Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Naturli’

Men Naturli’ beskæftiger sig ikke kun med kødalternativer. Indtil Dragsbæk Koncernen overtog virksomheden i 2010 producerede Naturli’ plantedrikke i forskellige varianter. Efter nogle år besluttede man at udvide sortimentet til andre produkter på opfordring af kunderne. I dag producerer Naturli’ en bred vifte af plantebaserede produkter inden for mejeri, kødalternativer, pålæg, snacks og alt derimellem. Det er ret unikt i en branche hvor de fleste virksomheder har specialiseret sig i en bestemt type plantebaseret produkt, fx kødalternativer eller plantedrik.

“Naturli vejen” handler om at producere mad af planter direkte til mennesker. Foto: NATURLI FOODS

Naturli’s kontor ligger i Vejen hvor de 9 medarbejdere og administrerende direktør Henrik Lund har deres daglige gang. Det er her idéerne til nye produkter opstår, og de ansatte arbejder primært med salg, udvikling og forbrugerinteraktion på de sociale platforme. Selve produktionen foregår i Danmark på 5 af Dragsbæks fabrikker i Vejen, Randers, Skovlund og to steder i Thisted, og Naturli’s produktion beskæftiger omkring 200 mennesker.

Plantebaserede fødevarer er et marked i stor vækst

Der ses i øjeblikket meget stor vækst inden for forbruget af plantebaserede produkter, både i Danmark men også ude i verden. Internationale markedsundersøgelser viser, at det globale marked for plantebaserede fødevarer årligt vil stige med tocifrede vækstrater over de næste 10 år. Både plantedrik og plantefars udgør nu 4-5% af det danske marked for henholdsvis mælk og hakket oksekød, men det er især plantefars der er i eksplosiv vækst, da plantedrikke har været på markedet noget længere. Naturli’ offentliggør ikke tal på deres økonomi, men det går fremad og det går stærkt. Naturli’ producerer mange tusind tons produkter om året og er vokset med omkring 30-35% om året de sidste 5 år.

Naturli’s mest solgte produkter er deres plantedrikke, Naturli’ Smørbar og Naturli’ Hakket. Plantedrikkene laves af havre, soja, ris, mandler eller ærter, der er dyrket i Europa. Efterspørgslen på havredrik er eksploderet de sidste 3-4 år og har nu overtaget sojadrikkens plads som den mest solgte af Naturli’s plantedrikke. Ifølge Henrik er den bedste havresort til havredrik Poseidon, men den dyrkes meget lidt i Danmark. Derfor er Naturli’ i dialog med danske landmænd om at dyrke Poseidon havre.

Naturli’s mest solgte produkt er plantedrikke, som de har produceret siden 1980’erne. Foto: NATURLI FOODS

Naturli’ Smørbar er et plantebaseret smøralternativ, som virksomheden udviklede, efter at deres følgere på sociale medier eftertrykkeligt havde efterspurgt dette som det produkt de især manglede i en plantebaseret hverdag. Det er et godt eksempel på Naturli’s tætte samarbejde med deres kunder, som i høj grad inddrages i virksomhedens beslutninger – nærmest som en slags udviklingsafdeling. Smørbar som blok forhandles desuden til fødevareindustrien i store 2 x 5kg pakker. Især i England er der stor efterspørgsel på vegansk smør til både små lokale bagerier og til fødevarefabrikker, der laver bagværk.

Naturli’ Hakket er en plantefars, der forhandles på køl i bakker på samme måde som man kender det fra hakket oksekød. Produktet adskiller sig fra fx Beyond Burger ved at det ikke på forhånd er defineret hvad forbrugeren skal gøre med produktet. På den måde imiterer det fars, og man kan selv vælge om det skal bruges til burger, frikadeller, bolognese eller noget helt andet. Det har også en neutral smag, så man selv kan krydre det efter hvad man skal bruge det til.

Det handler om at få den helt almindelige forbruger med

Naturli ser fødevareomstillingen i flere faser. Fase 1 handler om at overbevise almindelige forbrugere til at vælge flere plantebaserede måltider og råvarer. Det kan man ved at tilbyde et plantebaseret produkt, der kan erstatte animalske produkter som kødfars, kyllingestykker og komælk. I fase 2 er forbrugeren indstillet på at spise plantebaseret, og dermed vil man kunne markedsføre plantebaserede proteiner og fødevarer til almindelige forbrugere, uden det skal efterligne animalske produkter.

Hvis der skal ske en hurtig omstilling af fødevareforbruget mod en mere plantebaseret kost, skal man ikke fra starten forvente, at en almindelig børnefamilie, der har 20 minutter til at banke et aftensmåltid sammen, får lavet en plantefars fra bunden af bælgfrugter, korn og kerner. Ved at tilbyde et plantebaseret produkt, der kan bruges præcis som det animalske, bliver det realistisk for alle at forsøge sig med at tilberede et plantebaseret måltid.  Og mange af Naturli’s produkter er rettet mod forbrugere, der egentlig ikke havde planlagt et plantebaseret måltid, men får muligheden for at tilvælge det, når de står ved køledisken. Måske opdager forbrugeren slet ikke, at de har købt et plantebaseret produkt med hjem.

Naturli’ adskiller sig fra mange konkurrenter ved at tilbyde et bredt sortiment af meget forskellige plantebaserede produkter. Foto: NATURLI FOODS

 

Game changer

Derfor var det en game changer, da Naturli’ fik plads i køledisken ved siden af oksekødet. En almindelig forbruger leder ikke efter en nichekøler eller et hjørne af butikken hvor de plantebaserede produkter står samlet. De går efter de klassiske kategorier som frugt/grønt, kød og mejeri, og derfor er det Naturli’s kongstanke at deres produkter skal ud i disse kategorier. Derfor ligger plantefarsen i køddisken, Smørbar står på køl sammen med smør lavet på mælk og havre- og mandeldrik står ved siden af komælken. Det er Naturli’s strategi for at gøre det plantebaserede mainstream.

Tilbage i 2017 havde Naturli’ ikke nævneværdig eksport, og de havde heller ingen planer om at satse på eksportmarkedet. Men i december 2017 lancerede Naturli’ deres plantefars. Historien blev bragt på forsiden af Politiken og blev dækket af TV2-nyhederne. Det blev en kæmpe succes langt over hvad virksomheden selv havde turdet forestille sig. Naturli’ blev efterfølgende kontaktet af forhandlere i udlandet, der ville købe produktet, og i dag eksporterer Naturli’ til 17 markeder, bl.a. Norge, Tyskland, England og Australien. Men på verdensmarkedet er Naturli’ stadig en ret lille spiller. Henrik holder da også fast på at Naturli’ er en hjemmemarked-baseret virksomhed og alle produkter lanceres i Danmark først, hvor Naturli’ har omkring 77% af markedsandelen.

