Rådet for Grøn Omstilling roser SVM-regeringens grønne reformplaner

”Midt i den største energisikkerhedskrise siden 1970´erne er det godt, at Danmark har fået en stærk ny flertalsregering. Den lægger op til historisk høj handlekraft for at sikre en hurtigere udbygning med vedvarende energi og en grøn varmeforsyning uden fossile brændsler. Det er derfor meget positivt, at SVM-regeringen opretter en national energikrisestab, NEKST til at sætte fart i udviklingen,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, og forsætter:

 ”Der er brug for meget mere grøn strøm, så vi kan frigøre os fra Putins fossiler og til at realisere Danmarks eksportpotentiale med Power-to-X, grøn brint og e-fuels til shipping og luftfart. Det kræver også en stor udbygning af elnettet, og det er opmuntrende, at regeringen tager fat på den opgave.”

”Vi glæder os til samarbejdet med regeringen og andre aktører om at løfte de grønne ambitioner yderligere, så Danmark kommer sikkert væk fra den fossile afhængighed. Men den samlede energiligning går aldrig op, hvis ikke vi sparer på energien og investerer i høj energieffektivitet. Det er godt, at regeringen vil have mere energieffektivisering i både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger, men den mangler stadig at vise, hvad der konkret skal gøres.”

Rådet for Grøn Omstilling roser generelt regeringen for at løfte klimaambitionerne.

”Det er et fremskridt, at regeringen fremrykker målet om klimaneutralitet til 2045 og går efter at gøre Danmark til en klimapositiv nation i 2050. Det er opløftende, at regeringen bl.a. vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, i transporten og ved opførelse af offentlige bygninger, og at man også vil mindske CO2e-aftrykket for det danske forbrug,” siger Bjarke Møller.

Rådet for Grøn Omstilling håber, at den nye flertalsregering vil invitere andre partier, erhvervslivet og grønne organisationer med ind i det politiske maskinrum for at udvikle den næste generation af reformer.
”At frigøre os fra den fossile afhængighed og bygge et nyt bæredygtigt energisystem er vores generations største og sværeste udfordring. Det er afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og sikkerhed, at man tager et tigerspring frem for at blive fri af de fossile brændsler,” siger Bjarke Møller.  

Der har været bekymringer over, om den nye regering ville droppe ideen om at indføre en CO2-afgift i landbruget, men RGO glæder sig over, at regeringen lover at fremlægge en klimaafgift, er åbne for også at indføre en afgift på slutproduktet og vil udtage flere lavbundsjorde.

”I Rådet ønsker vi, at der indføres en høj CO2-afgift i landbruget. Vi ser gerne, at man samtidig indfører produktafgifter på animalske produkter, så bønderne får reelle økonomiske incitamenter til at omlægge til et klimavenligt brug. Det er også en god ide at lave en samlet visionsplan for dansk landbrug, og det er fint, hvis provenuet fra klimaafgiften investeres i at fremme grøn innovation af dansk landbrug og fødevareerhvervet.”

Rådet for Grøn Omstilling glæder sig desuden over, at regeringen vil lave en samlet lov for natur og biodiversitet, der kan leve op til EU´s mål om 30 pct. beskyttet natur i 2030.

”Regeringspartierne har forpligtet sig til at sikre mere beskyttet natur, og man vil plante 250.000 hektar ny skov, men det er uklart hvornår. I Rådet mener vi, at det skal ske allerede i 2030. Regeringen lover, at den vil sikre et bedre miljø, mere natur, øget sundhed og mindre plast, men det bør ikke blive ved ordene. Der skal leveres handling. Her er det bl.a. glædeligt, at regeringen vil arbejde for, at danske borgere i mindre grad bliver udsat for farlige kemikalier, herunder PFAS. I tillæg til dette er det vigtigt, at disse stoffer fjernes fra spildevandet, så der sættes en stopper for denne udledning til vandmiljøet. Det danske vandmiljø er allerede hårdt presset.”

Regeringen lover, at den vil gøre transporten grønnere, men i Rådet for Grøn Omstilling efterlyser man et højere ambitionsniveau.

”Det er positivt, at man vil undersøge en hurtigere udfasning af fossilbiler, at man vil fremme en grøn omstilling af indenrigsflyvning og man ønsker en højere flyafgift på gennemsnitlig 100 kr. Men afgiften bør hæves væsentlig for udenrigsfly og de lange distancer, og den skal mindst op på niveauet i vores nabolande som Sverige og Tyskland for, at det flytter noget. Vores undersøgelser viser, at danskerne er klar til højere klimaafgifter på flyrejser, og vi vil derfor arbejde for, at regeringen hæver ambitionerne for en grøn omstilling af transporten,” siger Bjarke Møller.

By |2022-12-14T14:26:06+01:0014. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Børn i daginstitutioner udsættes for skadelige kemikalier, ultrafine partikler og høje CO2-niveauer

Mange danske institutionsbørn er udsat for skadelige kemikalier og høj partikelforurening. Samtidig kæmper flere institutioner med utilstrækkelige ventilationsanlæg og for højt CO2-niveau. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Grøn Omstilling, hvor de første resultater netop er offentliggjort (de samlede resultater foreligger i foråret 2023). Undersøgelsen er udført i 30 daginstitutioner i syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut. Undersøgelsen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.

