Om Ronja Scherfig

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Ronja Scherfig has created 66 blog entries.

Fund af PFAS i byggevarer understreger behovet for at takle kemikalieudfordringen i byggeriet

Byggevarer, der bliver brugt flittigt herhjemme og som kan købes på danske byggemarkeder og online, kan indeholde fluorforbindelser, herunder PFAS. Det viser en ny rapport ’PFAS i byggevarer – Udfordringer og løsninger på vejen mod et cirkulært byggeri’, hvor man har lavet en stikprøveundersøgelse af en række byggevarer. Her finder man fluorforbindelser, herunder specifikke PFAS-stoffer, i 11 af de 44 byggevarer, der blev testet.

Niveauet af fluorforbindelser er i nogle af prøverne så højt, at det overstiger den grænseværdi, som er blevet forslået i EU. Disse vil derfor ikke kunne sælges på det europæiske marked, medmindre producenten kan dokumentere, at der ikke er tale om PFAS. Danmark har sammen med fire andre EU-lande foreslået et restriktionsforslag for PFAS. Det skal reducere brugen af PFAS, udledninger til miljøet samt gøre produkter og processer mere sikre for mennesker. Forslaget er stadig til forhandling i EU.

Undersøgelsen er nyeste bidrag til viden på området. Tidligere undersøgelser påviser PFAS i fx maling, OSB-plader, facadeplader og isoleringsmaterialer. Den tidligere Videnstaskforce for PFAS, der blev nedsat af regeringen i 2023, konkluderer i en rapport, at PFAS bruges bredt i byggeriet, men at der intet overblik er over hvor og hvor meget. Internationale studier som f.eks. ’PFAS in Building Materials’ af det amerikanske Green Science Policy viser også, at man kan finde PFAS i mange byggevarer.

Et byggemateriale har en påvirkning ikke alene i byggeriets brugsfase, men også i produktion af byggematerialet, opførelse af et byggeri samt håndteringen af byggeaffaldet, når bygningen rives ned. PFAS- indhold i et byggemateriale kan derfor have en påvirkning flere steder end blot byggeriet. Mens der de senere år har været en stor offentlig bevågenhed om forekomst af PFAS i miljøet, mangler der i høj grad stadig viden omkring, hvordan PFAS i byggematerialer fx kan påvirke indeklimaet.

I dag er der ikke grænseværdier for indholdet af PFAS i byggevarer eller byggeaffald, og de tilgængelige analysemetoder er ikke tilstrækkelige til at få et komplet billede af PFAS-indholdet i et produkt. Det gør det vanskeligt både at analysere og vurdere byggematerialer for PFAS. Samtidig er der meget begrænsede krav til deklaration af byggevarer. Alt dette gør det svært for branchen at fravælge PFAS.

Alligevel står branchen over for at skulle forholde sig til ny lovgivning, der er på trapperne, som omhandler kemikalier i bredere forstand. Det gælder bl.a. Byggevareforordningen, EU’s taksonomi og REACH.

Konference: PFAS i byggeriet

Den 9. september afhold vi konference på Christiansborg, hvor vi satte fokus på PFAS i byggeriet. Læs mere her

I det større billede presser et andet spørgsmål sig på: Byggeaffald udgør 40 procent af alt affald i Danmark. Hvad gør man med kravet og ønsket om mere genbrug og genanvendelse af materialer, hvis de indeholder PFAS?

Lone Hjorth Mikkelsen, ph.d. og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Indholdet af PFAS og andre skadelige kemikalier kan blive et af de helt store benspænd for en reel cirkulær omstilling af byggebranchen. Vi har ikke et tilstrækkeligt billede af, hvor og i hvor store mængder PFAS findes i byggeriet, og det vil skabe udfordringer for både affaldshåndtering, arbejdsmiljø og indeklima i eksisterende og kommende byggerier. Vores nye studie underbygger vigtigheden af, at der indføres skærpede regler for skadelige kemikalier.”

Anke Oberender, seniorkonsulent, Teknologisk Institut:

”Vi arbejder hårdt for at skabe cirkulære løsninger i byggeriet, hvor vi har styr på dokumentation og sporbarhed af byggematerialer, når de skal genbruges eller genanvendes. Tilstedeværelsen af problematiske stoffer, som PFAS, er en stor udfordring. Byggebranchen kan spille en nøglerolle i at reducere tilførslen af PFAS til miljøet ved at undgå og udfase disse stoffer i byggeriet. Men vi har brug for bedre dokumentation, klarere krav og handling fra alle parter, hvis byggeriet skal bidrage til at beskytte miljøet og fremme genbrug og genanvendelse.”

I Sverige har de taget vigtige skridt i omstillingen til cirkulært byggeri, som Danmark kan lade sig inspirere af:

Anna-Mette Monnelly, specialist, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

I Sverige har man i årtier nationalt arbejdet med kemikaliekrav i byggebranchen, igennem Bygvarebedømningen, BASTA og SundaHus. Udover dette har man Bygvarudeklarationen, hvor producenter af byggevarer opbevarer indholdsdata om deres produkter. Byggebranchen i Sverige er derfor rustet til mere operationelt at kunne screene for skadelig kemi, herunder PFAS. De danske myndigheder og byggebranchen har således en inspirerende rollemodel at samarbejde ud fra – og det har vi brug for, for at kunne stoppe det accelererende forbrug af PFAS og andet skadelig kemi.

Martha Lewis, Head of Materials, Henning Larsen:

“Vores nye undersøgelse, som supplerer andre undersøgelser, viser, hvor langt industrien er fra en cirkulær tilgang til byggeriet som er fri for skadelige kemikalier. Vi har et presserende behov for gennemsigtighed, stærkere regulering og frem for alt alternativer, der giver os mulighed for at designe bygninger uden at indlejre skadelige kemikalier dybere ned i miljøet.”

