Om Ronja Scherfig

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Ronja Scherfig has created 69 blog entries.

Kemikalier truer vores miljø og sundhed – Luk hanen i kommunerne

I kommuner over hele landet bliver der konstateret forurening med sundhedsskadelige kemikalier. Særligt problematiske er stoffer som PFAS, der kaldes evighedskemikalier, fordi de hverken nedbrydes i naturen eller kroppen. PFAS-forurening er fundet i drikkevandsboringer, ved brandskoler, i jorder og vandløb – og det skaber bekymring hos borgere og fagfolk.

Vi optager kemikalier gennem drikkevand, fødevarer, luft og hudkontakt, og udsættelse kan føre til alvorlige helbredseffekter, herunder hormonforstyrrelser, kræft, nedsat fertilitet og svækket immunforsvar – særligt er børn og gravide følsomme for påvirkning.

Kommunerne spiller en afgørende rolle i at forebygge og håndtere kemikalieforurening. Mange kilder til forurening er lokale: gamle lossepladser, industrielle aktiviteter, anvendelse af pesticider, samt kemikalier, der ikke fjernes i rensningsanlæg og dermed ledes ud i naturen.

Målsætningen er, at vores kommuner bliver grønne og bæredygtige steder, hvor drikkevandet er rent, naturen sund, og borgernes helbred ikke sættes over styr af usynlige, men skadelige kemikalier.

Vi skal beskytte borgerne og fremtidige generationer – og det begynder i vores egen kommune.

Ved at sætte kemikalieforurening på den kommunale dagsorden viser du som politiker ansvar for både miljø, sundhed og fremtidige generationer. Brug valget i 2025 til at gå forrest – og gør din kommune til en foregangskommune fri for skadelige kemikalier.

Læs Rådet for Grøn Omstillings anbefalinger til kommunerne her.

By |2025-10-16T10:04:47+01:0012. september 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Kemikalier truer vores miljø og sundhed – Luk hanen i kommunerne
Læs mere

Milliarder på landbrugsstøtte kan bruges meget klogere

I dag går størstedelen af EU’s landbrugsstøtte stadig til direkte indkomststøtte – uanset hvordan eller hvad der produceres. De skatte-euro understøtter i praksis en intensiv produktion, som belaster klima, miljø, dyrevelfærd, drikkevand og natur – og som via et højt forbrug af antibiotika i staldene bidrager til udbredelsen af antibiotikaresistens. De penge kan bruges meget klogere.

Det handler ikke om at tage støtten fra landmændene. De står i frontlinjen for både klima- og biodiversitetskrisen og er afhængige af stabile rammer. EU’s støtteordninger kan for nogle være forskellen på, om regnskabet hænger sammen eller ej. Opgaven for de europæiske landbrugsministre er at give dem den sikkerhed, men på en måde, hvor landmændene, modsat i dag, belønnes for de løsninger, samfundet har brug for.

Når en landmand sikrer levesteder og fødegrundlag til insekter, fugle, padder og andet liv i det dyrkede land, tager jord ud til natur, undlader brug af pesticider og giver dyrene bedre vilkår, gavner det ikke kun produktionen – det udgør samtidig et væsentligt gode for hele samfundet. Det gælder også, når landmanden i højere grad dyrker mad til mennesker frem for foder til dyr og reducerer de negative påvirkninger af dyrevelfærd samt miljø- og klimapåvirkninger forbundet med den animalske produktion.

Problemet er, at det i dag sjældent kan betale sig for landmanden at være med i den nødvendige omstilling – og meget tyder på, at det kun går i den forkerte retning.

Vores anbefaling er klar: Den direkte indkomststøtte skal gradvist udfases over de kommende CAP-perioder og erstattes af betaling for dokumenterede grønne og dyrevenlige resultater, der kommer samfundet til gode.

Hovedparten af hektarstøtten i Danmark går til de største landbrug – ca. 5-6000 landbrugere. Vi foreslår derfor også at give mulighed for, at små landbrug kan tilgodeses gennem en såkaldt multiplikationsfaktor, så de får en højere støttesats. Det vil skabe mere liv på landet med nye jordbrugere, der investerer i planteproduktion til mennesker og giver dyrene bedre vilkår.

Nye, mere bæredygtige fødevareværdikæder – herunder plantebaserede produkter – skal have den samme politiske opbakning, som den animalske produktion har haft i årtier. Og hvis direkte støtte fortsat kobles til husdyr eller husdyrprodukter, skal der fremover stilles krav om markant bedre forhold for dyrene.

Hvis ministrene vil, kan EU’s landbrugsstøtte blive en motor for grøn omstilling og en investering i en mere robust fødevareproduktion. Hvis de ikke handler, risikerer vi, at endnu en milliardstøtteordning ender med at undergrave de mål, EU selv har sat for klima, natur og dyrevelfærd. Danmark har med EU-formandskabet en unik mulighed for at vise vejen. Den chance bør ikke forspildes.

Dette debatindlæg er bragt i Avisen Danmark den 10. september 2025 og er skrevet af: Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse. Hanne Lyng Winter, EU policy manager, Dansk Vegetarisk Forening. Trine Langhede, rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling. Egon Østergaard, formand, Dansk Ornitologisk Forening. Michael Kjerkegaard, formand, Økologisk Landsforening. Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace. Mette Gervin Damsgaard, politisk chef, World Animal Protection Danmark. Lars Midtiby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening. Frederik Madsen, vikarierende sekretariatschef, Plantebranchen. Torben Strømgaard Hansen, formand, Danmarks Biavlerforening.

By |2025-09-11T07:20:32+01:0011. september 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Milliarder på landbrugsstøtte kan bruges meget klogere
Læs mere

Havet gisper stadig – nu skal vi holde fast i ambitionerne

Meget tyder på, at dette års iltsvind kommer til at rangere blandt de værste nogensinde, og dermed slår nye, triste rekorder.