Lavere CO2 udledninger gennem grøn kost

”Spis planter – der er ingen planet B” står der på mange Naturli’ produkter. Naturli’ har fokus på bæredygtighed, klimaaftryk og at deres produkter skal være clean label, altså produkter med så få ingredienser som muligt, der samtidig er af god kvalitet og sunde. I 2018 indledte Naturli’ et samarbejde med Carbon Cloud, en virksomhed som specialiserer sig i at beregne klimaaftryk af fødevareprodukter.  De skulle lave carbon footprint beregninger på de måltider, Naturli’ tilbød på årets Roskilde Festival. Siden blev samarbejdet udvidet til klimamærkninger på Naturli’s butiksvarer. Det understøtter kommunikationen til forbrugeren om at det plantebaserede er mere klimavenligt.

Naturli’ arbejder målrettet med at reducere klimaaftrykket fra deres produktion. Fokus er på ingredienser og emballage, som er de parametre virksomheden selv kontrollerer. Fx består Naturli’ Hakket emballagen af 80% genanvendt plast – målet er selvfølgelig 100%. Og Naturli’s plantedrikke var de første produkter i mejeriafdelingen der kom med i retursystemet, ved at vælge en plastemballage bestående af kun en enkelt plasttype. Flaskerne laves desuden på en speciel maskine, som kan blæse flaskerne op fra tuber på omkring 5-10 cm til de flasker man køber på 1 liter. Det sparer en hel del transport, fordi tuberne har et meget mindre volumen.

Samtidig forsøger Naturli’ altid at source (indkøbe) deres råvarer så lokalt som muligt. Råvarerne til Naturli’s plantedrikke er alle dyrket i Europa. Og Naturli’ Hakket blev oprindeligt lavet på sojaprotein fra Nordamerika, men siden januar 2020 er sojaen fuldstændig erstattet med ærteprotein, som Henrik Lund kalder ”Nordens soja”. Til at begynde med blev ærterne kun dyrket på Lolland/Falster i det sydlige Danmark, men i takt med at produktionen voksede, begyndte Naturli’ også at importere ærter fra Baltikum. De håber på, at der vil komme endnu mere gang i produktionen af ærter i Danmark. Naturli’ er i hvert fald klar til at aftage endnu flere danske ærter.

Mange af Naturli’s produkter er klimamærket i samarbejde med Carbon Cloud for at gøre forbrugere opmærksom på, at plantebaserede produkter er klimavenlige. Foto: NATURLI FOODS

Hvordan laver man plantefars?

For at kunne bruge ærterne til fx at lave plantefars, skal de først bearbejdes og laves til teksturerede planteproteiner. Processen giver ærteproteinmelet en struktur, der giver bid og får proteinstrukturen til at minde om den man kender fra kød. Naturli’ har selv udviklet og patenteret metoden der bruges, men det er Nakskov Mills på Lolland/Falster, der står for at teksturere de proteiner, der bruges i Naturli’s produkter. Nakskov Mills laver egentlig morgenmadsprodukter, og var nogle af de første i tekstureringsindustrien i Danmark. Tekstureringen af planteproteiner er en meget lignende proces. Ærteproteinets proteinindhold er mellem 65-68% og formentlig noget af det højeste i verden. Det giver et virkelig godt bid, som kan være svært at opnå ved lavere proteinindhold. Udover at bruge de teksturerede planteproteiner i egne produkter, har Naturli’ det sidste halvandet år også forhandlet dem til fødevarevirksomheder.

For at få plantefars til at hænge sammen, tilsættes et træfiber-produkt, methylcellulose. Det er en ret dyr ingrediens, der kun forhandles af DuPont under navnet methocel. Hos Naturli’ håber man på, at man på et tidspunkt kan lave kødalternativer uden methocel, men indtil videre kender de ingen producenter, det er lykkedes for. Så længe man anvender methocel er det heller ikke muligt at lave et økologisk produkt.

Naturli’ ser økologien som en del af virksomhedens DNA, og alle Naturli’s produkter var økologiske indtil lanceringen af plantefars. De kunne ikke lave produktet økologisk, og valgte derfor at lancere det konventionelt. Naturli’ tog beslutningen at det var vigtigere for virksomheden at lancere et alternativ til kød med lav klimabelastning og vandforbrug. Naturli’ har nu flere konventionelle produkter. For nogle produkter skyldes det, at der skal tilsættes ingredienser, der ikke findes økologisk fx methocel og visse kosttilskud. I andre tilfælde handler det om at holde prisen nede.

First mover

Naturli’ er en virksomhed med fuld fart på, og en vigtig del af virksomhedens identitet er at være first mover. Der er kort fra idé til produktlancering, og det ser Henrik Lund som helt essentielt, hvis virksomheden skal fortsætte med at understøtte den plantebaserede fødevareomstilling. Det er et marked i rivende udvikling, og man må springe til, når man ser efterspørgslen. Hvis det tager 4 år at lave produktudviklingen, hvad der mange steder er normen, så er det for sent. Det er muligt for Naturli’ at lancere nye produkter så hurtigt pga. partnerskabet med Dragsbæk, der står for selve produktionen. De har en stor produktionskapacitet, og kan sætte en produktionslinje af til at afprøve et nyt produkt, hvilket ikke på samme måde ville være muligt, hvis en lille virksomhed som Naturli’ selv stod for produktionen.

”Vi skal være first movers. Det giver værdi for både omverdenen og vores virksomhed, så vi har råd til at fortsætte innovationen. Vi prøver at gå forrest og skabe fødevarerevolutionen, det er vores opgave.” Henrik Lund.

Det er Naturli’s innovationschef Jan Lund, der har udviklet det teksturerede planteprotein, der er grundlaget for Naturli’s kødalternativer. Naturli’ er involveret i flere forskningssamarbejder, bl.a. forsøg med at udvinde plantebaseret (økologisk) B12 vitamin fra havre, at lave yoghurt baseret på restprodukter fra ølbrygning og udvinde græsprotein til fødevarer. I øjeblikket har Naturli’ især blikket rettet mod sidestrøms-innovation, dvs. muligheder for at producere plantebaserede fødevarer af restprodukter, fx mask fra ølbrygning, der lige nu ellers bruges til foder.

