Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

15 grønne organisationer: Giv os nu de klimaskatter

Debatindlæg bragt i Poltiken den 10. maj 2020 af 15 grønne organisationer, herunder Rådet for Grøn Omstilling

Fra 15 grønne organisationer er er der kommet en række forslag, der kan genstarte den kriseramte coronaøkonomi.​

De grønne organisationer arbejder normalt på forskellige områder, men de ventede politiske forhandlinger om en markant økonomisk genopretningspakke har fået dem til at pulje deres kompetencer og arbejde for bedre miljø og klima, samtidig med at de vil skabe arbejdspladser.

»Det er en særlig situation, som kræver en særlig reaktion fra vores side«, siger politisk koordinator Gunnar Boye Olesen fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi.

Han finder det vigtigt med en plan, som både omfatter natur, miljø og klima. Stribevis af faglige og erhvervsorganisationer har ligesom regeringens rådgivende Klimaråd leveret tilsvarende idekataloger, men de fleste begrænser sig til klima.

Miljøorganisationerne anbefalinger er bredere. De opfordrer blandt andet til at sætte gang i oprydningen af de største jordforureninger, til at sikre vilkårene for bæredygtigt fiskeri og til at omlægge dele af landbruget til at dyrke miljøvenligt græs for at begrænse importen af soja fra Sydamerika. Samtidig skal den danske natur styrkes.

»Ved at arbejde sammen har vi kunnet udvide vores forslag, så vi har flere områder med«, fremhæver Gunnar Boye Olesen.

Når det gælder klima og energi, er mange af initiativerne kendte. Også Klimarådet og Dansk Energi argumenterer for eksempel for hurtigst muligt at bygge flere vindmøller og sætte flere ladestandere op til elbiler. Andre har også fremlagt forslag om at fjerne momsen på for eksempel restaurantbesøg og hotelophold, hvilket Klimarådet godt kan se fornuft i, hvis det er midlertidigt. Miljøorganisationerne trumfer med desuden at foreslå momsfri frugt og grønt.

Klimakriseskat

Organisationerne sætter ikke beløb på, hvad deres initiativer vil koste, men modsat de fleste andre udspil peger de i retning af, hvordan pengene skal findes. Her er de helt på linje med Klimarådet: Der skal indføres skatter og afgifter, som i langt større omfang end i dag betyder, at de, som udleder mest, betaler mest.

»CO2-afgifter er en vigtig del af finansieringen. Vi bliver nødt til at se på økonomisk omfordeling«, siger politisk chef Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke.

»Seriøst: Kom nu bare i gang«

Forslaget om højere afgifter har erhvervslivet i skarpe vendinger taget afstand fra, selv om Klimarådet har foreslået en langsom indfasning frem mod 2030. Den debat håber klima- og miljøpolitisk leder Helene Hagel fra Greenpeace, at det nye udspil kan være med til at flytte.

»Indfasningen er slet ikke kommet i gang, så jeg forstår ikke, hvis politikerne er bange for, at omstillingen går for hurtigt. Jeg ville være mere bange for, at befolkningen bedømmer, at det går for langsomt«, siger hun.

Helene Hagel ser ingen grund til at tøve.

»Seriøst: Kom nu bare i gang. Organisationer fra alle dele af samfundet har givet deres input. Der er i hvert fald ti tiltag, som vi alle har foreslået, og de skal i gang nu, hvis de skal have en jobskabende effekt«, siger hun.

By |2022-01-12T11:52:02+01:0011. maj 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

Grønne organisationer: Sprøjte-, gødsknings- og pløjeforbud i § 3-områder er en håndsrækning til den trængte natur

Forslaget har været længe under vejs – det var allerede fremsat af den forrige S-ledede regering, men blev taget af bordet af den borgerlige regering. Forslaget er vigtigt, både fordi det gavner naturen og de mange arter, som er lokaliseret i strandenge og ferske enge, omfattet af §3-beskyttelsen (som beskrevet i DGK-brevet), og fordi engarealerne udgør en væsentlig brik i arbejdet for at reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet fra dyrkningsarealet. Med andre ord, der er en stor synergieffekt at hente ved gødsknings- og sprøjteforbuddet.

