Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Nedlukning af minkproduktionen bringer os tættere på vores miljøforpligtelser

Følgende debatindlæg blev udgivet i Altinget Miljø den 17 december 2021.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, mener fredag 10. december i Altinget, at det er faktuelt forkert, at dansk minkavl udgør et problem for miljøet. I samme ombæring henvises til, at man i udenlandsk minkavl udnytter fosfor endnu dårligere end i Danmark.

Men man bør ikke se isoleret set på udvaskning af næringsstoffer per dyr.

Foruden at bidrage til fosforproblematikken, udledte minkproduktion også store mængder ammoniak, som Peter Kiær undlader at nævne.

Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling

Eksempelvis er Danmark et af verdens mest intensivt dyrkede landbrugslande, hvilket gør mængden af næringsstoffer, vi skal håndtere, stor i forhold til vores areal.

75 procent af vores søer har ikke god økologisk tilstand, og fosfortilførslen er steget siden 2015. Derudover er der altid relativt kort til kysten i Danmark. Når næringsstoffer udvaskes fra markerne, kan de nedfældes eller optages på vejen mod havet.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

De generelt korte afstande fra markerne til havet gør disse muligheder begrænsede i forhold til andre lande med andre geografiske forhold. Dette må man have in mente, når man kigger på næringsstofudledningen og dens konsekvenser for miljøet.

Den nuværende spildevandsudledningen er faldet

Peter Kiær sammenligner med fosfor fra blandt andet vaskepulver, der ender i spildevand. Spildevand bidrager med 27 procent af den samlede fosforudledning. Det diffuse bidrag derimod – herunder særligt landbruget – står for de resterende 73 procent.

Den nuværende spildevandsudledning af fosfor er faldet til under en femtedel siden 90’erne, da man er blevet bedre til at rense vandet. Den diffuse belastning derimod er stort set uændret siden 90’erne. Derfor er landbrugets fosforudledning en meget relevant problemstilling.

Minkproduktionens udledning af ammoniak medvirker til luftforurening

Foruden at bidrage til fosforproblematikken, udledte minkproduktion også store mængder ammoniak, som Peter Kiær undlader at nævne.

Ammoniak skader naturen, samtidig med, at det medvirker til luftforurening, som skader vores sundhed. Mink udleder noget mere ammoniak per dyrenhed end svin og kvæg.

Og endeligt – selv om minkavl skulle være endnu mere miljøskadelig i nogle andre lande, hjælper det ikke på miljøskaderne i Danmark ved at producere mink.

Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling

Ammoniakforureningen fra mink udgjorde ifølge eksperter knap 4.000 tons årligt. Vi har haft svært ved at leve op til reduktionskravet på ammoniak i EU’s NEC-direktiv, der kræver nationale emissionslofter.

Nedlukning af minkproduktion har bidraget markant til at mindske ammoniakforureningen og dermed bragt os meget tættere på at leve op til vores forpligtelser. Det er blandt andet dette, vi ikke må kaste over styr med en genetablering af minkproduktion.

Og endeligt – selv om minkavl skulle være endnu mere miljøskadelig i nogle andre lande, hjælper det ikke på miljøskaderne i Danmark ved at producere mink. Vi er nødt til at tage alvorligt, at vi har et sårbart vandmiljø, som vi har overbelastet i mange år.

Debatindlægget er skrevet af Christian Ege, Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling.

By |2021-12-17T13:03:34+01:0017. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Cirkulær økonomi er en del af et bæredygtigt og klimavenligt byggeri

Lige nu fylder klima og bæredygtighed mere i retorikken end cirkulær økonomi, men en mere
cirkulær udnyttelse af materialer og ressourcer, er også en del af et mere klimavenligt og
bæredygtigt byggeri” siger Anke Oberender i dette interview med fokus på byggeriets rolle
i den grønne omstilling.

Anja Oberender

Sådan siger Anke Oberender i dette interview med fokus på blandt andet affaldshåndtering, genbrug og genanvendelse, selektiv nedrivning mv.

Download interviewet med Anke Oberender her

Emner i interviewet

  • Tendenser der særligt kommer til at påvirke byggeriet i den grønne omstilling
  • Lovgivning med betydning for genbrug og genanvendelse
  • CO2-effekt ved genbrug og genanvendelse
  • Betydning af data og digitalisering
  • Behov for kompetencer og tværgående samarbejder
  • Håndtering af affald i kommunerne
  • Marked for cirkulær økonomi
  • Selektiv nedrivning mv.

Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, cd@concito.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner.

By |2024-02-26T09:39:43+01:0016. december 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Cirkulær økonomi er en del af et bæredygtigt og klimavenligt byggeri
Læs mere

EU’s nye forslag til bygningsdirektivet mangler vigtige klimakrav

Bygninger står for hele 36% af EU’s drivhusgasudledninger og 40% af energiforbruget, og som led i EU’s ambition om en reduktion af unionens drivhusgasbelastning på mindst 55% inden 2030, er sektoren en nøglespiller. Europakommissionen offentliggjorde i dag sit udspil til en revision af bygningsdirektivet, der sætter rammerne for renovering og nybyggeri i medlemslandene.


Indlejret CO2 er elefanten i rummet
I takt med vi får mere energieffektive bygninger, fylder den indlejrede klimapåvirkning stadig mere i CO2-regnskabet, så udledninger i forbindelse med materialeproduktion for nybyggeri oftest udgør størstedelen af en bygnings samlede klimaaftryk. I Rådet for Grøn omstilling vækker det undren, at der i udkastets definitionen af klimaneutralitet ikke tages højde for dette.

”Bygningsdirektivet skal bringe os sikkert ind i fremtidens byggebranche, og bør derfor tage højde for at regulere CO2-udledninger fra ikke kun driften af bygningen men også fra byggematerialer og opførelsen af bygningen. Dette skal gælde for både nybyggeri og renoveringer. ”

Signe Sand, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Små forbedringer i indsatsen for energibesparelser
En stor del af bygningsmassen i Danmark og Europa er af ældre dato og i dårlig energimæssig stand. Renoveringen og effektivisering af den eksisterende bygningsmasse udgør en stor udfordring i klimapolitikken. Direktivforslaget indeholder en række initiativer til at styrke indsatsen på dette område, men Rådet for Grøn Omstilling finder generelt, at der er behov for opstramninger på området.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

”Det er positivt, at det foreslås at indføre obligatoriske mindstekrav til bygningernes energitilstand, men disse krav omfatter kun de allerdårligste bygninger, og der er behov for at udbrede kravene til flere bygninger og gøre dem mere ambitiøse og forpligtende. Det er også positivt, at bygningernes driftsenergiforbrug skal være klimaneutralt i 2050, men dette mål bør nås før.”

Christian Jarby, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Udspillet indeholder endvidere en række forslag til styrkelsen af energimærkningsordningen for bygningen, udarbejdelsen af de såkaldte indikatorer for intelligensparathed for større bygninger, brug af data til at styrke indsatsen for energirenovering, udbygningen af ladestandere, information og rammer for ydelse af støtte til renoveringer mm. Udspillet kan læses her.

By |2021-12-15T17:27:58+01:0015. december 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Forbyd minkavl permanent

Debatindlæg bragt i Altinget Miljø den 8. november 2021 af Christian Ege, seniorkonsulent og Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver
Rådet for Grøn Omstilling

I november sidste år blev et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark indført grundet risici forbundet med coronavirus. Ingen kunne have ønsket sig, at erhvervet skulle afvikles på denne måde. Omend på tragisk vis, har nedlukningen dog medført en betydelig gevinst for miljø og klima. Lukningen vil koste staten op til 18 milliarder i kompensation til landbruget. Selv om lukningen skete af hensyn til folkesundheden, må vi ikke sætte den miljømæssige gevinst over styr ved at lade minkproduktionen genopstå.

Minkproduktion forurener vandmiljøet

Minkerhvervet omfattede omkring 800 bedrifter, 2,5 millioner avlsdyr og en årlig produktion på omkring 12,5 millioner skind. Miljøpåvirkningen fra produktionen var problematisk, blandt andet fosforudledningen fra gødning. Mink stod i 2019 for syv procent af den samlede fosformængde i husdyrgødning nationalt – eller mere end 3.000 tons. Mink udnytter næringsstoffet fosfor dårligt, og 93 procent af foderets fosforindhold ender i gødning. Minkgødningen spredes på markerne og aflejrer et overskud af fosfor i jorden, da der er for meget, til at afgrøderne kan optage det hele.Samtidig var minkfarmene meget uheldigt placeret – koncentreret på nogle af de mest fosforbelastede områder. Målinger fra Aarhus Universitet viser, at fosforoverskud i landbrugsjord varierer regionalt, og at 80 procent af minkene var placeret i områder, der samlet stod for 63 procent af overskuddet. Disse områder er primært beliggende i Nordjylland. Herunder omkring Limfjorden, hvor udledning af næringsstoffer i mange år har haft en markant negativ indvirkning på vandmiljøet.

