Om Daria

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Daria has created 40 blog entries.

Klimaet kræver politisk handling – og statslig regulering. Men uden folkelig forankring kommer vi ikke i mål

Kronik bragt i Ræson den 29. august 2019 af Lars Køhler, Energi- & Klimarådgiver ved Det Økologiske Råd

Så er vi på den igen. En ny regering har sat sig i ministerstolene, og et nyt politisk år er begyndt. Alligevel virker alt nyt og anderledes for mig. Det kommer af en indstilling fra den nye regering, som giver mig håb og tro på, at nu stopper tvivlen, nølet og alle de politiske benspænd. At vi endelig gør det, som vi skulle have gjort for 30 år siden: lytter til videnskaben og handler derefter.

70 % reduktion af vores udledning af drivhusgasser inden 2030. Det er sådan set det, det hele handler om. Det er det, videnskaben siger, der som minimum skal til for, at vi har en nogenlunde chance for at bremse det klimakollaps, vi ved, at business as usual vil føre med sig. Og det er det klimamål, som vores nye regering er bygget på.

Som Dan Jørgensen sagde i Deadline den 27. juni kort tid efter sin indtrædelse som klima- energi- og forsyningsminister: “Det her er ikke et almindeligt politikområde. Vi kan jo ikke forhandle med naturen. Vi kan jo ikke forhandle med klimaet. Når eksperterne siger til os, at det er det, der skal til, jamen så er det jo det, der skal til, og så er det sådan set en bunden opgave for os at udvikle den politik og støtte den forskning, lave den innovation, som sikrer, at vi også kan nå det, der er nødvendigt”.

Udtalelsen [fra Dan Jørgensen] er udtryk for noget nyt og opmuntrende anderledes. En respekt for alvoren i opgaven, som indgyder håb og motivation

Udtalelsen er udtryk for noget nyt og opmuntrende anderledes. En respekt for alvoren i opgaven, som indgyder håb og motivation. Men nu er udfordringen, som Dan siger, at udvikle den politik, der skal til. At finde den rette vej. Og her bliver det af gode grunde en kende mere udfordrende. Ikke at vi ikke ved, hvad der skal til, men det, der skal til, er så omfattende og så politisk sprængfarligt, at jeg kan frygte, at de gode ambitioner forgår i frygten for den videnskabelige nødvendighed og den politiske kapital, der skal investeres.

MEN frygt til side. Lad os komme i gang. Her er en liste over tiltag, både regulering, handling og investeringer, som jeg mener, regeringen kan og skal sætte i gang med det samme.

Forslagene leveres ikke i en kronologisk rækkefølge af den simple grund, at alle tiltag skal i spil samtidigt. Vi har gennem 30 års tøven, debat, tvivl og nølen forspildt chancen for at tænke i kronologi, langsom indkøring og privilegeret prioritering mellem svære valg. Vi har bundet os selv til en situation, hvor tingene bliver nødt til at foregå parallelt, og hvor det haster i en nærmest hårrejsende grad. Her er min korte liste:

ENERGI

1. Udfasning af fossile brændsler i vores energisystem – el senest i 2030 og i varme senest i 2035.

2. Massiv udbygning af vindenergi, herunder havvindmøller i Nordsøen.

3. Udfasning af biomasse til el og varmeproduktion og fremme af varmepumper, geotermi og solvarme.

4. Fremme af energieffektivisering og bæredygtig overskudsvarme i industrien.

5. Fremme af koblingen mellem el-systemet og øvrige dele af energisektoren.

LANDBRUG, NATUR OG FØDEVARER

6. Omfattende afgiftsomlægning, der ansporer til en udfasning af CO2-tunge produkter – fx afgift på kød og momsfritagelse af grønt og korn.

7. Omlægning af vores landbrug – fx økologi, udtagning af lavbundsjorder og indførelse af miljøteknologier.

8. Plantning af en hulens masse træer og vedvarende græs [græs, der står uberørt i minimum fem år, red.].

9. Reduktion af madspild – involvér detailbranchen og igangsæt nationale informationskampagner.

BYGGERI

10. Tiltag for øget energieffektivisering i byggeriet – fx gennem nationalt energieffektiviseringsmål, fjernelse af anlægsloftet for energirenoveringer og en ambitiøs renoveringsstrategi.

11. Loft på bygningers indlejrede energi – fx ved krav om øget genbrug af materialer, materialepas og cirkulært byggeri i bygningsreglementet.

12. Krav om CO2-mål i byggeriet.

TRANSPORT

13. Udfasning af fossilbiler og indfasning af elbiler – ved at nedbringe salg af fossilbiler til 0 via bl.a. øgede afgifter og hurtig udarbejdelse af ladeinfrastrukturplan for elbiler.

14. Elektrificering af tunge køretøjer – fx ved krav om, at tunge køretøjer i det offentlige omstilles til 0-emission inden 2030 samt ved fremme af 0-emissionsteknologier i den private sektor ved støtte til forsøgsprojekter.

15. Omstilling af flysektoren – bl.a. ved mål for klimaneutral indenrigsflyvning og ved at sikre, at flybrændstof tanket i Danmark primært udgøres af elektrofuels” [‘flydende el’, red.].

FORSKNING

16. Øget investering i forskning og støtte til udvikling og markedsmodning af klimaløsninger – fx gennem EUDP og med fokus på bl.a. storskala energilagring, danskproduceret elektrofuels og CCU (carbon capture and usage).

ØKONOMI

17. Igangsættelse af omlægning til en cirkulær økonomi – fx ved krav til indarbejdelse i det offentliges indkøbsordninger og fremme af offentlige-private partnerskaber med cirkulært fokus.

18. Tiltag for afinvestering af ATP’s investeringer i kul, olie og gas.

POLITIK

19. Udfærdigelse af en ny klimalov med Parisaftalens 1,5-gradsmål som pejlepunkt og med bindende delmål.

20. Genindførelse af det grønne nationalregnskab.

Det er et udpluk af tiltag og forandringer, som vi ved, vi skal igennem, og som vi ved, vi kan og skal tage fat på med det samme

De nævnte punkter og tiltag er ikke nye. De er ikke unikke. De er ikke taget ud af den blå luft, og de er ikke opfundet af mig. Det er et udpluk af tiltag og forandringer, som vi ved, vi skal igennem, og som vi ved, vi kan og skal tage fat på med det samme. Der vil uden tvivl sidde folk derude, som mener, der mangler noget – og det gør der. Det vil simpelthen ikke være muligt at opremse alle de ting, der skal tages fat på her. Men de her nævnte 20 punkter er et godt, bredt sted at starte. Og der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang.

DER er dog udbredt tvivl om, hvorvidt disse forslag bringer os helt i mål. Om der skal mere til for at nå de 70 %. Og debatten kører med god grund allerede på fuldt blus. For her bliver det ganske rigtigt svært. Mange af de nødvendige løsninger kender vi til, men har ikke fuldt styr på endnu og mangler færdigudvikling, produktionsoptimering og markedsmodning. Andre vil muligvis komme gennem implementeringen af bl.a. de første 20 punkter og tiltag. Og andre nødvendige tiltag kan vi, med den tilgængelige know-how, endnu ikke implementere i den nødvendige skala og nødvendige hast. Det er her, det bliver rigtig kompliceret, for alle disse løsninger ligger gemt i igangsættelse af forandringen. Vi håber altså på en videnskabelig lottokupon eller en teknologisk enhjørning.

Min klare holdning er, at her bør alarmklokkerne ringe. Vi kan og skal ikke lægge vores fremtid i hænderne på skrabelodder og håb. Vi skal arbejde på dem, glædes, hvis de lykkes, men ikke dække huller og udfylde manglende procenter i klimamålene med dem. Krydsede fingre er og bliver en ualmindelig dum strategi.

Hvad gør vi så?

