Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Familien Hjortenberg/Reynolds

Fotokreditering: Fyns Amts Avis/Katrine Becher Damkjær

Familien har fået kortlagt deres samlede CO-udledning af vores klimaekspert Kåre Press-Kristensen, og det har medført en række aha-oplevelser undervejs. Streaming af film og tv er nemlig en relativ stor klimasynder, og da familien gerne vil nedbringe CO2-udslippet, er der ingen vej uden om at skære ned på tiden ved skærmen. Køb af nye ting vejer også tungt, ligesom transport og fødevarer er noget, familien skal kigge og ændre på.

By |2024-02-26T09:43:57+01:0030. august 2019|Artikel|Kommentarer lukket til Familien Hjortenberg/Reynolds

OPRÅB: Klimaministeren må aflive jagten på olie og bevise sine grønne ambitioner

Debatindlæg bragt i Politiken, 28. august 2019 af:

Lasse Jesper Pedersen, Klima Og Energipolitisk Rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
Claus Ekman, Direktør, Det Økologisk Råd
Katrine Ehnhuus, Talsperson, Ansvarligfremtid
Thomas Meinert Larsen, Formand, 350 Klimabevægelsen
Jens Mattias Clausen, Klimapolitisk Leder, Greenpeace
John Nordbo, Klimarådgiver, Care
Palle Bendsen, Klimatalsperson, Noah Friends Of The Earth Denmark
Jakob Kronik, Leder Af International Afdeling, Verdens Skove
Bjarke Rambøll, Sekretariatsleder, Vedvarende Energi

En af de første konkrete klimaproblemstillinger, den nye klimaminister skal tage stilling til, er oliejagten på dansk grund.

Udfaldet af sagen bliver en god indikator for, om regeringen reelt tager klimaudfordringen seriøst. 4 olieselskaber har gennem 8. udbudsrunde søgt om tilladelse til at efterforske Nordsøen for nye olie-og gasfund.

Hvis klimaministeren vælger at tildele olieselskaberne den licens, de har ansøgt om, har selskaberne ret til at indvinde olie og gas helt frem til 2055. Det hænger ikke sammen med socialdemokraternes mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2045, og det hænger slet ikke sammen med det, som videnskaben fortæller os i den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, nemlig, at hele verden skal være CO2-neutral i 2050, hvis vi skal nå 1,5-graders målet.

VI VED, at 80 procent af alle kendte fossile reserver skal forblive i jorden, hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen. Faktisk er de kendte olie-og gasreserver alene, altså uden kul, nok til at bringe Jorden langt over de 1,5 grader.

Det er derfor indlysende, at nogle af de eksisterende felter er nødt til at lukke, før de er helt tomme. Det kommer ikke til at ske af sig selv, for der er meget stærke interesser på spil for at holde olieindustrien kørende.

Derfor er der brug for, at grønne foregangslande viser vejen. Irland, Frankrig, Costa Rica, Belize og Sverige har forbudt efterforskning efter fossile brændsler eller er på vej til at gøre det.

I Frankrig vil Macron udfase al olie-og gasproduktion inden 2040. Danmark skal med i det felt og med vores erfaring lægge pres på andre lande, så de også indstiller oliejagten og endnu bedre begynder at udarbejde afviklingsplaner for olie-gas-indvindingen i tråd med videnskabens beregninger. En planlagt afvikling af den globale fossilproduktion er nødvendig, hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen uden store økonomiske rystelser.

DET VIL FORMENTLIG være så godt som en gratis omgang at annullere 8. og alle fremtidige udbudsrunder. Ifølge de økonomiske vismænd vil den danske økonomi i fremtiden være uafhængig af nordsøolien.

Uanset nye fund svinder mængden af olie og gas ind. Det bliver desuden sværere og dyrere at hive de sidste og mest utilgængelige reserver op af undergrunden.

Det koblet med en relativt lav oliepris og skatterabat til fossilselskaberne betyder få penge i statskassen. Der er altså ikke et stærkt økonomisk argument for at tildele flere licenser.

Faktisk indebærer fremtidige licenser en økonomisk risiko for staten, da de forpligter den statslige Nordsøfond til at afholde 20 procent af fossilselskabernes udgifter til efterforskning og investering i produktionsanlæg.

