Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Træpillens rejse – Fra estiske skove til danske varmeværker

Danmarks grønne omstilling er i høj grad båret oppe af et stort forbrug af træbaseret biomasse, som vi hovedsageligt importerer fra andre lande.

Estland er et af de lande, vi importerer allermest fra, men de seneste år er der kommet fokus på, hvordan den store efterspørgsel efter træbaseret biomasse i Danmark påvirker de estiske skove.

I rapporten ”Træpillens rejse – Fra de estiske skove til danske varmeværker” undersøger Rådet for Grøn Omstilling den danske import af træpiller fra Estland, gennemsigtigheden i værkernes dokumentation af deres træpilleforbrug og de ordninger, der skal certificere træpillernes bæredygtighed.

Nedenfor kan du downloade rapporten, læse vores reportage eller tage et hurtigt kig på anbefalingerne fra rapporten.

By |2024-01-26T10:04:50+01:0026. november 2021|Publikation|0 Kommentarer

Den estiske forbindelse

Af Katrine Busk 

Hvert år sejler store fragtskibe ladet med træpiller af sted fra havnen i Riga, et knudepunkt for baltisk træpilleeksport. De sejler mod danske havne, hvor de leverer lasten, der efterfølgende bliver kørt til et kraftvarmeværk og for at blive brændt af, så danskerne kan få varme i radiatorerne og strøm til deres tv-skærme. I 2020 eksporterede Estland 558.510 tons træpiller til Danmark. Vi er dermed det land, Estland eksporterer mest til – faktisk over halvdelen af deres eksport – efterfulgt af Holland, Storbritannien og Italien.

Og det er denne eksportforbindelse mellem nogle landes store import af træpiller til deres kraftvarmeværker og produktionen af biomasse i Baltikum, der de sidste år har været i offentlighedens søgelys. Mange kraftvarmeværker har skiftet kullet ud med træbiomasse for at omstille til vedvarende energi. Men rapporter og undersøgelser peger på, at det store biomasseforbrug i energisektoren ikke er bæredygtigt og forringer miljø, klima og biodiversitet i skove, hvor træet kommer fra. Dette har ført til en debat med energisektoren på den ene side og miljøfolk på den anden – herhjemme såvel som i resten af EU.  

Appel til Danmark 

I 2020 råbte 313 estiske forskere og fagfolk op og sendte et åbent brev til de danske politikere . Brevet var en appel til Danmark om at stoppe med at støtte brugen af biomasse, fordi de mener, at det skader Estlands biodiversitet og skovenes evne til at lagre kulstof. Da Danmark er den største modtager af træpiller produceret i Estland, mener underskriverne af brevet, at vi er medskyldige i ødelæggelsen af deres miljø.

Estonian Fund for Nature er en af de organisationer, der har blandet sig i den internationale debat om biomasse, og NGO’en arbejder hårdt for at bevare skove og biodiversitet i Estland. Siim Kuresoo er næstformand i organisationen og ansvarlig på klima- og skovområdet. Han er stærkt bekymret for de estiske skoves tilstand. 

”Estland mister biodiversitet og kulstoflagre, hvis vi forsætter med den praksis, vi har nu,” siger han. 

Over en Teams-forbindelse fortæller Siim Kuresoo fra sit hjem i Estland, at han specielt de seneste fem-syv år har set, hvordan skovhugsten er intensiveret for at levere træpiller både til et større forbrug i Estland og til en øget eksport.  

”Skovbrug og tømmerindustri er en vigtig del af den estiske økonomi og bidrager stabilt til økonomien med erhverv og eksport til udlandet. Der er intet politisk ønske om at udfordre industrien. Staten har endda lempet lovgivningen de seneste par år for at imødekomme virksomhedernes interesser. Man må f.eks. fælde yngre skove og bedrive renafdrift på større områder,” siger Siim Kuresoo. 

Renafdrift eller clearcutting, som det også hedder, hvor man rydder næsten alle træer i et skovområde, er økonomisk den mest effektive metode at høste træ på. Men metoden er samtidig skadelig for biodiversiteten. 

