Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for invitationen til at give høringssvar til ovennævnte strategi.

Vi synes det er rigtig godt, at der er fokus på at fremme kollektiv transport og sundhedsfremmende cykeltrafik.

Det er også fint at have fokus på grundvandet og jordforureningen. Men de to absolut mest helbredsskadelige og dyreste miljøproblemer i Region Hovedstaden er luft- og støjforureningen. Disse problemer er slet ikke nævnt, hvilket kommer bag på os. I Region Hovedstaden skyldes ca. 10 procent af alle dødsfald luft- og støjforurening. Luftforurening er den tredje største risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet – men modsat de andre store risikofaktorer, så kan luftforurening ikke fravælges af den enkelte. Derfor er akut behov for politisk fokus.

Regionen har selv i 2018 fået udarbejdet en større videnskabelig rapport, hvoraf alle disse oplysninger fremgår.

Rådet for Grøn Omstilling kan ikke forestille os en regional udviklingsstrategi, hvor disse miljøforhold ikke indgår. Der bør laves en klar strategi for at nedbringe dødsfald og sygdom grundet luft- og støjforureningen i regionen. Vi deltager meget gerne i et samarbejde om dette, ligesom vi i dag gør hos bl.a. Københavns Kommune.

Det er godt, at klima spiller en central rolle i udviklingsstrategien. Her vil vi dog understrege, som det også fremgår af en stigende mængde ekspertudsagn i medierne, at afbrænding af biomasse (træ) ikke kan betragtes som CO2-neutral, som det fejlagtigt gøres i mange sammenhænge. Når træ afbrændes frigives mere CO2 pr. energienhed end kul. Biomasse løser derfor ikke klimaproblemerne, uanset om den er miljøcertificeret eller ej. Der er derimod behov for varmepumper baseret på sol- og vindenergi kombineret med geotermi og meget bedre isolering af bygningsmassen. Halm, affald og biogas kan evt. afbrændes i mindre omfang ved spidsbelastning.

By |2020-04-02T07:58:16+01:001. april 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Træ skal ikke brændes af

Behovet for træpiller og træflis i vores varmeværker er i dag nået et kritisk niveau, hvor vi er voldsomt afhængige af at importere biomasse fra udlandet. Situationen er langt fra bæredygtig.

Vi står over for en alarmerende klima- og biodiversitetskrise. I lyset af dette er skov, træ og trærester enormt værdifuldt. Skov optager og lagrer CO2, og træ kan erstatte klimabelastende materialer i byggeriet og flybrændstof. Rester fra tømmerproduktion kan bruges til isoleringsmateriale eller bygningsplader.

https://www.youtube.com/watch?v=87Y7LYR8di0

Derfor giver det ikke længere mening af brænde træ af, som vi gør i Danmark. Mange af landets kraft- og fjernvarmeanlæg har skiftet kullet ud med især træpiller og flis. Det laves af rester i forbindelse med produktion af tømmer fra skove, og vi henter det især fra de baltiske lande, USA og Rusland.

Importen er stigende
Importen af biomasse er stigende, og det fører til mange vigtige diskussioner. For giver det mening at afbrænde store mængder træ? Er det godt for klimaet? Hvad gør det ved biodiversiteten og miljøet de steder, vi henter det fra?

Selv om det er komplekse spørgsmål, er det overordnede svar efter vores vurdering enkelt: Træ skal i mindst muligt omfang ende i et varmeværk eller i en brændeovn, når det i stedet kan lagre CO2, erstatte klimabelastende produkter eller sikre biodiversitet – især når der samtidig findes bedre alternativer som varmepumper, geotermi og andre løsninger.

Vi skal have mere urørt skov, end vi har i dag, for at fremme biodiversiteten. Og så skal vi etablere mere skov, hvor vi på fornuftig og bæredygtig vis kan bruge træet og trærester som en værdifuld ressource i den grønne omstilling af vores forbrug.

Danmarks kurs skal væk fra afbrænding af træ. Vi skal opvarme vores hjem, byer, industrier og sommerhuse med reel vedvarende energi. Støt vores arbejde. Det gør en verden til forskel.

