Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

EU-Kommissionens forslag til en EU klimalov

Rådet for Grøn Omstilling takker for muligheden for at komme med kommentarer i forbindelse med SPU-høring om Europa-Kommissionens forslag til en europæisk klimalov. Vi støtter, at EU gennemfører fælles klimamål via lovgivning, og at det sker via en forordning, som kan vedtages med kvalificeret flertal. Derimod finder vi KOMs forslag om 50-55% reduktion i 2030 og netto-0 udledning i 2050 uambitiøst. EU’s klimamål bør være mindst 60% reduktion i 2030 og netto-0 udledninger i 2045 eller senest i 2050. Det skal bemærkes, at vi accepterer en skævdeling af målene blandt EU-landene. 60% reduktion på EU-plan i 2030 svarer mindst til 70% reduktion i DK. Tilsvarende går vi ind for netto-0 udledninger i Danmark i 2040, men dette er næppe realistisk i EU. Derfor skriver vi senest i 2050, idet man bør tilstræbe 2045.

Desuden bør afsnit om implikationer for budgettet skærpes. For at målene kan nås, bør mindst 50% af EU’s budget, herunder landbrugsstøtte (CAP), støtte til infrastruktur og regionaludvikling, underlægges krav om, at støtten skal fremme klimaformål – i samspil med hensyn til miljø og biodiversitet.

Vi støtter KOMs forslag om, at EU’s reduktionssti revurderes hvert femte år mhp. at sikre at slutmålet nås. Det bør tilføjes, at evt. manglende målopfyldelse i en given 5-års periode skal følges af, at det forsømte indhentes i den følgende 5-års periode.

Det er vigtigt, at EU’s mål meldes ud i god tid inden COP 26 i Glasgow mhp. at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her og nå at opbygge alliancer med andre lande inden COP’en. KOM skriver selv at EU-lederskab i den globale klimaproces er mere nødvendigt nu end nogensinde. Derfor er det alt for sent, når KOM vil fremlægge forslag i september.

Claus Ekman, direktør
Rådet for Grøn Omstilling

By |2020-03-16T12:49:14+01:0013. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Røgfri boligområder i fremtiden

Debatindlæg bragt i Fyens Stiftstidende af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Luftkvalitet & Klima, Rådet for Grøn Omstilling.

Vi har påpeget, at de officielle tal fra landets luftforureningseksperter fra DCE ved Aarhus Universitet viser, at ca. 4.200 danskere dør for tidligt af udendørs luftforurening hvert år. Det gør luftforurening til vores tredje største risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet. En risikofaktor, der ifølge DCE koster vores samfund ca. 80 mia. kr årligt i helbredsskader. 

Røg fra brændeovne er ifølge DCE ansvarlig for ca. 400 dødsfald årligt, mens yderligere ca. 150 henføres til røg fra træpillefyr, halmfyr m.v. Dertil skal lægges dødsfald relateret til indeklimaforurening fra brændeovne, der er en overset forureningskilde i mange danske hjem.

Men langt de fleste dødsfald skyldes grænseoverskridende luftforurening. Den kæmper vi målrettet med at få nedbragt i både FN og EU. Men den grænseoverskridende luftforurening kan kun reduceres, hvis der gøres en indsats i hver enkelt nation, og da dansk brænderøg og trafikos både giver store helbredsskader i Danmark og udlandet, så giver det god mening at sætte ind overfor disse forureningskilder. 

Jeg ønsker Erik Dagø tillykke med hans gode helbred trods 45 år med brænderøg. Men det dokumenterer ikke, at brænderøg er uskadeligt. Min gode gamle farfar blev 89 år og havde røget, siden han var 14 år. Det dokumenterer heller ikke, at rygning er uskadeligt. Tværtimod eksisterer der i dag rigtig mange grundige undersøgelser, der viser, at både rygning, brænderøg og dieselos er helbredsskadeligt.

Brændeovne er hyggelige. Det skal der ikke herske tvivl om. Men helbredsskaderne både for brugeren selv og omgivelserne hører ikke hjemme i et moderne samfund. Hvis cigaretter og brændeovne blev opfundet i dag, så var de aldrig blevet tilladt. Fremtidens grønne samfund er røgfrit – det gælder både boligopvarmning, transport og andre områder, der skal elektrificeres både af hensyn til klimaet og folkesundheden. På kort sigt kan partikelfiltre dog være med til at reducere luftforureningen fra brændefyring.