Katrine Hauge Smith, fagspecialist, WSP:

”Der mangler i høj grad viden om brugen af PFAS i byggematerialer og konsekvenserne ved at bruge det. Derudover er det med de nuværende analysemetoder vanskeligt at dokumentere og dermed undgå PFAS i byggeriet. Branchen og myndighederne har brug for at arbejde sammen om både at producere viden og indføre operationelle grænseværdier og dokumentationsmetoder, hvis vi skal lykkes med at undgå PFAS. ”

OM PFAS

PFAS er en kemikaliegruppe med op mod 12.000 forskellige stoffer og bliver brugt i produktionen af bl.a. maling, lak, træ, møbler, pap, papir, gummi, plastik, metal og i den kemiske industri.

PFAS øger risikoen for bl.a. nyrekræft, forhøjet kolesteroltal, lavere fødselsvægt og kan desuden nedsætte vaccineeffekten hos børn. Derudover mistænkes de for at være hormonforstyrrende, hvilket bl.a. kan øge risikoen for fertilitetsproblemer samt udvikling af adfærdsforstyrrelser hos børn, som f.eks. ADHD. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd koster PFAS-relaterede sundheds- og miljøpåvirkninger samfundet mellem 52 og 84 milliarder euro årligt.

Hovedpointer fra studiet

Analyserne viste følgende overordnede resultater:

  • 25 % af de testede byggevarer viser et indhold af specifikke PFAS eller indikerer indhold af PFAS via en screening af totalt fluor.
  • 8 prøver havde total fluor-indhold over restriktionsforslagets foreslåede grænseværdi på 50 mg/kg. Det betyder at, producenter i følge restriktionsforslaget skal dokumentere, om der er tale om PFAS eller ikke-PFAS.
  • De højeste koncentrationer for et specifikt PFAS blev målt for 6:2 FTOH i tre prøver, hvoraf to af de undersøgte byggevarer ville overskride restriktionsforslagets foreslåede grænseværdi på 25 μg/kg.
  • Af de 44 prøver, der indgik i undersøgelserne, var det ikke mulig at gennemføre analysen for totalt organisk fluor for 9 produkter på grund af produkternes materialeegenskaber.

Undersøgelsen indikerer, at en række almindeligt anvendte byggevarer på det danske marked, indeholder specifikke PFAS samt andre fluorforbindelser, der kan indikere PFAS. Vi finder niveauer af fluorforbindelser, der vil medføre, at producenter vil få et dokumentationskrav, hvis PFAS-restriktionsforslaget bliver vedtaget i EU.

OM PROJEKTET

Projektet ’PFAS i nye og eksisterende byggematerialer ved renovering’ er udført i et samarbejde mellem Henning Larsen Architects, Teknologisk Institut, WSP, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Rådet for Grøn Omstilling.

Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Læs rapporten her.

Find uddybbende materiale på projektsiden her.

By |2026-02-26T09:30:44+01:004. september 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Fund af PFAS i byggevarer understreger behovet for at takle kemikalieudfordringen i byggeriet
Læs mere

Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på

Danmark kan bruge EU-formandskabet til at presse på for en plantehandlingsplan for EU, der sikrer større diversitet i proteinerne på tallerkenen, giver større forsyningssikkerhed, sundhed og vækstpotentialer for EU.

Den 1. juli overtog Danmark rollen som formand for ministerrådet i EU, og med det følger muligheden for at sætte dagsordenen for EU-forhandlinger i efteråret. Det danske formandskab har allerede fremhævet en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer og en generel EU-proteinstrategi som indsatsområder, man vil arbejde for. Og det giver god mening, at der som led i EU’s proteinstrategi udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Ifølge et studie udgivet i Nature Food i 2024 spiser en europæer i gennemsnit 82 gram protein om dagen, hvoraf 49 gram kommer fra animalske kilder, og 33 gram kommer fra planter. Det betyder, at vi spiser for meget protein, hvis der sammenlignes med anbefalingerne fra the European Food Safety Authority (EFSA), der anbefaler et gennemsnitligt proteinindtag på 46 gram pr person om dagen. Men det betyder også, at der ligger potentialer i at sikre en større variation i hvor vi får vores protein fra.

I dag er produktion af kød og mælkeprodukter afhængig af en stor import af foder fra bl.a. regnskovsområder i Brasilien. Det stiller Europa et sårbart sted forsyningssikkerhedsmæssigt, når vi ser ind i en fremtid med handelskrig og konflikter, der kan begrænse muligheden for den store import af foder, og kan påvirke priserne på foder. Hvis der i stedet fokuseres på at udvikle et landbrugssystem inden for de planetære grænser, der er selvforsynende med foder i Europa, vil det både gavne forsyningssikkerhed, klima og miljøpåvirkningen fra den animalske fødevareproduktion. Men som led i EU’s proteinstrategi bør der også udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Der ligger mange muligheder i at øge diversiteten af EU’s produktion af proteiner til mennesker. Det handler om at anvende flere planteproteiner f.eks. bælgfrugter i vores mad og at udvikle nye typer planteprodukter med forbedret smag og konsistens, fx gennem fermentering med svampesporer.

Der kan også ligge muligheder i at kunne producere proteiner på helt nye måder, fx mælkeprotein produceret af bakterier i en tank, eller oksekød som dyrkes i et laboratorie uden nogensinde at have set en ko. Ingen af disse innovationer kan dog stå alene. Det er nødvendigt at få en bred palette af løsninger i spil til gavn for forsyningssikkerhed, dyrevelfærd, klima og sundhed.

Det er ikke et nemt politisk miljø det danske formandskab skal navigere i, da planteproteiner og alternative måder at producere proteiner på gang på gang møder modstand fra EU’s medlemslande. Men det gør det ikke mindre vigtigt at stå fast på de muligheder, der kan være ved at åbne for mulighederne i proteiner fra mange forskellige kilder, og sikre større grad af proteinselvforsyning i EU.

