Om Ronja Scherfig

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Ronja Scherfig has created 72 blog entries.

Milliarder til træbio­masse spænder ben for Danmarks grønne omstil­ling

Biomasse – herunder træ – modtager frem til 2028 2,7 mia. kr. i direkte statsstøtte. Hertil kommer, at oprindelsesgarantier trækker efterspørgsel efter grøn strøm ud af markedet. Det gør biomasse til en kunstigt billig energikilde og dermed økonomisk attraktiv sammenlignet med reelt vedvarende energikilder som vind, sol og geotermi.

Det skaber en konkurrenceforvridning og gør det endnu sværere at få vores samfund over på el. Samtidig fastholder det Danmarks høje CO2-udledninger fra afbrænding af træ, der ifølge Klimarådet i 2030 når op på en akkumuleret effekt på 150 mio. ton CO2.

Det er meningsløst. Vi har nemlig bedre muligheder. Men det er svært at komme fremad, når andre energikilder får en forlomme i køen. Derfor skal der ske en forandring. Det er både tiden og teknologien til.

Energistyrelsen anbefalede i en analyse fra 2022 et såkaldt soft stop for træafbrænding i vores energisystem. Det indebærer et stop for nye træfyrede anlæg og et stop for hovedrenoveringer af træfyrede anlæg. Det giver god mening. Men vi mener også, at ambitionen skal hæves markant, hvis det skal have en reel klimaeffekt i vores levetid.

I dag brændes der så meget træ af i Danmark, at hvis trævæksten skulle ske på dansk grund, da ville den ifølge Artelia optage 75 pct. af Danmarks samlede arealer. Til sammenligning er Danmark i dag dækket med 15 pct. skov, og i Den Grønne Trepart tilstræber man at komme op på 21 pct. af Danmarks arealer dækket af skov. De skal ikke brændes af. Vi ønsker ikke, at skovene drives på det nuværende grundlag, hvor mere end 2/3 ikke indeholder dødt ved og er helt uinteressante skovmarker uden positiv påvirkning af naturen.

Om få måneder afgøres CCS-udbuddet, der skal sikre fangst og lagring af CO2 fra 2029. Hvis konklusionen bliver, at CCS skal ske på træfyrede anlæg i Danmark, vil der skulle bruges betydelige mængder ekstra energi, hvilket vil kræve endnu mere areal. CCS på træbiomasse fastlåser afbrændingen på et højt niveau i årtier. Det modvirker således elektrificering af varme i de pågældende fjernvarmeområder frem mod 2050.

Det er en selv på kort sigt uholdbar og uacceptabel udvikling. Derfor foreslår vi, at:

  • Energistyrelsens anbefalede soft stop suppleres med et stop for CCS på flere biomasseværker.
  • Statsstøtten til træbaseret biomasse sløjfes.
  • Klimabelastningen afspejles i en CO2-afgift. Afbrænding af træ pålægges derfor en CO2-afgift på et startniveau på 750 kr./ton, hvilket er samme niveau som den grønne skattereform pålægger ikke kvoteomfattede virksomheder.
  • Der etableres en politisk målsætning om at reducere afbrændingen af træ med 75 pct. af niveauet i 1990.
  • Der etableres et importstop for træ til energiformål, således træforbruget bringes til et bæredygtigt niveau, der modsvarer det, Danmark selv kan levere.
  • Der etableres en politisk målsætning om, at den skov, der plantes i dag, i højere grad skal understøtte reel biodiversitet. Det træ, der plantes i dag, er først produktionsklar om 20-100 år afhængigt af sort og anvendelse. Med en udfasning af træafbrænding giver det ingen mening at etablere produktionsskov til afbrænding. Skovbranchen bør understøttes på bæredygtig vis.

Vi ser muligheden for at skabe en verden med mindre klimabelastning, større naturrigdom og et positivt samspil med skovindustrien.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen den 18. august og er skrevet af:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør EWII , Maria Reumert Gjerding, præsident Danmarks Naturfredningsforening, Jakob Kronik, generalsekretær Verdens Skove, Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder Klimabevægelsen, Asbjørn Haugstrup, chief external relations officer Innargi.

By |2025-09-04T10:57:39+01:0018. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Milliarder til træbio­masse spænder ben for Danmarks grønne omstil­ling
Læs mere

Drop principper om slappe miljøkrav

Døde fjorde, rekord meget fedtemøg og arter der uddør. Der findes mange eksempler på, at naturen og vandmiljøet i Danmark har det dårligt.

