Rapporten, som udgør en vigtig del af baggrunden for diskussionerne om EU’s fremtidige kemikaliepolitik, var oprindeligt forventet i 2017, og indgår således i en lang række af initiativer på kemikalieområdet, som er blevet syltet under den nuværende EU-Kommission. Derfor har en række NGO’er med støtte fra Det Økologiske Råd skrevet til tre EU-kommissærer og anmodet dem om straks at få rapporten offentliggjort.
Erhvervsvirksomhederne i en kommune står typisk for 30–60 pct. af kommunens samlede CO2-udledning. Derfor har mange kommuner erkendt, at det er nødvendigt at gøre en aktiv indsats, for at sætte energieffektiviseringer på virksomhedernes dagsorden.
Kommunerne har den fordel, at de via deres rolle som myndighed, også har en autoritet og uvildighed, der betyder, at der bliver lyttet til budskaberne fra dem.
Læs mere på vores side om Energibesparelser i erhverv, i publikationen om afdækning af kommunens aktiviteter nederst på siden og i videoen nedenfor.
Kommunerne har via deres centrale rolle i lokalsamfundet mulighed for at påvirke de små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som ligger inden for kommunegrænsen. Små- og mellemstore virksomheder (SMV) står for en stor del af den samlede CO2-udledning i kommunerne. Derfor er det nødvendigt at inddrage erhvervslivet og sætte energieffektiviseringer på virksomhedernes dagsorden, hvis de kommunale klimamål skal nås.
Læs mere på vores side om energibesparelser i SMV’er
De danske kommuner er centrale aktører i indsatsen for at fremme energirenoveringer af private boliger. Derfor er det vigtigt, at I som kommune sætter energieffektiviseringer på borgernes og virksomhedernes dagsorden, idet I via jeres rolle som myndighed også har en autoritet og uvildighed, som betyder, at der bliver lyttet til budskaberne fra jer.
Private boligejere kan i gennemsnit spare en tredjedel af varmeforbruget (ifølge Energiforum Danmark) og har altså udsigt til store besparelser, hvis de vælger at energirenovere deres bolig. Udfordringen er dog, at mange boligejere tøver med at energirenovere, fordi renoveringerne ofte er dyre og komplicerede.
Som kommune kan I aktivt medvirke til at fremme energirenovering i private boliger ved at gå forrest som rollemodeller og tage initiativ til borgerarrangementer med fokus på behovet for energirenovering, ligesom I kan søsætte ’for enden af vejen møder’, arrangementer om BedreBolig-ordningen, tilbud om energirådgivning m.m.
Gør det nemmere at energirenovere
BedreBolig er en landsdækkende ordning udviklet af Energistyrelsen, som gør det nemmere for boligejerne at renovere deres boliger på en energirigtig måde. Alle kommuner kan eksempelvis rekvirere gratis foldere om BedreBolig til uddeling blandt boligejere.
Giv gode råd om at spare energi
SparEnergi er Energistyrelsens side om energi. Her finder du gode råd om elforbrug, varmeforbrug og energiløsninger i hjemmet, ligesom du kan finde alt om energiløsninger i det offentlige.
Tilbyd borgerne “for enden af vejen” arrangement
En kommune kan tilbyde deres grundejerforeninger ”for enden af vejen”- arrangementer fra EnergiTjenesten.
Fortæl om Energivejlederordningen
Energivejlederordningen er en landsdækkende faglig ordning for udførende installatører og håndværkere, der har taget et eller flere kurser om energirenovering og -vejledning.
Find inspiration hos andre: Project Zero
Se case på hvordan Sønderborg Kommune griber deres indsats overfor borgerne an
En Klimakommuneer en kommune, der har skrevet under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere kommunens CO2-udledning med minimum to procent hvert år og minimum i fem år. Aftalen gælder for kommunen som virksomhed.
Der er ingen grænser for, hvilke initiativer kommunen kan igangsætte for at nå sit mål. Det kan være alt lige fra energibesparelser i egne bygninger til større vedvarende energiprojekter.
Gennem hele foråret og valgkampen, har der været meget fokus på klimaet. Og et stort flertal af danskerne (ca. 60% Voxmeter) mener nu, at klimaet er det vigtigste politiske emne at tage fat på i en ny regeringsperiode. Det fokus i befolkningen ønsker de 19 organisationer, der repræsenterer over 350.000 danskere, nu at understøtte, og samler sig derfor om et indspil med ønsker til de igangværende regeringsforhandlinger.