Det er den ærgerlige konklusion på baggrund af de foreløbige målinger af iltsvindet i år, som først forventes at toppe i løbet af september. Fedtemøget, der i disse dage driver i land langs kysterne, er en brutal påmindelse om, at vores åer, fjorde og indre farvande er i en dyb og vedvarende krise.

Midt i alvoren markerer den grønne trepart dog et nybrud. Den brede aftale har skabt håb om, at vi endelig kan få gjort noget ved iltsvindet gennem en grundlæggende omlægning af landbruget. En omlægning, som også landbruget kan se sig selv i til gavn for klima, natur og vandmiljø. Men treparten er først og fremmest et løfte, der nu skal indfries.

Her spiller kommunerne en nøglerolle. Det er her, de nationale ambitioner skal blive til konkrete løsninger. Det er i kommunerne, at planlægningen for vådområder, skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde skal ske. Og det er i kommunerne, at de lokale treparter arbejder intenst for at levere omlægningsplaner inden årets udgang.

Mangler afklaring
Derfor er efterårets kommunalvalg en afgørende test af den politiske vilje til at sikre handling. Hver kommune har mulighed for at gøre en forskel. Uden sunde fjorde og rene kyster mister vi ikke bare vigtige økosystemer og store naturoplevelser, men også turisme, lokale arbejdspladser og livskvalitet tæt på dér, hvor folk bor. Vælgerne har krav på at vide, hvordan deres lokale kandidater vil sikre, at trepartens mål og de lokale omlægningsplaner bliver til virkelighed i netop deres kommune.

Men den lokale indsats kan ikke stå alene. På Christiansborg er der heldigvis taget et vigtigt skridt med en politisk delaftale om den famøse kvælstofhammer i forsommeren, som skal levere reduktioner på cirka 7.100 tons kvælstof om året fra 2027. Det er et ambitiøst og nødvendigt skridt i den rigtige retning.

Udfordringen er dog, at aftalen kun er en hensigtserklæring, indtil de afgørende detaljer er på plads. Forude venter efterårets forhandlinger om, hvordan byrden skal fordeles og helt afgørende, hvordan de berørte lodsejere skal kompenseres.

Uden afklaring efterlades lodsejerne i et limbo. Det er en bremseklods for den frivillige indsats og for det konstruktive samarbejde i kommunerne og de lokale treparter. For ingen kan træffe langsigtede beslutninger om deres jord og deres fremtid på et usikkert grundlag. Skal treparten lykkes, kræver det et klart signal, så de, der lever af jorden, ved hvad de har at rette sig efter.

Årets iltsvind er en påmindelse om, hvad vi kæmper for: liv i fjordene, rent vand og sunde kyster for kommende generationer. Den grønne trepart har sat retningen. Nu gælder det om at holde kursen og føre ambitionerne ud i livet – både i de nye kommunalbestyrelser og i de kommende forhandlinger på Christiansborg.

Dette debatindlæg er bragt i Naturmonitor den 3. september 2025, og er skrevet af Lone Hjorth Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Tobias Udsholt, seniorøkonom i Tænketanken Hav, Lars Brinch Thygesen, natur- & miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Sarah Hellebek, bestyrelsesmedlem i Andelsgaarde & Anne Rehder, bestyrelsesmedlem i Regenerativt Jordbrug.

By |2025-09-04T12:54:13+01:004. september 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Havet gisper stadig – nu skal vi holde fast i ambitionerne
Læs mere

Fund af PFAS i byggevarer understreger behovet for at takle kemikalieudfordringen i byggeriet

Byggevarer, der bliver brugt flittigt herhjemme og som kan købes på danske byggemarkeder og online, kan indeholde fluorforbindelser, herunder PFAS. Det viser en ny rapport ’PFAS i byggevarer – Udfordringer og løsninger på vejen mod et cirkulært byggeri’, hvor man har lavet en stikprøveundersøgelse af en række byggevarer. Her finder man fluorforbindelser, herunder specifikke PFAS-stoffer, i 11 af de 44 byggevarer, der blev testet.

Niveauet af fluorforbindelser er i nogle af prøverne så højt, at det overstiger den grænseværdi, som er blevet forslået i EU. Disse vil derfor ikke kunne sælges på det europæiske marked, medmindre producenten kan dokumentere, at der ikke er tale om PFAS. Danmark har sammen med fire andre EU-lande foreslået et restriktionsforslag for PFAS. Det skal reducere brugen af PFAS, udledninger til miljøet samt gøre produkter og processer mere sikre for mennesker. Forslaget er stadig til forhandling i EU.

Undersøgelsen er nyeste bidrag til viden på området. Tidligere undersøgelser påviser PFAS i fx maling, OSB-plader, facadeplader og isoleringsmaterialer. Den tidligere Videnstaskforce for PFAS, der blev nedsat af regeringen i 2023, konkluderer i en rapport, at PFAS bruges bredt i byggeriet, men at der intet overblik er over hvor og hvor meget. Internationale studier som f.eks. ’PFAS in Building Materials’ af det amerikanske Green Science Policy viser også, at man kan finde PFAS i mange byggevarer.

Et byggemateriale har en påvirkning ikke alene i byggeriets brugsfase, men også i produktion af byggematerialet, opførelse af et byggeri samt håndteringen af byggeaffaldet, når bygningen rives ned. PFAS- indhold i et byggemateriale kan derfor have en påvirkning flere steder end blot byggeriet. Mens der de senere år har været en stor offentlig bevågenhed om forekomst af PFAS i miljøet, mangler der i høj grad stadig viden omkring, hvordan PFAS i byggematerialer fx kan påvirke indeklimaet.