Plantebaserede produkter og alternative proteiner har heller ikke samme konkurrencevilkår som de animalske produkter, der gennem en årrække har fået støtte til de fleste dele af processen. Problemet er, at animalsk produktion stadig favoriseres i de støtteordninger der er for landbruget, fx med koblet støtte til husdyr under landbrugsstøtten og EU’s salgsfremmeordning, som stadig finansierer kødreklamer. Denne skævvridning skal adresseres i en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Men hvordan kan det konkret se ud? Kort før sommerferien udgav godt 70 organisationer sammen et bud på, hvordan EU’s handlingsplan for plantebaserede fødevarer bør se ud. Hvis vi skal fremtidssikre Europas fødevaresystem, skal vi investere i produktion, forarbejdning og markedsudvikling af plantebaserede fødevareproteiner og udvide paletten af de proteiner der kommer på tallerkenen. Det kræver at:

  • Landmænd belønnes for sunde sædskifter med gode miljøresultater, herunder fx økologisk og agroøkologisk produktion
  • Der investeres i at opbygge værdikæder for den plantebaserede sektor, herunder forarbejdning, produktinnovation, forskning og eksportpotentiale.
  • Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer øges ved bl.a. at bruge den offentlige indkøbsmuskel til at sikre sund og grøn mad i offentlige udbud.

Danmark har nu en historisk mulighed for at sætte skub i en fødevareomstilling i hele Europa. Vi håber, det danske formandskab vil bruge sin stemme til at sikre, at EU’s fødevarepolitik afspejler fremtidens behov og ikke fortidens vaner.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 25. august 2025 og er skrevet af:

Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling, Louise Johansen, Programchef i Dansk Vegetarisk Forening, Sophie Hastrup Christensen, Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Frederik Madsen, Chefkonsulent i Plantebranchen, Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, Mette Gervin Damsgaard, Politisk Chef i World Animal Protection, Anna Bak Jäpelt, Landbrugspolitisk Rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og Christina Ihler, Kommunikationsleder i Klimabevægelsen

By |2025-08-26T07:54:00+01:0026. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på
Læs mere

Lavere elafgift viser en grøn retning – nu skal vi sikre tempo i elektrificeringen

Regeringens forslag om at sænke elafgiften til EU's minimumsniveau fra 2026 og to år frem er overordnet et godt skridt. I dag kommer en stor andel af vores strømforbrug i husholdningerne allerede fra vedvarende energi, og derfor fungerer elafgiften de facto som en høj afgift på grøn strøm. Skal den grønne omstilling lykkes, skal vi bruge mere grøn strøm i fremtiden – og samtidig bruge den effektivt. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling ser vi det som positivt, at regeringen nu ønsker at sænke elafgiften, da det betyder en lavere afgift på grøn strøm. Når det gælder husholdningernes forbrug, kan det gøre det mere attraktivt at investere i eksempelvis en varmepumpe fremfor et gasfyr. Der findes allerede fradragsordninger, men skal man virkelig stimulere en omstilling, ville en permanent sænkning af elafgiften være mere effektiv, fordi det skaber stabilitet og tryghed for dem, der skal træffe de store investeringsbeslutninger. 

Også på transportområdet kan afgiftsnedsættelsen bidrage ved at gøre det billigere og nemmere at eje en elbil – særligt for forbrugere uden abonnementsløsninger. Det kan være med til at cementere den positive udvikling væk fra fossilbiler. 

Som løftestang for den grønne omstilling på samfundsplan er det dog nødvendigt at se på vores afgift- og subsidiestruktur mere grundlæggende. I dag subsidierer vi fossile løsninger i så høj grad, at det hæmmer elektrificeringen af både varme og industri, som er helt afgørende at accelerere. Samtidig skal vi sikre midler til udbygning af elnettet, så grøn strøm reelt kan udnyttes effektivt. 

Det er positivt, at regeringen fjerner en høj afgift på grøn strøm. Men hvis elektrificeringen for alvor skal accelerere, må vi have et bredere opgør med afgifter og subsidier, så de grønne valg altid er de mest attraktive." – Britt Dam, Klima- og energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

By |2025-08-21T12:52:43+01:0021. august 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Lavere elafgift viser en grøn retning – nu skal vi sikre tempo i elektrificeringen
Læs mere

Et gasfyr mindre i Danmark er et gasfyr mindre i EU

Vi skal have udfaset den fossile energi og dermed også få gassen ud af den danske varmeforsyning. Ligesom EU, hvor EU-kommissær Dan Jørgensen for nyligt fremlagde Kommissionens lovforslag med et forbud mod russisk naturgas allerede inden udgangen af 2027, bør Danmark også fortsætte det vigtige arbejde med at sikre uafhængighed fra russisk naturgas og samtidig fortsætte den grønne omstilling.

Desværre ser vi, at Danmark, modsat EU, ikke har taget nogle nye politiske beslutninger på udfasning af gas siden 2022, hvor energikrisen ramte. På bare tre år er Danmark gået fra at gå forrest i at udfase gas i rumopvarmningen til nu at stå med faldende fjernvarmekonverteringer og varmepumpesalg.

Det er den forkerte udvikling. Derfor er der behov for, at regeringen og klima-, energi- og forsyningsministeren følger op på den politiske ambition fra 2022 om udfasning af gasfyr i danske hjem inden 2035, og sætter en klar retning for gasudfasningen, så forbrugere, industri og produktion ved, hvad de ser ind i. Det vil være at gøre forbrugerne en bjørnetjeneste at fastholde dem i en varmekilde, der er på vej ud, og samtidig risikerer at bliver dyrere og dyrere.

Biogas er en værdifuld men knap ressource i naturgasudfasningen

En vigtig pointe for mange er, at der bliver produceret mere og mere biogas i Danmark. Det er en god nyhed, men biogas er en knap ressource, som vi skal udnytte klogt. I stedet for at lade den fosse ud i gasnettet til boliger, som har mulighed for at skifte til fjernvarme, varmepumper eller andre grønne løsninger, skal vi anvende biogassen der, hvor det er svært at elektrificere eller erstatte gasforbruget med fjernvarme.

Især i den danske industri og i spidslasten i fjernvarmeproduktion skal biogas erstatte naturgassen. Men dansk biogas kan også hjælpe resten af Europa med at komme den russiske gas til livs. I de danske husholdninger har vi gode muligheder for at erstatte gassen med langt mindre klimabelastende løsninger som fjernvarme og varmepumper. De samme muligheder ligger ikke lige for i resten af Europa. Derfor skal vi bruge mindre gas til individuel opvarmning i Danmark, og i stedet sende vores overskydende biogas sydpå. Europa har ét fælles forbundet gasnet, så når vi eksporterer mere dansk biogas, fjerner vi samtidig den samme mængde russisk fossil naturgas. Intet EU-land er fri af russisk gas, før alle er.