Flemming Nielsen mener i samme avis, at man skal lytte til brændeovnsproducenter og skorstensfejerne, når man snakker forurening fra brændeovne. Her skal man huske armslængdeprincippet. Det må aldrig blive de, der tjener penge på, at folk har brændeovne, der skal rådgive om luftforureningen. Det skal være uafhængigt miljø- og sundhedsfagligt personale. 

By |2020-03-13T11:08:09+01:0013. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kommentarer til Energistyrelsens Technology Catalogue on Industrial

1. Om kulstofneutralitet generelt
Energistyrelsens teknologikatalog beskriver gennemgående brugen af bioenergi som carbon neutral og som net zero emissions.

Eksempler: ” It is assumed that biomass is carbon neutral and therefore having net zero CO2 emission. However, this does not mean CO2 free combustion, and therefore there is a possibility for carbon capture”.

• S. 5, Guideline for technology catalogue for industrial process heating
• S. 7, Technology Catalogue for Industrial Processes
• S. 5, Thermal gasification

Det er i dag bredt anerkendt at brugen af bioenergi langt fra er kulstofneutral – brugen af biomasse i energiproduktionen er forbundet med netto CO2 emissioner. (Se Klimarådet, 2018, se note 1 ) Det er derfor vigtigt i energiplanlægningen, ikke at antage kulstofneutralitet for brugen af biomasse i energiproduktion.

CO2-udslippet fra biomasse forekommer i tre omgange:

1. Udslip i skoven hvor fældning betyder at en mængde plantemateriale, udover den mængde der fjernes, starter forrådning og omsættes til CO2;

2. Udslip fra proces energi til skovningsmaskiner, pelletmaskiner, tørring og transport. Som en indikation på størrelsen af procesenergiens udslip. Var 2020-målet i den danske brancheaftale, som kun medregner udslippet fra procesenergi, at mindske udslippet fra produktion af træpiller til 187gCO2 per kWt biomasse strøm der produceres (se note 2) ;

3. Udslip fra skorstenen når biomassen brændes. DCE opgør udslippet fra Danmarks afbrænding af biomasse i 2018 til 19,2 mio ton CO2eq (se note 3).

Disse tre kilder til udslip skal modregnes to kilder til reduktion, (der begge sker forskudt i tid og derfor omfatter en kulstofgæld):

4. Optag fordi den omsætning/forrådning der under alle omstændigheder ville være sket (over tid) hvis plantematerialet ikke var blevet brændt kan modregnes. Dermed er biomasse fra affald langt mindre problematisk end træpiller

5. Det optag af CO2, der vil ske over tid når/hvis arealerne hvor biomassen blev høstet genplantes. Dermed er halm, der genplantes på under et år, langt mindre problematisk end 150 årige træer. Men samtidig kunne halm i stedet anvendes i biogas- eller på sigt i pyrolyseanlæg, hvorved de sværtomsættelige kulstofbestanddele ville komme til at udgøre et kulstoflager i jorden samt forbedre jordens dyrkningsegenskaber og tørkeresistens – se nedenfor.

For en stor del af den store mængde biomasse Danmark anvender i dag forekommer det usandsynligt at summen af disse fem faktorer vil opnå net zero udslip indenfor den relevante tidshorisont (frem til 2050).

Det vil blive en årsag til forkerte beslutninger hvis Energistyrelsen i teknologikataloget antager at ”…biomass is carbon neutral and therefore having net zero CO2 emission”. En sådan antagelse vil fejlagtigt sidestille klimaeffekten af at bruge f.eks. varmepumper og træpille fyr.

Løsningen er at udarbejde et tillæg til teknologikataloget bestående af en liste over typiske/standard værdier for CO2eq/MJ for forskellige typer biomasse feed stock. I stedet for en enkelt samlet værdi for hver type biomasse feed stock, kan listen med fordel f.eks. være udspecificeret ned til de fem kilder til udslip og optag nævnt herover, så listen løbende kan justeres hvis standard produktionsmetode forbedres.