Nu må snakken stoppe, og vi skal se handling. Nu skal der gøres det nødvendige.
De 4 klimakrav fra de 19 organisationer lyder:
1. Klimalov med bindende delmål baseret på 1,5 gradsmålet.
Om dette punkt udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for 92-gruppen at: ”Det er helt afgørende, at den nye regering og det nye folketing sikrer, at Danmark får en ambitiøs klimalov nu. Klimaloven skal leve op til det ansvar, Denmark har for at være med til at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grad. Den skal indeholde klimamål og delmål både på kort og langt sigt og for alle relevante sektorer og politiker, så vi kommer i gang med det samme og holder kursen. Kun derved kan vi blive et grønt foregangsland igen”.
2. 70% reduktion i Danmarks udslip af drivhusgasser i 2030 og netto-nul i 2040.
”Når vi i forhold til 1,5 gradsmålet ser på Danmarks andel af det tilbageværende globale Carbon-budget, og på hvilken kurs og hastighed der skal sættes, for at vi holder os indenfor vores del af dette budget, så kan vi se, at vi senest skal være i netto-nul i 2040 og have reduceret vores udledning af drivhusgasser med minimum 70% i 2030. Og disse mål må være minimumsmål, der skal hæves, hvis videnskaben siger, det er nødvendigt.” siger Lars Køhler, klimapolitisk rådgiver hos Det Økologiske Råd om dette krav, der vil betyde en hævelse af de nuværende danske klimamål.
3. Stop for nye tilladelser til at lede efter og udvinde olie og gas.
Jens Mattias Clausen, forklarer om dette krav at: “En ny, grøn regering skal levere mere end stærke mål. Det er helt oplagt at tage fat i Nordsøen, hvor vi kan risikere at låse os fast til massiv olieudvinding i årtier frem, hvis vi ikke sætter en stopper for nye tilladelser til at lede efter og udvinde olie og gas. Vi ved, at mindst 80% af verdens kendte reserver af fossile brændsler skal blive i undergrunden, og som et rigt land skal Danmark gå forrest og hverken suge til sidste dråbe eller lede efter endnu flere”.
4. Danmark skal leve op til internationale forpligtelser om klimabistand.
“Rige lande som Danmark har lovet at hjælpe fattige og sårbare lande med ekstra klimabistand. Men vi lever ikke op til løfterne. Det er uværdigt og uansvarligt. Vi har brug for, at Danmark igen lever op til sit internationale ansvar.” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær hos Care Danmark.
De 19 organisationer er: Care Danmark, 350 Klimabevægelsen Danmark, DIB, IWGIA, Verdens Skove, WWF, Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke, VedvarendeEnergi, Dansk Magisterforening, JA, FAOD, Den Grønne Studenterbevægelse, Så Er Det Nu, Folkekirkens Nødhjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Bibliotekarforbundet og 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling.
For yderligere information, kontakt:
Troels Dam Christensen, 92-gruppen: Tlf. 2172 7957
Lars Køhler, Rådet for Grøn Omstilling: Tlf. 5196 7009
Jens Mattias Clausen, Greenpeace: Tlf. 6013 1748
John Nordbo, Care Danmark: Tlf. 6127 0745
Helsingør kommune deltager sammen med en række af byens virksomheder og uddannelsesinstitutioner i det internationale projekt One Planen Living, sammen med byerne Durban i Sydafrika, Saanich i Canada og distriktet Oxfordshire i Storbritannien. Projektet støttes af KR-foundation – den internationale Velux-fond. Fredag d. 7. juni holder fire Helsingør-virksomheder, som deltager i One Planet projektet er ”Erfa-møde” på Helsingørs vandrehjem. Mødet sluttes med et møde med lokal- og regionalpressen, hvor de 4 virksomheder fortæller om, hvor langt de er kommet. Også Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør kommune giver eksempler på kommunens arbejde med klima og bæredygtighed i relation til virksomheder.
Nedenfor præsenterer 3 af virksomhederne samt kommunen på forhånd nogle highlights fra deres arbejde. Den fjerde – Chaplin (cafe, bo/beskæftigelse/uddannelse) – vil først blive præsenteret på selve mødet.