DE førnævnte 20 punkter er regulering, eller med andre ord: systemiske løsninger og statslig handling. Og der er ingen tvivl om, at den nødvendige løsning grundlæggende skal findes her. Vi kan ikke afværge den trussel, som vi står over for, hver for sig. Vi skal i mål gennem fælles løsninger. Og vi skal finde løsninger, der implementeres hos alle på samme tid og i samme hast. Men samtidigt vil løsninger presset ned over hovedet på befolkningen aldrig virke. Hverken i implementeringen eller for den samlede løsning. Vi bliver nødt til at se langt mere holistisk på tingene. Alt skal i spil. Alle skal i spil.

Løsninger presset ned over hovedet på befolkningen vil aldrig virke. Alt skal i spil. Alle skal i spil

Jeg mener, at løsningen på både smertegrænsen for, hvor megen regulering vi kan indføre, og de sidste usikre procenter skal findes et andet sted. Og jeg mener, at udfordringen med at komme i mål kan og skal løses ved at turde tage fat – også der, hvor det gør ondt. Der, hvor de politiske sejre og kapital ikke er ligetil.

Lad mig derfor tilføje fire punkter til min liste.

1. Fortæl det, som det er – Erklær “klimamæssig nødtilstand”.

2. Afpolitisér klimapolitikken – Lad videnskaben sætte retningen.

3. Skab den positive vision om, hvor vi skal hen – Motivér. Nedbryd frygten. Engagér.

4. Inddrag NGO’er og foreningerne – Styrk disse. Uden en bred og dyb støtte i samfundet lykkes vi ikke.

De første 20 punkter gav stort set sig selv. Disse fire punkter gør ikke. Så lad mig forsøge at uddybe.

“FORTÆL det, som det er”

Vi er i problemer. Vi har spildt tiden, og derfor skal der tages fat. Al bevægelse starter med den upolerede sandhed. Ikke en politisk udvalgt del af sandheden, men den rå og ligefremme sandhed. Drop udenomssnakken. Sig højt, at det her kommer til at gøre ondt på nogen og mærkes af os alle. Erklær “klimamæssig nødtilstand”, så vi alle ved, hvad vi står over for.

“AFPOLITISER klimapolitikken”

Her er Dan Jørgensen (S) med sine udtalelser godt på vej. At slå fast med syvtommersøm, at vi “ikke kan forhandle med klimaet”, er ikke bare at tage et kæmpe skridt på vej mod succesen i de nødvendige, men svære tiltag og løsninger, men vil også gøre klimapolitikken til et fælles projekt. En overligger, der er bredt forankret i hele folketingssalen, ligesom menneskerettighederne og de demokratiske værdier, som vores samfund bygger på. Klimaet er hverken rød eller blå politik. Det er menneskelig politik. Så ud med rød eller blå og ind med grøn eller sort. Ud med tro og holdninger om nødvendighed og ind med videnskab og fakta.

Ud med rød eller blå og ind med grøn eller sort. Ud med tro og holdninger om nødvendighed og ind med videnskab og fakta

“SKAB den positive vision om, hvor vi skal hen”, skrev jeg i en kommentar for RÆSON sidste efterår. Dette udsagn er i mine øjne et af de absolut vigtigste steder at tage fat og sætte ind, men samtidig et af de mest oversete områder i dansk politik. Lige nu er debatten fuld af frygt. Det er forståeligt, for vi bør frygte det sted, vi lige nu er på vej hen, for ellers reagerer vi ikke. Men frygt er bare ikke det, der får alle med og skaber handling. Det spænder tværtimod ben for rigtig mange handlinger og skaber apati for endnu flere. Fokusér i stedet for på den gode, positive, engagerende, frygtopløsende vision. Historien om, hvor fantastisk et sted det er, vi skal hen, og hvordan turen derhen ikke handler om at opgive det liv, vi holder af, men om at skabe den fremtid, vi drømmer om. Heri ligger netop det folkelige engagement gemt. Det, der skal til for, at vi alle tager ansvar. Det der gør, at vi forstår og værdsætter den svære regulering og samtidigt på egen hånd skaber de personlige forandringer og handlinger i hverdagen, der vil give os de sidste uvisse procenter for at nå målet.

Historien om, hvor fantastisk et sted det er, vi skal hen, og hvordan turen derhen ikke handler om at opgive det liv, vi holder af, men om at skabe den fremtid, vi drømmer om. Heri ligger netop det folkelige engagement gemt

INDDRAG NGO’erne og foreningerne

En enøjet politisk (farvet) vision fra toppen vil aldrig lykkes. En bred apolitisk vision fra toppen, støttet af bredden, har faktisk en chance for succes. Så inddrag NGO’erne og de talrige foreninger, der laver folkeligt engageret arbejde rundt omkring i landet. Gamle som unge. Styrk dem. Underbyg dem. Og skab derved de folkeligt funderede ambassadører, der kan være med til at sikre, at visionen bliver til sammenhold og handling, og at den ikke mister momentum undervejs.

DISSE sidste fire punkter er med andre ord broen, der skal til fra reguleringen til borgerforståelse og engagement. Og her balancerer netop vores mulighed for succes eller risiko for fiasko. Ikke i teknologiske enhjørninger eller krydsede fingre, men i folkeligt engagement og positive visioner, som vi alle kan se og forstå, og som vil kunne danne grundlag for den nødvendige holdningsændring og daglige handling.

Sæt rammerne. Definér udgangspunktet. Skab entusiasme og fundament for både mål og bevægelse. Og så er jeg sikker på, at vi nok skal nå i mål. Vi har ærligt talt ikke andre muligheder. For som Dan Jørgensen siger: “Vi kan ikke forhandle med klimaet”. Så sæt i gang.

By |2022-01-12T11:22:50+01:0029. august 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar i forbindelse med analyseforudsætninger til Energinet 2019

Efter denne konstatering, så har vi følgende bemærkninger til det fremsendte udkast:

1. Vi kvitterer for, at de mange afgivne bemærkninger i forbindelse med høringen af Analyseforudsætninger 2018 i væsentlig grad er medtaget i de overvejelser, som ligger bag høringsudkastet for Analyseforudsætninger 2019. Her kan vi også se, at Det Økologiske Råds kommentarer i vidt omfang er blevet indarbejdet.

2. Vi savner offentliggørelsen af den årlige Basisfremskrivning 2019 fra Energistyrelsen, som normalt kommer tidligere på året. Basisfremskrivningen har betydning for forståelsen af de forudsætninger, som lægges ind i Analyseforudsætningerne.

3. Vi finder det fortsat problematisk, at Analyseforudsætningerne henholder sig til Finansministeriets regnemetode for prisen på CO2. Så vi er glade for, at Energistyrelsen også bemærker, at de CO2-priser, som Finansministeriet lægger til grund, ligger markant lavere end de faktiske CO2-kvotepriser på markedet. CO2 prisen har betydning for de forventede investeringer i f.eks. fremtidig VE-produktionskapacitet, som vil blive overvurderet, hvis CO2 omkostningen undervurderes. Det synes derfor hensigtsmæssigt, hvis Analyseforudsætningerne koblede de faktiske CO2 priser med Finansministeriets fremskrivningsmetode. Enten ved en model, som i de første år relaterer sig til de faktiske priser, og derefter anvender en teoretisk model, eller som minimum bare at plotte de faktiske priser (forward-priser) ind på samme graf som Finansministeriets teoretiske beregninger, så forskellen blev illustreret tydeligt. Endvidere ville det være formålstjenligt, hvis der på dette område blev fremlagt en række følsomhedsanalyser for, hvad forskellen mellem FM’s beregninger og de faktisk priser for CO2 betyder for en række afgørende handlinger såsom udbygningstakt for vind og sol.

4. Vi ser gerne en dokumentation af de beregninger, som ligger bagved fremskrivningen af det klassiske el-forbrug, så det er muligt at se både den reelle forventede udvikling i el-forbruget og den forventede effekt af indsatsen for energieffektivisering både i bygninger og industrien.

