Om Helene Chéret

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Helene Chéret has created 121 blog entries.

Ukrainekrigen har sat turbo på den grønne omstilling i energisektoren

Putins krig i Ukraine har sendt rystelser igennem det europæiske energisystem, hvor den har udløst økonomisk uro og politiske panikreaktioner. Men der er også lyspunkter. Nye tal fra energitænketanken EMBER viser, at vi i det forløbne år har set en kraftig stigning i sol- og vindenergi. Den udgør nu 22 pct. af elproduktionen i EU, hvormed den, for første gang, overhaler gassen. Sol- og vindenergi dækker dermed en fjerdedel af den gas, som EU-landene importerede fra Rusland i 2021. Derved sparer EU-landene €49 mia. gasimport.

Frigørelsen fra Putins fossiler har været svær. I 2021 kom 40 pct. af EU-landenes naturgas samt 27 pct. af olien og 47 pct. af alt kul fra Rusland. Krigen udløste en perfekt storm. En storm, der blev forstærket i kulminationen af gamle franske atomkraftværker, der var til reparation, og Europas værste tørkeperiode i 500 år, der gjorde, at vandkraftværkerne leverede mindre strøm til elnettet.

Det skar 7 pct. af den normale elektricitetsforsyning fra atomkraft og vandkraft. Solceller og vindkraft har til gengæld dækket 5/6 af det gab. Samtidig er udbygningen med energieffektive varmepumper eksploderet. I 2021 blev der solgt knap 2,2 mio. varmepumper. I flere lande som Polen, Østrig, Italien og Holland er salget fordoblet i 2022, og i Tyskland steg det med 53 pct.

Energisikkerhedskrisen er langt fra overstået

De europæiske gaslagre var d. 1. februar fyldt op til 71 pct., takket være blandt andet ekstra import af flydende gas fra USA og Mellemøsten. Da denne vinter er mildere, og borgerne har sparet på både el og varme, er priserne faldet og forsyningen har været tilstrækkelig.

Men der er behov for fortsat at spare på energien og at accelerere udbygningen af sol- og vindenergi, hvis vi skal komme helskindet gennem næste vinter uden forsyningsproblemer. Tænketanken Bruegel vurderer, at EU-landene skal spare mellem 13-20 pct. Af gasforbruget (målt over et fireårigt gennemsnit) for at have gas nok næste vinter.

I det forløbne år har der været en del presseskriverier om, at kulkraften er vendt tilbage, og at kulminer i Tyskland er genåbnet. Det er skadeligt i forhold til EU’s klimamål om at reducere CO2-udledningerne med 55 pct. frem mod 2030. EMBER viser, at elværkerne brugte 7 pct. mere kul i 2022, men i de sidste fire måneder faldt andelen af kul igen. De forudser, at kul mister pusten i 2023. Selv om flere medlemslande i det forløbne år har fyret mere kul, træmasse og flydende gas af, som alle er skadelige for klimaet, er energiforsyningen samlet blevet grønnere.

Fremtiden findes i sol- og vindenergi  

Det sidste års opskalering af vedvarende energi, nye skrappere krav til energieffektivisering og Kommissionens REPowerEU-plan kan måske bringe CO2-udledningerne ned med 58-60 pct. Fra 1990 til 2030, vurderer Climate Action Tracker. Det er ekstremt positivt.

Sol- og vindenergien ventes fortsat at boome. Målt på livslange omkostninger er de i dag de billigste energikilder, og det taler for en hurtigere opskalering. På bare fire år er solenergi fordoblet i EU til 209 GW i 2022, hvor der blev der føjet hele 49 GW til. Solrevolutionen ser ud til at gå meget hurtigere end tidligere forudset. I 2030 kan vi ramme 1000-1184 TWh solenergi i EU, hvis trenden fortsætter.

EU-landene får også brug for meget mere vindkraft i de kommende år, især hvis der skal være energi nok til Power-to-X fabrikkerne, der skal producere den næste generation af e-fuels til skibs- og luftfarten. Danmark er stadig frontløberen indenfor vindenergi, og selv om at udbygningen af vindkraft er gået i stå i de seneste år, kommer 55 pct. af elektriciteten fra vind. Danmark halter dog langt bag de bedste i forhold til opstilling af solceller.

Nederlandene er her en rollemodel. I 2015 stod solceller bag blot 1 pct. af den samlede elproduktion i Nederlandene, mens det i dag er over 14 pct. Nederlandene har nu cirka tre gange så meget solenergi i nettet som Danmark. Hollænderne har lavet en faktor 14-revolution på syv år. Forklaringen er attraktive udbud til solcelledevelopere, der bygger solceller på bar mark og på store tagarealer. Man har øget støtten til solceller på private hustage, lavet en bedre nettomålerordning og over 1 mio. hollændere er gået med i energifællesskaber fra neden.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Ræson den 7. februar.

By |2023-11-24T09:21:13+01:008. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Europas potentiale for batteriproduktion og selvforsyning

Europa har en af verdens mest ambitiøse klimapolitikker med et netto-nul mål i 2050. Men efter vedtagelsen af USA’s nye industrilovgivning, Inflation Reduction Act (IRA), tilbage august 2022, risikerer Europa nu at potentialet for den grønne omstilling svækkes og dermed mister den grønne førertrøje. IRA har ændret spillereglerne for industripolitik, noget som hidtil er blevet nedprioriteret i Europa. Derfor er Europa sat under massivt pres, når det kommer til at tiltrække og bibeholde grønne virksomheder, såsom battericelleproducenter og elbilproducenter, der ellers er væsentlige komponenter til at sikre grøn omstilling i Europa. Over halvdelen af alle litium-ion-batterier på EU-markedet i 2022 var produceret i Europa. Derfor har forventningen været, at EU bliver verdens næststørste battericelleproducent ved udgangen af årtiet – noget der nu er stor usikkerhed omkring.

