. Vi er godt i gang, men vi håber på en hjælpende politisk hånd,” siger Palle Thomsen, Adm. Direktør i Danske Byggecentre.

”De nye klimakrav til byggeriet er et nybrud. Men det er samtidig et afgørende vigtigt initiativ, hvis vi skal reducere klimaaftrykket fra byggeriet i Danmark, og dette er første skridt på rejsen mod at byggeriet kan leve op til de planetære grænser; og de erfaringer vi får med at bygge med lavt klimaaftryk i Danmark, kan bidrage til at accelerere omstillingen af byggeri i Europa og globalt, fordi bl.a. danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder kan bringe deres viden i spil verden over. Det gør vi allerede i dag,” Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

”Vi er utroligt glade for, at en beregningsmetode for klimapåvirkning, som vi har arbejdet med i certificeringsordningen DGNB i et årti, nu bliver et generelt krav for al nybyggeri. Når vi begynder at dokumentere byggeriets klimapåvirkning på denne måde, vil det blive åbenlyst for enhver, hvor skoen trykker, når det kommer til at reducere byggeriets CO2-udledning. Byggeriet udleder alt for meget CO2, og det er afgørende, at vi får reduceret byggeriets klimapåvirkning. Det kræver, at grænseværdien strammes markant hurtigere end der er lagt op til i den nuværende politiske aftale. Fremtidens byggeri må og skal være mere bæredygtigt end i dag,” Mette Qvist, Direktør i Green Building Council. 

”Vi glæder os over de kommende LCA-krav og ser frem til det videre arbejde med disse, og hvordan vi kan få indregnet den indlejrede CO2, og dermed kan gøre renoveringer og energieffektiviseringer endnu mere attraktive,” siger Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen.

”Det er et vigtigt fremskridt, at der nu også kommer fokus på materialernes indflydelse på den samlede CO2-udledning,” siger Mikael Koch, Direktør i Træinformation.

By |2024-01-23T16:32:52+01:004. januar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling roser SVM-regeringens grønne reformplaner

”Midt i den største energisikkerhedskrise siden 1970´erne er det godt, at Danmark har fået en stærk ny flertalsregering. Den lægger op til historisk høj handlekraft for at sikre en hurtigere udbygning med vedvarende energi og en grøn varmeforsyning uden fossile brændsler. Det er derfor meget positivt, at SVM-regeringen opretter en national energikrisestab, NEKST til at sætte fart i udviklingen,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, og forsætter:

 ”Der er brug for meget mere grøn strøm, så vi kan frigøre os fra Putins fossiler og til at realisere Danmarks eksportpotentiale med Power-to-X, grøn brint og e-fuels til shipping og luftfart. Det kræver også en stor udbygning af elnettet, og det er opmuntrende, at regeringen tager fat på den opgave.”

”Vi glæder os til samarbejdet med regeringen og andre aktører om at løfte de grønne ambitioner yderligere, så Danmark kommer sikkert væk fra den fossile afhængighed. Men den samlede energiligning går aldrig op, hvis ikke vi sparer på energien og investerer i høj energieffektivitet. Det er godt, at regeringen vil have mere energieffektivisering i både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger, men den mangler stadig at vise, hvad der konkret skal gøres.”

Rådet for Grøn Omstilling roser generelt regeringen for at løfte klimaambitionerne.

”Det er et fremskridt, at regeringen fremrykker målet om klimaneutralitet til 2045 og går efter at gøre Danmark til en klimapositiv nation i 2050. Det er opløftende, at regeringen bl.a. vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, i transporten og ved opførelse af offentlige bygninger, og at man også vil mindske CO2e-aftrykket for det danske forbrug,” siger Bjarke Møller.

Rådet for Grøn Omstilling håber, at den nye flertalsregering vil invitere andre partier, erhvervslivet og grønne organisationer med ind i det politiske maskinrum for at udvikle den næste generation af reformer.
”At frigøre os fra den fossile afhængighed og bygge et nyt bæredygtigt energisystem er vores generations største og sværeste udfordring. Det er afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og sikkerhed, at man tager et tigerspring frem for at blive fri af de fossile brændsler,” siger Bjarke Møller.  