I dag er der ikke grænseværdier for indholdet af PFAS i byggevarer eller byggeaffald, og de tilgængelige analysemetoder er ikke tilstrækkelige til at få et komplet billede af PFAS-indholdet i et produkt. Det gør det vanskeligt både at analysere og vurdere byggematerialer for PFAS. Samtidig er der meget begrænsede krav til deklaration af byggevarer. Alt dette gør det svært for branchen at fravælge PFAS.

Alligevel står branchen over for at skulle forholde sig til ny lovgivning, der er på trapperne, som omhandler kemikalier i bredere forstand. Det gælder bl.a. Byggevareforordningen, EU’s taksonomi og REACH.

Konference: PFAS i byggeriet

Den 9. september afhold vi konference på Christiansborg, hvor vi satte fokus på PFAS i byggeriet. Læs mere her

I det større billede presser et andet spørgsmål sig på: Byggeaffald udgør 40 procent af alt affald i Danmark. Hvad gør man med kravet og ønsket om mere genbrug og genanvendelse af materialer, hvis de indeholder PFAS?

Lone Hjorth Mikkelsen, ph.d. og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Indholdet af PFAS og andre skadelige kemikalier kan blive et af de helt store benspænd for en reel cirkulær omstilling af byggebranchen. Vi har ikke et tilstrækkeligt billede af, hvor og i hvor store mængder PFAS findes i byggeriet, og det vil skabe udfordringer for både affaldshåndtering, arbejdsmiljø og indeklima i eksisterende og kommende byggerier. Vores nye studie underbygger vigtigheden af, at der indføres skærpede regler for skadelige kemikalier.”

Anke Oberender, seniorkonsulent, Teknologisk Institut:

”Vi arbejder hårdt for at skabe cirkulære løsninger i byggeriet, hvor vi har styr på dokumentation og sporbarhed af byggematerialer, når de skal genbruges eller genanvendes. Tilstedeværelsen af problematiske stoffer, som PFAS, er en stor udfordring. Byggebranchen kan spille en nøglerolle i at reducere tilførslen af PFAS til miljøet ved at undgå og udfase disse stoffer i byggeriet. Men vi har brug for bedre dokumentation, klarere krav og handling fra alle parter, hvis byggeriet skal bidrage til at beskytte miljøet og fremme genbrug og genanvendelse.”

I Sverige har de taget vigtige skridt i omstillingen til cirkulært byggeri, som Danmark kan lade sig inspirere af:

Anna-Mette Monnelly, specialist, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

I Sverige har man i årtier nationalt arbejdet med kemikaliekrav i byggebranchen, igennem Bygvarebedømningen, BASTA og SundaHus. Udover dette har man Bygvarudeklarationen, hvor producenter af byggevarer opbevarer indholdsdata om deres produkter. Byggebranchen i Sverige er derfor rustet til mere operationelt at kunne screene for skadelig kemi, herunder PFAS. De danske myndigheder og byggebranchen har således en inspirerende rollemodel at samarbejde ud fra – og det har vi brug for, for at kunne stoppe det accelererende forbrug af PFAS og andet skadelig kemi.

Martha Lewis, Head of Materials, Henning Larsen:

“Vores nye undersøgelse, som supplerer andre undersøgelser, viser, hvor langt industrien er fra en cirkulær tilgang til byggeriet som er fri for skadelige kemikalier. Vi har et presserende behov for gennemsigtighed, stærkere regulering og frem for alt alternativer, der giver os mulighed for at designe bygninger uden at indlejre skadelige kemikalier dybere ned i miljøet.”

Katrine Hauge Smith, fagspecialist, WSP:

”Der mangler i høj grad viden om brugen af PFAS i byggematerialer og konsekvenserne ved at bruge det. Derudover er det med de nuværende analysemetoder vanskeligt at dokumentere og dermed undgå PFAS i byggeriet. Branchen og myndighederne har brug for at arbejde sammen om både at producere viden og indføre operationelle grænseværdier og dokumentationsmetoder, hvis vi skal lykkes med at undgå PFAS. ”

OM PFAS

PFAS er en kemikaliegruppe med op mod 12.000 forskellige stoffer og bliver brugt i produktionen af bl.a. maling, lak, træ, møbler, pap, papir, gummi, plastik, metal og i den kemiske industri.

PFAS øger risikoen for bl.a. nyrekræft, forhøjet kolesteroltal, lavere fødselsvægt og kan desuden nedsætte vaccineeffekten hos børn. Derudover mistænkes de for at være hormonforstyrrende, hvilket bl.a. kan øge risikoen for fertilitetsproblemer samt udvikling af adfærdsforstyrrelser hos børn, som f.eks. ADHD. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd koster PFAS-relaterede sundheds- og miljøpåvirkninger samfundet mellem 52 og 84 milliarder euro årligt.

Hovedpointer fra studiet

Analyserne viste følgende overordnede resultater:

  • 25 % af de testede byggevarer viser et indhold af specifikke PFAS eller indikerer indhold af PFAS via en screening af totalt fluor.
  • 8 prøver havde total fluor-indhold over restriktionsforslagets foreslåede grænseværdi på 50 mg/kg. Det betyder at, producenter i følge restriktionsforslaget skal dokumentere, om der er tale om PFAS eller ikke-PFAS.
  • De højeste koncentrationer for et specifikt PFAS blev målt for 6:2 FTOH i tre prøver, hvoraf to af de undersøgte byggevarer ville overskride restriktionsforslagets foreslåede grænseværdi på 25 μg/kg.
  • Af de 44 prøver, der indgik i undersøgelserne, var det ikke mulig at gennemføre analysen for totalt organisk fluor for 9 produkter på grund af produkternes materialeegenskaber.