De nye resultater bekymrer Lone Mikkelsen, projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Det kan skade børns udvikling at opholde sig i et dårligt indeklima – og det kan sætte spor i voksenlivet. Vi har i årevis vidst, at vores børn opholder sig i et dårligt indeklima i skolerne. Og nu finder vi igen usundt indeklima i en lang række daginstitutioner – bl.a. skadelige kemikalier, som i dag er forbudt i produkter til børn. Det viser, at der er behov for flere politiske tiltag. Både på kommunalt og nationalt niveau. Små børn opholder sig typisk i institution i op til otte timer om dagen, fem dage om ugen. Vi skylder dem et godt indeklima,” siger Lone Mikkelsen.

Et dårligt indeklima kan have store konsekvenser. De undersøgte kemikalier kan skade børns udvikling og øger risikoen for kræft. De ultrafine partikler kan øge risikoen for at udvikle astma eller forværre symptomerne, ligesom de indeholder kræftfremkaldende kemikalier. Et højt CO2-niveau kan føre til mere trætte og uoplagte børn.

Projektets resultater og anbefalinger skal give landets kommuner og kommunalpolitikere den nyeste viden at stå på, når de skal træffe vigtige valg om indeklimaforbedringer i de lokale vuggestuer og børnehaver.

”Vi har et samarbejde med syv kommuner, men mange flere søgte om at være med. Det har været glædeligt at se, hvor mange kommuner der har lyst til at arbejde med børns indeklima. Nu bliver det spændende at se, hvordan de medvirkende kommuner vil handle på de konkrete resultater. Fælles for alle er, at der er plads til forbedring – i høj grad endda. Heldigvis oplever vi, at viljen til at skabe denne forbedring er der,” siger Lone Mikkelsen.

Du kan her læse rapport med (del)resultater og anbefalinger

Udvalgte resultater fra undersøgelsen:

  • I alle institutioner finder vi hormonforstyrrende kemikalier – stoffer, der er forbudt i bl.a. legetøj – også nogle af de mest skadelige stoffer finder vi i alle 30 institutioner. Der er målt på både ftalater og flammehæmmere, som er erkendt sundhedsskadelige – særligt ift. børn. Der findes ingen nedre grænseværdi, der anses som sikker.
  • Niveauet af både ftalater og flammehæmmere er generelt stadig på højde med de niveauer, vi fandt i 2019. At niveauet af kemikalierne stadig er så højt i daginstitutioner viser, at delvise forbud inden for stofgrupper ikke er tilstrækkeligt.
  • Institutioner uden, eller med et ældre, ventilationssystem har generelt et dårligt indeklima med CO2-niveauer op mod 2.700 ppm, hvilket er næsten tre gange så højt som anbefalet.
  • I flertallet af institutionerne ser vi dårlig regulering af varmeanlæggene, som betyder for høje temperaturer og dermed et for stort energiforbrug.
  • Forurening med forbrændingspartikler fra madlavning og bålaktiviteter spreder sig lynhurtigt til børnenes opholdssteder. 28 ud af 30 institutioner har bålaktiviteter. Børn omkring et bål indånder typisk 200-300.000 partikler pr. cm3 luft. På landets mest forurenede vej i myldretiden måler man ca. 15.000 partikler pr. cm3 luft.
  • Stegning og bagning kan forurene luften på tilknyttede stuer til 50-100.000 partikler pr. cm3, hvis der ikke er lukkede døre mellem stuer og køkkener.
  • For radon finder vi ikke overskridelser af den nedre grænseværdi i nogen af institutionerne. Dette er den positive del af historien og et bedre resultat end ventet.

Udvalgte anbefalinger:

Kemikalier:

  • Rengøring skal prioriteres højt i daginstitutioner. Kemikalier bindes til støv, og grundig rengøring er derfor medvirkende til at nedbringe niveauet af kemikalier.
  • Skum-/tumlemøbler m.v. kan indeholde skadelige kemikalier og bør derfor opbevares uden for børns opholdsrum.
  • Kommuner bør have en indkøbspolitik, som sikrer børn mod problematisk kemi.

CO2, relativ luftfugtighed, temperatur og TVOC:

  • Alle institutioner bør på sigt have moderne ventilationsanlæg med CO2-styring, som generelt giver et godt indeklima ift. CO2, temperatur, relativ luftfugtighed, TVOC og partikler, og som giver optimale betingelser for institutionernes indendørs arealer.
  • Udskift ældre radiatortermostater med nye elektroniske termostater, som selv skruer ned for varmen, når der luftes ud og tjek om natsænkningen fungerer.

Ultrafine partikler:

  • Lav kun sjældent bål i institutionerne og brug aldrig bålhytte, da den koncentrerer forureningen omkring børnene.
  • Sørg for at køkkenpersonalet instrueres i korrekt brug af emhætte og udluftning under madlavning, og oplys om at lukke døre/luger til køkken.

FAKTA
Undersøgelserne er udført i 30 daginstitutioner fra syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut.

Projektet er finansieret af foreningen Realdania.

By |2023-01-18T14:20:45+01:0013. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ny rapport fra Vismændene: en afgift på klimagas i landbruget er mulig

De Økonomiske Råds formandskab (vismændene) påviser i deres nye årsrapport ’Økonomi og miljø 2022’, at det er muligt at indføre en klimagasafgift på landbrug snart – ved at starte med en mere simpel udgave af de bedriftsregnskaber, som afgiftens størrelse skal baseres på. Vismændene skriver således, at der ”med den nuværende viden er grundlag for at opstille detaljerede modeller for hovedparten af landbrugets udledninger”. 