Download brevet, som bl.a. er sendt til Miljøminister Lea Wermelin og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, længere nede på siden.

By |2020-05-07T08:24:03+01:006. maj 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

Se vores indsamlingsaktiviteter

Rådet for Grøn Omstilling gennemfører løbende en række indsamlingsaktiviteter i Danmark blandt privatpersoner, herunder:

De indsamlede midler modtages via mobile betalingsløsninger og konto-overførsel.

Vi  er medlem af ISOBRO og vores indsamlingsaktiviteter lever op til ISOBROs etiske retningslinjer. Indsamlingsnævnet er blevet oplyst om vores indsamlingsaktiviteter, og du kan finde Rådet for Grøn Omstillings orientering her.

De indsamlede midler anvendes til at skabe og formidle viden om grønne løsninger samt til at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.

By |2024-03-07T14:53:04+01:001. maj 2020|Ikke-kategoriseret|Kommentarer lukket til Se vores indsamlingsaktiviteter

EU-miljøspecialudvalget om biocider

Rådet for Grøn Omstillings bemærkninger til forlængelse af godkendelsen af acrolein som biocid i produkttype 12 (Rammenotat M 39-20)

Acrolein bruges som biocid mod slim, men anvendes også som herbicid. Stoffet er meget giftigt for pattedyr og kan muligvis være kræftfremkaldende. Det er flygtigt og vil kunne indtages ved indånding. Stoffet er meget mobilt i jord, således at det kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet.

Det oplyses i rammenotatet at ansøgningen om fornyet godkendelse er indsendt til Tjekkiet, men da Tjekkiet har meddelt Kommissionen, at en fuld evaluering er nødvendig, kan evalueringen om fornyelsen ikke nås før den nuværende udløbsdato for godkendelsen (31. august 2020). Der er derfor lagt op til en forlængelse på 2½ år til gennemførelse af den fulde evaluering. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler at evalueringen af stoffet fremskyndes. Vi anbefaler et midlertidigt forbud, såfremt dette er muligt. Hvis ikke udsendes advarsler til brugerne om sundhedsrisikoen ved anvendelse af stoffet.

Bemærkninger til forlængelse af godkendelsen af creosot som biocid i produkttype 8 (Rammenotat M 40-20)

Ifølge rammenotatet er creosot klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1B samt opfylder kriterierne for at være persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB). Aktivstoffet er optaget som godkendt aktivstof i træbeskyttelsesmidler (produkttype 8), og der foreligger en ansøgning om fornyet godkendelse. Ansøgningen om fornyet godkendelse er indsendt til UK i 2016, og UK har tidligere meddelt Kommissionen, at en fuld evaluering er nødvendig. Derfor er udløbsdatoen tidligere udskudt med 2,5 år fra 30. april 2018. Ved UK’s udtræden af EU er evalueringsarbejdet blevet overtaget af Polen. Polen har meddelt Kommissionen, at evalueringen om fornyelsen ikke nås før den nuværende udløbsdato for godkendelsen (31. oktober 2020).

Den danske regering vil stemme imod forlængelsen. Rådet for Grøn Omstilling tilslutter sig denne indstilling.