Udfasningen af gas kræver en klar retning – nu

Lad os få sat to streger under den nuværende deadline for udfasning af gasfyr i vores boliger inden 2035. En konkret plan for udfasning af gasfyr i de danske hjem skal give klarhed og bidrage til at motivere gasforbrugere til at vælge fjernvarme og varmepumper, når gasfyret skal udskiftes. Skal dette lykkedes, så skal udfasningen af gasfyr understøttes i hele landet, herunder i ejendomme, hvor adgangen til at finansiere omlægning væk fra gasfyr, kan være vanskelig. Udskiftningen af gasfyr understøtter udfasningen af fossil energi, og sikrer materialiseringen af det grønne gaskryds i Klimafremskrivningerne – der hvor produktionen af biogas matcher efterspørgslen, og Danmark begynder at eksportere biogas til Europa.

Hvor den politiske aftale lagde op til, at dette gaskryds skulle indfinde sig i 2030, viser den seneste fremskrivning, at det tidligst bliver i 2032. Det går altså endnu langsommere end ventet med at få biogassen til at matche gasforbruget. Det er uholdbart, hvorfor vi kommer med denne klare opfordring: Lad os få en afklaring og få bekræftet den politiske aftale for udfasning af gasfyr i boliger, så vi kan sikre, at Danmark får en fremtidssikret varmeforsyning.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen d. 19 august og er skrevet af:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Stine Johansen, direktør i KL, Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv, Christian Ibsen, direktør i CONCITO, Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, Mette Rose Skaksen, vicedirektør i Green Power Denmark, Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ og Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme

By |2025-09-04T10:57:17+01:0019. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Et gasfyr mindre i Danmark er et gasfyr mindre i EU
Læs mere

Milliarder til træbio­masse spænder ben for Danmarks grønne omstil­ling

Biomasse – herunder træ – modtager frem til 2028 2,7 mia. kr. i direkte statsstøtte. Hertil kommer, at oprindelsesgarantier trækker efterspørgsel efter grøn strøm ud af markedet. Det gør biomasse til en kunstigt billig energikilde og dermed økonomisk attraktiv sammenlignet med reelt vedvarende energikilder som vind, sol og geotermi.

Det skaber en konkurrenceforvridning og gør det endnu sværere at få vores samfund over på el. Samtidig fastholder det Danmarks høje CO2-udledninger fra afbrænding af træ, der ifølge Klimarådet i 2030 når op på en akkumuleret effekt på 150 mio. ton CO2.

Det er meningsløst. Vi har nemlig bedre muligheder. Men det er svært at komme fremad, når andre energikilder får en forlomme i køen. Derfor skal der ske en forandring. Det er både tiden og teknologien til.

Energistyrelsen anbefalede i en analyse fra 2022 et såkaldt soft stop for træafbrænding i vores energisystem. Det indebærer et stop for nye træfyrede anlæg og et stop for hovedrenoveringer af træfyrede anlæg. Det giver god mening. Men vi mener også, at ambitionen skal hæves markant, hvis det skal have en reel klimaeffekt i vores levetid.

I dag brændes der så meget træ af i Danmark, at hvis trævæksten skulle ske på dansk grund, da ville den ifølge Artelia optage 75 pct. af Danmarks samlede arealer. Til sammenligning er Danmark i dag dækket med 15 pct. skov, og i Den Grønne Trepart tilstræber man at komme op på 21 pct. af Danmarks arealer dækket af skov. De skal ikke brændes af. Vi ønsker ikke, at skovene drives på det nuværende grundlag, hvor mere end 2/3 ikke indeholder dødt ved og er helt uinteressante skovmarker uden positiv påvirkning af naturen.

Om få måneder afgøres CCS-udbuddet, der skal sikre fangst og lagring af CO2 fra 2029. Hvis konklusionen bliver, at CCS skal ske på træfyrede anlæg i Danmark, vil der skulle bruges betydelige mængder ekstra energi, hvilket vil kræve endnu mere areal. CCS på træbiomasse fastlåser afbrændingen på et højt niveau i årtier. Det modvirker således elektrificering af varme i de pågældende fjernvarmeområder frem mod 2050.

Det er en selv på kort sigt uholdbar og uacceptabel udvikling. Derfor foreslår vi, at:

  • Energistyrelsens anbefalede soft stop suppleres med et stop for CCS på flere biomasseværker.
  • Statsstøtten til træbaseret biomasse sløjfes.
  • Klimabelastningen afspejles i en CO2-afgift. Afbrænding af træ pålægges derfor en CO2-afgift på et startniveau på 750 kr./ton, hvilket er samme niveau som den grønne skattereform pålægger ikke kvoteomfattede virksomheder.
  • Der etableres en politisk målsætning om at reducere afbrændingen af træ med 75 pct. af niveauet i 1990.
  • Der etableres et importstop for træ til energiformål, således træforbruget bringes til et bæredygtigt niveau, der modsvarer det, Danmark selv kan levere.
  • Der etableres en politisk målsætning om, at den skov, der plantes i dag, i højere grad skal understøtte reel biodiversitet. Det træ, der plantes i dag, er først produktionsklar om 20-100 år afhængigt af sort og anvendelse. Med en udfasning af træafbrænding giver det ingen mening at etablere produktionsskov til afbrænding. Skovbranchen bør understøttes på bæredygtig vis.

Vi ser muligheden for at skabe en verden med mindre klimabelastning, større naturrigdom og et positivt samspil med skovindustrien.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen den 18. august og er skrevet af:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør EWII , Maria Reumert Gjerding, præsident Danmarks Naturfredningsforening, Jakob Kronik, generalsekretær Verdens Skove, Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder Klimabevægelsen, Asbjørn Haugstrup, chief external relations officer Innargi.