Der har været bekymringer over, om den nye regering ville droppe ideen om at indføre en CO2-afgift i landbruget, men RGO glæder sig over, at regeringen lover at fremlægge en klimaafgift, er åbne for også at indføre en afgift på slutproduktet og vil udtage flere lavbundsjorde.

”I Rådet ønsker vi, at der indføres en høj CO2-afgift i landbruget. Vi ser gerne, at man samtidig indfører produktafgifter på animalske produkter, så bønderne får reelle økonomiske incitamenter til at omlægge til et klimavenligt brug. Det er også en god ide at lave en samlet visionsplan for dansk landbrug, og det er fint, hvis provenuet fra klimaafgiften investeres i at fremme grøn innovation af dansk landbrug og fødevareerhvervet.”

Rådet for Grøn Omstilling glæder sig desuden over, at regeringen vil lave en samlet lov for natur og biodiversitet, der kan leve op til EU´s mål om 30 pct. beskyttet natur i 2030.

”Regeringspartierne har forpligtet sig til at sikre mere beskyttet natur, og man vil plante 250.000 hektar ny skov, men det er uklart hvornår. I Rådet mener vi, at det skal ske allerede i 2030. Regeringen lover, at den vil sikre et bedre miljø, mere natur, øget sundhed og mindre plast, men det bør ikke blive ved ordene. Der skal leveres handling. Her er det bl.a. glædeligt, at regeringen vil arbejde for, at danske borgere i mindre grad bliver udsat for farlige kemikalier, herunder PFAS. I tillæg til dette er det vigtigt, at disse stoffer fjernes fra spildevandet, så der sættes en stopper for denne udledning til vandmiljøet. Det danske vandmiljø er allerede hårdt presset.”

Regeringen lover, at den vil gøre transporten grønnere, men i Rådet for Grøn Omstilling efterlyser man et højere ambitionsniveau.

”Det er positivt, at man vil undersøge en hurtigere udfasning af fossilbiler, at man vil fremme en grøn omstilling af indenrigsflyvning og man ønsker en højere flyafgift på gennemsnitlig 100 kr. Men afgiften bør hæves væsentlig for udenrigsfly og de lange distancer, og den skal mindst op på niveauet i vores nabolande som Sverige og Tyskland for, at det flytter noget. Vores undersøgelser viser, at danskerne er klar til højere klimaafgifter på flyrejser, og vi vil derfor arbejde for, at regeringen hæver ambitionerne for en grøn omstilling af transporten,” siger Bjarke Møller.

By |2022-12-14T14:26:06+01:0014. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Børn i daginstitutioner udsættes for skadelige kemikalier, ultrafine partikler og høje CO2-niveauer

Mange danske institutionsbørn er udsat for skadelige kemikalier og høj partikelforurening. Samtidig kæmper flere institutioner med utilstrækkelige ventilationsanlæg og for højt CO2-niveau. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Grøn Omstilling, hvor de første resultater netop er offentliggjort (de samlede resultater foreligger i foråret 2023). Undersøgelsen er udført i 30 daginstitutioner i syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut. Undersøgelsen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.

De nye resultater bekymrer Lone Mikkelsen, projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Det kan skade børns udvikling at opholde sig i et dårligt indeklima – og det kan sætte spor i voksenlivet. Vi har i årevis vidst, at vores børn opholder sig i et dårligt indeklima i skolerne. Og nu finder vi igen usundt indeklima i en lang række daginstitutioner – bl.a. skadelige kemikalier, som i dag er forbudt i produkter til børn. Det viser, at der er behov for flere politiske tiltag. Både på kommunalt og nationalt niveau. Små børn opholder sig typisk i institution i op til otte timer om dagen, fem dage om ugen. Vi skylder dem et godt indeklima,” siger Lone Mikkelsen.

Et dårligt indeklima kan have store konsekvenser. De undersøgte kemikalier kan skade børns udvikling og øger risikoen for kræft. De ultrafine partikler kan øge risikoen for at udvikle astma eller forværre symptomerne, ligesom de indeholder kræftfremkaldende kemikalier. Et højt CO2-niveau kan føre til mere trætte og uoplagte børn.

Projektets resultater og anbefalinger skal give landets kommuner og kommunalpolitikere den nyeste viden at stå på, når de skal træffe vigtige valg om indeklimaforbedringer i de lokale vuggestuer og børnehaver.