Forsea: Forsea tog allerede sidste år et kæmpeskridt ved at omstille de to største færger til batteridrift i stedet for olie. Nu er Forsea i gang over en bred front med at realisere mål, som er sat i One Planet handlingsplanen. Det gælder energibesparelser, f.eks. at udskifte lys til LED, opsætte bevægelsesensorer og installere energioptimerede pumper og ventilatorer. På Aurora har man kørt med et nyt energimålingsprogram siden slutningen af 2018, og her i foråret er dette også installeret på Tycho Brahe og Mercandia VI. Programmet har vist sig meget effektivt til at mindske forbruget af energi under sejladsen. Og Forsea køber et grønt elvalgs-produkt – på den danske side er det ”Grøn vindel” fra Scanenergi. Endelig har Forsea nu startet sortering af bio-affald og er i gang med at certificere restauranter og cafeteriaer på alle færger – det gælder både økologi og bæredygtigt fangede eller opdrættede fisk (MSC/ASC). Der bliver også arbejdet med at mindske madspild. Arbejdet med at mindske miljøpåvirkningen er altså i fuld gang!
Meggitt gør en særlig indsats for medarbejdernes sundhed. I marts blev afholdt et velbesøgt personalemøde med oplæg om både rygestop og om sund og klimavenlig kost. Nu deltager 8 medarbejdere i et rygestop-kursus. Kantinen serverer mindre kød – der er nu en ugentlig vegetardag og jævnligt fisk, som både er sundt og (oftest) mere klimavenligt end kød.
Meggitt gør en indsats for at få flere medarbejdere til at cykle – både af hensyn til klimaet og medarbejdernes sundhed. Meggitt har i maj deltaget i ”Vi cykler til arbejde”-kampagnen, med 25 deltagere, dvs. en fjerdedel af alle medarbejdere. Og naturindholdet på virksomhedens udeareal bliver fremmet ved at sætte fuglekasser op. Det vil ske på en familiedag, så det kombineres med fremme af trivsel og sammenhold i medarbejderstaben.
Al Meggitts el kommer nu fra Vindstrøm fra Ewii, som er anerkendt på ”Grønt elvalg”-hjemmesiden som et el-produkt, hvor der tages særligt hensyn til klimaet.
Danhostel og Campingplads Helsingør er en del af den landsdækkende kæde Danhostel. Vi servicerer tilsammen omkring 1.000.000 gæster om året.
Danhostel Helsingør har sammen med One Planet projektet arbejdet med de utroligt vigtige verdensmål fra FN, og har inddraget hele Danhostel-kæden i arbejdet. Der er lavet en ambitiøs handlingsplan med klare retningslinier, som tager verdensmålene alvorligt. Medarbejderne er klar til at gøre en forskel for de tusinder af gæster som besøger Danhostel hvert år. Der skabes trivsel for gæster og medarbejdere.
Det daglige forbrug af vand bliver nedsat markant ved brug af automatiske haner og sparedyser, og al belysning skiftes til LED. Der spares ca.12.000 halvliters vandflasker ved at udlevere drikkeflasker lavet af sukkerrør til ALLE skoleelever, der så samtidig bruger det gode danske drikkevand. Danhostel har to kødfrie dage om ugen, så alle lejrskolebørn (ca.6000 pr. år.) oplever mindst 1 dag uden kød på menuen. Der tales med børnene om grunden til de kødfrie dage – og ingen går fra bordet sultne! Medarbejderne inddrages og der tales om FNs verdensmål på daglig basis. Danhostel passer på naturen, bruger ikke sprøjtemidler og lader bevoksningen ud mod vandet vokse vildt.
Helsingør Camping har åbent hele året og har ca 25.000 overnatninger årligt. Pladsen har grøn nøgle certificering. Der er solvarmeanlæg som forvarmer alt brugsvand – og derved sparer på naturgas. Der er individuel aflæsning af el, hvilket animerer gæsterne til at spare. Affaldssorteringen går lidt længere end de lokale krav. Nærheden til byen gør, at bilen kan blive stående under ferieopholdet. Gæsterne kan gå eller tage de gode tog- og busforbindelser.
Kommunens arbejde med klima og bæredygtighed
Her er 4 nedslag i kommunens arbejde inden for One Planet projektet og kommunens egen Klima- og bæredygtighedshandlingsplan
Energitjek
Formålet med indsatsen er at få flere borgere til at energirenovere deres boliger. Borgerne får tilbudt få et energitjek med tilskud. De informeres om muligheder og potentialer ved energirenovering. Projektet tænkes gentaget en gang om året, så vi får en fortløbende effekt.