By |2025-09-04T10:57:39+01:0018. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Milliarder til træbio­masse spænder ben for Danmarks grønne omstil­ling
Læs mere

Drop principper om slappe miljøkrav

Døde fjorde, rekord meget fedtemøg og arter der uddør. Der findes mange eksempler på, at naturen og vandmiljøet i Danmark har det dårligt.

Det skyldes ikke mindst, at skiftende regeringer i Danmark siden 2015 har styret efter fem principper om at gøre så lidt så muligt – så sent som muligt – når det handler om at leve op til EU’s regler for miljø- og naturbeskyttelse. Disse kaldes også mindre mundret for ”de fem principper for minimumsimplementering”, og blev indført af tidligere erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2015. (Se nederst i pressemeddelelsen).

Principperne fører reelt til manglende handling på miljø- og naturområdet. Tiden er løbet fra den bagstræberiske tilgang, mener en række grønne aktører, der nu opfordrer regeringen til at droppe de fem principper.

Sådan lyder det i et fælles opråb fra Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, WWF, Verdens Skove, Greenpeace og Tænketanken Hav.

Opråbet kommer i anledning af, at EU’s miljø- og klimaministre mødes i Aalborg Torsdag d. 10 juli, fordi Danmark overtager formandskabet for EU.

Citater:

Rådet for Grøn Omstilling

“Princippet om minimumsimplentering giver ingen mening, men afhænger selvfølgelig af indholdet i EU-reguleringen. Er det et direktiv, der giver mening for mere klimahandling, skal vi selvfølgelig ikke kun implementere det absolut nødvendige”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk chef, Rådet for Grøn omstilling.

Danmarks Naturfredningsforening,

”Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Men på den anden side har man en række principper om at gøre så lidt som muligt, så sent som muligt, når det handler om at leve op til de fælles EU-regler for miljø- og naturbeskyttelse. Det hænger ikke sammen, og derfor opfordrer vi nu regeringen til at droppe principperne, der i praksis spænder ben for, at Danmark kan gå foran på det grønne område”, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Dyrenes Beskyttelse

Siden 1994 har det været ulovligt i EU at lave rutinemæssig halekupering af grise, men alligevel sker det i stor stil i Danmark, hvor mindst 95 procent får klippet halen.

“Det er et smertefuldt indgreb for grisene, der mister deres bedste mulighed for at vise, hvordan de har det – nemlig at logre med halen. Det er kun nødvendigt, fordi grisene er presset ind i en industriel masseproduktion, der stresser dem. Stressede grise bider hinanden i halen, og i stedet for at løse problemerne ved at give dyrene ordentligt plads og rodemateriale, som det er sket i flere andre EU-lande, så fortsætter vi i Danmark med at klippe kropsdele af dyrene. Med vores massive eksport af levende, men halekuperede grise til opfedning er Danmark på den måde med til at underløbe den indsats for bedre dyrevelfærd, som der faktisk sker i flere af vores nabolande”, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Danmarks Sportsfiskerforbund

“Vores natur og vandmiljø er på katastrofekurs. Det skyldes jo netop den danske tilgang, hvor hensyn til erhverv, landbrug og industri som regel går foran hensyn til naturen. Og sådan har det desværre været i årevis. Med den tilgang kvæler vi ikke bare vores planter, dyr og fisk, vi kvæler danskernes lyst til at benytte og beskytte naturen. Vi skylder befolkningen at ændre kurs nu”, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Dansk Ornitologisk Forening

”En positiv udvikling for arter og naturtyper i de vigtige Natura 2000-områder sker enten ikke eller kun i meget langsomt tempo. Det skyldes både utilstrækkelig overvågning med mulighed for at reagere på faresignaler og manglende indsats i vedtagne handleplaner. Det betyder fx, at typiske engfugle som stor kobbersneppe, brushane og engryle er ved at forsvinde som danske ynglefugle. Også millioner af trækfugle er pressede på de vigtige rastepladser af forstyrrelser. Der skal kort sagt mere luft under vingerne, når staten skal implementere EU’s intentioner om en bedre beskyttelse og en positiv udvikling”, siger Egon Østergaard, Formand for DOF BirdLife Danmark.

WWF

”Der er brug for en ekstraordinær indsats fra os alle for at vende natur- og klimakrisen, og vi ved, at vi er nødt til aktivt at investere i vores natur for at sikre vores forsyningssikkerhed, vores økonomi og vores helbred. Derfor opfordrer vi til, at Danmark i højere grad sætter naturen først. De seneste år er det blevet tydeligt for enhver, at vi har prioriteret naturen i havet skræmmende lavt. Naturen i havet har ikke måttet koste noget, og vi er i dag meget langt fra mål, når det gælder vandrammerammedirektivet, havstrategidirektivet og beskyttelse af vores Natura 2000-områder. Det er blevet så slemt, at det mange steder ikke engang er muligt længere at fange en torsk,” siger Jacob Fjalland, tværfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.

Verdens Skove:

”Det er dybt forstemmende at opleve, hvordan den danske regering kan stå på de bonede gulve og dyrke en falsk fortælling om Danmark som grønt foregangsland, når man samtidig har vedtaget at indføre EUs grønne lovgivning så uambitiøst som muligt”, siger Pil Christensen, politisk rådgiver Verdens Skove.

Greenpeace

”Hver gang der kommer lovgivning fra EU, som skal passe på vores natur og miljø, sætter danske embedsmænd sig straks til at regne på, hvor lidt vi kan slippe af sted med. Det har simpelthen været den nedskrevne politik i ti år, at Danmark skal nøjes med det mindst mulige. Konsekvensen er, at vi svigter de mest basale ting: ren luft, beskyttet natur og et sundt vandmiljø. Det er grotesk, og det er på høje tide at skrotte det princip,” siger Christian Fromberg, kampagneleder i Greenpeace for landbrug, skov og natur.

Tænketanken Hav

”Dansk miljøpolitik har i de seneste ti år været præget af en fodslæbende tilgang, hvor skiftende regeringer har haft som princip at vælge den mindst mulige indsats så sent som muligt. Danmark er ikke et grønt foregangsland – tværtimod står vi i dag med et alvorligt efterslæb – ikke mindst i forhold til vores kriseramte havmiljø. Der er derfor et presserende behov for at gøre op med denne minimumtankegang og tage ansvar for en mere ambitiøs miljøindsats”, siger Ditte Mandøe Andreasen, Programchef i Tænketanken Hav.