I Rådet for Grøn Omstilling glæder vi os over vismændenes udmelding. Det betyder, at det vil være muligt at igangsætte indfasning af en afgift på landbruget i 2025, samtidig med at indfasning i industrien starter. Det står i modsætning til professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitets Agro-institut, som i oktober vurderede, at det ville tage årevis, før man havde det faglige grundlag til at lave en klimagasafgift på landbrug. 

”Vi glæder os over, at vi nu har vismændenes ord for, at vi kan starte med en simplere model, som så kan forfines hen ad vejen. Det betyder, at vi kan komme i gang med en klimagasafgift på landbrug i 2025, samtidig med industrien. Det er afgørende for at vi kan opfylde vores klimamål i 2030”, siger Christian Ege, der er seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling og repræsentant for Forbrugerrådet Tænk i Det Miljøøkonomiske Råd.

Med inspiration fra en kommende klimagasafgift på landbrug i New Zealand foreslår vismændene en valgfrihed mellem et simpelt og et detaljeret klimaregnskab. Der er indbygget en tilskyndelse for de større landbrug, som satser på reduktion af klimagasudledning, til at vælge det detaljerede. Dette giver nemlig adgang til reduktion i afgift, når man dokumenterer at bruge bestemte reduktionsmetoder. Denne tilgang giver god mening, siger Christian Ege. Dog bør vismændene efter hans vurdering også indtænke de positive gevinster ved at omstille landbruget.

”Vismændene undervurderer reduktionsmulighederne i landbruget, herunder ved omlægning fra animalsk til plantebaseret produktion, ved udtagning og vådlægning af lavbundsjorde og ved brug af miljøteknologi. Hermed overvurderes den produktionsnedgang, som afgiften vil medføre”, udtaler Christian Ege.

Vismændene peger på en afgift på omkring 1.100 kr./t. Dette ligger også tæt på, hvad Klimarådet har foreslået. Såfremt der er udsigt til, at dette kan skade de mest klimabelastende dele af dansk landbrug i konkurrencen, dvs. husdyrbruget, kan man afbøde dette ved at fordele afgiften på en udlednings- og en produktafgift. Sidstnævnte, f.eks. en kødafgift, vil være ens for danskproducerede og importerede produkter. 

Den nye rapport ser nærmere på tre områder: Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger. Klimaregnskaber i landbruget. Fremstillingsvirksomheder og energipriser. 

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med Forbrugerrådet Tænk udarbejdet kommentarer til de tre områder. Se vedhæftede dokument.

By |2024-01-23T16:33:11+01:007. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne NGO’er: EU-Kommissionen bukker under for industripres på emballageområdet

Tre grønne danske organisationer har fulgt de politiske processer omkring EU’s emballagelovgivning tæt. Engangsemballage udgør nemlig et enormt klima- og miljøproblem, som der bør gøres noget ved.

Kommissionen har nu præsenteret et nyt bud på en emballageforordning, men ifølge organisationerne Plastic Change, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling havde Kommissionen i sit første udkast, der tidligere blev lækket, lyttet meget mere til netop miljøbevægelserne. I den tidligere tekst blev der sendt et stærkt signal om, at EU’s medlemslande skal sløjfe brug og smid væk-kulturen og skifte det store forbrug af engangsemballage ud med genbrugelige emballageløsninger. Det mødte stor modstand hos industrien, og i det endelige udkast er ambitionerne, formentlig grundet pres fra selvsamme, blevet væsentligt nedtonet. Det vækker kritik fra de grønne organisationer: 

Den måde, vi bruger engangsemballager på i dag, er fuldstændig uholdbar. Det er positivt, at EU Kommissionen nu vil skubbe på udviklingen ved at fastsætte mål for, hvor meget takeaway- og transportemballage der skal kunne genbruges, men det er drønærgerligt, at de bukker under for industriens pres og sænker ambitionsniveauet på de konkrete mål. Derudover bør man have fokus på flere sektorer, end der er lagt op til, siger Malene Høj Mortensen, Public Affairs rådgiver i Plastic Change.

Andre sektorer med uudnyttet potentiale for genbrugssystemer er blandt andet fødevareemballage i dagligvarehandlen samt emballage til husholdningsprodukter, kosmetik og hygiejne. Derfor bør genbrugsmålsætningerne også omfatte disse kategorier. Dog fremhæver organisationerne det som positivt, at forslaget indeholder et forbud mod såkaldt unødvendig emballage som engangsplastik om frugt og grønt og servering i engangsservice, når man spiser og drikker på stedet.  

Ambitionerne skal hæves igen 

De grønne organisationer håber, at ambitionsniveauet kan hæves i de kommende forhandlinger i Rådet og Parlamentet. Tidligere i år var Danmark blandt de lande, der var afsender på et brev til EU-Kommissionen med opfordring til en ambitiøs emballageforordning med fokus på genbrug. Derfor er der en berettiget forventning om, at Danmark sammen med de andre lande vil presse på for at hæve ambitionsniveauet. 

Samtidig peger organisationerne på, at de danske politikere skal i arbejdstøjet og tage omstillingen fra engangsemballage til genbrug seriøst herhjemme. Andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har allerede stillet en række lovgivningsmæssige krav, som skal hjælpe omstillingen på vej. For eksempel skal alle restauranter og caféer i Tyskland efter nytår tilbyde et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen, når du køber takeaway. Men i Danmark har vi stadig til gode at se lignende politiske initiativer og indsatser fra Christiansborg.  