På få måneder er investeringer i batterifabrikker, nye miner og elektriske køretøjer vokset i Nordamerika på grund af IRA. For at fremme den grønne omstilling i USA bliver der med IRA blandt andet stillet krav om, at 40 % af batterimetallerne skal komme fra USA eller en af deres frihandelspartnere, og at halvdelen af alle batterikomponenter skal fremstilles i Nordamerika fra 2024 for at få fuldt skattefradrag for elbiler. Batteriforsyningskæden for en elbil vil modtage op til 50 USD i tilskud pr. kWh batteri eller over en tredjedel af de samlede batteriomkostninger i dag. I praksis betyder IRA, at udenlandske virksomheder kan vælge at flytte deres produktion og salg fra EU til USA, fordi statsstøttereglerne i USA er mere fordelagtige end i EU. Det kan potentielt sætte en kæp i hjulet på den grønne omstilling i Europa. Derfor er EU nødt til lave et politisk modsvar til IRA, så EU ikke står til at miste store investeringer i forsyningskæden til f.eks. batterier.

Hvad bør Europas reaktion være på USA’s Inflation Reduction Act?

Det er nødvendigt at strømline statsstøttereglerne i henholdsvis Europa og USA, med fokus på produktionsstøtte til elbiler, vedvarende energi og råvarevirksomheder, som er direkte ramt af IRA. Europa bør indføre en grøn forenkling af reglerne, så det går hurtigere at producere grønne teknologier, såsom batterianlæg, frem for fx et kulkraftværk, som i dag tager lige lang tid. Derfor er der behov for at fremskynde udviklingen af ægte europæisk grøn industripolitik; en såkaldt Europæisk Suverænitetsfond (ESF) på minimum 350 milliarder euro bør etableres som modsvar til IRA via fælles gældsudstedelse i EU. ESF bør fokusere på at opskalere ekspertise inden for vedvarende energi (ikke fossile brændstoffer!), elektromobilitet og grønne batteriforsyningskæder, dvs. målrette de sektorer, der er direkte berørt af statsstøttereglerne i USA.

Europæisk potentiale med batterier og kritiske råvarer

Der er et stort potentiale for at Europa kan blive delvis uafhængig og selvforsynende af blandt andet batterier og kritiske råvarer til brug i el-køretøjer og energilagring. Men det kræver en stærk og fremadskuende industripolitik, der tager hånd om de fremtidige udfordringer Europa står overfor.

Et vigtigt skridt: Critical Raw Materials Act

En vigtig komponent i forhold til at komme i mål, er udfaldet af Critical Raw Materials Act. Her bør der sættes et højt forsyningsmål inden 2030, understøttet af en liste over “strategiske projekter” (i overensstemmelse med høje sociale- og miljøstandarder). Der skal være særligt fokus på raffinering og forarbejdning, samt på skalering af den europæiske genanvendelseskapacitet og udvinding af metaller fra eksisterende mineaffaldspladser i hele Europa. Strategiske partnerskaber, især med asiatiske og afrikanske nationer, bør understøtte den globale dimension og hjælpe med at bringe højere ESG-standarder og ekspertise til det globale syd.

Ovenstående tekst er baseret på en rapport fra Transport & Environments: ‘A European Response to US IRA – How Europe can use its soft and financial powers to build a successful electric vehicle value chain’. Dette er Rådet for Grøn Omstillings oversatte og komprimerede version af resumeet.

Find vores notat og anbefalinger forneden.

By |2024-01-23T16:38:51+01:0016. januar 2023|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Miljøfarlige stoffer skal fjernes, inden de ender i havet

Ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer er på ingen måder acceptabelt. Et renseanlæg ved Stignæs syd for Skælskør har hældt spildevand med skadelige kemikalier ud i havet ved Agersø Sund efter en behandling i deres anlæg. Ifølge to eksperter i miljølovgivning har Miljøstyrelsen blåstemplet en ulovlig udledning. Det skriver DR.

Men roden til hele problematikken er, at vi overhovedet tillader, at man kan udlede spildevand med skadelige stoffer til havet, når det har været igennem et renseanlæg. Det bør vi gøre noget ved.

Ringe krav til spildevand 

I starten af 2021 kom det frem, at vores drikkevand og vandmiljø flere steder i landet er forurenet med det giftige kemikalie PFOS, der bl.a. stammer fra brandslukningsskum. Den sag har fået miljøfarlige stoffer i vandmiljøet højere op på den miljøpolitiske dagsorden. Således har politikerne skærpet grænseværdierne for giftstoffet PFOS i drikkevand og jord herhjemme. 

Men når det kommer til spildevand, er der ikke sat grænseværdier for, hvad der må være i selve spildevandet. I stedet findes der fra EU’s side grænseværdier for, hvad der må være i det vandmiljø, man udleder til. Det betyder, at man i værste fald kan fortynde sig ud af problemerne. Det er, på trods af at miljøfarlige stoffer kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for plante- og dyreliv i havet. De kan bl.a. være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, og forskningen har vist mange eksempler på forstyrrelser i økosystemerne, som f.eks. kønsforstyrrelser hos fisk og snegle. 

Netop fordi man ved, at spildevand indeholder miljøfarlige stoffer, der kan være farlige for menneskers sundhed, har man lavet vejledende grænseværdier for spildevandsslam. Det spredes ofte på marker og kan dermed ende i vores fødevarer og landbrugsdyr. Men ingen har sat krav til, at renseanlæggene skal fjerne de miljøfarlige stoffer i spildevandet. Dette burde gå hånd i hånd. 

