Om Helene Chéret

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Helene Chéret has created 117 blog entries.

Godt nyt til fodboldspillere og miljøet: EU forbyder mikroplastik på kunstgræsbaner

EU har nu vedtaget et forbud mod mikroplastik på kunstgræsbaner. Det er en vigtig beslutning, som kommer spillernes sundhed og miljøet til gavn. Sådan lyder meldingen fra Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

”Dette forbud vil betyde, at spillere, både børn og voksne, i fremtiden ikke skal udsættes for de skadelige kemikalier fra mikroplasten. Gamle findelte bildæk er blevet brugt i flæng som fyldmateriale på kunstgræsbaner, men det sætter EU nu en stopper for. Så det er en vigtig beslutning for både spillernes sundhed og miljøet,” siger hun.

Indtil for nyligt lød meldingen fra den danske regering, at Danmark ikke ville støtte et forbud mod mikroplastik på kunstgræsbaner af hensyn til foreningslivet. Men i dag stemte regeringen alligevel for.

”Det er glædeligt, at den danske regering endte med at stemme for EU-Kommissionens forslag til et forbud mod anvendelsen af mikroplastik på kunstgræsbaner, og dermed var med til at sikre, at forbuddet blev en realitet,” siger Lone Mikkelsen.

Det bliver dog ikke et forbud, der umiddelbart kommer til at gælde med det samme. Men vi opfordrer til en hurtig implementering.

”Vi kommer til at vente en del år endnu, før forbuddet reelt træder i kraft. Desværre var Danmarks oprindelige modstand mod forbuddet med til at forlænge overgangsperioden, så vi nu skal vente otte år, før mikroplasten på banerne reelt er udfaset. Stor ros skal dog lyde til de danske kommuner, som allerede har truffet en beslutning om at gå foran og således kun anlægger nye kunstgræsbaner med andet fyld end mikroplastik,” siger Lone Mikkelsen.

By |2024-01-23T16:37:53+01:0027. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Daginstitutioner døjer med alvorlig støj, som stresser børn og voksne

Tidligere har Rådet for Grøn Omstilling vist, at mange danske institutionsbørn er udsat for skadelige kemikalier, høj partikelforurening og høje CO2-niveauer. Nye resultater fra samme projekt viser nu, at også støj er en faktor, som rigtig mange daginstitutioner har udfordringer med.

I 12 af 30 undersøgte institutioner bliver der i perioder målt lydniveauer over 80 dB(A). Hvis man på en arbejdsplads er udsat for det niveau i otte timer, vil Arbejdstilsynet stille krav om, at høreværn skal være tilgængelige. I en enkelt institution når niveauet over grænsen for, hvornår brug af høreværn er et krav (85 dB(A)).

De nye resultater vækker bekymring hos Lone Mikkelsen. Hun er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Så meget støj er ikke godt for nogen. Høje støjniveauer kan stresse de voksne i institutionerne, og vi må formode, at det samme er tilfældet for børnene – de har bare meget svært ved at give udtryk for det med ord. Sandsynligvis reagerer børnene på dette ved at lave endnu mere lyd.”

Arbejdstilsynet anser støj fra menneskelig aktivitet som potentielt psykisk belastende, hvis arbejdet indeholder store følelsesmæssige krav, arbejdet er kompliceret eller der ofte arbejdes med korte deadlines. Dette vil bl.a. vil omfatte daginstitutioner.

”Da lydkilden i dette tilfælde er mennesker, er dette et komplekst støjproblem, og noget helt andet end f.eks. støj på byggepladser og fabrikker. Resultaterne i denne undersøgelse peger på, at flere institutioner bør sætte støj på dagsordenen og udarbejde handleplaner,” siger antropologisk konsulent på Teknologisk Institut, Sára Finsdóttir.

Nogle af institutionerne har selv fundet gode måder at dæmpe støjen på, bl.a. ved at dæmpe belysningen og dele børnene op i mindre grupper. Selv om det ikke løser hele problemet, er det gode løsninger.

”Den gode nyhed er, at vi finder eksempler på institutioner, hvor de gør brug af simple værktøjer der skaber ro og trivsel. Disse gode eksempler skal vi sikre videregives,” siger Lone Mikkelsen.