Fonden modtager ganske vist også 20 procent af indtægterne, men det kan tage mange år, før de store up-front-investeringer tjener sig hjem, og den grønne omstilling medfører høj risiko for, at investeringerne helt går tabt.

DEN ØKONOMISKE tænketank Carbon Tracker har regnet på, hvor stor en andel af fossilselskabernes investeringer der går tabt i et scenario, hvor verden holder sig inden for Paris-aftalens målsætning om maks.1,5-2 grader. Selskabet Total, der ejer 43,2 procent af Dansk Undergrunds Consortium, er et af de 4 selskaber, der har søgt om tilladelse til at igangsætte ny efterforskning efter olie og gas via 8. udbudsrunde.

Ifølge Carbon Trackers beregninger vil mellem 30 og 40 procent af Totals investeringer gå tabt i et Paris-kompatibelt scenario.

Nordsøfonden risikerer altså at lide et lignende tab, når den afholder udgifterne til 20 procent af Totals investeringer i Nordsøen. Derudover er oliejagten med til at blokere for Nordsøens store havvindpotentiale, da produktionen har forrang, når havarealer udpeges.

DET BETYDER, at attraktive arealer ikke bliver udnyttet til at producere havvind.

Når Folketingets Klimaudvalg skal tage stilling til udbudsrunderne, bør de derfor også medregne opportunity costs – den gevinst, som Danmark kunne få, hvis arealet blev brugt til havvind, men som går tabt, hvis licenserne bliver tildelt olieselskaber.

En udfasning af den danske olieproduktion vil have en positiv effekt på klimaet, også selv om produktionen har en relativt lav CO2-intensitet.

Det skyldes bl. a., at en udfasning af produktionen i Danmark ikke er ensbetydende med en tilsvarende stigning i udlandet.

Et øget eller forlænget udbud af olie og gas i Nordsøen vil ifølge den økonomisk vismand Lars Gårn Hansen reducere markedsprisen og som følge heraf øge forbruget af olie og gas. Med den nye klimakurs, regeringen har sat, kommer resten af verden igen til at kigge til Danmark.

DET GIVER OS en unik mulighed for at sætte retningen for den globale omstilling.

Et ensidigt fokus på at regulere efterspørgslen på fossile brændsler løser ikke klimaudfordringen.

Vi er nødt til også at regulere udbuddet.

Det budskab kan Danmark kun videregive, hvis vi går forrest som det gode eksempel.

Hvis klimaministeren vælger at tildele olieselskaberne den licens, de har ansøgt om, har selskaberne ret til at indvinde olie og gas helt frem til 2055.

By |2019-11-22T20:55:40+01:0029. august 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer

Embodied Energy and Carbon Storage in Buildings/Indlejret energi og kulstoflagring i bygninger

With buildings, we have for a long time focused solely on energy consumption, not on embodied energy – meaning the energy that is used to extract and produce materials and construct our buildings. But recent research show that today the embodied energy actually equals or even surpasses the total energy use in the building’s entire lifespan.

For the building industry to take responsibility for a cost-effective climate mitigation, we need to understand that climate-friendly buildings are also about material awareness, minimizing the building materials carbon footprint, carbon storage by building in fx. wood – which now can be used for almost all sorts of buildings – and conscious circular design and recycling of buildings and materials.

With this conference, we want to inspire the building industry, advisers, contractors, private builders and professional clients, to build the climate-friendly buildings of tomorrow, today.

Short video about Embodied Energy and Carbon Storage as presented at the conference 29th October 2019

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Presentations from the conference

Programme

12:00    Arrival, Registration & Sandwich

12:30    Welcome
              Jesper Nygård, CEO Realdania

12:40    Introduction video

12:50    Embodied Carbon in the Built Environment
             – An International Perspective on Policy Frameworks.
             Trude Rauken, Deputy Director, Carbon Neutral Cities Alliance

13:10     Embodied carbon in buildings – an important climate change issue.
              Harpa Birgisdottir, Senior Researcher, Danish Building Research Institute, AAU

13:30    Counting Carbon, the Circular Way
              Kasper Guldager Jensen, Architect, Senior partner and Director of GXN

13:50     Material reuse and Circular Economy in the building industry.
              Ditte Lysgaard Vind, Managing Partner, Lendager TCW

14:10     Wood in buildings. A Carbon Negative Material.
              Lone Wiggers, Architect and Partner CF: Møller Architects


14:30     Coffee Break


15:00     Climate friendly insulation. What, how and why.