Bemærkninger til ikke-optagelse af aktivstofferne listet herunder (Rammenotat M 41-20)

  • Myresyre (produkttype 11, 12)
  • Permyresyre: genereret af myresyre og hydrogenperoxid  (produkttype 3, 5, 6, 12)
  • Pereddikesyre: genereret af 1,3-diacetyloxypropan-2-yl-acetat og hydrogenperoxid (produkttype 4),
  • Pereddikesyre: genereret fra tetraacetylethylendiamin (TAED) og natriumperborat monohydrat (produkttype 3)
  • Pereddikesyre: genereret ved perhydrolyse af N-acetylcaprolactam med hydrogenperoxid i basisk miljø (produkttype 2)
  • Symclosen (produkttype 12)
  • Natrium-2-biphenylat (produkttype 4, 6, 7, 9 , 10, 13),
  • Tetrahydro-3,5-dimethyl-1,3,5- thiadiazin-2-thion (dazomet) (produkttype 6, 12)
  • Natriumdichlorisocyanuratdihydrat (produkttype 12)
  • Troclosennatrium (produkttype 12)
  • Formaldehyd afgivet fra (ethylendioxy) dimethanol (reaktionsprodukter af ethylenglycol og paraformaldehyd (EGForm)) (produkttype 2)
  • Tetrahydro-1,3,4,6-tetrakis(hydroxymethyl)imidazo[4,5-d]imidazol-2,5(1H,3H)-dion (TMAD) (produkttype 2)
  • Aktivt brom genereret af ozon og bromid af naturlig vand og natriumbromid (produkttype 2)
  • Hydrogenperoxid afgivet fra natriumpercarbonat (produkttype 5)
  • Pyrethriner og pyrethroider (produkttype 18, 19)
  • Chlordioxid genereret ved elektrolyse af natriumchlorid (produkttype 2, 3, 4, 5, 11, 12)
  • Chlordioxcid genereret af natriumchlorit og natriumpersulfat (produkttype 12)
  • 1-[2-(allyloxy)-2-(2,4-dichlorphenyl)ethyl]-1H-imidazole (Imazalil) (produkttype 3)
  • Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af natriumchlorid (produkttype 12)
  • Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af magnesiumchloridhexahydrat (produkttype 2)
  • Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af kaliumchlorid (produkttype 2, 4)
  • Aktivt chlor genereret af natriumchlorid og pentakalium- bis(peroxymonosulfat)bis(sulfat) og sulfaminsyre (produkttype 2, 3)
  • Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af saltsyre (produkttype 2, 4, 5)
  • Akstrakt af Chrysanthemum cinerariaefolium (produkttype 18)
  • Sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat (produkttype 1), sølvzeolit (produkttype 5)
  • Polyhexamethylenbiguanidhydrochlorid med en gennemsnitlig antalsmiddelmolekylvægt (Mn) på 1415 og en gennemsnitlig polydispersitet (PDI) på 4,7 (PHMB (1415; 4,7)) (produkttype 3, 9, 11)

Rådet for Grøn Omstilling er enig i ikke-godkendelsen af de nævnte biocider. Da nogle af stofferne finder anvendelse i andre produkttyper, hvilket kan indebære en risiko for skader på sundhed og miljø, bør der ske en gennemgang af disse anvendelser for at forebygge skader på sundhed og miljø.

By |2020-05-01T07:48:44+01:0030. april 2020|Høringssvar|0 Kommentarer

Kommentarer til retningslinjerne for definitionen af engangsplastik i Single Use Plastic (SUP) Direktivet

Engangs-/flergangsplastik

Helt overordnet mener vi, at det er væsentligt, at direktivet ikke bliver udvandet med for mange undtagelser, hvilket ofte også medfører, at reglerne i højere grad kan omgås af producenterne. Det er problematisk, hvis det givne produkt blot kan påtrykkes f.eks. genbrugsegnet, ’multiple-size servings’, ’use it again’, uden videre sikring af, at det faktisk er tilfældet. Hvilken kontrolinstans skal i givet fald afgøre, hvorvidt produktet lever op til det påtrykte eller ej?