”Vi har et samarbejde med syv kommuner, men mange flere søgte om at være med. Det har været glædeligt at se, hvor mange kommuner der har lyst til at arbejde med børns indeklima. Nu bliver det spændende at se, hvordan de medvirkende kommuner vil handle på de konkrete resultater. Fælles for alle er, at der er plads til forbedring – i høj grad endda. Heldigvis oplever vi, at viljen til at skabe denne forbedring er der,” siger Lone Mikkelsen.

Du kan her læse rapport med (del)resultater og anbefalinger

Udvalgte resultater fra undersøgelsen:

  • I alle institutioner finder vi hormonforstyrrende kemikalier – stoffer, der er forbudt i bl.a. legetøj – også nogle af de mest skadelige stoffer finder vi i alle 30 institutioner. Der er målt på både ftalater og flammehæmmere, som er erkendt sundhedsskadelige – særligt ift. børn. Der findes ingen nedre grænseværdi, der anses som sikker.
  • Niveauet af både ftalater og flammehæmmere er generelt stadig på højde med de niveauer, vi fandt i 2019. At niveauet af kemikalierne stadig er så højt i daginstitutioner viser, at delvise forbud inden for stofgrupper ikke er tilstrækkeligt.
  • Institutioner uden, eller med et ældre, ventilationssystem har generelt et dårligt indeklima med CO2-niveauer op mod 2.700 ppm, hvilket er næsten tre gange så højt som anbefalet.
  • I flertallet af institutionerne ser vi dårlig regulering af varmeanlæggene, som betyder for høje temperaturer og dermed et for stort energiforbrug.
  • Forurening med forbrændingspartikler fra madlavning og bålaktiviteter spreder sig lynhurtigt til børnenes opholdssteder. 28 ud af 30 institutioner har bålaktiviteter. Børn omkring et bål indånder typisk 200-300.000 partikler pr. cm3 luft. På landets mest forurenede vej i myldretiden måler man ca. 15.000 partikler pr. cm3 luft.
  • Stegning og bagning kan forurene luften på tilknyttede stuer til 50-100.000 partikler pr. cm3, hvis der ikke er lukkede døre mellem stuer og køkkener.
  • For radon finder vi ikke overskridelser af den nedre grænseværdi i nogen af institutionerne. Dette er den positive del af historien og et bedre resultat end ventet.

Udvalgte anbefalinger:

Kemikalier:

  • Rengøring skal prioriteres højt i daginstitutioner. Kemikalier bindes til støv, og grundig rengøring er derfor medvirkende til at nedbringe niveauet af kemikalier.
  • Skum-/tumlemøbler m.v. kan indeholde skadelige kemikalier og bør derfor opbevares uden for børns opholdsrum.
  • Kommuner bør have en indkøbspolitik, som sikrer børn mod problematisk kemi.

CO2, relativ luftfugtighed, temperatur og TVOC:

  • Alle institutioner bør på sigt have moderne ventilationsanlæg med CO2-styring, som generelt giver et godt indeklima ift. CO2, temperatur, relativ luftfugtighed, TVOC og partikler, og som giver optimale betingelser for institutionernes indendørs arealer.
  • Udskift ældre radiatortermostater med nye elektroniske termostater, som selv skruer ned for varmen, når der luftes ud og tjek om natsænkningen fungerer.

Ultrafine partikler:

  • Lav kun sjældent bål i institutionerne og brug aldrig bålhytte, da den koncentrerer forureningen omkring børnene.
  • Sørg for at køkkenpersonalet instrueres i korrekt brug af emhætte og udluftning under madlavning, og oplys om at lukke døre/luger til køkken.

FAKTA
Undersøgelserne er udført i 30 daginstitutioner fra syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut.

Projektet er finansieret af foreningen Realdania.

By |2023-01-18T14:20:45+01:0013. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ny rapport fra Vismændene: en afgift på klimagas i landbruget er mulig

De Økonomiske Råds formandskab (vismændene) påviser i deres nye årsrapport ’Økonomi og miljø 2022’, at det er muligt at indføre en klimagasafgift på landbrug snart – ved at starte med en mere simpel udgave af de bedriftsregnskaber, som afgiftens størrelse skal baseres på. Vismændene skriver således, at der ”med den nuværende viden er grundlag for at opstille detaljerede modeller for hovedparten af landbrugets udledninger”. 