              Bodil Engberg Pallesen, Seniorspecialist, Bioresources og Biorefinery, Technological Institute

15:20     Concrete. How can concrete be a part of climate-friendly buildings. Problems and solutions.
              Thomas Uhd, Head of External Relations & Sustainability, Aalborg Portland

15:40     Low embodied energy. A clients perspective. Why and how.
              Per Bro, Building Director, Boligselskabet Sjælland

16:00     Carbon goals in the building industry. A contractors perspective.
              Martin Manthorpe, Director of strategy NCC

16:20     The political focus and the road ahead.
              Anne Paulin, Member of Parliament for the danish Social

Democrat, Spokesperson on Climate-, Energy- and Supply policies.

16:40     Debate
               Anne Paulin
               Harpa Birgisdottir
               Martin Manthorpe
               Kasper Guldager
               Lone Wiggers

17:00     Wine & networking

For further information please contact:

Lars Køhler, Arkitekt MAA

Buildings / Sustainability, Energy & Climate

Green Transition Denmark

Tel: +45 5196 7009

E-mail: lars@rgo.dk

This conference is financed in cooperation with Realdania

By |2021-06-17T13:17:59+01:0023. august 2019|Artikel|0 Kommentarer

Et EU-forbud mod nervegiften Chlorpyrifos er slet ikke tilstrækkelig

Chlorpyrifos er et meget udbredt pesticid, der i dag anvendes i over 100 lande. Det på trods af, at studier peger på alvorlige sundhedsrisici, bl.a. med negativ påvirkning af udviklingen af fostres og små børns hjerner. I Danmark har anvendelse af stoffet været forbudt i mange år, men uden stor effekt, da det ofte anvendes ved produktion af fødevarer, som vi importerer, bl.a. bananer, appelsiner og spinat. Undersøgelse viser at stoffet er tilstede i ca. en tredjedel af de ikke-økologiske citrusfrugter, der bliver solgt i danske supermarkeder. 

I sidste uge kom EU’s fødevaresikkerheds-enhed så med en anbefaling om, at den nuværende tilladelse, der løber til udgangen af 2019, ikke bør forlænges. Anbefalingen kommer efter en række studier, der peger på øget risiko for autisme, reduktion af IQ, depression og angst. Det har trukket en del overskrifter de seneste dage og nu også fået fødevareminister, Mogens Jensen, til at foreslå et dansk hasteforbud mod salg af fødevarer, der indeholder stoffet. Det er fint, men det er desværre slet ikke tilstrækkeligt. Chlorpyrifos er nemlig blot et af flere beslægtede stoffer under betegnelsen organofosfater, hvoraf flere med stor sandsynlighed har tilsvarende sundhedsskadelige effekter, men som fortsat vil være tilladte at bruge. Et forbud mod Chlorpyrifos vil sandsynligvis betyde, at fødevareindustrien skifter over til et af de nært beslægtede stoffer, som vi så kan vente nogle år på at bliver undersøgt og, efter de sædvanlige langstrakte EU-processer, muligvis i sidste ende forbudt. I mellemtiden lever vi og vores børn en usikker tilværelse med nye og muligvis ligeså sundhedsskadende stoffer i vores fødevarer. Det er en historie vi har set gentaget mange gange, f.eks. når det hormonforstyrrende stof bisphenol-A er blevet udskiftet med bisphenol-S, som kemisk ligner bisphenol-A og mistænkes for på samme måde at være hormonforstyrrende. 

Løsningen må være i langt højere grad at lade usikkerheden komme forbrugerens sundhed til gode. Det kan man gøre ved forbyde hele grupper af beslægtede stoffer, når ét viser sig at være sundhedsskadeligt, og de andre med beslægtede kemiske egenskaber endnu ikke er undersøgt til bunds. Der er mulighed for i EU-lovgivningen at lave den slags gruppe-klassificeringer, hvilket man blandt andet har gjort i forbindelse med regulering af tungmetaller.

Det er ikke blot irrationelt, men også moralsk forkasteligt, hvor skødesløst vi som samfund agerer, når det kommer til regulering af pesticider.