Danske politikere bør arbejde for, at ambitionsniveauet igen bliver hævet og samtidig tageomstillingen seriøst herhjemme, for lige nu halter de politiske ambitioner i Danmark gevaldigt bagefter ift. at fremme genbrugssystemer. Vi savner for eksempel en vision om et nationalt retursystem for takeaway-emballage, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, Miljøpolitisk Chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening  

Vi skal også nedbringe vores samlede forbrug  

De grønne organisationer understreger desuden, at det også er afgørende, at emballageforbruget generelt reduceres. Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal reducere deres emballageaffald per indbygger med 5 procent i 2030 stigende til 15 procent i 2040.  

Det er godt, at der nu sættes reduktionsmål, men her halter ambitionerne også. Vi har selv foreslået, at emballageaffald skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 procent i 2030. Vi har et enormt overforbrug af emballager, og det er helt afgørende, at vi nedbringer forbruget. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at bruge, som vi gør i dag, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Fakta om udkastet til ny emballageforordning:  

  • EU Kommissionen har d. 30. november fremlagt deres udkast til en ny emballageforordning, som skal erstatte emballagedirektivet fra 2018. At direktivet bliver til en forordning betyder bl.a., at lovgivningen får direkte virkning i medlemslandene. 
  • Kommissionens udkast til en emballageforordning indeholder initiativer, som skal nedbringe emballageaffaldet, fremme genbrug og genpåfyldning og gøre alle emballager genanvendelige i 2030. Ift. at fremme genbrug og genpåfyldning foreslår Kommissionenfølgende genbrugsmål:  
    – Takeaway drikkevareemballager: 20 % i 2030 og 80 % i 2040.  
    – Takeaway fødevareemballager: 10 % i 2030 og 40 % i 2040.
    – Transportemballage (paller, kasser, tønder): 30 % i 2030 og 90 % i 2040.  
  • Transportemballage (non-food, e-commerce): 10 % I 2030 og50 % I 2040.  
  • Kommissionen lægger op til, at emballageaffald per indbygger skal falde med 5 % i 2030, 10 % i 2035 og 15 % i 2040.  
  • Ifølge Kommissionens beregninger vil forslaget alene i genbrugssektoren skabe over 600.000 jobs. Forslaget vil medføre et fald i CO2-udledningerne fra emballage til 43 millioner tons i 2030, sammenlignet med de 66 millioner tons, som der ellers ville være blevet udledt.   
  • Kommissionens udkast skal i de kommende måneder drøftes i Rådet og senere i Europa-Parlamentet.  
  • Udkastet kan læses her.

Fakta om emballageproblemet: 

  • Stigende emballageforbrug i EU, særligt plastikemballage 
  • EU: 25,8 % stigning i plastikemballager fra 2009-2019. 
  • DK: 30 % stigning i plastikemballager i senest opgjorte 5 års periode 
  • Ca. 40 % af al plastik der produceres går til emballager. 
  • Næsten 50 % af alt menneskeskabt affald i verdenshavene er plastikemballage til to-go føde- og drikkevarer.  
  • Plastikproduktionen er i dag den andenstørste aftager af olie og gas, og andelen står til at stige markant i de kommende år. 
  • Hvis plastik var et land, ville det være 5. største udleder af CO2. 
By |2023-09-08T14:19:57+01:0030. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU-forslag om kulstofcertifikater mangler klarhed

I dag fremlagde EU-Kommissionen som ventet sit udspil til rammevilkår for kulstoffjernelse. Den nye regulering skal sikre tilstrækkelig lagring af CO2 til at opveje tilbageværende drivhusgasudledninger i 2050, så EU kan opnå klimaneutralitet og bidrage til at nå Parismålsætningen. I miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling forholder man sig skeptisk til udspillet.

”Det er afgørende at den kulstoflagring, der certificeres både er meget langvarig og meget sikker. Det var, hvad den nye EU-regulering skulle sørge for, og selv om der er mange gode takter, lykkes det desværre ikke helt,” siger Niklas Jørgensen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Flere vigtige principper er medtaget i udspillet
EU-Kommissionen skriver i sit udspil, at der skal skabes sikkerhed omkring den kulstoflagring, der certificeres, bl.a. ved at sikre at kulstoflagringen er langvarig, additionel, at den moniteres, at CO2 samlet set fjernes fra atmosfæren samt at kulstoflagringen har enten positiv eller neutral effekt på miljøet udover CO2-lagringen.

”Der er medtaget afgørende principper såsom at lagringen skal sikres i århundreder for at kunne kaldes permanent, selv om formuleringen er alt for vag. Og det er særligt positivt at der stilles ret udførlige krav om at kulstoflagrende aktiviteter ikke må have en negativ effekt på en række andre miljøindsatsområder herunder andre klimatiltag samt beskyttelse og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer”, siger Niklas Jørgensen.

Vigtige principper tilsidesættes for landbruget
I udspillet fremgår det, at man ved carbon farming ikke skal regne drivhusgasudledninger fra biogene kulstofpuljer med, når man beregner nettoeffekten af et tiltag. Der lægges også op til, at reduktioner i biogene udledninger i forbindelse med carbon farming kan certificeres som kulstoflagring.   