Få flere nyheder om klima og miljø: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg os på Facebook og Twitter.

Mere om emnet:
Se her, hvorfor afbrænding af træ ikke er en god idé (film med vores direktør Claus Ekman)
Læs vores positionspapir: Bæredygtig Brug af Træbaseret Biomasse
Læs vores anbefalinger: Vi skal udfase biomasse i el- og varmeforsyning
Læs vores tema: ’Kursen er sat mod skov og spåner’ i et tidligere nummer af Magasinet Grøn Omstilling.
Læs om vores arbejde med at mindske brændefyring herhjemme.

By |2024-02-26T09:43:25+01:0025. marts 2020|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Træ skal ikke brændes af
Læs mere

Klimapartnerskabet for Energi- og forsynings-sektoren

Det er glædeligt, at sektoren allerede har reduceret udledningen af CO2 med 58% fra 32 mio. ton i 1990 til 13 mio. ton i 2019, og at sektoren med fortsat energieffektivisering og målrettet udfasning af fossil energi kan reducere sin udledning til ca. 1 mio. ton i 2030. Dette betyder ifølge udspillet, at sektoren samlet vil have reduceret sin udledning med mere end 95% siden 1990.

Vi har dog en række overordnede og mere specifikke kommentarer til udspillet. Læs det samlede input fra Rådet for Grøn Omstilling til udspillet fra Klimapartnerskabet via link nedenfor.

By |2020-03-25T10:08:29+01:0024. marts 2020|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Bekendtgørelse om visse krav til emballager

Rådet for Grøn Omstilling ser overordnet set positivt på formålet med bekendtgørelsen (udkastet), idet vi arbejder for at undgå plastikforurening og minimere affaldsmængderne. Dog har vi en række områder, vi mener i høj grad bør styrkes i den endelige formulering i bekendtgørelsen. Mange steder er teksten rodet og med begrebsforvirring fra del til del. Mange steder hænger bekendtgørelsen heller ikke sammen med begrebsanvendelsen i EU direktiver i øvrigt.

Overordnet set bør enhedsprisen for en bærepose klart være højere end 4 kr., da det ikke er en meget højere pris end forbrugerne er vant til fra supermarkeder, og derfra ved man, at det ikke har en adfærdsregulerende effekt.
Derudover skal der klart skelnes mellem genanvendelse og forbrænding. Det er helt forkert, at dette falder under fællesbetegnelsen ”nyttiggørelse”. Dette vil højst sandsynligt heller ikke leve op til de nye opgørelsesmetoder i EU for reel genanvendelse.
Ud fra denne betragtning er den sidste bullet af målsætningerne i Bilag 5 også meget uambitiøs.
Helt gennemgående:

Vedr. kapitel 2; Krav til visse emballager; Krav til emballagers indhold af tungmetaller (§5) og Krav til glasemballage (§6)
Grænseværdierne for tungmetaller på henholdsvis 100 (§5) og 250 (§6) ppm bør begge sænkes til maksimalt 10 ppm restindhold. Testmetoder er i dag så følsomme, at selv langt lavere niveauer vil kunne måles.
Bly er et giftigt tungmetal, som ophobes i mennesker og i naturen, og derfor kan selv små mængder være sundhedsskadelige. Bly påvirker centralnervesystemet, og derfor er især små børn, som er i udviklingsstadiet, meget udsat. Man ved, at eksponering for bly øger risikoen for nedsat intelligens, ADHD og skolefrafald. Desuden er bly forbundet med lidelser, der er almindelige hos ældre mennesker, f.eks. forhøjet blodtryk, nedsat nyrefunktion og nedsat hjernefunktion, muligvis ved eksponeringsniveauer, som kun er en anelse højere end dem, der påvirker hjernens udvikling hos børn (se note 1 og 2).
Cadmium er et giftigt tungmetal, hvorfor det er meget vigtigt at begrænse brugen så meget som muligt. Cadmium kan give kroniske nyreskader i mennesker. Det ophobes i kroppen og udskilles kun meget langsomt igen. Især nyrerne binder cadmium og det tager ca. 25-30 år før halvdelen af cadmiummængden er fjernet igen. Desuden kan det fremkalde kræft, og der er mulighed for skade på forplantningsevnen, samt mulighed for skade på barnet under graviditet.