Den kortsigtede økonomiske fordel, der opnås ved øget produktion gennem brug af pesticider, vægtes tilsyneladende langt mere end de langsigtede og langt større omkostninger for samfundet, der er forbundet med de resulterende indlæringsvanskeligheder, autisme, lavere IQ, etc. Og dertil kommer de menneskelige omkostninger, som ikke indgår i de økonomiske vurderinger, men som er meget reelle for de forældre, der opdager, at deres børn ikke kan det samme som andre børn. Det kan kun undre, at man ikke går meget mere ambitiøst til værks. 

Derfor sendes hermed en opfordring til både fødevareminister, Mogens Jensen, og de danske medlemmer af EU-parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om at kræve et forbud mod ikke blot chlorpyrifos, men også de nært beslægtede organofosfater, indtil der er langt mere klarhed over deres påvirkning af vores sundhed. Der ligger et tungt ansvar på jeres skuldre ift. at få den stramme danske regulering udbredt til hele EU og til resten af verden.

Debatindlægget er skrevet af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, og blev bragt i en forkortet version i Politiken søndag d. 18. august. 2019

By |2019-11-25T14:19:45+01:0019. august 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer

Elbiler er altså grønnere end dieselbiler

70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. Sådan lyder Danmarks nye klimamål, som S-regeringen lancerede sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, inden det meste af Danmark gik på sommerferie. Nu skal vi begynde klimarejsen 2030. Det haster. Det er en vild udfordring, som kræver, at vi tager fat om klimaets smertensbarn: transporten.

Mens mange andre sektorer mindsker udledningen af CO2 – i hvert fald i Danmark – stiger transportens klimabelastning. I alt udgør transporten cirka 28 pct. af Danmarks udledning af drivhusgasser. Det skal stoppe.

Elbilerne har potentiale til slet ikke at udlede CO2, hvis den energi, der går til at producere bilerne og til at oplade batterierne, helt bliver fremstillet med vedvarende energikilder som vind og sol.

Udfordringen er så enorm, at alle grønne teknologier skal i spil. Der er stadig stor debat om, hvilke teknologier der bedst og billigst kan gøre luftfart, skibstrafik og den tunge vejtransport klimaneutralt. Men ikke hvad angår personbiler. Her er eksperterne enige om, at elbiler er den rette vej for en grønnere bilpark.

Elbiler udleder mindre CO2 end dieselbiler og er tre gange mere energieffektive. I Danmark udleder de cirka halvt så meget CO2 som dieselbiler, også når man medregner CO2-udslippet fra produktionen af batterierne.

Elbilerne har potentiale til slet ikke at udlede CO2, hvis den energi, der går til at producere bilerne og til at oplade batterierne, helt bliver fremstillet med vedvarende energikilder som vind og sol. Og netop dét arbejder mange bilproducenter på, så de på sigt kan sælge en helt CO2-neutral elbil.

Derfor er det beskæmmende, at Jyllands-Posten gang på gang sår tvivl om de elektriske biler. Til trods for at videnskaben siger noget andet. Det skader den grønne omstilling.

Der sælges årligt 100 millioner biler i verden. 20 millioner af dem i Europa. Den produktion vil påvirke miljø og klima, også selv om alle bilerne er elbiler, og derfor skal pressen selvfølgelig kigge branchen i kortene og pege på problemerne. Men husk nu at bruge eksperterne på området.

Senest i artiklen ”Eksperterne er vildt uenige: Hvor meget sviner elbiler?”, hvor en gruppe professorer får taletid, selv om de ikke ved noget om elbiler eller batterier. For eksempel er de ikke opmærksomme på, at de officielle opgørelser af energiforbruget i en dieselbil med den gamle NEDC-test ikke svarer til det faktiske forbrug. Det er langt højere, hvilket betyder endnu større udledning af CO2.

Derudover bruger professorerne gamle og alt for høje tal for CO2-udslippet ved produktion af batterier, og de benytter også et for højt tal for elproduktion. Eksperter på området har for længst afvist påstandene, men alligevel bringer Jyllands-Posten dem.

El er en af klodens livreddere – sammen med en masse andre grønne løsninger. I Danmark kommer cirka 70 pct. af strømmen fra vind, sol og andre vedvarende energikilder, og i 2030 vil elektriciteten være 100 pct. grøn.

Om to år kan forbrugerne i Danmark og resten af Europa vælge mellem 209 forskellige elbiler og opladningshybridbiler. Det er tre gange så mange modeller som i dag og svarer næsten til udvalget af benzinbiler i Danmark i første halvdel af 2019.