”Det kunne se ud som at EU-Kommissionen er mere interesseret i at gøre det muligt for landbruget at lave middelmådige kulstofkreditter, end at der er sikkerhed omkring effekten og permanensen af kreditter fra carbon farming. Geologisk lagring er både mere langvarig og sikker end lagring i biologiske systemer, men den store forskel er utilstrækkeligt håndteret i dette udspil,” siger Niklas Jørgensen.

Dette skal til for at rette op på reguleringen
Der er i udspillet lagt op til, at en stor del af lovgivning først defineres senere gennem delegerede retsakter, men i Rådet for Grøn Omstilling ser man gerne, at flere af de åbne spørgsmål bliver rammesat langt bedre allerede i denne regulering.  

”I de kommende forhandlinger håber vi blandt andet, der bliver strammet op på kriterierne for carbon farming og lagring i produkter, at der kommer mere klarhed omkring ansvaret, hvis der sker genudledning af lagret kulstof, og at reguleringen udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifikaterne må og kan bruges til.”

Kommissionens udspil skal nu behandles i EU-Parlamentet og Ministerrådet, inden de tre parter kan indgå i forhandlinger om den endelige formulering af lovgivningen.

By |2023-11-23T13:07:43+01:0030. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Transformation og renovering af bygninger kan reducere byggeriets klimaaftryk

Rådet for Grøn Omstilling og Rambøll står bag en ny undersøgelse, der viser, at der er potentiale for store CO2-besparelser ved at renovere den eksisterende bygningsmasse frem for at bygge nyt. Det skyldes bl.a. genbrug af væsentlige dele af bygningskonstruktionen, som ofte har højt klimaaftryk. Alligevel er transformation og renovering af bygningsmassen en mindre udbredt og kendt tilgang i byggeriet – sammenlignet med nybyggeri – men det bør der laves om på med det samme, mener Signe Sand, der rådgiver i byggeri hos Rådet for Grøn Omstilling:

”Klimaudfordringen tvinger os til at tage byggeriets samlede CO2-aftryk op til overvejelse. Vi skal have mere fokus på, hvordan vi kan bygge på den mindst klimaskadelige måde. Og vores projekt viser klart, at der er meget CO2 at spare. Derfor bør transformation og renovering af eksisterende bygninger altid være noget, man overvejer i stedet for at rive ned og bygge nyt.”

Rådet for Grøn Omstilling har undersøgt og lavet klimaberegninger på otte transformationscases. Her ligger medianen af det indlejrede klimaaftryk lige under 3 kg CO2e/m2/år, mens medianen i BUILDS undersøgelse af 60 nybyggerier ligger på 7,1 kg CO2e/m2/år. Dette indikerer, at transformationsbyggerier udleder altså under halvdelen af den CO2, som nybyggeriet forårsager.

”Det er utroligt, at det ikke fylder mere i den offentlige debat, hvor meget et byggeri belaster klimaet afhængigt af, om du bygger nyt eller transformerer. Undersøgelsen viser, at der kan være store gevinster ved at transformere i stedet for at bygge nyt. Det er dog enormt vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsen er baseret på projekter, hvor datagrundlaget varierer. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler en fælles systemafgrænsning. Dette skal være grundlaget for at indsamle data med højere kvalitet for bedre at sammenligne på tværs af nybyg og transformationer og på sigt stille CO2-krav til transformationer og gennemgribende renoveringer,” siger Katrine Oline Aavitsland Lund, senior specialist hos Rambøll.


Læs mere om transformation af bygningsmassen og undersøgelsen.

By |2024-01-23T16:33:29+01:0017. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne organisationer: Uanset regeringskonstellation, skal der leveres på grønne løfter

Beskyttelse af 200.000 hektar grundvand. En naturlov med bindende mål. Højere klimamål og en høj CO2-afgift for landbruget. De grønne løfter i valgkampen fra Mette Frederiksen og de rød-grønne partier var markante. Og vælgerne gav ved valget Mette Frederiksen et grønt mandat til at føre dem ud i livet.

Torsdag begynder regeringsforhandlingerne på det grønne område. Og de bør føre hen til et historisk grønt regeringsgrundlag, uanset hvilke partier som deltager i en regering, lyder kravet fra Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

En af de store temaer i valgkampen blev omstilling af landbruget, hvor et flertal af partier lovede en ambitiøs CO2-afgift. Socialdemokratiet gik til valg på, at netop en afgift på biologiske processer i landbruget skulle leverer de resterende 5 mio. tons, som landbrugssektoren mangler i reduktioner for at leve op til landbrugsaftalen.

Valgkampens grønne løfter, rummer kimen til en omstilling af landbruget, som vil have stor betydning for landets mange millioner produktionsdyr, lyder det fra Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

“Valgkampens grønne løfter skal sætte gang i omstilling af landbruget, som kan afhjælpe tre kriser: dyrevelfærds-, klima- og naturkrisen. På en dyster baggrund har vi en unik mulighed for at gå helhedsorienteret til værks i udviklingen af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion med gode dyreliv, mere økologi og bedre plads til naturen,” siger Britta Riis.

Lige nu er der forhandlinger om en regering over midten i dansk politik. Og selvom direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, ikke har holdninger til hvilke partier, som skal indgå i en regering, mener han at en ny regering skal levere på valgets grønne løfter.

