Om Helene Chéret

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Helene Chéret has created 117 blog entries.

Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark: Uden skærpede krav til biobrændstoffer kan vi ikke overholde EU-krav

Hos Rådet for Grøn omstilling og Drivkraft Danmark er man stærkt bekymret over, at der endnu ikke er kommet en afklaring på, hvordan der fra 2025 skal stilles skrappere krav til biobrændstoffernes bæredygtighed, ikke mindst i lyset af Danmarks mulighed for at overholde EU-reguleringen. Begge organisationer har arbejdet hårdt for indregning af de såkaldte ILUC-effekter i CO2-fortrængningskravet til transporten – senest i 2025.

Klimarådets statusrapport har i år et særligt fokus på Danmarks klimaforpligtelser under EU-lovgivning. Her fremgår det blandt andet, at det er usikkert, om Danmark med den nuværende lovgivning vil leve op til EU’s krav om brug af avancerede biobrændstoffer i transporten.

Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark opfordrer til, at forpligtelsen nås ved at korrigere ’klimaregnereglerne’ for biobrændstoffer, så de afspejler brændstoffernes reelle klimabelastning. Det vil i praksis betyde, at første generations biobrændstoffer udfases og erstattes med blandt andet affaldsbaserede biobrændstoffer og PtX-brændstoffer.

ILUC (Indirect Land Use Change) refererer til de indirekte påvirkninger, som især første generations biobrændstoffer, baseret på vegetabilsk olie, har på klimaet. Eksempelvis fører dyrkning af olieholdige afgrøder til brændstof til afskovning og opdyrkning andre steder på kloden.

En mere korrekt vurdering af biobrændstoffernes klimabelastning er ingen ny ide. I december 2020 indgik den daværende socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale om Grøn omstilling af vejtransporten. Her blev det blandt andet besluttet, at ILUC-værdier skal indregnes i det nationale CO2-fortrængningskrav til transporten senest fra 2025.

Med det nye politiske flertal efter valget er det imidlertid usikkert, om aftalen stadig gælder og dermed også, om ILUC skal medregnes fra 2025, som det ellers blev aftalt. Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark, der blandt andet er brancheorganisation for brændstofleverandører og ladeoperatører, er stærkt bekymrede for, at ILUC-kravet udvandes eller helt droppes:

”For vores medlemmer er det helt afgørende, at der bliver skabt klare rammer for brændstoffernes bæredygtighed. Vi har derfor arbejdet hårdt for, at ILUC medregnes. Kun dermed kan vi sikre, at de CO2-reduktioner, der fremgår af regnearkene i Energistyrelsen, Klimarådet og andre steder også finder sted i den virkelige verden. Det må alle have en interesse i”, siger Jeppe Hartmann, politisk chef i Drivkraft Danmark.

Hos Rådet for Grøn Omstilling er man lige så bekymret:

”Hvis vi vil øge brugen af reelt grønne brændstoffer, er det afgørende at medregne alle udledninger. Så undgår vi også greenwashing af de biobrændstoffer, der er baseret på foder og fødevarer, som ofte gør mere skade end gavn. Madafgrøder skal bruges som mad til mennesker, ikke hældes i benzintanken. Der er brug for politisk handling og en ny måde at regne på fra Energistyrelsen,” siger Jeppe Juul, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn omstilling.

By |2023-09-07T17:47:17+01:002. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Miljø- og forbrugerorganisationer: Danmark bør uforbeholdent støtte EU-forslag om mikroplastik

Hvert år udledes enorme mængder mikroplastik til vores miljø og natur. Her nedbrydes plastikpartiklerne meget langsomt, men forsvinder aldrig helt. Det betyder, at hver gang, der udledes mere mikroplastik, bidrager det til en ophobning i miljø, natur, dyr og mennesker, og der er tale om potentielle kumulative effekter, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

Dog ved vi, at planeten allerede har overskredet sin grænse for kemikalieforurening. I og med at bestanddelene i plastik er olie/gas og kemikalier, så bidrager enhver udledning af plastikpartikler yderligere til kemikalieforureningen af vores i forvejen pressede planet.

Vi ved også, at plastikpartiklernes mikroskopiske størrelse gør dem særligt velegnede til at vandre gennem fødekæder og dermed ind i de dyr og afgrøder, vi spiser, og det vand, vi drikker. Dette ser vi resultatet af, når forskningsstudier har påvist mikroplastik i flere områder af menneskekroppen.

Det er på denne baggrund, at EU-Kommissionen med et aktuelt forslag vil begrænse udledningen af mikroplastik ved at fjerne den bevidst tilsatte mikroplastik fra en række produkter.

Plastik på ingredienslisten
På trods af at vi ved, at forurening med mikroplastik truer vores miljø og natur og potentielt vores sundhed, er det i dag fortsat lovligt helt bevidst at tilsætte små stykker plastik i en række forbrugerprodukter.

Mikroplastik er på ingredienslisten i produkter som kosmetik, hudpleje og make-up, rengøringsmidler og maling samt i form af gummigranulat som fyld i kunstgræsbaner til sport. Ifølge beregninger fra EU’s kemikalieagentur udledes der årligt 36.000 ton mikroplastik fra produkter, hvor mikroplastikken er bevidst tilsat. Dette svarer ifølge beregningerne til omkring 10 milliarder plastikflasker, der udledes til miljøet hvert år.

Dertil kommer de store mængder mikroplastik, som stammer fra slid på produkter som bildæk, vejmaling og syntetisk tøj, når det vaskes. Her er plastikken ikke bevidst tilsat og derfor også mere vanskelig at begrænse.

Den bevidst tilsatte mikroplastik er derimod en lavthængende frugt. For alle produkter omfattet af forslaget gælder det nemlig, at der allerede findes alternativer på markedet, og at sektorerne får overgangsperioder til at omstille sig.

Bildæk med skadelige kemikalier hører ikke hjemme i kunstgræsbaner
I Danmark har en bestemt del af forslaget vakt debat, nemlig forbuddet mod mikroplast i form af syntetisk gummigranulat fra bildæk som fyldmateriale i kunstgræsbaner til sport. Af debatten fremgår det, at den danske regering mener, at det fortsat bør være tilladt at bruge gummigranulat fra udtjente bildæk i kunstgræsbaner.

Regeringen vil i stedet indføre krav om foranstaltninger på banerne, som hindrer udledningen af mikroplast. Denne holdning er vi som miljø- og forbrugerorganisationer helt uforstående over for.

EU’s kemikalieagentur (ECHA) fastslår, at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående forureningskilde med en udledning af bevidst tilsat mikroplastik på op til 16.000 ton årligt. At udledningen skulle kunne stoppes med foranstaltninger, er EU ikke enig med den danske regering i. EU’s risikovurderingskomité (RAC) fastslår, at der er for stor usikkerhed omkring virkningen af sikkerhedsforanstaltninger som alternativ til et forbud.