I Rådet for Grøn Omstilling glæder vi os over vismændenes udmelding. Det betyder, at det vil være muligt at igangsætte indfasning af en afgift på landbruget i 2025, samtidig med at indfasning i industrien starter. Det står i modsætning til professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitets Agro-institut, som i oktober vurderede, at det ville tage årevis, før man havde det faglige grundlag til at lave en klimagasafgift på landbrug. 

”Vi glæder os over, at vi nu har vismændenes ord for, at vi kan starte med en simplere model, som så kan forfines hen ad vejen. Det betyder, at vi kan komme i gang med en klimagasafgift på landbrug i 2025, samtidig med industrien. Det er afgørende for at vi kan opfylde vores klimamål i 2030”, siger Christian Ege, der er seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling og repræsentant for Forbrugerrådet Tænk i Det Miljøøkonomiske Råd.

Med inspiration fra en kommende klimagasafgift på landbrug i New Zealand foreslår vismændene en valgfrihed mellem et simpelt og et detaljeret klimaregnskab. Der er indbygget en tilskyndelse for de større landbrug, som satser på reduktion af klimagasudledning, til at vælge det detaljerede. Dette giver nemlig adgang til reduktion i afgift, når man dokumenterer at bruge bestemte reduktionsmetoder. Denne tilgang giver god mening, siger Christian Ege. Dog bør vismændene efter hans vurdering også indtænke de positive gevinster ved at omstille landbruget.

”Vismændene undervurderer reduktionsmulighederne i landbruget, herunder ved omlægning fra animalsk til plantebaseret produktion, ved udtagning og vådlægning af lavbundsjorde og ved brug af miljøteknologi. Hermed overvurderes den produktionsnedgang, som afgiften vil medføre”, udtaler Christian Ege.

Vismændene peger på en afgift på omkring 1.100 kr./t. Dette ligger også tæt på, hvad Klimarådet har foreslået. Såfremt der er udsigt til, at dette kan skade de mest klimabelastende dele af dansk landbrug i konkurrencen, dvs. husdyrbruget, kan man afbøde dette ved at fordele afgiften på en udlednings- og en produktafgift. Sidstnævnte, f.eks. en kødafgift, vil være ens for danskproducerede og importerede produkter. 

Den nye rapport ser nærmere på tre områder: Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger. Klimaregnskaber i landbruget. Fremstillingsvirksomheder og energipriser. 

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med Forbrugerrådet Tænk udarbejdet kommentarer til de tre områder. Se vedhæftede dokument.

By |2024-01-23T16:33:11+01:007. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne NGO’er: EU-Kommissionen bukker under for industripres på emballageområdet

Tre grønne danske organisationer har fulgt de politiske processer omkring EU’s emballagelovgivning tæt. Engangsemballage udgør nemlig et enormt klima- og miljøproblem, som der bør gøres noget ved.

Kommissionen har nu præsenteret et nyt bud på en emballageforordning, men ifølge organisationerne Plastic Change, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling havde Kommissionen i sit første udkast, der tidligere blev lækket, lyttet meget mere til netop miljøbevægelserne. I den tidligere tekst blev der sendt et stærkt signal om, at EU’s medlemslande skal sløjfe brug og smid væk-kulturen og skifte det store forbrug af engangsemballage ud med genbrugelige emballageløsninger. Det mødte stor modstand hos industrien, og i det endelige udkast er ambitionerne, formentlig grundet pres fra selvsamme, blevet væsentligt nedtonet. Det vækker kritik fra de grønne organisationer: 

Den måde, vi bruger engangsemballager på i dag, er fuldstændig uholdbar. Det er positivt, at EU Kommissionen nu vil skubbe på udviklingen ved at fastsætte mål for, hvor meget takeaway- og transportemballage der skal kunne genbruges, men det er drønærgerligt, at de bukker under for industriens pres og sænker ambitionsniveauet på de konkrete mål. Derudover bør man have fokus på flere sektorer, end der er lagt op til, siger Malene Høj Mortensen, Public Affairs rådgiver i Plastic Change.

