Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Webinar om EU’s CO2-kvotesystem

Rådet for Grøn Omstilling ønskede at stille skarpt på EU’s CO2-kvotesystem og dets rolle i den grønne omstilling.  

De seneste år har kvoteprisen nemlig udviklet sig helt vildt. Men hvor går det hen herfra? Kan vi ramme en CO2-pris over 1000kr/ton før 2030, eller vil prisen kollapse igen?

Dette, og meget mere, blev berørt denne eftermiddag i selskab med Frederik Silbye fra Klimarådet, Lars Koch fra Dansk Energi og MEP Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet. 

Frederik Silbye, der er chef for tværgående analyser, samfundsøkonomi og kvalitetssikring hos Klimarådet, indledte webinaret med en indflyvning til Kvotesystemets ABC og dets betydning for dansk politik. Herefter fortalte EU-Chef hos Dansk Energi Lars Koch om udfordringer og muligheder ved kvotesystemet. Nogle af hans hovedpointer var, at EU skal introducere mindstepris på CO2-kvoter, udfase brugen af gratis kvoter og udvide til andre sektorer. Til sidst fortalte Niels Fuglsang, medlem af Europa-parlamentet for Socialdemokratiet om, at EU skal øge tempoet for udfasningen af kvoter, så det bliver dyrere at forurene.

Nedenfor kan du se en videooptagelse af webinaret.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Arrangementet blev afholdt af Rådet for Grøn Omstilling med støtte fra Europa-Nævnet.

By |2021-03-25T08:45:07+01:0024. marts 2021|Artikel|0 Kommentarer

Høringssvar: Bemærkninger til forslag om ændring af del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Download høringssvaret længere nede på siden

By |2021-03-22T08:24:29+01:0021. marts 2021|Høringssvar|0 Kommentarer

Høringssvar: Bemærkninger til forslag om at optage ”carbondioxid (kuldioxid) genereret ved forbrænding af propan og butan eller en blanding heraf” som aktivstof

Download høringssvaret længere nede på siden

By |2021-03-22T07:44:36+01:0020. marts 2021|Høringssvar|0 Kommentarer

Hvordan skal skibsfartens forurening tæmmes

Debatindlæg bragt i den grønlandske avis Sermitsiaq den 19. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

For 10 år siden blev tung bunkerolie forbudt i Antarktis for at undgå altødelæggende oliespild.

Arktisk Råd påpegede samtidig spild af tung bunkerolie som en af de største trusler fra skibe i Arktis. I 2018 meldte Grønland klart ud, at Grønland støtter et forbud imod tung bunkerolie i Arktis. Paradoksalt nok fortsatte statsejede Royal Arctic Line med at sejle på tung bunkerolie. I 2020 havde Nordisk Råd en anbefaling om et forbud imod tung bunkerolie i Arktis som første anbefaling for at beskytte Arktis.

Sidste år besluttede FNs søfartsorganisation (IMO) så omsider at forbyde tung bunkerolie i Arktis efter stort pres fra Clean Arctic Alliance. Smuthuller gør imidlertid, at forbuddet først træder i kraft i 2029. I forbindelse med diskussionen i IMO fik Danmark udført en opdateret analyse af et forbud imod tung bunkerolie.

Analysen viste, at fordelene for Grønland netto ville være en gevinst på omkring 25 millioner kroner årligt, primært grundet færre helbredsskader fra skibsfartens luftforurening. Den daglige prisstigning på vare i butikkerne ville blive 25 øre per indbygger. Prisstigningen ville primært ramme den rigeste del af befolkningen i byerne, der har det absolut største forbrug.

Ud over helbredsskadelig luftforurening og risiko for altødelæggende oliespild, så bidrager afbrænding af tung bunkerolie også til en stor udledning af sodpartikler (black carbon), der er en af de største årsager til global opvarmning – særlig i Arktis, hvor sodpartiklerne afsættes på isen og gør den mørkere og derved accelererer isafsmeltningen.

Sidste år blev målt de højeste temperaturer nogensinde i Arktis og det blev endnu engang slået fast, at isafsmeltningen og opvarmningen i Arktis foregår hurtigere end de eksisterende klimamodeller forudsiger. Paradoksalt nok gør den hurtige isafsmeltning, at blot endnu flere skibe skyder genvej igennem Arktis, så udledningen af sodpartikler tæt på isen – og den deraf følgende isafsmeltning – accelereres. Udledningen af sodpartikler fra skibsfart i Arktis steg 85 procent fra 2015 til 2019. Ved at forbyde tung bunkerolie ville emissionen af sodpartikler falde 30 procent, og der kunne monteres effektive partikelfiltre på skibe, hvilket ville nedbringe udledningen over 90 procent.

