Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Kom med til morgendebat – EU og vejen mod grøn omstilling

Vi inviterer til tre morgendebatter om den grønne omstilling i EU. Her sætter vi fokus på nogle af de store udfordringer, som EU og Danmark arbejder på at løse. Vores fagfolk giver en status og tager debatten med MEP’er, virksomheder, forskere og andre interessenter. 

Vi lægger ud med at se på forhandlingerne om den omdiskuterede flybranche (4. november). Dernæst ser vi nærmere på EU’s arbejde med at fjerne hormonforstyrrende stoffer fra vores omgivelser (18. november). Og så dykker vi ned i planerne for at sikre energieffektivitet i medlemslandene (3. december). 

Vi afholder debatmøderne online fra kl. 9-10.30.  

Debatmøder 

4. november − Hvordan kan EU sikre den grønne omstilling af fly?  

18. november − Kan EU sikre os en hverdag fri for hormonforstyrrende stoffer?  

3. december − EU og den dyrebare energi 

By |2021-10-14T14:46:18+01:0014. oktober 2021|Nyhed|0 Kommentarer

Gaslastbiler hører ikke til i den grønne omstilling af den tunge transport

Debatindlæg bragt i Altinget Transport den 13. oktober 2021 af Daria Rivin, rådgiver i klima og transport, Rådet for Grøn Omstilling og Jeppe Juul, seniorrådgiver i klima og transport, Rådet for Grøn Omstilling

Mange transportvirksomheder har sat nogle ganske ambitiøse klimamål og står nu klar til at investere i den grønne omstilling af deres flåde. I fravær af politisk mod til at træffe teknologivalg for omstillingen af vejtransporten, vil vi her forklare, hvorfor vi ikke anbefaler, at vognmænd, kommuner og virksomheder investerer i gaslastbiler.

Vi vil også forklare, hvorfor det er på tide, at der i Danmark træffes teknologivalg, der reelt fremmer en grøn omstilling.

Gaslastbiler har en forbrændingsmotor med de karakteristika, der følger: Et enormt energitab i forbrændingen, motorstøj og luftforurening. Gaslastbiler sælges tit som ’ekstra rene’ lastbiler eller som et ’grønt’ alternativ. Men en ny on-road undersøgelse fra Transport & Environment viser, at LNG-lastbiler har mindst samme klimabelastning som diesel og ofte har en markant højere udledning af drivhusgasser (set over en 20-årig periode).

Selvom NOx-udledningen er lavere for gaslastbiler, udleder de alligevel 37 gange flere ultrafine partikler ved bykørsel, sammenlignet med diesel lastbiler. Disse ultrafine partikler er stærkt sundhedsskadelige, da de kan trænge ind i lungevæv og kan eksempelvis forårsage kræft. Det er altså en myte, at gaslastbiler er mere klimavenlige og bedre for luftforureningen end diesel lastbiler.

En investering i gaslastbiler vil føre til lock-in af et fossilt brændstof selv efter 2030 og potentielt langt efter.

Daria Rivin og Jeppe Juul, Rådgivere i Klima og Transport, Rådet for Grøn Omstilling

Problematisk og forsinkende løsning

Gaslastbiler bliver af de fleste anset som en midlertidig løsning, indtil nulemissionslastbilerne er klar til at overtage markedet. Særligt lastbilsælgere i Danmark promoverer køb af gaslastbiler for at opnå en mindre CO2-besparelse de næste par år.

Problemet er, at der de sidste ti år er blevet givet meget statsstøtte til gaslastbiler uden udsigter til, at de i nogen overskuelig fremtid bliver billigere og kan klare sig uden støtte i alle led. Modsat står elektriske lastbiler hurtigt til at blive billigere end diesel, selvom det er en relativt ny teknologi.