Kontakt:

Lone Mikkelsen, projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 25792001,

Sára Finsdóttir, antropologisk konsulent på Teknologisk Institut, tlf. 72201841

Thomas Witterseh, seniorspecialist hos Teknologisk Institut, tlf. 72202311


Om projektet

Undersøgelsen er udført i 30 daginstitutioner i syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut. Målingerne er foretaget i november 2021 til april 2022, og Realdania har finansieret undersøgelse som led i foreningens indsats for at forbedre børns indeklima.

Find rapporten med resultater og anbefalinger til kommuner og institutioner her

Læs mere om projektet Indeklimaet i daginstitutioner.

By |2023-04-26T09:23:23+01:0026. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Flere gode grønne takter i finansloven

Sådan lyder meldingen fra Rådet for Grøn Omstilling efter, at regeringen, SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i dag præsenterede deres finanslovsaftale.

”Klimarådet spiller en helt afgørende rolle som en uafhængig vagthund i dansk klimapolitik, og det er en glædelig nyhed, at aftalepartierne har besluttet at give Klimarådet ekstra 15,5 mio. kr. i 2024. Der var lagt op til nedskæringer i Klimarådets sekretariat, og det er betryggende, at der nu er skabt ro om Klimarådets arbejde,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Han glæder sig samtidig over, at finanslovsaftalen tager fat på at gøre noget ved den omfattende forurening med de giftige fluorstoffer, PFAS.

Rigsrevisionen har lige rettet en skarp kritik mod Miljøministeriet og Forsvarsministeriet for ikke at have reageret på de gentagne og årelange advarsler mod PFAS-forureningen, der har truet drikkevand og menneskers sundhed. Det er derfor positivt, at finansloven afsætter foreløbig 10 mio. kr. til at søsætte nogle demonstrationsprojekter, der kan rense op efter forureningen, og at man nedsætter en videnstaskforce til at kigge på, hvordan man løser denne generationsforurening,” siger Bjarke Møller og fortsætter:

”Vi har kun set toppen af isbjerget, og det haster med at få stoppet forureningen med PFAS. I Rådet for Grøn Omstilling ser vi også gerne, at man indfører et nationalt forbud mod PFAS.”

Naturen er trængt i Danmark

Aftalepartierne bag finansloven har lovet hinanden, at der skal ske en væsentlig udbygning med vedvarende energi, og at man har i den forbindelse også afsat et mindre beløb på 2 mio. kr. til at sikre biodiversiteten, når der udbygges med havvind.

”Danmark skal sætte turbo på den vedvarende energi i de kommende år, hvis vi skal frigøre sig fra afhængigheden af de fossile brændsler, som stadig står bag 53 pct. af det danske energiforbrug. Det er en bunden opgave. Men den grønne omstilling af energisektoren må ikke ske på bekostning af biodiversiteten. Finansloven har afsat 2 mio. kr., og det er et lille plaster på såret. Der skal dog meget mere til. I dag er naturen trængt i Danmark, og størsteparten af de danske kystområder er i dårlig økologisk tilstand. Forhåbentlig bliver finanslovsaftalen snart fulgt op af konkrete politiske aftaler, så de vigtige naturhensyn og biodiversiteten sikres samtidig med udbygningen med sol- og vindenergi,” siger Bjarke Møller.

By |2023-04-24T15:54:10+01:0024. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Mange biobrændstoffer gør mere klimaskade end gavn

Biobrændstoffer fremstillet af afgrøder, som kunne være brugt til madvarer eller dyrefoder, kaldes 1. generations biobrændstoffer. De råvarer, som bruges til at lave biobrændstoffer til vores biler, kan ikke samtidig bruges som madvarer og foder, og derfor opstår der et behov for nye marker til at dyrke fødevarer.

Det er især i troperne, at der inddrages nye dyrkningsarealer. Når vi i Danmark vælger at dyrke raps til biodiesel, er der i sidste ende en stor risiko for, at der ryddes regnskov for at gøre plads til nye marker i Sydamerika eller Sydøstasien. Resultatet er, at mange af de biobrændstoffer, som dyrkes på marker i Danmark og Europa, har en meget høj indirekte klimabelastning (de mørkeblå og orange søjler i figur 1). Det kaldes i fagsprog ”direkte eller indirekte ændringer i arealanvendelsen”, også kendt som LUC eller ILUC, hvilket er kort for (indirect) land use change. Ofte er den samlede klimabelastning fra især biodiesel endda større end for fossil diesel.