5. Vi finder, at udviklingen i el-forbruget til store varmepumper fortsat er sat for lavt. Skal Danmark opfylde sine forpligtelser er det nødvendigt, at både fossile brændsler til fjernvarme og
anvendelsen af biomasse til fjernvarme udfases meget hurtigere end den tekniske levetid af de foretagne investeringer i forbrændingsbaseret varmeproduktionskapacitet. Vi finder således ikke, at det er retvisende at bruge den lange tekniske levetid af de foretagne investeringer i varmeproduktion som udgangspunkt for, hvor længe grundlasten i fjernvarmen fortsat produceres ved afbrænding af biomasse, også under hensyn til at de faktisk indgåede varmeaftaler er betydeligt kortere. Denne tilgang vil beregningsmæssigt fastholde især biomassen som grundlast i fjernvarmeproduktionen alt for længe og vil derfor holde en klimamæssig fornuftig og samfundsmæssig efterspurgt elektrificering af varmesektoren ved brug af store varmepumper urimeligt tilbage. I denne forbindelse vil flere af de centrale værker sandsynligvis installere geotermianlæg i kombination med store varmepumper, som vil køre som grundlast.


6. Vi er med på, at det ikke giver den store mening at forsøge at give et bud på, hvor hurtigt elektrificeringen af transportsektoren vil ske. Her er nedsat en Transportkommission, som jf. ”Forståelsespapiret” er blevet bedt om at fremrykke deres arbejde. Det kunne derfor i Analyseforudsætningerne skrives tydeligere, at de fremlagte figurer 16 og 17 kun er grove illustrationer af, at der forventes at ske en betydelig udvikling, og at det er vigtigt at indtænke denne udvikling i dimensionering af både transmissions-elnet og distributions-elnettene.


7. Vi finder angivelsen af eksportmulighederne for dansk el via forbindelserne fra Jylland til Tyskland for misvisende. I Analyseforudsætningerne angives den nominelle kapacitet, men det er et velkendt faktum, at dette stort set aldrig er tilfældet. Vi finder desuden teksten i Analyseforudsætningerne om, at der pågår samarbejde mellem Energinet og TenneT om problemstillingen for positivt fremstillet for den faktiske tilstedeværelse af transmissionskapacitet.


8. Vi finder det problematisk jf. også kommentarer på mødet, at der ikke angives et gasflow over grænsen til Tyskland. Herved kan tyskerne få det indtryk, at der ikke er behov for at opretholde mulighed for at kunne sende gas fra Tyskland til Jylland og derfor nedlukke muligheden.


9. Vi finder at beregningen af maksimaleffekten formentligt giver et for lavt effektbehov. Der tages f.eks. som forudsætning, at små og store varmepumper ikke bidrager til at øge maksimaleffekten – dvs. det forventes, at de afkobles når maksimaleffekttidspunktet indtræffer. Det er nok en optimistisk tolkning, og hvis den skal være korrekt, så vil dette kunne ses som et forøget forbrug af f.eks. gas netop på tidspunktet med maksimaleffekt på el-siden og dermed formentligt et større pres også på gas-siden.


10. Vi anerkender, at hensynet til den geografiske fordeling af maksimaleffektbehovet ligger hos Energinet. Og vi vil i den sammenhæng fremhæve, at en uhensigtsmæssig geografisk fordeling af maksimaleffekt på hhv. produktion og forbrug kan medføre, at der skal investeres ekstra i både transmissions- og distributionsnet samt resultere i behov for ekstra effekt, der er nødvendig udelukkende af lokale hensyn.


11. Vi undrer os over, at der ikke medtages forventede landstrømanlæg til krydstogtskibe i oversigten over el til skibsfart.

12. Vi undrer os over, at der ikke i perioden frem mod 2040 medtages el-effekter af fremtidige højtemperaturvarmelagre (eller batterier), som er konverterbare tilbage til el.


13. Vi opfordrer til, at Analyseforudsætningerne medtager et afsnit om ”overskydende VE-produktion” f.eks. fra vindmøller, og potentielt samhørende ”Nyt forbrug” til f.eks. produktion af flybrændstof, (Power to X) som jo heller ikke medtages i Analyseforudsætningerne. Herved kunne hele problematikken om ”kampen om nul-priserne for el” belyses bedre, i forhold til både en øget VE-udbygning og et øget VE-aftag.


14. Vi savner en oversigt over reaktionstider for de el-produktionsfaciliteter, som forventes at stå stand-by i store dele af året. Dette kan have betydning for sammenvejningen mellem maksimal produktionseffekt contra maksimal forbrugseffekt. F.eks. kan opstartshastigheden have betydning, hvis flere af de centrale varmeproducerende anlæg på biomasse overgår fra grundlastleverance til sæsonlastleverance. Der er forskel på om el-produktionen kan startes på 15 minutter eller, om det tager tre dage at starte op.


15. Endelig savner vi lidt mere om, hvad der kan forventes at ske med princippet og tilskudsordningen som ”teknologineutrale udbud”, når nu tilskudsbehovet efter al sandsynlighed ender ”under nul”. Her vil der så være behov for en debat om, hvordan man kan sikre placeringer til nye anlæg på land og ved kysten, og deres tilhørende transmissionsanlæg snarere end en debat om tilskud.

By |2019-11-24T10:41:17+01:006. august 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høring i EU-miljøspecialudvalget vedr. forlænget godkendelse af AIR III

Det Økologiske Råds bemærkninger til forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amidosulfuron, beta-cyfluthrin, bifenox, chlorotoluron, clofentezin, clomazon, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dicamba, difenoconazol, diflubenzuron, diflufenican, fenoxaprop-p, fenpropidin, fludioxonil, flufenacet, fosthiazat, indoxacarb, lenacil, MCPA, MCPB, nicosulfuron, picloram, prosulfocarb, pyriproxyfen, thiophanat-methyl, triflusulfuron og tritosulfuron
(Revideret rammenotat 135-19)

Det Økologiske Råd er enig i at godkendelsesperioden for indoxacarb og thiophanat-methyl ikke forlænges, da der for disse stoffer allerede nu foreligger en konklusion fra EFSA, der viser en uacceptabel risiko for mennesker eller miljø. Ligeledes skal beslutningen om beta-cyfluthrin og cypermethrin fremskyndes, da der for begge aktivstoffer foreligger vurderingsrapporter fra EFSA, hvori der er flere problematiske områder. Stofferne thiophanat-methyl (Rammenotat M 204-18), cypermethrin (Rammenotat M 100-19) og beta-cyfluthrin (Rammenotat M 102-19) har tidligere været i høring og har alle udvist problematiske egenskaber.

Det Økologiske Råd bemærker at de mange udsættelser tyder på manglende planlægning og afsætning af resurser til revurderingerne. Der skal strammes op på godkendelsessystemet, da der blandt de omhandlede stoffer kan være andre end indoxacarb, thiophanat-methyl, cypermethrin og beta-cyfluthrin som ikke fremover godkendes på grund af skadelig virkning på sundheden og/eller miljøet.

Det Økologiske Råd fastholder sin tidligere vurdering af de omhandlede aktive stoffer som er opsummeret i Rammenotat M 135-19.

By |2019-11-24T10:44:31+01:004. juli 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Skibsfarten truer Grønlands natur

Billedet er fra Diskoøen. Firmaet Hurtigruten er et af de krydstogtselskaber, der frivilligt sejler på let bunkerolie for at skåne miljøet i Arktis. Foto: Kåre Press-Kristensen

Artikel bragt i Global Økologi, sommer 2019, af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.

Jeg har målt luftforurening rigtig mange steder i verden, men mit arbejde i Grønland gjorde et særligt indtryk på mig. Sidste år tog jeg rundt flere forskellige steder på øen i nord, og i fjeldene findes noget af verdens reneste luft. Meget renere end det, vi kommer i nærheden af i Danmark. Jeg har kun målt samme rene luft i drypstenshuler i Ungarn og midt i den mexicanske jungle. Men den rene luft i de grønlandske fjelde risikerer at blive forurenet på grund af stigende skibsfart i området.