En del af fosforoverskuddet ender i søer, fjorde og i kystvande. Det resulterer i øget algevækst, der ødelægger økosystemerne. Konsekvenserne af dette så vi eksempelvis i sommers, da fisk, ål og krabber døde i massevis grundet iltsvind i netop Limfjorden. Vi må passe bedre på havet. Faktisk er vi forpligtede gennem EU’s vandrammedirektiv til at bringe vores søer, fjorde og kystvande i god økologisk tilstand senest i 2027. Da dette forudsætter en markant reduktion af næringsstofudledningen, har vi bedre chancer for at nå i mål uden minkproduktion.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Nedlukning gavner også luft og klima

Minkproduktion udleder samtidig ammoniak, der forurener luften og skader den nære natur omkring minkbedrifterne. Ammoniakken danner sundhedsskadelige partikler, der er medårsag til flere tusinde for tidlige dødsfald årligt. Landbruget udgjorde 95 procent af Danmarks ammoniakudledning, og minkproduktionen udgjorde otte procent heraf i 2018. Ifølge EU’s NEC-direktiv skal vi i Danmark reducere vores ammoniakudledning med 24 procent, hvilket vi ikke nåede til fristen i 2020. Nedlukningen og et forbud mod minkavl er et stort skridt på vejen.

Derudover har man i oktober vedtaget, at landbruget skal reducere drivhusgasser med 55-65 procent svarende til 7,3-8 millioner tons CO2e inden 2030. Heraf har man i aftalen fundet reelle reduktioner for 1,9 millioner tons, altså blot omkring en fjerdedel af målet.

Ifølge en artikel i Ingeniøren har DCE udregnet, at pelsindustrien i 2019 stod for omkring halvanden procent at de knap 11 millioner tons CO2 landbruget udleder. Det er ikke en stor del, men heller ikke uden betydning i betragtning af manglen på reelle reduktioner. Erhvervet udledte årligt 171.000 tons CO2 – eller svarende til udledningen fra 71.500 danske personbiler.

Forbud bør blive permanent

Det er dermed på flere områder, at klima og miljø har fået gevinster ved det midlertidige forbud mod mink. En midlertidighed regeringen nu vil forlænge frem til 2023, da Statens Seruminstitut har vurderet at minkhold stadig udgør en sundhedsrisiko grundet coronavirus efter 2021.

I stedet for en forlængelse, bør forbuddet gøres permanent, som det allerede er i flere EU-lande. Minkerhvervet har præsteret økonomiske underskud og faldende produktionsværdi i årene op til nedlukningen. Beskæftigelsen er faldet med cirka 40 procent fra 2016 til 2019.
Man kan spørge sig selv: hvorfor genetablere en miljøskadelig pelsproduktion? Vi må sikre, at de reelle klima- og miljøgevinster, vi fik med den omkostningstunge nedlukning, varer ved. Landbruget må og skal træde ind i fremtiden og den grønne omstilling, og her hører produktion af mink ikke hjemme.

By |2021-12-08T09:30:42+01:008. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ombudsmandens retningslinjer for grøn strøm er mangelfulde og bør opdateres

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 6. december 2021 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Det er nu godt to år siden, det sidste punktum blev sat i Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for markedsføring af grøn strøm. Retningslinjerne indeholder en mærkningsordning med et eller to grønne blade, der skulle gøre det simplere for klimabevidste forbrugerne at vælge reelt grønne elprodukter. Men ordningen har ikke virket efter hensigten, og i dag kan man med rette spørge, om det har været mere til skade end til gavn. 

Lad os starte med det ene grønne blad. Det kan opnås, hvis elhandleren matcher elforbruget med oprindelsesgarantier fra det europæiske garantisystem for vedvarende energiproduktion. Et af problemerne med systemet er, at forbrug og produktion hverken er matchet tidsmæssigt eller geografisk, og det skaber en illusion om, at man som forbruger får vedvarende energi ud af stikkontakten. Dog kan efterspørgslen af oprindelsesgarantier sikre indtægter hos dem, som opsætter og driver vedvarende energiproduktion. Det vil i princippet betyde, at det bliver mere rentabelt at drive vedvarende energianlæg, hvorfor der vil blive installeret mere vedvarende energi.  