Direkte og indirekte klimaeffekter af 1. generations biobrændstoffer. Kilde: Transport & Environment (2016): Globiom: the basis for biofuel policy post-2020

Affaldsbaserede biobrændstoffer har mindre klimabelastning, men mængden er begrænset

Der findes også biobrændstoffer med gavnlige klimaeffekter. Det er ofte, når brændstofferne er fremstillet af affaldsprodukter. Disse kaldes 2. generations eller avancerede biobrændstoffer, og de kan være en fornuftig overgangsløsning i sektorer, som er svære at elektrificere, fx langdistance sø- og luftfart. Vejtransporten bør derimod elektrificeres, da det er det billigste og mest energieffektive.

Der er imidlertid også udfordringer med 2. generations biobrændstoffer. Fx er det ofte en gråzone, hvornår et produkt er affald eller en ressource, som kan udnyttes bedre i andre industrier, og globalt set findes der ikke nok 2. generations biobrændstoffer til at omstille sø- og luftfarten. Disse sektorer bør derfor i højere grad omstilles med grønne power-to-x brændstoffer.

Aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten

Folketinget har tidligere vedtaget at udfase de mest klimabelastende biobrændstoffer. Det er bare ikke blevet til lovgivning endnu. I 2020 vedtog den daværende socialdemokratiske regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale om grøn omstilling af vejtransporten. Heraf fremgår det, at 1. generations biobrændstoffer løbende skal udfases og ”at nationale ILUC-værdier eller lignende, der tager højde for globale effekter ved produktionen af biobrændstoffer, skal indgå i den nationale regulering af biobrændstoffer hurtigst muligt og ikke senere end fra tidspunktet, hvor fortrængningskravet hæves i 2025”.

SVM-regeringen har i april 2023 lagt op til at øge brugen af biobrændstoffer og fortsætte brugen af de mest klimaskadelige biobrændstoffer – stik imod den tidligere folketingsbeslutning fra 2020. Læs mere her rgo.dk

By |2024-01-23T16:31:36+01:0020. april 2023|Artikel|0 Kommentarer

Unik fælles appel til EU-Kommissionen: EU skal udfase skadelige kemikalier hurtigst muligt

PFAS skal forbydes, og EU skal udfase brugen af de mest skadelige kemikalier i forbrugerprodukter. Formålet er at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Dette er nogle af anbefalingerne i et fælles brev, som Miljøminister Magnus Heunicke på vegne af medlemmer af Kemikalieforum har sendt til miljøkommissær Viginijus Sinkevicius. EU-Kommissionen arbejder med udmøntningen af EU’s kemikaliestrategi og skal i år lancere et forslag til reformen af EU’s kemikalielovgivning, REACH, fra 2006.

Kemikalieforum er nedsat af Folketinget og omfatter erhvervsorganisationer, grønne organisationer, forbrugerorganisationer, faglige organisationer, myndigheder, forskere mv. Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, har været forperson for Kemikalieforum frem til februar 2023 og ledt processen med udarbejdelsen af brevet. 

”PFAS-skandalen har gjort det meget tydeligt, hvor meget der er brug for, at EU tager affære og bremser vores forbrug og udledning af skadelige kemikalier til miljøet. Og det kan netop ske i forbindelse med EU’s kemikaliestrategi og REACH-revisionen. Vi ser frem til at høre miljøkommissærens reaktion på brevet,” siger Lone Mikkelsen.

At en så bred gruppe af interessenter kan stå sammen bag et fælles brev på denne måde, er ret unikt i Europa.

”Det er lykkedes at få erhverv, miljøorganisationer, forskere og miljøministeren til at gå sammen om anbefalinger om udfasning af skadelige kemikalier. Det er vist kun sket en gang tidligere i europæisk sammenhæng – også i form af et brev fra Kemikalieforum. Det er et stærkt og meget unikt budskab,” siger Lone Mikkelsen.