Hertil kommer den særlige sundhedsrisiko fra gummigranulaterne, som helt bliver ignoreret, hvis der kun fokuseres på foranstaltninger. Granulat fra bildæk indeholder nemlig en række skadelige kemikalier, blandt andet PAH’er, som er en gruppe stoffer, der er meget sundhedsskadelige, herunder kræftfremkaldende, og desuden 6PPD samt en række tungmetaller.

Forbud betyder ikke en fremtid uden kunstgræsbaner

Flere aktører har udtrykt bekymring for at et forbud mod gummigranulat vil have store konsekvenser for fremtidens kunstgræsbaner, som i Danmark har stor betydning for idræts- og kulturlivet.

Men EU’s forslag indebærer en seksårig overgangsperiode, som giver rig mulighed for, at man rundt i de danske kommuner og fodboldklubber kan afsøge de alternativer til gummigranulat som allerede findes, og som nogle kommuner allerede bruger.

Også efter et forbud vil danske børn, unge og voksne idrætsudøvere altså kunne anvende kunstige fodboldbaner og dyrke idræt året rundt – og heldigvis for det.

Overgangsperioder på op til 12 år er uambitiøst
På nogle punkter bør Kommissionens forslag være endnu mere ambitiøst. Det gælder de meget lange overgangsperioder for bestemte sektorer, herunder 12 år for læbe- og negleprodukter og make-up. For hvert år udledningen af tilsat mikroplast fortsætter, skader det miljøet og naturen, påvirker vores fødevareforsyning og potentielt vores sundhed.

Derfor bør enhver overgangsperiode være grundigt retfærdiggjort, eksempelvis fordi produkterne er vigtige i sundhedsøjemed eller for den grønne omstilling. Dette kan ikke siges at være tilfældet for læbe-, negle- og make-up-produkter. Dette fremhæves også i et åbent brev fra dele af kosmetikbranchen, hvis produkter allerede er fri for mikroplast. Vi anbefaler på den baggrund, at overgangsperioden forkortes til maksimalt seks år.

Desuden vil vi kraftigt opfordre regeringen til at arbejde for, at bionedbrydelige polymerer, vandopløselige og flydende polymerer bliver omfattet. Her vil vi henvise til de bekymringer, der rejses af både EU’s risikovurderingskomité og i videnskabelige studier.

Afsendere:

Malene Høj Mortensen, public affairs-rådgiver, Plastic Change.

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Claus Jørgensen, projektchef, Forbrugerrådet Tænk.

Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget 1. marts. De fire organisationer har samme dag sendt et åbent brev til miljøminister Magnus Heunicke. Find brevet her forneden.

By |2023-11-23T14:56:40+01:001. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Et giftigt miljø kræver handling nu

Der findes i dag mere end 350.000 forskellige kemikalier i miljøet, og vi har langt fra tilstrækkelig viden om effekterne af dem alle. Det er påvist, at niveauet af kemikalier i vores omgivelser er nået et niveau, der gør uoprettelig skade på planeten og kræver hurtig handling. EU-Kommissionen beskriver forureningen med kemikalier som ”en trussel mod menneskers sundhed” og “en af de vigtigste drivkræfter, der bringer kloden i fare.”

Alligevel kan industrien uhindret bruge dem i produkter, lige fra legetøj til plejeprodukter, møbler og tekstiler. Det må stoppes, og her skal både EU og Danmark træde til.

EU-Kommissionen har lagt op til en ambitiøs opgradering og forstærkning af EU’s kemikalielovgivning REACH via deres ’Kemikaliestrategi for bæredygtighed’, fremlagt i 2020. Hvis oplægget forbliver ambitiøst, vil det betyde, at langt flere kemikalier vil blive forbudt og udfaset – ikke blot enkeltvis, men også som hele stofgrupper. Formålet er at sikre mennesker og miljø et giftfrit miljø, hvilket skal ske gennem omstillingen til sikre og bæredygtige kemikalier og produkter.

Men nu har EU valgt at udskyde revisionen af REACH. Ved at forsinke processen fastholder man mennesker og miljø i en situation, hvor skadelige kemikalier fortsat udledes og kan gøre skade. Det er ikke acceptabelt.

Derfor opfordrer Rådet for Grønomstilling til handling:

1. Skab et højt niveau af beskyttelse for menneskers sundhed og miljøet

EU-Kommissionen bør fremlægge det reviderede forslag til REACH-forordningen inden sommeren 2023. Det skal sikre følgende:

  • Brugen af skadelige kemikalier reduceres, så vi opnår et giftfrit miljø;
  • Forsigtighedsprincippet anvendes, når en opstået risiko skal håndteres hurtigt;
  • Lovgivningen opdateres, så den matcher den aktuelle forskningsmæssige viden,
  • Gruppe-restriktioner anvendes, når hele kemikaliegrupper skaber bekymring

2. Gør den cirkulære økonomi fri af skadelige kemikalier

  • Skadelige kemikalier forbydes i forbrugerprodukter – med størst fokus på produkter til særligt følsomme grupper; børn og gravide/ammende kvinder
  • Skadelige kemikalier skal holdes ude af genanvendelsen
  • Sørg for sikre grænseværdier for alle produktgrupper ved genanvendelse

3. Nedsæt forbrug og ressourcetryk

  • Nedsæt produktionen og anvendelsen af kemikalier
  • Reducer engangsbrug og optimer flergangsbrug – produkter, der repareres, opgraderes eller kan vaskes og genpåfyldes
  • Hold materialer af høj kvalitet i cirkulære loops, så ressourcer bibeholder deres værdi og kan udnyttes længst muligt

4. Indfør et nationalt forbud mod PFAS

Et EU-forbud mod den samlede kemikaliegruppe PFAS er på vej, men kan have meget lange udsigter. Det er den samlede udsættelse for PFAS, der skader mennesker og miljø. Og enhver sænkelse af dette niveau vil have en positiv effekt. Derfor er det af afgørende betydning, at hanen lukkes hurtigst muligt.

  • Der skal hurtigst muligt sikres en fuldstændig udfasning af brugen af PFAS
  • Sæt krav til renseanlæg omkring oprensning af PFAS, så udledningen til vandmiljøet stoppes
  • Pesticider skal omfattes af forbuddet for at sikre højest mulig beskyttelse samt lette byrden for renseanlæg. Således sikres også en fornuftig genanvendelse af slam.

Fri for skadelige kemikalier

Skadelige kemikalier øger risiko for kræft og diabetes og kan forstyrre børns hjerneudvikling og vores hormonsystem. Samtidig truer det miljøet omkring os.  