Det skal gøres nemmere at være en plantebaseret virksomhed

Men selv om både væksten og produktudviklingen går rigtig hurtigt lige nu, kan Naturli’s administrerende direktør godt pege på et par ting, der ville gøre hans liv noget nemmere. Fx er man i øjeblikket nødt til at fragte bælgfrugter til Norge for at få det malet til proteinmel, fordi der ikke ligger en mølle i Danmark. Efterspørgslen på proteinmelet er der, og er i vækst, så det er kun et spørgsmål om tid før det bliver rentabelt at drive en proteinmølle i Danmark, mener Henrik Lund. Den restriktive lovgivning om navngivning af produkter er også en barriere. Hvis forbrugere skal anspores til at spise mere klimavenligt og plantebaseret, bør gammel lovgivning om navngivning ikke stå i vejen for at et plantebaseret produkt kan kaldes ”ost”, ”mælk” eller ”kød”. Uens konkurrencevilkår kan også være en stor barriere – det så man f.eks. i forbindelse med chokoladeafgiften i Danmark, der lagde en kæmpe afgift på plantebaseret kakaodrik, men ikke på kakaomælk.

Administrerende direktør i Naturli’ Foods Henrik Lund. Foto: NATURLI FOODS

”Vi havde aldrig drømt om, at vi skulle være en eksportvirksomhed. Det kom nærmest over-night, efter at Danmark var gået helt amok, da vi lancerede Naturli’s plantefars i december 2017. I dag er vi på 16 markeder.” Henrik Lund

Henrik Lund håber også på at der vil komme endnu større fokus på de plantebaserede fødevarer inden for forskning og udvikling. Teknologiske fremskridt har mulighed for at højne kvaliteten af planteprodukterne og fx fjerne de bitre tanniner, i stedet for at man i produktionen skal bruge forskellige metoder til at maskere smagen. Naturli’ er gået med i det nystartede Plantebranchen, der er en brancheorganisation for virksomheder, der producerer plantebaserede fødevarer. Idéen er at Plantebranchen fx kan bidrage med vejledning til start-ups og være en fælles stemme over for politikere og andre brancher, så enkelte virksomheder ikke står alene med udfordringer som dem der står nævnt ovenfor.

By |2024-02-26T09:43:01+01:0019. april 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Naturli’

Baljväxter från Fagraslätt

De torkade baljväxterna rensas och packas på gården och säljs direkt till konsument samt till olika butiker och restauranger runt om i landet eller till Nordisk Råvara. De odlar även Quinoa som säljs via Nordisk Råvara. Per skulle också kunna sälja sin tröskade skörd till kooperativet Kalmar Ölands trädgårdsprodukter, men att själv rensa och packa små kvantiteter av många sorter är ett sätt att öka gårdens lönsamhet.

Gården började provodla bönor 2009 och började samtidigt ställa om en del av marken till ekologisk produktion. Efter det har verksamheten vuxit lite i taget. År 2010 börjar man odla morötter och så småningom även lök, potatis, rödbetor och sockerbetor. Nu odlar de så mycket baljväxter som det går utan att riskera växtföljdssjukdomar det vill säga vart sjätte eller sjunde år i växtföljden eller ca 15 % av arealen. Bönor, kikärter och sojabönor passar bäst på de lättare jordarna medan linser och ärter funkar bra på lerjordarna.

Per Modig driver gården Fagraslätt tilsammans med sin bror Niklas Svensson i nordöstra Skåne. Foto: Lisa Modig

Grönsakerna står för den största delen av intäkterna men också en stor del av arbetet. Brodern Niklas, som jobbar heltid på gården, har en person anställd året runt och ett flertal tillfälligt anställda för ogräsrensning 1,5-2 månader under säsongen. Målet för Per är att baljväxtodlingen ska omsätta ca 15-30 000 kr per hektar i själva odlingen och ungefär lika mycket i rensning och packning. Det är betydligt mindre än grönsakerna som ligger på 50-150 000 kr per hektar men mer än spannmålen och rapsen och totalt sett står försäljningen av baljväxterna för ungefär en femtedel av omsättningen och odlas på ca 15 % av arealen.

Per och Niklas är uppvuxna med odlingar av bruna bönor som odlades av deras far mellan 1985-1995. I samband med EU-inträdet föll priset på bruna bönor, delvis för att Ölänningarna lyckades förhandla sig till ett miljöstöd som gav dem en konkurrensfördel gentemot andra regioner. Detta var enligt Per en av anledningarna till att stora delar av odlingarna i Skåne slogs ut. Så småningom minskade även efterfrågan och odlingen av de traditionella bruna bönorna på Öland. Den äldre generation för vilka de bruna bönorna var en del av vardagsmaten fanns inte längre kvar och den nya vegetariska vågen hade ännu inte tagit fart på allvar. När Per började odla bönor var intresset från Kalmar Ölands trädgårdsprodukter fortfarande svalt. Det är först de senaste tre till fem åren som efterfrågan ökat.  

Trädgårdsbönor till mogen skörd går i princip bara att odla i Skåne, på Öland och Gotland och vissa delar av sydöstra Sverige. De kräver en lång, frostfri säsong, gärna torra höstar och varma, lätta jordar. Säsongen 2020 är Per, så vitt han vet, den enda som odlar bönor i större skala. Detta trots att han jobbar som rådgivare på Hushållningssällskapet och har haft en hel del demonstrationsodlingar och studiebesök på den egna gården. En del andra odlare har också testat bönor genom åren men det är mycket som måste klaffa för att det ska funka. Även om säsongen är tillräckligt lång och odlingsförutsättningarna de rätta så är baljväxterna lite av en chansning. Det visade inte minst torkan 2018 då det var missväxt i de flesta baljväxter runt om i landet. För Pers del innebar det skördar på 500-1000 kg per hektar. Då hade de ändå möjlighet att vattna, dock inte så mycket som skulle behövts. Kapaciteten skulle ju räcka till grönsakerna också. Ett bra år ger baljväxterna 1500-2500 kg, beroende på sort och genomsnittet ligger kring 1500 kg.