2. Termisk forgasning/Termisk pyrolyse
Ifm. Thermal gasification bør det klart fremgå og indregnes at:

– Teknologien modsat andre anvendelser af biomasse har potentiale til som biprodukt at producere biokoks/biochar/trækul, der er en mulighed for lavteknologisk CCS, hvor kulstoffet stabilt lagres i flere århundreder (se note 4) . Dvs i stedet for at feed stock brændes til aske hvor brændværdien af feed stock udnyttes fuldt ud ved at alt kulstof omsættes til CO2, produceres der dels gas til energiformål og dels biochar der kan anvendes til jordforbedring og kulstoflagring (se note 5).

– Termisk pyrolyse teknologien (Det gælder vist også ifm. Hotdisc) kan bruge tørret slam som feed stock, som modsat traditionel biomasse (træpiller og halm) vil kunne opnå et CO2 regnskab der er bedre-endnette-nul. Termisk forgasning/pyrolyse af slam har desuden non-carbon benefits (i forhold til at udbringe slam på marker uden pyrolyse) da varmen neutraliserer medicinrester, hormonforstyrrende stoffer, mikroplast mm.

Note 1:
https://klimaraadet.dk/da/system/files_force/downloads/klimaraadet _biomassens_rapportno4_digi_01.pdf

Note 2:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/brancheaftale_biomasse-20160623.pdf 3

Note 3:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=29401

Note 4:
https://forskning.ruc.dk/en/publications/reduktion-af-landbrugets-klimaaftryk-ved-termisk-pyrolyse-af-afgr

Note 5:
https://orbit.dtu.dk/en/publications/gasification-biochar-as-a-valuable-by-product-for-carbon-sequestr https://forskning.ruc.dk/en/publications/gasification-biochar-as-a-valuable-by-product-for-carbon-sequestr https://mst.dk/media/91746/casebeskrivelser_-_anvendelse_af_gul_biomasse.pdf

By |2020-03-13T08:48:32+01:0012. marts 2020|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling: Sådan får vi grønne lastbiler i Danmark

Debatindlæg bragt i Altinget den 5. marts 2020 af Daria Rivin og Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling

Mens der er forholdsvis meget fokus på personbiler i klimadebatten, er der næsten ikke noget fokus på den grønne omstilling af lastbiler.

I Danmark står lastbiler for 25 procent af vejtransportens klimabelastning og seks procent af Danmarks samlede nationale udledninger.

Teknologierne for omstillingen af lastbiler eksisterer allerede i dag, og lovgivningen er lagt godt til rette for, at omstillingen kan ske allerede nu. Så hvad venter vi på?

“I Danmark står lastbiler for 25 procent af vejtransportens klimabelastning og 6 procent af Danmarks samlede nationale udledninger.” 
Daria Rivin og Jeppe Juul, Projektarbejder og seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Grundlaget for omstillingen er på plads
Mens de færreste har opdaget det, har EU lagt en solid grund for den grønne omstilling af lastbiler i Europa. For eksempel har man nu vedtaget CO2-emissionskrav for nye lastbiler, hvilket vil reducere CO2-udledningen per lastbil med 15 procent i 2025 og med hele 30 procent i 2030.

Der er desuden i denne regulering indlagt særlige bonusser, hvis man sælger mange nulemissionskøretøjer. Ligeledes har man fået mulighed for at redesigne konstruktionen af lastbiler med de seneste ændringer i Vægt- og Dimensionsdirektivet, ligesom der i Clean Vehicle Directive stilles krav om, at det offentlige fra 2. august 2021 til 2025 skal købe mindst 10 procent grønne lastbiler og 15 procent fra 2026 til 2030.

Ligesom reguleringen allerede er klar, er køretøjerne også ved at være det. Sidste år satte Mercedes-Daimler to el-lastbiler i drift for henholdsvis Aarstiderne og Citylogistik. Det forventes, at de fleste lastbilproducenter sælger 16 til 37 tons el-lastbiler inden udgangen af 2021, der kan køre mellem 100 og 300 kilometer per opladning.

Producenter i Nordamerika er allerede klar med el-lastbiler, der kan køre op til 500 kilometer. Det estimeres yderligere, at de samlede omkostninger for el-lastbiler (TCO) vil være på cirka to tredjedele af prisen for fossile lastbiler i 2025.