I Danmark er renseanlæg bygget til at rense spildevandet for næringsstoffer og organisk stof, men ikke for miljøfarlige stoffer. Det er vigtigt at have fokus på næringsstofudledningen, da vores særdeles intensive landbrug udleder enorme mængder næringsstoffer, som i høj grad bidrager til havmiljøets dårlige tilstand. Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal der være ‘god økologisk tilstand’ senest i 2027, og der skal gøres noget ved næringsstofferne. Samme direktiv stiller dog også krav til ‘god kemisk tilstand’ i vandmiljøet, men her har Danmark mildest talt sovet i timen. 85 procent af de danske kystvande er i ‘dårlig kemisk tilstand’. For resten af det danske vandmiljø – bl.a. søer og vandløb – står det i værste fald endnu værre til. Her har vi slet ikke målt på hovedparten af de områder, der er krav til. Alligevel har Danmark valgt at overhøre direkte kritik fra EU-Kommissionen, som går helt tilbage til 2012, og som blev gentaget i 2019. 

De målinger, der trods alt findes, viser, at vi via spildevand, vandløb og luften forurener havet med bl.a. fluorstoffer, flammehæmmere, PAH’er, medicinrester og pesticider. Og det er blot et udvalg af mange flere typer af miljøfarlige stoffer, som kan ende i vandmiljøet omkring os. Ikke alle er skadelige, men mange er. Og vi ved altså ikke, hvad og hvilke koncentrationer af kemikalier vi og vores børn bader i, eller hvad fisk og muslinger er omgivet af og optager via føden. Målerne ved badestrande og havnebade tjekker for bakterier, ikke kemikalier og andre miljøfarlige stoffer. 

Grønne toner fra EU 

Den store udledning af miljøfarlige stoffer skyldes primært to ting – dels at vi ikke i tilstrækkelig grad forbyder og på anden vis regulerer de kemikalier, der anvendes i byggeri, elektronik, cremer og andre forbrugerprodukter, dels at vi har for få krav til, hvad der udledes til vores vandmiljø, f.eks. via renseanlæg. 

De seneste år har vi heldigvis set en tendens til, at EU tænker bæredygtighed ind, når nye strategier og lovforslag fremlægges. I 2019 lancerede Kommissionen ‘EU’s Grønne Pagt’, der bl.a. fastsætter ambitionen om at opnå nulforurening og et giftfrit miljø. Som led i denne ambition præsenterede Kommissionen året efter ‘EU’s Kemikaliestrategi for Bæredygtighed’. Her så vi for første gang, siden EU’s kemikalielovgivning REACH blev vedtaget i 2006, reelt muligheden for en seriøs opgradering og forstærkning af lovteksten, herunder at langt flere kemikalier kan blive forbudt og udfaset. Og i forlængelse af denne strategi har Kommissionen for nyligt fremlagt en køreplan. I dag undersøger man ét kemikalie ad gangen og tager ikke hensyn til, at mange ligner hinanden kemisk og dermed sandsynligvis også har ensartede effekter. Med denne køreplan lægges der op til, at grupper af kemikalier skal kunne forbydes på én gang, hvilket kan betyde forbud mod flere tusinde kemikalier ad gangen. Det hele skal dog stadig forhandles på plads og siden vedtages. Og seneste nyt er, at det hele er blevet udskudt og derfor sandsynligvis vil blive voldsomt forsinket.

Gemmer os bag uvidenhed 

Når det kommer til krav for spildevand, har EU kun få initiativer for at begrænse kemien i vandmiljøet. Det er et overset – nærmest helt ignoreret – miljøproblem. Forurening med næringsstoffer er derimod et veldefineret og anerkendt problem, og man kender konsekvenserne. Vi ved simpelthen alt for lidt om de effekter og konsekvenser, som miljøfarlige kemikalier har for vand- og havmiljøets økosystemer. Måske er det netop derfor, at vi fortsat ikke måler i tilstrækkelig grad, selvom Kommissionen har været efter os. Vi har længe gemt os bag denne ‘lykkelige’ uvidenhed. Men vi ser heldigvis lyspunkter. Et eksempel er det partnerskab for miljøfarlige stoffer, som den tidligere miljøminister har nedsat under strategien for miljøfarlige stoffer. Her sættes der netop fokus på vidensindsamling med henblik på genbesøg af vandområdeplanerne i 2023/24. Det vil også være afgørende, at regeringen sikrer midler til at styrke Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø (NOVANA), så vi kan blive meget klogere på, hvad der gemmer sig af kemikalier i vandet, og hvilke effekter de har. Og ikke mindst vil det være afgørende, at den nye regering får formuleret en national handlingsplan for PFAS der reelt vil afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger, som lovet i regeringsgrundlaget.

Der skal renses 

Ud over at vi skal måle mere på havets kemiske tilstand, så ligger især ét initiativ lige til højrebenet. Fra husstande, industri og hospitaler ryger der massive mængder miljøfarlige stoffer til renseanlæggene, som ikke er bygget til at fjerne alle disse stoffer. Men rent faktisk har mange danske miljøteknologiske virksomheder allerede en række effektive renseløsninger, som endda også ofte er mere energieffektive end konkurrerende teknologier. Dem burde vi kigge på og udbrede til hele landet. Miljøministeriet herhjemme affejer dog disse teknologier med, at det er for dyrt. Men har vi i virkeligheden råd til at lade være? Og vil vi virkelig sidde EU’s krav til ‘god kemisk tilstand’ i vandmiljøet overhørig, når det skal være opfyldt senest i 2027? Det kan vi simpelthen ikke. Omkostningerne ved at lade stå til er alt andet lige langt større, da det vil gå ud over havmiljøet, fisk, muslinger og kystsamfundene. Desuden er antallet af forskellige kemikalier og den mængde, vi anvender, historisk kun gået en vej – opad. 