Natur og vandmiljø i dårlig tilstand

Principperne er tidligere blevet kritiseret for at være skyld i, at Danmark i mange år ikke er lykkes med leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Danmark skulle egentlig have opnået god økologisk tilstand i vores vandmiljø allerede i 2015, som var aftalen med den første vandmiljøplan. Alligevel har man udskudt indsatsen gang på gang – senest til 2033. Ifølge den seneste opgørelse er ingen af de danske kystvande i god økologisk tilstand.

På samme måde har det haltet med at leve op til EU’s habitatsdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmark skraber bunden i EU, når det gælder udpegning af beskyttet natur på land, såkaldt Natura 2000. Godt 9 procent landareal har vi udpeget i Danmark.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark (og i parentes hvad de reelt betyder)

  1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. (Danmark bør holde sig til det absolut laveste tilladte niveau for miljøbeskyttelse)
  2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande. (Vi bør ikke stille strengere miljøkrav end vores naboer.)
  3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes. (Vi bør trække tiden og undgå indsatser, hvor vi kan)
  4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering. (Virksomheder skal helst selv få lov at vælge, om de vil gøre noget for miljøet.)
  5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer. (Miljøindsatsen bør udskydes så længe som muligt.)
By |2025-08-20T09:29:41+01:0010. juli 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Drop principper om slappe miljøkrav
Læs mere

Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten

Når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025, falder det sammen med opstarten af forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik efter 2027. I den forbindelse opfordres regeringen til at bruge formandskabet aktivt til at fremme en grøn omstilling af landbruget på europæisk plan.

Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening har i fællesskab afleveret et sæt anbefalinger til, hvordan fremtidens landbrugsstøtte bør indrettes.

Anbefalingerne tager afsæt i en vision om en landbrugspolitik, der understøtter et bæredygtigt og helhedsorienteret agroøkologisk fødevaresystem – med respekt for de planetære grænser og med fokus på ansvarlig produktion og forbrug fra jord til bord.

Et centralt element i anbefalingerne er en gradvis udfasning af den direkte indkomststøtte, som i dag udgør hovedparten af EU’s landbrugsbudget. I stedet foreslås det, at støtten målrettes samfundsgoder som klimatiltag, rent drikkevand, et sundt vandmiljø, mere natur og biodiversitet samt forbedret dyrevelfærd. Konkret foreslås det, at den direkte indkomststøtte senest i 2034 maksimalt må udgøre 50 % af det samlede støttebudget.

Det glæder forperson i Økologisk Landsforening Michael Kjerkegaard, at der er enighed om at ændre landbrugsstøtten, så den i stedet for at være en flad indkomststøtte skal bruges til at finansiere fælles goder med tilknytning til landbrugsdrift og forvaltning af det åbne land:

”Landbrugsstøtten spiller en vigtig rolle for, hvordan vores landbrug ser ud. Hvis landbruget skal besvare de store udfordringer, vi som samfund står overfor, hvor landbruget spiller en rolle, og vi skal udnytte alt det, økologien kan bidrage med, så skal støtten indrettes på en ny måde,” siger Michael Kjerkegaard.

Også i Danmarks Naturfredningsforening ser man et stort potentiale i at bruge EU-formandskabet til at ændre kursen for europæisk landbrugspolitik:

“Med Aftale om et Grønt Danmark har vi taget stilling til, hvilke arealer der skal tages ud af drift til gavn for natur, miljø og klima. Men hvis vi samtidig ændrer landbrugsstøtten, så kan vi i langt højere grad understøtte en reel transition, der fremtidssikrer den danske landbrugsproduktion,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Organisationerne er enige om, at dyrevelfærd skal skrives ind som et selvstændigt mål for EU’s landbrugsstøtte. Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, siger:

”Danmark er et af de lande i verden med allerflest dyr i produktion. Det giver os en særlig rolle og et særligt ansvar. Over det seneste år har vi set eksempler på en decideret velfærdskrise i den industrielle produktion af dyr, og det er Danmarks opgave som formandsland at sætte en ambitiøs og langt mere bæredygtig retning for EU’s landbrugsstøtte, der særskilt belønner landmanden for høj dyrevelfærd, klima og natur.”

Et bæredygtigt fødevaresystem inden for planetens grænser vil forudsætte en højere prioritering af mad til mennesker frem for foder til dyr. Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening siger:

“EU’s landbrugspolitik bør fremme sunde og bæredygtige fødevaresystemer, og derfor bør støtten udformes på en måde, der gør plantebaseret produktion til en god forretning.”

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, siger:

”EU’s landbrugsstøtte bør omlægges, så der er flere økonomiske gulerødder til landbrugere, der går væk fra konventionel animalsk produktion og over til mere plantebaserede fødevarer, økologi og regenerative dyrkningsmetoder. Fremtidens landbrugere skal fremstille sunde fødevarer indenfor de planetære grænser, og EU’s støtteordninger bør favorisere dem, der gør noget effektivt til gavn for klima, miljø og biodiversitet.”

Derudover rummer anbefalingerne blandt andet forslag om:

  • At alternative fødevareværdikæder, herunder plantebaserede produkter, understøttes med samme styrke og forudsigelighed, som den animalske produktion hidtil har modtaget
  • At koblet støtte til husdyrhold og markedsføring af kød- og mejeriprodukter kun bør opretholdes, hvis der samtidig stilles krav om god dyrevelfærd
  • At der fortsat gives mulighed for at målrette støtte til permanente ekstensiveringsordninger, som fremmer natur og biodiversitet.

Landbrugsstøtten er en af de stærkeste politiske drivkræfter bag, hvordan det europæiske fødevaresystem ser ud. Det er nu, vi har muligheden for at gentænke den – og vi forventer, at Danmark bruger sit EU-formandskab til at vise grønt lederskab.