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

I den virkelige verden forholder det sig dog anderledes, da udbygningen med vedvarende energi gennem de seneste år i høj grad er politisk drevet. Den massive, politisk fremskyndede udbygning af vedvarende energi har nok efterhånden gjort oprindelsesgarantisystemet overflødigt. Der er eksempler på, at salg af oprindelsesgarantier ikke bliver regnet med, når udviklere af vedvarende energianlæg vurderer rentabiliteten af nye projekter. Så selvom priserne på oprindelsesgarantierne er steget på det sidste, er det ikke dem der sætter rigtig skub i udbygningen af vedvarende energi. Et andet problem er, at markedet for oprindelsesgarantier er totalt uigennemsigtigt, og at man som forbruger ikke har en chance for at vurdere, om den merpris, man betaler for et såkaldt grønt elprodukt, hænger sammen med det, elhandleren betaler for oprindelsesgarantierne. Hvis der er elhandlere derude, der mener, det forholder sig anderledes, så opfordres de hermed til at fortælle, hvor meget de betaler for garantierne, og hvilken merpris de tager for den såkaldte grønne strøm. Yderligere kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om oprindelsesgarantier fra biomassebaseret strømproduktion kan kaldes grønne. Markedet er fyldt med billige og tvivlsomme garantier, som ovenikøbet gives til de vedvarende energiproducenter, som i forvejen får tilskud fra staten. 

Summa summarum er, at vi opretholder et stort bureaukratisk system, hvis primære facit i dag er, at forbrugerne tror, de køber grøn strøm, mens de nok i virkeligheden ikke betaler for meget andet end et flot og grønt – men i bund og grund ligegyldigt – blad. Det føles sikkert rart, men illusionen om at ens elforbrug er grønt og klimavenligt gør, at man glemmer at spare på strømmen, som ellers burde være den første og bedste vej til et grønnere elforbrug.  

Og hvad med de grønne elprodukter med to grønne blade? Ifølge forbrugerombudsmandens retningslinjer skal elprodukter med to grønne blade (ud over at basere sig på oprindelsesgarantier for vedvarende energi) indeholde yderligere klimatiltag. De yderligere tiltag skal være ”ikke ubetydelige”, hvilket betyder, at de skal være ”egnet til at kunne neutralisere et klimaudslip, der svarer til mindst 100 pct. af det antal kWh om året, som kunden forventes at bruge”. Efter de nye retningslinjer blev lanceret, er dette blevet fortolket ret kreativt i branchen. Der gives penge til mange gode formål som skovrejsning og støtte til NGO’er, men det er tvivlsomt, om klimaeffekten af disse tiltag kan dokumenteres. Skovrejsning i Danmark er jo noget, der ligesom udbygningen af vedvarende energi, er drevet at politiske målsætninger, så når fx elselskaber sender penge i den retning, er der ingen garanti for, at det skaber mere skov. Indtil videre er det også sparsomt med dokumentation for, hvordan støtte til diverse NGO’er kan dokumenteres at have en klimaeffekt. Der er intet galt i, at man betaler ens elselskab for f.eks. at støtte WWF’s arbejde for pandabjørnene, men det gør ikke strømmen i ens stikkontakt grøn. Vores anbefaling er, at elselskaberne i stedet anvender internationale certificeringsordninger som GoldStandard eller Verified Carbon standard, der primært opererer i udviklingslande uden en ambitiøs og velfungerende klimapolitik. Her er klimaeffekten forholdsvis veldokumenteret, og her er chancen for reel positiv klimaeffekt størst. Der er desværre kun få elhandlere, der har valgt at gå den vej. 

Det der skulle have været en mærkningsordning, som kunne hjælpe klimabevidste forbrugere, er altså blevet til et par grønne blade, der dækker over et misvisende europæisk oprindelsesgarantisystem og en branches tvivlsomme tilgang til dokumentation, transparens og ønsket om at gøre en reel forskel for klimaet.  

Vores anbefaling til klimabevidste elforbrugere er derfor indtil videre at se bort fra de grønne blade og vælge et elselskab, der på troværdig vis kan dokumentere, at deres klimabidrag har en reel effekt. Alternativt kan man blot købe strøm, hvor den er billigst og selv stå for at bidrage til fornuftige klimaprojekter frem for at lade ens elselskab gøre det for en, hvilket de i øvrigt sikkert tager sig godt betalt for. 