Vedr. §6 stk. 2 og §9 stk. 2 Denne passage bør ikke indeholde en undtagelse fra grænseværdikravet for tungmetaller. Genanvendte materialer (eller delvis brug af genanvendte materialer) skal aldrig tælle over miljøog sundhedsforhold. Skadelige stoffer skal udfases af vores materialestrøm, bl.a. ved ikke at blive genanvendt i nye materialer.

Vedr. §7 stk. 3 Her beskrives fremlæggelsen af en rapport, ved overtrædelse af grænseværdi for tungmetalindhold. I denne sammenhæng bør der beskrives en passende sanktion ved gentagen overtrædelse – f.eks. bødestraf eller produktionsophør. Rapportaflæggelse er ikke tilstrækkeligt. Må overtrædelsen f.eks. foregå gentagne gange, blot der bliver leveret en rapport, uden yderligere straf?

Vedr. Bilag 2, punkt 1.3 Her kan formuleringen tolkes sådan, at så længe de skadelige stoffer er afgivet fra emballagen (ved afdampning, slid, afsmitning osv.), så må de godt have været der fra start. Skadelige stoffer bør ikke kun beskrives som et problem, hvis de er tilstede i affaldsleddet. Punkt 3.4 Svag/forkert formulering. Udtrykket ”det meste af..” bør specificeres. Og der er stadig stor usikkerhed om, hvorvidt bionedbrydeligt materiale overhovedet bliver nedbrudt tilstrækkeligt til ikke at være et miljøproblem. Desuden bliver bionedbrydelig emballage ikke til kompost.

Vedr. Bilag 5, sidste sætning Udtrykket ”der i det store hele svarer til dem” er for upræcist. Dette bør specificeres meget nøje da det er menneskers sund og miljøtilstande der er på spil. Endelig bør der også indføres krav i bekendtgørelsen, som omhandler emballage ved nethandel.

Note 1: European Food Safety Authority. Scientific Opinion on Lead in Food. EFSA panel on contaminants in the food chain (CONTAM). EFSA J 2010; 8: 1570

Note 2: Grandjean F; Even low-dose lead exposures is harzardeous; The Lancet; Vol 376 September11, 2010

By |2020-03-24T10:49:09+01:0023. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kommissionens handlings-plan for Cirkulær Økonomi

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) ser mange positive tiltag i Circular Economy Action Plan (CEAP), som EU-Kommissionen fremlagde den 11. marts 2020. Der er opstillet omkring 50 konkrete indsatser der skal tackle aktuelle ressource- og affaldskriser, men de vil kun være effektive, hvis de implementeres med stærke ambitioner.

Overordnet set er det beklageligt, at der ikke er blevet opstillet EU-mål for reduktion af ressourceforbrug og den afledede miljøpåvirkning. Der mangler ligeledes mål for affaldsforebyggelse for virksomheder og industrier. Uden bindende EU-dækkende mål risikerer regeringerne at miste fart og forsømme det grundlæggende mål om at reducere vores forbrugsfodaftryk.

Reduktionsmål for ressourceforbrug
Mens CEAP anerkender behovet for at afkoble vækst fra ressourceforbrug, holde forbruget inden for grænsen for hvad planeten kan bære og udvikle indikatorer på disse områder, mangler der et klart initiativ, der vil igangsætte en politisk proces for at etablere mål og afledte effekter. Som på andre områder, såsom energieffektivitet og drivhusgasemissioner, er der øjeblikkeligt behov for klare mål for at reducere vores afhængighed af og vende vores uholdbare forhold til ressourcer.