Løsningen er derfor klar. Politikerne skal hurtigst muligt sørge for, at alt vand, der udledes i miljøet, renses for miljøfremmede stoffer. Det gælder rensning af vand på både centrale og decentrale renseanlæg (f.eks. industri og hospitaler). Og der skal stilles lovkrav om, at danske renseanlæg skal reducere deres udledning af miljøfarlige stoffer. Samtidig skal skadelige kemikalier, i nogle tilfælde hele stofgrupper, forbydes og udfases. Det er virkelig på høje tid, at Danmark lægger sig i selen for at skabe et rent hav for alle. 

Af Lone Mikkelsen

By |2023-11-23T14:58:33+01:009. januar 2023|Kronik|0 Kommentarer
Læs mere

Det er for tidligt at dømme regeringens klimaplan ude

Af Bjarke Møller

Hvordan tackles klima- og energisikkerhedskrisen? Det bliver en afgørende syretest for vælgernes bedømmelse af den nye flertalsregering, for klima og energi var vælgernes topprioritering før valget – sammen med sundhed.

Derfor er det positivt, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har fremlagt et regeringsgrundlag, der lover den mest ambitiøse klimapolitik nogensinde. De kalder klima- og biodiversitetskrisen »vor tids største udfordring«. Intet mindre.

Alligevel har klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiseret SVM-regeringen for ikke at levere en »resolut plan for den danske grønne omstilling«. Venstrefløjen er stærkt kritisk, og Dagbladet Information har på lederplads skrevet, at regeringen »svigter den grønne omstilling«.

I Rådet for Grøn Omstilling synes vi, at det er alt for tidligt at dømme regeringen ude. Regeringsprogrammet rummer en række ambitiøse målsætninger, som venter på at blive indfriet. Det er et fremskridt, at regeringen fremrykker målet om klimaneutralitet til 2045, og at Danmark skal være en klimapositiv nation med 110 procent CO₂-reduktion i 2050.

Skaber fremdrift

Ja, det er let at fremsætte langsigtede mål og lave retoriske skrivebordsøvelser. Men det gør en forskel. Ligesom 70-procentmålet i klimaloven. Selv om der har været for meget hockeystav i de seneste år, er der lavet flere grønne forlig, som har skabt fremdrift.

Klimarådet har dog dokumenteret, at Danmark med den nuværende politik ikke lever op til Parisaftalens ambitiøse målsætning om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader celsius. Der er derfor brug for flere, hurtige og markante reduktioner af drivhusgasser.

Da regeringen har et solidt flertal, kan den ikke give dårlige undskyldninger. Ellers bliver det ekstremt pinligt. Men regeringen har lovet at fremlægge en klimaafgift, der åbner for en afgift på slutproduktet og vil udtage flere lavbundsjorder. Samtidig vil man lave en ny lov for natur og biodiversitet og plante 250.000 hektar ny skov.

Regeringen bør sætte et højt handlingstempo og ikke vakle i forbindelse med at sikre 30 procent beskyttet natur i 2030, som er EU-målet. I Rådet for Grøn Omstilling har vi masser af forslag til, hvordan man kan udvikle en grønnere vision for landbruget, en ny bioøkonomi og klogere forvaltning af bioressourcerne.

Regeringen har selv sat barren højt og vil muligvis løfte 2030-klimamålet. Det er på høje tid. I det mindste bør man løfte det nationale reduktionsmål til 78-80 procent, så Danmark tager sin del af ansvaret for at holde sig inden for Parismålet om 1,5 grader. Samtidig bør vi mindst halvere Danmarks forbrugsaftryk frem mod 2030, for den barske sandhed er, at vores forbrugsbaserede CO₂-udledninger kun er sænket med 20 procent siden 1990. Danmark skal gøre det meget bedre, hvis vi vil være en grøn frontløbernation. Målt på det globale forbrugsaftryk pr. indbygger ligger vi desværre i den tunge ende af EU, kun overgået af Luxembourg.

Ordene forpligter

Det er opløftende, at regeringen blandt andet vil nedbringe klimaaftrykket på offentlige indkøb, i transporten og ved opførelse af offentlige bygninger. Det er meget positivt, at SVM-regeringen opretter en national energikrisestab, NEKST, der skal sikre en hurtigere udbygning med vedvarende energi og grøn varmeforsyning, så vi kan blive fri af Putins fossile energi. Det var også en af hovedanbefalingerne i Mandag Morgens Grønbog for et Bæredygtigt Energisystem, som jeg var hovedforfatter til.

Det tegner godt, at regeringen vil lave en ny koncessionsmodel for udbygning af havvind. Nordsøens og Østersøens vinde skal sættes mere fri, markedsaktørerne skal have større handlerum, der skal laves overskudsdeling, og miljø- og biodiversitetshensyn skal tænkes ind fra starten af. Vi skal producere meget mere grøn strøm til havs og på land, så vi kan frigøre os fra Putins fossiler. Der er ingen tid at spilde, bureaukratiske snubletråde skal klippes over, havne skal udvides, og den nye grønne infrastruktur bør prioriteres langt højere. Den nye klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), ved om nogen, hvad der er på spil.

Noget kritik af regeringsgrundlaget er dog også berettiget. Regeringen kalder klimakrisen for vores generations største udfordring, men den errykket ned som kapitel fire i regeringsprogrammet. Efter akutte reformer, velfærds- og strukturreformer for at øge arbejdsudbuddet. Klimaet burde være sat først.

Justeringerne af arbejdsudbuddet øger BNP med en procent i 2030. Men det ligner småstatspolitik i forhold til, at fremtidens klimaregning med den nuværende politik nemt kan stige til flere procent af BNP i 2030’erne, hvis vi væltes omkuld af klimatiske tipping points.

Der er stadig for meget af den gamle udbudsøkonomiske og klassiske tilgang til strukturreformer i regeringsprogrammet. Business as usual går ikke længere. Skal SVM huskes som en reformregering, der virkelig tog ansvar for Danmark, bør den bringe klimaet og grønne strukturreformer ind i hjertet af den økonomiske politik. Ekstrem høj energi- og ressourceeffektivitet er langt mere afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne end at presse arbejdskraften lidt mere. Og det kræver store, målrettede og strategiske investeringer i at frigøre os fra den fossile afhængighed.