Estland har et af de mest intense hugstniveauer i EU. Det vil sige, at Estland er et af de lande i EU, der fælder flest træer pr. år. Ifølge en artikel i tidsskriftet Nature fra 2020 lå det høstede skovareal pr. år i Estland 85 procent højere i perioden 2016-2018 i forhold til 2004-2015. For EU-landene samlet var stigningen på 49 procent. Stigningen af det høstede skovareal skyldes bl.a., at der var kommet flere høstklare, modne skove. Men forskerne bag artiklen vurderer, at det især er den øgede efterspørgsel efter træprodukter, der presser Europas skove. En rapport fra 2016 udført af Europa-Kommissionen vurderer også, at hvis der ikke gøres noget politisk for at minimere hugstraterne, vil Europas skove optage 25 procent mindre CO2 i 2050, bl.a. som følge af efterspørgslen efter biomasse til energiforbrug i medlemslandene.

Træstammer, der skal blive til træpiller foran Osula, en træpillefabrik ejet af træpilleproducenten Graanul Invest. Foto: Peg Putt

Den øgede brug af biomasse i Danmark og andre EU-lande skyldes i høj grad EU’s Vedvarende Energi-direktiv, hvor EU’s medlemslande i 2009 forpligtede sig til at øge andelen af energi, der kommer fra vedvarende energikilder til 20 procent i 2020. I 2018 blev tallet ændret til 32 procent i 2030. Et mål om at gå fra fossil energi til grøn energi er jo godt. Men i pakken med vedvarende energi indgår også afbrænding af træ, og det har givet frit spil til at omstille kul- og naturgaskraftværker til at afbrænde træbiomasse.  


En skov, der udleder CO2
 

Estland er et skovrigt land. Der er 2,32 millioner hektar skov, hvilket svarer til ca. halvdelen af Estlands areal. Ca. 75 procent er produktionsskov, og 14 procent er strengt beskyttet. Inden for de sidste 70 år er skovarealet øget markant, med ca. 50 procent, bl.a. på grund af naturlig skovrejsning på enge og overdrev.

Siim Kuresoo fra Estonian Fund for Nature fortæller, at de estiske skove under Sovjettiden ikke blev forvaltet i samme grad som de gør i dag og at der blev fældet langt færre træer. Mange skove fik endda lov til at stå stort set urørte hen, hvilket gav plads til naturlig skovvækst. Men inden for de seneste 30 år er man begyndt at dyrke skovene til kommercielt brug. Ifølge Estlands miljøministerium anvendes 40 procent af træet høstet fra skovene til tømmer, 36 procent til energiformål, hvor hovedparten er ’lavkvalitetstræ’, og 24 procent går til papirproduktion. Det er op til den enkelte skovejer at afgøre, hvordan træet skal bruges, afhængigt af træets kvalitet og markedspriser.

Graanul Invest, Europas største træpilleproducent med hovedsæde i Estland, skriver, at de primært laver deres træpiller af resttræ fra industrien, f.eks. savsmuld, små grene og kviste fra skovhugst og skæve og rådne træstammer, der ikke lever op til tømmerindustriens standarder.8 Industrien og skovejerene sælger dette træ videre til træpilleproducenter som Graanul Invest, fordi det, ifølge dem, alligevel ikke kan bruges til andet end at brændes af. Men så simpelt er det bare ikke, siger Siim Kuresoo. Det er industrien, der stempler træet som dårligt, og bruger det som argument for at høste skovene. 

”At træet er af dårlig kvalitet, betyder nødvendigvis ikke, at man bør høste det; det er kun dårlig kvalitet i et økonomisk perspektiv,” siger Siim Kuresoo.  

Dødt planter og træer er et vigtigt habitat for mange dyrearter og en kilde til næring for skovene. Specielt gammel skov med store gamle træer er hjemsted for mange truede dyrearter samtidigt med, at det lagrer mere CO2 end helt ung skov. Men ifølge Siim Kuresoo forsvinder denne skovtype som følge af skovforvaltningen i Estland. 

Renafdrift i en blandet skov i Tammiku, Estland. Foto: Liina Steinberg

I Estlands egen nationale energi- og klimaplan for 2030 står det, at hvis den nuværende skovforvaltning fortsættes, vil Estlands blive en nettoudleder af CO2 fra og med 2030. Blandt andet fordi landets ældre træer fældes og erstattes med nye, der først lagrer den samme mængder CO2 efter mange års vækst. 