Plastik og emballage
Et nyt fokus på reduktion og genbrug, begrænsninger på overemballering og adgang til offentligt drikkevand er alle meget positive vinkler. Det er dog beklageligt, at handlingsplanen for mikroplast stadig fokuserer på kvantificering af forureningen. Desuden er vi bekymrede over risikoen for uhensigtsmæssige substitutioner fra konventionel plastik til biobaseret, bionedbrydeligt og komposterbart plastik.
CEAP fremhæver også vigtigheden af økonomiske instrumenter og investeringer, men forbliver uklar ift. detaljer. RGO understreger, at disse er vigtige for at udvikle og opskalere løsninger, og skal sikre støtte til nye forretningsmodeller og systemer, som satser på forebyggelse og genbrug. Der er ligeledes en bekymring for, at investeringer rettet mod infrastruktur til ”ny” plastproduktion såvel som kemisk genanvendelse vil bidrage til, at ”business as usual” vil fortsætte ind i fremtiden. Kemisk genanvendelse vil i værste fald blive en sovepude, som understøtter og ”lovliggør” den nuværende plastikproduktion.

Globale udfordringer og handel
En europæisk indsats kan ikke stå alene ift. at tackle den globale ressourcekrise, så der er behov for et globalt synspunkt. Derfor ser vi positivt på en revision af EU’s regler om overførsel af affald 2 og begrænsninger for eksport af affald. Alligevel er det væsentligt, at dobbeltstandarder behandles på andre politikområder, såsom kemikalier og produktkrav. Overordnet set er det nødvendigt med en mere omfattende tilgang til en vurdering af konsekvenserne af Europas produktion og forbrug i tredjeverdenslande.

”Giftfrit” miljø
Indsatser skal forhindre, at farlige stoffer havner i genanvendelser. Dette kræver en konkret udfasning af problematiske stoffer fra forbrugerprodukter.
De kommende indsatser under CEAP bør på en sammenhængende måde styrke kemikaliestrategien, men ikke udelukkende stole på den for at opnå et samfund uden skadelige kemikalier (”toxic-free environment”). Nogle kerneområder i problemstillingen omkring snitfladerne imellem kemikalier, produkter (artikler) og affald er delegeret til den kemiske strategi, der antyder, at dette vigtige område forbliver uudviklet. Dette bør i højere grad indgå i CEAP.

By |2020-03-31T09:13:00+01:0020. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Klimapartnerskabet for Byggeri & Anlæg

Først og fremmest vil Rådet for Grøn Omstilling gerne anerkende, at Byggeri og Anlæg byder ind med 20% af CO2 reduktionerne frem mod 2030 målet. Det er i vores øjne en ambitiøs udmelding, som viser os at sektoren tager deres ansvar og muligheden i den grønne omstilling alvorligt.

Læs det samlede input fra Rådet for Grøn Omstilling til Klimapartnerskabet via link nedenfor.

By |2022-01-12T11:45:49+01:0020. marts 2020|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Stå af biomasseræset

Danmark er dybt afhængig af at importere træpiller og træflis fra udlandet. Næsten alle vores kraftvarmeværker, der før fyrede med kul, fyrer i dag med træ. Vi henter det især fra de baltiske lande, USA og Rusland, men også med afstikkere til Sydamerika og Afrika.

I lyset af klimakrisen er det slet ikke holdbart. Skov, træ og trærester er enormt værdifuldt. Skov optager og lagrer CO2, og træ kan erstatte klimabelastende produkter som beton og mursten i byggeriet og i fremtiden måske også flybrændstof og plastik. Rester fra tømmerproduktion kan bruges til isoleringsmateriale eller bygningsplader.

Samtidig viste TV2 for nyligt, at Københavns nye biomasseværk har købt træflis i Amazonas, og sagen har sået tvivl om, hvorvidt man har styr på bæredygtigheden de steder, vi henter træet fra.