Biobaseret og bionedbrydelig plastik

Ligeledes bør det tydeligt fremgå af Kommissionens retningslinjer, at der ikke findes undtagelser for biobaseret og bionedbrydelig plastik. Disse materialer er i bedste fald lige så problematiske som konventionelle plastikprodukter når de ender som affald – i værste fald mere problematiske. Og bionedbrydelige plastprodukter er endda hæmmende for genanvendelsen, da de ikke kan indgå i disse processer og dermed ødelægger udsorterede plastikfraktioner.

By |2020-04-23T08:54:43+01:0023. april 2020|Notat|0 Kommentarer

Politikerne skal bremse biomasse-ræset nu

Debatindlæg bragt i Altinget den 22. april 2020 af projektmedarbejder Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling

Når vi taler om den grønne omstilling af Danmarks energisektor er det især vind, de fleste vil tænke på. Men det er træbaseret biomasse, der har været det primære værktøj i udfasningen af kul, og biomasse udgør nu over halvdelen af Danmarks vedvarende energi.

Grundet bogføringsreglerne for klimaregnskaber regnes afbrænding af biomasse til energiformål som CO2-neutral, fordi biomassens betydelige klimaaftryk i stedet opgøres i det land, hvor biomassen er høstet. Det kan være Danmark. Men cirka 40 procent af biomassen kommer fra udlandet, hvor garantien for, at CO2-udledningen registreres korrekt, kan være endog meget tvivlsom.

Biomasse er et overgangsbrændsel, der har hjulpet Danmark af med kullet, men den overgangsperiode er ved at være slut

Der findes nu reelle alternativer, hvor det faktiske CO2-aftryk er meget lavere end for biomasse, for eksempel store varmepumper med varmekilder som geotermisk varme, overskudsvarme og spildevand.  

Aalborg undgår biomasse

Et af de tre sidste centrale kulfyrede kraftvarmeværker står i Aalborg og er planlagt at skulle udfase kul frem mod 2028. Aalborg har valgt at undgå biomasse og satser i stedet på varmepumper kombineret med solvarme, geotermi og store varmelagre.

I Aalborgs Miljø- og Energiudvalg har man netop godkendt et projektforslag om etablering af 100 megawatt geotermiske anlæg. Sammenlignet med en træflisfyret biomassekedel viste geotermien sig samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk bedre og mere klimavenlig – selv når de direkte udledninger af CO2 ved afbrænding af træflis ikke regnes med. Havde biomasse ikke været afgiftsfritaget, var regnestykket kun blevet endnu bedre.

Aalborg viser her, at de reelt vedvarende alternativer til biomasse er teknologisk modne og økonomisk fordelagtige. Det er virkelig glædeligt at se den vej, som Aalborg Kommune har valgt at tage for at udfase kul og gennemføre en grøn omstilling af deres varmeforsyning.

Nordjyllandsværket kan udfase kul i 2025

Dog ser vi ingen tekniske forhindringer for, at Nordjyllandsværket, som de sidste, kan udfase kul allerede i 2025, som det anbefales af Klimarådet. Staten bør da bidrage til at kompensere for de økonomiske konsekvenser for Nordjyllandsværket for at komme af med kullet i Danmark tre år tidligere.

Udover Nordjyllandsværket skal to store centrale kraftvarmeværker udfase kul: Esbjergværket i 2023 og Fynsværket i 2025. De nuværende afgiftsregler er en meget vigtig årsag til, at man i Esbjerg planlægger at etablere 60 megawatt biomassekedler kombineret med 50 megawatt varmepumper.

Hvis biomassen fik frataget sine urimelige og konkurrenceforvridende fordele, ville regnestykket se helt anderledes ud. Man kunne så håbe på, at Esbjerg i stedet ville investere i meget mere grøn el og varme og kun bygge nok biomassekapacitet til at klare spidsbelastningen i en kortere årrække, til der også er udviklet modne teknologiske løsninger på dette, for eksempel store varmelagre som Aalborg satser på at kunne bygge inden 2028.