Vores anbefalinger

I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi et moratorium for investeringer i nye motorveje, broer og fossil infrastruktur, så der frigøres arbejdskraft til at udrulle fjernvarme, installere varmepumper og lave en massiv udbygning af energinettet. I de næste 15 år er der ifølge Rambøll behov for at investere op imod 80 milliarder kroner i at forstærke det nedslidte elnet. 

Det er også ekstremt vigtigt, at regeringen laver en national energispareplan. Den samlede energiligning går aldrig op, og der vil ikke være grøn strøm nok til den nye generation af Power-to-X- anlæg, hvis ikke vi overalt i samfundet sparer på energien og investerer i høj energieffektivitet. Det er godt, at regeringen vil have mere energieffektivisering i både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger, men regeringsprogrammet mangler konkrete forslag. Finansloven for 2023 bør levere på det.

Vi har en flertalsregering, der kan presse på fra toppen, men samtidig bør man mobilisere en grøn folkebevægelse, der kan sikre energibesparelser, lave energirenoveringer og opbygge lokale energifællesskaber for vedvarende energi. I en æra med høje energipriser, der sætter tryk på inflationen, bør regeringen investere målrettet i at sænke energiforbruget og give gode rammevilkår til de virksomheder og kommuner, som leverer på det. De kan hente inspiration i præsident Bidens Inflation Reduction Act.

Allerede i 2023 bør Nordsøen åbnes for en accelereret udbygning med offshorevind. Gerne, så vi kan nå op på 30 GW i 2030. Samtidig bør vi i de næste tre-fire år måske syvdoble med sol- og vindenergi på land. Det gøres hurtigere på land end til søs. Gør det attraktivt for lokale borgere, kommunerne, fjernvarmeselskaberne og virksomhederne at sige »yes, in my backyard«.

Det er positivt, at SVM-regeringen har åbnet døren på klem til en mere strategisk industripolitik i Europa, og at man lover at føre en aktiv finanspolitik. Det får vi virkelig brug for. Regeringens afgørende syretest er, om finansloven for 2023 afsætter flere milliarder til investeringer i den grønne omstilling. 

Frigørelsen fra fossile brændsler kan kun gå for langsomt.

Denne kronik er blevet bragt i Information.

By |2023-11-24T09:22:38+01:006. januar 2023|Kronik|0 Kommentarer
Læs mere

Sæt klimaet i centrum for de økonomiske strukturreformer

Kronik af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Uddrag: Sammenlignet med andre europæiske lande er Danmark et af de lande, hvor naturen er mest trængt i defensiven, og biodiversiteten er truet. I vores kamp for BNP-vækst og for at opbygge en moderne konkurrencestat er der lavet stribevis af strukturreformer, der har sænket prisen på den natur og det miljø, som vi er en del af. BNP måler kun det samlede output af varer og serviceydelser, men ikke ødelæggelsen af vores aktiver i naturgrundlaget. De herskende økonomiske mainstreammodeller lider af en så stærk natur-, energi- og ressourceblindhed, at politikerne træffer beslutninger på forkert grundlag. De stirrer blindt på arbejdsudbuddet, tilbagetrækningsalderen og arbejdsproduktiviteten. Men arbejdskraftens citroner kan ikke længere presses meget mere, for folk går ned med stress, psykiske lidelser og tager piller i stor stil for at holde apparatet i gang.

I fremtiden bør vi styre ud fra et helt nyt økonomisk paradigme, hvor naturgrundlaget sættes i centrum. Lav en ny generation af strukturreformer, der sætter energi- og ressourceproduktiviteten i højsædet. Det bliver de afgørende forudsætninger i fremtidens konkurrencekapløb. Vi skal ikke længere konkurrere på naturdestruktion og energiblindhed, men på at udvikle en ekstremt effektiv og regenerativ produktion, der giver mere tilbage til naturen, end den tager. Vi skal gå fra et klimanegativt samfund til et klimapositivt samfund. Helst allerede i 2040.

Find hele kronikken her forneden. Den blev bragt i magasinet Ræson den 1. december 2022.

By |2024-01-23T16:33:20+01:005. december 2022|Kronik|0 Kommentarer
Læs mere

Vores afhængighed af russisk fosfor er uholdbar og gør fremtiden usikker

Ruslands invasion af Ukraine har sat Europa på den anden ende ved at blotlægge vores afhængighed af russiske naturressourcer. Her står dansk og europæisk landbrug på meget usikker grund. Én ting er forsyningen af kvælstofgødningen, som siden krigens udbrud er blevet diskuteret i medierne. Kvælstofgødningen importeres i stor stil fra Rusland eller produceres på CO2-belastende fossil gas – også leveret af Rusland. Prisen på kunstgødningen er steget med gaspriserne, og landbruget frygter, at Rusland lukker helt for gas- og gødningseksport.

Desværre tikker også en anden bombe under landbruget i EU: vores afhængighed af fosfor. Der spredes over en million ton fosforkunstgødning på markerne hvert år for at få dem til at bugne mest muligt og dermed give størst udbytte.

Den fosforgødning laves af fosfat, som bliver udvundet i miner i blandt andet Rusland, Marokko og en mindre del i Finland. Det udgør et stort problem. Fosfat er en begrænset ressource, og afhængigheden er forbundet med forsyningsusikkerhed, forurening og sundhedsskadelige effekter. Og, som vi kommer tilbage til senere her, så kan vi vælge helt at stoppe importen af fosforgødning.

Forekomsterne af fosfat i jorden er dannet over millioner af år, og vi har derfor kun de mineralske forekomster, der nu engang er. Med de knap 50 millioner ton fosfat, der globalt anvendes årligt af landbruget, vil vi med tiden opbruge ressourcen, og så står vi med håret i postkassen.