I de større grønlandske byer bidrager oliefyr, gamle dieselbiler og småindustrier selvfølgelig til den lokale luftforurening. Men skibsfarten er en stor overset kilde til luftforurening i Grønland. Endda en kilde i hastig vækst, efterhånden som isen smelter, og endnu flere fragtskibe skyder genvej gennem Arktis. Samtidig tager flere og flere også et krydstogtskib rundt langs Grønlands kyster.

Fælles for mange fragtskibe og krydstogtskibe er, at de sejler på noget af verdens mest forurenende brændstof: tung bunkerolie. Tung bunkerolie er billigere end andet brændstof, men det indeholder i gennemsnit 2.500 gange mere svovl end den diesel, som dieselbilerne bruger på vejene. Da skibene afbrænder store mængder bunkerolie, ofte helt uden at rense røggassen, udleder de store mængder forurenet luft, der ud over at øge risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper og alvorlige luftvejslidelser også ødelægger Grønlands unikke økosystemer og bidrager til, at isen smelter endnu hurtigere.

Samtidig kan det være katastrofalt, når skibene udleder rester af tung bunkerolie eller vaskevand fra tanke i farvandene omkring Grønland. Det er naturligvis forbudt, men er ofte almindelig praksis. Desuden kan et større skibsforlis føre til uoverskuelige ødelæggelser af de marine økosystemer, som udgør grundlaget for landets kultur og økonomi. Tung bunkerolie nedbrydes nemlig langsomt under de lave temperaturer og giver derfor langtidsskader på den fantastiske natur og for fiskeriet, der er Grønlands livsnerve. Og i de barske farvande omkring Grønland er effektiv oprydning efter olieudslip og ulovlige udledninger så godt som umulig. De største krydstogtskibe, der besøger Grønland, har brændstoftanke med 2.500.000 liter tung bunkerolie.


En enkelt tur på et krydstogtskib
For at give et indtryk af omfanget af forureningen, så afbrænder et Royal Arctic Line fragtskib ca. 30 ton tung bunkerolie dagligt, krydstogtskibene afbrænder i gennemsnit 55 ton tung bunkerolie dagligt, mens de største krydstogtskibe i Grønland afbrænder 200-250 ton tung bunkerolie dagligt. Og hvis vi sammenligner det med forureningen fra affaldsforbrændingen i Nuuk, så udleder et fragtskib eller et krydstogtskib på bare en tur i Grønland en forurening med svovl, NOx og partikler, der er af samme størrelsesorden som udledningen fra affaldsforbrændingen i Nuuk på et helt år. En enkelt tur! Og de helt store krydstogtskibe forurener på bare en enkelt tur i Grønland mere end affaldsforbrændingen forurener på fire år. Der er altså tale om massive udledninger.

Nogle krydstogtskibe er udstyret med såkaldte skrubbere, der vasker dele af forureningen ned i havet, hvilket trods alt er bedre end at udlede forureningen til luften, men bestemt ikke en miljørigtig løsning. Og der er intet krav om, eller kontrol med, at skrubberne er tændt, når skibene sejler langs Grønland kyst.

Der er derfor akut behov for at forbyde brugen af tung bunkerolie i Arktis. Dette kan ske uden store konsekvenser. Der er nemlig allerede masser af selskaber, der driver forretning uden brug af tung bunkerolie i Grønland. Godt halvdelen af alle krydstogtskibe, de fleste fiskefartøjer og flere fragtskibe har allerede erstattet tung bunkerolie med den mere miljøvenlige let bunkerolie. Rederiet Hurtigruten er et godt eksempel på en miljøprogressiv spiller i Grønland, der frivilligt anvender let bunkerolie for at beskytte miljøet. Men da tung bunkerolie er billigst for store skibe, så er det kun miljøprogressive virksomheder, som frivilligt skifter til let bunkerolie. For at få de resterende skibe til at følge trop og anvende let bunkerolie og på sigt sørge for at rense luften kræver det, at vi får regler eller indfører afgifter, der motiverer selskaberne til at vælge de mere miljøvenlige alternativer.

Argumentet fra rederierne er ofte, at det så vil blive dyrere for skibene og dermed give dyrere varer for forbrugerne. Men en stor konsulentrapport udarbejdet for Selvstyret i Grønland viser, at de forventede prisstigningerne på dagligvarer grundet de øgede transportomkostninger ved et skift til let bunkerolie vil være helt ubetydelige. Der er tale om under 5 kr. årligt pr. indbygger. Prisstigningerne vil primært ramme den rige del af befolkningen i de store byer, der står for langt størstedelen af forbruget.
Passagerne aner intet

Sidste år fik jeg en god snak med en del krydstogtpassagerer, som netop var ankommet til Nuuk. De anede ikke, hvor meget skibet forurenede den unikke natur, som de betalte 14.000 kr. for at opleve. For 80 kr. mere om dagen kunne skibet have anvendt let bunkerolie. Det var alle villige til at betale. En passager bemærkede, at det var samme pris, som han hver aften betalte for et glas rødvin til maden på skibet. Mange passagerer var utilfredse med, at de ikke havde fået valget.

Fra 2020 sker der heldigvis lidt på området. Nye internationale miljøkrav vil gøre det dyrere at bruge tung bunkerolie, og så bliver billetprisen kun 25 kr. dyrere frem for 80 kr. dyrere, hvis et krydstogtskib bruger let bunkerolie i stedet for tung bunkerolie. Samtidig har det internationale samfund tilbage i 2011 forbudt brugen af tung bunkerolie på den anden side af jorden, nemlig ved Antarktis, netop for at undgå forureningsskader og reducere risikoen ved oliespild. Men der eksisterer ikke et lignende forbud i Arktis i nord og farvandene omkring Grønland. Og det, på trods af at risikoen for oliespild og helbredsskaderne er større i Arktis sammenholdt med Antarktis. En risiko, der stiger med stigende skibsfart.

Hvis vi skal skåne Grønlands unikke økosystemer, bevare den rene luft i fjeldene, undgå de skadelige effekter på helbredet for de mennesker, der bor på øen, og mindske den globale opvarmning fra sodpartiklerne på den Grønlandske iskappe, så kræver det fuldt stop af tung bunkerolie i Arktis.


By |2019-11-20T13:20:44+01:001. juli 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

En knytnæve i maven

Artikel bragt i magasinet Global Økologi, sommer 2019, af Lars Køhler, klimapolitisk rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Vi snakker om det som aldrig før. Over hækken, ved pølsevognen, middagsbordet og i omklædningsrummet. Medierne er proppet med historier om alvoren, udfordringerne og personlig forandring. Og politikerne, fra højre til venstre, er begyndt at snakke om det, i takt med at et flertal af vælgere i meningsmåling efter meningsmåling viser en klar prioritering af miljø og klima som vigtigste tema for det kommende valg. Det er endelig rykket ind i de små stuer rundtomkring i landet. Miljø og klima er blevet en prioritering. Det er endelig blevet hverdag i Danmark. Debatten, den politiske opmærksomhed og det personlige engagement har ændret sig. Vi står i dag et helt andet sted end for blot et år siden.

Ser vi kun på fakta, burde denne udvikling være forståelig og sket langt tidligere – for tallene er klare. Vi gør som verdenssamfund og nation ikke nok, og det går ikke hurtigt nok. Beregninger fra Klimarådet, NGO’er og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet tegner alle et klart billede af, at vi i Danmark sagtner farten i den grønne omstilling – at vi ikke lever op til det, der skal til for at håndtere de klimaudfordringer, vi står over for. Internationale videnskabelige publikationer på stribe konstaterer, at vi er på vej mod civilisationstruende terræn. At tipping point på tipping point begynder at røre på sig, lang tid før end vi havde forventet. At jorden helt bogstaveligt brænder under os. At vi kun har cirka 10 år til at halvere vores udslip af drivhusgasser, hvis vi ønsker at have en reel chance for at forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne, men at udslippet stadig stiger og stiger. Vi ved, hvad der sker, hvor meget det haster, og hvad løsningen er.
Og alligevel er det, som om handling i dette tilfælde ikke følger tilgængeligheden af viden og fakta. Specielt på dette punkt, og måske netop fordi det vil kræve så meget af alle, både personligt såvel som kollektivt, hænger disse ikke nødvendigvis sammen.

