Debatindlæg bragt i Poltiken den 10. maj 2020 af 15 grønne organisationer, herunder Rådet for Grøn Omstilling

Fra 15 grønne organisationer er er der kommet en række forslag, der kan genstarte den kriseramte coronaøkonomi.​

De grønne organisationer arbejder normalt på forskellige områder, men de ventede politiske forhandlinger om en markant økonomisk genopretningspakke har fået dem til at pulje deres kompetencer og arbejde for bedre miljø og klima, samtidig med at de vil skabe arbejdspladser.

»Det er en særlig situation, som kræver en særlig reaktion fra vores side«, siger politisk koordinator Gunnar Boye Olesen fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi.

Han finder det vigtigt med en plan, som både omfatter natur, miljø og klima. Stribevis af faglige og erhvervsorganisationer har ligesom regeringens rådgivende Klimaråd leveret tilsvarende idekataloger, men de fleste begrænser sig til klima.

Miljøorganisationerne anbefalinger er bredere. De opfordrer blandt andet til at sætte gang i oprydningen af de største jordforureninger, til at sikre vilkårene for bæredygtigt fiskeri og til at omlægge dele af landbruget til at dyrke miljøvenligt græs for at begrænse importen af soja fra Sydamerika. Samtidig skal den danske natur styrkes.

»Ved at arbejde sammen har vi kunnet udvide vores forslag, så vi har flere områder med«, fremhæver Gunnar Boye Olesen.

Når det gælder klima og energi, er mange af initiativerne kendte. Også Klimarådet og Dansk Energi argumenterer for eksempel for hurtigst muligt at bygge flere vindmøller og sætte flere ladestandere op til elbiler. Andre har også fremlagt forslag om at fjerne momsen på for eksempel restaurantbesøg og hotelophold, hvilket Klimarådet godt kan se fornuft i, hvis det er midlertidigt. Miljøorganisationerne trumfer med desuden at foreslå momsfri frugt og grønt.

Klimakriseskat

Organisationerne sætter ikke beløb på, hvad deres initiativer vil koste, men modsat de fleste andre udspil peger de i retning af, hvordan pengene skal findes. Her er de helt på linje med Klimarådet: Der skal indføres skatter og afgifter, som i langt større omfang end i dag betyder, at de, som udleder mest, betaler mest.

»CO₂-afgifter er en vigtig del af finansieringen. Vi bliver nødt til at se på økonomisk omfordeling«, siger politisk chef Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke.

»Seriøst: Kom nu bare i gang«

Forslaget om højere afgifter har erhvervslivet i skarpe vendinger taget afstand fra, selv om Klimarådet har foreslået en langsom indfasning frem mod 2030. Den debat håber klima- og miljøpolitisk leder Helene Hagel fra Greenpeace, at det nye udspil kan være med til at flytte.

»Indfasningen er slet ikke kommet i gang, så jeg forstår ikke, hvis politikerne er bange for, at omstillingen går for hurtigt. Jeg ville være mere bange for, at befolkningen bedømmer, at det går for langsomt«, siger hun.

Helene Hagel ser ingen grund til at tøve.

»Seriøst: Kom nu bare i gang. Organisationer fra alle dele af samfundet har givet deres input. Der er i hvert fald ti tiltag, som vi alle har foreslået, og de skal i gang nu, hvis de skal have en jobskabende effekt«, siger hun.

Debatindlæg bragt i Jyllandsposten den 21. april 2020 af direktør Claus Ekman fra Rådet for Grøn Omstilling

De økonomiske vismænd foreslog d. 14.4. at sænke elafgiften som led i genopstart efter corona-krisen. Formålet skulle være, at borgerne sparer nogle penge, og så håber vismændene, at borgerne vil bruge disse penge på øget forbrug – de nævner f.eks. nyt tøj og nye sko. Det ville være en gammeldags måde at lave genstart efter en krise på – hvor man blot vil have vækst, uanset om den er grøn eller sort. Og det strider mod forslaget fra ”Alliancen for grøn genstart”, som støttes af regeringerne i 12 EU-lande, herunder Danmark og af en lang række store virksomheder samt NGO’er. Og det strider imod tankerne i EU-kommissionens forslag om en ”European Green Deal”.

Men, vil nogle indvende, lavere elafgift vil jo fremme elbiler, varmepumper og elektrificering i tung industri. Nej, vi har i forvejen en særligt lav elvarmeafgift, som fremmer varmepumper, og vi har en lav afgift på el til elbiler. Og den tunge industri betaler slet ikke elafgift. Nej, en sænkning af elafgiften vil blot fremme øget elforbrug. Det vil f.eks. mindske tilskyndelsen til at gå efter det mest elbesparende, når man skal have nyt køleskab eller cirkulationspumpe.

Thilo Schäfer fra det tyske økonomiske IW-institut har udtalt, at vi ikke blot skal hælde penge udover alle sektorer med vandkanden. Vi skal derimod bruge den grønne vandkande, hvor vi definerer, hvad der skal støttes. Det første svarer til sænkning af elafgiften, mens det sidste svarer til f.eks. at fremme elbiler og varmepumper.

Det er ikke et formål i sig selv at købe mere tøj. Vi ved, at hos de fleste borgere hænger hovedparten af tøjet i et skab uden nogensinde at blive brugt.

Vismændene siger så, at man senere skal hæve CO₂-afgiften for at kompensere for den sænkede elafgift. Men det må være afgørende, at de to ting i givet fald sker samtidig. Hvis man først har gjort el billigere, bliver det kun sværere senere at gøre den og anden aktivitet med høj CO₂-udledning dyrere igen. Og hvad nu hvis vi til den tid kan producere mere grøn strøm? Det er stadig ikke et argument for overforbrug af strøm. Så længe der er en andel af sort strøm i systemet vil denne øges, hvis vi sætter elforbruget i vejret. Dertil kommer, at en meget stor del af den såkaldt grønne strøm er lavet ved afbrænding af træpiller og flis. Denne bliver regnet for CO₂-neutral, men er det ikke i virkeligheden. De nuværende systemer for bæredygtig skovdrift tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til CO₂-optag og biodiversitet. Endelig, selv den strøm der laves med vindmøller, bør man ikke overforbruge. Spørg bare de jyder, som nu skal leve med flere højspændingsmaster.

Alt i alt kan en lempelse af elafgiften ikke betegnes som grøn, og vismændenes forslag blotlægger De Økonomiske Råds gammeldags tilgang til konjunkturpolitik, hvor klima og miljø kommer i anden række. Vi skal ikke forværre klimakrisen for at komme ud af Corona-krisen.