Yin yang beans. Foto: Per Modig

Att odlingstraditionen bröts i mitten på 90-talet kan vara en förklaring till att odlingen inte kommit igång i Skåne. En annan förklaring är troligen att såväl odling som rensning och packning kräver specialmaskiner. För odlingen krävs utrustning för radsådda grödor som till exempel en radhacka, vilket finns på en del ekologiska gårdar men långt ifrån alla. Skörden är dock den största utmaningen, både vad gäller tröskning och rensning. På Öland har odlarna gått samman och köpt in specialtröskor men en sådan investering kräver att man odlar på ett par hundra hektar. Per använder en vanlig tröska vilket innebär att det blir en del spill och skadade bönor. Han har dessutom investerat nära en miljon i utrustning för rensning, packning och ytterligare flera hundratusen i nya lokaler. Det finns visserligen en del befintliga anläggningar för rensning av utsäde som också klarar att rensa bönor men det faktum att man ofta betar utsädet i samma lokaler innebär att man inte får rensa livsmedel. Eftersom Per dessutom odlar relativt små mängder av flera sorter passar det inte i en större anläggning. Tack vare investeringarna på den egna gården rensar han nu också åt några av de andra odlarna inom Nordisk Råvara.

Priset på Pers bönor ligger på 60-100 kr per kg om man köper en låda med 10 kg och något högre i en kilos förpackning. Det är dyrt i förhållande till importerade bönor i dagligvaruhandeln. För att själva odlingen ska gå runt behöver Per få in ungefär 15 kr per kilo tröskade bönor, ovanpå det tillkommer kostnader för torkning, rensning, packning, lager och transport. Det är med andra ord omöjligt att konkurrera med världsmarknadspriserna som har legat kring 10 kr/kg för rensad vara. Genom att skala upp odlingen och rationalisera hela kedjan skulle priset kanske kunna minska till hälften, tror Per.

I jordbruksverkets statistikdatabas går det bara att hitta statistik över den odlade arealen bruna bönor som de senaste åren har legat mellan 650 och 750 hektar. Det är betydligt mer än bottenåret 2014 då det odlades drygt 450 hektar men mindre än toppen strax efter EU-inträdet på knappt 950 hektar. Den totala odlingen av trädgårdsbönor ligger kring 800-900 hektar. De bruna bönorna dominerar alltså fortfarande. Pers uppskattning är att arealen trädgårdsbönor skulle kunna tredubblas, om man bara skulle ta hänsyn till läge och jordart.

I marken på Fagraslätt.

Att utöka kapaciteten för rensning och packning ytterligare skulle vara ett stort steg för Per och är därför inte aktuellt att göra på gårdsnivå. Om det däremot hade funnits en aktör med ekonomisk och organisatorisk kapacitet som ville satsa på det så skulle det underlätta mycket för nya odlare. Om odlare kunde vara säkra på att någon tog emot skörden så hade ett av de största hindren försvunnit. Lantmännen hade till exempel kunnat göra stor skillnad om de velat, menar Per, men konstaterar samtidigt att de nyligen beslutat att inte längre ta emot konventionellt odlade åkerbönor, som odlas i betydligt större omfattning, inte bara i Skåne utan ända upp till Mälardalen. Det bedöms helt enkelt inte vara tillräckligt lönsamt.

Att hitta odlingsvärda sorter och rätt odlingstekniker är en annan utmaning för de som vill börja odla nya sorters baljväxter. Per har fått experimentera sig fram vilket kräver ett stort intresse och är inte möjligt för alla. Basal odlingskunskap saknas som exemplet med linser. Linser går att odla från Skåne och ända upp i Mellansverige men det konkurrerar dåligt med ogräs vilket innebär att man ofta samodlar linserna med havre. Här behövs det kunskap om vilka proportioner mellan de två grödorna som funkar bäst och vilken som är den bästa tekniken för att rensa och separera linserna från havren. Per menar att det också skulle behövas en utökad sortprovning samt någon som utforskar vad det finns för sortmaterial runt om i världen och vad som passar i Sverige. De grödor och sorter som Per odlar idag är lätta att få tag på inom EU och han tar även en del eget utsäde. I Kanada finns ett större sortmaterial men det är betydligt mer komplicerat att importera utsäde därifrån än från EU-länder.

Linser som samodlas med havre. Linser går att odla från Skåne och ända upp i Mellansverige. Foto: Per Modig

Kanada har stora odlingar och mycket forskning på olika typer av baljväxter. De är en av världens största exportörer av linser och har ett statligt program för sortprovning och ett en helt annan syn på lantbruk och dess möjligheter. Här i Sverige har det funnits en del demonstrationsodling bland annat inom Nordisk råvara men det saknas en samlad strategi och kunskap. För att öka odlingen menar Per att det krävs politiska beslut om att satsa på sortprovningar och annan försöksverksamhet med de här lite udda grödorna.

Den största potentialen när det gäller att öka den inhemska produktionen av vegetabiliskt protein är egentligen att odla mer ärter och åkerböna. Det är något som redan görs i stora delar av landet. Lantbrukarna vet hur man gör och det finns ett större utbud av sorter, även om det finns behov av utveckling även här. De kan visserligen inte konkurrera med trädgårdsbönorna när det gäller utseende men livsmedelsindustrin skulle kunna öka sin användning betydligt och till exempel använda sig av ärter istället för kikärter i olika typer av halvfabrikat. I dagsläget är det dock betydligt enklare och billigare att använda sig av importerad råvara. För att köpa svenskt behöver man ofta vända sig till speciella leverantörer.

Historiskt sett har odlingen av baljväxter i Sverige varierat mycket beroende på olika politiska beslut. Det har till exempel handlat om särskilda arealstöd till de som odlar baljväxter eller som idag, förgröningsstödet som är en form av miljöstöd som gynnat baljväxtodlingen. Per är dock skeptisk till lantbruksstöden och att det är komplicerat är ju stödet till odlingen av bruna bönor på Öland i samband med EU-inträdet ett tydligt exempel på. Även andra typer av jordbruksstöd har baksidor, menar Per, även det investeringsstöd som han själv tagit del av i samband med inköpet av rensningsutrustningen. Kanske måste man ha någon form av stöd men Pers förhoppning är att efterfrågan ska öka och kanske kan Corona-pandemin göra att folk förstår betydelsen av det närproducerade?

Ett sista potentiellt hinder som Per lyfter fram är de aktuella motsättningarna mellan vegetabilier och animalier i debatten. Det blir mycket fokus på att hantera den frågan och det tycks finnas lite av en allmän motvilja mot baljväxter bland vissa lantbrukare på grund av detta. Bland de ekologiska odlarna är det annorlunda dels eftersom behovet av egenproducerat proteinfoder är större men också för att baljväxterna behövs som en närande gröda i växtföljden.