Andre sektorer med uudnyttet potentiale for genbrugssystemer er blandt andet fødevareemballage i dagligvarehandlen samt emballage til husholdningsprodukter, kosmetik og hygiejne. Derfor bør genbrugsmålsætningerne også omfatte disse kategorier. Dog fremhæver organisationerne det som positivt, at forslaget indeholder et forbud mod såkaldt unødvendig emballage som engangsplastik om frugt og grønt og servering i engangsservice, når man spiser og drikker på stedet.  

Ambitionerne skal hæves igen 

De grønne organisationer håber, at ambitionsniveauet kan hæves i de kommende forhandlinger i Rådet og Parlamentet. Tidligere i år var Danmark blandt de lande, der var afsender på et brev til EU-Kommissionen med opfordring til en ambitiøs emballageforordning med fokus på genbrug. Derfor er der en berettiget forventning om, at Danmark sammen med de andre lande vil presse på for at hæve ambitionsniveauet. 

Samtidig peger organisationerne på, at de danske politikere skal i arbejdstøjet og tage omstillingen fra engangsemballage til genbrug seriøst herhjemme. Andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har allerede stillet en række lovgivningsmæssige krav, som skal hjælpe omstillingen på vej. For eksempel skal alle restauranter og caféer i Tyskland efter nytår tilbyde et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen, når du køber takeaway. Men i Danmark har vi stadig til gode at se lignende politiske initiativer og indsatser fra Christiansborg.  

Danske politikere bør arbejde for, at ambitionsniveauet igen bliver hævet og samtidig tageomstillingen seriøst herhjemme, for lige nu halter de politiske ambitioner i Danmark gevaldigt bagefter ift. at fremme genbrugssystemer. Vi savner for eksempel en vision om et nationalt retursystem for takeaway-emballage, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, Miljøpolitisk Chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening  

Vi skal også nedbringe vores samlede forbrug  

De grønne organisationer understreger desuden, at det også er afgørende, at emballageforbruget generelt reduceres. Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal reducere deres emballageaffald per indbygger med 5 procent i 2030 stigende til 15 procent i 2040.  

Det er godt, at der nu sættes reduktionsmål, men her halter ambitionerne også. Vi har selv foreslået, at emballageaffald skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 procent i 2030. Vi har et enormt overforbrug af emballager, og det er helt afgørende, at vi nedbringer forbruget. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at bruge, som vi gør i dag, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Fakta om udkastet til ny emballageforordning:  

  • EU Kommissionen har d. 30. november fremlagt deres udkast til en ny emballageforordning, som skal erstatte emballagedirektivet fra 2018. At direktivet bliver til en forordning betyder bl.a., at lovgivningen får direkte virkning i medlemslandene. 
  • Kommissionens udkast til en emballageforordning indeholder initiativer, som skal nedbringe emballageaffaldet, fremme genbrug og genpåfyldning og gøre alle emballager genanvendelige i 2030. Ift. at fremme genbrug og genpåfyldning foreslår Kommissionenfølgende genbrugsmål:  
    – Takeaway drikkevareemballager: 20 % i 2030 og 80 % i 2040.  
    – Takeaway fødevareemballager: 10 % i 2030 og 40 % i 2040.
    – Transportemballage (paller, kasser, tønder): 30 % i 2030 og 90 % i 2040.  
  • Transportemballage (non-food, e-commerce): 10 % I 2030 og50 % I 2040.  
  • Kommissionen lægger op til, at emballageaffald per indbygger skal falde med 5 % i 2030, 10 % i 2035 og 15 % i 2040.  
  • Ifølge Kommissionens beregninger vil forslaget alene i genbrugssektoren skabe over 600.000 jobs. Forslaget vil medføre et fald i CO2-udledningerne fra emballage til 43 millioner tons i 2030, sammenlignet med de 66 millioner tons, som der ellers ville være blevet udledt.   
  • Kommissionens udkast skal i de kommende måneder drøftes i Rådet og senere i Europa-Parlamentet.  
  • Udkastet kan læses her.