Afsendere på brevet er:
Miljøministeren, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Plastindustrien i Danmark, Arbejdstilsynet, 3F/LO, CO Industri, Sundhedsstyrelsen, Miljømærkning Danmark, Forbrugerrådet, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Astma-Allergi Danmark, Videncenter for Allergi, Center for Hormonforstyrrende Stoffer, DTU, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

Læs mere om Kemikalieforum her:

By |2023-11-23T14:54:37+01:0031. marts 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Europa behøver akut en ambitiøs grøn industripolitik

Det er på høje tid, at vi i Europa fører en mere aktiv grøn industripolitik, der kan give et offensivt modspil til den ambitiøse Inflation Reduction Act, som præsident Joe Biden har søsat.

Der er tale om den største investeringspakke til grønne energikilder, der nogensinde er lanceret i USA. Med 374 milliarder dollar i statsstøtte og skattekreditter vil planen stimulere opstillingen af over 100.000 nye vindmøller, 950 millioner solpaneler, fremme energieffektiviseringer og elektrificere USA i et langt hurtigere tempo. Hertil kommer skattefradrag på op til cirka 56.000 kroner ved køb af elbiler, forudsat at batterierne er bygget i USA, og 40 procent af metallerne er udvundet eller genbrugt i USA.

Bidens lovpakke er i nogle kredse kontroversiel, men den vil helt sikkert accelerere USA’s grønne omstilling og trække mængder af privat kapital fra Europa til USA. Også Kina har skruet kraftigt op for den økonomiske støtte til landets grønne virksomheder for at styrke dem i den globale konkurrence.

Vi bør ikke være naive i Europa. Ændrer vi ikke kurs, mister vi momentum i den grønne omstilling og overhales af USA og Kina.

Som modsvar har EU’s stats- og regeringschefer åbnet op for at lempe de nuværende statsstøtteregler, så medlemslandene nemmere kan bevilge offentlige penge til grønne virksomheder og teknologier. Kommissionen lægger nu op til at føre en aktiv grøn industripolitik. Her bør Danmark gå offensivt ind i debatten i stedet for at stikke hovedet i busken. Uden offensive investeringer fra EU og medlemsstaterne kan vi ikke konkurrere med USA og Kina.

Strategisk nytænkning

Det er på mange måder godt nyt for klimaet, at flere lande og regioner i verden investerer meget mere i den grønne omstilling. I Europa bør vi anlægge en ny strategi. Der skal skabes bedre, fair og stabile rammer for at opskalere hurtigt med vedvarende energikilder, som allerede er billigere på markedsvilkår end fossile brændsler. Regeringerne bør hurtigt frisætte langt større arealer til nye markedsudbud for havvind.

Gør det attraktivt at udbygge med sol- og landvind, udlæg store vedvarende energizoner uden bureaukratiske snubletråde, investér massivt i transmissionsnettet, støt en hurtigere elektrificering af transport og industri, frem boligrenoveringer, og investér i den næste generation af grønne teknologier lige fra batterier til Power-to-X.

Men regeringerne bør foretage klare strategiske prioriteringer. Vi bør samtidig stoppe alle former for statsstøtte til fossil energi og afbrænding af biomasse. Den fossile statsstøtte er dybt skadelig, da den forstærker klimaforandringerne, hvilket igen vil udløse store ekstraregninger i fremtiden. Desuden er de fossile brændsler og afbrænding af biomasse hovedårsag til den luftforurening, der alene i EU27 koster omkring 250.000 tidlige dødsfald hvert år.

Desværre går det alt for langsomt med at udfase den kulsorte statsstøtte. De fossile energikilder henter – trods deres negative indvirkning på klimaet – stadig enorme summer i statsstøtte over hele verden. Tal fra Det Internationale Energi Agentur (IEA) viser, at subsidier til forbrug af fossil energi nåede rekordhøjder i 2022. Der blev i året med energikrise og forsyningsusikkerhed givet over 1.000 milliarder euro til fossil energi – en fordobling i forhold til 2021.

Faktisk er den fossile støtte langt højere, hvis man også medregner de negative afledte effekter i form af miljø- og luftforurening og ekstra sundhedsomkostninger. Økonomer i den Internationale Valutafond vurderer, at den samlede direkte og indirekte støtte til fossile brændsler globalt udgør over 5.500 milliarder euro.