Når det vælter ud på markedet med elektriske biler, skyldes det både EU-regulering, og at der er bred konsensus i bilbranchen og blandt forskere, embedsmænd og organisationer verden over om, at elbiler er den oplagte grønne teknologi til at tage over for benzin og diesel i personbilerne.

Derfor tør bilbranchen investere de astronomiske beløb, der skal til for at udvikle nye bilmodeller, bygge bilfabrikkerne om og skabe kraftig ladeinfrastruktur, som bringer opladningen af elbiler ned på 10-15 minutter.

Og du kan med grøn samvittighed sende benzin- og dieselslugeren på pension og sætte dig bag rattet på en elbil – upåagtet af, hvad Jyllands-Posten skriver.

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 12. august 2019

Af JEPPE JUUL, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd og præsident for Transport & Environment og LÆRKE FLADER, branchechef for Dansk Elbil Alliance

Se debatindlægget i Jyllands-posten her

By |2019-11-18T13:54:29+01:0012. august 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer

Afvist klimaretssag ankes

EU-domstolens første instans optog sagen, som en række familier og en samisk ungdomsorganisation anlagde mod EU, men domstolen afviste i maj måned sagen med henvisning til at familierne og de samiske unge ikke er ’direkte og individuelt berørt’. Et kriterie der skal være opfyldt for at sagen kan køres i EU-domstolen. Sagen ankes nu. I anken lægger familierne og de samiske unge vægt på, at de netop hver og én er direkte påvirket af klimaforandringerne på forskellige vis, afhængig af hvor de bor, deres alder, deres arbejde og deres sundhed.

“EU-domstolen har afvist at lade rettens vej være åben for familierne og de unge, der er ramt af de ødelæggende konsekvenser af klimaforandringer, med den grundlæggende begrundelse, at der er mange andre, der er ramt af klimakrisen. Det er i modstrid med selve rationalet bag de fundamentale rettigheder, der skal sikre beskyttelse af hver enkelt person. Vi håber at domstolen vil ændre sin fortolkning af EU-traktatens beskrivelse af adgang til domstolene.” siger Roda Verheyen, som er koordinerende jurist for People’s Climate Case.

Hos Det Økologiske Råd, som bakker op om familierne i retssagen, støtter direktør Claus Ekman anken:

”Det er stærkt at familierne og de unge samere anker sagen. Det er en vigtig sag, som burde få lov at køre i EU-domstolen. Uanset hvordan den ender, vil selve sagen være med til at skabe en bedre forståelse af, at klimaforandringerne allerede rammer os hårdt. Det har store konsekvenser for helt almindelige mennesker, lige nu og her”.

Indenfor to måneder skal EU-parlamentet og Rådet forholde sig skriftligt til anken, hvorefter EU-domstolen skal tage stilling til om sagen kan rejses. Hvis sagen derefter afvises, viser det at EU-domstolen ikke er i stand til at sikre juridisk beskyttelse af borgere, der rammes af klimaforandringer.

By |2019-11-24T15:08:05+01:0011. juli 2019|Artikel|0 Kommentarer

Vores pensionspenge former fremtidens samfund

Artikel bragt i Global Økologi, sommer 2019, af Sussanne Blegaa, cand.scient., Ph.d. og aktiv i AnsvarligFremtid.

En vigtig beslutning blev taget på MP Pensions generalforsamling i april i år. Med 893 stemmer for og 838 stemmer imod vedtog pensionskassen som den første i landet at udvide beslutningen fra 2018 om at frasælge aktier i olie, kul og tjæresand til også at gælde obligationer i kul, olie og tjæresand. MP Pension gør sig dermed fri fra denne type klimabelastende aktier og obligationer. Og andre pensionsselskaber er også begyndt at frasælge dele af deres sorte investeringer.

Vores pensionskroner er forbundet med et ansvar. Vi betaler store beløb, og den samlede pensionsformue i Danmark er omkring 4000 milliarder kroner eller knap 1 million kroner per dansker. Pengene står ikke uvirksomme på en konto i banken; de bliver investeret globalt i kulminer og vindmøller, medicin og våbenproduktion og meget mere. De virksomheder, som vi gennem vores pensionspenge er medejere af, former det globale samfund på kort og langt sigt og dermed den fremtid, som vi, vores børn og børnebørn skal leve i. Klimaet bliver afgørende for den fremtid.