Uklarhed hindrer grøn omstilling

I Horsens har man sat den planlagte udvidelse af det lokale biomassefyrede varmeværk på pause. Der er uklarhed omkring, hvordan regulering og afgifter for biomasse kommer til at se ud.

Desuden ved vi nu, at der er gode alternative løsninger at vælge i stedet. Jo før politikerne på Christiansborg får skabt klarhed omkring varmeforsyningen, jo før kan vi komme videre med den grønne omstilling.

Regulering af biomasse

Når det kommer til reguleringen af biomasse, er vi overordnet enige med Klimarådets gennemarbejdede anbefalinger. Der skal lægges afgifter på træbaseret biomasse – men det bør også gælde den certificerede biomasse.

Der findes nemlig ingen biomasse, som ved afbrænding er 100 procent CO2-neutral. Og der findes i dag ikke kriterier for bæredygtighed af biomasse, som i tilstrækkelig grad sikrer både klima og biodiversitet.

Afgiften skal gælde for alle anlæg, store som små, også de individuelle (brændefyring, halmfyr), som ovenikøbet har langt højere luftforurening end de kollektive anlæg.

Kraftvarmekravet bør ophæves. Det hører ikke hjemme i en stigende elektrificeret energisektor. Nettofordelsmodellen bør opdateres, så den ikke favoriserer biomasse over andre grønne varmeløsninger. Bæredygtig overskudsvarme, det vil sige fra virksomheder, som opfylder krav til energieffektivisering, bør ikke være afgiftsbelagt.

Vi skal kunne se resten af verden i øjnene

Biomassen har gjort et stort arbejde for at pynte i Danmarks grønne nationalregnskab, men hvis vi skal kunne se resten af verden i øjnene, skal biomasse ikke længere have en konkurrenceforvridende afgifts- og reguleringsmæssig fordel. Tværtimod bør de grønne alternativer nu have en fordel.

Mange decentrale anlæg, der er ved at udfase kul, har nu teknisk muligheden for at investere i store varmepumper, som vil være den mest samfundsøkonomiske og klimavenlige løsning. 

Vi efterspørger politisk handling for at bremse biomasse-ræset. Så vil vi kunne nå rigtig meget længere i den grønne omstilling af Danmarks varmeforsyning. Og kunne læse mange flere gode historier som den, man kan følge i Aalborg.

By |2020-04-22T10:05:02+01:0022. april 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

Vismændene har en gammeldags tilgang til konjunkturpolitik

Debatindlæg bragt i Jyllandsposten den 21. april 2020 af direktør Claus Ekman fra Rådet for Grøn Omstilling

De økonomiske vismænd foreslog d. 14.4. at sænke elafgiften som led i genopstart efter corona-krisen. Formålet skulle være, at borgerne sparer nogle penge, og så håber vismændene, at borgerne vil bruge disse penge på øget forbrug – de nævner f.eks. nyt tøj og nye sko. Det ville være en gammeldags måde at lave genstart efter en krise på – hvor man blot vil have vækst, uanset om den er grøn eller sort. Og det strider mod forslaget fra ”Alliancen for grøn genstart”, som støttes af regeringerne i 12 EU-lande, herunder Danmark og af en lang række store virksomheder samt NGO’er. Og det strider imod tankerne i EU-kommissionens forslag om en ”European Green Deal”.

Men, vil nogle indvende, lavere elafgift vil jo fremme elbiler, varmepumper og elektrificering i tung industri. Nej, vi har i forvejen en særligt lav elvarmeafgift, som fremmer varmepumper, og vi har en lav afgift på el til elbiler. Og den tunge industri betaler slet ikke elafgift. Nej, en sænkning af elafgiften vil blot fremme øget elforbrug. Det vil f.eks. mindske tilskyndelsen til at gå efter det mest elbesparende, når man skal have nyt køleskab eller cirkulationspumpe.

