Om Daria

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Daria has created 40 blog entries.

Høringssvar vedr. paraffin og tung bunkerolie (HFO) fra skibe

  1. Paraffin

Der findes ikke mange undersøgelser af paraffins effekter i havmiljøet bort set fra forurening ved opskyl på strande. Højmolekylær ren paraffin er ikke toksisk. Da der imidlertid er tale om paraffin og “paraffin-lignende stoffer”, kan der potentielt være tale om langvarige virkninger på havets flora og fauna, hvis “paraffinblandingen” indeholder toksiske stoffer. Der kan også hypotetisk tænkes biologisk nedbrydning af paraffin i miljøet, således at der dannes toksiske metabolitter.

Vi tolker notatet som at der er tale om fremtidig tvungen aflevering af tankskyllevand med indhold af “paraffiner”, således at der vil blive taget hånd om problemet – i den udstrækning at reglerne håndhæves. Denne ordning kan vi støtte, men vi savner en redegørelse for evt. forekomst af problematiske stoffer i parafinblandinger.

2. Tung bunkerfuel (HFO) i Arktis

Af flere grunde er et forbud mod tung fuelolie i Arktis vigtigt. Tung bunker olie (Heavy Fuel Oil – HFO) har et meget højt svovlindhold. Det medfører en stor udledning af partikler herunder sodpartikler (Black carbon). Disse fremmer klimaforandringer. Samtidig kan tung bunkerolie i tilfælde af udslip, f.eks. ved kollisioner, skabe særligt store miljøeffekter i det sårbare arktiske miljø. Et forbud vil reducere langtidsskaderne ved større spild og ulovlige udledninger af bunkerolie. Med disse argumenter blev tung bunkerolie forbudt i Antarktis i 2011. Endelig medvirker svovludledning fra skibe til dannelse af partikler, som er stærkt sundhedsskadelige. Derfor har IMO vedtaget skærpede svovlkrav til skibe i særlige beskyttelseszoner, herunder Nordsøen og Østersøen.

Regeringens holdning er som den er beskrevet i notatet uklar. Det er tilsyneladende mest det igangværende arbejde med at vurdere konsekvenserne af forbuddet i IMO man støtter – snarere end forbuddet i sig selv: “Danmark er umiddelbart positiv overfor arbejdet med et forbud mod tung brændselsolie i Arktis, idet Danmark samtidig lægger vægt på, at hensynet til arktiske samfund og økonomier inddrages.” 

Hensynet til de arktiske økonomier er allerede varetaget. Grønlands selvstyre (Naalakkersuisut) har i september 2018 offentliggjort en grundig analyse, der viser, at det vil være uden økonomisk betydning for befolkningen at forbyde tung bunkerolie i Arktis. Selvstyret bakker derfor op om et forbud mod tung bunkerolie i Arktis. Forbuddet vil give prisstigninger på ca. 3 euro årligt i gennemsnit pr. indbygger i Grønland regnet på basis af bunkeroliepriserne i 2017. Som følge af de globale (IMO) bunkeroliekrav i 2020 bliver prisstigningerne reduceret yderligere til under 0,75 euro årligt i gennemsnit pr. indbygger.

Danmark har tøvet længe, mens de andre nordiske lande støtter et forbud mod HFO i Arktis. Nu bør Danmark melde sin støtte klart ud. Da den økonomiske analyse af forbuddet udført for Grønlands selvstyre tydelig viser, at forbuddet ikke har nogen økonomiske konsekvenser for de arktiske samfund og økonomier, er der ingen grund til, at Danmark afventer arbejdet i IMO, før vi støtter forbuddet.

By |2019-11-24T11:04:10+01:0030. april 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Bemærkninger til udsættelse af to aktivstoffer

Det Økologiske Råds bemærkninger til forslag til 2 gennemførelsesretsakter om at stille godkendelsernes udløbsdatoer for biociderne indoxacarb i produkttype 18 samt etofenprox i produkttype 8 i bero (Rammenotat M 87-19)

Der er tale om udsættelser i 2½ år som skyldes at Frankrig og Østrig har meddelt Kommissionen at en fuld evaluering er nødvendig, såfremt evalueringen og fornyelsen ikke nås før de nuværende udløbsdatoer for godkendelse. Det fremgår ikke hvorfor den fulde evaluering er nødvendig.