Fossilt efterslæb

Også inden for EU’s grænser hænger staterne stadig fast i den fossile æra. Ifølge en rapport af Enerdata for Europa-Kommissionen har vi de seneste år set en »betydelig« fossil statsstøtte. I 2020 fik kul-, olie- og gassektoren i EU-landene direkte 50 milliarder euro – inklusive afgiftsfritagelser. Den fossile støtte er reelt langt større, end disse tal viser, da EU-tallene ikke medregner de indirekte effekter ved højere miljøforurening og ekstra sundhedsomkostninger. Andre studier har vurderet, at den reelle fossile støtte i EU ligger over 100 milliarder euro. Derudover får biomasse 18 milliarder euro i statsstøtte, selv om flere analyser viser, at afbrændingen af biomasse medfører ekstra CO₂-udledninger.

Støtten til de klima- og luftforurenende energikilder er kontraproduktiv for omstillingen til et bæredygtigt energisystem. Heldigvis er støtten til sol- og vindenergi steget i EU-landene, og i 2020 nåede den op på 51 milliarder euro. Skal vi finde et modtræk til Bidens Inflation Reduction Act i USA, burde vi give endnu mere støtte til vedvarende energi, udvikling af energieffektive teknologier, den næste generation af batterier og e-brændstoffer samt et toptunet transmissionsnet, så elektrificeringen fremskyndes.

Det er selvskadepolitik, når vi i Europa stadig bruger milliarder af skattekroner på fossile og miljøskadelige brændsler frem for at investere i fremtidens bæredygtige energisystem. »EU og dets medlemsstater skal accelerere deres indsats for at opfylde deres internationale forpligtelser om subsidier til fossile brændstoffer og opnå klimaneutralitet inden 2050,« fastslog Kommissionens rapport. Det var i august 2022.

Men under det seneste års energikrise har medlemsstaterne givet endnu mere støtte til fossil energi. De har også lavet ekstra hjælpepakker til borgerne for at holde energiregningen nede. Ifølge IEA har EU-landene i løbet af 2022 givet over 300 milliarder euro i energistøtte, hvor en stor del er brugt til at holde prisen på fossile brændsler kunstigt nede. Det har svækket incitamentet til at spare på energien.

Danmark har de seneste år taget flere skridt til at nedbringe støtten til fossile energikilder – blandt andet besluttede den daværende S-regering tilbage i 2021, at man fra 2022 ville stoppe offentligt eksportfremme til fossile brændsler i energisektoren i udlandet. Dog med undtagelse af nogle naturgasaktiviteter, som støttes frem til 2025.

Indirekte subsidier

Herhjemme har vi dog stadig indirekte subsidier til forbrug af fossile energikilder – blandt andet billig diesel til landbruget og søfarten. Vi så også sidste år den omdiskuterede varmecheck til danskere med gasfyr. Den var ganske vist begrundet i sociale hensyn, men den mindskede incitamentet til at spare på energien. Det er stadig vigtigt at få udfaset olie- og gasfyr, så vi gør os fri af Putins fossile brændsler. Hvorfor ikke forbyde salg af nye gasfyr og afsætte ekstra midler til fjernvarme og effektive varmepumper? Eller udfase den direkte og indirekte offentlige støtte til afbrænding af biomasse, da bioenergi – ifølge Klimarådets seneste statusrapport – ofte har højere CO₂-udledninger per nyttiggjort energienhed end selv den fortrængte fossile energi?

Det haster med den grønne omstilling. Så derfor bør der gøres op med direkte og indirekte statsstøtte til de energikilder og det forbrug, der medfører høje CO₂-udledninger. Det er vigtigt, at SVM-regeringen fjerner alle de direkte og indirekte subsidier til klimaskadelig energi.

Derudover bør Danmark spille aktivt ind i EU og arbejde for, at der bliver sat en stopper for alle subsidier til kul, olie, gas og biomasse. Pengene kan frigøres til en offensiv grøn industripolitik, så vi får et stærkt europæisk modspil til præsident Bidens Inflation Reduction Act. Vi har brug for et hurtigt kursskifte, der accelererer den grønne omstilling af energisektoren og stimulerer den næste generation af grønne teknologier.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Dagbladet Information den 16. marts.