Thilo Schäfer fra det tyske økonomiske IW-institut har udtalt, at vi ikke blot skal hælde penge udover alle sektorer med vandkanden. Vi skal derimod bruge den grønne vandkande, hvor vi definerer, hvad der skal støttes. Det første svarer til sænkning af elafgiften, mens det sidste svarer til f.eks. at fremme elbiler og varmepumper.

Det er ikke et formål i sig selv at købe mere tøj. Vi ved, at hos de fleste borgere hænger hovedparten af tøjet i et skab uden nogensinde at blive brugt.

Vismændene siger så, at man senere skal hæve CO2-afgiften for at kompensere for den sænkede elafgift. Men det må være afgørende, at de to ting i givet fald sker samtidig. Hvis man først har gjort el billigere, bliver det kun sværere senere at gøre den og anden aktivitet med høj CO2-udledning dyrere igen. Og hvad nu hvis vi til den tid kan producere mere grøn strøm? Det er stadig ikke et argument for overforbrug af strøm. Så længe der er en andel af sort strøm i systemet vil denne øges, hvis vi sætter elforbruget i vejret. Dertil kommer, at en meget stor del af den såkaldt grønne strøm er lavet ved afbrænding af træpiller og flis. Denne bliver regnet for CO2-neutral, men er det ikke i virkeligheden. De nuværende systemer for bæredygtig skovdrift tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til CO2-optag og biodiversitet. Endelig, selv den strøm der laves med vindmøller, bør man ikke overforbruge. Spørg bare de jyder, som nu skal leve med flere højspændingsmaster.

Alt i alt kan en lempelse af elafgiften ikke betegnes som grøn, og vismændenes forslag blotlægger De Økonomiske Råds gammeldags tilgang til konjunkturpolitik, hvor klima og miljø kommer i anden række. Vi skal ikke forværre klimakrisen for at komme ud af Corona-krisen.

By |2020-04-21T15:22:41+01:0021. april 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

Lemp ikke anlægsloftet uden at stille grønne krav

Debatindlæg bragt i Altinget den 15. april 2020 af Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling

Gennem historien har flere globale kriser forårsaget gevaldige buler i verdensøkonomien. Alle medførte disse økonomiske kriser et fald i de globale udledninger af drivhusgasser.

Og hver gang fortsatte udledningerne, efter at kriserne var drevet over, blot deres ufortrødne himmelflugt. I de fleste tilfælde, fordi vi hverken forstod klimaet eller sammenhængen. Men efter finanskrisen i nullerne, fordi vi ikke tog klimakrisen alvorligt, intet lærte og intet ændrede.

Nu har endnu en global krise ramt os, og verdensøkonomien er i frit fald. Og endnu før vi har fået stablet beredskabet på benene, begynder vi at se konturerne af fuldstændig samme mønster.

Det går helt enkelt ikke, at vi i 2020, helt ind i de mest magtfulde politiske maskinrum, tilsyneladende stadig tror, vi kan parkere klimaet på bænken, mens vi lige håndterer alt muligt andet

Ingen krav til kommuner og regioner

Forleden gik finansminister Nicolai Wammen nemlig på talerstolen og offentliggjorde, at regeringen sammen med Danske Regioner og KL havde indgået en aftale om at lempe anlægsloftet.

En aftale, der blev offentliggjort som led i at give økonomien en ekstra håndsrækning her under krisen.

Altså en forøgelse af grænsen for, hvad kommunerne og regionerne normalt må bruge på for eksempel renoveringer, nybyggeri og anlægsprojekter. Nicolai Wammen serverede lempelsen med følgende udtalelse:

“Hvis man også kan tænke det grønne eller klimainvesteringer ind i det, vil det være rigtig godt, men det er ikke et krav.”

Altså ingen krav til kommuner og regioner om at indtænke energieffektivisering i de nye nybyg- og renoveringsprojekter, som lempelsen vil åbne op for.