Undersøgelsen indikerer, at en række almindeligt anvendte byggevarer på det danske marked, indeholder specifikke PFAS samt andre fluorforbindelser, der kan indikere PFAS. Vi finder niveauer af fluorforbindelser, der vil medføre, at producenter vil få et dokumentationskrav, hvis PFAS-restriktionsforslaget bliver vedtaget i EU.

OM PROJEKTET

Projektet ’PFAS i nye og eksisterende byggematerialer ved renovering’ er udført i et samarbejde mellem Henning Larsen Architects, Teknologisk Institut, WSP, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Rådet for Grøn Omstilling.

Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Læs rapporten her.

Find uddybbende materiale på projektsiden her.

By |2026-02-26T09:30:44+01:004. september 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Fund af PFAS i byggevarer understreger behovet for at takle kemikalieudfordringen i byggeriet
Læs mere

Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på

Danmark kan bruge EU-formandskabet til at presse på for en plantehandlingsplan for EU, der sikrer større diversitet i proteinerne på tallerkenen, giver større forsyningssikkerhed, sundhed og vækstpotentialer for EU.

Den 1. juli overtog Danmark rollen som formand for ministerrådet i EU, og med det følger muligheden for at sætte dagsordenen for EU-forhandlinger i efteråret. Det danske formandskab har allerede fremhævet en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer og en generel EU-proteinstrategi som indsatsområder, man vil arbejde for. Og det giver god mening, at der som led i EU’s proteinstrategi udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Ifølge et studie udgivet i Nature Food i 2024 spiser en europæer i gennemsnit 82 gram protein om dagen, hvoraf 49 gram kommer fra animalske kilder, og 33 gram kommer fra planter. Det betyder, at vi spiser for meget protein, hvis der sammenlignes med anbefalingerne fra the European Food Safety Authority (EFSA), der anbefaler et gennemsnitligt proteinindtag på 46 gram pr person om dagen. Men det betyder også, at der ligger potentialer i at sikre en større variation i hvor vi får vores protein fra.

I dag er produktion af kød og mælkeprodukter afhængig af en stor import af foder fra bl.a. regnskovsområder i Brasilien. Det stiller Europa et sårbart sted forsyningssikkerhedsmæssigt, når vi ser ind i en fremtid med handelskrig og konflikter, der kan begrænse muligheden for den store import af foder, og kan påvirke priserne på foder. Hvis der i stedet fokuseres på at udvikle et landbrugssystem inden for de planetære grænser, der er selvforsynende med foder i Europa, vil det både gavne forsyningssikkerhed, klima og miljøpåvirkningen fra den animalske fødevareproduktion. Men som led i EU’s proteinstrategi bør der også udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Der ligger mange muligheder i at øge diversiteten af EU’s produktion af proteiner til mennesker. Det handler om at anvende flere planteproteiner f.eks. bælgfrugter i vores mad og at udvikle nye typer planteprodukter med forbedret smag og konsistens, fx gennem fermentering med svampesporer.

Der kan også ligge muligheder i at kunne producere proteiner på helt nye måder, fx mælkeprotein produceret af bakterier i en tank, eller oksekød som dyrkes i et laboratorie uden nogensinde at have set en ko. Ingen af disse innovationer kan dog stå alene. Det er nødvendigt at få en bred palette af løsninger i spil til gavn for forsyningssikkerhed, dyrevelfærd, klima og sundhed.

Det er ikke et nemt politisk miljø det danske formandskab skal navigere i, da planteproteiner og alternative måder at producere proteiner på gang på gang møder modstand fra EU’s medlemslande. Men det gør det ikke mindre vigtigt at stå fast på de muligheder, der kan være ved at åbne for mulighederne i proteiner fra mange forskellige kilder, og sikre større grad af proteinselvforsyning i EU.

Plantebaserede produkter og alternative proteiner har heller ikke samme konkurrencevilkår som de animalske produkter, der gennem en årrække har fået støtte til de fleste dele af processen. Problemet er, at animalsk produktion stadig favoriseres i de støtteordninger der er for landbruget, fx med koblet støtte til husdyr under landbrugsstøtten og EU’s salgsfremmeordning, som stadig finansierer kødreklamer. Denne skævvridning skal adresseres i en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Men hvordan kan det konkret se ud? Kort før sommerferien udgav godt 70 organisationer sammen et bud på, hvordan EU’s handlingsplan for plantebaserede fødevarer bør se ud. Hvis vi skal fremtidssikre Europas fødevaresystem, skal vi investere i produktion, forarbejdning og markedsudvikling af plantebaserede fødevareproteiner og udvide paletten af de proteiner der kommer på tallerkenen. Det kræver at:

  • Landmænd belønnes for sunde sædskifter med gode miljøresultater, herunder fx økologisk og agroøkologisk produktion
  • Der investeres i at opbygge værdikæder for den plantebaserede sektor, herunder forarbejdning, produktinnovation, forskning og eksportpotentiale.
  • Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer øges ved bl.a. at bruge den offentlige indkøbsmuskel til at sikre sund og grøn mad i offentlige udbud.