Og selvom man ikke dyrker træ specifikt til energi i Estland, påvirker en øget efterspørgsel, hvordan træet kategoriseres. Hvis efterspørgslen efter træ til bioenergi overgår mængden af tilgængeligt resttræ, vil priserne på træbiomasse forhøjes og føre til indirect land use change (iLUC). Dette er eksempelvis, når en skovejer tjener bedre på at sælge resttræ til energiformål i stedet for at sælge til papirindustrien, og så må papirproducenten finde nye arealer at høste træ fra.

Læner sig op ad certificeringer 

Den danske energisektor holder fast i, at danske forbrugere kan være sikre på, at træet i træpillerne, der anvendes i Danmark, er skaffet på bæredygtig vis. Træpillerne er lavet af resttræ, og der sørges for at blive plantet nyt i de skove, det kommer fra. Samtidig har energisektoren siden 2014 fulgt en frivillig brancheaftale, der sætter bæredygtighedskriterier for træpiller og -flis, der anvendes i danske værker. De store kraftvarmeværker udfylder årlige statusrapporter, der fremlægger dokumentation for, at de overholder kriterierne. Dokumentation kan være en certificering fra en internationalt anerkendt certificeringsordning, f.eks. PEFC, SBP og det mest kendte FSC, eller gennem alternativ dokumentation. Dokumentationen skal godkendes af en tredjepart. I 2019 blev aftalen fuldt indfaset, dvs. at 90 procent af træpiller- og flis brugt i omfattede værker var dokumenteret bæredygtigt.

Hos Dansk Energi, der er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark, afviser man, at det danske forbrug og importen af biomasse presser skovene i Estland og andre lande. Certificeringsordningerne sikrer, at den biomasse Danmark indkøber fra f.eks. Estland, er bæredygtig, lyder det fra branchechef for vedvarende energi, Kristine Grunnet. 

”Den biomasse, som Danmark importerer, lever op til en række bæredygtighedskriterier, og følger de internationalt anerkendte certificeringer, hvis standarder sikrer, at biodiversitet, økosystemer og kulstoflagre opretholdes, og at skovene genplantes,” siger hun og fortsætter: 
”Certificeringerne er det bedste værktøj, vi har. De er efterprøvede, og vi har årelange erfaringer med at bruge dem. Certificeringerne har kontrolsystemer, hvor enhver kan påpege, hvis der sker ting, der ikke er i overensstemmelse med standarderne, og så bliver der taget hånd om det.” 

Hun bliver bakket op af direktør i Preferred by Nature (tidligere NepCon), Peter Feilberg. Organisation arbejder ”for at fremme forretningsmetoder og jordforvaltning, der er til gavn for både mennesker og natur,” som der står på dens hjemmeside. Den tilbyder certificeringsydelser og kontrollerer, at certificeret biomasse indkøbt af danske virksomheder rent faktisk overholder certificeringsordningernes standarder. 

Peter Feilberg har været direktør i 20 år for Preferred by Nature. Han har arbejdet med Estlands skovforvaltning siden 1994.Ifølge ham er meget af Estlands skov i øjeblikket moden til at blive fældet, da store landbrugsarealer blev udlagt til skov efter anden verdenskrig. Det forklarer, hvorfor man høster meget i disse år. I statsskovene bliver skovene altid genplantet, mens private skovejere får offentligt tilskud til genplantning. Dermed opretholder man skovene.  

”I Estland er statsskovene godt forvaltet. Der er virkelig god kontrol med skovforvaltning og biomasseproduktion i Estland i forhold til i 90’erne, hvor jeg startede i branchen. Der er lavet en målrettet indsats fra regeringen side for at kortlægge skove og beskytte værdifulde naturområder,” fortæller Peter Feilberg til os over et videomøde.  