DK 2020
DK2020 er et projekt, hvori 20 danske kommuner er udvalgt af Realdania, den grønne tænketank CONCITO og det internationale bynetværk C40 til at samarbejde om at lave topambitiøse og konkrete klimaplaner som lever op til Parisaftalen. Samtidig får kommunerne sparring og teknisk bistand af globale og danske eksperter. Projektet forløber fra april 2019- april 2020.
Biodiversitetsplan
Helsingør Kommune vil bremse tilbagegangen af biodiversitet i kommunen. Der er netop fremsat forslag til en ny biodiversitetsplan, hvormed kommunen forpligter sig til at arbejde for at bevare, udvikle, genskabe, udvide og sikre sammenhæng mellem vores naturområder. Forslaget har været i offentlig høring og forventes besluttet i august 2019
Cyklisthandlingsplan
Helsingør Kommune har en vision om at være CO2-neutrale i 2050. Transport udgør en væsentlig del af CO2-udledningen og blandt andet derfor er cyklismen vigtig. Den nye cyklisthandlingsplan indebærer ikke blot nye og bedre cykelstier, men også mere sammenhæng og bedre information herom. Forventes besluttet i august 2019
Udendørs luftforurening er årligt skyld i ca. 3.500 danskeres død svarende til ca. 6 procent af alle danske dødsfald. De største danske kilder er brænderøg, trafikos og ammoniak fra landbruget. Luftforurening adskiller sig fra andre store risikofaktorer, da vi ufrivilligt indånder luftforurening, mens vi selv bestemmer, om vi fx ryger eller er fysisk inaktive. Derfor kræver luftforurening særlig politisk opmærksomhed.
Vi opfylder ikke vores FN og EU-forpligtelser
Grundet mangelfuld indsats har regeringen netop indberettet til EU, at Danmark ikke kan opfylde vores FN og EU-forpligtelser (Göteborg-protokollen og National Emission Ceilings direktivet) til at reducere skadelig luftforurening. Årsagen er partikelforurening fra brænderøg og landbrugets ammoniakforurening.
Men mens trafikkens forurening automatisk falder grundet udskiftning af bilparken til fortsat renere biler og på sigt elbiler, så ser det anderledes ud for brænderøg og ammoniakforureningen. Her er der behov for en aktiv politisk indsats i Danmark, hvis forureningen for alvor skal reduceres indenfor de næste 10 år.
Brændefyring er også et problem i landets store byer. I København dækker brændefyring under 0,5 procent af energiforbruget, men på bare en fyringssæson udleder brændeovnene i byen lige så mange partikler som al biltrafikken i byen udleder på et helt år. Ved at erstatte lidt brændefyring med miljørigtig fjernvarme kan partikelforureningen i København reduceres lige så meget, som ved at forbyde alle biler i byen året rundt. Befolkningen ser generelt positivt på en mere restriktiv regulering af brændefyring (se faktaboks nedenfor).
”Brændefyring bør beskattes, så ejerne betaler for de helbredsskader røgen forårsager. Samtidig bør kommunerne have mulighed til at forbyde brændefyring uden effektive partikelfiltre i områder med kollektiv opvarmning,” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd.
Mange overser klimagevinster ved regulering af kilderne til luftforurening. Brænderøg er den største kilde til klimaskadelige sodpartikler, mens landbruget er den største kilde til klimaskadelig metan og lattergas.
Vurdering af luftforureningsindsatsen
Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling har sammenlignet de forskellige partiers udmeldinger om to centrale klimamål, nemlig målet for CO2-reduktioner i 2030 (ift. 1990) og målet for, hvornår Danmark skal være klimaneutral. Undersøgelsen viser store forskelle i partiernes udmeldte ambitionsniveau. De fleste partier går videre end det overordnede EU-mål om 40 pct. reduktion i 2030 og definerer en mere ambitiøs, national målsætning.