Der går ganske vist mange år endnu, men når ressourcen gradvist udtømmes, stiger priserne. Derfor risikerer de fattige lande at tabe. I Afrika er mange landbrug afhængige af kunstgødning for at kunne dyrke afgrøder, da jorden er i fosformangel.

Overskrider de planetære grænser

Af EU’s samlede import af mineudvundet fosfor anvendes 78 procent som kunstgødning og 14 procent som fodertilsætning i husdyrproduktionen. Samlet set løber det op på en årlig import på omkring 1,5 millioner ton fosfor. Dertil skal lægges forbruget af fosfor udvundet i Finland og anvendt inden for EUs grænser.

Ifølge en rapport fra European Environmental Agency har tabet af fosfor i EU overskredet den planetære grænse med en faktor to. Det vil sige overskredet grænsen for et bæredygtigt fosforkredsløb uden risiko for betydelige og irreversible miljøkonsekvenser, der kan udfordre menneskehedens fremtidige udvikling og trivsel.

At grænsen markant overskrides, hænger sammen med en brug-og-smid-væk tilgang. Andre lande udvinder fosfor i miner langt væk, transporterer det over store afstande til EU, hvor vi spreder det på markerne som kunstgødning. Her akkumuleres noget i landbrugsjorden, mens store mængder tabes til vandmiljøet, hvor det gør stor skade på økosystemerne.

I samspil med kvælstof skaber det opblomstring af algevækst, hvilket fører til iltsvind i vandmiljøet. På sø- og havbund lagres store puljer af fosfor, som er meget vanskeligt at genanvende, og som i årtier vil frigives til skade for livet i vandet. Dette kender vi i Danmark, hvor havmiljøet i mange år har lidt – og fortsat lider – under vores store næringsstofudledning.

En anden hage ved hele miseren er, at fosfat indeholder det sundhedsskadelige tungmetal cadmium i varierende grad. Man kan rense for det, men det er en bekostelig affære. Cadmium bør undgås på vores landbrugsjord og i afgrøderne, da det er kræftfremkaldende og kan give nyreskader.

Derfor har EU også fastsat en grænseværdi gældende fra i år. Kunstgødning må nu maksimalt indeholde 60 mg cadmium pr. kg fosfat. Herhjemme har vi siden 1989 haft en strengere grænse på 48 mg Problemet er bare, at omkring 70 procent af verdens fosforressourcer befinder sig i det besatte og politisk urolige Vestsahara og har et højt indhold af netop cadmium.

Med det nye EU-krav kan de europæiske landbrug i højere grad blive afhængig af andre leverandører, herunder Rusland og Finland, hvis fosfat indeholder mindre cadmium. Men den finske fosforreserve er lille og dækker langtfra EU’s nuværende behov.

Vi risikerer, på trods af at der ledes efter andre leverandører, at blive endnu mere afhængige af russisk fosfor. Og som med gas og olie, kan Rusland vælge at stoppe sin eksport af det dyrebare fosfor, og hvad gør landbruget så?

Den situation ønsker vi i EU selvfølgelig ikke at stå i. Tre af de største grupper i Europa-Parlamentet har for nylig understreget nødvendigheden af at udvikle et europæisk fødevaresystem uafhængigt af importerede varer såsom gødning. EU har samtidig en målsætning om at reducere forbruget af kunstgødning med 20 procent.

Der ledes nu efter andre leverandører af kunstgødning, hvor Marokko med sine store, men cadmium-tunge, forekomster er i spil. Men hvad bliver så prisen: skal grænseniveauerne for cadmium tilbagerulles eller bliver prisen for fosfat tårnhøj? Der skal andet til, hvis vi skal blive fri af afhængighed, russisk fosfat og høje cadmium-niveauer på marker og i fødevarer.

Den grønne vej

Valget bør i sidste ende ikke stå mellem mere cadmium eller større afhængighed af ustabile forsyninger. Der er en anden og langt grønnere vej frem. Vi kan minimere brugen af fosforkunstgødning drastisk, hvis vi bliver bedre til at recirkulere og anvende de fosforressourcer, der i forvejen er i næringsstofkredsløbene.

Vi skal undgå at tabe fosfor til vandmiljøet, hvor vi ikke kan få fat i det igen. I Danmark kan vi genanvende mere af fosforen fra byernes spildevand og den næringsrige gylle fra de mange husdyr. Vi skal udnytte fosfor og kvælstof i husdyrgødningen bedre og stoppe med at overgøde marker tæt på de store husdyrbrug, samtidig med at vi importerer kunstgødning til planteavlerne.

Vi har flere steder store puljer af fosfor i jorden, og her behøver planterne ikke at få tilført fosfor i en årrække. På den måde mindsker vi tabet til vandmiljøet. EU-Kommissionen er ved at lave et forslag til en plan for EU’s forvaltning af næringsstofkredsløb. Her vil man skrue ned for forbruget og mindske tabet af blandt andet fosfor til vandmiljøet.

Men vi kan gøre langt mere. Vi har brug for et landbrug i bedre balance, hvor vi bruger minimale mængder kunstgødning. Det har økologerne gode erfaringer med, så her kan man hente inspiration. En omstilling til en uafhængig landbrugsproduktion kan også understøttes af en afgift på fosforkunstgødning, og man kan øge tilskuddet til recirkulering af fosfor fra affald og restprodukter.