By |2023-11-23T13:07:01+01:0017. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

EU skal sætte fart på råstofudvindingen

Efterspørgslen på kritiske råmaterialer stiger med 500 procent i 2030. Derfor er det vigtigt, at EU-Kommissionen tager fat på råstofudfordringen i udspillet Critical Raw Materials Act. 

”Løsrivelsen fra fossile brændstoffer til fx energiformål i industri og transport kræver en betydelig ændring i behovet for og anskaffelsen af kritiske råmaterialer i et hidtil uset omfang. Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen med sit nye udspil sætter fokus på hele udfordringen med råstoffer,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.   

Ifølge EU-Kommissionens udspil skal EU i 2030 selv udvinde ti procent af de kritiske råmaterialer, såsom litium, kobber, nikkel og sjældne jordarter, som unionen har brug for i den grønne omstilling. EU skal også kunne forarbejde 40 procent og genanvende 15 procent. Desuden foreslås det, at EU maksimalt må source 65 procent af et specifikt råmateriale fra et andet land. Det skal sikre diversificering og hermed en bedre forsyningssikkerhed inden for EU.  

Alt sammen fine mål, men der er barrierer på vejen. I dag tager det i gennemsnit ti år at få tilladelse til at opbygge mine- og forarbejdningsfaciliteter inden for EU’s grænser. Derfor skal EU understøtte den industriudvikling og opbygning af værdikæder, som er nødvendig for at realisere ambitionerne, som EU har knap otte år til at løfte. Anna Fenger Schefte, der er seniorrådgiver med fokus på ressourcer i Rådet for Grøn Omstilling ser flere udfordringer, der skal adresseres hurtigt: 

“EU skal sætte tempoet op og hurtigt komme i gang med konkrete indsatser og eksekvering, hvis ambitionerne skal realiseres. Det er særligt vigtigt, at tilladelsesprocessen i forhold til opsætning af nye mine- og forarbejdningsfaciliteter kommer op i fart – dog uden at give køb på etiske og miljømæssige udfordringer,” siger hun og fortsætter: 

”Det kan blive en udfordring at skabe et kommercielt marked for europæisk producerede kritiske råmaterialer. Vi har højere miljø- og sociale krav, som unægtelig vil gøre dem dyrere end de kritiske råmaterialer, vi i dag sourcer fra lande som Kina. Her er kravene til produktionen og dermed også regningen langt mindre. Den udfordring skal EU adressere.” 


Baggrund: Sikker forsyning af kritiske råmaterialer er afgørende for EU’s grønne omstilling 

EU har i kølvandet på gas- og energiforsyningskrisen i den grad rettet opmærksomheden på forbedring af unionens forsyningssikkerhed. Særligt i forhold til brug af kritiske råmaterialer, som er helt afgørende i forhold til realiseringen af den grønne omstilling. Her er sourcing af materialer og kritiske råstoffer til flere vindmøller, solceller og batterier en udfordring. I forhold til langt størstedelen af netop disse råstoffer er EU i dag dybt afhængig særligt af Kina, som i dag sidder på forarbejdningen af næsten 90 procent af de sjældne jordartsmetaller og omegnen af 60 procent af forarbejdningen af verdens litium. Kigger man alene på produktionen af solcellepaneler, viser en analyse fra Det Internationale Energiagentur, IEA, at Kinas materialeandel i forhold til alle de vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent.  

Ifølge EU-Kommissionen vil efterspørgslen på kritiske råmaterialer stige med 500 procent i 2030, hvilket forventeligt vil medføre kraftige prisstigninger og øgede forsyningsrisici de kommende år. Derfor har Kommissionen i dag fremlagt et forslag – den såkaldte Critical Raw Materials Act – som har til formål at sikre stabile forsyningskæder, øge EU’s strategiske autonomi og mindske unionens afhængighed af import af kritiske råstoffer. Samtidig er målet at skabe en lovgivningsmæssig ramme for alle EU-lande, som kan sikre at landene i de kommende år samarbejder på området, frem for at der kommer nationale interesser i spil. 

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning, forventeligt senere i år. 