I IMO bevæger arbejdet med regulering af sodpartikler fra skibsfarten sig imidlertid i snegletempo, og der er ikke lagt op til fremgang på IMO her i uge 12, hvor emnet skal drøftes. Der er derfor behov for, at de arktiske nationer tager sagen i egen hånd for at beskytte fiskeriet, befolkningen og ikke mindst det helt fantastiske arktiske natur imod oliespild, luftforurening og klimaændringer.

Grønland kunne gøre dette ved at starte med at feje for egen dør ved at forbyde Royal Arctic Line at bruge tung bunkerolie i Arktis.

Desuden kunne Grønland give Danmark mandat til at arbejde for tiltag i IMO, der nedbringer skibenes skadelige emissioner i Arktis, herunder udledningen af sod. Det kunne for eksempel være ved at etablere et lavemissionsområde for skibsfart omkring Grønland, ligesom det der er etableret omkring Danmark, så befolkning i Grønland bliver lige så godt beskyttet som danskerne.

Måske nogle af partierne og de politiske kandidater kunne løfte sløret for deres holdning til disse helt konkrete forslag, og hvordan de mener, forureningen fra den stigende skibsfart i Arktis skal tæmmes.

By |2021-03-22T11:28:07+01:0019. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

EU’s CO2-pris slår nye rekorder, men den er stadig for lav

Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 18. marts 2021 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Prisen for at udlede et ton CO2 i det europæiske CO2-kvotesystem er steget kraftigt det seneste år, og den seneste uge har prisen ligget over 40 euro (297 kroner, red.) per ton.

Det er den højeste pris nogensinde.

Prisstigningerne er et godt tegn på bedring i det udskældte kvotesystem, men de er desværre slet ikke tilstrækkelige.

Hverken til at sikre opnåelse af EU’s nye målsætning om mindst 55 procent CO2-reduktion i 2030 eller til at sikre EU’s rimelige bidrag til opnåelse af Parisaftalen.

Udbuddet af kvoter er simpelthen for stort, og det er derfor vigtigt, at både de danske EU-parlamentarikere og den danske regering arbejder hårdt for at få nedbragt EU’s rundhåndede uddeling af kvoter.

Samtidig bør man gå forsigtigt til værks med de udvidelser af kvotesystemet, som har været foreslået.

Man bør ikke lade sig forføre af lærebogsøkonomernes løfter om den perfekte, markedskonforme klimaregulering, der med et trylleslag løser alle problemer på den mest omkostningseffektive måde.

Virkeligheden er bare mere kompliceret.

En fornuftig klimapolitik bør bruge markedskræfterne i kombination med krav og påbud, så banen er kridtet op, og med oplysning, så aktørerne kan se, hvilket spil de deltager i.

Udvidelse af kvotesystemet vil utvivlsomt blive brugt som argument for at rulle en række andre gode reguleringsmekanismer tilbage, og det skal vi undgå.

En anden grund til, at vi opfordrer til forsigtighed med udvidelser af EU’s kvotesystem, er risikoen for, at det vil føre til uddeling af urimeligt mange nye kvoter. For eksempel vil (dele af) den europæiske bilindustri utvivlsomt lobbye for at nye kvoter, der vil blive uddelt i forbindelse med udvidelsen, bør tage udgangspunkt i det store antal fossile biler, der kører på de europæiske veje, men det er jo netop dette, som vi skal væk fra.

Om priserne i EU’s CO2-kvotesystem vil fortsætte stigningerne op mod det nødvendige niveau eller om uigennemtænkte reformer igen vil gøre systemet ligegyldigt, er op til politikerne.

Vi krydser fingre.