Ingen krav til energirenoveringer. Ingen krav til CO2-reduktioner. Og ingen krav til nye klimatiltag og klimainvesteringer. Kun en “venlig opfordring”.

Det er sådan set ikke noget nyt. Sådan har det altid været med hensyn til kommunernes investeringer i byggeri og anlæg.

Politisk tunnelsyn og økonomisk vanetænkning

Regeringen åbner blot op for mere fra samme skuffe for at holde hånden under et trængt erhvervsliv. Altså ganske almindelig politisk tunnelsyn og økonomisk vanetænkning. Kortsigtet og strippet for nødvendigt helhedssyn.

Tænk, hvis finansministeren havde sagt:

“Nu lemper vi anlægsloftet. Og for at sikre, at nye kommunale investeringer også arbejder for os også på lang sigt, har vi opstillet et minimum af grønne krav. Budskabet er: Vil I gøre brug af det lempede anlægsloft, så lav energirenovering eller energieffektivisering af vores offentlige bygninger.”

Sværere var det jo egentlig ikke.

Men nej. Endnu en gang står vi tilbage med en forspildt grøn chance, i hvad der efterhånden ligner et endeløst hav af forspildte grønne chancer.

Det går helt enkelt ikke, at vi i 2020, helt ind i de mest magtfulde politiske maskinrum, tilsyneladende stadig tror, vi kan parkere klimaet på bænken, mens vi lige håndterer alt muligt andet.

Vi kan og skal løse begge kriser samtidig

Vi bliver her og er nu nødt til at forstå, at vi står over for to globale kriser, og at vi skal og kan løse begge kriser på samme tid.

Og vi er på sigt nødt til at forstå, at vi ikke længere har den luksus at kunne fokusere på et problem ad gangen. Den chance har vi forspildt gennem 30 års utilstrækkelig klimahandling.

Vi bliver nødt til at kunne multitaske og se grønne helheder, hvor tunnelsyn, vanetænkning og ”venlige opfordringer” ellers har været normalen.

Der sidder rigtig mange modige grønne ildsjæle rundtomkring i kommunerne, der nok skal bruge denne mulighed til at sætte gang i ambitiøse energiprojekter.

Men hvis vi skal nå i mål, bliver regeringen nødt til at tage det overordnede ansvar for den grønne omstilling i stedet for som her at lægge ansvaret over på kommunerne.

Vi bliver nødt til at tænke klimakrisen ind i alt, vi gør.

Og vi bliver nødt til at sikre os, at når de offentlige kasser åbnes, og langsigtede investeringer sættes i søen, så bliver pengene sat i spil på en måde, der ikke bare løser kortsigtede problemer og sikrer samfundsøkonomien, men på samme tid arbejder for en bæredygtige fremtid for vores børn og børnebørn.

Tænk langsigtet på tværs af kriserne

Derfor skal al klog corona- og økonomihåndtering selvfølgelig inkludere grønne krav og klimafokus i alle fremtidige stimuluspakker og økonomiske sikkerhedsnet.

Vi kan, hvis vi magter at lære af det, vi går igennem nu, komme styrkede ud på den anden side. Men det kræver, at vi holder hovedet koldt, tænker langsigtet og på tværs af kriserne.

Det går ikke, at vi bliver ved med at misse flere oplagte chancer til at skabe den nødvendige grønne forandring.

Vi forstår jo godt alvoren. Vi kan godt se sammenhængen. Vi ved bedre. Lempelsen af anlægsloftet uden krav var en grøn misser.

Lad os nu sikre, at der ikke kommer flere af dem. Det skal ske ved at indarbejde de nødvendige grønne løsninger og krav, der skal til for at håndtere begge kriser samtidig.