”Målsætningerne i 2030 kan give en indikation af, hvor presserende partierne ser klimaudfordringen og, om de reelt er klar til at gennemføre ambitiøs national klimapolitik indenfor den kommende valgperiode, ud over det vi er forpligtet til internationalt.” udtaler Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Også ift. målsætninger om hvornår Danmark skal være klimaneutrale, er der forskelle. I energiforliget fra juni 2018, som alle partierne i Folketinget var del i, var der enighed om at Danmark skal arbejde mod netto-nuludledning senest i 2050. Regeringspartierne, DF og S fastholder denne målsætning, mens de øvrige partier ønsker klimaneutralitet på et tidligere tidspunkt
Målsætningerne kan opfyldes via forskellige politikker. F.eks. har regeringen lagt op til, at vores 2030-mål opnås delvist ved annullering af CO2-kvoter fra EU’s kvotehandelssystem. Der er også klimatiltag, der ikke indgår i de nationale opgørelser, som målsætningerne normalt omhandler, og som derfor ikke bidrager direkte til opfyldelse af målene. Det gælder f.eks. afgifter på internationale flyrejser og tiltag, der begrænser forbrug af klimabelastende, importerede varer.
”Målsætningerne giver et godt kvantitativt billede af de forskellige partiers ambitioner for reduktionen af vores nationale udledninger, men de bør ikke stå alene i vurderingen af partiernes klimapolitik. Målene i sig selv giver jo ikke forandringer, og det er derfor også vigtigt at forholde sig til, hvordan partierne vil opfylde målsætningerne, og om de ønsker yderligere tiltag, der er gode for klimaet, men som ikke opfanges i de officielle, nationale opgørelser.” udtaler Claus Ekman.
Grafik til download:
Dansk landbrug har et stadig større overskud af kvælstof og fosfor, som risikerer at skade miljøet. Det viser en ny opgørelse fra Aarhus Universitet.
Ifølge forskerne er overskuddet af næringsstoffer som kvælstof og fosfor »en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning«, som de skriver i forordet til deres rapport.
Forskere: Landbrugspakken får overskuddet af kvælstof til at stige
Århus Universitet konstaterer selv, at overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium faldt fra slutningen af 1990’erne frem til ca. midten af nullerne.
»Men overskuddet er steget igen de seneste par år, primært som følge af vedtagelsen af landbrugspakken og hermed udfasning af normreduktionen«, skriver universitetet i sin egen meddelelse om rapporten.
Dermed henviser forskerne til, at den kontroversielle landbrugspakke, som den afgående regering og Dansk Folkeparti vedtog i slutningen af 2015, gav landmændene lov til at gøde op til, hvad der er økonomisk optimalt. Indtil da var lød gødningsnormen på 80 procent af det optimale.
Højere forbrug af kunstgødning
Det har ført til et højere forbrug af kunstgødning, som blandt andet er, hvad Aarhus-forskernes rapport opgør. De tager ganske enkelt input til landbruget i form af næringstofferne i gødning og importeret foder. Dernæst ser de på, hvor mange næringsstoffer der er i de produkter, som landbruget sælger, såvel plantebaserede som animalske. Så beregner de forskellen mellem de to.
Jo større forskellen er, des større er risikoen for, at fosfor og kvælstof bliver udvasket og dernæst udledt til vandmiljøet. Her kan de føre til opblomstring af alger, som giver iltsvind, efter de er døde og nedbrydes af bakterier.
Et øget overskud af næringsstoffer indikerer også større fordampning af ammoniak, der ender med at blive sundhedsskadeligt for mennesker.
Det går den forkerte vej mod både vandmiljø og ammoniak
Opgørelsen tager dog ikke højde for, at landmændene med f.eks. efterafgrøder kan nedbringe udvaskningen af næringsstoffer og med miljøteknologi kan nedbringe afdampningen af ammoniak.
Kritikken af landbrugspakken har imidlertid gået på, at udledningen af kvælstof, som er det største problem for det marine miljø, ikke er faldet som forudset, men tværtimod er steget svagt. Afdampningen af ammoniak er direkte steget, efter at landbrugspakken blev vedtaget, selv om Danmark havde lovet et fortsat fald.
Også når det gælder overskuddet af kvælstof i selve landbrugsjorden, har tidligere opgørelser vist en stigning, og det samme gælder for indholdet af nitrat i det øvre grundvand.
Den nye opgørelse af overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium er den første, som rækker ind i 2018 og indeholder dermed de nyeste, offentliggjorte tal.
Overskuddet er det højeste i ca. 10 år
Den viser, at overskuddet af kvælstof og fosfor i runde tal ikke har været så stort i de seneste ti år. Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik voksede overskuddet af kvælstof i dansk landbrug i 2017/2018 med 16. pct. til 307.000 tons. Så højt har det ikke været siden 2001/2002.
Forskerne viser også overskuddet som gennemsnit af de seneste tre år for at udjævne varierende høstudbytter, som kan have stor indflydelse på opgørelsen. Her skal vi ti år tilbage for at finde et lige så højt treårsgennemsnit.