Insekticidet indoxacarb bør undersøges nærmere for giftighed over for fugle og bier.

Insekticidet etofenprox er et pyrethroid som er meget giftigt for fisk og mange sedimentlevende organismer, samt for honningbier og andre terrestriske invertebrater. De udvidede undersøgelser bør ikke føre til yderligere udsættelse af udløbsdatoen.

By |2019-11-24T11:05:06+01:0030. april 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Bemærkninger til fornyet godkendelse af en række aktivstoffer

Bemærkninger til fornyet godkendelse som kandidat til substitution af aktivstoffet alpha-cypermethrin (Rammenotat M 81-19)

Insekticidet alpha-cypermethrin indebærer en risiko for sundheden. Dokumentationsmaterialet er desuden mangelfuldt. Stoffet er meget giftigt med langvarige virkninger for vandlevende organismer, og det er meget giftigt for bier og giftigt pattedyr. Det Økologiske Råd er enig i at man fra dansk side ikke støtter forslaget om fornyet godkendelse, men at stoffet substitueres.

Bemærkninger til ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet methiocarb (Rammenotat M 82-19)

Insekticidet, fugle-afskrækningsmidlet og sneglemidlet methiocarb er en cholinesterasehæmmer og et neurotoksin som er yderst giftigt for mennesker og for det meste af faunaen, herunder bier. Det Økologiske Råd er enig i at godkendelsen ikke fornyes.

Bemærkninger til forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: 1-methyl-cyclopropen, beta-cyfluthrin, chlorotoluron, clomazon, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dimethenamid-p, fludioxonil, flufenacet, fosthiazat, indoxacarb, MCPA, MCPB, natriumaluminiumsilikat, peberstøv som ekstraktionsrest (PDER), prosulfocarb, thiophanat-methyl (Rammenotat M 83-19)

Det Økologiske Råd finder, at der skal afsættes de nødvendige resurser til at gennemføre reevalueringen, idet nogle af de omhandlede aktive stoffer med stor sandsynlighed har uacceptable virkninger på sundhed og miljø.

Det Økologiske Råd er enig i at godkendelsesperioden for beta-cyfluthrin, cypermethrin, dimethenamid-p, indoxacarb og thiophanat-methyl ikke forlænges, da der for disse stoffer allerede nu foreligger en EFSA konklusion i forbindelse med EU revurdering, der viser en uacceptabel risiko for mennesker eller miljø, og at sagsbehandlingen af disse stoffer fremskyndes.

Angående de øvrige pesticider har vi på baggrund af åbne litteraturkilder følgende betænkeligheder

  • at herbicidet chlorotoluron indebærer en risiko for forurening af grundvandet. Stoffet er desuden moderat giftigt for fugle, regnorme og de fleste vandlevende organismer.
  • at fungicidet fludioxonil er persistent i jord og kan indebære en risiko for partikelbundet nedsivning til grundvandet.
  • at herbicidet flufenacet kan udvise persistens i jord under visse betingelser. Stoffet er giftigt for fauna og flora.
  • at nematicidet og insekticidet fosthiazat indebærer en risiko for sundheden og for nedsivning til grundvandet. Det er desuden meget giftigt for bier.
  • og at herbicidet MCPA indebærer en risiko for forurening af grundvandet.

Derfor kan det vise sig ved evalueringen, at nogle af disse stoffer heller ikke bør forlænges

Bemærkninger til fornyet godkendelse som lavrisikostof af mikroorganismen Verticillium albo-atrum WCS850 (Rammenotat M 84-19)

  • Ingen bemærkninger

Bemærkninger til godkendelse af aktivstoffet florpyrauxifen-benzyl (Rammenotat M 85-19)

Herbicidet florpyrauxifen-benzyl skal mærkes som meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer, det er persistent i jord og et nedbrydningsprodukt indebærer risiko for nedsivning til grundvandet. Det Økologiske Råd er enig i at stoffet ikke godkendes.

Bemærkninger til fornyet godkendelse af aktivstoffet fosetyl-al (Rammenotat M 86-19)

Fungicidet fosetyl-al skal som nævnt i rammenotatet mærkes ”skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger”. Det Økologiske Råd finder det tilstrækkeligt at denne mærkning efterleves og har ingen bemærkninger til godkendelsen.