Danmark har nu en historisk mulighed for at sætte skub i en fødevareomstilling i hele Europa. Vi håber, det danske formandskab vil bruge sin stemme til at sikre, at EU’s fødevarepolitik afspejler fremtidens behov og ikke fortidens vaner.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 25. august 2025 og er skrevet af:

Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling, Louise Johansen, Programchef i Dansk Vegetarisk Forening, Sophie Hastrup Christensen, Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Frederik Madsen, Chefkonsulent i Plantebranchen, Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, Mette Gervin Damsgaard, Politisk Chef i World Animal Protection, Anna Bak Jäpelt, Landbrugspolitisk Rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og Christina Ihler, Kommunikationsleder i Klimabevægelsen

By |2025-08-26T07:54:00+01:0026. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på
Læs mere

Lavere elafgift viser en grøn retning – nu skal vi sikre tempo i elektrificeringen

Regeringens forslag om at sænke elafgiften til EU's minimumsniveau fra 2026 og to år frem er overordnet et godt skridt. I dag kommer en stor andel af vores strømforbrug i husholdningerne allerede fra vedvarende energi, og derfor fungerer elafgiften de facto som en høj afgift på grøn strøm. Skal den grønne omstilling lykkes, skal vi bruge mere grøn strøm i fremtiden – og samtidig bruge den effektivt. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling ser vi det som positivt, at regeringen nu ønsker at sænke elafgiften, da det betyder en lavere afgift på grøn strøm. Når det gælder husholdningernes forbrug, kan det gøre det mere attraktivt at investere i eksempelvis en varmepumpe fremfor et gasfyr. Der findes allerede fradragsordninger, men skal man virkelig stimulere en omstilling, ville en permanent sænkning af elafgiften være mere effektiv, fordi det skaber stabilitet og tryghed for dem, der skal træffe de store investeringsbeslutninger. 

Også på transportområdet kan afgiftsnedsættelsen bidrage ved at gøre det billigere og nemmere at eje en elbil – særligt for forbrugere uden abonnementsløsninger. Det kan være med til at cementere den positive udvikling væk fra fossilbiler. 

Som løftestang for den grønne omstilling på samfundsplan er det dog nødvendigt at se på vores afgift- og subsidiestruktur mere grundlæggende. I dag subsidierer vi fossile løsninger i så høj grad, at det hæmmer elektrificeringen af både varme og industri, som er helt afgørende at accelerere. Samtidig skal vi sikre midler til udbygning af elnettet, så grøn strøm reelt kan udnyttes effektivt. 

Det er positivt, at regeringen fjerner en høj afgift på grøn strøm. Men hvis elektrificeringen for alvor skal accelerere, må vi have et bredere opgør med afgifter og subsidier, så de grønne valg altid er de mest attraktive." – Britt Dam, Klima- og energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

By |2025-08-21T12:52:43+01:0021. august 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Lavere elafgift viser en grøn retning – nu skal vi sikre tempo i elektrificeringen
Læs mere

Et gasfyr mindre i Danmark er et gasfyr mindre i EU

Vi skal have udfaset den fossile energi og dermed også få gassen ud af den danske varmeforsyning. Ligesom EU, hvor EU-kommissær Dan Jørgensen for nyligt fremlagde Kommissionens lovforslag med et forbud mod russisk naturgas allerede inden udgangen af 2027, bør Danmark også fortsætte det vigtige arbejde med at sikre uafhængighed fra russisk naturgas og samtidig fortsætte den grønne omstilling.

Desværre ser vi, at Danmark, modsat EU, ikke har taget nogle nye politiske beslutninger på udfasning af gas siden 2022, hvor energikrisen ramte. På bare tre år er Danmark gået fra at gå forrest i at udfase gas i rumopvarmningen til nu at stå med faldende fjernvarmekonverteringer og varmepumpesalg.

Det er den forkerte udvikling. Derfor er der behov for, at regeringen og klima-, energi- og forsyningsministeren følger op på den politiske ambition fra 2022 om udfasning af gasfyr i danske hjem inden 2035, og sætter en klar retning for gasudfasningen, så forbrugere, industri og produktion ved, hvad de ser ind i. Det vil være at gøre forbrugerne en bjørnetjeneste at fastholde dem i en varmekilde, der er på vej ud, og samtidig risikerer at bliver dyrere og dyrere.

Biogas er en værdifuld men knap ressource i naturgasudfasningen

En vigtig pointe for mange er, at der bliver produceret mere og mere biogas i Danmark. Det er en god nyhed, men biogas er en knap ressource, som vi skal udnytte klogt. I stedet for at lade den fosse ud i gasnettet til boliger, som har mulighed for at skifte til fjernvarme, varmepumper eller andre grønne løsninger, skal vi anvende biogassen der, hvor det er svært at elektrificere eller erstatte gasforbruget med fjernvarme.

Især i den danske industri og i spidslasten i fjernvarmeproduktion skal biogas erstatte naturgassen. Men dansk biogas kan også hjælpe resten af Europa med at komme den russiske gas til livs. I de danske husholdninger har vi gode muligheder for at erstatte gassen med langt mindre klimabelastende løsninger som fjernvarme og varmepumper. De samme muligheder ligger ikke lige for i resten af Europa. Derfor skal vi bruge mindre gas til individuel opvarmning i Danmark, og i stedet sende vores overskydende biogas sydpå. Europa har ét fælles forbundet gasnet, så når vi eksporterer mere dansk biogas, fjerner vi samtidig den samme mængde russisk fossil naturgas. Intet EU-land er fri af russisk gas, før alle er.

Udfasningen af gas kræver en klar retning – nu

Lad os få sat to streger under den nuværende deadline for udfasning af gasfyr i vores boliger inden 2035. En konkret plan for udfasning af gasfyr i de danske hjem skal give klarhed og bidrage til at motivere gasforbrugere til at vælge fjernvarme og varmepumper, når gasfyret skal udskiftes. Skal dette lykkedes, så skal udfasningen af gasfyr understøttes i hele landet, herunder i ejendomme, hvor adgangen til at finansiere omlægning væk fra gasfyr, kan være vanskelig. Udskiftningen af gasfyr understøtter udfasningen af fossil energi, og sikrer materialiseringen af det grønne gaskryds i Klimafremskrivningerne – der hvor produktionen af biogas matcher efterspørgslen, og Danmark begynder at eksportere biogas til Europa.

