Artikel bragt i Magasinet Grøn Omstilling, vinter 2021 af Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver, Energi & Klima , Rådet for Grøn Omstilling 

Der er intet bedre end at komme ind i et varmt bryggers en kold vinterdag. Jeg kender især følelsen fra mine forældres hus i Viborg. I bryggerset er der ingen radiator, men til gengæld står der et naturgasfyr og summer og sender den dejlige varme ud i rummene. Og sådan får mange mennesker opvarmet deres hus i Danmark. I alt opvarmes 380.000 hjem med individuelle naturgasfyr, og 60.000 danske husholdninger fyrer med olie.

Desværre er der en hage ved varme fra naturgas. Naturgas lyder måske ikke værst af navn. Ordet natur indgår jo i ordet. Men naturgas er et fossilt brændsel ligesom olie og kul, der udleder drivhusgasser, når det brændes af. Man har udvundet naturgas og olie fra Nordsøen siden 1972, og det har været og er stadig en central del af den danske energiforsyning. Naturgassen ledes ud i det danske gasnet via rørledninger og herfra ud i de mange danske hjem med naturgasfyr. I 1990’erne blev naturgas set som det grønne alternativ til olie, da CO₂-udslippet fra naturgas er ca. 30 procent lavere end udledningen fra olie. Men i dag nytter det ikke at skifte fra olie og kul til naturgas, blot fordi det er lidt bedre. Fremtiden skal være fossilfri, så derfor bør vi slet ikke opvarme med olie og naturgas.

Alle naboerne har gas

Hvorfor skifter de cirka 500.000 danske boligejere, hvis hus opvarmes med olie eller naturgas, så ikke bare til en varmekilde baseret på vedvarende energi? Jeg har spurgt mine forældre, hvorfor de ikke har skiftet. De bor i Viborg, der længe har været en gaskommune. Alle deres naboer har naturgasfyr. Og lige nu er det ikke muligt at skifte til fjernvarme der, hvor de bor. Så de tager egentlig ikke rigtig selv stilling til, hvor varmen til opvarmning af deres bolig og brugsvand kommer fra.

I forbindelse med mit arbejde har jeg talt med flere kommuner om deres varmeforsyning. I Køge Kommune har man taget temperaturen på borgernes holdning til at skifte varmeforsyning gennem et spørgeskema. Her viser det sig, at 1/3 af de adspurgte borgere ikke umiddelbart ønsker at skifte deres olie- eller naturgasfyr. Kommunerne nævner flere årsager til borgernes tøven. Hvis en familie for nylig har investeret i et fyr, er restlevetiden lang, og så har man ikke lyst til at udskifte det igen. Nogle er usikre på prisen ved at konvertere til fjernvarme. Andre har ikke lyst til at skifte, hvis man alligevel har planer om at flytte inden for en overskuelig årrække. Og så er der dem, der blot synes, at naturgas fungerer upåklageligt. 

Skiftet fra olie- og naturgasfyr til forureningsfri fjernvarme eller individuelle varmepumper sker altså ikke af sig selv. I Regeringens Klimaaftale fra 2020 har vi forpligtet os til en energisektor fri for kul, olie og naturgas i 2030. Så vi skal i gang. Klimaaftalen gør fossil varme dyrere og grøn varme billigere ved at hæve afgifter på varme fra naturgas og olie og give tilskud til fjernvarme og varmepumper. Og i dag må man ikke installere fossile fyr i hverken nye eller eksisterende bygninger, hvis der findes et alternativ baseret på vedvarende energi.  