“Det er afgørende at politikerne nu sætter handling bag valgkampens grønne løfter. I RGO ser vi gerne, at man løfter Danmarks nationale klimamål helt op til 80 pct. i 2030, og at man sænker Danmarks forbrugsbaserede CO2-aftryk fra import af varer og serviceydelser i udlandet, som flere partier foreslog i valgkampen. Danmarks forbrugsaftryk er et af de største i Europa, og det går ikke, hvis vi skal være en grøn frontløbernation,” siger Bjarke Møller.

I valgkampens sidste dage lancerede Mette Frederiksen et markant drikkevandsudspil sammen med Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale om beskyttelse af 200.000 hektar grundvandsdannende arealer, som nu skal beskyttes mod pesticider og sprøjtemidler. Et udspil som blev mødt med begejstring fra vandselskabernes brancheorganisationer og de grønne organisationer. Mette Frederiksen vandt et flertal ved valget og derfor bør sprøjteforbuddet indgår i et kommende regeringsgrundlag, lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

“Vandselskaberne og Danmarks Naturfredningsforening har i årtier kæmpet for at sikre en langt bedre beskyttelse af vores grundvand, hvor vi henter vores drikkevand. Og netop et forbud mod at bruge sprøjtemidler ovenpå vores grundvandsdannende arealer er blandt de vigtigste tiltag, for at sikre vandselskabernes forsyningssikkerhed og fremtidens drikkevand mod rester af pesticider. Det bør være en hovedprioritet for en ny regering, at sikre fremtidens drikkevand ved at gennemføre det lovede forbud,” siger Maria Gjerding og fortsætter:

“Målt på politisk indhold har vi været igennem den grønneste valgkamp i min tid. Og med valgresultatet er der nu et flertal i folketinget for at sikre et sprøjteforbud på 200.000 hektar grundvandsdannende arealer, en naturlov med bindende mål, højere klimamål i 2030 og en ambitiøs CO2-afgift for landbruget. Det bør en regering – uanset om den rød, blå eller lilla – levere på.”

By |2023-11-23T12:59:32+01:0017. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne organisationer roser melding fra støttepartier

Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet skriver i dag i Information, at landbruget skal levere markante reduktioner de næste få år. Landbruget skal ifølge partierne levere reduktioner, der sikrer, at Danmark opfylder det høje spænd af Danmarks 2025-klimamål. Det svarer konkret til omkring 3,5 millioner ton CO2, og dermed hæver partierne ambitionsniveauet markant i forhold til, hvad der tidligere har været meldt ud i debatten om landbrugets grønne omstilling.

Landbruget står i dag for en tredjedel af Danmarks udledninger – men uden yderligere handling vil sektoren stå for godt halvdelen af Danmarks udledninger i 2030.

Partierne siger også i udmeldingen, at landbruget i fremtiden skal fylde mindre, dyrke mindre foder til færre dyr, og i stedet dyrke mere mad direkte til mennesker. Udspillet høster ros hos de grønne organisationer, der glæder sig over udspillet.

– De grønne støttepartier sætter fingeren på det ømme punkt i dansk klimapolitik. I alt for mange år har landbruget fået en fribilletter til mere forurening. Der bør indføres en høj CO2-afgift, vi skal have flere plantebaserede fødevarer og meget mindre kødproduktion. Og så skal lavbundsjorde tages ud, så der bliver plads til mere natur og biodiversitet. De fire støttepartier giver et løfte om at få sat fart på den grønne omstilling af landbruget, og det er der virkelig brug for, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

– Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet viser sig nu klar til at smøge ærmerne op for alvor. Det er præcis det, vi har brug for. Landbrugets enorme produktion af køer og svin er den største udfordring overhovedet for både Danmarks klimagasudledninger og for vores nødlidende natur. I stedet for at udsætte den uundgåelige omlægning af landbruget, må vi tage fat nu. Det er de næste få år, der bliver afgørende, siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.

– Det er en stærk udmelding fra støttepartierne dagen før valget. Det er helt afgørende for at nå vores klimamål, at landbrugets bidrag til den grønne omstilling bliver markant større de kommende år. Jeg er helt enig i, at det skal ske gennem et større fokus på plantebaserede fødevarer og at det mest effektive redskab er en høj CO2e-afgift på landbruget. Det glæder mig, at støttepartierne står sammen om det budskab, Lars Midtiby, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening

– Støttepartierne viser sig virkelig klar til at tage tyren ved hornene med deres udmelding, og det er en gamechanger for vores natur, miljø og klima. Vi kan de næste år få et markant grønnere land med både mere natur og et langt mere klimavenligt landbrug, hvis politikerne tager fat nu, siger Marie Rørby, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

– Det er en stærk udmelding fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale, og forhåbentligt vil flere partier slutte sig til. Vi har netop fået dystre advarsler om klimakrisens udvikling fra FN’s generalsekretær, og det bør stå klart for alle ansvarlige politikere, at tiden er ved at rinde ud, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor må og skal vi tage fat på en markant omstilling af landbruget med det samme, siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

By |2023-11-23T11:56:40+01:0031. oktober 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grøn koalition: Klimaet kræver tre ting af et nyt folketing

En historisk tør sommer, voldsomme skovbrande og udtørrede floder efterlader ingen tvivl om, at der er brug for akut klimahandling. Alligevel har de seneste års klimapolitik kun leveret tiltag med begrænset effekt på den korte bane. Men i den kommende valgperiode skal der ske store forandringer, hvis vi skal nå at sikre en fremtid, hvor vores børn og børnebørn kan leve gode liv.