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for at gøre vores hverdag og miljø helt fri for skadelige kemikalier.  Læs mere på rgo.dk/kemikaliekrisen 

By |2024-01-16T15:56:53+01:0027. februar 2023|Nyhed, Positionspapirer|0 Kommentarer
Læs mere

Klimarådets afgiftsanalyse for landbruget understreger behovet for omlægning til plantebaseret produktion

Klimarådets analyse viser, at vi med en klimaafgift på 750 kr. per ton CO2 ikke når målsætningen på 55-65 procent med kendte teknologiske løsninger. Omlægning af produktion i landbruget er derfor en nødvendighed – også med øje for det langsigtede mål om klimaneutralitet. Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på konklusionen, men savner inddragelse af kombinationsløsning med produktafgift. Analysen understreger, at tekniske løsninger ikke kan stå alene, men bør gå hånd-i-hånd med omlægning af produktion fra animalsk til plantebaseret.

”Fremtidige teknologier, fx pyrolyse og fodertilsætningen Bovaer, medtages ikke i analysen, og den giver dermed et realistisk indblik i, hvor langt vi kan nå med realisérbar og omkostningseffektiv teknologi. Konklusionen er klar: teknologi får os langt, men en omlægning af særligt kvægbedrifter er nødvendig for at indfri både kort- og langsigtede klimamål,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, der er rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Kombinér klimaafgiften med en afgift på klimabelastende fødevarer
Klimarådet foreslår en afgift på 750 kr. per ton CO2, der indføres hurtigst muligt, samt at afgiften øges efter 2030 af hensyn til målsætning om klimaneutralitet. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler dog, at en høj klimaafgift kombineres med en produktafgift samt et bundfradrag for konkurrenceudsatte dele af erhvervet.

”Kombinationen af en høj emissionsafgift med bundfradrag og en tilsvarende produktafgift vil fortsat tilskynde til investeringer i teknologiske løsninger. Samtidig vil produktafgiften flytte forbruget mod mindre klimabelastende produkter og dermed understøtte omstillingen mod en mere plantebaseret fødevareproduktion,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen

Vi bør omlægge til plantebaseret produktion
Klimarådet forholder sig i rapporten ikke til, hvordan vi bør omlægge dele af produktionen. Rådet for Grøn Omstilling finder det dog afgørende, at vi omlægger til plantebaseret produktion, da svineproduktion, trods lavere klimapåvirkning, har store konsekvenser for vandmiljø og natur. Samtidigt bør vi, som rapporten nævner, forbedre støtteordninger til ekstensiv afgræsning for kvæg. En sådan afgræsning har en positiv effekt på næringsstofforvaltning og biodiversitet, modsat intensivt kvægbrug.

”Vi skal mod en mere plantebaseret produktion. Og så skal vi undgå, at ikke-rentable kvægbrug omlægges til svinebrug, da den store og intensive svineproduktion allerede har omfattende negative konsekvenser for vandmiljø og naturarealer – både pga. forurening og det store arealforbrug til dyrkning af foder,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen

Baggrund for kombinationsafgift

Kombineres en høj emissionsafgift med et bundfradrag og en tilsvarende produktafgift, vil man bibeholde incitamentet til investeringer i teknologiske løsninger, hvis betaling efter bundfradrag fortsat vil være min. 750 kr. per ton CO2. Bundfradraget indføres for konkurrenceudsatte dele af erhvervet og mindsker lækageeffekten.

Produktafgiften modsvarer bundfradraget og indføres for de mest klimabelastende fødevarer som kød, ost og smør. Produktafgiften pålægges også importerede varer og modvirker derfor den reducerende effekt på konkurrenceevne for dansk landbrug. Produktafgiften vil samtidigt flytte forbruget og understøtte omstillingen til plantebaseret fødevareproduktion.

By |2024-01-23T16:32:21+01:0020. februar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Endelig sætter nye EU-regler fart på PtX-eventyret

Danmark og Europa står overfor en sand energirevolution, når vi skal erstatte flybrændstof, bunkerolie og fossil gas i industrien med grøn brint. Derfor er reglerne for produktion af grøn brint uhyre vigtige. De skal sikre, at de mange millioner tons brint produceres med grøn vedvarende strøm og ikke fører til øget forbrug af kul og gas i energisektoren.

”Klare regler for grøn brint er afgørende for omstillingen af Europas fly, skibe og dele af den tunge industri. Mange investorer og virksomheder har ventet på at komme i gang med at producere fremtidens grønne energimolekyler, og ikke mindst de enorme mængder vedvarende energi det kræver. Med dagens udmelding sætter Kommissionen fart på udbygningen af grøn strøm i hele Europa,” siger Rasmus Bjerring Larsen, der er klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

En fornuftig balance

Det har været omdiskuteret, hvor strenge krav om brug af grøn strøm, der bør stilles til brintproducenterne. I den endelige tekst fritages brintanlæg i drift før 2028 frem til 2038 fra kravet om udelukkende at bruge grøn strøm.

”I det store og hele rammer Kommissionen en acceptabel balance mellem høje krav til brug af grøn strøm og fleksibilitet, så producenterne kan komme i gang. En overgangsfase for first-movers er fornuftig, om end ti års fritagelse fra krav om grøn strøm er for meget. Beslutningen bør heller ikke føre til overdreven hype af brint og PtX, som kun skal bruges der, hvor vi ikke kan elektrificere,” siger Rasmus Bjerring Larsen.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at Europa-Parlamentet og medlemslandene godkender Kommissionens udspil.

Baggrund

Med RePowerEU planen har EU sat mål om at producere 10 millioner tons grøn brint i 2030 – og importere yderligere 10 millioner tons. For at producere 10 millioner tons brint kræves tæt på 500 TWh, svarende til Frankrigs samlede årlige elforbrug.

Reglerne for produktion af grøn brint gælder også for import af brint fra tredjelande.

By |2024-01-23T16:38:42+01:0014. februar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Opbremsning af åben dør-ordning er et chok i grønt innovationskapløb

Regeringen har skabt dyb usikkerhed om Danmarks grønne omstilling af energisektoren. Desværre. Beslutningen om at stille åben dør-ordningen for havvind i bero er et granatchok for de markedsoperatører, der er klar til at levere op imod 23 GW ekstra grøn strøm. Det er næsten dobbelt så meget som de 12-13 GW havvind, som statens offentlige udbud og nye energiøer sikrer i 2030-32. Vi har hårdt brug for meget mere vindenergi, hvis vi skal frigøre os fra afhængigheden af Putins fossile brændsler og løse klimakrisen.

I følge Energistyrelsen er det nødvendigt at bremse op for åben dør-projekterne, fordi de muligvis er i strid med EU´s statsstøtteregler. Det virker dog som et pseudoargument, for så sent som i december godkendte Europa-Kommissionen den nye tyske vindstrategi, der uden forundersøgelser og uden betaling til staten lader private operatører bygge vindmølleparker i Nordsøen. EU har under indtryk af coronapandemien og energisikkerhedskrisen lempet kraftigt på statsstøttereglerne. Og den 30. december trådte en ny EU-forordning også i kraft, der skal sikre hurtig tilladelse og sagsbehandling for vedvarende energi, som er ”en væsentlig samfundsinteresse.” Den officielle forklaring fra Energistyrelsens side virker ret svag.