Nordjyllandsværket og dets ejer, Aalborg Kommune, har gjort det klart, at de gerne vil gå en stor bue uden om biomasse. Når værket skal udfase dets brug af kul i 2028, skal fjernvarmen først og fremmest baseres på varmepumper med varmekilder som geotermisk varme, overskudsvarme og spildevand, kombineret med solvarme og store varmelagre. Men hvordan det hele skal udformes og fordeles er ikke på plads. Det er rigtig godt, at Aalborg går uden om biomassen, selv om den er billig, bl.a. fordi der ikke er afgifter på. Men det burde kunne gøres hurtigere end 2028.

Ud over Nordjyllandsværket er der i Danmark kun to værker tilbage, der fyrer med kul, og som snart skal udfase dette. I Esbjerg planlægger man at sige nej tak til biomasse, mens man i Odense stadig overvejer det.

Forbruget af biomasse bør ikke øges men trappes gevaldigt ned og helt udfases mod 2040, mens varmepumper, geotermi og brug af overskudsvarme skal i front. Varmeforsyningen skal baseres på reel bæredygtig vedvarende energi, ikke skov og spåner.

By |2020-03-19T13:10:49+01:0019. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugs-sektoren

Vi glæder os over, at Partnerskabet anbefaler over 70% reduktion i klimabelastningen fra landbruget i 2030. Men en stor del af  virkemidlerne har ikke direkte med landbrugsdrift at gøre. Og det er urealistisk at nå målet kun ved tilskud, som Partnerskabet foreslår. Derfor har RGO sendt kommentarer og anbefalinger til Ministre og Folketingsudvalg.

By |2020-03-24T11:10:40+01:0018. marts 2020|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Kommentar til Klimapartnerskabets anbefalinger for landtransporten

Rådet for Grøn Omstilling sætter pris på at have været en del af Klimapartnerskabet og de undergrupper, der har lagt grunden for den afsluttende rapport. Vores deltagelse har betydet at flere af vores ideer er kommet med; fx bæredygtighedskrav til nye brændstoffer og etablering af en rådgivningstjeneste for elektrificering. Ligeledes har vi kunne bidrage med både viden i forhold til EU-regulering og teknologiske muligheder.

Grundlæggende mener vi at Klimapartnerskabet klart har rykket branchen i forhold til øget klimahandling og at rapporten peger i den rigtige retning med mange gode konkrete forslag. Omvendt er den præget af for meget fokus på business-as-usual initiativer, og for lidt fokus på den nødvendige omstilling af branchen.

Potentialet i elektrificering af erhvervstransport

Klimapartnerskabets rapport for landtransport undervurderer markant potentialet i elektrificering af erhvervstransporten, og bidragene til afkarboniseringen, der oplistes, er derfor ret uambitiøse. Dette gør sig særligt gældende for varebiler, hvor der kun regnes med ca. 15% fortrængning i 2030 på trods af at netop varebiler bliver et af de nemmeste køretøjer at elektrificere. På samme vis undervurderes potentialet for lastbiler, der kører indenlands; fx distributionslastbiler, hvor der er et betydeligt potentiale frem mod 2030.

Fortrængningskrav og bæredygtighedskrav til brændstoffer

Det væsentligste element i rapporten er et fortrængningskrav, hvor det lovgivningsmæssigt skal sikres, at der iblandes alternative brændstoffer, der har en markant mindre klimabelastning end fossile brændstoffer. Der lægges op til, at der i et brændstofs CO2-fortrængning indregnes både de direkte samt de indirekte klimaeffekter, som fx Land Use Change (LUC) og Indirect Land Use Change (ILUC). Det betyder, at det i praksis sikres, at det primært er avancerede brændstoffer der bruges, fx brændstoffer lavet af biologiske affaldsprodukter og elektrofuels baseret på vedvarende energi. De konkrete beregningsmetoder er her helt afgørende for om det i forhold til en klimabetragtning er meningsfuldt at iblande dem, men principperne kan sikre en reel mindre klimabelastning, der kan bidrage markant til 2030 målet.

Erhvervsmæssig persontransport

I forhold til busser og taxier er der allerede godt gang i elektrificeringen, hvorfor det også er meningsfuldt at opstille de forholdsvis ambitiøse mål, som der er i rapporten. Klimapartnerskabet understreger meget rigtigt, at det er vigtigt at der lægges en plan for infrastrukturen til elektrificering af også denne del af transporten.