Også målt per hektar voksede overskuddet af kvælstof. De 117 kg/ha, som forskerne registrerede sidste år, skal vi også mere end ti år tilbage for at finde højere.
Mindre af kvælstoffet bliver udnyttet i landbruget
Samtidig falder udnyttelsen af kvælstof, altså den andel af næringsstoffet, som bliver indgår i de produkter, som landbruget sælger. Udnyttelsesgraden faldt i 2017/2018 til 40,2 pct. – den laveste i 11 år.
Også det faktiske overskud af fosfor er steget til niveauer, som vi skal ca. 10 år tilbage for at finde mage, ligesom udnyttelsesgraden er faldet.
På Aarhus Universitets hjemmeside forklarer den ene af rapportens forfattere, akademisk medarbejder Preben Olsen, om rapporten. Han vil dog ikke svare på Ingeniørens spørgsmål, heller ikke om det kommer bag på ham, at overskuddet af kvælstof og fosfor er tilbage på samme niveau som for ti år siden.
Miljøorganisation: Tænk, at vi engang havde en førerposition
Det vil landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd til gengæld gerne.
»Det er helt uacceptabelt, men en forventet konsekvens af landbrugspakken,« siger han.
»Når man giver lov til at gøde mere, så vil man også få et større tab,« konstaterer han.
»Det er uhørt, at Danmark, som tidligere havde en førerposition i forhold til at reducere tabet af kvælstof, lige pludselig vender på en hat og begynder at udlede mere.«
Leif Bach Jørgensen fremhæver, at det er stik imod EU’s nitratdirektiv, at Danmark tillader en forringelse. Han bemærker, at den afgående regering desuden har bedt om EU om at udskyde målene i Vandrammedirektivet, som forpligter os til at skaffe god vandkvalitet i samtlige de 119 områder, som vores kystnære farvande og fjorde er inddelt i. I dag har højst fem af dem god vandkvalitet.
»Det er paradoksalt, fordi Danmark var en af hovedkræfterne i at få gennemført Vandrammedirektivet i Europa. Nu har vi brug for en regering, der tager direktivets målsætninger alvorligt,« mener Leif Bach Jørgensen.
Landbruget: Udledninger af kvælstof vil falde
I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer afviser områdedirektør Niels Peter Nørring, at Danmark har skiftet kurs. Ifølge områdedirektøren vil landbrugspakken medføre, at udledningen af kvælstof reduceres, samtidig med at landbruget får lov til at gødske optimalt, som han formulerer det i en sms.
Niels Peter Nørring lægger vægt på, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem det stigende overskud af kvælstof, som den nye opgørelse viser, og udledning til vandmiljøet.
»Det var forventet, at overskuddet ville stige, mens de målrettede tiltag – som ikke er medtaget i undersøgelsen – vil medføre en reducering af udledningen til vandmiljøet,« skriver han.
Artikel bragt i Ingeniøren den 3.6.2019
Vil du vide mere?
Vi har lavet en uddybende beskrivelse af ZEROsport, hvori du kan læse mere om, hvordan projektet blev finansieret, hvilke resultater der blev opnået samt en masse gode råd til, hvordan rækkehusejere kan få en god proces omkring energibesparende tiltag på de fælles bygningsdele.
Læs mere længere nede på siden
Cirka 40 % af vores energiforbrug sker i bygninger. Hvis vi skal have en omkostningseffektiv omstilling af vores samfund, er det vigtigt også at høste fordelene ved at være energibesparende.
Her er Pilehusene et godt eksempel på, hvordan rækkehusejere kan blive enige om at få et nyt tag, der også har energibesparende efterisolering.
Vil du vide mere?
Vi har lavet en uddybende beskrivelse af Pilehusene, hvori du kan læse mere om, hvordan projektet blev finansieret, hvilke resultater der blev opnået samt en masse gode råd til, hvordan rækkehusejere kan få en god proces omkring energibesparende tiltag på de fælles bygningsdele.
Læs mere længere nede på siden
A/B Elleparken – Effektive energibesparelser
Vil du vide mere?
Vi har lavet en uddybende beskrivelse af A/B Elleparken, hvori du kan læse mere om, hvordan projektet blev finansieret, hvilke resultater der blev opnået samt en masse gode råd til, hvordan en andelsforening kan komme i gang med at energioptimere sin ejendom.
Læs mere nederst på siden