Når Preferred by Nature skal kontrollere, at biomassen indkøbt af en dansk virksomhed overholder certificeringsordningernes standarder, kan de undersøge, hvor træet kommer fra i SBP’s centrale database. Ifølge Peter Feilberg er det meste biomasse fra Estland SBP-certificeret. Det vil typisk betyde, at en SBP-certificeret træpilleproducent har købt eksempelvis overskydende træ fra skovhugst eller grene, trætoppe og stammer, som savværkerne ikke kan bruge. I begge tilfælde skal træet komme fra bæredygtig skovforvaltning, hvilket kan være en FSC eller PEFC-certificeret skov, eller fra skov, hvor det er vurderet, at træet er lovligt og bæredygtigt høstet. En SBP-certificering sikrer bl.a., at træet ikke kommer fra såkaldte nøglebiotoper, som er kortlagte arealer, der indeholder vigtige habitater for dyre- og plantearter. Preferred by Nature kan altså spore, præcist hvilken skovdrift træet kommer fra, og de kan derfor undersøge i Estlands online databaser, om det kommer fra beskyttede områder.  

”I 1994 var kun 3,7 procent af den samlede skov beskyttet, urørt skov. Og det var primært små, parklignende striber langs veje og byer, som ikke havde den store naturværdi. I dag er der næsten 15 procent urørt skov. Estland er ét af de biomasseproducerende lande, der tager naturbeskyttelse seriøst. Der er gjort et virkeligt stort stykke arbejde for at finde de værdifulde arealer, og ud fra et biodiversitetssynspunkt er situationen langt bedre end for 10-20 år siden,” siger Peter Feilberg.  

Træfældning i fredede områder   

I Estland lyder der dog helt andre toner fra Siim Kuresoo og andre miljøfolk.  

”Myndighederne gør ikke nok for at ordentligt at kortlægge og beskytte værdifulde habitater for plante- og dyrearter,” siger Siim Kuresoo og fortsætter: ”Vi mister områder af høj bevarelsesværdi, hvis staten ikke bliver bedre til at beskytte skovenes økologiske værdi.” 

Estonian Fund for Nature udgav i foråret 2021 en rapport sammen med NGO’en Estwatch, der arbejder for at fremme et transparent og bæredygtigt økonomisk system. I rapporten ser de nærmere på effekten af, at man fra 2015 ændrede lovgivning om fældning i Natura 2000 områder. Natura 2000 områder er et netværk af beskyttede naturområder i EU, der indeholder naturlige habitater for beskyttede plante- og dyrearter. Estland har 373.520 hektar Natura 2000 skov.  

Ifølge rapporten er Estlands Natura 2000 områder utilstrækkeligt eller dårligt beskyttet. Estland mangler overblik og data over halvdelen Natura 2000 skovene, hvilket betyder, at man risikerer at fælde i områder med høj bevarelsesværdi. Som følge af lempelserne i lovgivning for hugst er der blevet givet flere tilladelser til bl.a. clearcutting i Natura 2000-områder med laveste grad af beskyttelse, hvor man gerne må høste til økonomiske formål. Desuden står der, at de strengt beskyttede skove er unge, og at der vil gå omkring 20 år, før de kan fungere som modne økosystemer og dermed beskytte arter, der lever i gamle skove.  

Renafdrift i en blandet skov i Tammiku, Estland. Foto: Liina Steinberg

I juni i år krævede EU Kommissionen, at Estland skal ændre sin nuværende lovgivning, idet den bl.a. strider imod EU’s Habitatdirektiv, så den kommer til at stemme overens med EU-lovgivning og dermed beskytte Natura 2000 skov fra økonomiske aktiviteter.

Ifølge Estlands miljøministerium gør de selv meget for at beskytte skovene. Inden for de sidste fem år er der tilføjet 50.000 hektar til de beskyttede områder, og 75.000 hektar er ændret fra områder med lav beskyttelse til strengt beskyttede skove. I skove, hvor der gerne må fældes, sker det kun, hvis der gives tilladelse af miljøstyrelsen.14 Ifølge Peter Feilberg er det da heller ikke altid dårligt at fjerne træer. 