By |2019-11-24T11:05:36+01:0030. april 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Elektrisk og elektronisk udstyr i EU

Formålet med begrænsninger af import, salg og eksport af udstyr med indhold af farlige stoffer er at hindre spredning til miljøet og at mindske risikoen for skadelige virkninger på arbejdstagere og forbrugere. Regelsættet er omfattende, men vil kræve øget kontrol med at bestemmelserne overholdes. Det bør sikres at en sådan kontrol på plads.

Generelt er der ikke krav i denne bekendtgørelse om bortskaffelse eller genanvendelse af bekendtgørelsens produkttyper og reservedele til disse, som er undtaget fra regelsættet. Det samme gælder udstyr som er indkøbt før de tidspunkter, hvor bekendtgørelsens forskellige bestemmelser træder i kraft.

Der er en række undtagelser fra bekendtgørelsen:

1) Udstyr, som er nødvendigt for beskyttelsen af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder våben, ammunition og krigsmateriel fremstillet specifikt til militære formål.

2) Udstyr, der er udformet til opsendelse i rummet.

3) Stationære industrielle værktøjer i stor skala.

4) Faste installationer i stor skala.

5) Transportmidler for personer eller varer, undtagen elektriske tohjulede køretøjer, som ikke er typegodkendt.

6) Mobile ikke-vejgående maskiner, der udelukkende importeres og sælges til erhvervsmæssig brug.

7) Aktivt, implantabelt medicinsk udstyr.

8) Solcellepaneler beregnet til anvendelse i et system, som udformes, samles og installeres af fagfolk til

permanent anvendelse på et defineret sted med henblik på at producere solenergi til offentlige, erhvervsmæssige, industrielle anvendelser og anvendelser til boligformål.

9) Udstyr, der specifikt er udformet udelukkende med henblik på forskning og udvikling, som kun importeres og sælges mellem virksomheder.

10) Udstyr, der specifikt er udformet til, og som skal installeres som en del af en anden type udstyr, som er

udelukket fra eller ikke henhører under denne bekendtgørelses anvendelsesområde, som kun kan fungere som en del af dette udstyr, og som kun kan erstattes af udstyr, der er udformet på samme specifikke måde.

11) Pibeorgler.

Punktet 10) er upræcist formuleret – nærmest uforståeligt. Det bør strammes op, da det kan indebære en omgåelse af reglerne. Punkt 2) kan på længere sigt blive kritisk, da rumskrot er et stigende problem.

Ifølge §2 Stk. 3. omfatter bekendtgørelsen ikke udstyr, som importeres af private til egen, ikke-erhvervsmæssig brug. Det betyder at det stadig er lovligt for private at indkøbe elektronik med indhold af miljøfarlige stoffer fra tvivlsomme oversøiske eksportører.

Det Økologiske Råd har ingen bemærkninger til de maksimale koncentrationsværdier i vægtprocent i homogene materialer som fremgår af bilag 2, men foreslår at listen udvides med fluorerede brandhæmmere.

Bilag 3 er en fortegnelse over anvendelser som er undtaget fra begrænsningen i § 3, stk. 1. Det Økologiske Råd mener at udfasningen og/eller reduktionen af kviksølv i forskellige lyskilder er positiv, men ikke tilstrækkelig til at hindre spredning af kviksølv. Det vil også kræve, at indsamlingen af brugte lyskilder strammes op.

Ift. udfasningen af bly er vores eneste bemærkning, at brugen af bly og cadmium i printerblæk til påføring af emaljetryk på glas, fx borsilikatglas og natronkalkglas bør ophøre straks, da det er anvendelse, der ikke har en samfundsmæssig vigtighed der kan retfærdiggøre en undtagelse.

Brugen af cadmium og cadmiumforbindelser i elektriske kontakter bør ikke undtages, men snarest muligt udfases.

By |2019-11-24T11:06:43+01:0029. april 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Det Økologiske Råd takker for muligheder for at afgive høringssvar.

Vi er generelt positive over for den vedtagne opstramning og forbedring af energimærkningen, som ligger til grund for de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen.