Derfor stiller en koalition af grønne organisationer krav til det kommende politiske flertal.  Tempoet skal sættes op, så udledningerne i de allermest forurenende sektorer tackles inden 2025. Særligt tre sektorer er yderst vigtige at få gjort noget ved; landbruget, transporten og finanssektoren. 

I 2030 vil landbruget og transporten tilsammen stå for hele 88 pct. af Danmarks udledninger med den klimapolitik, vi har vedtaget i dag. Samtidig er der ingen krav til finanssektoren, som stadig investerer milliarder i kul, olie og gas. Derfor foreslår koalitionen en markant omstilling af de tre sektorer over de næste tre år og stiller følgende klimakrav:

  1. ET LANDBRUG FOR FREMTIDEN
    Reducér landbrugets udledninger med mindst 35 pct. frem mod 2025 i forhold til 1990 – med en massiv omlægning fra dyreproduktion til planteproduktion og gennem udtag af landbrugsjord til skov og natur.
  2. SÆT TRANSPORTEN PÅ ET GRØNNERE SPOR
    Sæt de meste klimaskadelige motorvejsbyggerier på pause og indfør fuld udfasning af nye fossile biler frem mod 2025.
  3. INGEN PENGE TIL KUL, OLIE OG GAS
    Finanssektoren skal have bindende klimaplaner og stoppe lån til kul, olie, og gas senest i 2025.


Den grønne koalition består af: Rådet for Grøn Omstilling, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Citater fra koalitionen:

Rådet for Grøn Omstilling:”Det er vigtigt, at et nyt politisk flertal forstår, hvor travlt vi har. De skal turde vedtage forandringer for de sektorer i vores samfund, der forurener allermest, så vi kan få udledningerne til at falde drastisk inden 2025,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. 

Greenpeace:
“En ægte grøn kandidat kæmper for et landbrug med langt færre køer og svin. For dansk landbrug udgør i dag den største udfordring for vores grønne omstilling, og håndteres det ikke frem mod 2025, bliver vores klimamål umulige at nå. Men en omlægning af landbruget udgør samtidig en gylden mulighed for mere og sundere natur og for et plantebaseret eksporteventyr“, siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden. 

Mellemfolkeligt Samvirke:
“Tiden til langsigtede planer er forbi. Hvis man vil sidde i Folketinget i disse afgørende år, må man forpligte sig på klimahandling her og nu. Nu skal kandidaterne gøre politikerleden til skamme og vise, at de fortjener vores opbakning og vores stemmer,” siger Tim Whyte, Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Foreningen Klimabevægelsen i Danmark
“I 2019 gik vi på gaden for klimaloven. Regeringen har indgået mange aftaler som følge heraf, men indsatsen er så langsom, at vi stadig ikke kan se på udledningen af drivhusgasser, at der er kommet en mere ambitiøs regering til. Det står så alvorligt til, at selv det uambitiøse delmål for 2025, som folketinget blev enige om sidste år, står til ikke at blive nået. Der er derfor brug for handling her og nu for at redde klimaet,” siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.

Den Grønne Ungdomsbevægelse
“Ungdommen forventer, at de politikere, der om fire uger trækker i arbejdstøjet, møder op på Christiansborg med nogle konkrete metoder, der kan sikre klimahandling i de næste år. Det kræver, at politikerne tør gå imod modsætningsforholdet mellem grøn omstilling på den ene side og fastlåste måder at tænke samfund og politik på, på den anden side. Videnskaben siger igen og igen, at det er nu, der skal reduceres”, siger Mette Susgaard, talsperson i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Danmarks Naturfredningsforening
“FN’s klimapanel har givet os tre år til at sænke vores udledninger og vende klimakrisen. Den grønne omstilling af vores samfund er ubetinget den vigtigste opgave for en kommende regering. Vi anerkender, at der de sidste år er sket betydelige fremskridt i den danske klimapolitik. Men vi er på ingen måde i mål. Særligt omstillingen af landbruget halter – og hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at nå vores 2025-klimamål, kræver det et opgør med landbrugets massive udledninger af drivhusgasser,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

By |2023-11-23T12:58:35+01:006. oktober 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Hvor godt virker mobile luftrensere?

Teknologisk Institut, Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling har netop afsluttet en stor undersøgelse af 28 luftrenseres evne til at fjerne partikler, flygtige organiske stoffer og vira. Samtidig blev elforbrug og støjniveau målt samt luftrensernes evt. produktion af skadelig ozon. Resultater givet ny viden om de forskellige teknologier i luftrensere, og er en stor hjælp for potentielle købere, da markedet for luftrensere er uigennemskueligt. I dag offentliggøres resultaterne på en stor konference hos Teknologisk Institut i Aarhus og på www.taenk.dk

Baggrund
Luftforurening er én af vores store risikofaktorer i forhold til alvorlige sygdomme og for tidlig død, og da danskerne opholder sig over
90% af deres liv indendørs, er det vigtigt med et godt indeklima. Ren luft i vores boliger, institutioner og arbejdspladser er kommet i fokus de seneste år, og luftrensere, der lover at rense luften over 99 %, dukker op i alle afskygninger og prisklasser.

Undersøgelsen viser imidlertid, at der er god grund til at overveje, om man har behov for en luftrenser.