Vores anbefalinger til elhandlerne og branchen er at tage langt mere ansvar. Få elprodukter med to blade lever i vores optik op til Forbrugerombudsmandens retningslinjer, og der er desværre alt for meget green washing derude.  

Vores anbefalinger til Forbrugerombudsmanden er at gennemgå alle elselskaber med grønne produkter, kræv gennemarbejdet dokumentation og rejs sager, der hvor den ikke er fyldestgørende. Vi håber også, at man ved den kommende revision af retningslinjerne vil droppe oprindelsesgarantier som krav og i stedet indføre krav til oplysning om energieffektivisering, krav til oplysning om CO2-intensiteten i energimikset på timebasis, krav om transparens ift. merprisudgifter til grønne tiltag, krav om tidsdifferentieret afregning så forbrugerne kan bidrage til et fleksibelt og grønt forbrug samt krav om solid dokumentation for klimaeffekt, der er baseret på internationalt anerkendte metoder.  

By |2021-12-06T09:32:25+01:006. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sæt spurten ind for sunde danske kyster

Debatindlæg bragt i Politiken den 27. november 2021 af Niklas Jørgensen, Annika Lund Gade, Christian Ege, Pia Frederiksen og Therese Holter fra Rådet for Grøn Omstilling

Vi skal have rent vand og en sund natur i havet ved danske kyster og fjorde. Det er en fordel både for havets planter og dyr og for os mennesker. Uanset om vi bader, fisker, dyrker motion eller bare finder glæde og ro ved havet, så er oplevelsen større, når havet er i en god tilstand. 

Det gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, at vi har brug for god økologisk tilstand, og derfor har alle lande i EU vedtaget fælles mål for vandmiljøet. De mål er beskrevet i Vandrammedirektivet, og de blev vedtaget i 2000. Danmark har altså haft 21 år til at arbejde for vandmiljøet. Faktisk var det aftalt at landene i EU skulle leve op til målene i 2015. Men i stedet for at sørge for god økologisk tilstand, har Danmark fået udsættelse. Den endelige frist for at leve op til direktivet er nu år 2027. Målinger fra juli viser, at 73% af kystområderne har ringe eller dårlig økologisk tilstand. Vi er med andre ord langt fra i mål og indsatsen for sunde danske kyster er både utilstrækkelig og for langsom.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Klart vand, grønne undervandsenge af ålegræs og udstrakte tangskove som levesteder for fisk og andre havdyr. Sådan kan danske kyster i god økologisk tilstand se ud. Men vi tilfører for mange næringsstoffer til havet. Resultatet er uklart vand, hvor bundplanter har svært ved at gro. Iltsvind giver dårlige livsbetingelser for fisk og andre havdyr, mens voldsomme opblomstringer af alger i nogle tilfælde er giftige. Mængden af næringsstoffer er en afgørende årsag til, at Danmark ikke lever op til vandrammedirektivet.

Siden direktivet blev vedtaget i 2000, er udledningerne af næringsstofferne kvælstof og fosfor ikke faldet tilstrækkeligt. Den landbrugsaftale, der er vedtaget i oktober i år, får os heller ikke i mål. Med de aftaler, der er vedtaget indtil nu, vil Danmark ikke leve op til målene i 2027, sådan som det ellers er beskrevet i vandrammedirektivet. Derfor haster det med, at de vandplaner, der skulle have været klar i december sidste år, snart fremlægges med langt mere ambitiøse tiltag end hidtil.

Mere skov, nye vådområder, biogasanlæg og bedre fordeling af næringsstoffer kan mindske udledning af næringsstoffer, og er nogle af de tiltag, som der skal meget mere fart på. Men det er ikke nok. På vejen mod et sundere hav kommer vi ikke udenom at tale om antallet af husdyr. Mængden af næringsstoffer fra de mange dyr i fødevareproduktionen er for stor til, at vi kan passe tilstrækkelig godt på de danske kyster. Derfor er en anden balance mellem produktion af dyrebaserede og plantebaserede fødevarer også en omlægning, der haster. Vi skal have styr på næringsstofferne nu, hvis vi vil have en chance for god økologisk tilstand langs de danske kyster allersenest i 2027. Det har vi forpligtet os på i EU’s vandrammedirektiv, og det skylder vi hinanden og naturen.

By |2021-11-27T13:56:30+01:0027. november 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top