Disse stramninger skulle gerne forbedre energimærkningen og gøre den mere central i forhold til fastlæggelse af den kvalitative energimæssige tilstand af bygningen og dermed sikre øget tilskyndelse til kvalitetetsforbedringer i bygningens energimæssige tilstand ved renovering af bygningen.

Vi støtter således, at Energistyrelsen får bemyndigelse til at påbyde et certificeret energimærkningsfirma at sørge for en ekstraordinær efterprøvning af deres kvalitetsledelsessystem ved særlige påviste fejl og mangler.

Vi støtter ligeledes, at der strammes op på muligheden for at benytte assistenter, således at assistenter til energimærkningskonsulenten fremover kun må varetage ikke tekniske funktioner og at indtastning af data skal foretages af energikonsulenten personligt.

By |2019-11-24T11:08:52+01:009. april 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen er stadig på grøn slingrekurs hvad angår personbiler

Indlæg af Claus Ekman, Direktør i Det ØkologiskeRåd, bragt af Altinget.dk

Statsministeren formåede i sin åbningstale at få øjenbrynene til at hæve sig på flere MF’ere, da han nævnte regeringens nye målsætning om én million grønne biler inden 2030.

Med noget, der lød som en fordobling af Socialdemokraternes tidligere udmeldte målsætning, blev den flanke lukket og den grønne del af valgkampen for alvor skudt i gang.

Udmeldingen er utvivlsomt et vigtigt signal, og kombineret med målet om stop for salg af rene benzin- og dieselbiler fra 2030 kunne man være fristet til at tro, at regeringen er klar til at gøre noget ved transportsektorens klima- og luftforureningsudfordringer.

En million elbiler er realistisk
Før vi kigger på, om det er klogt at fremme grønne biler i Danmark, og om regeringen virkelig mener det alvorligt, er det måske passende at spørge sig selv, om det overhovedet er realistisk med én million grønne biler inden 2030?

Svaret er i mine øjne klart: Ja, selvfølgelig er det realistisk, hvis man har en forventning om, at teknologi- og prisudviklingen fortsætter, hvis reguleringen understøtter omstillingen, og specielt hvis man har en bred definition af termen “grønne biler”.

Kig blot til Norge. Der kører i dag cirka 250.000 el og plug-in hybrid biler rundt på de norske veje. Over 70.000 af dem kom til i 2017, og i december blev der solgt flere af dem end af benzin- og dieselbiler.

Det er bestemt realistisk at kopiere eller blot lade sig inspirere af det Norske eksempel, og med den teknologiudvikling, vi ser i øjeblikket, kan en stor andel grønne biler opnås med en meget mindre regulatorisk indsats.

Hvis ikke Danmark skal gå forrest, hvem skal så?
Det næste spørgsmål er så, om det er klogt at fremme grønne biler i Danmark. Her er mit svar et endnu klarere ja. Vi er simpelthen nødt til at komme i gang med omstillingen af transportsektoren.

Det er meget simpelt: I gennemsnit kører biler i Danmark på vejene i cirka 15 år, hvilket betyder, at en god del af de biler, der sælges i dag, vil køre rundt på vejene i 2035. Det begynder at være tæt på det tidspunkt, hvor vi skal være helt færdige med at udlede CO2, hvis vi ellers skal gøre os håb om at holde temperaturstigningen på maksimalt 1,5 grader.

Hvis ikke et rigt land som Danmark skal gå foran i den udvikling, hvem skal så? Der er desværre stadig et ret udbredt sektorneutralt økonomilærebogstunnelsyn, der, kombineret med ensidigt fokus på vores EU-forpligtelse i 2030, tilsiger, at det vil være bedst at sænke registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler. Jeg er glad for, at regeringen ikke (længere, er jeg fristet til at tilføje) er med på den vogn.

Én procent i mål de første to år
Men mener regeringen det virkelig alvorligt? Der bliver mit svar nok mere uldent, for der er i klima- og luftudspillet kun tale om en to-årig udskydelse af afgiftsindfasningen på elbiler. Dertil kommer, at regeringen definerer et såkaldt måltal på 10.000 nyregistrerede el og plug-in hybridbiler for 2019 og 2020.