Hvor den politiske aftale lagde op til, at dette gaskryds skulle indfinde sig i 2030, viser den seneste fremskrivning, at det tidligst bliver i 2032. Det går altså endnu langsommere end ventet med at få biogassen til at matche gasforbruget. Det er uholdbart, hvorfor vi kommer med denne klare opfordring: Lad os få en afklaring og få bekræftet den politiske aftale for udfasning af gasfyr i boliger, så vi kan sikre, at Danmark får en fremtidssikret varmeforsyning.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen d. 19 august og er skrevet af:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Stine Johansen, direktør i KL, Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv, Christian Ibsen, direktør i CONCITO, Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, Mette Rose Skaksen, vicedirektør i Green Power Denmark, Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ og Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme

By |2025-09-04T10:57:17+01:0019. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Et gasfyr mindre i Danmark er et gasfyr mindre i EU
Læs mere

Milliarder til træbio­masse spænder ben for Danmarks grønne omstil­ling

Biomasse – herunder træ – modtager frem til 2028 2,7 mia. kr. i direkte statsstøtte. Hertil kommer, at oprindelsesgarantier trækker efterspørgsel efter grøn strøm ud af markedet. Det gør biomasse til en kunstigt billig energikilde og dermed økonomisk attraktiv sammenlignet med reelt vedvarende energikilder som vind, sol og geotermi.

Det skaber en konkurrenceforvridning og gør det endnu sværere at få vores samfund over på el. Samtidig fastholder det Danmarks høje CO2-udledninger fra afbrænding af træ, der ifølge Klimarådet i 2030 når op på en akkumuleret effekt på 150 mio. ton CO2.

Det er meningsløst. Vi har nemlig bedre muligheder. Men det er svært at komme fremad, når andre energikilder får en forlomme i køen. Derfor skal der ske en forandring. Det er både tiden og teknologien til.

Energistyrelsen anbefalede i en analyse fra 2022 et såkaldt soft stop for træafbrænding i vores energisystem. Det indebærer et stop for nye træfyrede anlæg og et stop for hovedrenoveringer af træfyrede anlæg. Det giver god mening. Men vi mener også, at ambitionen skal hæves markant, hvis det skal have en reel klimaeffekt i vores levetid.

I dag brændes der så meget træ af i Danmark, at hvis trævæksten skulle ske på dansk grund, da ville den ifølge Artelia optage 75 pct. af Danmarks samlede arealer. Til sammenligning er Danmark i dag dækket med 15 pct. skov, og i Den Grønne Trepart tilstræber man at komme op på 21 pct. af Danmarks arealer dækket af skov. De skal ikke brændes af. Vi ønsker ikke, at skovene drives på det nuværende grundlag, hvor mere end 2/3 ikke indeholder dødt ved og er helt uinteressante skovmarker uden positiv påvirkning af naturen.

Om få måneder afgøres CCS-udbuddet, der skal sikre fangst og lagring af CO2 fra 2029. Hvis konklusionen bliver, at CCS skal ske på træfyrede anlæg i Danmark, vil der skulle bruges betydelige mængder ekstra energi, hvilket vil kræve endnu mere areal. CCS på træbiomasse fastlåser afbrændingen på et højt niveau i årtier. Det modvirker således elektrificering af varme i de pågældende fjernvarmeområder frem mod 2050.

Det er en selv på kort sigt uholdbar og uacceptabel udvikling. Derfor foreslår vi, at:

  • Energistyrelsens anbefalede soft stop suppleres med et stop for CCS på flere biomasseværker.
  • Statsstøtten til træbaseret biomasse sløjfes.
  • Klimabelastningen afspejles i en CO2-afgift. Afbrænding af træ pålægges derfor en CO2-afgift på et startniveau på 750 kr./ton, hvilket er samme niveau som den grønne skattereform pålægger ikke kvoteomfattede virksomheder.
  • Der etableres en politisk målsætning om at reducere afbrændingen af træ med 75 pct. af niveauet i 1990.
  • Der etableres et importstop for træ til energiformål, således træforbruget bringes til et bæredygtigt niveau, der modsvarer det, Danmark selv kan levere.
  • Der etableres en politisk målsætning om, at den skov, der plantes i dag, i højere grad skal understøtte reel biodiversitet. Det træ, der plantes i dag, er først produktionsklar om 20-100 år afhængigt af sort og anvendelse. Med en udfasning af træafbrænding giver det ingen mening at etablere produktionsskov til afbrænding. Skovbranchen bør understøttes på bæredygtig vis.

Vi ser muligheden for at skabe en verden med mindre klimabelastning, større naturrigdom og et positivt samspil med skovindustrien.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen den 18. august og er skrevet af:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør EWII , Maria Reumert Gjerding, præsident Danmarks Naturfredningsforening, Jakob Kronik, generalsekretær Verdens Skove, Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder Klimabevægelsen, Asbjørn Haugstrup, chief external relations officer Innargi.

By |2025-09-04T10:57:39+01:0018. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Milliarder til træbio­masse spænder ben for Danmarks grønne omstil­ling
Læs mere

Drop principper om slappe miljøkrav

Døde fjorde, rekord meget fedtemøg og arter der uddør. Der findes mange eksempler på, at naturen og vandmiljøet i Danmark har det dårligt.

Det skyldes ikke mindst, at skiftende regeringer i Danmark siden 2015 har styret efter fem principper om at gøre så lidt så muligt – så sent som muligt – når det handler om at leve op til EU’s regler for miljø- og naturbeskyttelse. Disse kaldes også mindre mundret for ”de fem principper for minimumsimplementering”, og blev indført af tidligere erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2015. (Se nederst i pressemeddelelsen).

Principperne fører reelt til manglende handling på miljø- og naturområdet. Tiden er løbet fra den bagstræberiske tilgang, mener en række grønne aktører, der nu opfordrer regeringen til at droppe de fem principper.