Gode fjernvarmemuligheder

Man kan lune sig ved, at der allerede er grønne alternativer til opvarmning med naturgas og olie, så vi kan opvarme vores huse uden at opvarme planeten samtidig. Lad os starte med at se på fjernvarmen. Fjernvarme har eksisteret i Danmark i mere end 100 år, og 65 procent af boligerne er i dag koblet op på fjernvarmenettet – det svarer til 1,7 millioner boliger. Fjernvarmen kommer fra mange forskellige energikilder som affald, biomasse, vind, geotermi, olie, gas, kul, solvarme og overskudsvarme fra industri. Men ifølge Klimaaftalen fra 2020 er målet, at fjernvarmen udelukkende skal komme fra vedvarende energi i 2030. Dvs. den skal blive helt fri for kul, olie og gas. Derudover er det også vigtigt, at vi ikke fyrer med træ i fjernvarmeværkerne. Træ udleder mere CO₂ og mere luftforurening end kul, og så skader træ biodiversiteten. Vi skal stoppe med at brænde ressourcer af for at holde varmen. Derfor skal fremtidens fjernvarme være forureningsfri.

Forureningsfri fjernvarme er oplagt til boliger, der ligger i udkanten af de mange eksisterende fjernvarmeområder og i områder med tæt bebyggelse. Der findes stadig mange steder rundtomkring i landet, hvor det både kan svare sig økonomisk og energimæssigt at udvide fjernvarmenettet. Som borger kan man selv være med til, at der kommer fjernvarme i ens boligområde. Man kan tage fat i kommunen eller fjernvarmeselskabet i sit nærområde og høre om mulighederne for at blive koblet på fjernvarmenettet. Og her er det vigtigt at tage fat i ens naboer, da en vis andel af husstandene i et område skal takke ja til fjernvarme, før man udvider nettet. 

De populære varmepumper

De steder, hvor boligerne ligger for spredt eller for langt fra fjernvarmenettet, er eldrevne varmepumper den bedste grønne løsning. De sænker husstandens CO₂-udledning markant og er den mest effektive måde at opvarme på. Og de bliver mere og mere populære. Der er tusindvis af ordrer på varmepumper til VVS’ere og installatører, og fremgangen skyldes bl.a., at man som borger kan få tilskud til varmepumper gennem Bygningspuljen.

Desværre er der lige nu en forsyningskrise i kølvandet på bl.a. andet COVID-19, og det har resulteret i, at mange husejere venter på deres varmepumpe på grund af tomme lagre. Det er uheldigt, da det ikke må blive en kæp i hjulet i kampen mod at skille sig af med fossil opvarmning. Vi må bare være lidt tålmodige, indtil krisen er ovre. For varmepumper er en rigtig god løsning. Lige nu er tilbagebetalingstiden på en varmepumpe god, så det kan godt betale sig at investere i en – selv uden tilskudspuljer. 

Hensynet til forsyningssikkerhed taler også for grøn varme i form af forureningsfri fjernvarme og individuelle varmepumper. Hvis ikke vi får omstillet, vil vi i stigende grad være afhængige af at få naturgas og olie fra Rusland eller andre usikre steder, og det gør både prisen og tilgængeligheden usikker, som vi ser pt. Det er alt andet lige sikrere at producere den varme, der skal bruges i danske hjem, lokalt. Det skaber også mindre spild. Samtidig vil fremtiden også byde på CO₂-afgifter, hvilket gør varme fra forurenende energikilder, som olie, naturgas og kul, dyrere. 

115 fyr om dagen  

Ansvaret og arbejdet med at udfase olie- og gasfyr ligger hos kommunerne, lyder det i Klimaaftalen fra 2020. Og som tidligere nævnt er det ikke er en nem opgave. Så vi har travlt. Hvis der ikke skal være naturgasfyr i Danmark i 2030, vil det kræve, at der skal udskiftes 115 fyr om dagen. Så hvordan får vi fart på udfasningen i Viborg og de mange andre gaskommuner? Et forbud kunne hjælpe meget på det. Det skal være forbudt at installere nye fossile fyr, og så skal der en slutdato for brug af olie- og naturgasfyr. Konkrete mål som slutdatoer gør, at både kommunerne og dens borgere og industri kan forholde sig til, hvor den fremtidige varmeforsyning skal hen.

Indtil videre kan min mor stadig lade sin bolledej hæve på det lune naturgasfyr. Men vi ser ind i en fremtid, der gør fossil varme dyrere og mindre tilgængelig. Derfor bør regeringen og kommunerne hjælpe borgere over på grøn varme hurtigst muligt – både for vores egen og klimaets skyld.