Her forleden kom det også frem, at det ikke er Kommissionen, der har grebet ind, for den danske regering har selv henvendt sig til dem. Det gør situationen endnu mere bizar. Desuden har Danmark siden 1996 ført en åben dør-politik i Nordsøen, der har givet fossile giganter ret til at hive olie og gas op af undergrunden.

Skader tilliden og vilkårene

Beslutningen om at sætte åben dør havvindmølleprojekterne i bero er ekstremt bekymrende, for vi står i en historisk energisikkerhedskrise, der kræver hurtig handling. I december skrev SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag, at den ville sætte turbo på den grønne omstilling og sikre hurtig implementering. Men nu føres en go-stop politik, der skader tilliden til de fremtidige investeringsvilkår i Danmark. Mens nabolande som Tyskland har skiftet gear for at speede den grønne omstilling op, hakker Energistyrelsen bremsen i. Det udløser en kæde af negative sideeffekter. Det rammer også borgmestre fra Frederikshavn til Lolland. De kystnære havvindmølleparker skal levere energi til de nye Power-to-X fabrikker, som sikrer nye arbejdspladser, der kan fremstille grønne brændsler til luftfarten og skibsfarten.

Energistyrelsens bureaukratiske overforsigtighed skader mange. For Danmark som en grøn frontløbernation er det rigtig skidt. Konsortier som CIP-Ørsted var endda klar til at levere 5,2 GW vindenergi i 2027-28. I stedet for at frisætte markedskræfterne til at accelerere den grønne omstilling, ender man måske med at bruge 3 år i Energistyrelsen på at kortlægge hele Nordsøen. Kostbare år i en historisk dyb energisikkerhedskrise.

Hvis ikke regeringen meget hurtigt finder en fornuftig løsning, vil Danmark ikke have grøn strøm nok i 2030 til de Power-to-X fabrikker, der er på vej, og som har potentiale til at skabe et nyt dansk erhvervseventyr. I de næste 10-15 år skal vi skaffe grøn strøm nok til millioner af elbiler og elektrificering af industrien, landbruget og varmesektoren, som kan spare CO2 og sikre langt større energieffektivitet. Det er et must win battle, hvor de værste bureaukratiske snubletråde skal skæres væk. Hver dag og måned, der spildes, er kritisk. Hvad kan der gøres?

I klimaaftalen om grøn strøm og varme, som et bredt flertal af Folketinget indgik den 25. juni sidste år, gav man håndslag på at forene ”ambitionerne om massiv grøn omstilling med godt købmandskab. Det skal sikre, at Danmarks havarealer og havvindsressourcer bidrager til fremtidens velstand og velfærd, og at Danmark opnår størst mulig indtægt og gevinst for det danske samfund, borgere og virksomheder i respekt for natur og biodiversitet.” Her må man anerkende, at de mange åben dør-projekter ikke helt lever op til det.

Staten fik 2,8 mia. kr. ind ved udbuddet af Thor havvindmølleprojektet ud for Thorsminde. Selv om åben dør-områderne ikke ligger i så attraktive områder, ville staten garanteret kunne hive dusinvis milliarder hjem, hvis åben dør-projekterne sendes ud i offentlige auktionsrunder. Desuden har markedssituationen ændret sig siden 2021. De europæiske elmarkedspriser er presset op, fordi de er koblet til gaspriserne, som er steget kraftigt under krigen i Ukraine. Og i de kommende år er der udsigt til højere elpriser, hvilket øger sandsynligheden for, at havvindmølleprojekterne bliver endog meget lukrative. Kan den siddende regering – og de andre partier bag sommerens forlig – forklare vælgerne, at de gav åben dør-områder gratis væk, og energiselskaberne i flere år frem måske henter overnormale profitter hjem? Det kan blive svært.

Tempoet skal op

Men der skal også handles nu. Hastigheden må nogle gange prioriteres over drømmen om perfekte modeller. Det handler om lederskab og balance. Uden en hurtig acceleration med meget mere vedvarende energi kan vi ikke frigøre os fra de fossile brændsler. Det handler om Danmarks energisikkerhed i fremtiden. I stedet for at presse citronen for hårdt og blive for grådig, er det i samfundets interesse at få sat tempoet op. Behovet for høj hastighed taler for at give grønt lys til ansøgerne i åben dør-ordningen, men der mangler forundersøgelser og etableringstilladelser, så der er stadig en chance for at justere rammerne for, hvordan selskaberne kan udnytte og sælge elektronerne videre. Her er det ekstra ærgerligt, at regeringen endnu ikke har etableret den operative stab, NEKST, der kan sætte beslutnings- og handletempoet op. For lige nu går det alt, alt for langsomt.

Derfor anbefaler vi i Rådet for Grøn Omstilling, at alle forligspartier bag sommerens forlig hurtigst muligt sætter sig sammen og finder en konstruktiv løsning på den krise, som mandagens opbremsning har skabt. I stedet for at spilde tiden på sikkert ikke-eksisterende problemer med EU´s statsstøtteregler, er der brug for håndfast handling. Tænk gerne ud af boksen. Hvad hvis man f.eks. giver konsortierne bag åben dør-projekterne mulighed for at betale et upfront-beløb, der pr. gigawatt svarer til Thor-projektet? Enkelte operatører er villige til det. Alternativt kunne man kræve ekstra bidrag til udbygning af transmissionsnettet og kritisk infrastruktur, hvor der venter store investeringer i de kommende år. Eller også kunne man lave en ny model for overskudsdeling. I åben dør-lovgivningen kræves mindst 20 pct. medejerskab til de lokale. Denne ramme kunne f.eks. hæves til 40-50 pct., så det lokale samfund og/eller staten sikres en rimelig overskudsdeling. Eller man kan kræve en fast lejebetaling. Forligskredsen bør aftale, hvad der er bedst.

Hvis man løser den aktuelle åben dør-krise klogt, kan Danmark godt levere 30 GW havvind i 2030-31. Men der er brug for endnu mere, hvis vi skal skabe et 100 pct. bæredygtigt energisystem i Danmark og oveni eksportere mere grøn strøm til andre EU-lande. Derfor bør regeringen invitere forligspartierne til at skrue op for handlingstempoet. Meget mere vind- og solenergi til havs og til lands er en afgørende forudsætning for at løse klimakrisen, der også truer biodiversiteten.