By |2021-03-18T08:36:15+01:0018. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Høringssvar: Bemærkninger til udkast til godkendelse af mikroorganismerne Pepino Mosaic Virus, EU strain, mild isolate Abp1 og Pepino Mosaic Virus, CH2 strain, mild isolate Abp2 som lavrisikoaktivstof

Download høringssvaret længere nede på siden

By |2021-03-17T09:48:15+01:0016. marts 2021|Høringssvar|0 Kommentarer

Grøn rådgiver slår fast: Brænderøg ér et miljøproblem

Debatindlægget er bragt i Århus Stiftstidende den 14. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

DEBAT: Det er ikke småting, man skal lægge ører til, når man prøver at skabe ren luft i villaområderne, og der derfor er nogle skorstensfejere, der føler deres levebrød truet. Oldermanden i skorstensfejerlauget, Keld Lützhøft Jensen, er ingen undtagelse og er åbenlyst utilfreds i Århus Stiftstidende 10. marts.

Keld Lützhøft Jensen synes ikke om, at brænderøg er årsag til ca. 400 dødsfald årligt og store helbredsskader. Men det er altså opgørelsen fra landets førende luftforureningseksperter og læger, som også landets myndigheder benytter. Hvis Keld Lützhøft Jensen er utilfreds med det, så må han henvende sig til forskerne og påpege eventuelle fejl.

Interesserede kan læse den seneste opgørelse over dødsfald fra luftforurening i den nye videnskabelige rapport fra DCE ved Aarhus Universitet (rapport nr. 410 fra 2021). Citeret fra resumeet (s. 10): “De vigtigste danske kilder til for tidlige dødsfald er ikke-industriel forbrænding (navnlig boligopvarmning med brænde), som er ansvarlig for omkring 440 tilfælde svarende til omkring 39 procent af antal tilfælde af for tidlige dødsfald fra danske kilder. Landbrug og vejtransport bidrager med omkring 20 procent og 19 procent og er dermed de næst vigtigste danske kilder”.

Udfasning af brændeovne i de større byer må siges at være en lavthængende miljø- og klimagevinst, som flere og flere politikere heldigvis får øjnene op for.

I forskningsnotatet “Sparede helbredsomkostninger fra luftforurening kan reducere omkostningerne ved den grønne omstilling” (fra 2020) konkluderer landets førende forskerne direkte: “Private brændeovne (og træpillefyr) koster det danske samfund omkring otte milliarder kroner om året i helbredsomkostninger fra luftforurening”. (Her skal for en god ordens skyld nævnes, at også privat brændefyring i kedler, pejse, masseovne m.v. er medtaget i kategorien brændeovne).

Både i FN og ved præsentationen af Det Europæiske Miljøagenturs seneste rapport om luftforureningen bliver brændefyring fremhævet som et af de helt store miljøproblemer. De danske forskningsresultater vedrørende helbredsskader fra brænderøg er således helt i tråd med al international viden på området.

Endelig begår Keld Lützhøft Jensen en fodfejl. Han sammenholder brænderøgspartikler med dieselpartikler og bruger det som et argument for, at en brænderøgspartikel er mindre skadelig end en gennemsnitlig partikel. Her overser Keld Lützhøft Jensen bare helt, at en gennemsnitlig partikel ikke er en dieselpartikel.

Dieselpartikler udgør en ufattelig lille del af partikelforureningen. Endda en hurtigt aftagende del, da fortsat flere dieselbiler har filtre. En stor del af partikelforureningen er til gengæld uorganiske sekundære partikler. Og i forhold til disse er brænderøgspartikler med et højt indhold af sod, tjærestoffer og dioxiner bestemt ikke mindre skadelige – tværtimod tillægges de en væsentlig større skadevirkning i følsomhedsberegninger.

Den grønne omstilling handler i høj grad om at overgå til et røgfrit samfund, hvor afbrændingen af både fossile brændsler og biomasse er minimeret. Derfor er fokus på elbiler, og ligeledes er fokus på at få omstillet el- og varmeforsyningen til miljø- og klimarigtige energikilder som sol, vind, varmepumper og geotermi.

Udfasning af brændeovne i de større byer må siges at være en lavthængende miljø- og klimagevinst, som flere og flere politikere heldigvis får øjnene op for.

By |2021-03-15T09:56:22+01:0014. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Seks grønne organisationer roser plante-udspil fra R: Afgørende for klima og miljø og første skridt mod nyt grønt eksporteventyr

Forslaget hilses særdeles velkomment af de seks grønne organisationer bag visionsrapporten ”Fra Foder til Føde”[1], som er det alternative oplæg til en klimaplan for landbrugssektoren. De seks organisationer er Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace.