”Med en luftrenser slipper man ikke for at lufte ud. Og man skal se sig godt for, hvis man vælger at købe en. Man risikerer at købe katten i sækken og i værste fald få en luftrenser, der forurener indeklimaet med sundhedsskadelig ozon”, siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder ved Forbrugerrådet Tænk.

Samtidig er det tydeligt, at der er behov for standarder på området, for de færreste luftrensere har en mærkning eller information, der gør det let for forbrugerne at vælge den rigtige luftrenser.

”Vores test viser, at HEPA- og EPA-filtre, er mest effektive til at fjerne partikelforurening, og at filtre med aktivt kul kan fjerne skadelige gasarter, men at effektiviteten svinger meget. Vores resultater er i flere tilfælde markant anderledes end producenternes. Det er derfor nødvendigt med en harmoniseret teststandard,” siger Stig Koust, forretningsleder for Renluftteknologi ved Teknologisk Institut.

Gennemtræk og en god emhætte er mere effektiv til at fjerne stegepartikler end den bedste luftrenser.

”Selvom de bedste luftrensere frafiltrerer over 99 % af partiklerne, så reducerer de ikke eksponeringen med 99 % i boligen, da personer i boligen når at indånde forurenet luft, inden luftrenseren renser den. Og vi må ikke glemme, at både emhætter og udluftning med gennemtræk er meget effektivt til at fjerne forurening fra boligen,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Resultaterne forventes på sigt at tjene som grundlag for krav til luftrensere i EU’s Ecodesign direktiv.
Projektet er finansieret af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Rådet for Grøn Omstilling har fungeret som projektleder for projektet.

Projektresultater (OBS. De to rapporter er på engelsk, men med et dansk resume)

Forbrugerrådets evaluering af luftrensere: Forbrugerrådet TÆNK_Evaluering af luftrensere

Laboratorietest: Teknologisk Institut_Laboratorietest af luftrensere

Test i privat bolig: Rådet for Grøn Omstilling_Test af luftrensere i privat bolig

Resumé fra test af 28 luftrensere i laboratoriet:

  • Mobile luftrensere, som anvender mekanisk filtrering, såsom HEPA- og EPA-filtre, blev målt til at have den højeste renseevne overfor partikler (både fine og ultrafine partikler)
  • Andre former for teknologier (UV-C lys, Ionisering, Ikke-termisk Plasma, luftvasker, ozongenerator og olielampe) blev målt til at have markant lavere renseevne overfor partikler. I flere tilfælde ingen evne overhovedet. 
  • Alle produkter, som anvender filtre med aktivt kul, blev målt til at kunne fjerne skadelige gasarter, i form af flygtige organiske forbindelser (VOC). Dog varierede renseevnen markant
  • Renseevnen overfor partikler var generelt markant større end for skadelige gasarter
  • Ozondannelse blev målt for 2 produkter, en ozongenerator og et produkt med UV-C lys
  • En relativ stor forskel (op til 10 dB) blev målt for produkter med cirka samme renseevne. 
  • Der blev ikke målt en sammenhæng produkternes indkøbspris og deres evne til at fjerne partikler og/eller skadelige gasarter
  • Produkter, der anvender HEPA-filtre, blev målt til at have størst reduktionsrate af virus i luften. 
  • Resultaterne fra dette projekt viser tydeligt, at der er behov for en harmoniseret standard og lovgivning vedrørende dokumentation af renseevne for mobile luftrensere, samt produktanprisninger (f.eks. anbefalet maksimal størrelse af rum, hvor produktet er effektivt)

Resumé fra test af 8 luftrensere i en privat bolig
Luftforurening er en af de vigtigste risikofaktorer for folkesundheden. Vi kan ikke selv gøre meget for at reducere vores eksponering til udendørs luftforurening, men vi opholder os i mere end 90 % af vores liv indenfor, hvor bl.a. stearinlys, madlavning og brændeovne/pejse kan forårsage høj luftforurening. Øget fokus på skadelig luftforurening har sat markant skub i salget af luftrensere til private hjem.

Formålet med projektet var at undersøge otte mobile luftrenseres evne til at reducere eksponeringen for forurening med partikler og flygtige organiske stoffer (VOC’er) fra forureningskilder i private hjem sammenholdt med effekten af en emhætte, manuel udluftning og mekanisk ventilation.

Det konkluderes, at gennemtræk og en effektiv emhætte er mere effektiv til at fjerne stegepartikler end den bedste luftrenser, mens det var mindre effektivt kun at åbne et vindue. Mekanisk ventilation var mindre effektiv til at reducere eksponering til partikler fra lys end de mest effektive luftrensere. Nogle mobile luftrensere kan reducere eksponeringen for partikler fra forureningskilder markant, mens andre luftrensere har begrænset eller ingen signifikant effekt. Der kunne ikke drages konklusioner for VOC-fjernelse ud fra de udførte målinger. Luftrensere med HEPA-filtre eller effektive mekaniske filtre giver typisk høj fjernelse af partikler. Luftrensernes kapacitet skal passe til rum-størrelsen, og placeringen af luftrenseren i rummet samt afstanden til forureningskilden – ligesom luftens bevægelse i rummet – er afgørende for luftrenserens evne til at reducere eksponering. Selvom de bedste luftrensere fjerner over 99 % af partiklerne under filtrering, så kan de ikke reducere eksponeringen med 99 %, da personer i boligen når at inhalere den forurenede luft, inden den bliver renset af luftrenseren.

By |2022-10-05T07:50:19+01:005. oktober 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top