En fair og transparent model

Inden sommeren 2023 bør staten lave et klyngeudbud for 10-20 GW ekstra vedvarende offshore energi i danske farvande. Der er ikke brug for tre års kortlægningsøvelser i Energistyrelsen på at finde areal til det. Indfør en ny model for overskudsdeling, så konsortierne ikke skal frontloade betalingen til staten, som det skete ved Thor-udbuddet. Med inspiration fra kulbrintebeskatningen bør man lave løbende overskudsdeling f.eks. i en 40-årig lejeperiode. En sådan model er fair og transparent, og den giver konsortierne bedre likviditet til at øge investeringerne i mere havvind. Så er det lettere at sikre hurtigere opskalering. Staten bør være mere fleksibel ift. specifikke arealkrav, så konsortier får friere hænder til at bestemme, hvor mange vindmøller, der opstilles i de udlagte arealer. I Nederlandene er vindmølletætheden tre gange så stor som i de danske dele af Nordsøen. Tænk teknologineutralitet ind, så koncessionszonerne ikke kun åbner for mere havvind, men også tillader solceller og bølgeenergi, såvel som PtX-anlæg med brintproduktion på platformene. Lav parallelle miljøgodkendelser, så man hurtigere kan komme fra tilbud til færdige vindmøller. Og begræns gerne fiskeriets bundtrawl, der ødelægger havbunden og lad vindmøllesoklerne åbne nye gydepladser. Staten bør i de nye udbud stille høje krav om, at alle markedskonsortier som minimum skal leve op til udvalgte miljøparametre ift. målbare CO2-udledninger i livscyklus. Kræv gerne 40-50 års levetid for møllerne og medtænk hensyn til biodiversiteten. På den måde kan vi få et innovationskapløb mod toppen i stedet for et kapløb mod stadig mere handlingslammelse.

Denne kronik er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Altinget den 9. februar 2023.

By |2023-11-24T09:20:54+01:009. februar 2023|Kronik|0 Kommentarer
Læs mere

Ukrainekrigen har sat turbo på den grønne omstilling i energisektoren

Putins krig i Ukraine har sendt rystelser igennem det europæiske energisystem, hvor den har udløst økonomisk uro og politiske panikreaktioner. Men der er også lyspunkter. Nye tal fra energitænketanken EMBER viser, at vi i det forløbne år har set en kraftig stigning i sol- og vindenergi. Den udgør nu 22 pct. af elproduktionen i EU, hvormed den, for første gang, overhaler gassen. Sol- og vindenergi dækker dermed en fjerdedel af den gas, som EU-landene importerede fra Rusland i 2021. Derved sparer EU-landene €49 mia. gasimport.

Frigørelsen fra Putins fossiler har været svær. I 2021 kom 40 pct. af EU-landenes naturgas samt 27 pct. af olien og 47 pct. af alt kul fra Rusland. Krigen udløste en perfekt storm. En storm, der blev forstærket i kulminationen af gamle franske atomkraftværker, der var til reparation, og Europas værste tørkeperiode i 500 år, der gjorde, at vandkraftværkerne leverede mindre strøm til elnettet.

Det skar 7 pct. af den normale elektricitetsforsyning fra atomkraft og vandkraft. Solceller og vindkraft har til gengæld dækket 5/6 af det gab. Samtidig er udbygningen med energieffektive varmepumper eksploderet. I 2021 blev der solgt knap 2,2 mio. varmepumper. I flere lande som Polen, Østrig, Italien og Holland er salget fordoblet i 2022, og i Tyskland steg det med 53 pct.

Energisikkerhedskrisen er langt fra overstået

De europæiske gaslagre var d. 1. februar fyldt op til 71 pct., takket være blandt andet ekstra import af flydende gas fra USA og Mellemøsten. Da denne vinter er mildere, og borgerne har sparet på både el og varme, er priserne faldet og forsyningen har været tilstrækkelig.

Men der er behov for fortsat at spare på energien og at accelerere udbygningen af sol- og vindenergi, hvis vi skal komme helskindet gennem næste vinter uden forsyningsproblemer. Tænketanken Bruegel vurderer, at EU-landene skal spare mellem 13-20 pct. Af gasforbruget (målt over et fireårigt gennemsnit) for at have gas nok næste vinter.

I det forløbne år har der været en del presseskriverier om, at kulkraften er vendt tilbage, og at kulminer i Tyskland er genåbnet. Det er skadeligt i forhold til EU’s klimamål om at reducere CO2-udledningerne med 55 pct. frem mod 2030. EMBER viser, at elværkerne brugte 7 pct. mere kul i 2022, men i de sidste fire måneder faldt andelen af kul igen. De forudser, at kul mister pusten i 2023. Selv om flere medlemslande i det forløbne år har fyret mere kul, træmasse og flydende gas af, som alle er skadelige for klimaet, er energiforsyningen samlet blevet grønnere.

Fremtiden findes i sol- og vindenergi  

Det sidste års opskalering af vedvarende energi, nye skrappere krav til energieffektivisering og Kommissionens REPowerEU-plan kan måske bringe CO2-udledningerne ned med 58-60 pct. Fra 1990 til 2030, vurderer Climate Action Tracker. Det er ekstremt positivt.

Sol- og vindenergien ventes fortsat at boome. Målt på livslange omkostninger er de i dag de billigste energikilder, og det taler for en hurtigere opskalering. På bare fire år er solenergi fordoblet i EU til 209 GW i 2022, hvor der blev der føjet hele 49 GW til. Solrevolutionen ser ud til at gå meget hurtigere end tidligere forudset. I 2030 kan vi ramme 1000-1184 TWh solenergi i EU, hvis trenden fortsætter.

EU-landene får også brug for meget mere vindkraft i de kommende år, især hvis der skal være energi nok til Power-to-X fabrikkerne, der skal producere den næste generation af e-fuels til skibs- og luftfarten. Danmark er stadig frontløberen indenfor vindenergi, og selv om at udbygningen af vindkraft er gået i stå i de seneste år, kommer 55 pct. af elektriciteten fra vind. Danmark halter dog langt bag de bedste i forhold til opstilling af solceller.

Nederlandene er her en rollemodel. I 2015 stod solceller bag blot 1 pct. af den samlede elproduktion i Nederlandene, mens det i dag er over 14 pct. Nederlandene har nu cirka tre gange så meget solenergi i nettet som Danmark. Hollænderne har lavet en faktor 14-revolution på syv år. Forklaringen er attraktive udbud til solcelledevelopere, der bygger solceller på bar mark og på store tagarealer. Man har øget støtten til solceller på private hustage, lavet en bedre nettomålerordning og over 1 mio. hollændere er gået med i energifællesskaber fra neden.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Ræson den 7. februar.