Nås måltallet er logikken formentlig, at afgifterne skal skrues op igen. Med andre ord: målet er 1.000.000 grønne biler i løbet af ti år og vi begynder de første to år med 10.000 – altså kun én procent af millionen.

Den grønne slingrekrus er ikke rettet op
Jeg kan godt komme lidt i tvivl om regeringens reelle vilje på området, når indsatsen – i forhold til en målsætning, der ligger tre valgperioder ude i fremtiden – ikke skal levere mere end en hundrededel de første par år.

Der er selvfølgelig fint med den foreslåede afgiftslempelse, men der skal noget andet til for at overbevise mig om, at det her er noget man virkelig gerne vil. Og så indeholder de 10.000 grønne biler jo også plug-in hybrid, som vel og mærke forurener en del mere end rene elbiler. Hvorfor ikke prioritere nulemissionsbiler?

10.000 “grønne” biler de kommende år og det kommissionshjørnespark som klima- og luftudspillet også indeholder, overbeviser mig ikke om, at regeringens grønne slingrekurs for så vidt angår personbiler er rettet op.

By |2023-11-23T12:48:41+01:002. november 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen fremlægger tandløs plan for cirkulær økonomi

Debatindlægget er skrevet af Sine Beuse Fauerby og Christian Ege, hhv. miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og seniorkonsulent i Det Økologiske Råd og er blevet bragt i Altinget.dk den 19. september 2018.

Hvordan kommer Danmark for alvor i gang med en omstilling til cirkulær økonomi? Det spørgsmål er det seneste år blevet sparket til hjørne med en henvisning til regeringens kommende strategi for cirkulær økonomi.

Nu er strategien kommet, og den er fuld af flotte ord og hensigtserklæringer. For eksempel står der i teksten, at regeringen ønsker at ”fremme en gentænkning af vores måde at producere og forbruge på. Der er brug for en mere cirkulær økonomi.”

Vi kunne ikke være mere enige. Men det bliver ved de fine hensigter, og det kniber gevaldigt med konkrete initiativer. Regeringen lægger i overvejende grad op til, at en omstilling skal løses ved hjælp af frivillige aftaler, selvom stort set al erfaring viser, at frivillige aftaler på miljøområdet slet ikke er nok.

“Regeringen lægger i overvejende grad op til, at en omstilling skal løses ved hjælp af frivillige aftaler, selvom stort set al erfaring viser, at frivillige aftaler på miljøområdet slet ikke er nok.”

Stil krav om cirkulær økonomi
I den nye strategi vil man for eksempel fremme cirkulære indkøb og øge fokus på totaløkonomi i offentlige indkøb, hvilket egentlig er utrolig positivt. Men der er tale om en frivillig indsats.

I stedet bør der stilles faste krav, for eksempel om, at alle kommunens indkøb skal igennem en totaløkonomi-analyse. En idé er at starte med visse sektorer, eksempelvis børneområdet – legetøj og inventar til vuggestuer og børnehaver samt sygehussektoren. Her kan staten gå foran, når det handler om efterspørgsel.

I strategien står der: ”Regeringen arbejder for, at produkter kan designes, så de i højere grad kan indgå i en cirkulær økonomi […]”. Bedre design bør i højere grad være et krav inden for EU-reguleringen. Men mens vi venter på EU, bør vi i Danmark arbejde med vores afgiftssystem, så det fremmer en udvikling, hvor produkter designes til genanvendelse.

Nationalt kan regeringen for eksempel via nedsat moms eller løntilskud til reparationer fremme billigere reparation, så det kan betale sig at få fikset en vaskemaskine eller lignende produkter, der er gået i stykker. Og Danmark kan følge Frankrigs lovgivning mod indbygget forældelse i produkter, hvor man kræver, at leverandører stiller reservedele til rådighed i hele produktets levetid.

Også miljømærkesystemet bør omlægges, så produkter uden mærke, det vil sige de ”sorte” produkter, betaler en afgift, mens det er gratis for en virksomhed at få miljømærket et produkt – det ville følge ”forureneren betaler”-princippet.

Disse virkemidler ville kunne flytte noget. Vi kan meget mere i Danmark, end vi tror. Se bare på Dansk Retursystem – en unik dansk ordning, der sikrer, at ressourcerne kommer tilbage i et kredsløb.