Växtföljd Grönsaksjord

  1. Lök
  2. Morot
  3. Bönor/ärtor
  4. Potatis
  5. Gröngödsling
  6. Gröngödsling

Växtföljd Tyngre jord

  1. Sockerbetor/höstraps
  2. Quinoa
  3. Spannmål
  4. Linser/ärtor
  5. Vårspannmål
  6. Gröngödsling
  7. Gröngödsling

By |2024-02-26T09:43:07+01:0019. april 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Baljväxter från Fagraslätt

Det skal være slut med biomasse i 2035

Debatindlæg bragt i Altinget den 16. april 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og Annika Lund Gade, rådgiver og projektmedarbejder i Rådet for Grøn Omstilling.

Biomassen har været med til at få en stor del af de fossile brændsler ud af el- og varmeforsyningen. Afvænning af energisektorens fossile afhængighed har været vigtig.

Men afbrænding af biomasse har store konsekvenser for både klimaet, biodiversiteten og luftkvaliteten.

Afbrænding af biomasse er ikke grøn omstilling, som nogle fejlagtigt tror. Der er derfor akut behov for beslutninger, der motiverer til endnu større energieffektivitet og omstilling af energiproduktionen til vind, sol og varmepumper afbalanceret af udlandskabler, fleksibelt forbrug, varmelagre og sektorkobling.

På sigt kan geotermi også spille en rolle. Heldigvis viser rapporten ‘Potentialet for nye teknologier i el- og fjernvarmesektoren’ fra EA Energianalyse, at dette kan ske med få omkostninger for forbrugerne. 

Udfasning af biomasse og omfattende skovrejsning

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at der laves en udfasningsplan, så afbrænding af biomasse udfases senest i 2035.

Det bør tilstræbes at udfase den skovbaserede biomasse først. For at stimulere denne udfasning foreslås implementeret en række målrettede virkemidler.

Virkemidler i større byområder senest fra 2025: Forbyd privat opvarmning med træ og forbyd fossile brændsler i el- og varmeproduktionen. Indfør målrettet støtte til energirenovering, varmelagre og varmepumper/geotermi i fjernvarmen. Stop både den direkte og indirekte statsstøtte til biomassen og påbegynd indfasning af afgifter på afbrænding af træ.

Virkemidler uden for større byområder senest fra 2030: Indfas omkostningsægte afgifter på forurening fra privat opvarmning med biomasse, gas og olie. Indfør målrettet støtte til energirenovering, solenergi, varmelagre og støjsvage varmepumper. Lav en grøn check til særlig økonomisk svage forbrugere, der rammes unødig hårdt.

En udfasning af biomasse i energisektoren kan i kombination med omfattende skovrejsning skabe masser af rum til en langt bedre udnyttelse af biomasseressourcen.

Vi har nemlig brug for træet til at erstatte klimabelastende materialer og derved blive et varigt CO2-lager i byggeri og produkter. Og det skal ske samtidig med, at vi efterlader meget mere dødt for at øge biodiversiteten i både skove, parker, haver m.v.

Klimaproblemet stopper ikke ved afbrændingen af biomasse

Når biomasse (halm, træ og bioaffald) afbrændes, så frigives CO2. Præcis som når kul afbrændes. Et kilo CO2 fra biomasse giver præcis samme globale opvarmning som et kilo CO2 fra kul. Klimaet ser ikke forskel. Men biomassen antages uden videre klimaneutral.

Danmark importerer over 95 procent af træpillerne til vores el- og varmeproduktion, og trods nye miljøkriterier, så er der reelt ikke effektiv kontrol af genplantningen.

Danmark har derved i bedste fald eksporteret ansvaret for at løse vores klimaproblemer. I værste fald bidrager vi aktivt til rovdrift på skove i udlandet til stor skade for klimaet og biodiversiteten.

I danske skove kan vi bedre kontrollere genplantningen. Dermed kan vi tillade en lidt længere afviklingsperiode her. Men det løser ikke de grundlæggende problemer, herunder at afbrænding af træ er den hurtigste måde at omdanne træets kulstof til CO2 i atmosfæren. Præcis det modsatte af, hvad klimaet har brug for.

Men klimaproblemet stopper ikke ved CO2-udledningerne fra afbrændingen af biomasse. Ifølge FNs klimapanel er sodpartikler (black carbon) en af de største årsager til global opvarmning efter CO2.

Privat brændefyring er den største kilde til sodpartikler. Og da nye brændeovne udleder mere sod end gamle (selv om de udleder færre partikler), så vokser problemet med den politiske iver for at udskifte brændeovnene frem for bare at skrotte dem en gang for alle.

Efterspørgsel på biomasse har konsekvenser for natur og biodiversitet

Privat afbrænding af træ/halm i små brændeovne, kedler og fyr er landets mest helbredsskadelige miljøproblem, da det er den største forureningskilde til helbredsskadelige partikler, tjærestoffer og dioxiner i udeluften.

Røgen forårsager flere hundrede dødsfald årligt og helbredsskader for over fem milliarder kroner årligt. Ligeledes er brændeovne en væsentlig kilde til indeklimaforurening.

Udover effekten på klimaet og luftforurening har vores efterspørgsel på biomasse konsekvenser for natur og biodiversitet. Halvdelen af alle danske arter er knyttet til skov. I samtlige ti skovtyper er naturtilstanden ifølge den seneste nationale opgørelse ”stærkt ugunstig”.

Skovenes dårlige tilstand er vigtigste årsag til naturens tilbagegang i Danmark. Mangel på dødt ved er en af hovedårsagerne til ringe biodiversitet. En produktionsskov indeholder fem til seks kubikmeter dødt ved per hektar. Naturlig artsrig skov indeholder 30-40 gange mere.

By |2021-04-16T12:00:00+01:0016. april 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Brug landbrugets fonde til at sikre den grønne omstilling

Kommentar bragt i Berlingske den 16. april af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening og Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk

Det presser natur, miljø, klima, biodiversitet og dyrevelfærd.

Fødevareproduktionen spiller en afgørende rolle for at nå Danmarks målsætninger for klima og biodiversitet. Landbruget anvender over 60 procent af det danske areal til produktion. Cirka 80 procent af det areal bliver brugt til at producere dyrefoder, og landbruget står samlet set for 22,4 procent af Danmarks CO2e-udledninger, ifølge Aarhus Universitet.

Midlerne fra landbrugsfondene bliver primært kanaliseret til projekter, som sigter imod at fortsætte de nuværende type produktion. Og det er blandt andet takket være midlerne fra disse fonde, at udviklingen af dansk landbrug er fortsat i en forkert retning i alt for mange år.