Træfældning kan også ske af naturbeskyttelseshensyn. I Natura 2000 områder rydder man f.eks. for at genskabe åbne naturtyper. Det er en naturlig naturtype i Estland, der er truet, fordi de er blevet tilplantet eller sprunget i skov. Man forsøger altså at genetablere overdrev, vådområder og enge ved at fjerne træer – ligesom man genetablerer hederne i Danmark. Store dele af Natura 2000 områderne er dog total fredede og må ikke røres ved,” siger han. 

Peter Feilberg mener, at træprodukter også er en vigtig ingrediens i den grønne omstilling, fordi de miljømæssigt er gode alternativer til plast, beton og fossile brændsler, men kun hvis det kommer fra bæredygtig forvaltning. 

”Certificeringerne leverer en balance mellem beskyttelse og udnyttelse; hvor meget skov bruger man til kommerciel skovdrift? Hvor meget bør man beskytte? Min erfaring er, at Estland har en god balance mellem, hvor meget der skal beskyttes og udnyttes,” siger Peter Feilberg, der dog også mener, at certificeringerne ikke er perfekte:  

”Mange af dem har fejl og mangler. F.eks. kunne FSC godt forbedre deres sporingssystem for certificeret træ. Lige nu bliver transaktioner dokumenteret på papir, hvilket gør det væsentligt sværere at spore, hvor biomasse kommer fra og om volumen i transaktionerne stemmer overens, hvilket gør det lettere at snyde med tallene. Derfor presser vi på for, at de får lavet et digitalt system, ligesom SBP har.”  

Læs mere om Danmarks import af træpiller og problematikken i skovene i Estland i vores medlemsmagasin Magasinet Grøn Omstilling.


Rådet for Grøn Omstilling sætter fokus på mange miljømæssige og klimaaktuelle emner – du kan støtte den grønne omstilling med et støttebidrag

By |2021-11-26T08:12:01+01:0025. november 2021|Artikel|0 Kommentarer

Åbent brev til miljøminister Lea Wermelin: Grib chancen!

Kære Lea Wermelin.

Mindst 10 mio. ton. Så meget plastik bliver der udledt i verdenshavene hvert eneste år. Det svarer til en lastbil fyldt med plastik, der tømmes ud i havene hvert minut. Hvis plastik var et land, ville det være den 5. største udleder af CO2 i verden. Alligevel buldrer produktionen og brugen af plastik derudad, og omkring halvdelen af al plastik produceret er designet til engangsbrug. Der er behov for et systemisk skift væk fra engangsbrug og over til øget genbrug, hvor det samme produkt bruges igen og igen.

Regeringen har lige nu en unik mulighed for at sætte skub i et dette skifte, når Danmark skal implementere udvidet producentansvar på emballager og visse engangsplastprodukter som følge af krav fra EU.

Som aktører på området er vi dog bekymrede for, at Danmark er ved at forpasse denne mulighed. Vi skriver til dig med en fælles opfordring til at implementere et producentansvar, der ikke alene fokuserer på affaldshåndtering og sortering af emballage, men også på affaldsforebyggelse. Andre EU-medlemsstater er i fuld gang, og Danmark sakker lige nu bagud. Derfor opfordrer vi til, at Danmark sætter ambitiøse nationale mål for reduktion og genbrug af emballage, der sigter på en halvering af det danske emballageaffald og en markant øget andel genopfyldelig emballage på det danske marked i 2030.

Uden nationale mål for reduktion og genbrug vil der være en skæv incitamentsstruktur i producentansvaret, hvor investering i ny infrastruktur og innovation primært vil rette sig mod affaldssortering og genanvendelse i stedet for reel forebyggelse og reduktion af affald.

Ifølge Miljøstyrelsens emballagestatistik har det danske emballageforbrug været stigende i en lang årrække. Alene brugen af plastikemballage steg med 30 procent over den senest opgjorte 5-årige periode. Med bl.a. stigende take-away-forbrug og e-handel forventes forbruget at stige yderligere. Engangsemballager trækker på jordens ressourcer både i udvindingen, produktionen og affaldshåndteringen. Engangsemballager er samtidig en af de største kilder til affald i natur og havmiljø.

Der er altså et åbenlyst behov for at sætte en retning mod et mindre og smartere emballageforbrug.