Reaktionerne er forskellige. Nogle benægter endnu hårdere end tidligere, hvad videnskaben siger. Andre anerkender alvoren, men sætter sig til at vente på, at teknologien forhåbentligt løser problemerne. Og så er der en gruppe, der handler og forsøger at mindske deres eget klimaaftryk. Men det store overvældende flertal fortsætter med at gøre, hvad de altid har gjort. Vi forstår i stigende grad fakta og alvor, men omsætter det ikke til handling.


Unge går på gaden
Det sidste halve år er der dog sket noget skelsættende nyt. En uventet samfundsgruppe er kommet på banen og har vist sig mere end villig til at omsætte videnskabens advarsler til reel handling.
Over hele kloden, og specielt her i Europa, ser vi unge elever og studerende droppe skolen og uge efter uge gå på gaderne i demonstrationer og klimastrejker. I tusindvis forsøger de at råbe de ansvarlige politikere op og få dem til at tage deres fremtid alvorligt. Den 15. marts gik hele 1,5 millioner børn og unge på gaden. I over 2000 byer i flere end 120 lande. Alene i København vurderes det, at 15-20.000 studerende var dukket op på Christiansborg Slotsplads for at blive hørt af politikerne inde bag murene. En utrolig stærk, tankevækkende, men også forståelig reaktion fra en gruppe, vi normalt ikke forventer blander sig så højlydt i den offentlige debat. For i sidste ende er det jo netop de unge, som vores politikere ved deres utilstrækkelige handling er i gang med at parkere både konsekvenser og regningen hos – det er deres fremtid, vi er ved at smide væk.

Vi ser her ikke bare en boblende vrede og forståelige frustration, men måske i lige så høj grad en gryende bevidsthed. En forståelse for, hvordan vores liv afhænger af, hvordan naturen og kloden har det, og for, hvordan vi håndterer vores ansvar for planeten. En nærmest eksplosiv bevidstgørelse af vores ungdom. Denne bevægelse har med sikkerhed været undervejs i et stykke tid, men en 15-årig svensk pige ved navn Greta Thunberg tændte i sensommeren den gnist, der satte ild til det knastørre folkelige brænde.


Fanger en tidsånd
I august 2018 satte Greta satte sig foran det svenske parlament hver dag i tre uger op til det svenske folketingsvalg – i det, hun selv kaldte en ”Skolestrejke for klimaet”. Og det har hun gjort hver fredag lige siden.

Med strejken ønsker hun at sætte større fokus på klimaet. Hun mener, at ”de voksne opfører sig som børn”, og at der ikke er nogen grund til at gå i skole, når ”de fakta, som skolesystemet er bygget på, ikke betyder noget for samfundet”. Og med hendes tilsyneladende ubetydelige personlige handling fangede hun pludselig en global tidsånd, en gnist, der bare ventede på at blive tændt. På blot et halvt år er hun ikke blot blevet et billede på ungdommens umiddelbare vej fra viden til handling, men også på den klare røst, som kun vores børn kan tale med, når deres fremtid er på spil.

Og folk lytter.

Da Greta Thunberg i en alder af blot 16 år, talte i plenum på World Economic Forum i Davos i januar i år, var der stille blandt publikum. Foran en sal fuld af klodens rigeste mennesker, direktører for de største virksomheder og de mest magtfulde politikere, stillede hun sig op og fortalte dem, at ”nogen firmaer, nogle magthavere … har vidst præcis, hvilke uvurderlige værdier de ofrede, blot for fortsat at tjene uhyrlige summer …”. En skærende ærlighed, der fik selv de ramte politikere og direktører til at småklappe i udpræget forvirring.

Og den 23. april talte Greta Thunberg for det engelske parlament, og bad dem om at håndtere klimaforandringerne, som det det er; en nødstilstand. En uge senere erklærede parlamentet ’klimamæssig nødtilstand’.

H.C. Andersen skrev om ‘barnets magt’:

Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. “Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket.

Det nære rammer
Der, hvor vi står nu, hvor vi godt ved, hvor altomfattende alvoren er, hvor meget det haster, og hvad vi skal gøre, men stadigvæk vægrer os ved at tage vores kollektive og personlige ansvar og handle. Lige her rammer det nære. Den alt for varme sommer med voldsomme skovbrande i Sverige, Californien og Grækenland, bålforbuddet herhjemme, de afsvedne græsplæner, de vandhungrende marker, de søvnløse nætter og de lange køer til elektronikbutikkernes hylder med ventilatorer, som næsten gjorde det personligt, og vigtigst af alt vores børns uskyldige røst – alt det rammer os som en nødvendig knytnæve i maven. Derfor er den globale bevægelse af kollektiv bevidstgørelse og ungdommens handling, som Greta Thunberg, fra sin ydmyge plads på fortovet foran rigsdagen i Stockholm, har inspireret til, i mine øjne det vigtigste og mest opmuntrende, der er sket i forhold til at håndtere klimaforandringerne.

Vi, de uansvarlige voksne, har mere end nogensinde før brug for at blive mindet om, at det er vores børns fremtid, det handler om, og som vi er godt i gang med at ødelægge. Og fra intet andet sted kommer dette budskab bedre end fra vores egne børn. For det sætter et meget svært håndgribeligt problem i en nødvendige jordnær kontekst, som vi alle kan relatere os til. For hvem vil dog se sine børn i øjnene, forstå alvoren og fortsætte med at ødelægge deres fremtid?

Greta Thunberg

Da Greta Thunberg en dag i august i 2018 for første gang satte sig foran Riksdagen i Stockholm, vakte det kun en smule opmærksomhed. Det var hendes første skolestrejke. Hun ville have politikerne til at sætte klimaet højt på dagsorden op til det svenske valg i september. Men hvad der begyndte som en protest fra et enkelt 16-årigt barn, er siden blevet et globalt fænomen, der i dag kendes som “Skolstrejk för klimatet”, #schoolstrike4climate og #FridaysForFuture.

Greta Thunberg har vakt international opsigt, især med sine taler ved klimatopmødet COP24 i Polen i december 2018 og ved det økonomiske topmøde World Economic Forums i Davos i januar 2019. Hun deltager i klimastrejker og demonstrationer rundtomkring i Europa, og hun rejser altid med tog.

Greta Thunberg er nomineret til Nobels Fredspris.

By |2022-01-12T12:14:13+01:001. juli 2019|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Høring vedr. REACH godkendelse af Chrom VI forbindelser til brug i flyindustrien

Det Økologiske Råds bemærkninger til godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien. (Rammenotat M 122-19)

Den multinationale virksomhed Wesco Aircraft EMEA Limited samt virksomheder, der aftager deres produkter, ønsker fortsat anvendelse af op til 5 tons om året af natriumdichromat til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien.
Der kan ikke fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er kræftfremkaldende. Der er usikkerhed om eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. således at de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke er passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
Det Økologiske Råd mener at det bør veje tungt at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Det fremgår ikke af sagsbehandlingen at der er foretaget en seriøs vurdering af alternativer. Forlængelsen på 7 år med de foreslåede skærpede krav og udeladelse af visse anvendelser bør reduceres til 3 år.