Store investeringer i olie
Ifølge FN’s klimapanel skal olieforbruget nedbringes med mellem 13 og 37 procent i 2030 i forhold til forbruget i 2010, hvis vi vil begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader uden at satse på tvivlsom og dyr teknologi til at støvsuge atmosfæren for CO2. Men de store olieselskaber planlægger efter et øget olieforbrug i 2030 og investerer derfor i nye oliefelter, samtidigt med at de siden Paris-aftalen i 2015 har investeret 1 milliard dollars i lobbyvirksomhed for at blokere for effektiv klimapolitik. Det understøtter vi med olieaktierne i vores pensionsformuer. En gennemgang af pensionsselskabernes investeringer, lavet af Dagbladet Information i april, viser, at danske pensionsselskaber har aktier i olieselskaber for 16 milliarder kroner. Mange har et beløb af samme størrelsesorden i obligationer.

Investeringer i olie er investeringer i forældede løsninger, som vil miste værdi, ligesom kul allerede har gjort det. Kul og tjæresand har pensionsselskaberne droslet gevaldigt ned for de senere år. Befolkningernes engagement i klimaet vokser nu hurtigt, og det påvirker politikerne. I EU er man for eksempel i gang med at udarbejde en stor lovpakke, som skal sikre, at finanssektoren bidrager til en bæredygtig omstilling. For nylig har Verdensbanken taget initiativ til en global koalition af finansministre, som skal integrere klima i alle aspekter af finans og planlægning. I den sammenhæng udtalte den tidligere Nobelprisvinder og cheføkonom for Verdensbanken, Nicholas Stern: “På langt sigt er det krystalklart. Ethvert forsøg på vækst baseret på fossile brændsler vil være selvdestruktivt.”


Pensionsselskaberne lytter
Lærernes Pension bekendtgjorde i 2018, at de ikke længere ville investere i kul, tjæresand og tobak. Det var en reaktion på en meningsmåling blandt medlemmerne, der viste, at godt halvdelen af lærerne ikke ønskede, at deres pensionsselskab skulle investere i fossile brændsler, og kun 5 procent delte selskabets hidtidige holdning om at investere i kul, olie og gas. Pensionskassen lyttede faktisk her til sine medlemmer.

I andre pensionsselskaber ventede medlemmerne ikke på at blive spurgt. I 2014 blev netværket AnsvarligFremtid dannet, og netværkets medlemmer i tre pensionsselskaber – Magistrenes, Ingeniørernes og Djøfernes – fremsatte forslag på generalforsamlingerne om at frasælge alle aktiver i fossil energi. Forslaget faldt med en lille overvægt af nejstemmer, og bestyrelserne viste i første omgang ikke megen forståelse. Senere er medlemmer af pensionsselskaberne ISP, PJD, AP, LP og i år også PKA kommet til, og der er hvert år siden 2014 stillet forslag om frasalg af dele af de fossile investeringer og om øget transparens. Samtidigt har medlemmerne en løbende dialog med pensionsselskaberne, og man støtter klimavenlige kandidater ved bestyrelsesvalg.
I dag er alle pensionsselskaber klar over, at deres investeringer burde være i overensstemmelse med Paris-aftalen, og adskillige arbejder aktivt med det. Flere offentliggør nu aktie- og obligationslister og oplyser om, hvordan de prøver at påvirke fossilselskaberne til en mere klimavenlig forretningsmodel. Mange har frasolgt aktier i kul og tjæresand. I foråret 2018 sagde MP Pension ‘Farvel til kul, olie og tjæresand’ i helsides avisannoncer, og i år er flere pensionsselskaber begyndt at frasælge olieselskaber som f.eks. ExxonMobil, som direkte modarbejder Paris-aftalen.

De største formuer ligger i pensionsselskaberne her i Danmark. Men kommuner, universiteter, forsikringsselskaber og diverse fonde har også væsentlige formuer, som ligger i sorte investeringer. Det har engagerede borgere reageret på, og 26 af landets kommuner sætter i dag ikke længere penge i fossile brændsler. Københavns Kommune var blandt de første, og deres pres medførte, at bankerne for første gang tog initiativ til at udbyde fossilfrie investeringsforeninger. Også Københavns Universitets formue er investeret fossilfrit, efter at hundrede studerende og medarbejdere i 2016 skrev under på en henvendelse.