By |2024-01-26T09:50:39+01:0016. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

I 2030 skal alle nye bybusser være fossilfri

Rådet for Grøn Omstilling er gået sammen med Dansk PersonTransport om at skrive et fælles høringssvar til EU-Kommissionens forslag til forordning om styrkede CO2-emissionsmål for nye tunge køretøjer, mere specifikt vedrørende CO2-krav til bybusser og turistbusser. 

”Det er en vigtig lovgivning at gøre mere ambitiøs, da den sætter rammerne for, hvor hurtigt udviklingen og udrulningen går af nulemissionsbusser, som el-busser,” siger Daria Rivin, transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling 

I høringssvaret anbefaler vi blandt andet:   

– Alle nye bybusser er nulemission i 2030, uden undtagelser for medlemslandene 

– 100 procent udfasning af nysalg af fossile turistbusser senest i 2040 

Det næste års tid vil vi i Rådet for Grøn Omstilling arbejde for at lægge pres på EU’s Ministerråd og EU-Parlamentet for at gøre lovgivningen mere ambitiøs. 

Læs høringssvaret forneden.  

By |2023-11-23T14:55:20+01:0013. marts 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Rewilding er langt bedre for klimaet end biobrændstoffer

Undlader man at dyrke et landbrugsareal, vil det over årene springe i skov og i processen optage CO2 fra atmosfæren. I en ny undersøgelse fra Institute for Energy and Environmental Research (IFEU) har man sammenlignet klimaeffekten mellem dyrkning af biobrændstoffer og potentialet for rewilding, hvor man efterlader et areal og lader naturen gå sin gang. Konklusionen er, at rewilding er mindst dobbelt så godt for klimaet, som biobrændstoffer. 

Nærmere bestemt finder rapporten, at EU’s forbrug af biobrændstoffer i dag lægger beslag på 5,3 millioner hektar landbrugsjord – det er 1 million hektar mere end Danmarks samlede areal på 4,3 millioner hektar. Lod man arealet brugt til biobrændstoffer springe i skov, kunne man lagre knap 65 millioner tons CO2 om året. Til sammenligning reducerer brugen af biobrændstoffer kun EU’s CO2-udledning med knap 33 millioner tons. Det er endda uden at tage højde for de indirekte klimaeffekter, som betyder, at mange biobrændstoffer i praksis gør mere klimaskade end gavn. Dertil kommer de positive effekter for Europas hårdt pressede biodiversitet ved at lade arealer springe i skov. 

Kigger man på de danske tal, er der også potentiale for en betydelig klimagevinst ved at stoppe brugen af afgrødebaserede biobrændstoffer. Danmarks forbrug af biobrændstoffer lægger, i og udenfor Danmark, beslag på 100.000 hektar landbrugsjord med et samlet årligt lagringspotentiale på 1 million tons CO2, hvis man lod det springe i skov. Sammenlignet hermed begrænser brugen af biobrændstoffer sig til en CO2-besparelse i omegnen af 700.000 tons CO2. Altså et tabt potentiale på ca. 300.000 tons. Dette er igen uden hensyntagen til indirekte klimaeffekter, som vil gøre regnestykket langt mere fordelagtigt for rewilding. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling er man ikke overrasket over konklusionerne. 

“Vil man som landmand gøre noget godt for klimaet, så er det langt bedre at parkere traktoren, smække benene op på kaffebordet og lade marken springe i skov, end at dyrke biobrændstoffer. Biobrændstoffer fra energiafgrøder er og bliver et fejlslået eksperiment, som bør stoppes. Den nye rapport slår endnu en gang fast, at Danmarks fortsatte forbrug af biobrændstoffer fra afgrøder er en lose-lose-lose strategi for klima, fødevaresikkerhed og biodiversitet” siger Rasmus Bjerring Larsen, der er klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. 

Regeringen bør fastholde beslutning om bedre regneregler for biobrændstoffer 

I 2020 indgik den daværende socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten. Af aftalen fremgår det blandt andet, at Energistyrelsen senest fra 2025 skal medregne de indirekte klimaeffekter for biobrændstoffer. I praksis vurderer Rådet for Grøn Omstilling, at en sådan korrigering af ’klimaregnereglerne’ for biobrændstoffer vil føre til en gavnlig udfasning af afgrødebaserede biobrændstoffer. Men det er nu usikkert, om SVM-regeringen vil overholde aftalen.  