Sådan lyder det i et fælles opråb fra Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, WWF, Verdens Skove, Greenpeace og Tænketanken Hav.

Opråbet kommer i anledning af, at EU’s miljø- og klimaministre mødes i Aalborg Torsdag d. 10 juli, fordi Danmark overtager formandskabet for EU.

Citater:

Rådet for Grøn Omstilling

“Princippet om minimumsimplentering giver ingen mening, men afhænger selvfølgelig af indholdet i EU-reguleringen. Er det et direktiv, der giver mening for mere klimahandling, skal vi selvfølgelig ikke kun implementere det absolut nødvendige”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk chef, Rådet for Grøn omstilling.

Danmarks Naturfredningsforening,

”Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Men på den anden side har man en række principper om at gøre så lidt som muligt, så sent som muligt, når det handler om at leve op til de fælles EU-regler for miljø- og naturbeskyttelse. Det hænger ikke sammen, og derfor opfordrer vi nu regeringen til at droppe principperne, der i praksis spænder ben for, at Danmark kan gå foran på det grønne område”, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Dyrenes Beskyttelse

Siden 1994 har det været ulovligt i EU at lave rutinemæssig halekupering af grise, men alligevel sker det i stor stil i Danmark, hvor mindst 95 procent får klippet halen.

“Det er et smertefuldt indgreb for grisene, der mister deres bedste mulighed for at vise, hvordan de har det – nemlig at logre med halen. Det er kun nødvendigt, fordi grisene er presset ind i en industriel masseproduktion, der stresser dem. Stressede grise bider hinanden i halen, og i stedet for at løse problemerne ved at give dyrene ordentligt plads og rodemateriale, som det er sket i flere andre EU-lande, så fortsætter vi i Danmark med at klippe kropsdele af dyrene. Med vores massive eksport af levende, men halekuperede grise til opfedning er Danmark på den måde med til at underløbe den indsats for bedre dyrevelfærd, som der faktisk sker i flere af vores nabolande”, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Danmarks Sportsfiskerforbund

“Vores natur og vandmiljø er på katastrofekurs. Det skyldes jo netop den danske tilgang, hvor hensyn til erhverv, landbrug og industri som regel går foran hensyn til naturen. Og sådan har det desværre været i årevis. Med den tilgang kvæler vi ikke bare vores planter, dyr og fisk, vi kvæler danskernes lyst til at benytte og beskytte naturen. Vi skylder befolkningen at ændre kurs nu”, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Dansk Ornitologisk Forening

”En positiv udvikling for arter og naturtyper i de vigtige Natura 2000-områder sker enten ikke eller kun i meget langsomt tempo. Det skyldes både utilstrækkelig overvågning med mulighed for at reagere på faresignaler og manglende indsats i vedtagne handleplaner. Det betyder fx, at typiske engfugle som stor kobbersneppe, brushane og engryle er ved at forsvinde som danske ynglefugle. Også millioner af trækfugle er pressede på de vigtige rastepladser af forstyrrelser. Der skal kort sagt mere luft under vingerne, når staten skal implementere EU’s intentioner om en bedre beskyttelse og en positiv udvikling”, siger Egon Østergaard, Formand for DOF BirdLife Danmark.

WWF

”Der er brug for en ekstraordinær indsats fra os alle for at vende natur- og klimakrisen, og vi ved, at vi er nødt til aktivt at investere i vores natur for at sikre vores forsyningssikkerhed, vores økonomi og vores helbred. Derfor opfordrer vi til, at Danmark i højere grad sætter naturen først. De seneste år er det blevet tydeligt for enhver, at vi har prioriteret naturen i havet skræmmende lavt. Naturen i havet har ikke måttet koste noget, og vi er i dag meget langt fra mål, når det gælder vandrammerammedirektivet, havstrategidirektivet og beskyttelse af vores Natura 2000-områder. Det er blevet så slemt, at det mange steder ikke engang er muligt længere at fange en torsk,” siger Jacob Fjalland, tværfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.

Verdens Skove:

”Det er dybt forstemmende at opleve, hvordan den danske regering kan stå på de bonede gulve og dyrke en falsk fortælling om Danmark som grønt foregangsland, når man samtidig har vedtaget at indføre EUs grønne lovgivning så uambitiøst som muligt”, siger Pil Christensen, politisk rådgiver Verdens Skove.

Greenpeace

”Hver gang der kommer lovgivning fra EU, som skal passe på vores natur og miljø, sætter danske embedsmænd sig straks til at regne på, hvor lidt vi kan slippe af sted med. Det har simpelthen været den nedskrevne politik i ti år, at Danmark skal nøjes med det mindst mulige. Konsekvensen er, at vi svigter de mest basale ting: ren luft, beskyttet natur og et sundt vandmiljø. Det er grotesk, og det er på høje tide at skrotte det princip,” siger Christian Fromberg, kampagneleder i Greenpeace for landbrug, skov og natur.

Tænketanken Hav

”Dansk miljøpolitik har i de seneste ti år været præget af en fodslæbende tilgang, hvor skiftende regeringer har haft som princip at vælge den mindst mulige indsats så sent som muligt. Danmark er ikke et grønt foregangsland – tværtimod står vi i dag med et alvorligt efterslæb – ikke mindst i forhold til vores kriseramte havmiljø. Der er derfor et presserende behov for at gøre op med denne minimumtankegang og tage ansvar for en mere ambitiøs miljøindsats”, siger Ditte Mandøe Andreasen, Programchef i Tænketanken Hav.