Et bæredygtigt landbrug kræver en bæredygtig næringsstofforvaltning. I Danmark er det oplagt at gøre os helt fri af fosforimport. Det årlige overskud af fosfor på markerne er på omkring 10.000 ton, og vi anvender i omegnen af 13.500 ton fosforkunstgødning årligt. På den baggrund vurderer forskere fra Aarhus Universitet, at vi faktisk godt kan undvære fosforkunstgødningen helt. Så lad os gøre det og samtidigt reducere vores afhængighed af russiske råstoffer.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Berlingske

By |2023-11-23T13:09:25+01:005. december 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne NGO’er: EU-Kommissionen bukker under for industripres på emballageområdet

Tre grønne danske organisationer har fulgt de politiske processer omkring EU’s emballagelovgivning tæt. Engangsemballage udgør nemlig et enormt klima- og miljøproblem, som der bør gøres noget ved.

Kommissionen har nu præsenteret et nyt bud på en emballageforordning, men ifølge organisationerne Plastic Change, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling havde Kommissionen i sit første udkast, der tidligere blev lækket, lyttet meget mere til netop miljøbevægelserne. I den tidligere tekst blev der sendt et stærkt signal om, at EU’s medlemslande skal sløjfe brug og smid væk-kulturen og skifte det store forbrug af engangsemballage ud med genbrugelige emballageløsninger. Det mødte stor modstand hos industrien, og i det endelige udkast er ambitionerne, formentlig grundet pres fra selvsamme, blevet væsentligt nedtonet. Det vækker kritik fra de grønne organisationer: 

Den måde, vi bruger engangsemballager på i dag, er fuldstændig uholdbar. Det er positivt, at EU Kommissionen nu vil skubbe på udviklingen ved at fastsætte mål for, hvor meget takeaway- og transportemballage der skal kunne genbruges, men det er drønærgerligt, at de bukker under for industriens pres og sænker ambitionsniveauet på de konkrete mål. Derudover bør man have fokus på flere sektorer, end der er lagt op til, siger Malene Høj Mortensen, Public Affairs rådgiver i Plastic Change.

Andre sektorer med uudnyttet potentiale for genbrugssystemer er blandt andet fødevareemballage i dagligvarehandlen samt emballage til husholdningsprodukter, kosmetik og hygiejne. Derfor bør genbrugsmålsætningerne også omfatte disse kategorier. Dog fremhæver organisationerne det som positivt, at forslaget indeholder et forbud mod såkaldt unødvendig emballage som engangsplastik om frugt og grønt og servering i engangsservice, når man spiser og drikker på stedet.  

Ambitionerne skal hæves igen 

De grønne organisationer håber, at ambitionsniveauet kan hæves i de kommende forhandlinger i Rådet og Parlamentet. Tidligere i år var Danmark blandt de lande, der var afsender på et brev til EU-Kommissionen med opfordring til en ambitiøs emballageforordning med fokus på genbrug. Derfor er der en berettiget forventning om, at Danmark sammen med de andre lande vil presse på for at hæve ambitionsniveauet. 

Samtidig peger organisationerne på, at de danske politikere skal i arbejdstøjet og tage omstillingen fra engangsemballage til genbrug seriøst herhjemme. Andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har allerede stillet en række lovgivningsmæssige krav, som skal hjælpe omstillingen på vej. For eksempel skal alle restauranter og caféer i Tyskland efter nytår tilbyde et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen, når du køber takeaway. Men i Danmark har vi stadig til gode at se lignende politiske initiativer og indsatser fra Christiansborg.  

Danske politikere bør arbejde for, at ambitionsniveauet igen bliver hævet og samtidig tageomstillingen seriøst herhjemme, for lige nu halter de politiske ambitioner i Danmark gevaldigt bagefter ift. at fremme genbrugssystemer. Vi savner for eksempel en vision om et nationalt retursystem for takeaway-emballage, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, Miljøpolitisk Chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening  

Vi skal også nedbringe vores samlede forbrug  

De grønne organisationer understreger desuden, at det også er afgørende, at emballageforbruget generelt reduceres. Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal reducere deres emballageaffald per indbygger med 5 procent i 2030 stigende til 15 procent i 2040.  

Det er godt, at der nu sættes reduktionsmål, men her halter ambitionerne også. Vi har selv foreslået, at emballageaffald skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 procent i 2030. Vi har et enormt overforbrug af emballager, og det er helt afgørende, at vi nedbringer forbruget. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at bruge, som vi gør i dag, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Fakta om udkastet til ny emballageforordning:  

  • EU Kommissionen har d. 30. november fremlagt deres udkast til en ny emballageforordning, som skal erstatte emballagedirektivet fra 2018. At direktivet bliver til en forordning betyder bl.a., at lovgivningen får direkte virkning i medlemslandene. 
  • Kommissionens udkast til en emballageforordning indeholder initiativer, som skal nedbringe emballageaffaldet, fremme genbrug og genpåfyldning og gøre alle emballager genanvendelige i 2030. Ift. at fremme genbrug og genpåfyldning foreslår Kommissionenfølgende genbrugsmål:  
    – Takeaway drikkevareemballager: 20 % i 2030 og 80 % i 2040.  
    – Takeaway fødevareemballager: 10 % i 2030 og 40 % i 2040.
    – Transportemballage (paller, kasser, tønder): 30 % i 2030 og 90 % i 2040.  
  • Transportemballage (non-food, e-commerce): 10 % I 2030 og50 % I 2040.  
  • Kommissionen lægger op til, at emballageaffald per indbygger skal falde med 5 % i 2030, 10 % i 2035 og 15 % i 2040.  
  • Ifølge Kommissionens beregninger vil forslaget alene i genbrugssektoren skabe over 600.000 jobs. Forslaget vil medføre et fald i CO2-udledningerne fra emballage til 43 millioner tons i 2030, sammenlignet med de 66 millioner tons, som der ellers ville være blevet udledt.   
  • Kommissionens udkast skal i de kommende måneder drøftes i Rådet og senere i Europa-Parlamentet.  
  • Udkastet kan læses her.