Bedre styr på affaldsindsamling
Vi glæder os over, at man fra regeringens side vil fremme en mere ensartet indsamling af husholdningsaffald – men det er uklart hvordan.

Igen savner vi fokus på konkrete initiativer. Der er brug for faste og klare rammer, styring og kontrol med alle de aktører, der håndterer affald, offentlige som private aktører. Så kan vi sikre, at ressourcerne i affaldet sendes til genanvendelse i høj kvalitet.

Desuden skal langt flere virksomheder tage deres produkter tilbage, for eksempel via pantordninger, da det er den bedste måde at få en høj kvalitet i genanvendelsen.

Der findes bunker af muligheder for, hvordan man langt mere konkret kan gennemføre en omstilling til cirkulær økonomi, og vi bidrager meget gerne med konstruktive forslag i den fremtidige debat.

By |2019-11-24T11:17:23+01:0019. september 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Energiforlig i et vadested

Dansk Energipolitik står i et vadested. På den ene side gælder fortidens økonomiske regulering af et fossilt baseret energisystem. På den anden side står fremtidens behov for intelligente rammebetingelser, som på en omkostningseffektiv måde understøtter et energisystem baseret på effektivt energiforbrug, brændselsfri vedvarende energikilder og elektrificering.

Energiforliget skal sikre overgangen fra fortidens rammevilkår til fremtidens intelligente regulering.

Energiforliget vil formentlig højst række fra 2021 til 2030. Som også foreslået af Energikommissionen skal et energiforlig 2030 levere løsninger, som passer ind i dansk energisystem 2050. Det skal baseres på et lavere energibehov leveret med vedvarende brændselsfri energikilder og intelligent anvendelse af biomasse.

Vi skal gøre op med fortidens økonomiske afgifter på en måde, så der sikres forudsigelighed og stabilitet i de økonomiske og energisystemmæssige rammer fremover. Samtidig skal energiforliget sikre, at vi får styrket indsatsen for energibesparelser i industri og mindre erhverv (SMV) og renoveret vores eksisterende bygninger med energibesparelser til følge. Desuden skal sikres en tilstrækkelig udbygning med vedvarende el-produktion, som både udfaser det sidste fossile forbrug men også dækker de nye el-forbrug til fx varmepumper, el-biler og store servercentre.

Effektivitet og høj forsyningssikkerhed

Omstillingen skal endvidere planlægges så den forøgede VE-produktion sikrer et fortsat sammenhængende effektivt energisystem med en høj forsyningssikkerhed.

Det betyder, at sol og vind ikke bare kan sættes lige, og at der skal satses på udvikling af fleksibelt forbrug og intelligent lagring. Derfor kan man ikke bare anvende en ren markedstilgang, men må justere, så løsningerne kan anvendes i virkeligheden og pege frem mod et energisystem i 2050. Frem for de såkaldt teknologineutrale udbud, peger vi på ”funktionsneutrale udbud”. Deri ligger, at støtten til VE skal variere alt efter hvilke funktioner denne VE opfylder. Hvis den f.eks. kan afbalancere vindkraften, berettiger det til højere støtte end til vind.

Energibesparelser 

Energiforliget skal også lægge rammerne fra 2021 for energispareindsatsen, som energiselskaberne hidtil har stået for. Energispareordningen har været til debat og udløber i 2020. Der skal derfor findes en langtidsholdbar model, som kan levere de energibesparelser, som bl.a. Energieffektiviseringsdirektivet kræver.

By |2019-11-20T12:41:37+01:0016. januar 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Afgørende at energieffektivisering kommer med i kommende energiaftale

Artiklen er et fælles debatindlæg, med i alt 17 underskrivere, bragt i Altinget 4. januar 2018.

Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer en helt afgørende del af løsningen. I hvert fald, hvis man har ambitioner om, at omstillingen skal ske billigst muligt.

I et debatindlæg skriver en række aktører, at den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at producere. I blandt aktørerne er bl.a. seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen. Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer helt afgørende. Vi appellerer derfor til, at politikerne i den kommende energiaftale sikrer balance og godt købmandskab i energipolitikken, skriver de.

Læs hele debatindlæget her.

By |2019-11-20T13:09:27+01:004. januar 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top