Natur og vandmiljø i dårlig tilstand

Principperne er tidligere blevet kritiseret for at være skyld i, at Danmark i mange år ikke er lykkes med leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Danmark skulle egentlig have opnået god økologisk tilstand i vores vandmiljø allerede i 2015, som var aftalen med den første vandmiljøplan. Alligevel har man udskudt indsatsen gang på gang – senest til 2033. Ifølge den seneste opgørelse er ingen af de danske kystvande i god økologisk tilstand.

På samme måde har det haltet med at leve op til EU’s habitatsdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmark skraber bunden i EU, når det gælder udpegning af beskyttet natur på land, såkaldt Natura 2000. Godt 9 procent landareal har vi udpeget i Danmark.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark (og i parentes hvad de reelt betyder)

  1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. (Danmark bør holde sig til det absolut laveste tilladte niveau for miljøbeskyttelse)
  2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande. (Vi bør ikke stille strengere miljøkrav end vores naboer.)
  3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes. (Vi bør trække tiden og undgå indsatser, hvor vi kan)
  4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering. (Virksomheder skal helst selv få lov at vælge, om de vil gøre noget for miljøet.)
  5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer. (Miljøindsatsen bør udskydes så længe som muligt.)
By |2025-08-20T09:29:41+01:0010. juli 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Drop principper om slappe miljøkrav
Læs mere

Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten

Når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025, falder det sammen med opstarten af forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik efter 2027. I den forbindelse opfordres regeringen til at bruge formandskabet aktivt til at fremme en grøn omstilling af landbruget på europæisk plan.

Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening har i fællesskab afleveret et sæt anbefalinger til, hvordan fremtidens landbrugsstøtte bør indrettes.

Anbefalingerne tager afsæt i en vision om en landbrugspolitik, der understøtter et bæredygtigt og helhedsorienteret agroøkologisk fødevaresystem – med respekt for de planetære grænser og med fokus på ansvarlig produktion og forbrug fra jord til bord.

Et centralt element i anbefalingerne er en gradvis udfasning af den direkte indkomststøtte, som i dag udgør hovedparten af EU’s landbrugsbudget. I stedet foreslås det, at støtten målrettes samfundsgoder som klimatiltag, rent drikkevand, et sundt vandmiljø, mere natur og biodiversitet samt forbedret dyrevelfærd. Konkret foreslås det, at den direkte indkomststøtte senest i 2034 maksimalt må udgøre 50 % af det samlede støttebudget.

Det glæder forperson i Økologisk Landsforening Michael Kjerkegaard, at der er enighed om at ændre landbrugsstøtten, så den i stedet for at være en flad indkomststøtte skal bruges til at finansiere fælles goder med tilknytning til landbrugsdrift og forvaltning af det åbne land:

”Landbrugsstøtten spiller en vigtig rolle for, hvordan vores landbrug ser ud. Hvis landbruget skal besvare de store udfordringer, vi som samfund står overfor, hvor landbruget spiller en rolle, og vi skal udnytte alt det, økologien kan bidrage med, så skal støtten indrettes på en ny måde,” siger Michael Kjerkegaard.

Også i Danmarks Naturfredningsforening ser man et stort potentiale i at bruge EU-formandskabet til at ændre kursen for europæisk landbrugspolitik:

“Med Aftale om et Grønt Danmark har vi taget stilling til, hvilke arealer der skal tages ud af drift til gavn for natur, miljø og klima. Men hvis vi samtidig ændrer landbrugsstøtten, så kan vi i langt højere grad understøtte en reel transition, der fremtidssikrer den danske landbrugsproduktion,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Organisationerne er enige om, at dyrevelfærd skal skrives ind som et selvstændigt mål for EU’s landbrugsstøtte. Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, siger:

”Danmark er et af de lande i verden med allerflest dyr i produktion. Det giver os en særlig rolle og et særligt ansvar. Over det seneste år har vi set eksempler på en decideret velfærdskrise i den industrielle produktion af dyr, og det er Danmarks opgave som formandsland at sætte en ambitiøs og langt mere bæredygtig retning for EU’s landbrugsstøtte, der særskilt belønner landmanden for høj dyrevelfærd, klima og natur.”

Et bæredygtigt fødevaresystem inden for planetens grænser vil forudsætte en højere prioritering af mad til mennesker frem for foder til dyr. Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening siger:

“EU’s landbrugspolitik bør fremme sunde og bæredygtige fødevaresystemer, og derfor bør støtten udformes på en måde, der gør plantebaseret produktion til en god forretning.”

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, siger:

”EU’s landbrugsstøtte bør omlægges, så der er flere økonomiske gulerødder til landbrugere, der går væk fra konventionel animalsk produktion og over til mere plantebaserede fødevarer, økologi og regenerative dyrkningsmetoder. Fremtidens landbrugere skal fremstille sunde fødevarer indenfor de planetære grænser, og EU’s støtteordninger bør favorisere dem, der gør noget effektivt til gavn for klima, miljø og biodiversitet.”

Derudover rummer anbefalingerne blandt andet forslag om:

  • At alternative fødevareværdikæder, herunder plantebaserede produkter, understøttes med samme styrke og forudsigelighed, som den animalske produktion hidtil har modtaget
  • At koblet støtte til husdyrhold og markedsføring af kød- og mejeriprodukter kun bør opretholdes, hvis der samtidig stilles krav om god dyrevelfærd
  • At der fortsat gives mulighed for at målrette støtte til permanente ekstensiveringsordninger, som fremmer natur og biodiversitet.

Landbrugsstøtten er en af de stærkeste politiske drivkræfter bag, hvordan det europæiske fødevaresystem ser ud. Det er nu, vi har muligheden for at gentænke den – og vi forventer, at Danmark bruger sit EU-formandskab til at vise grønt lederskab.

Læs “Indspillet til juridisk ramme og principper for CAP 2028” her.

By |2025-06-26T09:00:56+01:0026. juni 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top