Fakta om emballageproblemet: 

  • Stigende emballageforbrug i EU, særligt plastikemballage 
  • EU: 25,8 % stigning i plastikemballager fra 2009-2019. 
  • DK: 30 % stigning i plastikemballager i senest opgjorte 5 års periode 
  • Ca. 40 % af al plastik der produceres går til emballager. 
  • Næsten 50 % af alt menneskeskabt affald i verdenshavene er plastikemballage til to-go føde- og drikkevarer.  
  • Plastikproduktionen er i dag den andenstørste aftager af olie og gas, og andelen står til at stige markant i de kommende år. 
  • Hvis plastik var et land, ville det være 5. største udleder af CO2. 
By |2023-09-08T14:19:57+01:0030. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark kan og bør reducere klimabelastningen med 80 procent i 2030

Kære Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Lars Løkke Rasmussen, Pia Olsen Dyhr, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh, Søren Pape Poulsen, Mai Villadsen, Martin Lidegaard, Pernille Vermund, Franciska Rosenkilde, Morten Messerschmidt

Efter klimavalget i 2019 var flere af jer med til at skrive historie, da I vedtog et højt og bindende klimamål om at nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. I valgte at lytte til videnskaben og gøre det, der altid har været meningen med klimapolitik: at gøre det nødvendige.

Men verden i dag er ikke den samme som i 2019. Klimaet har forandret sig hurtigere end videnskaben kunne forudsige, og selv hvis alle verdens lande lever op til deres nuværende klimamål, har vi kurs mod en temperaturstigning på mellem 2,4-2,8 grader. Klimaet er hasteindlagt, og vi må konstatere, at den planlagte behandling ikke slår til.

Samtidig har I i Folketinget sammen med danske virksomheder og borgere bevist, at vi i Danmark kan handle på klimakrisen. Ofte til gavn for økonomi og beskæftigelse. I 2020 omsatte den danske vindmøllebranche for knap 130 mia. kr. og beskæftigede mere end 32.000 fuldtidsansatte.

Hertil betyder en fundamentalt forandret geopolitisk situation, at Danmark hurtigst muligt skal frigøres fra sin afhængighed af fossile energikilder.

Derfor bør Danmarks kommende regering stille sig på linje med videnskaben og øge målet for reduktion af drivhusgasser i 2030 fra 70 til 80 procent. Det er nødvendigt, hvis vi skal løfte Danmarks andel af Parisaftalen, og det bør ske parallelt med hastig klimahandling, så klimamålet for 2025 opfyldes. For at undgå, at vores klimabelastning blot outsources til udlandet, bør der samtidig sættes et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks klimabelastning uden for landets grænser.

Det er nødvendigt, og vi ved, at det er muligt. Som et af verdens mest velstående lande bør vi strække os så langt vi kan nå og vise vejen mod en grønnere fremtid.

Med venlig hilsen,

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

By |2023-11-23T11:54:57+01:0014. november 2022|Brev|0 Kommentarer
Læs mere

EU-forbud mod mikroplastik i sigte

Vi har ventet længe på det, og nu er det endelig kommet. EU-kommissionen har fremlagt et forslag om at begrænse bevidst tilsat mikroplastik. Det sker, fordi man i EU nu anerkender, at vi bliver nødt til at gøre noget for at stoppe forureningen med mikroplastik, da det både kan skade miljøet og vores sundhed.

Seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, Lone Mikkelsen, har høje forventninger.

”Dette forslag kan blive helt afgørende for, at vi i fremtiden kan sikre os en hverdag og et miljø fri for mikroplastik. Så nu gælder det om at bakke forslaget op, så det ikke bliver udvandet, mens forhandlingerne foregår,” siger hun.

Næste skridt i forhandlingerne bliver taget på et møde den 23. september, hvor REACH-komiteen skal diskutere forslaget. I den forbindelse har Rådet for Grøn Omstilling sammen med 37 andre internationale organisationer skrevet et brev til medlemmerne af komiteen. Her anbefaler NGO’erne på det kraftigste, at medlemmerne bakker op om forslaget, mens de samtidig opfordrer til at sikre de høje ambitioner og i det hele taget skærpe forslaget mest muligt.

Kommissionens forslag indeholder bl.a. et forbud mod at bruge mikroplastik på nye kunstgræsbaner. Forbuddet omfatter desuden alt mikroplastik, også de helt små nanopartikler, som vi bl.a. finder i plejeprodukter og maling. Og samtidig bliver der også stillet højere krav til rapportering for de virksomheder, der i dag bruger mikroplastik. De skal som noget nyt bl.a. rapportere, når mikroplastik frigives til miljøet. Denne indsats bør dog skærpes, da frigivne mængder blot skal estimeres. Dette kan underminere miljøeffekten.

Læs brevet her

Find EU-Kommissionens forslag her

By |2022-09-23T11:58:27+01:0023. september 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Forsøg

/embed

<eu-election-scoreboard-widget config=”{&quot;logo&quot;:&quot;&quot;,&quot;initialLanguage&quot;:&quot;en&quot;,&quot;languageSelector&quot;:false,&quot;initialView&quot;:&quot;parties&quot;,&quot;initialCountry&quot;:&quot;&quot;,&quot;colors&quot;:{&quot;background&quot;:&quot;#fff&quot;,&quot;primary&quot;:&quot;#000&quot;,&quot;secondary&quot;:&quot;#f5f5f5&quot;,&quot;scoreBarStart&quot;:&quot;#00A279&quot;,&quot;scoreBarEnd&quot;:&quot;#BBE86A&quot;}}” style=”display: contents;”></eu-election-scoreboard-widget>
<script type=”module” src=”https://scoreboard.caneurope.org/widget.js” async></script>
<link rel=”stylesheet” href=”https://scoreboard.caneurope.org/fonts.css” />

By |2024-04-11T11:45:59+01:0011. april 2020|Uncategorized @da|Kommentarer lukket til Forsøg
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top