Det går den rigtige vej.

By |2019-11-23T22:56:23+01:001. juli 2019|Artikel|0 Kommentarer

Folk bliver tavse, når vi siger: Vi flyver ikke mere

Den er meget… svensk«, svarer Anton K. Boldsen på 13 år på spørgsmålet om, hvad han synes om familiens nye ødegård, og smiler skævt, da han med sin præcise timing får både far, mor og lillesøster til at bryde ud i latter.

Et rødt træhus uden wi-fi mellem birketræer og graner er ikke altid det mest eftertragtede sted at tilbringe en weekend, når man er teenager.

»Nogle gange vil jeg gerne selv have lov at lave planer med vennerne her i København.

Men når vi er der, er det faktisk ret hyggeligt«, fortsætter han i sin bedømmelse af turene til det svenske hus, som ligger mellem Älmhult og Ljungby, godt to timers kørsel fra andelslejligheden på Islands Brygge i København. Familien har allerede kørt tur-retur over Øresundsbroen 11 gange i løbet af 2019.

Tidligere fløj de verden tynd, den rejseglade familie K. Boldsen, som består af Agnes, Mads, førnævnte Anton og Marie på 11 år.

Så meget, at de var dem med det højeste klimaaftryk blandt de tre familier, som Politiken besøgte i december sidste år. På et år udledte de fire tilsammen 75 tons CO2, mens en sammenlignelig gennemsnitsfamilie ifølge Det Økologiske Råd udleder 48 tons.

Dengang talte familien om at skære ned på flyrejserne, men nu dropper de dem helt.

»Vi er virkelig stålsatte på, at det med at lade være med at flyve er en indsats, vi godt kan gøre. Det opdagede vi ved at være med i det klimafamiliehalløj. Og det går godt med at undvære det. Jeg har i hvert fald ingen planer om at tage på flere flyrejser«, siger Agnes K. Boldsen, der arbejder som digitaliseringschef i Koncern Økonomi ved Københavns Universitet.

Hun er den, der typisk planlægger og bestiller de rejser, som familien drager afsted på.

Hendes mand har bemærket forandringen.

»Du er holdt op med at booke ting og kigge efter flyrejser. Ude af øje, ude af sind«, siger Mads K. Boldsen.

I december kortlagde klimarådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd familiens klimabelastning ved at se på forbruget af mad, varme, el, ting og sager, transport inkl. fly og streaming/spil. Flyrejserne – to-tre stykker om året – stod for langt den største del, hele 48 tons CO2 på et år.

»Det er da ikke i orden«, udbrød Mads K. Boldsen dengang, men familien havde en allerede planlagt ferie i San Francisco i kalenderen, før det blev besluttet, at nu er det slut med fly. Derfor lyder den samlede klimaregning for transport og fly i 2019 på godt 27 tons. Næste år sparer den flyvefri familie 23 tons i den samlede klimaregning, lyder det fra Kåre Press-Kristensen.

»Hvis de i stedet kører 11 gange frem og tilbage til ødegården i Sverige og for eksempel rejser til Madrid i bil næste sommer, kommer det til sammenligning til at reducere udledningen fra deres ferie til knap 1.500 kilo CO2 (1,5 tons, red.)«, siger Kåre Press-Kristensen. Familiens nye rejseformer maner til eftertanke, oplever Mads K. Boldsen, som arbejder i energiselskabet Ørsteds it-afdeling.

Det sætter en dagsorden

»Den der kontante udmelding: ‘ Vi er jo holdt op med at flyve’, sætter lidt en dagsorden, når man taler med venner og kolleger og familie. Så bliver folk lidt tavse, for det er ikke en blød dialog om, hvad vi burde gøre, det er en konstatering af, at vi gør det«, siger Mads K. Boldsen.

»Så bliver tonen en lille smule mere konkret, og svarene bliver noget i retning af: Nå, ja-ja, vi havde også tænkt på, at vi måske… Og det er da fint«. I stedet for fjerne destinationer kommer sommerferien til at udspille sig i forfatteren Jan Guillous fodspor, for hans bøger er hele familien vilde med.

»Vi skal til Stockholm og til Jönköping.