Det Økologiske Råds bemærkninger til godkendelse af anvendelsen af natriumchromat til overfladebehandling af metaldele i luftfartsindustrien. (Rammenotat M 130-19)

Virksomhederne Aviall Services Inc. fra Holland og Wesco Aircraft EMEA Ltd. fra England ønsker fortsat anvendelse af op til 2 tons om året af natriumchromat:

1. Til formulering af blandinger udelukkende tilsigtet anvendelse 2, som angivet herunder
2. Til overfladebehandling af metaldele i luftfartindustrien
Der kan ikke fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er kræftfremkaldende. Der er usikkerhed om eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Derfor er de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
Det Økologiske Råd mener at det bør veje tungt at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Det fremgår ikke af sagsbehandlingen at der er foretaget en seriøs vurdering af alternativer. Forlængelsen på 7 år med de foreslåede skærpede krav og udeladelse af visse anvendelser bør reduceres til 3 år.

Det Økologiske Råds bemærkninger til godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien. (Rammenotat M 131-19)

Virksomheden Wesco Aircraft EMEA Limited fra Storbritannien om fortsat anvendelse af op til 5 tons om året af kaliumdichromat til anvendelse til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien.

Der kan ikke fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er kræftfremkaldende. Der er usikkerhed om eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Derfor er de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
Det Økologiske Råd mener at det bør veje tungt at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Det fremgår ikke af sagsbehandlingen at der er foretaget en seriøs vurdering af alternativer. Forlængelse på 7 år med de foreslåede skærpede krav og udeladelse af visse anvendelser bør reduceres til 3 år.

Det Økologiske Råds bemærkninger til godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til hårdforkromning. (Rammenotat M 132-19)
Fire spanske virksomheder Cromomed S.A, Cronor S.A., Cromo Europa S.A., Vila Electroquímica S.A. samt den franske virksomhed Chromatlantique Industriel S.A. ønsker fortsat anvendelse af op til 50 tons om året af chromtrioxid til overfladebehandling af metaldele i en række sektorer, herunder luftfartsindustrien, bilindustrien, stålindustrien, fremstilling af præcisionsdele i metal samt fremstilling af valser.
Der kan ikke fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er kræftfremkaldende. Der er usikkerhed om eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Derfor er de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
Det Økologiske Råd mener at det bør veje tungt at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Det fremgår ikke af sagsbehandlingen at der er foretaget en seriøs vurdering af alternativer. Nogle af de nævnte anvendelser forekommer desuden alene at dreje sig om æstetik i forhold til mulige alternativer, fx anvendelserne til overfladebehandling i bilindustrien. Forlængelsen på 7 år med de foreslåede skærpede krav og udeladelse af visse anvendelser bør reduceres til 3 år.

Det Økologiske Råds bemærkninger til godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien. (Rammenotat M 133-19)

Den multinationale virksomhed Wesco Aircraft EMEA Limited samt virksomheder, der aftager deres produkter, ønsker fortsat anvendelse af op til 2 tons om året af chromtrioxid til overfladebehandling (”chemical conversion and slurry coating”) af metal i luftfartsindustrien.
Der kan ikke fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er kræftfremkaldende. Der er usikkerhed om eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og for den generelle befolkning via miljøet. Særligt for de arbejdsscenarier, der involverer spray behandling, er der et højt potentiale for indånding af chromtrioxid. De risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er ikke passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere. Der er et meget bredt anvendelsesområde for ansøgningen. Det er derfor nødvendigt at afgrænse anvendelsen til visse påkrævede funktionaliteter inden for anvendelse i luftfartsindustrien.
Det Økologiske Råd mener at det bør veje tungt at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Det virker som der ikke er foretaget en seriøs vurdering af alternativer. Forlængelsen på 7 år med de foreslåede skærpede krav og udeladelse af visse anvendelser bør reduceres til 3 år.

Bemærkninger til godkendelse af yderligere en række chromforbindelser:

  1. Godkendelse af anvendelsen af kaliumhydroxyoctaoxodizincatedichromat i primere og belægninger inden for luftfartssektoren (Rammenotat M 123-19)
  2. Godkendelse af anvendelsen af strontiumchromat i primere og specialbelægninger anvendt til konstruktion og vedligehold af luftfartøjer (Rammenotat M 124-19)
  3. Godkendelse af anvendelsen af dichromtris(chromat) til overfladebehandlinger af metaldele i luftfartsindustrien (Rammenotat M 125-19)
  4. Godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til overfladebehandlinger af metaldele i luftfartsindustrien (Rammenotat M 126-19)
  5. Godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til overfladebehandlinger af metaldele i luftfartsindustrien (Rammenotat M 127-19)
  6. Godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat til overfladebehandlinger af metaldele i luftfartsindustrien samt til overfladebehandling af tinbelagt stål anvendt i emballageindustrien (Rammenotat M 128-19)
  7. Godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat til overfladebehandlinger af metaldele i luftfartsindustrien samt til overfladebehandling af tinbelagt stål anvendt i emballageindustrien (Rammenotat M 129-19)

Der kan ikke fastsættes en nedre grænse for, hvornår stofferne er kræftfremkaldende. Der er usikkerhed om eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Derfor er de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.

Det Økologiske Råd mener at det bør veje tungt at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Det fremstår som om der ikke er foretaget en seriøs vurdering af alternativer:

  1. I ansøgning nr. 1 ønskes årligt op til 100 tons kaliumhydroxyoctaoxodizincatedichromat anvendt i primere, maling og forseglere hvor der burde kunne findes alternativer.
  2. I ansøgning nr. 2 ønskes årligt op til 200 tons strontiumchromat ligeledes anvendt i i primere og specialbelægninger hvor der burde kunne findes alternativer.
  3. I ansøgning nr. 3 ønskes op til 100 tons dichromiumtris(chromat) årligt anvendt til et bredt anvendelsesområde for maling og overfladebehandling hvor der burde kunne findes alternativer.
  4. I ansøgning nr. 4 ønskes årligt op til 100 tons kaliumdichromat anvendt til et bredt anvendelsesområde for maling og overfladebehandling hvor der burde kunne findes alternativer.
  5. I ansøgning nr. 5 ønskes op til 100 tons kaliumdichromat årligt anvendt til et bredt anvendelsesområde for maling og overfladebehandling hvor der burde kunne findes alternativer.
  6. I ansøgning nr. 6 ønskes fortsat anvendelse af op til 1.300 tons om året af natriumdichromat både i flyindustrien og emballageindustrien. Der er tale om et bredt anvendelsesområde for maling og overfladebehandling hvor der burde kunne findes alternativer. Specielt bør dichromat ikke anvendes til overfladebehandling af tinbelagt stålemballage.
  7. I ansøgning nr. 7 ønskes fortsat anvendelse af op til 1.300 tons om året af natriumdichromat både i flyindustrien og emballageindustrien. Der er tale om et bredt anvendelsesområde for maling og overfladebehandling hvor der burde kunne findes alternativer. Specielt bør dichromat ikke anvendes til overfladebehandling af tinbelagt stålemballage.

Forlængelsen på 7 år (4 år for emballageindustrien) med de foreslåede skærpede krav og udeladelse af en del anvendelser bør reduceres til 3 år.

Bemærkninger til godkendelser af anvendelserne af chromtrioxid og natriumdichromat til overfladebehandlinger af mekaniske dele i helikoptere. (Revideret rammenotat M 134-19)

Virksomheden ZF Luftfahrttechnik GmbH fra Tyskland ønsker fortsat anvendelse af op til 63 kg chromtrioxid om året:

  1. Til anvendelse til overfladehærdning (funktionel forkromning) i produktion og vedligehold af mekaniske dele i helikoptere.
  2. Til anvendelse til rustbeskyttende overfladebehandling, som ikke er funktionel forkromning, i produktion og vedligehold af mekaniske dele i helikoptere.

og 10 kg natriumdichromat om året:

3. Til anvendelse til overfladebehandlinger af metaller, kompositmaterialer og forsegling af anode-film i produktionen og vedligehold af mekaniske dele i helikoptere.