Vi skal væk fra udelukkende at fokusere på emballager, når de er blevet til affald, og rette skarpt fokus mod løsninger, der først og fremmest forhindrer emballageaffald. Genanvendelse af emballageaffald kan ikke løse udfordringerne alene og indebærer som oftest en ’downcyling’ af materialerne, så de mister både værdi og egenskaber.

Der skal sættes fokus på udviklingen af langt flere genopfyldelige løsninger og pant- og retursystemer på områder som f.eks. takeaway, e-handel, dagligvarelevering i hjemmet, kosmetik, hudpleje osv. Altså systemer og en infrastruktur, hvor samme emballage bruges igen og igen, og som er nemme for forbrugerne at anvende. Vi har potentialet for at blive førende i sådanne løsninger, som vil kunne skabe grønne, bæredygtige jobs.

Vi anerkender, at implementeringen af producentansvar for emballage og engangsplast er en stor og kompleks opgave. Det er positivt, at regeringens Samarbejdsforum for producentansvar er blevet enige om et sæt fælles anbefalinger og en model for håndteringen af emballageaffald. Anbefalingerne har imidlertid ikke fokus på reduktion og bør derfor ikke stå alene.

Hvis producentansvaret skal understøtte realiseringen af de nationale klimamål, og omstillingen til reel cirkulær økonomi kræver det, at der samtidig sættes en politisk retning for reduktion og genbrug. Vi kan ikke læne os tilbage og vente på, at der eventuelt kommer mål fra EU langt ude i fremtiden.

Underskrivere:

Pascale Moehrle, adm. dir., Oceana in Europe,
Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, Anne Aittomaki, strategisk dir., Plastic Change,
Claus Ekman, dir., Rådet for Grøn Omstilling,
Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden,
Jens Bomann Christensen, konstitueret dir., Dansk Affaldsforening,
Torben E. Hoffmann Rosenstock, dir., Danmarks Restauranter og caféer, Anja Phillip, formand, Forbrugerrådet Tænk, Christian Ibsen, dir., Concito, Jens Friis Lund, medstifter, Klima- og Omstillingsrådet,
Delphine Lévi Alvarès, coordinator, Break Free From Plastic Europe, Kristian Syberg, lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet,
Thomas Budde Christensen, associate professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet,
Stig Hirsbak, ekstern lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, Lina Katan, erhvervs-ph.d., Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet samt
Simon Elsborg Nygaard, lektor, Department of Psychology and Behavioural Sciences, Århus Universitet.

By |2023-11-23T14:41:51+01:0025. november 2021|Brev|0 Kommentarer

Varmeforsyning af nye bygninger

Frem til bygningsreglement 2018 var energikravene fastlagt, så varmeforsyning af nye bygninger med fjernvarme eller med en individuel varmepumpe med en årsvirkningsgrad på omkring 3,0, var ligestillet.

Det betød derfor, at selve bygningens energimæssige forhold var ens uanset valget af opvarmningsform. Og at valg af varmeforsyning skete under hensyn til bygningens geografiske placering og mulighed for fjernvarme eller ej.

Dette blev ændret med bygningsreglement i 2018, så en bygning forsynet med fjernvarme herefter skulle opfylde betydeligt strengere energikrav end en bygning med en god varmepumpe.

I praksis betyder det, at der for øjeblikket opereres med to forskellige krav til nye bygninger afhængigt af, hvilken øjeblikkelig forsyningsform, der vælges. Dette forventes ikke fremadrettet at være hensigtsmæssigt.

Samtidig blev det modsat gjort lettere at anvende spildvarme i fjernvarmen, hvilket ikke flugter med, at BR18 gjorde det vanskeligere at anvende fjernvarme i nye bygninger i forhold til at anvende varmepumper.

Dertil kommer, at vedvarende energi produceret på bygningen længe har været favoriseret beregningsmæssigt over for vedvarende energi produceret enten i el-systemet eller i fjernvarmen. Dette er faktisk i modstrid med intentionerne i Bygningsdirektivet.

Dette forventes at blive justeret fremadrettet, da det gældende Bygningsdirektiv giver mulighed herfor.

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

  • Det forventes, at de såkaldte primærenergifaktorer ændres til vægtningsfaktorer og fastsættes, så fjernvarme og varmepumper med effektivitet på 3,0 igen ligestilles.
     