Og jeg har også tænkt, at vi skal op til Vättern (Sveriges næststørste sø), fordi det er deromkring, en del af historien om Arn og tempelridderne udspiller sig. Det er på vores to-do-liste at få planlagt det«, siger Agnes K. Boldsen, som har kastet sin glæde ved ferieplanlægning på projekter på landjorden.

Til næste sommer er planen nok at køre sydpå, har rejseplanlæggeren i tankerne, og Anton og Marie funderer lidt over, hvad de synes om, at det nok er slut med lange flyrejser.

»Jeg kunne godt tænke mig at komme til andre lande end Sverige. Jeg er ikke så vild med selve flyrejsen, men jeg kan godt lide at komme ud i verden«, siger Anton K. Boldsen og minder om, at fly er nødvendige, hvis man gerne vil til USA.

Hans søster kalder flyrejsen for et hurtigere alternativ.

»Jeg savner ikke at flyve, og jeg kan godt lide, når vi har sådan en lang bilrejse.

Vi havde en, hvor vi sluttede med et stop i Italien og kørte igennem forskellige lande, det var også sjovt«, siger Marie K. Boldsen. Hun er glad for ødegårdens fred, ro og sommerliv og den trampolin, der er stillet op til især hende.

»Det er ret hyggeligt, og når det er sommer, kan vi lave bål og fiske«. En sidegevinst er, at ingen i familien streamer, mens de er på ødegården. Kåre Press-Kristensen estimerer, at man med 10 procent mindre streaming om året sparer 400 kilo CO2.

Ødegården blev købt med alt inventar, så det har ikke været nødvendigt med mange indkøb af møbler, køkkengrej og pynt. Heldigvis, for familien K. Boldsen har som klimafamilie fået øjnene op for, at det er meget klimabelastende med alle de ting og sager, vi forbruger.

Det enkle liv

Faktisk stod forbruget af ting og sager for 20 tons af familiens samlede CO2-udledning i 2018, og det er meget typisk for en familie med to store børn. I ødegården handlede det fra starten mest om at rydde ud, så familien har afleveret store mængder overflødige sager til genbrug.

En sofa er blevet købt brugt på dba. dk, og en sovesofa fundet via netværket ‘ danske torpare’.

»Man kan indrette det meste med genbrugssager, men det er også et enkelt liv.

Vi skal ikke have en røremaskine, vi har et dejfad. Og vi skal ikke have en opvaskemaskine, opvasken må gerne være håndholdt«, siger Mads K. Boldsen og opnår spontane protester fra børnene.

Med flyrejserne ude af billedet og anskaffelser af ting og sager beskåret er familien nået langt med at begrænse sit klimaaftryk, mener Kåre Press-Kristensen.

»Familien tænker dejligt rationelt ved at skære der, hvor det virkelig batter, og har taget store skridt i den rigtige retning«, siger klimarådgiveren.

Så lad os tage et stykke ost

Den skummende cappuccino fra familiens Nespressomaskine afslører, at der ikke er nogen planer om at indføre veganske spisevaner i husholdningen.

»Bagsiden ved at holde op med at flyve er, at nu har vi taget den store sorte klump, der var i vores klimaregnskab – så lad os få et stykke ost«, siger Mads K.

Boldsen, og Marie spørger: »Er det sådan, du tænker, far?« »Ja, for jeg er meget simpel inde i mit hoved. Jeg skal ikke pines med min morgenmad, når det nu ikke betyder så meget«. Allerede da familiens klimaregnskab blev kortlagt første gang, viste det sig, at her var belastningen ikke så høj.

Vegansk mad ser trist ud, er familiemedlemmerne enige om.

»Man må ikke engang få kage«, siger Marie K. Boldsen.

Baggrund for artiklen

I december 2018 besøgte Politiken tre familier, der gør en indsats for at mindske deres klimaaftryk.

Nu, et halvt år efter, er vi på genbesøg, denne gang hos familien K. Boldsen på Islands Brygge i København.

Familien havde i 2018 en belastning på cirka 75 tons årligt. En lignende dansk gennemsnitsfamilie belaster med 48 tons.

Artiklen er bragt i Politiken 29. juni 2019 Sektion 4 (Lørdags Liv) af journalist METTE GULDAGGER, email: mette.guldagger@pol.dk

By |2024-06-03T12:59:03+01:001. juli 2019|Artikel|0 Kommentarer
Go to Top