By |2022-01-12T11:21:16+01:0015. april 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

Straks-pakke til grøn omstilling af den eksisterende bygningsmasse

Bygge- og anlægssektoren er som det øvrige samfund stærkt berørt af Corona-krisen. Branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen og SYNERGI foreslår hermed en straks-pakke, der skal supplere den netop indgåede aftale om at sætte det kommunale og regionale anlægsloft ud af kraft resten af 2020.

Straks-pakken vil ikke blot kaste en redningskrans ud til en udfordret sektor. Den vil samtidig sikre en omkostningseffektiv, klimaunderstøttende grøn omstilling, som det danske samfund under alle omstændigheder vil have gevinst af.

Læs det samlede forslag til en straks-pakke her

By |2020-04-02T14:11:57+01:002. april 2020|Notat|0 Kommentarer

Udbyttet ved ny oliejagt skrues fejlagtigt op i rapport betalt af olieindustrien

En konsulentrapport, udarbejdet af konsulenthuset Copenhagen Economics for Olie Gas Danmark, estimerer, at nye udbudsrunder for olieefterforskning vil skabe en indtægt for staten på 16 mia. kr. Rapporten baseres på data fra Energistyrelsens ressourceopgørelse 2019, hvor der bl.a. opgøres estimater for det såkaldte efterforskningspotentiale, der ifølge Energistyrelsen omfatter “indvindingen fra kommende nye fund som følge af de igangværende og kommende efterforskningsaktiviteter.”

Energistyrelsens data bag prognoserne viser, at 62 % af efterforskningspotentialet frem til 2042 ville blive realiseret i de ”i dag kendte efterforskningsprospekter, der forventes anboret inden for ca. fem år”, som altså primært ligger inden for de eksisterende koncessioner. Dette står i klar kontrast til Copenhagen Economics konsulentrapport, hvor det antages, at hele efterforskningspotentialet realiseres via nye udbudsrunder.

”For mig at se, er der kun to muligheder. Enten er det sjusk, eller også er det bevidst manipulation af data, som kastes ind i en enormt vigtig igangværende politisk debat. Det er dybt problematisk.” udtaler Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

I rapporten beregnes den forventede olieindvinding fra potentielle nye udbudsrunder ud fra forskellen i et grundscenarie og et scenarie uden nye udbud. Det er på baggrund af denne forskel, at det forventede udbytte på 16 mia. kr. beregnes. I grundscenariet ligger både et teknologipotentiale, der er et skøn for yderligere indvinding via ny teknologi, (på 10 mio. m3 olie) og efterforskningspotentialet (på 27 mio. m3 olie). I scenariet uden nye udbud ligger kun teknologipotentialet. Energistyrelsen understreger, at efterforskningspotentialet i sagens natur er behæftet med stor usikkerhed, og at beslutningen om nye udbudsrunder også kan have stor effekt på, hvor meget af efterforskningspotentialet, der realiseres inden for de eksisterende koncessioner. 

”Det er klart, at der er store usikkerheder, da ingen jo ved præcist, hvor meget olie der ligger derude, eller hvordan markedet vil reagere på politiske beslutninger, men når man går ud med et så konkret tal som 16 mia. kr., så må det baseres på nogle rimelige antagelser, og her mener jeg, det er alt for simpelt at sige, at hele efterforskningspotentialer er relateret til nye udbudsrunder, særligt når Energistyrelsen ligger inde med en opdeling, der er mere detaljeret.” siger Claus Ekman

Rapporten er i øvrigt blevet kritiseret for ikke at forholde sig til risikoen for langt lavere oliepriser i fremtiden, der potentielt kan betyde store tab forbundet med statens investeringer i Nordsøen. Siden rapporten blev offentliggjort i midten af februar, er olieprisen blevet halveret og ligger i dag omkring 25 $/tønde.

Efterforskningspotentialet på 27 mio. m3 olie frem mod 2042 indeholder en mængde kulstof, der ved afbrænding vil medføre en CO2-udledning på ca. 75 mio. ton CO2.

By |2020-04-02T08:22:06+01:002. april 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top