Fakta om emballageproblemet: 

  • Stigende emballageforbrug i EU, særligt plastikemballage 
  • EU: 25,8 % stigning i plastikemballager fra 2009-2019. 
  • DK: 30 % stigning i plastikemballager i senest opgjorte 5 års periode 
  • Ca. 40 % af al plastik der produceres går til emballager. 
  • Næsten 50 % af alt menneskeskabt affald i verdenshavene er plastikemballage til to-go føde- og drikkevarer.  
  • Plastikproduktionen er i dag den andenstørste aftager af olie og gas, og andelen står til at stige markant i de kommende år. 
  • Hvis plastik var et land, ville det være 5. største udleder af CO2. 
By |2023-09-08T14:19:57+01:0030. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU-forslag om kulstofcertifikater mangler klarhed

I dag fremlagde EU-Kommissionen som ventet sit udspil til rammevilkår for kulstoffjernelse. Den nye regulering skal sikre tilstrækkelig lagring af CO2 til at opveje tilbageværende drivhusgasudledninger i 2050, så EU kan opnå klimaneutralitet og bidrage til at nå Parismålsætningen. I miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling forholder man sig skeptisk til udspillet.

”Det er afgørende at den kulstoflagring, der certificeres både er meget langvarig og meget sikker. Det var, hvad den nye EU-regulering skulle sørge for, og selv om der er mange gode takter, lykkes det desværre ikke helt,” siger Niklas Jørgensen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Flere vigtige principper er medtaget i udspillet
EU-Kommissionen skriver i sit udspil, at der skal skabes sikkerhed omkring den kulstoflagring, der certificeres, bl.a. ved at sikre at kulstoflagringen er langvarig, additionel, at den moniteres, at CO2 samlet set fjernes fra atmosfæren samt at kulstoflagringen har enten positiv eller neutral effekt på miljøet udover CO2-lagringen.

”Der er medtaget afgørende principper såsom at lagringen skal sikres i århundreder for at kunne kaldes permanent, selv om formuleringen er alt for vag. Og det er særligt positivt at der stilles ret udførlige krav om at kulstoflagrende aktiviteter ikke må have en negativ effekt på en række andre miljøindsatsområder herunder andre klimatiltag samt beskyttelse og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer”, siger Niklas Jørgensen.

Vigtige principper tilsidesættes for landbruget
I udspillet fremgår det, at man ved carbon farming ikke skal regne drivhusgasudledninger fra biogene kulstofpuljer med, når man beregner nettoeffekten af et tiltag. Der lægges også op til, at reduktioner i biogene udledninger i forbindelse med carbon farming kan certificeres som kulstoflagring.   

”Det kunne se ud som at EU-Kommissionen er mere interesseret i at gøre det muligt for landbruget at lave middelmådige kulstofkreditter, end at der er sikkerhed omkring effekten og permanensen af kreditter fra carbon farming. Geologisk lagring er både mere langvarig og sikker end lagring i biologiske systemer, men den store forskel er utilstrækkeligt håndteret i dette udspil,” siger Niklas Jørgensen.

Dette skal til for at rette op på reguleringen
Der er i udspillet lagt op til, at en stor del af lovgivning først defineres senere gennem delegerede retsakter, men i Rådet for Grøn Omstilling ser man gerne, at flere af de åbne spørgsmål bliver rammesat langt bedre allerede i denne regulering.  

”I de kommende forhandlinger håber vi blandt andet, der bliver strammet op på kriterierne for carbon farming og lagring i produkter, at der kommer mere klarhed omkring ansvaret, hvis der sker genudledning af lagret kulstof, og at reguleringen udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifikaterne må og kan bruges til.”

Kommissionens udspil skal nu behandles i EU-Parlamentet og Ministerrådet, inden de tre parter kan indgå i forhandlinger om den endelige formulering af lovgivningen.

By |2023-11-23T13:07:43+01:0030. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Transformation og renovering af bygninger kan reducere byggeriets klimaaftryk

Rådet for Grøn Omstilling og Rambøll står bag en ny undersøgelse, der viser, at der er potentiale for store CO2-besparelser ved at renovere den eksisterende bygningsmasse frem for at bygge nyt. Det skyldes bl.a. genbrug af væsentlige dele af bygningskonstruktionen, som ofte har højt klimaaftryk. Alligevel er transformation og renovering af bygningsmassen en mindre udbredt og kendt tilgang i byggeriet – sammenlignet med nybyggeri – men det bør der laves om på med det samme, mener Signe Sand, der rådgiver i byggeri hos Rådet for Grøn Omstilling:

”Klimaudfordringen tvinger os til at tage byggeriets samlede CO2-aftryk op til overvejelse. Vi skal have mere fokus på, hvordan vi kan bygge på den mindst klimaskadelige måde. Og vores projekt viser klart, at der er meget CO2 at spare. Derfor bør transformation og renovering af eksisterende bygninger altid være noget, man overvejer i stedet for at rive ned og bygge nyt.”