Der findes ikke midlertidige løsninger, når der skal opsættes nye dyre tankanlæg. Hvad der ikke bliver taget højde for er, at det tager omkring ti år – hvis ikke langt længere tid – at afskrive et tankanlæg til gas. Det betyder, at en investering i gaslastbiler vil føre til lock-in af et fossilt brændstof selv efter 2030 og potentielt langt efter.

Tværtimod, er hver en velmenende investering, en virksomhed laver i en gaslastbil, med til at forsinke den rigtige grønne omstilling til en teknologi, der ikke belaster klimaet og forurener lokalmiljøet: Nulemissions lastbiler. Det er derfor på ingen måde holdbart eller en grøn omstilling at satse på gaslastbiler. Det kunne det have været for ti år siden, men ikke nu.

Dyrere vejafgifter

Det burde i 2021 ikke være nødvendigt at uddybe, hvorfor fossilt gas ikke er en del af den grønne omstilling. Men virkeligheden er, at gaslastbiler sælges og promoveres som et grønt alternativ. Salg af gaslastbiler til danske vognmænd har dog primært været drevet af den tyske afgiftsfritagelse for vejafgifter for blandt andet gaslastbiler.

Men sidste år meddelte EU-Kommissionen ud, at denne afgiftsfritagelse er ulovlig og bør stoppes omgående, da gas er et fossilt brændstof og dermed er meningsløst at støtte.

I 2023/24 skal vejafgifter i EU CO2-differentieres. Det betyder, at gaslastbiler, og dermed også lastbiler, der bruger biogas som brændstof, højst kan få en afgiftsfritagelse mellem fem til 30 procent. Det betyder en ekstra omkostning på cirka en kroner per kilometer ved at køre gaslastbil i Tyskland, og det kan i praksis være med til at stoppe salget af gaslastbiler – også i Danmark.

Til sammenligning kan en el-lastbil eksempelvis afgiftsfritages op mod 100 procent frem mod 2025, og dernæst med op til 75 procent.

Dermed er den vigtigste driver for gaslastbiler væk, samtidig med at der fremover gives store fordele til nulemissionslastbiler.

Ved at bruge biogas til omstillingen af lastbiler vil det øge efterspørgslen af fossilt gas i andre sektorer og dermed forsinke omstillingen.

Daria Rivin og Jeppe Juul, Rådgivere i Klima og Transport, Rådet for Grøn Omstilling

Omstilling nu

I Danmark betaler vi mere end to milliarder kroner om året for at få produceret biogas. Det er vigtigt at få udfaset den fossile gas i gasnettet, men det er meningsløst at betale ekstra for at få biogas ind i transportsektoren.

Ved at bruge biogas til omstillingen af lastbiler vil det øge efterspørgslen af fossilt gas i andre sektorer og dermed forsinke omstillingen, både i transportsektoren og hos de eksisterende gaskunder.

Ingen køretøjer med forbrændingsmotor hører til i en grøn omstilling. Derfor kan gas og biogas ikke ses som en grøn omstilling af lastbiler, hverken nu eller i fremtiden.

Vi skal have omstillet den tunge transport så hurtigt og så effektivt som muligt. Det betyder dels, at vi ikke skal satse på midlertidige løsninger, der forsinker den reelle omstilling, og dels at vi skal investere seriøst i en hurtig omstilling til el-lastbiler i form af støtte til first-movers og ladeinfrastruktur.

Mange transportvirksomheder er klar. Klar til at lave omstillingen. Lad os gøre det rigtigt. Lad os gøre det nu.

By |2023-11-23T12:39:43+01:0013. oktober 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Bred klimaaftale for landbruget viser retningen, men når ikke helt i mål

Efter måneders forhandlinger er der endelig landet en bred klimaaftale for landbruget. Aftaleparterne er blevet enige om en reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser på 55-65 % i forhold til 1990, hvilket svarer til en reduktion på 7,3-8 mio. tons CO2e. Hos Rådet for Grøn Omstilling er man glade for, at aftalen endelig er på plads.