Køretøjerne er her
En fjerdedel af alle ture, der bliver kørt med lastbil i Europa, kan allerede i dag udskiftes med el-lastbiler. Med nye lastbiler, der kan køre 300 kilometer per opladning, vil næsten 50 procent af alle ture kørt i Europa kunne blive elektrificeret.

I øjeblikket er det ikke muligt for lastbiler at køre ture over 300 kilometer på el i Europa, men både i Tyskland og Sverige er der forsøg med opsætning af køreledninger på vejene (e-highways), hvor lastbiler enten kan køre direkte på strømmen eller få opladt deres batteri løbende.

Samtidig eksisterer der allerede nu selvkørende elektriske lastbiler, der kan køre 200 kilometer på en opladning, og som dermed potentielt ville kunne forbinde logistik- og distributionscentrene i Danmark.

Flere lastbilproducenter arbejder på at levere lastbiler, der kører på “flydende el” – brint – der vil kunne dække længere ture.

Andre teknologier
Batterilastbiler, selvkørende elektriske lastbiler og e-highways, forventer vi, bliver de altdominerende teknologier i fremtiden. Men der findes også andre teknologier såsom biogas, der i et land med mange svin giver god mening at producere, ligesom der allerede er gas-lastbiler på markedet.

Verdens største lastbilproducent, Mercedes-Daimler, har for nylig meddelt, at de stopper udviklingen af gaskøretøjer for helt at fokusere på det, som de betragter som fremtidens løsninger: nulemissionskøretøjer, der kører på brint og el.

På EU-plan er det helt afgørende, at man inden 2025 beslutter sig for, hvilke teknologier man vil understøtte. Hvis man for eksempel vil etablere e-highways, for at lastbiler kan køre på strøm gennem hele Europa, skal beslutningen træffes inden 2025, hvis det skal nå at have effekt i 2030.

Klimamål kræver politisk handling
Derudover er det vigtigt, at EU i forbindelse med revisionen af Alternative Fuel Infrastructure Directive (Afid) sikrer den nødvendige infrastruktur til opladning af el-lastbiler på hovedvejene i EU (Ten-T Core Network) samt støtter forstærkninger af elnettet til etablering af opladningsmuligheder i for eksempel logistik- og distributionscentre og depoter.

I Danmark har vi sat et ambitiøst klimamål i 2030. Transportsektoren er sammen med landbruget de sektorer, der er længst fra målet. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter de teknologiske muligheder maksimalt.

Der er brug for at lave en national plan for ladeinfrastruktur til tunge køretøjer, ligesom der er brug for en rådgivningstjeneste for tunge køretøjer, der kan hjælpe kommuner, andre offentlige indkøbere og private vognmænd med rådgivning om skift til de nye teknologier.

Sådan skaber vi bevægelse på området
For at skabe den nødvendige bevægelse på dette område anbefaler vi, at der etableres en række demonstrationsprojekter i Danmark for batterilastbiler og selvkørende elektriske lastbiler, ligesom der bør laves en analyse, der kan danne beslutningsgrundlag for etablering af e-highways i Danmark.

Det skal til for at kunne opskalere udbredelsen af teknologierne, som er baseret på reelle erfaringer og viden, så hurtigt som muligt.

Nulemissionszoner i de større byer og indførslen af en CO2-differentieret vejbeskatning vil være yderligere gode redskaber til at fremme en positiv udvikling, da begge dele vil gøre nulemissionskøretøjer mere attraktive for vognmændene.

Endelig bør man forhøje brændstofafgifterne, da vi i forvejen underbyder vores nabolande på salg af fossile brændstoffer. En forøgelse af afgifterne på fossile brændstoffer vil gøre de nye teknologier mere tillokkende.

Danmarks relativt lille størrelse sammenlignet med andre europæiske lande gør, at det er nemmere at omstille lastbiler, der kører i Danmark. De teknologiske løsninger, som er nødvendige for den grønne omstilling af lastbiler, er her. Der er grønt lys, så nu skal der bare trædes på speederen.

By |2023-11-23T12:40:47+01:005. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Røgfri boligområder

KRONIK

Af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og villaejer i Brønshøj

Jens-Kristian Lütken, medlem af Borgerrepræsentationen (V) mener i Brønshøj-Husum Avis d. 19. februar, at det ikke reducerer partikelforureningen nævneværdigt at forbyde brændeovne. Det er korrekt, at størstedelen af luftforureningen med fine partikler stammer fra kilder uden for kommunegrænsen og skal løses af national og international regulering. Det arbejder vi målrettet med i både FN, EU og på Christiansborg.