Promilleafgiftsfonden for Landbrug har målrettet flere af fondenes midler til klimatiltag, men vi mangler den grundlæggende forandring af fondene, som er nødvendig for at sikre en bæredygtig fødevaresektor. Vi mangler svar på, hvordan samfundets interesser kan varetages bedre i fondene, og svar på, hvordan fondene kan være med til at sikre en større produktion af plantebaserede fødevarer.

Vi mener derfor, at fondene bør gentænkes.

De 14 landbrugsfonde investerer i dag i alt fra kartofler og gartnerier til svin og kvæg. Flere af landbrugsfondene har gennem de seneste år været i mediernes søgelys for en række skandalesager, der endte med en alvorlig kritik fra Rigsrevisionen. En del af kritikken er blevet imødekommet, men på trods af positive takter er der stadigvæk ikke sket nogle grundlæggende forandringer af fondenes strukturer.

Danmark går dermed glip af en oplagt mulighed for at fremskynde landbrugets udvikling i en grønnere retning gennem en modernisering af landbrugsfondene. Det har vi tre forslag til at gøre noget ved.

Forslag 1: Bedre styring af midler

Fondene udarbejder en strategi hvert fjerde år. Disse strategier bør suppleres med etårige handleplaner, der godkendes direkte af fødevareministeren. Handleplanerne skal afspejle de strategiske målsætninger og skabe øget gennemsigtighed for tildelingskriterierne for ansøgerne til den årlige uddeling af midler fra fondene. Fødevareministeren bør desuden sikre, at min. 80 procent af midlerne bliver anvendt til gavn for den grønne omstilling.

Forslag 2: Bredere repræsentation

Flertallet i fondenes bestyrelser består i dag af medlemmer udpeget af erhvervet.

Derudover er et mindretal af medlemmer udpeget til varetagelse af bredere samfundsinteresser. Disse bliver i dag udpeget af Forbrugerrådet Tænk, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond. Denne udpegeret bør udvides med Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening.

Der bør sikres en ligelig repræsentation af erhvervets og samfundets interesser i samtlige af fondenes bestyrelser – seks af hver i de større fonde – ved siden af hvilke Fødevareministeren bør udnævne en uafhængig formand.

Forslag 3: Uafhængig administration

Fondene bliver i dag administreret af brancheorganisationerne selv. For at sikre uafhængighed bør der oprettes et selvstændigt sekretariat som en selvstyrende enhed, finansieret af fondsmidlerne, med den ene opgave at administrere fondene.

Dette skal understrege fondenes uafhængighed og fokus på at uddele midler til projekter, som er til gavn både for erhvervet og for samfundet.

Grønnere investeringer

Fondene kan spille en vigtig rolle for at sikre den grønne omstilling og målsætningerne om 70 procent CO2e-reduktion inden 2030 og CO2e-neutralitet i 2050.

Men det kræver ændringer i den struktur, som er med til at opretholde det bestående landbrug. Samfundets interesser skal spille en større rolle, og landbrugets fonde bør derfor moderniseres, så der kommer en bred samfundsmæssig forankring i udviklingsarbejdet.

By |2021-04-16T09:14:25+01:0016. april 2021|Kommentar|0 Kommentarer

National handlingsplan for plantebaserede fødevarer

I november 2020 lancerede vi visionsrapporten Fra Foder til Føde sammen med 5 grønne organisationer.

Udover 18 konkrete forslag til en grøn omstilling af dansk landbrug anbefalede vi, at der blev lavet en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer inspireret af økologien.

Med notatet ”Supplerende forslag og målsætninger vedrørende National handlingsplan for plantebaserede fødevarer” præsenterer vi nu selv vores bud på en sådan handlingsplan, som vi mener kan blive et vigtigt bidrag til at gøre Danmark absolut verdensførende inden for plantebaseret fødevareproduktion. Det er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen og støttes endvidere af de øvrige organisationer fra Foder til Føde.

Notatet bygger videre på et udspil fra Radikale Venstre om en massiv investering i forskning og udvikling i planter til mennesker.

En markant grøn omstilling og fremtidssikring af landbruget kræver, at vi begynder at producere mindre foder til dyr og mere mad direkte til mennesker.

I notatet foreslår vi en række målsætninger inden for dyrkning, eksport og national afsætning,uddannelse, forskning, udvikling og kompetenceopbygning samt regulering og lovgivning.

Sådanne målsætninger i kombination med en massiv økonomisk investering skal bringe Danmark i front på det internationale og kraftigt voksende plantebaserede marked og samtidig bidrage til at Danmark når vores klimamålsætninger.

By |2021-04-08T15:07:05+01:008. april 2021|Notat|0 Kommentarer

Varm luft fra Folketinget skal give klimanegative pølser

Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling har igangsat et innovativt klimaprojekt, hvor en ny vedvarende energikilde i form af varm luft fra Folketingssalen skal anvendes til klimavenlig madlavning i pølsevognen på Højbro Plads.

”Vi er henrykte over at have fundet dette store potentiale for CO2-reduktioner. Da vi havde regnet ideen igennem, stod det klart, at de store mænger varm luft, der løbende udsendes i Folketingssalen, let kan udnyttes til gavn for både klimaet og gastronomien,” udtaler Peter Poelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Ideen opstod midt i en rød med brød

Ideen til varmepumpen opstod en helt almindelig tirsdag, hvor Peter Poelsen indtog sig daglige eftermiddagssnack ved tarmpusheren tæt på Christiansborg.

Jeg havde lige sat tænderne i den lidt lunkne tarm, da mit øje gled forbi Christiansborg, og der slog det mig pludselig, at den varme luft, som jeg så ofte lægger øre til, måtte kunne anvendes til noget værdifuldt, og hvad er bedre end en godt gennemstegt flæskekæp?”, spørger Peter Poelsen smilende.

Klimavenlige pølser

Pølsemanden på Højbro Plads, Jørgen Bratwurst (cand. pøl), er også henrykt over projektet, der giver ham mulighed for at markedsføre sine pølser som klimanegative. Han udtaler

Mine røde pølser er i forvejen supergrønne. De bliver lavet på klimagris og jeg klimakompenserer 100% ved at støtte en ny klimamærkning for en ret så bæredygtig vertikalsvinebedrift i Tanzania. Men nu, hvor jeg kan varme slangerne med vedvarende energi, så kan de jo ikke blive andet en klimanegative! Og så er det jo meget bedre at spise dem end gulerødder og blomkål, som jeg i øvrigt slet ikke kan li’.”