Der kan ikke fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er kræftfremkaldende. Der er usikkerhed om eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. således at de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke er passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
Det Økologiske Råd mener at det bør veje tungt at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Der er tale om brede anvendelser som ikke har gennemgået en dybtgående vurdering af alternativer. Forlængelsen på 7 år med de foreslåede skærpede krav og udeladelse af visse anvendelser bør reduceres til 3 år.

Det Økologiske Råd kan derfor ikke støtte forslaget.

By |2019-11-24T10:45:21+01:001. juli 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar til EU-miljøspecialudvalget vedr. plantebeskyttelsesmidler

Det Økologiske Råds bemærkninger til fornyet godkendelse af aktivstoffet cypermethrin
(Rammenotat M 100-19)

Insektmidler med cypermethrin som aktivt stof er i Danmark godkendt til en lang række afgrøder og til bekæmpelse af insekter i træ. Anvendelsen af stoffet i Danmark er reduceret væsentligt af prismæssige årsager, men sælges endnu bl.a. i hus- og havemidler til private. Cypermethrin skal klassificeres for sundhedseffekter i form af irritation af luftvejene og organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering. Imidlertid er cypermethrin miljøskadeligt over for bier og leddyr, herunder akvatiske organismer. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse anvendelse til efterårs- og vinteranvendelse i korn. Det Økologiske Råd er enig i Miljøstyrelsens vurdering at dette ikke er tilstrækkeligt til at udelukke risikoen, og at der derfor ikke er vist sikker anvendelse, for så vidt angår miljø i forhold til vandorganismer, bier og leddyr for de anvendelser, der er vurderet i EU. Derfor bør midlet ikke godkendes.

Det Økologiske Råds bemærkninger til ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet metalaxyl-M 
(Rammenotat M 101-19)

Metalaxyl-M anvendes til svampebekæmpelse i udendørs tomater og vindruer samt ved bejdsning af spinatfrø og solsikkefrø. Der er godkendt bejdsemidler til eksport indeholdende metalaxyl-M i Danmark til behandling af følgende afgrøder: Ærter, bønner, græs, lucerne, solsikke, majs, bomuld, sorghum og roer. Stoffet anvendes ikke i det danske jordbrug, men der importeres frø som er bejdset med metalaxyl-M. Der er specielt en stor eksport fra Danmark af metalaxyl-M-bejdsede spinatfrø til bekæmpelse af svampen Pythium. Den danske eksport dækker ca. 75 % af produktionen på verdensmarkedet.

EU-vurderingen har vist, at der ikke er sikker anvendelse i forhold til fugle og pattedyr ved anvendelsen som bejdsemiddel, og at risikovurderingen for fugle og pattedyr, der spiser behandlede frø eller regnorme, ikke har kunnet færdiggøres. Ligeledes er risikovurderingen for bier endnu ikke afsluttet.

Metalaxyl-M omdannes til 3 nedbrydningsprodukter hvoraf de to udvaskes i koncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/L i alle scenarier for alle anvendelser i grundvandsmodellerne. Det tredje nedbrydningsprodukt udvaskes i nogle scenarier over grænseværdien.

Samlet set er Det Økologiske Råd enig i Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er vist sikker anvendelse for fugle og pattedyr samt grundvand for de anvendelser, der er vurderet i EU – og at det derfor ikke bør godkendes.

Det Økologiske Råds bemærkninger til ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet beta-cyfluthrin
(Rammenotat M 102-19)

Beta-cyfluthrin anvendes til insektbekæmpelse i kartofler og hvede udendørs, tomater i væksthus og til bejdsning af roefrø. Specielt den sidstnævnte anvendelse har stor eksportmæssig betydning i Danmark.

Den fornyede vurdering af beta-cyfluthrin har vist at stoffet er under mistanke for at kunne være fosterskadende og at kunne skade børn, der ammes. Risikovurderingen har vist, at der ikke er sikker anvendelse for arbejdstagere, naboer og forbipasserende når stoffet anvendes i kartofler og hvede. Ligeledes er der risiko for sprøjteførere og arbejdstagere i tomater i væksthus samt for arbejdstagere i forhold til bejdsning af roefrø.

Det Økologiske Råd er enig i Miljøstyrelsens vurdering, at der for ingen af afgrøderne er vist sikker anvendelse, for så vidt angår sundhed – og at det derfor ikke godkendes.

Det Økologiske Råds bemærkninger til ikke-godkendelse af basisstofferne Castanea og Schinopsis tannins og Vitis vinefera tannins
(Rammenotat M 103-19)

Fungiciderne Castanea og Schinopsis tannins og Vitis vinefera tannins er basisstoffer iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler. Tanniner indeholder store mængder af stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende i mus og rotter ved påføring på huden. Derudover er tanniner mistænkt for at være mutagene, og der er til ECHA rapporteret at de kan forårsage alvorlig øjenskade/øjenirritation (H319) og hudirritation (H315). Den indsendte dokumentation for disse aktive stoffer har været meget mangelfuld. Der er derfor ikke vist sikker anvendelse for forbrugere samt for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og forbipasserende. Ligeledes er det muligt at stofferne er meget giftige med langvarige virkninger for vandlevende organismer, men data er mangelfulde.

Det Økologiske Råd er enig i at Castanea og Schinopsis tannins og Vitis vinefera tannins ikke godkendes.

By |2019-11-24T10:49:40+01:0024. juni 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Økologisk Råd: Vi fik ikke et grønt jordskredsvalg

Debatindlæg bragt i Altinget den 12. juni 2019 , Af Lars Køhler, Klimapolitisk rådgiver, Økologisk Råd

Op til folketingsvalget har vi set et nærmest eksplosivt skifte i danskernes politiske prioriteringer. Natur, miljø og klima er ikke bare blevet mainstream, men det vigtigste emne overhovedet. Og det er sket i en historisk uset hast og omfang.

Men fik vi så det klimavalg, vi kunne have forventet?

Der skete noget sidste sommer, da den europæiske hedebølge lagde sig over Danmark. Noget forandrede sig. Ikke bare ændrede de grønne marker farve til brun, men der skete også noget med danskernes syn på klimaet. Pludselig skulle græsset ikke slås, og ventilatorer var ikke til at opdrive med svedige søvnløse nætter til følge. Pludselig var det hele ikke fjernt og uhåndgribeligt. Klimaforandringerne blev både nærværende og personlige.

Siden da er det nærmest væltet ind over os med alarmerende forskning, der har advaret om, at den trussel, vi står over for, kræver hidtil uset akut handling og altomfattende forandring i alle dele af samfundet. Videnskaben blev pludseligt klar i spyttet. Og kombineret med en mærkbar forandring i de danske mediers håndtering af emnet, en syleskarp ung svensk pige med fletninger og gennemslagskraft, millioner af børn og unge på gaderne og et stærkt pres fra de grønne ngo’er skete der endelig noget.

Det grønne valg var givet
I januar, da vores borgerforslag til en klimalov på få dage blev støttet af 60.000 danskere, mente blot 23 procent af danskerne, at klimaet var det kommende folketingsvalgs vigtigste emne. Men da vi godt 20 uger senere gik i stemmeboksen, mente næsten 60 procent, at det var det vigtigste emne (Voxmeter).

En næsten ufattelig forandring på så kort tid. Men en forandring, der netop skal forstås i kontekst af det, der er sket siden i sommer.

Og så rykkede politikerne sig. Alene i de tre-fire uger fra klimaloven nåede de nødvendige 50.000 støtter, og til den skulle førstebehandles, flyttede flere af de politiske partier sig mere, end de havde gjort i årevis. De indså, at de faktisk kunne tabe et valg på denne dagsorden.

Pludselig slugte partierne – på kryds og tværs af blokke og ideologier – den grønne dagsorden med hud og hår. Venstre, LA og DF støttede nu både den gamle såkaldte “klimalov” fra 2014, de ikke havde anerkendt tidligere, og princippet om en ny klimalov.

Regeringen indså dog, at de ikke kunne gå til valg på en stemme mod borgerforslaget og var endda så presset, at de i desperation endte med i sidste øjeblik at sylte klimaloven for at undgå en afstemning.