Men derfor vil det alligevel være en stor helbredsgevinst at forbyde brændeovnene i København.

De nye store undersøgelser af luftforureningen i København udført af luftforureningseksperterne fra Aarhus Universitet viser, at luftforureningen fra en gennemsnitlig brændeovn i København forårsager helbredskader for ca. 15.500 kr årligt. Svarende til, at forureningen fra alle brændeovnene i byen koster samfundet ca. 260 mio. kr årligt. Omkostninger, der bare tørres af i hovedet på naboer og skatteyderne.

Undersøgelserne viser også, at byens brændeovne på blot en fyringssæson udleder mere partikelforurening end al byens vejtrafik tilsammen udleder på et helt år. Ved at erstatte de kun 17.000 brændeovne, der alene dækker ca. 0,4 procent af Københavns energiforbrug, med den eksisterende fjernvarme, så kan luftforurening med fine partikler altså reduceres mere end ved at forbyde alle biler i København året rundt.

En helt ny miljømærket brændeovn forurener ca. 20 gange mere med partikler (pr. energienhed) end de gamle lastbiler uden partikelfiltre, der forbydes i byens miljøzone 1. juli i år. Så nye brændeovne er desværre ikke løsningen. Modsat alle biler, så er der fortsat ingen brændeovne med effektivt røggasrensningsudstyr.

Brændeovne er – ligesom rygning – hyggelige for brugeren, men helbredsskaderne både for brugeren selv og omgivelserne hører ikke hjemme i et moderne samfund. Hvis cigaretter og brændeovne blev opfundet i dag, så var de aldrig blevet tilladt. Fremtidens grønne samfund er røgfrit – det gælder boligopvarmning, transport og andre områder, der skal elektrificeres både af hensyn til klimaet og folkesundheden.

Det ville klæde Venstre at udvise lidt respekt for os ude i villaområderne, der ikke kan stille barnevognen ud i haven uden frygt for naboens røg. Eller alle os, som har bygget en nyt miljørigtigt hus med energieffektiv ventilation og får naboens røg ventileret direkte ind i stuen. Venstre var med til at indføre røgfri restauranter – det er på tide at partiet også støtter røgfri boligområder – ligesom vi også har fået røgfri fly og tog.

By |2020-03-04T14:44:39+01:003. marts 2020|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Håndtér affaldet i EU, men lad ikke eksport blive en sovepude

Debatindlæg bragt i Ingeniørens tillæg WasteTech den 3. marts 2020 af Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Hvis Danmark i fremtiden skal leve op til EU’s krav om genanvendt plast, skal vi blive langt bedre til at sikre en reel genanvendelse.

Fra 2025 skal alle EU-lande sikre reel genanvendelse af 50 pct. af plastaffaldet. Hvor man tidligere talte den indsamlede mængde affald som genanvendt, skal affaldsselskaberne altså nu dokumentere, hvor meget af det indsamlede affald der rent faktisk bliver genanvendt.

Det har fået de danske myndigheder til at nedjustere de nuværende genanvendelsestal ganske betragteligt. Miljø- og Fødevareministeriet har beregnet, at vi i 2017 i henhold til den gamle opgørelsesmetode genanvendte 42 pct. af vores plastaffald. Men med den nye opgørelsesmetode viser det sig, at det reelt kun var ca. 21 pct., der blev genanvendt. Der er altså langt op til 50 procent, og spørgsmålet er så, hvordan vi får dette tal i vejret.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi først og fremmest, at vi skal bevæge os mod et samfund, hvor vi forbruger mindre og genbruger mere. Når det er sagt, så skal vi naturligvis også sikre en langt bedre genanvendelse af den plast, som er på markedet. Og i den henseende er EU’s regler en vigtig komponent.

Politikerne skal stille krav

EU’s affaldsdirektiv pålægger medlemslandene senest i 2025 at have et system for udvidet producentansvar på emballage.

Derfor er det nu, politikerne skal træde i karakter med krav til branchen om, hvordan man skal designe produkter, og hvilken type plast der må genanvendes til hvilke formål.