By |2023-11-24T09:21:13+01:008. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Europas potentiale for batteriproduktion og selvforsyning

Europa har en af verdens mest ambitiøse klimapolitikker med et netto-nul mål i 2050. Men efter vedtagelsen af USA’s nye industrilovgivning, Inflation Reduction Act (IRA), tilbage august 2022, risikerer Europa nu at potentialet for den grønne omstilling svækkes og dermed mister den grønne førertrøje. IRA har ændret spillereglerne for industripolitik, noget som hidtil er blevet nedprioriteret i Europa. Derfor er Europa sat under massivt pres, når det kommer til at tiltrække og bibeholde grønne virksomheder, såsom battericelleproducenter og elbilproducenter, der ellers er væsentlige komponenter til at sikre grøn omstilling i Europa. Over halvdelen af alle litium-ion-batterier på EU-markedet i 2022 var produceret i Europa. Derfor har forventningen været, at EU bliver verdens næststørste battericelleproducent ved udgangen af årtiet – noget der nu er stor usikkerhed omkring.

På få måneder er investeringer i batterifabrikker, nye miner og elektriske køretøjer vokset i Nordamerika på grund af IRA. For at fremme den grønne omstilling i USA bliver der med IRA blandt andet stillet krav om, at 40 % af batterimetallerne skal komme fra USA eller en af deres frihandelspartnere, og at halvdelen af alle batterikomponenter skal fremstilles i Nordamerika fra 2024 for at få fuldt skattefradrag for elbiler. Batteriforsyningskæden for en elbil vil modtage op til 50 USD i tilskud pr. kWh batteri eller over en tredjedel af de samlede batteriomkostninger i dag. I praksis betyder IRA, at udenlandske virksomheder kan vælge at flytte deres produktion og salg fra EU til USA, fordi statsstøttereglerne i USA er mere fordelagtige end i EU. Det kan potentielt sætte en kæp i hjulet på den grønne omstilling i Europa. Derfor er EU nødt til lave et politisk modsvar til IRA, så EU ikke står til at miste store investeringer i forsyningskæden til f.eks. batterier.

Hvad bør Europas reaktion være på USA’s Inflation Reduction Act?

Det er nødvendigt at strømline statsstøttereglerne i henholdsvis Europa og USA, med fokus på produktionsstøtte til elbiler, vedvarende energi og råvarevirksomheder, som er direkte ramt af IRA. Europa bør indføre en grøn forenkling af reglerne, så det går hurtigere at producere grønne teknologier, såsom batterianlæg, frem for fx et kulkraftværk, som i dag tager lige lang tid. Derfor er der behov for at fremskynde udviklingen af ægte europæisk grøn industripolitik; en såkaldt Europæisk Suverænitetsfond (ESF) på minimum 350 milliarder euro bør etableres som modsvar til IRA via fælles gældsudstedelse i EU. ESF bør fokusere på at opskalere ekspertise inden for vedvarende energi (ikke fossile brændstoffer!), elektromobilitet og grønne batteriforsyningskæder, dvs. målrette de sektorer, der er direkte berørt af statsstøttereglerne i USA.

Europæisk potentiale med batterier og kritiske råvarer

Der er et stort potentiale for at Europa kan blive delvis uafhængig og selvforsynende af blandt andet batterier og kritiske råvarer til brug i el-køretøjer og energilagring. Men det kræver en stærk og fremadskuende industripolitik, der tager hånd om de fremtidige udfordringer Europa står overfor.

Et vigtigt skridt: Critical Raw Materials Act

En vigtig komponent i forhold til at komme i mål, er udfaldet af Critical Raw Materials Act. Her bør der sættes et højt forsyningsmål inden 2030, understøttet af en liste over “strategiske projekter” (i overensstemmelse med høje sociale- og miljøstandarder). Der skal være særligt fokus på raffinering og forarbejdning, samt på skalering af den europæiske genanvendelseskapacitet og udvinding af metaller fra eksisterende mineaffaldspladser i hele Europa. Strategiske partnerskaber, især med asiatiske og afrikanske nationer, bør understøtte den globale dimension og hjælpe med at bringe højere ESG-standarder og ekspertise til det globale syd.

Ovenstående tekst er baseret på en rapport fra Transport & Environments: ‘A European Response to US IRA – How Europe can use its soft and financial powers to build a successful electric vehicle value chain’. Dette er Rådet for Grøn Omstillings oversatte og komprimerede version af resumeet.

Find vores notat og anbefalinger forneden.

By |2024-01-23T16:38:51+01:0016. januar 2023|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Miljøfarlige stoffer skal fjernes, inden de ender i havet

Ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer er på ingen måder acceptabelt. Et renseanlæg ved Stignæs syd for Skælskør har hældt spildevand med skadelige kemikalier ud i havet ved Agersø Sund efter en behandling i deres anlæg. Ifølge to eksperter i miljølovgivning har Miljøstyrelsen blåstemplet en ulovlig udledning. Det skriver DR.

Men roden til hele problematikken er, at vi overhovedet tillader, at man kan udlede spildevand med skadelige stoffer til havet, når det har været igennem et renseanlæg. Det bør vi gøre noget ved.

Ringe krav til spildevand 

I starten af 2021 kom det frem, at vores drikkevand og vandmiljø flere steder i landet er forurenet med det giftige kemikalie PFOS, der bl.a. stammer fra brandslukningsskum. Den sag har fået miljøfarlige stoffer i vandmiljøet højere op på den miljøpolitiske dagsorden. Således har politikerne skærpet grænseværdierne for giftstoffet PFOS i drikkevand og jord herhjemme. 

Men når det kommer til spildevand, er der ikke sat grænseværdier for, hvad der må være i selve spildevandet. I stedet findes der fra EU’s side grænseværdier for, hvad der må være i det vandmiljø, man udleder til. Det betyder, at man i værste fald kan fortynde sig ud af problemerne. Det er, på trods af at miljøfarlige stoffer kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for plante- og dyreliv i havet. De kan bl.a. være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, og forskningen har vist mange eksempler på forstyrrelser i økosystemerne, som f.eks. kønsforstyrrelser hos fisk og snegle. 

Netop fordi man ved, at spildevand indeholder miljøfarlige stoffer, der kan være farlige for menneskers sundhed, har man lavet vejledende grænseværdier for spildevandsslam. Det spredes ofte på marker og kan dermed ende i vores fødevarer og landbrugsdyr. Men ingen har sat krav til, at renseanlæggene skal fjerne de miljøfarlige stoffer i spildevandet. Dette burde gå hånd i hånd. 

I Danmark er renseanlæg bygget til at rense spildevandet for næringsstoffer og organisk stof, men ikke for miljøfarlige stoffer. Det er vigtigt at have fokus på næringsstofudledningen, da vores særdeles intensive landbrug udleder enorme mængder næringsstoffer, som i høj grad bidrager til havmiljøets dårlige tilstand. Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal der være ‘god økologisk tilstand’ senest i 2027, og der skal gøres noget ved næringsstofferne. Samme direktiv stiller dog også krav til ‘god kemisk tilstand’ i vandmiljøet, men her har Danmark mildest talt sovet i timen. 85 procent af de danske kystvande er i ‘dårlig kemisk tilstand’. For resten af det danske vandmiljø – bl.a. søer og vandløb – står det i værste fald endnu værre til. Her har vi slet ikke målt på hovedparten af de områder, der er krav til. Alligevel har Danmark valgt at overhøre direkte kritik fra EU-Kommissionen, som går helt tilbage til 2012, og som blev gentaget i 2019. 