  • Det forventes, at vedvarende energi produceret på bygningen eller matriklen ligestilles med vedvarende energi produceret uden for matriklen og tilført bygningen gennem el- eller fjernvarmenettet

Herved vil bygningsreglementet igen fokusere på at kræve en ensartet energieffektiv bygning stort set uanset hvilken af de to varmeformer, der anvendes.

By |2024-02-26T09:41:57+01:0016. november 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Varmeforsyning af nye bygninger

Fremsynsnotater i projektet Bygninger og Grøn Omstilling

Bygninger står for ca. 40 % af Danmarks energiforbrug, og ca. 35 % af al affald kommer fra bygge- og anlægsbranchen. Samtidig udgør de danske bygninger en formue på ca. 4.400 mia. kr. svarende til ca. 66 % af landets formue.

Bygninger er vigtige. De kan blandt andet bidrage til Danmarks klimamål om CO2-neutralitet i 2050. Og de kan medvirke til at fremme social bæredygtighed, for eksempel ved at fremme fællesskaber.

I dette projekt udgives en række notater med fremsyn for hvilke tendenser og krav, der forventes at få indflydelse på byggeriet fremadrettet.

Notaterne finder du her:

Cirkulær økonomi i byggeriet

Anvendelse af beton i byggeriet

Varmeforsyning nye boliger

Bæredygtige installationer

Kemikalier i byggematerialer og materialepas

Værdien af et godt indeklima

Anvendelse af træ i byggeriet

Byggepladsens klimapåvirkning

Den frivillige bæredygtighedsklasse

Social bæredygtighed i den grønne omstilling

Mærkning af bygninger SRI

Udfasning af naturgasfyr

Energifællesskaber i Danmark

Bæredygtigt og klimavenligt valg af ventilation ved renovering af eksisterende etageejendomme

Anvendelse af biobaserede byggematerialer

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

By |2024-03-07T14:40:52+01:0016. november 2021|Artikel|Kommentarer lukket til Fremsynsnotater i projektet Bygninger og Grøn Omstilling

Danmark skal gå foran og sætte en pris på CO2-udledningen for afbrænding af træ

Debatindlæg bragt i Altinget: Energi og Klima og Altinget: Forsyning den 21. oktober 2021 af Annika Lund Gade, rådgiver for landbrug og energi i Rådet for Grøn Omstilling, Daniel Hauberg, klimarådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove,
Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver i Klimabevægelsen
, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Morten Nielsen, politik- og kampagnemedarbejder i Global Aktion og Knud N. Flensted, naturpolitisk rådgiver i DOF BirdLife

I dag er det “International Day of Action on Big Biomass”. Denne dag sætter fokus på det stigende forbrug af især træbaseret biomasse til energiproduktion. En tendens der har konsekvenser for klimaet globalt og biodiversiteten i de skove, hvor træbiomassen hentes. 

Som nyeste skud på stammen af opgørelser af træbiomassens konsekvenser beregner EA Energianalyse i en helt ny rapport træbiomassens nettoudledning til 35 kg CO2/GJ. At indregne en CO2-omkostning baseret på EU’s kvotepriser, ville øge prisen på træbiomasse med ca. 30 procent og forbruget af biomasse ville falde kraftigt frem mod 2030. Men i dag regnes drivhusgasudledningen fra afbrænding af træbiomasse som 0, og så er det samfundet og altså skatteborgerne, der betaler prisen for udledningen – stik imod “forureneren betaler”-princippet.  

Et foregangsland med rig indflydelse

I en global kontekst er Danmark et lille land. Men på energiområdet har Danmark langt større magt end vores beskedne areal og befolkningstal umiddelbart giver anledning til, idet Danmark ses som et foregangsland på grund af vores tidlige investering i vindmøller. Det gælder i stigende grad også klimapolitik, i takt med at klimaet fylder mere og mere på den globale, politiske dagsorden. 