Rådet for Grøn Omstilling har undersøgt og lavet klimaberegninger på otte transformationscases. Her ligger medianen af det indlejrede klimaaftryk lige under 3 kg CO2e/m2/år, mens medianen i BUILDS undersøgelse af 60 nybyggerier ligger på 7,1 kg CO2e/m2/år. Dette indikerer, at transformationsbyggerier udleder altså under halvdelen af den CO2, som nybyggeriet forårsager.

”Det er utroligt, at det ikke fylder mere i den offentlige debat, hvor meget et byggeri belaster klimaet afhængigt af, om du bygger nyt eller transformerer. Undersøgelsen viser, at der kan være store gevinster ved at transformere i stedet for at bygge nyt. Det er dog enormt vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsen er baseret på projekter, hvor datagrundlaget varierer. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler en fælles systemafgrænsning. Dette skal være grundlaget for at indsamle data med højere kvalitet for bedre at sammenligne på tværs af nybyg og transformationer og på sigt stille CO2-krav til transformationer og gennemgribende renoveringer,” siger Katrine Oline Aavitsland Lund, senior specialist hos Rambøll.


Læs mere om transformation af bygningsmassen og undersøgelsen.

By |2024-01-23T16:33:29+01:0017. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne organisationer: Uanset regeringskonstellation, skal der leveres på grønne løfter

Beskyttelse af 200.000 hektar grundvand. En naturlov med bindende mål. Højere klimamål og en høj CO2-afgift for landbruget. De grønne løfter i valgkampen fra Mette Frederiksen og de rød-grønne partier var markante. Og vælgerne gav ved valget Mette Frederiksen et grønt mandat til at føre dem ud i livet.

Torsdag begynder regeringsforhandlingerne på det grønne område. Og de bør føre hen til et historisk grønt regeringsgrundlag, uanset hvilke partier som deltager i en regering, lyder kravet fra Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

En af de store temaer i valgkampen blev omstilling af landbruget, hvor et flertal af partier lovede en ambitiøs CO2-afgift. Socialdemokratiet gik til valg på, at netop en afgift på biologiske processer i landbruget skulle leverer de resterende 5 mio. tons, som landbrugssektoren mangler i reduktioner for at leve op til landbrugsaftalen.

Valgkampens grønne løfter, rummer kimen til en omstilling af landbruget, som vil have stor betydning for landets mange millioner produktionsdyr, lyder det fra Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

“Valgkampens grønne løfter skal sætte gang i omstilling af landbruget, som kan afhjælpe tre kriser: dyrevelfærds-, klima- og naturkrisen. På en dyster baggrund har vi en unik mulighed for at gå helhedsorienteret til værks i udviklingen af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion med gode dyreliv, mere økologi og bedre plads til naturen,” siger Britta Riis.

Lige nu er der forhandlinger om en regering over midten i dansk politik. Og selvom direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, ikke har holdninger til hvilke partier, som skal indgå i en regering, mener han at en ny regering skal levere på valgets grønne løfter.

“Det er afgørende at politikerne nu sætter handling bag valgkampens grønne løfter. I RGO ser vi gerne, at man løfter Danmarks nationale klimamål helt op til 80 pct. i 2030, og at man sænker Danmarks forbrugsbaserede CO2-aftryk fra import af varer og serviceydelser i udlandet, som flere partier foreslog i valgkampen. Danmarks forbrugsaftryk er et af de største i Europa, og det går ikke, hvis vi skal være en grøn frontløbernation,” siger Bjarke Møller.