Læs “Indspillet til juridisk ramme og principper for CAP 2028” her.

By |2025-06-26T09:00:56+01:0026. juni 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten
Læs mere

Kom med til debat på Klima- & Energiscenen på Folkemødet

Der er ikke længe til at Allinge på Bornholm fyldes med debatlystne, nysgerrige og engagerede folk til Folkemødet 2025. Rådet for Grøn Omstilling ser frem til igen at være med på Klima- og Energiscenen, hvor vi sammen med engagerede partnere inviterer til vigtige debatter om den grønne omstilling. Bag Klima- og Energiscenen står 15 partnere på tværs af brancher og interesser, som er gået sammen om at sætte fokus på energi, klima og den grønne omstilling på Folkemødet.

I løbet af Folkemødet vil der på Klima- og Energiscenen blive afholdt over 60 debatter og aktiviteter. Publikum kan glæde sig til at blive klogere på blandt andet energisikkerhed, Danmark som grønt foregangsland, udbygning af vindmøller og solceller, brintrør og bæredygtige fødevarer.

Foruden de faglige debatter og aktiviteter kan Folkemødets deltagere også opleve daglig underholdning på Klima- og Energiscenen som for eksempel DJ-battle, bingo, freestyle rap, vandsmagning og morgenløb. Og du kan også bekende dine klimasyndere.

Om Klima- og Energiscenen

Klima- og Energiscenen er debatscenepartner på Folkemødet og er placeret centralt på Cirkuspladsen, hvor de vigtigste debatter om energi, klima og grøn omstilling bliver gennemført. Klima- & Energiscenen består af en stor scene og en lille scene.

Find os på Cirkuspladsen ved nr. C28 og C29

Se alle debatter på Klima- og Energiscenen (C28)

Se alle debatter på Klima- og Energiscenen, lille scene (C29)

Se alle de debatter, som Rådet for Grøn Omstilling organiserer og deltager i her.

Bag Klima- & Energiscenen står:

By |2025-06-12T08:57:35+01:006. juni 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Kom med til debat på Klima- & Energiscenen på Folkemødet
Læs mere

Havvindaftalen er en milepæl. Her er, hvad vi skal gøre for at høste gevinsterne

Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om havvind, der skal sikre tre gigawatt ny kapacitet fra 2033. Dermed undgår Danmark at blive nettoimportør af strøm, sådan som Klimafremskrivningen fra april 2025 ellers pegede på.

Det er en vigtig milepæl for både grøn omstilling og forsyningssikkerhed.

Med aftalen følger op til 55,2 milliarder kroner i statsstøtte – støtte, som dog kan blive markant lavere, hvis regeringen får sat skub på den elektrificering af samfundet, der har stået stille i to årtier.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at tiden er inde til at accelerere den grønne omstilling og gøre Danmark fri for fossile brændsler – og her er øget elektrificering af alle sektorer afgørende.

Derfor er det positivt, at Finansministeriet med aftalen får et konkret økonomisk incitament til at fremme elektrificeringen. Jo større efterspørgsel der er efter grøn strøm, desto bedre er business casen for de VE-udviklere, der skal opføre de nye havvindmølleparker.

Hvis elektrificeringen virkelig tager fart, kan aftalen på sigt blive en gevinst for statskassen.

Aftalen sikrer grøn strøm

Statsstøtten gives som såkaldte CFD’er (contracts for difference). Staten kompenserer udviklere, hvis markedsprisen på strøm falder under en fastsat tærskel – og modtager omvendt betaling fra udviklerne, hvis priserne overstiger niveauet. Efterspørgslen på strøm påvirker altså direkte støttens størrelse.

Vi havde dog gerne set, at det nye havvindudbud var drevet af et øget elforbrug frem for statsstøtte.

Men det er fortsat et afgørende skridt, at der nu er landet en aftale, der sikrer grøn strøm og direkte driver elektrificeringen af samfundet frem.

Aftalen er samtidig med til at frigøre EU fra russisk gas og afhængigheden af olieimport – og vi undgår at lægge os ud med Norge, når vi importerer store mængder af deres billige strøm.

Den utilfredshed har betydet, at de helt konkret ikke vil forny to kabler fra Norge til Danmark, hvilket ville have fordyret den grønne omstilling betydeligt.

Danmark kun på 23. pladsen

Modellen er dog ikke uden omkostninger. CFD’erne risikerer at presse business casen for VE-projekter på land, der opererer på markedsvilkår.

Det er problematisk i en tid, hvor vi har akut behov for at udbygge vedvarende energi bredt – og gerne så omkostningseffektivt som muligt.

Statsstøtten kan ende med at blive dyrere for staten end en rettidig elektrificering, der ville have drevet udbygningen naturligt – og uden at skabe skævvridning i markedet.

Derfor er det afgørende, at aftalen følges op af konkret handling. Vi skal fastholde målet om en firedobling af vedvarende energi på land og sikre stabile rammer og incitamenter – ikke mindst til de kommuner, der lægger jord til.

Et kommunalt udviklingsbidrag, som vi tidligere har foreslået sammen med Business Region MidtVest og over 20 borgmestre og regionsrådsformænd, bør indgå i løsningen.

Danmark ligger i dag kun på en 23. plads i Europa, når det gælder elektrificering. Det er for lavt. Potentialet er til gengæld enormt – især inden for varme og industri.

Derfor bør regeringen hurtigst muligt lancere en opdateret elektrificeringsstrategi, der understøtter havvindaftalen og sikrer sammenhæng i indsatsen.

Fjern modstridende incitamenter

Vi må samtidig stoppe med at hæmme elektrificeringen gennem støtte til fossil energi og biomasse.

Det gælder blandt andet afgiftsfritagelser og støtte til afbrænding på kraftvarmeværker – incitamenter, der direkte modarbejder den dagsorden, som regeringen har sat for dagen med det statsstøttede havvindudbud. De bør derfor afvikles hurtigst muligt.

Vi skal også stå fast på den politiske aftale om udfasning af gasfyr i 2035.

Venstres udmelding om at anvende biogas i husholdninger skaber usikkerhed og risikerer at fastholde Europa i afhængighed af russisk gas.