De målinger, der trods alt findes, viser, at vi via spildevand, vandløb og luften forurener havet med bl.a. fluorstoffer, flammehæmmere, PAH’er, medicinrester og pesticider. Og det er blot et udvalg af mange flere typer af miljøfarlige stoffer, som kan ende i vandmiljøet omkring os. Ikke alle er skadelige, men mange er. Og vi ved altså ikke, hvad og hvilke koncentrationer af kemikalier vi og vores børn bader i, eller hvad fisk og muslinger er omgivet af og optager via føden. Målerne ved badestrande og havnebade tjekker for bakterier, ikke kemikalier og andre miljøfarlige stoffer. 

Grønne toner fra EU 

Den store udledning af miljøfarlige stoffer skyldes primært to ting – dels at vi ikke i tilstrækkelig grad forbyder og på anden vis regulerer de kemikalier, der anvendes i byggeri, elektronik, cremer og andre forbrugerprodukter, dels at vi har for få krav til, hvad der udledes til vores vandmiljø, f.eks. via renseanlæg. 

De seneste år har vi heldigvis set en tendens til, at EU tænker bæredygtighed ind, når nye strategier og lovforslag fremlægges. I 2019 lancerede Kommissionen ‘EU’s Grønne Pagt’, der bl.a. fastsætter ambitionen om at opnå nulforurening og et giftfrit miljø. Som led i denne ambition præsenterede Kommissionen året efter ‘EU’s Kemikaliestrategi for Bæredygtighed’. Her så vi for første gang, siden EU’s kemikalielovgivning REACH blev vedtaget i 2006, reelt muligheden for en seriøs opgradering og forstærkning af lovteksten, herunder at langt flere kemikalier kan blive forbudt og udfaset. Og i forlængelse af denne strategi har Kommissionen for nyligt fremlagt en køreplan. I dag undersøger man ét kemikalie ad gangen og tager ikke hensyn til, at mange ligner hinanden kemisk og dermed sandsynligvis også har ensartede effekter. Med denne køreplan lægges der op til, at grupper af kemikalier skal kunne forbydes på én gang, hvilket kan betyde forbud mod flere tusinde kemikalier ad gangen. Det hele skal dog stadig forhandles på plads og siden vedtages. Og seneste nyt er, at det hele er blevet udskudt og derfor sandsynligvis vil blive voldsomt forsinket.

Gemmer os bag uvidenhed 

Når det kommer til krav for spildevand, har EU kun få initiativer for at begrænse kemien i vandmiljøet. Det er et overset – nærmest helt ignoreret – miljøproblem. Forurening med næringsstoffer er derimod et veldefineret og anerkendt problem, og man kender konsekvenserne. Vi ved simpelthen alt for lidt om de effekter og konsekvenser, som miljøfarlige kemikalier har for vand- og havmiljøets økosystemer. Måske er det netop derfor, at vi fortsat ikke måler i tilstrækkelig grad, selvom Kommissionen har været efter os. Vi har længe gemt os bag denne ‘lykkelige’ uvidenhed. Men vi ser heldigvis lyspunkter. Et eksempel er det partnerskab for miljøfarlige stoffer, som den tidligere miljøminister har nedsat under strategien for miljøfarlige stoffer. Her sættes der netop fokus på vidensindsamling med henblik på genbesøg af vandområdeplanerne i 2023/24. Det vil også være afgørende, at regeringen sikrer midler til at styrke Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø (NOVANA), så vi kan blive meget klogere på, hvad der gemmer sig af kemikalier i vandet, og hvilke effekter de har. Og ikke mindst vil det være afgørende, at den nye regering får formuleret en national handlingsplan for PFAS der reelt vil afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger, som lovet i regeringsgrundlaget.

Der skal renses 

Ud over at vi skal måle mere på havets kemiske tilstand, så ligger især ét initiativ lige til højrebenet. Fra husstande, industri og hospitaler ryger der massive mængder miljøfarlige stoffer til renseanlæggene, som ikke er bygget til at fjerne alle disse stoffer. Men rent faktisk har mange danske miljøteknologiske virksomheder allerede en række effektive renseløsninger, som endda også ofte er mere energieffektive end konkurrerende teknologier. Dem burde vi kigge på og udbrede til hele landet. Miljøministeriet herhjemme affejer dog disse teknologier med, at det er for dyrt. Men har vi i virkeligheden råd til at lade være? Og vil vi virkelig sidde EU’s krav til ‘god kemisk tilstand’ i vandmiljøet overhørig, når det skal være opfyldt senest i 2027? Det kan vi simpelthen ikke. Omkostningerne ved at lade stå til er alt andet lige langt større, da det vil gå ud over havmiljøet, fisk, muslinger og kystsamfundene. Desuden er antallet af forskellige kemikalier og den mængde, vi anvender, historisk kun gået en vej – opad. 

Løsningen er derfor klar. Politikerne skal hurtigst muligt sørge for, at alt vand, der udledes i miljøet, renses for miljøfremmede stoffer. Det gælder rensning af vand på både centrale og decentrale renseanlæg (f.eks. industri og hospitaler). Og der skal stilles lovkrav om, at danske renseanlæg skal reducere deres udledning af miljøfarlige stoffer. Samtidig skal skadelige kemikalier, i nogle tilfælde hele stofgrupper, forbydes og udfases. Det er virkelig på høje tid, at Danmark lægger sig i selen for at skabe et rent hav for alle. 

Af Lone Mikkelsen

By |2023-11-23T14:58:33+01:009. januar 2023|Kronik|0 Kommentarer
Læs mere

Det er for tidligt at dømme regeringens klimaplan ude

Af Bjarke Møller

Hvordan tackles klima- og energisikkerhedskrisen? Det bliver en afgørende syretest for vælgernes bedømmelse af den nye flertalsregering, for klima og energi var vælgernes topprioritering før valget – sammen med sundhed.

Derfor er det positivt, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har fremlagt et regeringsgrundlag, der lover den mest ambitiøse klimapolitik nogensinde. De kalder klima- og biodiversitetskrisen »vor tids største udfordring«. Intet mindre.

Alligevel har klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiseret SVM-regeringen for ikke at levere en »resolut plan for den danske grønne omstilling«. Venstrefløjen er stærkt kritisk, og Dagbladet Information har på lederplads skrevet, at regeringen »svigter den grønne omstilling«.