Gods på bane og multimodalitet

Der er gode forslag i forhold til at styrke multimodalt fragtarbejde, og styrke fragt på skinner. Der er stadig potentiale i at få skiftet mere godstransport til skinner og dermed mindske klimabelastningen fra transport.

Fravær af arealbaserede virkemidler

I forhold til den største del af erhvervstransporten er branchen i en konkurrenceudsat situation i forhold til udlandet. Hvis vi skal have større ambitioner end vores nabolande er et af de vigtigste redskaber derfor arealbaserede virkemidler som CO2-differentieret vejbeskatning og nul-emissionszoner i byer. Desværre er disse virkemidler helt fraværende i rapporten.

Klimapartnerskabets anbefalinger for landtransport er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men der er gode muligheder for at være mere ambitiøs end der lægges op til i rapporten. Flere teknologiske løsninger er her allerede – de andre følger i stigende grad med de næste par år, fx elektrificering af busser, taxier, erhvervskøretøjer, lastbiler og varebiler. Redskaber til at fremskynde den grønne omstilling findes allerede, fx i form af vejbeskatning og nulemissionszoner – det er bare med at tage redskaberne i brug.

By |2020-04-20T13:56:02+01:0017. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW

Indledningsvis vil vi bemærke, at det selvfølgelig er beklageligt, at EU-reguleringen (Ecodesign-direktivet) i denne sammenhæng fører til en lempelse af den danske lovgivning for små fyringsanlæg. Vi har sammen med de tyske myndigheder gjort indsigelse imod en lignende lempelse af den tyske lovgivning. Sagen er endnu ikke afgjort. Hvis sagen falder ud til Tysklands fordel, så bør Danmark bede om en lignende dispensation og rulle lempelsen tilbage.

Når det så er sagt, så ærgrer det Rådet for Grøn omstilling rigtig meget, at man ikke fra politisk side har udnyttet ændringen af bekendtgørelsen til samtidig at indføre en væsentlig stramning – særligt på følgende områder:

1) Fjernet undtagelserne i bekendtgørelsens Kapitel 2, så den fulde bekendtgørelse finder anvendelse på alle fyringsanlæg. Der er intet miljømæssigt belæg for undtagelserne.

2) Tilføjet muligheden for, at kommuner kan forbyde opvarmning med fast brændsel, såfremt et flertal i bystyret ønsker det, så kommunerne kan beskytte borgerne imod helbredsskadelig røg.

3) Tilføjet et krav om, at kommuner ved ejerskifte af boliger skal informere den nye boligejer (via e-boks), om udendørs forurening og indeklimaforurening fra brændefyring samt info om, at træ ikke er CO2-neutralt og bidrager væsentligt til global opvarmning grundet røgens sodpartikler.

Til trods for, at kravene i Ecodesign-direktivet er totalharmonisering, så stiller det fortsat medlemsstaterne frit i forhold til miljøafgifter. Det er derfor oplagt straks at få indført høje afgifter på fyringsenheder, der ikke opfylder det Nordiske Miljømærke Svanen. Dette vil mere end afbøde lempelserne i Ecodesign-direktivet. Samtidig bør Danmark arbejde for en væsentlig stramning af grænseværdierne i næste revision af Ecodesign-direktivet, så der fremover kommer partikelfiltre på nye små fyringsanlæg (ligesom der er partikelfiltre på alle nye dieselbiler). I det nye tyske miljømærke stilles partikelantalskrav ligesom det har været gjort for dieselbiler de sidste 10 år, hvilket betyder, at brændefyringsenheder i Tyskland fremover kun får miljømærke, hvis de har effektiv røggasrensning. Røggasrensning for brændefyringsenheder skal være obligatorisk i Ecodesign-direktivet ligesom røggasrensning længe har været obligatorisk på nye biler solgt i EU. Yderligere oplysninger

By |2020-03-16T13:02:11+01:0016. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top