Biogassen bør forbeholdes de sektorer, hvor der ikke findes effektive, elektriske alternativer.

Det nye udbud af havvind er en milepæl på vejen mod et elektrificeret grønt Danmark – og for Europas energiuafhængighed. Men aftalen forpligter til politisk mod og handling. Ellers bliver potentialet ikke realiseret.

Dette debatindlæg er skrevet af Britt Dam og er bragt i Altinget den 5. juni 2025.

By |2025-09-24T09:52:38+01:005. juni 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Havvindaftalen er en milepæl. Her er, hvad vi skal gøre for at høste gevinsterne
Læs mere

Dropper vi målet om at udfase gasfyr, svigter vi både sammenhængskraften, klimaet og Europas energi-uafhængighed

I 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at udfase gas inden 2035, som et vigtigt led i at gøre os uafhængig af gasimport. Men nu viser regeringens nyeste Klimafremskrivning, KF25, at der vil være 117.000 gasfyr tilbage i danske hjem i 2035 – det er langt fra målet om udfasning. Det er konsekvensen af, at der på trods af aftalen i 2022 endnu ikke er lavet en konkret plan for udfasning af gasfyr – og derfor har vi brug for politisk handling nu, hvis vi ikke skal svigte vores klimamæssige og sikkerhedsmæssige forpligtelser.

Fastholdelse af gasfyr er ikke en løsning – det er en regning til de få

Venstres nylige udspil om at droppe den politiske aftale om at udfase gasfyr i 2035, vil ikke hjælpe de husstande, det hævder at beskytte. Tværtimod risikerer det at efterlade dem med dyrere varmeregninger, større usikkerhed – og med regningen for at holde liv i et aldrende gasnet, som resten af Danmark ellers er ved at forlade.

Samtidig udgør det et brud på Klimaaftalen. Når Venstre vælger at træde tilbage fra en centralt vedtaget milepæl, skaber det usikkerhed om, hvorvidt Danmark står fast på sine klimamål – både over for borgere, virksomheder og internationale samarbejdspartnere.

Hvis gasnettet fremover skal betjenes af færre og færre husstande, vil udgifterne til drift og vedligeholdelse falde tilbage på dem, der bliver tilbage. Det er især husstande i landdistrikter, som risikerer at stå alene med den økonomiske byrde. Det er ikke en løsning – det er en overførsel af ansvar og risiko til dem, der i forvejen har færrest alternativer.

"Hvis vi virkelig vil hjælpe husstande i yderområderne, skal vi give dem reel støtte til at skifte til varmepumper eller fjernvarme – ikke fastholde dem i en usikker og dyr energiform, mens resten af samfundet omstiller sig." – Britt Dam, Klima-og energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Grøn gas til husstandsopvarmning er et sikkerhedspolitisk selvmål

Som en del af udmeldingen, forklarer Venstre, at det ikke giver mening at skifte, fordi gassen i nettet alligevel vil være grønt i 2029. Samtidig ser vi lignende signaler fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Men det risikerer at blive et selvmål, fordi grøn gas er en knap ressource. Biogas bør forbeholdes de sektorer, hvor vi ikke har alternativer – som tung industri. Når vi bruger den i gasfyr, hvor varmepumper og fjernvarme er mere effektiv, forspilder vi potentialet og forlænger gasafhængigheden. Ligeledes er biogas ikke en klimaneutral løsning, som det ellers fremgår af regeringens udlægning, idet produktionen af biogas er forbundet med udledninger af metan – en ekstremt potent drivhusgas.

Danmark er i dag uafhængig af russisk gas – og det er en vigtig styrkeposition. Men vi har stadig et ansvar for at nedbringe vores samlede gasforbrug og sikre, at knappe grønne ressourcer som biogas bruges dér, hvor de gør størst klima- og sikkerhedsmæssig forskel.

Derfor er det afgørende, at den politiske aftale om udfasning af gasfyr i private hjem bliver omsat til en konkret og realistisk plan – frem for at satse på grøn gas, hvor der findes mere effektive alternativer. Hvis Danmark bruger en stor del af den tilgængelige biogas i individuelle gasfyr, kan det ligeledes indirekte fastholde efterspørgslen efter fossil gas andre steder i Europa – og dermed underminere både klima- og energisikkerhedsmålene.

Bedre støtteordninger og elektrificering er vejen frem

Rådet for Grøn Omstillings beregninger viser klart, er det samfundsøkonomisk er langt mere fordelagtigt at satse på elektrificering med varmepumper og fjernvarme. Biogas fremhæves som løsningen, men det er en knap og dyr ressource, som kan få svært ved at kan dække behovet i de kommende år. Ligeledes er det "grønne gaskryds", som Venstre henviser til, når de siger at gasnettet kan være 100% grønt i 2029, udskudt til 2032 i følge KF25. Det er heller ikke en garanti for forsat lave gaspriser – tværtimod vil gasforbrugerne fortsat være afhængige af globale markeder og svingende priser, uanset gasform.

Det kloge – og ansvarlige – valg er, at holde fast i målet om at udfase gasfyr i 2035 og sikre, at alle borgere får adgang til reelle alternativer. Det betyder bedre støtteordninger til varmepumper, og lokal infrastruktur, der kan bære fremtidens løsninger. Det er både mere retfærdigt og bedre samfundsøkonomisk.

Elektrificering er ikke kun den grønneste løsning – det er også den billigste og mest stabile for både husholdninger og virksomheder. Men det kræver, at vi står fast og ikke begynder at rulle centrale klimaaftaler tilbage. Der skal være tillid til, at regeringen mener det, når den siger, at vi skal væk fra gas, og at danskere, der investerer i grønne løsninger, ikke bliver ladt i stikken. Vi har ikke råd til at svigte klimaet, sammenhængskraften eller borgernes tillid til den grønne omstilling, og derfor opfordrer vi regeringen til at holde fast i aftalen.

 

By |2025-06-04T12:49:25+01:004. juni 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Dropper vi målet om at udfase gasfyr, svigter vi både sammenhængskraften, klimaet og Europas energi-uafhængighed
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top