Det vil være et flot skridt på vejen til at gøre Danmark til et af verdens førende lande indenfor plantebaserede fødevarer. Det vil give genlyd internationalt og sætte skub i omstillingen også i andre lande, hvis et stolt landbrugsland som Danmark investerer ambitiøst i plantebaserede fødevarer”, siger generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, som desuden er bestyrelsesmedlem i International Vegetarian Union.

I Plantebranchen ser sekretariatschef Frederik Madsen positivt på mulighederne for at branchen, under de rigtige statslige rammebetingelser, kan være med til at sikre fortsat høj beskæftigelse indenfor landbrug og fødevareproduktion:

Det er en kendsgerning, at beskæftigelsen i det nuværende landbrug er faldende. Vi ser muligheder for at skabe nye danske arbejdspladser, op mod 5.000 i 2030. Potentialet er enormt, og nogle aktører i branchen oplever vækstrater på over 100 %, men vi kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Derfor er det nødvendigt med statslige initiativer, der kan fremme produktudvikling, afsætning og eksport”, siger han.

For de seks organisationer er det afgørende, at en handlingsplan ledsages af konkrete mål, som arbejdet kan tilrettelægges i forhold til. Konkret foreslår de, at arealet dyrket med bælgfrugter til mennesker skal være tidoblet senest i 2025, og at eksporten af plantebaserede fødevarer i samme periode skal femdobles i forhold til i dag – og at økologi bør udgøre mindst halvdelen af de plantebaserede produkter og arealerne til dyrkning.

Organisationerne peger samtidig på, at udspillet fra Radikale meget vel kan vise sig ikke at være ambitiøst nok i forhold til, hvad der er behov for, hvis vi skal nå klimamålet og desuden sikre Danmark en rolle som verdensførende i plantebaserede fødevarer, hvilket også fødevareminister Rasmus Prehn for nylig udtalte[2] var hans målsætning.

Efter vores opfattelse bør investeringerne i udvikling af den plantebaserede sektor de kommende år som minimum være af samme størrelse som investeringerne i den animalske. At blive verdensførende kræver, at vi hurtigt får verdens højeste investeringsniveau per indbygger”, siger rådgiver Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling.

Hun peger på, at Novo Nordisk Fonden har besluttet slet ikke at støtte forskningsprojekter indenfor udvikling af husdyrproduktion, og at professor Claus Felby, som er vicepræsident i fonden, har påpeget[3], at omlægningen af vores landbrug kræver en massiv forskningsindsats i størrelsesorden med den, der lå bag den amerikanske månelanding i 1969.

Fødevareministeren har udtalt, at vi skal undgå, at Danmark ender som Kodak, der ikke kom med på de digitale kameraer i tide; altså at Danmark ikke når at investere i at blive en nævneværdig aktør i den plantebaserede udvikling. Det er vi helt enige i. Og gevinsterne er enorme for både dyr og natur”, siger chefkonsulent Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse.

Organisationerne peger samtidig på, at en ambitiøs plantebaseret vision ikke kan stå alene, men skal bane vejen for en reel omstilling af landbruget fra foder til føde.

Hvis vi skal nå klimamålet og passe godt på vores natur, kræver det en gradvis omstilling til et landbrug, der har langt mere fokus på produktion af økologisk, plantebaseret føde til mennesker frem for foder til dyr,” siger Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmark kan umuligt løse opgaven med at leve op til de lovfæstede klimamål uden at reducere vores animalske landbrug markant og omstille til en langt større produktion af plantebaserede fødevarer. Det er glædeligt, at fødevareminister Rasmus Prehn lufter nye ambitioner om at sætte Danmark på kurs til at blive verdensførende på området, men det kræver også politisk vilje til at skrue ned for vores massive animalske produktion. Der skal satses på plantebaseret mad nu, ellers risikerer vi at fastholde dansk landbrug i produktionen af noget, der om få år vil være fortidens fødevarer ”, siger Tarjei Haaland, klimapolitisk rådgiver for Greenpeace i Danmark.


[1] https://rgo.dk/wp-content/uploads/fra-foder-til-foede.pdf

[2] https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article12817061.ece

[3] https://videnskab.dk/teknologi-innovation/groen-omstilling-boer-vi-droppe-offentlig-forskning-i-koed-og-mejeriprodukter

By |2021-03-15T09:57:22+01:0014. marts 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top