”Vi er glade for at man er nået til enighed om et sektormål for landbruget på 55-65 % reduktion, og at målet for udtagning af lavbundsjorde er øget væsentligt ift. regeringens udspil,” siger Annika Lund Gade, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

“Vi er desuden glade for, at aftalen holder døren åben for, at landbruget skal omfattes af en kommende generel afgift på drivhusgasser. “Men hockeystaven fylder stadig alt for meget. Kun 1,9 af de 8 mio. tons CO2 ækvivalenter stammer fra det såkaldte implementeringsspor, som i modsætning til udviklingssporet ikke kræver yderligere teknologisk udvikling for at kunne realiseres.”

Når ikke i mål med kvælstofreduktionerne
I aftalen indgår tiltag svarende til en reduktion på 10.800 tons kvælstof, som ifølge aftalepapiret efterlader et udestående på 2.300 mio. tons i forhold til at opnå målsætningen om god økologisk tilstand i det danske vandmiljø i 2027.

”Kvælstofindsatsen skitseret i aftalen er simpelthen for lidt og for sent. I modsætning til vores nationale klimamålsætning for 2030 skal vi nå kvælstofmålsætningen allerede i 2027. Langt størstedelen af reduktionen i kvælstofudledningen skal komme fra målrettede indsatser, der først sættes i gang fra 2025. Det er alt for sent, særligt for de yderligere reduktioner, der først vil blive planlagt, når aftalen skal genbesøges i 2024 eller 2025.”

Lovende ambitioner for den plantebaserede fødevareproduktion
Der vil blive udarbejdet en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer samtidig med, der etableres en ny Fond for Plantebaserede Fødevarer.

”Vi er meget glade for at udviklingen af plantebaserede fødevarer har fået en central plads i landbrugsaftalen. Det er afgørende for bæredygtigheden af dansk landbrug, at de plantebaserede fødevarer kommer til at fylde meget mere, og det her er en rigtig god begyndelse,” siger Annika Lund Gade.

By |2021-10-05T08:13:24+01:005. oktober 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

11.111 dage!

Du kan støtte vores arbejde ved at give et enkelt bidrag eller ved at melde dig ind i foreningen. 

Uanset hvordan du vælger at støtte, vil pengene gå til vores arbejde for en mere bæredygtig verden, som vi kan være bekendte at give videre til de næste generationer.

By |2021-10-04T13:33:32+01:004. oktober 2021|Nyhed|0 Kommentarer

Forkerte tal om kødindustrien

Debatindlæg bragt i Ekstrabladet den 1. oktober 2021 af Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, og Annika Lund Gade, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

En række politikere er tilsyneladende meget opsatte på at bevare en enorm kød- og mælkeindustri i Danmark.

Så meget, at de glemmer, at der er tusindvis af arbejdspladser i at omlægge landbruget til en mere grøn og bæredygtig produktion af plantebaserede fødevarer.

Problemet med det tal er, at det er vildledende

Argumentet går på, at det vil koste mange arbejdspladser, hvis vi omstiller landbruget for at nå klimamålet. Tallet 14.000, som stammer fra Landbrug & Fødevarer, cirkulerer. Problemet med det tal er, at det er vildledende.

Ja, der mistes arbejdspladser, når en forurenende produktionsform gradvist udfases. Men der skabes samtidig en masse nye arbejdspladser.

Forskere fra Københavns Universitet vurderer, at hvis vi i Danmark investerer seriøst i udviklingen af plantebaserede fødevarer, kan vi få mellem en og tre procent af det globale marked, hvilket vil skabe mellem 20.000 og 60.000 arbejdspladser. Det kræver investeringer i forskning, udvikling, eksportindsatser osv. Men gevinsten er langt større – både økonomisk og i arbejdspladser samt for miljøet.

Det kan ikke passe, at nogle politikere er så bekymrede for kød- og mælkeindustrien, at de lukker øjnene for fremtidens muligheder.