Det forventes, at også politikerne på Christiansborg vil fremhæve den nye grønne udnyttelse af deres varmeudledning som en del af fremtidige grønne valgkampe. Mere varm luft fra politikerne vil nemlig give mulighed for tilberedning af flere klimanegative pølser, som politikerne så kan indtage ved flæskekutteren kun få minutters gang fra Christiansborg. Hele processen bliver således også et centralt element i den cirkulære økonomi, som jo nyder bred opbakning i Folketingssalen.

Kæmpe potentiale for mere varm luft

Varmeudledningen fra Folketingssalen har haft en opadgående tendens de seneste par år på trods af det utroligt stabile antal medlemmer af Folketinget. Fortsætter den nuværende trend vil den nye vedvarende energikilde kunne dække energiforsyningen i store dele af Indre By. Peter Poelsen ser frem til den spændende udvikling

Tænk hvis vi om nogle år både kan nyde klimanegative pølser på Højbro Plads, CO2-neutral stegt flæsk med persillesovs på Rio Bravo og bæredygtig bøf med løg i Grøften. København kan jo blive verdens klima-gastronomiske hovedstad. Mine tænder løber i vand!

By |2021-03-29T15:06:39+01:001. april 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Oplysning er vejen frem til et røgfrit samfund

Debatindlæg bragt i Århus Stiftstidende den 29. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Først er han utilfreds med, at jeg ikke specificerer tydeligt nok, at der er tale om “for tidlige” dødsfald grundet brænderøg. Men alt indenfor sundhedsvidenskaben regnes jo i “for tidlige” dødsfald – også dem, der dør af andre store risikofaktorer som rygning, alkohol m.v. Et for tidligt dødsfald er i gennemsnit ca. 10,5 tabte leveår, som jeg for øvrigt har forklaret i et tidligere indlæg. Brænderøg er derved ansvarlig for ca. 400 for tidlige dødsfald og derved ca. 4.200 tabte leveår. Dertil kommer, at alt for mange bliver alvorligt syge af brænderøg. Tabet af raske leveår er derved væsentligt større.

Det er korrekt, at Danmarks Statistik har offentliggjort en ny undersøgelse, der tyder på, at forbruget af brænde er faldet de seneste år og kan ligge op mod 35 procent lavere end i 2016. Vi håber selvfølgelig, at dette er korrekt og skyldes, at den massive oplysning om helbredsskader af brænderøg har fået folk til at skifte til renere varmekilder.

Vi har ikke nogen beregning af, hvad dette betyder for dødsfald og sygdom grundet brænderøg endnu. Men alt andet lige reducerer det antallet af for tidlige dødsfald fra brænderøg til ca. 250 danskere årligt, og brænderøg vil derved kun forårsage lidt flere helbredsskader end partikler og gasser fra trafikken.

Men det er fortsat alt for store helbredseffekter – særlig i lyset af, at brændefyring som opvarmningsform er helt overflødig, særligt i de store byer.

Jeg er enig med Keld Lützhøft Jensen i, at der er usikkerheder i den måde, vi opgør for tidlige dødsfald på i sundhedssektoren. Men usikkerheden går begge veje – dvs. det kan lige så godt være flere dødsfald, som det kan være færre dødsfald. Samtidig er der jo en lang række helbredseffekter, der ikke inkluderes i helbredsskaderne endnu, f.eks. sammenhængen imellem luftforurening og diabetes, lungebetændelse, reproduktionsskader, demens, udvikling af astma hos børn m.v. Dette vil kun forværre skaderne og de tilknyttede helbredsomkostninger af luftforureningen – herunder skaderne af brænderøg.

Noget, der endnu ikke har fået så stor opmærksomhed herhjemme, er dødsfald og sygdom som følge af indeklimaforurening fra brændefyring. Brændeovne adskiller sig fra vejtrafikken ved, at brændeovne kan udlede høje koncentrationer af helbredsskadelige partikler direkte til indeklimaet, hvor vi opholder os størstedelen af vores liv. Partikelkoncentrationer meget højere end på landets mest trafikerede gader – også for de ultrafine partikler, som Keld Lützhøft Jensen netop fremhæver som særlig skadelige.

For tidlige dødsfald fra indeklimaforurening med brænderøg kommer oveni dødsfaldene nævnt ovenfor.

Vi er ikke ude på at udskamme brændeovnsbrugerne, som Keld Lützhøft Jensen skriver. Men vi er ude på at oplyse om helbredskaderne af brænderøg og de mange miljørigtige alternativer til brændefyring – ligesom vi igennem mange år har oplyst om skader af forurening fra trafikken, landbruget, skibsfarten m.v. Vi tror på, at oplysning er vejen frem.

Keld Lützhøft Jensen mener ikke, at dieselpartikler udgør en lille del af partikelforureningen. Men selv i København udgør dieselpartikler fra alt byens trafik under en procent af partikelforureningen, hvilket altså må siges at være en lille del. Han mener, vi overser NO2 fra trafikken. Her tager han fejl – NO2 fra vejtrafik er medregnet i tallene for dødsfald, alligevel ligger brænderøg højest. Og alle nye dieselbiler har skam effektive filtre og katalysatorer. Det gælder ingen brændeovne.

Keld Lützhøft Jensen mener, at nye brændeovne er renere, men her glemmer han helt at nævne, at nye brændeovne udleder mere sod og NOx end ældre brændeovne. Dertil kommer hele klimaproblematikken relateret til sod og CO2 fra brændefyring.

Der er således mange grunde til, at brændefyring ikke er en del af den grønne omstilling – tværtimod handler den grønne omstilling om at overgå til et røgfrit samfund.

By |2021-03-29T10:25:19+01:0029. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

EU-Domstolen vender det døve øre til mennesker ramt af klimakrisen

Øverste instans hos EU-Domstolen har nu meddelt sin dom i klimaretssagen People’s Climate Case, som blev indledt af ti familier og den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra, hvis grundlæggende rettigheder er påvirket af klimakrisen.

I 2018 gik familier fra Portugal, Italien, Frankrig, Tyskland, Rumænien, Kenya, Fiji og en organisation, der repræsenterer samiske unge, Sáminuorra, sammen for at tage EU i retten for sit svage 2030-klimamål. De hævder, at EU’s nuværende klimamål på mindst 40 procent reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030 objektivt set er utilstrækkeligt til at forhindre klimakrisen og ikke beskytter deres menneskerettigheder, såsom deres ret til liv, sundhed, besættelse og ejendom, da de allerede er berørt af klimaændringerne. 