”Det er under al kritik, at regeringen tøver med at gøre gode grønne ord til handling. Hvis Danmark vil være et grønt foregangsland, må regeringen træde i karakter og stå ved beslutningen om at tage højde for biobrændstoffernes samlede klimabelastning. Ellers kan det ikke kaldes andet end greenwashing mod bedre vidne,” siger Rasmus Bjerring Larsen. 

Find rapporten her:


Omlægning til sol, fødevarer eller rewilding 

Solpaneler er en langt mere effektiv måde at bruge arealer til energiformål. Man skal bruge 40 gange mindre jord til at drive en elbil med solpaneler, end en bil med forbrændingsmotor drevet af biobrændstoffer. Med en omlægning til solpaneler på blot 2,5 procent af det areal, som EU i dag bruger til biobrændstoffer, kunne man få samme energi-output til elbiler og overlade de resterende 97,5 procent til rewilding eller fødevareproduktion. 

En omlægning af arealet brugt til biobrændstoffer kunne producere fødevarer svarende til kalorie-behovet for 120-142 millioner mennesker – svarende til en fjerdedel af EU og Storbritanniens samlede befolkninger. 

Udover klimaeffekten ved at lade landbrugsarealer rewilde, er der også betydelige gevinster for biodiversiteten. Effekten på naturens artsrigdom ved at dyrke biobrændstoffer på 100 hektar svarer til at asfaltere 40 hektar. 

By |2023-09-07T17:46:23+01:009. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Det er mikroplastik, der forbydes, ikke kunstgræsbaner

EU-Kommissionen har foreslået en EU-lov, der skal forbyde bevidst tilsat mikroplastik i forbrugerprodukter, herunder i kunstgræsbaner. I det sidste stykke tid er dette i medierne blevet fremlagt nærmest som et urimeligt overgreb på fodboldspillere og -klubber. Det er imidlertid ikke kunstgræsbanerne, som ønskes forbudt, men det miljø- og sundhedsskadelige mikroplast, der bruges som fyldmateriale på banerne. Et materiale, som hovedsageligt kommer fra gamle bildæk.

I en tidligere artikel i Weekendavisen (med overskriften ’Kunstgræs, nej tak!) får man et indtryk af Dansk Boldspil-Unions (DBU) og klubben Aalborg Changs fremstilling det indtryk, at der vil ske en masseudvandring fra klubberne: at børn, unge og gamle ikke gider at spille fodbold, hvis ikke det sker på plastfyldte baner. Det har jeg lidt svært ved at tro. Særligt, hvis flere kendte til de medfølgende sundhedseffekter, når man anvender gamle bildæk på banerne. Denne problemstilling har desværre ikke fået megen spalteplads.

Mikroplasten indeholder blandt andet tjærestoffer, de såkaldte PAHer, som er kræftfremkaldende og derfor stramt reguleret i andre produkter. For kræftfremkaldende stoffer skal man desuden være opmærksom på, at der ikke er nogen nedre grænse for effekt. Er man udsat for stofferne, øger man risikoen for udvikling af sygdom. Derfor er det på tide at skifte til et af de alternativer, der allerede findes – for eksempel kork. Af Weekendavisens artikel fremgår det, at kork som alternativ til gummigranulat ikke er anerkendt til kampe på højt plan. Dette er dog ikke korrekt, da en bane med kork kan certificeres som FIFA Quality Pro. Og flere kommuner lægger allerede om. Stærkt at se, at nogle tør gå foran, også selvom DBU tøver.

Dette debatindlæg er skrevet af seniorrådgiver Lone Mikkelsen og er blevet bragt i Weekendavisen 3. marts.


Forslag om forbud mod mikroplastik

EU-Kommissionen har lavet et forslag til en EU-lov, der skal forbyde bevidst tilsat mikroplastik i forbrugerprodukter, herunder kunstgræsbaner. Forslaget skulle have været til afstemning 1. marts, men det blev udskudt. Planen er, at forslaget skal til afstemning 26-27. april 2023.

By |2023-11-23T14:56:17+01:003. marts 2023|Kommentar|0 Kommentarer
Go to Top