Der bør være krav til kommunerne om, hvordan der skal sorteres. F.eks. skal plast udsorteres i rene fraktioner, altså uden sammenblanding med hverken glas eller metal, da undersøgelser viser, at det sænker kvaliteten af det, der udsorteres, og dermed mængden, der kan genanvendes. Når plasten så er i affaldsleddet, ville det være ideelt, at en digital løsning kunne spore den tilbage til produktionsleddet, så der kan opnås viden om kvalitet, indholdsstoffer og anvendelse.

Dermed ville det sorterede plastaffald kunne recirkuleres i samme kvalitet som sit udgangspunkt. På denne måde bibeholder vi plastens egenskaber og skaber et reelt cirkulært system uden den udbredte downcycling, der sker i dag. En sådan metode er tilsyneladende på tegnebrættet, og Danmark kunne være stedet, hvor disse nye teknologier testes.

Uholdbar affaldseksport

I dag eksporterer vi langt størstedelen af vores plastaffald til Tyskland. Det kan være en udmærket løsning, hvis de har de rette systemer til at håndtere plastaffaldet fornuftigt.

Men som det er i dag, sorteres der på de tyske anlæg kun en ganske lille del fra til genanvendelse, primært PP og PE – to plasttyper, hvis kvalitet ikke kan opretholdes i genanvendelsesprocessen.

Emballage består af mange typer af plast, som ovenikøbet anvendes til mange forskellige formål, og derfor er den svær at genanvende. I Danmark genanvendes stort set kun PET; størstedelen af det resterende plastaffald eksporteres til Tyskland.
Illustration: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Og hvad så med resten? Jo, noget eksporteres til udviklingslande, hvor dets skæbne er uvis, noget ligger på lager i Tyskland, og noget sendes tilbage til Danmark for at blive brændt på danske affaldsforbrændingsanlæg, da de tyske ikke har kapacitet til mere. Det hænger slet ikke sammen. Det kan umuligt betegnes som bæredygtigt eller som den rigtige vej mod højere genanvendelsestal.

Håndtér affaldet i EU

Løsningen er først og fremmest at håndtere alt vores affald inden for EU’s grænser. Det skaber større sporbarhed, sikrer bedre arbejdsforhold og kan måske ligefrem være mere rentabelt.

Samtidig er det muligt at effektivisere i produktions-, indsamlings-, sorterings- og behandlingsleddet. Her skal vi have politikere og brancherne på banen. Flere virksomheder er allerede i fuld gang med en fornuftig omstilling, men endnu flere efterlyser en klar retning fra politisk side.

Netop nu skal der udarbejdes en ny plasthandlingsplan, og de længe ventede affaldsplaner må også snart være på trapperne. Det er her, politikerne virkelig skal vise, om de rent faktisk er klar til en reel grøn omstilling. Det vil få forskellige økonomiske konsekvenser for de forskellige dele af branchen, der producerer, distribuerer, indsamler og genanvender. Nogle vil blive ramt, mens andre vil kunne skabe nye forretningsmodeller.

Omstillingen kræver politisk vilje til at skære igennem og tænke langsigtet, så alle på sigt bliver vindere i den cirkulære økonomi. Og så er det absolut nødvendigt, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at leve op til EU-kravene om 50 pct. genanvendelse af plastaffaldet i 2025.

By |2023-11-23T14:45:05+01:003. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar: Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejendom

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for invitationen til at give høringssvar til ovennævnte lovforslag og er glade for, at Miljø- og Fødevareministeriet har fokus på at reducere luftforureningen fra brændefyring.

Rådet for Grøn Omstilling har dog følgende forslag, der kan forbedre lovforslaget markant:

1) Forslaget bør omfatte alle brændefyrede ildsteder (også pejse, masse-ovne, brændekedler, pillefyr m.v.) og halmfyr uafhængigt af alder. Men ønskes et antikt ildsted eller en masseovn bevaret som en del af husets atmosfære, så skal dette være muligt ved f.eks. at afproppe skorstenen, så ildstedet ikke kan anvendes, hvorefter der f.eks. kan integreres en elektrisk anordning i ovnen, så den fortsat giver hygge og stemning.