I Rådet for Grøn Omstilling synes vi, at det er alt for tidligt at dømme regeringen ude. Regeringsprogrammet rummer en række ambitiøse målsætninger, som venter på at blive indfriet. Det er et fremskridt, at regeringen fremrykker målet om klimaneutralitet til 2045, og at Danmark skal være en klimapositiv nation med 110 procent CO₂-reduktion i 2050.

Skaber fremdrift

Ja, det er let at fremsætte langsigtede mål og lave retoriske skrivebordsøvelser. Men det gør en forskel. Ligesom 70-procentmålet i klimaloven. Selv om der har været for meget hockeystav i de seneste år, er der lavet flere grønne forlig, som har skabt fremdrift.

Klimarådet har dog dokumenteret, at Danmark med den nuværende politik ikke lever op til Parisaftalens ambitiøse målsætning om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader celsius. Der er derfor brug for flere, hurtige og markante reduktioner af drivhusgasser.

Da regeringen har et solidt flertal, kan den ikke give dårlige undskyldninger. Ellers bliver det ekstremt pinligt. Men regeringen har lovet at fremlægge en klimaafgift, der åbner for en afgift på slutproduktet og vil udtage flere lavbundsjorder. Samtidig vil man lave en ny lov for natur og biodiversitet og plante 250.000 hektar ny skov.

Regeringen bør sætte et højt handlingstempo og ikke vakle i forbindelse med at sikre 30 procent beskyttet natur i 2030, som er EU-målet. I Rådet for Grøn Omstilling har vi masser af forslag til, hvordan man kan udvikle en grønnere vision for landbruget, en ny bioøkonomi og klogere forvaltning af bioressourcerne.

Regeringen har selv sat barren højt og vil muligvis løfte 2030-klimamålet. Det er på høje tid. I det mindste bør man løfte det nationale reduktionsmål til 78-80 procent, så Danmark tager sin del af ansvaret for at holde sig inden for Parismålet om 1,5 grader. Samtidig bør vi mindst halvere Danmarks forbrugsaftryk frem mod 2030, for den barske sandhed er, at vores forbrugsbaserede CO₂-udledninger kun er sænket med 20 procent siden 1990. Danmark skal gøre det meget bedre, hvis vi vil være en grøn frontløbernation. Målt på det globale forbrugsaftryk pr. indbygger ligger vi desværre i den tunge ende af EU, kun overgået af Luxembourg.

Ordene forpligter

Det er opløftende, at regeringen blandt andet vil nedbringe klimaaftrykket på offentlige indkøb, i transporten og ved opførelse af offentlige bygninger. Det er meget positivt, at SVM-regeringen opretter en national energikrisestab, NEKST, der skal sikre en hurtigere udbygning med vedvarende energi og grøn varmeforsyning, så vi kan blive fri af Putins fossile energi. Det var også en af hovedanbefalingerne i Mandag Morgens Grønbog for et Bæredygtigt Energisystem, som jeg var hovedforfatter til.

Det tegner godt, at regeringen vil lave en ny koncessionsmodel for udbygning af havvind. Nordsøens og Østersøens vinde skal sættes mere fri, markedsaktørerne skal have større handlerum, der skal laves overskudsdeling, og miljø- og biodiversitetshensyn skal tænkes ind fra starten af. Vi skal producere meget mere grøn strøm til havs og på land, så vi kan frigøre os fra Putins fossiler. Der er ingen tid at spilde, bureaukratiske snubletråde skal klippes over, havne skal udvides, og den nye grønne infrastruktur bør prioriteres langt højere. Den nye klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), ved om nogen, hvad der er på spil.

Noget kritik af regeringsgrundlaget er dog også berettiget. Regeringen kalder klimakrisen for vores generations største udfordring, men den errykket ned som kapitel fire i regeringsprogrammet. Efter akutte reformer, velfærds- og strukturreformer for at øge arbejdsudbuddet. Klimaet burde være sat først.

Justeringerne af arbejdsudbuddet øger BNP med en procent i 2030. Men det ligner småstatspolitik i forhold til, at fremtidens klimaregning med den nuværende politik nemt kan stige til flere procent af BNP i 2030’erne, hvis vi væltes omkuld af klimatiske tipping points.

Der er stadig for meget af den gamle udbudsøkonomiske og klassiske tilgang til strukturreformer i regeringsprogrammet. Business as usual går ikke længere. Skal SVM huskes som en reformregering, der virkelig tog ansvar for Danmark, bør den bringe klimaet og grønne strukturreformer ind i hjertet af den økonomiske politik. Ekstrem høj energi- og ressourceeffektivitet er langt mere afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne end at presse arbejdskraften lidt mere. Og det kræver store, målrettede og strategiske investeringer i at frigøre os fra den fossile afhængighed.

Vores anbefalinger

I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi et moratorium for investeringer i nye motorveje, broer og fossil infrastruktur, så der frigøres arbejdskraft til at udrulle fjernvarme, installere varmepumper og lave en massiv udbygning af energinettet. I de næste 15 år er der ifølge Rambøll behov for at investere op imod 80 milliarder kroner i at forstærke det nedslidte elnet. 

Det er også ekstremt vigtigt, at regeringen laver en national energispareplan. Den samlede energiligning går aldrig op, og der vil ikke være grøn strøm nok til den nye generation af Power-to-X- anlæg, hvis ikke vi overalt i samfundet sparer på energien og investerer i høj energieffektivitet. Det er godt, at regeringen vil have mere energieffektivisering i både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger, men regeringsprogrammet mangler konkrete forslag. Finansloven for 2023 bør levere på det.

Vi har en flertalsregering, der kan presse på fra toppen, men samtidig bør man mobilisere en grøn folkebevægelse, der kan sikre energibesparelser, lave energirenoveringer og opbygge lokale energifællesskaber for vedvarende energi. I en æra med høje energipriser, der sætter tryk på inflationen, bør regeringen investere målrettet i at sænke energiforbruget og give gode rammevilkår til de virksomheder og kommuner, som leverer på det. De kan hente inspiration i præsident Bidens Inflation Reduction Act.

Allerede i 2023 bør Nordsøen åbnes for en accelereret udbygning med offshorevind. Gerne, så vi kan nå op på 30 GW i 2030. Samtidig bør vi i de næste tre-fire år måske syvdoble med sol- og vindenergi på land. Det gøres hurtigere på land end til søs. Gør det attraktivt for lokale borgere, kommunerne, fjernvarmeselskaberne og virksomhederne at sige »yes, in my backyard«.

Det er positivt, at SVM-regeringen har åbnet døren på klem til en mere strategisk industripolitik i Europa, og at man lover at føre en aktiv finanspolitik. Det får vi virkelig brug for. Regeringens afgørende syretest er, om finansloven for 2023 afsætter flere milliarder til investeringer i den grønne omstilling. 

Frigørelsen fra fossile brændsler kan kun gå for langsomt.

Denne kronik er blevet bragt i Information.

By |2023-11-24T09:22:38+01:006. januar 2023|Kronik|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top