Desværre er Danmark også en stor spiller som importør af træbiomasse. Derfor vil det have en effekt – ikke bare i Danmark, men internationalt – hvis vi går foran og indfører en pris på den nettoudledning, der er forbundet med afbrænding af træbiomasse, som led i en udfasning. Den vigtigste konsekvens af dette vil være en hurtigere indfasning af reelle vedvarende energiteknologier som varmepumper og sæsonvarmelagre. Hvis vi gør det, og andre lande følger vores eksempel, vil det give en kæmpe gevinst for klima og biodiversitet, ved at reducere den internationale udbygning af biomasseværker og i stedet investere i fremtidens grønne energiteknologier. 

I anledning af denne dag anbefaler vi at sætte en pris på CO2-udledning – også for afbrænding af træ. 

By |2021-10-29T15:00:26+01:0021. oktober 2021|Artikel|0 Kommentarer

Danske skibe skal sejle på grøn, dansk strøm

Kommentar bragt i Berlingske den 17. oktober 2021 af Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling og Knud Erik Andersen, administrerende direktør for European Energy

Der er brug for en offensiv udbygning af grøn strømproduktion i Danmark, så fremtidens fly og skibe fyldes på fra danske solceller og vindmøller. De danske politikere bør fokusere på energiuafhængighed og ikke gentage fadæsen om import af biomasseenergi fra udlandet.

Det kan være svært ikke at få armene ned over de mange udmeldinger om grønne tiltag, som i disse uger og måneder fylder danske og internationale avisforsider. Senest har den danske rederikæmpe Mærsk meldt ud, at man fra 2023 vil begynde overgangen til at sejle på grønne brændstoffer.

Det er positivt, men også strengt nødvendigt i lyset af den seneste IPCC rapport, som tydeligere end nogensinde optegner et dystert fremtidsscenarie af den verden, som vores børn og børnebørn kommer til at skulle leve i. Også fordi især skibs- og flytrafikken historisk set har været de to sektorer, som har sluppet for egentlige klimamål i de internationale klimaforhandlinger og derfor har haltet gevaldigt efter. Det danske fodaftryk på de globale drivhusgasudledninger kan måske synes begrænset, men ser vi på mængden af energi forbrugt i vores internationale transport, ligger der en betydelig opgave i at omstille sektorerne, herunder at skaffe nok grønne brændstoffer til fremover at fylde på de skibe og fly, som sejler under dansk flag.

Derfor har Danmark et særligt ansvar for at sikre, at den grønne strøm, der skal bruges til at drive den danske del af den internationale transport fremad, bliver skabt af strøm fra vindmøller og solceller herhjemme. Skal Danmark levere på klimamålet om 70 procent CO 2 -reduktion og finde grøn energi til også at sætte strøm til en del af vores skibe og fly, vil det kræve en flerdobling af den vedvarende energi fra vind og sol i 2030 i forhold til, hvad der i dag er sikkerhed for.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har de rette vind- og solressourcer til at give andre landes energidrømme baghjul. Men for tiden er det mere sandsynligt, at vi kigger ind i en opbremsning i produktionen af grøn strøm snarere end den nødvendige udbygning, som kan gøre os til fremtidens grønne energimestre.

Inden sommerferien lukkede en politisk aftale godt og grundigt ned for den ellers såkaldte »åben-dør-ordning«, der skulle understøtte udbygningen af især kystnær havvind. Og såvel den næste store havvindmøllepark Hesselø som regeringens højtprofilerede energiøer er siden løbet ind i tekniske udfordringer. Dårlige nyheder om selve udgangspunktet for den grønne omstilling, nemlig grøn strøm, er der altså desværre nok af.

Nu er det på tide, at politikerne sætter sig ned og skaber de rette vilkår for producenter af grøn strøm. Fokus bør også være på, hvordan vi i Danmark ikke bare sikrer nok strøm til at elektrificere vores samfund, men hvordan vi skaffer nok strøm herhjemmefra til at kunne omstille skibs- og flytransporten på den grønneste måde. Dermed kan vi sikre, at vi gør det rigtigt fra starten og ikke som med biomassen kaster os ud i løsninger, der ser grønne ud, men som potentielt skader klimakampen og klimaet mere, end de gavner.

By |2021-10-18T10:50:24+01:0017. oktober 2021|Kommentar|0 Kommentarer
Go to Top