2) Det skal ikke være muligt at udskifte ældre brændefyrede ildsteder til nyere modeller, da selv de bedste nye miljømærkede brændeovne/ pejse-indsatser under helt optimale laboratorieforhold forurener 10-20 gange mere pr. GJ end de gamle lastbiler, der nu bliver forbudt i landets miljø-zoner d. 1. juli 2020. Nye ildsteder løser således ikke forureningsproblemet. I stedet bør være krav om at skrotte brændefyrede ildsteder ved ejerskifte. Ildstederne kan dog udskiftes med ”gasbrænde-ovne” eller ”el-brændeov-ne”. Evt. kan brændeovne produceret efter 2017 tillades, såfremt der mon-teres et typegodkendt partikelfilter, som fjerner min. 90 procent af partikel-forureningen (både fine partikler og ultrafine partikler).

3) I lovforslaget bør i alle tilfælde indføres, at den nye ejer ved ejerskifte får link (via e-boks) til uafhængig information fra Miljøstyrelsen (kvalitetssik-ret af DCE), der tydeligt angiver, hvor meget en ny brændeovn forurener med fine partikler sammenholdt med andre varmekilder og gamle lastbiler (se eksempel på info i bilag 1), samt info om risikoen for alvorlig indeklima-forurening selv fra nye miljømærkede brændeovne. Ligeledes bør informe-res om, at træ ikke er CO2-neutralt og om global opvarmning fra røgens sodpartikler.

Bilag 1 Eksempel på simpelt info om luftforureningen fra brændefyring, der bør gives til den nye ejer ved ejerskifte. Desuden bør risikoen for høj indeklimaforurening selv fra nye miljømærkede brændeovne understreges. Logikken i at informere er, at kun de færreste ville bruge brændeovne, hvis de vidste hvor meget de forurenede.

By |2020-03-02T12:21:25+01:002. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast

Høringssvar vedrørende ’Udkast til bekendtgørelse om forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast’. Journalnummer 2018-15269

Rådet for Grøn Omstilling takker for muligheden for at svare på denne høring.

Vi er positive overfor et nationalt forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, der afrenses, som indeholder mikroplast. Dog er vi bekymrede for og uenige i undtagelsen omkring bionedbrydeligt mikroplastik.

Vores bekymring bunder i, at bionedbrydeligt mikroplastik, ligesom ”almindeligt” mikroplastik, er belastende og skadeligt for miljøet – og i værste fald også for vores sundhed. Bionedbrydning fremmes bedst gennem en styret komposteringsproces, hvor naturligt forekommende mikroorganismer samt optimale temperaturer og trykforhold kan gøre deres virkning. Ideelt set skal denne nedbrydningsproces foregå på et komposteringsanlæg og ikke i naturen. Vores omgivende miljø består af mange forskellige biotoper, som alle vil have forskellig indvirkning på i hvor høj grad bionedbrydelig plast rent faktisk nedbrydes.

En undersøgelse fra Storbritannien1 finder ingen beviser for, at bionedbrydelige, oxonedbrydelige og komposterbare materialer giver miljøfordele frem for konventionel plast.

Vi mener altså, at denne undtagelse/dispensation bør udtages fra bekendtgørelsen.

Desuden mener vi, at forbuddet mod mikroplast i kosmetiske produkter bør gælde alle kosmetik- og plejeprodukter, og ikke kun dem som afrenses. Før eller siden vil mikroplasten fra et plejeprodukt, om det er et produkt der er tiltænkt afrensning eller ej, blive udledt til vandmiljøet, enten direkte fra huden eller via tøjvask.

By |2020-02-20T14:01:40+01:0020. februar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Maria, 15 år: Hvis alle prøver at gøre deres hverdag en smule grønnere, er vi godt på vej til et grønnere samfund.

Jeg har altid interesseret mig for global opvarmning og dets eftervirkninger. Hvis det ikke kunne handle om fossile brændstoffers påvirkning på miljøet, skulle det være om plastikforurening eller mutationer.

Da jeg skulle vælge praktik, var der ingen tvivl om, hvad jeg ville. Jeg vidste, at jeg i fremtiden ville arbejde for at gøre hverdagslivet grønnere. Det var her, at Rådet for Grøn Omstilling som praktikplads var det rigtige valg for mig. Deres hjemmeside var meget inspirerende, og jeg blev virkelig nysgerrig efter at finde ud af, hvordan de arbejder.