Første instans ved EU-Domstolen afviste sagen i 2019, hvorefter familierne ankede. Og nu har den øverste instans så valgt at opretholde afgørelsen truffet af førsteinstansretten og nægter dermed at behandle kravet fra familierne udelukkende af formelle og proceduremæssige grunde.

Domstolen bygger sin afgørelse på, at sagsøgerne ikke har ret til at anfægte EU for dets klimainaktivitet, fordi de ikke er unikke, når de påvirkes af klimakrisen. Denne fortolkning af kriteriet direkte og individuelt berørt har i midlertidig åbnet for diskussionen om access to justice (adgang til domstolene) for borgere ved EU-Domstolen. Sagsøgerne argumenterer for, at denne fortolkning skal opdateres i lyset af klimakrisen, da den i øjeblikket står i skarp kontrast til principperne om beskyttelse af menneskerettighederne for at give ethvert individ retsmidler. Domstolens fortolkning betyder, at jo mere universelt og alvorligt problemet er, jo færre personer har mulighed for at retslig beskyttelse på EU-niveau. 

Domstolen frygter i sin afgørelse, at hvis der blev åbnet for at køre denne sag, så ville det medføre at endnu flere ville bringe deres sager til domstolene. Yderligere undlod domstolen at redegøre for familierne hvor de så kunne blive hørt af det juridiske system, for at sikre at deres rettigheder ikke er brudt. Domstolens eneste svar var: Ikke her.

Familierne og de indfødte samiske unge følger nu tæt drøftelserne om EU’s 2030 klimamål og vil søge klimaretfærdighed ved nationale domstole, hvis regeringerne undlader at øge klimaindsatsen med det samme. 

Familierne kæmper videre

I det nordlige Sverige mærker de unge samer tydeligt effekterne af klimaforandringer, som truer livet med rensdyrene og hele den samiske kultur. Sanna Vannar er forkvinde for den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra, og er skuffet over afgørelsen. 

Selv om domstolen har afvist sagen, så fortsætter klimaforandringerne med at påvirke os. For os er klimaforandringer ikke en trussel, der måske kommer til at ske i fremtiden. Vi lever midt i krisen hver dag. Vi ser, hvordan klimakrisen påvirker rensdyrene, naturen og vores kultur. Vi har talt om klimaforandringer så længe nu, men ingen har lyttet. Det gør mig vred og frustreret, at domstolen ikke tager dette problem seriøst og adresserer det som en nødsituation – for det er en nødsituation,” siger Sanna Vannar. 

I Tyskland er Maike og Michael Recktenwalds levebrød også truet. De bor på øen Lange og ved kysten i Nordsøen og risikerer at få ødelagt deres hotel og restaurant af stigende vandstande og storme. 

Vi startede denne retssag for at kræve klimaretfærdighed for de mennesker, der bor på øer som os, og for de næste generationer. Rettens afgørelse får os ikke til at stoppe. Klimabevægelsen vil fortsat blive større, stærkere og kræve retfærdighed, efterhånden som flere og flere mennesker rammes af klimakrisen. Vi ser effekten af klimaforandringerne hver dag på vores ø. Sammen med vores søn Lüke, der nu udfordrer den tyske klimalov ved føderale forfatningsdomstol i Tyskland, vil vi fortsætte den juridiske kamp for at holde store CO2-udledere ansvarlige for at håndhæve ensartet klimabeskyttelse og garantere vores grundlæggende rettigheder.” 

EU-Domstolens afgørelse om at lukke dørene for mennesker, der er ramt af klimforandringer, får kritik fra juridiske eksperter og civilsamfundet for ikke at adressere klimanødsituationen. Roda Verheyen er koordinerende advokat for People’s Climate Case, og siger:  

Disse familier sætter deres lid til EU-retssystemet for at beskytte deres rettigheder. Men EU-Domstolen undlod at fortolke eksisterende regler i konteksten af klimaforandringer. At give acces to justice (adgang til domstolene) ville ikke have skadet EU, men gjort det stærkere. Denne beslutning viser borgerne, at EU-lovgivere kan gøre, hvad de vil med hensyn til miljøbeskyttelse − de behøver for det meste ikke retfærdiggøre sig selv i retten,” siger hun og fortsætter:   

Dommen forsømmer også at se sammenhængen mellem ødelæggende effekter af klimaforandringer og menneskerettigheder. Retten afviser sagsøgerens krav uden at se på beviserne for, hvordan deres grundlæggende rettigheder er påvirket, og uden at sige, hvor retsbeskyttelse overhovedet så kan findes, hvis ikke ved EU-Domstolen. Alligevel har nationale domstole, for eksempel i Holland og Tyskland, allerede anerkendt at beskyttelse af klimaforandringer er et menneskerettighedsspørgsmål − dette er også enstemmigt erklæret af FN’s menneskerettighedsorganer,” siger Roda Verheyen. 

Familierne er løbende blevet bakket op af en række organisationer i Europa, under netværket Climate Action Network Europe. Wendel Trio, direktør for Climate Action Network (CAN Europe) siger:  

Den sundhedskrise, der for nylig rystede Europa, viste os, hvor meget vores økonomiske og sociale systemer er sårbare over for chok, og vi er nødt til at beskytte folk mod enhver form for fremtidige kriser. Mens hele verden diskuterer foranstaltningerne for at forhindre fremtidige forstyrrelser, nægter EU-Domstolen at høre de mest sårbare i en anden krise: familier og de indfødte unge ramt af klimaændringer. 

Nu skal EU-lederne påtage sig deres ansvar og bevise, at de forstår, at det er afgørende at beskytte de mest sårbare mod alle former for nuværende og fremtidige forstyrrelser, herunder klimakrisen. For at gøre det skal de straks tilpasse deres klimamål for 2030 til Parisaftalen og øge deres klimamål for 2030 til mindst 65% og nå klimaneutralitet inden 2040. Der er taget et dristigt skridt af Jytte Guteland og ENVI-udvalget i det europæiske Parlamentet, der kræver 60 procent. Parlamentet skal stå samlet i plenarforsamlingen og følge trop,” siger Wendel Trio. 

Klimaretssagen People’s Climate Case fik bred offentlig opbakning i hele Europa med mere end 210.000 støtteunderskrifter, aktiv støtte Fridays for Futures aktivister, herunder Greta Thunberg og endda en tværpolitisk støtte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, der opfordrede Europa-Kommissionen til at foreslå et meget højere klimamål for 2030. 

Læs CAN Europes pressemeddelelse her

Læs om klimaretssagen her

Læs mere om EU-Domstolens afgørelse og find en juridisk opsummering her

By |2021-07-16T14:43:27+01:0025. marts 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top