Landbruget bidrager med over 20 procent af drivhusgasudledningerne i Danmark – størstedelen kommer fra husdyrproduktionen. Samtidig er landbruget en stor energisluger, da det bruger meget brændstof til maskiner, opvarmning mm., mens det også kræver store mængder energi at producere gødning.

Heldigvis findes der mange løsninger, og landbruget kan endda være med til at gøre noget godt for klimaet. Ved dyrkning af flerårige afgrøder kan man øge kulstoflagringen i jorden. Og så kan landbruget selv producere energi via biogas.

Læs mere om klimaløsninger i vores projekt Fremtidens Landbrug. Og læs artiklen: ’Klima behøver ikke være en klods om benet’ i vores magasin Global Økologi, hvor to landmand fortæller, hvordan de har taget klimateten med vindmøller, biogasanlæg og meget andet. 

Vi arbejder også på at skubbe til de politiske beslutninger på Christiansborg, blandt andet i samarbejde med andre miljøorganisationer. Læs vores brev til Energi-, forsynings- og klimaministeren, hvor vi sammen med Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og WWF peger på en række muligheder for, hvordan landbruget kan bidrage aktivt med at sænke drivhusgasudslippet.

Fordi økologerne har brug for næringsstoffer og er dermed lige nu afhængige af at bruge konventionel husdyrgødning til deres marker. Det vil de gerne stoppe med. Den manglende recirkulering af næringsstofferne bliver dermed en reel begrænsning for videre udbredelse og udvikling af økologien. Så derfor presser økologerne nu på for at få fat i husholdningsaffaldet fra byerne.

Men ønsket om en mere cirkulær økonomi kommer også fra anden side: Energistyrelsen arbejder for, at biomasse, affald og restprodukter udnyttes til en optimering af potentialerne for produktion af bioenergi som en vigtig brik i fremtidens energisystem. Derfor er der stor fokus på energiudnyttelsen af gylle fra husdyrproduktionen gennem biogasanlæg. Men hvis vi vil have mere biogas i Danmark, har vi brug for mere fast materiale til at blande med gyllen. Det kan vi få fra kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOD) og have-parkaffald fra byerne, samt fra andet organisk affald fra industrier og servicevirksomheder. 

Og så er der kommet mere fokus på fosfor, som er en begrænset ressource og nødvendig for al fremtidig fødevareproduktion, samtidig med at tab af fosfor i den danske fødevareproduktion udgør en trussel for natur og miljø. Læs mere om det på Fremtidens Landbrug. Det er alt sammen gode grunde til at arbejde mere med at finde ud af, hvordan vi får en større recirkulering af næringsstoffer mellem land og by.

Mere energi og bedre affaldshåndtering – Projekt i Fredericia

Vi arbejder helt specifikt med kildesorteret organisk husholdningsaffald til at lave biogas i et projekt sammen med Fredericia Spildevand og Energi, Fredericia Kommune og en række forskere fra universiteterne. Projektet udføres 2018-2020. Følg med på hjemmesiden.

Dialog fjernede en uønsket regel

Tidligere er brugen af madaffald til biogas og gødning blevet bremset af en bestemt regel hos mejeribranchen. Indtil 2017 forhindrede den alle landmænd med malkekøer i at sprede gødning på deres marker, hvis det kom fra biogasanlæg, der får tilført madaffald fra husholdningerne. Mejeribranchen lavede i sin tid ordningen for at undgå skadelige stoffer fra byerne i mælken. Det blev begrundet i, at landmændene skulle kunne spore affaldet tilbage til leverandøren.

Det Økologiske Råd bidrog til at skabe dialog blandt en lang række aktører fra ministerier, landbrug og affaldsselskaber. I dag er denne begrænsning nu fjernet.

Samtidig undersøgte vi indholdet af udvalgte tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer i det organiske materiale fra byerne. Konklusionen var, at indholdet ligger langt under grænseværdierne. Man skal dog følge udviklingen og løbende sikre, at det er de relevante stoffer, der måles for. F.eks. skal man især have fokus på plast og mikroplast.