26 procent til de fire grønne
Det grønne valg var givet. Men valgte danskerne så også grønt? Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men det, vi kan se af stemmetallene, fortæller os en hel del.

Fakta er, at kun to partier, Alternativet og Enhedslisten, gik ind i valgkampen med klimamål, der kunne siges at leve op til Parisaftalens 1,5 graders mål. De to partier gik tilbage.

Kun cirka 26 procent stemte på de fire partier – Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet – der i valgkampens sidste uge stillede krav om, at en ny regering skulle acceptere klimamål, der ville gøre, at Danmarks kurs ville bringes inden for rammerne af 1,5 graders målet.

Venstre og Socialdemokratiet – der har haft magten i godt 30 år og hverken har taget klimakrisen alvorligt nok eller endnu har vist vilje til at sætte klimamål, der bringer os på rette kurs – fik tilsammen cirka halvdelen af stemmerne. Tankevækkende.

Derimod blev LA og DF – der indtil forleden havde klimaordførere, som tvivlede på, at klimaforandringerne var menneskeskabte og derfor var et rent “trosspørgsmål”, og som højlydt erklærede, at debatten var “hysterisk” og drevet af “klimatosser” – begge sablet ned af vælgerne. En voldsom stemmeflugt, der dermed også kan være forårsaget af klimadebatten. Inden valget mente for eksempel 20 procent af DF’s vælgere og 23 procent af LA’s vælgere (Norstat), at klimaet var valgets vigtigste emne. De blev ikke taget seriøst.

Intet grønt jordskredsvalg
Så nej, vi fik ikke det grønne jordskredsvalg, vi med rette kunne have forventet. Men vi står nu alligevel for første gang med en reel chance for en ny grøn retning for Danmark. En chance, vi netop har fået på grund af et ubønhørligt folkeligt pres, der medførte nærmest paniklignende tilstande blandt partierne under valgkampen, og som partierne, på trods af at stemmerne ikke var 100 procent grønne, gør klogt i at have in mente under de igangværende regeringsforhandlinger.

Men det hele afhænger nu af, at de fire partier, der inden valget krævede en ny retning, som ville bringe os på rette kurs mod 1,5 graders målet, nu også står fast. Disse partier må nu leve op til det massive grønne krav, befolkningen har stillet, og sikre, at en ny regering ikke bare gør noget, men nu faktisk gør nok. For alt andet end det nødvendige er ikke længere en mulighed, hvis ikke vi vil efterlade både problem og regning hos vores børn.

Giv os nu verdens mest ambitiøse klimalov. Med bindende delmål, minimum 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 og et mål om netto-nul senest i 2040. Og kom så i gang med at skabe den nødvendige systemiske omvæltning og grønne handling.

Vi hørte de flotte ord og løfter under valget. Vi ved, det folkelige mandat er der. Nu må og skal vi se det politiske mod til handling.

By |2019-11-20T12:19:45+01:0012. juni 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Opråb fra klimaorganisationer: Folketinget fører hyklerisk klimapolitik

Debatindlægget er bragt i Altinget 28. maj 2019

Indlægget er forfattet af:

Gunnar B. Olesen, VedvarendeEnergi
Tarjei Haaland, Greenpeace
Jeppe Juul, Det Økologiske Råd
Poul Kattler, Bevar Jordforbindelsen
Kjeld A. Larsen, Rådet for Bæredygtig Trafik
Thomas M. Larsen, 350 Klimabevægelsen
Jacob Sørensen, Noah
Annegrethe Jørgensen, Bedsteforældrenes Klimaaktion

I denne valgkamp taler alle større danske partier for, at vi skal tage klimaudfordringerne alvorligt og nedbringe vores drivhusgasudledninger. Desværre er mange af de samme politikere med til at støtte en række politikker, der øger drivhusgasudledningerne.

Det er væsentligt med ambitiøse klimamål, som for eksempel 70 procents reduktion af danske drivhusgasser til 2030 (fra 1990), men et stabilt klima kræver, at ambitiøse mål følges af tilsvarende ambitiøs handling.

Nej til flyafgifter
Et oplagt eksempel på den manglende danske klimaindsats er fraværet af regulering af flytrafikken. Den satte nye rekorder i klimabelastning i 2018.

Et stort flertal i Folketinget er imod selv en relativ beskeden regulering i form af en flyafgift som i vores nabolande. Flertallet af danskerne støtter en flyafgift, og modargumenterne er tvivlsomme.

På trods af, at langt de fleste og de længste flyrejser købes af den rigeste del af befolkningen, er mange politikeres modargument, at det vil gå ud over de økonomisk dårligst stillede.

Hvis blot en mindre del af provenuet fra en flyafgift gik til en grøn check, svarende til afgiften for en årlig tur til Sydeuropa, ville en flyafgift faktisk være en fordel for økonomisk svagt stillede danskere. De vil få flere frie midler, der frit kan bruges til rejser, også med tog, eller til noget andet. Og aktuelle erfaringer fra Sverige viser, at en flyafgift faktisk begrænser flyvningens vækst og dermed dens klimabelastning.

En sort plet
Et andet område er vejinvesteringer, hvor regeringen netop har besluttet, at der skal bruges 53 milliarder kroner ekstra til nye veje. Bilerne har haft stigende drivhusgasudledninger i en årrække, samtidig med en række nye motorveje er færdiggjort.

Erfaringen viser, at nye veje vil føre til flere biler og højere udledninger. Seriøs klimapolitik ville være at udskyde vejprojekter, til mindst 95 procent af bilerne ikke udleder drivhusgasser. I stedet bør vi nu satse på eldrevet kollektiv transport − og cykling på de kortere afstande.

Inden for transporten er Danmark også en sort plet med lavere dieselafgifter end vores nabolande. En seriøs klimapolitik må omfatte øgede afgifter på fossil energi. I det mindste bør man øge danske afgifter på for eksempel diesel til tysk og svensk niveau.

På en række andre område går dansk politik også stik imod forsøgene på at nedbringe de høje danske drivhusgasudledninger. Vi håber derfor, at mange vil bruge valgkampen til at spørge vores politikere: Hvordan kan de tage klimaudfordringen seriøst og samtidig støtte politikker som ovenstående, der leder til stadigt større drivhusgasudledninger?

By |2019-11-24T21:42:21+01:003. juni 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Høring i EU-miljøspecialudvalget vedr. ikke hjemmehørende invasive arter

Det Økologiske Råd er enig i at man fra dansk side stemmer for udvidelsen af listen for invasive arter. Men vi kan ikke støtte, at Danmark vil arbejde for at kommende opdateringer af EU-listen udskydes, til der foreligger erfaringer fra implementeringen af den opdaterede liste, herunder omkostningerne forbundet med implementeringen. Vi kan nemlig i de kommende år forvente at antallet af invasive arter kan stige som følge af klimaændringerne, så det er vigtigt at være på forkant, da omkostningerne som nævnt i rammenotatet ved passivitet (i de aktuelle tilfælde) forventes at være højere end omkostningerne ved en aktiv indsats.

”Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at udrydde ikkehjemmehørende invasive arter, der allerede er vidt udbredt, såfremt udryddelsen ikke er mulig, omkostningerne er høje og ikke står i passende forhold til de fordele udryddelsen indebærer, eller hvis de tilgængelige udryddelsesmetoder har alvorlige negative konsekvenser for menneskers sundhed eller miljø. Regeringen arbejder derfor som udgangspunkt for, at vidt udbredte arter og marine invasive arter, som det vurderes umuligt at udrydde, ikke kommer på EU-listen”. Vi kan delvist følge dette synspunkt, men det udelukker ikke at der for disse arter tages forholdsregler mod yderligere spredning, fx ved forbud mod handel med invasive planter eller dyr. Derfor bør disse arter også være på listen.

By |2019-11-24T10:59:44+01:003. juni 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top