By |2021-10-14T12:44:04+01:001. oktober 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Plantebaseret omstilling kan skabe titusindvis af arbejdspladser

Debatindlæg bragt i “Sjællanske – Næstved, Faxe, Vordingborg” den 28. september 2021.

Mange opfatter med rette Danmark som et stolt landbrugsland. Men ser man nærmere på erhvervet, er det svært at være positiv. Den enkelte landmand arbejder hårdt, men tjener næsten ingen penge. Mange har tilmed stor personlig gæld.

Både rekruttering af arbejdskraft og generationsskifte er en stor udfordring. Konkurrencen på verdensmarkedet presser priserne, og vores kødeksport taber markedsandele. Derfor har beskæftigelsen på slagterierne i flere år været i frit fald.

Det er åbenlyst, at den nuværende udgave af dansk landbrug og fødevareerhverv er presset.

Derfor er det ejendommeligt, at en række politikere er så optagede af at fastholde landbruget i status quo, fremfor at udvikle det.

Der tales om risikoen for, at Danmark mister 14.000 arbejdspladser. Virkeligheden er, at selvfølgelig mistes der arbejdspladser, når en forurenende produktionsform gradvist udfases. Men der bliver også skabt nye arbejdspladser, når man satser på en anden form for produktion.

16 forskellige internationale banker og analyseinstitutter forudser en kraftig vækst indenfor plantebaserede fødevarer de kommende år.

En af de seneste analyser er fra Bloomberg, som forventer et marked for plantebaserede fødevarer på 1.000 milliarder kroner i 2030. Forskere fra Københavns Universitet er nået frem til, at hvis vi i Danmark investerer i udviklingen af plantebaserede fødevarer, kan vi opnå mellem 1 og 3 procent af dette marked, hvilket vil skabe mellem 20.000 og 60.000 arbejdspladser.

Banken Credit Suisse forudser i sin prognose et marked for plantebaserede fødevarer på hele 8.000 milliarder kroner i 2050. Det svarer til, at vi i Danmark kan bevare økonomien og arbejdspladserne i vores nuværende landbrug og fødevaresektor – blot med langt større vægt på fremtidens klimavenlige plantebaserede fødevarer.

Det kræver investeringer. I forskning, iværksætteri, sortsudvikling, produktudvikling, efteruddannelse, oplysningskampagner, markedsfremme og eksportindsatser. Gevinsten er stor – både økonomisk og i arbejdspladser.

Hvis vi bare gør som hidtil, vil vi med sikkerhed fortsætte med at miste markedsandele og dermed arbejdspladser.

Så hvorfor ikke i stedet investere i plantebaserede fødevarer – til gavn for både arbejdspladser, samfundsøkonomi, klima, miljø, dyr og folkesundhed?

By |2021-09-28T09:05:10+01:0028. september 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet

Rådet for Grøn Omstilling har givet høringssvar i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Plastic Change til udkast vedr. bekendtgørelsen om Affaldsdatasystemet.

Læs høringssvaret længere nede på siden

By |2023-11-23T11:36:21+01:0027. september 2021|Høringssvar|0 Kommentarer

Oplæg: Bygninger skal bidrage til den grønne omstilling

Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling har holdt oplæg vedrørende hvilken rolle bygninger og byggeri har i den grønne omstilling. Oplægget blev afholdt ved arrangementet “Alternative byggematerialer – grøn omstilling”, der var arrangeret af Ingeniørforeningen IDA. Arrangementet foregik d. 15 september 2021.

Oplægget blev optaget og kan tilgås på her.
Starttidspunkt for oplægget: 03:01
Spørgsmål til Christian Jarby: 28:52

Præsentationen kan downloades længere nede på siden.

By |2022-03-09T09:24:35+01:0023. september 2021|Præsentation|0 Kommentarer
Go to Top