I valgkampens sidste dage lancerede Mette Frederiksen et markant drikkevandsudspil sammen med Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale om beskyttelse af 200.000 hektar grundvandsdannende arealer, som nu skal beskyttes mod pesticider og sprøjtemidler. Et udspil som blev mødt med begejstring fra vandselskabernes brancheorganisationer og de grønne organisationer. Mette Frederiksen vandt et flertal ved valget og derfor bør sprøjteforbuddet indgår i et kommende regeringsgrundlag, lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

“Vandselskaberne og Danmarks Naturfredningsforening har i årtier kæmpet for at sikre en langt bedre beskyttelse af vores grundvand, hvor vi henter vores drikkevand. Og netop et forbud mod at bruge sprøjtemidler ovenpå vores grundvandsdannende arealer er blandt de vigtigste tiltag, for at sikre vandselskabernes forsyningssikkerhed og fremtidens drikkevand mod rester af pesticider. Det bør være en hovedprioritet for en ny regering, at sikre fremtidens drikkevand ved at gennemføre det lovede forbud,” siger Maria Gjerding og fortsætter:

“Målt på politisk indhold har vi været igennem den grønneste valgkamp i min tid. Og med valgresultatet er der nu et flertal i folketinget for at sikre et sprøjteforbud på 200.000 hektar grundvandsdannende arealer, en naturlov med bindende mål, højere klimamål i 2030 og en ambitiøs CO2-afgift for landbruget. Det bør en regering – uanset om den rød, blå eller lilla – levere på.”

By |2023-11-23T12:59:32+01:0017. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne organisationer roser melding fra støttepartier

Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet skriver i dag i Information, at landbruget skal levere markante reduktioner de næste få år. Landbruget skal ifølge partierne levere reduktioner, der sikrer, at Danmark opfylder det høje spænd af Danmarks 2025-klimamål. Det svarer konkret til omkring 3,5 millioner ton CO2, og dermed hæver partierne ambitionsniveauet markant i forhold til, hvad der tidligere har været meldt ud i debatten om landbrugets grønne omstilling.

Landbruget står i dag for en tredjedel af Danmarks udledninger – men uden yderligere handling vil sektoren stå for godt halvdelen af Danmarks udledninger i 2030.

Partierne siger også i udmeldingen, at landbruget i fremtiden skal fylde mindre, dyrke mindre foder til færre dyr, og i stedet dyrke mere mad direkte til mennesker. Udspillet høster ros hos de grønne organisationer, der glæder sig over udspillet.

– De grønne støttepartier sætter fingeren på det ømme punkt i dansk klimapolitik. I alt for mange år har landbruget fået en fribilletter til mere forurening. Der bør indføres en høj CO2-afgift, vi skal have flere plantebaserede fødevarer og meget mindre kødproduktion. Og så skal lavbundsjorde tages ud, så der bliver plads til mere natur og biodiversitet. De fire støttepartier giver et løfte om at få sat fart på den grønne omstilling af landbruget, og det er der virkelig brug for, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

– Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet viser sig nu klar til at smøge ærmerne op for alvor. Det er præcis det, vi har brug for. Landbrugets enorme produktion af køer og svin er den største udfordring overhovedet for både Danmarks klimagasudledninger og for vores nødlidende natur. I stedet for at udsætte den uundgåelige omlægning af landbruget, må vi tage fat nu. Det er de næste få år, der bliver afgørende, siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.

– Det er en stærk udmelding fra støttepartierne dagen før valget. Det er helt afgørende for at nå vores klimamål, at landbrugets bidrag til den grønne omstilling bliver markant større de kommende år. Jeg er helt enig i, at det skal ske gennem et større fokus på plantebaserede fødevarer og at det mest effektive redskab er en høj CO2e-afgift på landbruget. Det glæder mig, at støttepartierne står sammen om det budskab, Lars Midtiby, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening

– Støttepartierne viser sig virkelig klar til at tage tyren ved hornene med deres udmelding, og det er en gamechanger for vores natur, miljø og klima. Vi kan de næste år få et markant grønnere land med både mere natur og et langt mere klimavenligt landbrug, hvis politikerne tager fat nu, siger Marie Rørby, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

– Det er en stærk udmelding fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale, og forhåbentligt vil flere partier slutte sig til. Vi har netop fået dystre advarsler om klimakrisens udvikling fra FN’s generalsekretær, og det bør stå klart for alle ansvarlige politikere, at tiden er ved at rinde ud, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor må og skal vi tage fat på en markant omstilling af landbruget med det samme, siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

By |2023-11-23T11:56:40+01:0031. oktober 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top