Jeg har lært en masse
Efter en uge på Kompagnistræde 22 har jeg lært en masse om, hvordan de forskellige fagpersoner arbejder, og jeg har fået et indblik i, hvordan deres projekter er finansieret. Der blev taget rigtig godt imod mig, og jeg har været så heldig at være med til møder rundt i byen. De forskellige fagpersoner har ligeledes afsat tid til at fortælle mig om deres fagområde. Og jeg har fået en bredere forståelse for, hvordan organisationer, som f.eks. Rådet for Grøn Omstilling og CONCITO samarbejder med hinanden for at få budskaberne ud.

Jeg synes ikke det er fair, at fordi vi misbruger miljøet, skal dyrelivet og planeten lide.

Derfor har vi i min familie mindsket vores brug af engangsplastikposer og -sugerør, samt indført kødfrie dage.

Jeg tror på, at hvis vi vil gøre en forskel og nå vores netto-nul-mål så hurtigt som muligt, kan vi ikke kun nøjes med at rette ind efter regeringens love – vi må selv vælge det grønne valg til.

Jeg håber, at folk vil lade være med at udskyde bekymringerne til fremtiden, men begynde at omlægge deres livsstil nu. Vi bliver nødt til at handle med øjeblikkelig virkning, både i hjemmet og i erhvervet.

– Hvis alle prøver at gøre deres hverdag en smule grønnere, er vi godt på vej til et grønnere samfund.

Jeg kan kun opfordre andre til at komme i skolepraktik hos Rådet for Grøn Omstilling. Det har været meget interessant og lærerigt.

By |2020-02-20T09:02:54+01:0020. februar 2020|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar: Udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for invitationen til at give et høringssvar til lovforslaget.

Rådet for Grøn Omstilling støtter digital håndhævelse af miljøzoner og har ikke kommentarer til denne del.

Til gengæld er vi forundrede over, at regeringen ønsker at fritage 900 lastbiler og busser (EURO V fra før 1. okt. 2009) fra filterkravet, der træder i kraft 1. juli i år ifølge den eksisterende miljøzonelovgivning. Dette er en klar svækkelse af lovgivningen til skade for folkesundheden og miljøet. Ligeledes er det problematisk i forhold til de vognmænd, der allerede har indkøbt og udstyret deres EURO V lastbiler og busser med filtre. De 900 lastbiler og busser, der foreslås fritaget fra filterkravet, er en væsentlig del af alle de tunge køretøjer, der skulle omfattes af filterkravet 1. juli i år, og der er derved tale om en markant forringelse af miljøzonelovgivningen. Derfor er det også forkert, når der i lovforslaget angives, at ændringen ikke har miljømæssige konsekvenser.

Som årsag til lovændringen angives, at miljøzoner bør reguleres efter EURO-norm og ikke efter registreringsdato. Det er vi uenige i, da hele formålet med miljøzonelovgivningen jo netop er at få filtre på erhvervskøretøjer så hurtigt som muligt. Og da hverken EURO IV eller EURO V tunge køretøjer har filtre, så er der intet belæg for at skelne imellem disse i forhold til filterkrav i miljøzonelovgivningen. Samtidig kan nævnes, at bl.a. den årlige afgift på biler jo afhænger af registreringsår og ikke af EURO-norm. Så det er velkendt fra anden lovgivning at regulere køretøjer efter registreringsår og ikke efter EURO-norm.

Rådet for Grøn Omstilling kan ikke støtte den ønskede lempelse af miljøzonelovgivningen og opfordre regeringen og folketinget til at droppe denne ændring, så den nuværende miljøzonelov bibeholdes dvs. at tunge køretøjer registreret før 1. oktober 2009 får filtre monteret 1. juli 2020 eller udskiftes til en nyere model.

Samtidig opfordrer Rådet for Grøn Omstilling regeringen til at omfatte alle persondieselbiler af miljøzonens filterkrav senest fra 1. juli 2022 og til at tillade større byer at forbyde fossilbiler f.eks. fra 2030. Endelig bør åbnes op for, at også landet øvrige byer kan etablere miljøzoner med tilsvarende miljøkrav, såfremt et flertal i bystyret ønsker dette.

By |2020-02-20T14:00:18+01:0019. februar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top