Det skyldes ikke mindst, at skiftende regeringer i Danmark siden 2015 har styret efter fem principper om at gøre så lidt så muligt – så sent som muligt – når det handler om at leve op til EU’s regler for miljø- og naturbeskyttelse. Disse kaldes også mindre mundret for ”de fem principper for minimumsimplementering”, og blev indført af tidligere erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2015. (Se nederst i pressemeddelelsen).

Principperne fører reelt til manglende handling på miljø- og naturområdet. Tiden er løbet fra den bagstræberiske tilgang, mener en række grønne aktører, der nu opfordrer regeringen til at droppe de fem principper.

Sådan lyder det i et fælles opråb fra Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, WWF, Verdens Skove, Greenpeace og Tænketanken Hav.

Opråbet kommer i anledning af, at EU’s miljø- og klimaministre mødes i Aalborg Torsdag d. 10 juli, fordi Danmark overtager formandskabet for EU.

Citater:

Rådet for Grøn Omstilling

“Princippet om minimumsimplentering giver ingen mening, men afhænger selvfølgelig af indholdet i EU-reguleringen. Er det et direktiv, der giver mening for mere klimahandling, skal vi selvfølgelig ikke kun implementere det absolut nødvendige”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk chef, Rådet for Grøn omstilling.

Danmarks Naturfredningsforening,

”Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Men på den anden side har man en række principper om at gøre så lidt som muligt, så sent som muligt, når det handler om at leve op til de fælles EU-regler for miljø- og naturbeskyttelse. Det hænger ikke sammen, og derfor opfordrer vi nu regeringen til at droppe principperne, der i praksis spænder ben for, at Danmark kan gå foran på det grønne område”, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Dyrenes Beskyttelse

Siden 1994 har det været ulovligt i EU at lave rutinemæssig halekupering af grise, men alligevel sker det i stor stil i Danmark, hvor mindst 95 procent får klippet halen.

“Det er et smertefuldt indgreb for grisene, der mister deres bedste mulighed for at vise, hvordan de har det – nemlig at logre med halen. Det er kun nødvendigt, fordi grisene er presset ind i en industriel masseproduktion, der stresser dem. Stressede grise bider hinanden i halen, og i stedet for at løse problemerne ved at give dyrene ordentligt plads og rodemateriale, som det er sket i flere andre EU-lande, så fortsætter vi i Danmark med at klippe kropsdele af dyrene. Med vores massive eksport af levende, men halekuperede grise til opfedning er Danmark på den måde med til at underløbe den indsats for bedre dyrevelfærd, som der faktisk sker i flere af vores nabolande”, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Danmarks Sportsfiskerforbund

“Vores natur og vandmiljø er på katastrofekurs. Det skyldes jo netop den danske tilgang, hvor hensyn til erhverv, landbrug og industri som regel går foran hensyn til naturen. Og sådan har det desværre været i årevis. Med den tilgang kvæler vi ikke bare vores planter, dyr og fisk, vi kvæler danskernes lyst til at benytte og beskytte naturen. Vi skylder befolkningen at ændre kurs nu”, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Dansk Ornitologisk Forening

”En positiv udvikling for arter og naturtyper i de vigtige Natura 2000-områder sker enten ikke eller kun i meget langsomt tempo. Det skyldes både utilstrækkelig overvågning med mulighed for at reagere på faresignaler og manglende indsats i vedtagne handleplaner. Det betyder fx, at typiske engfugle som stor kobbersneppe, brushane og engryle er ved at forsvinde som danske ynglefugle. Også millioner af trækfugle er pressede på de vigtige rastepladser af forstyrrelser. Der skal kort sagt mere luft under vingerne, når staten skal implementere EU’s intentioner om en bedre beskyttelse og en positiv udvikling”, siger Egon Østergaard, Formand for DOF BirdLife Danmark.

WWF

”Der er brug for en ekstraordinær indsats fra os alle for at vende natur- og klimakrisen, og vi ved, at vi er nødt til aktivt at investere i vores natur for at sikre vores forsyningssikkerhed, vores økonomi og vores helbred. Derfor opfordrer vi til, at Danmark i højere grad sætter naturen først. De seneste år er det blevet tydeligt for enhver, at vi har prioriteret naturen i havet skræmmende lavt. Naturen i havet har ikke måttet koste noget, og vi er i dag meget langt fra mål, når det gælder vandrammerammedirektivet, havstrategidirektivet og beskyttelse af vores Natura 2000-områder. Det er blevet så slemt, at det mange steder ikke engang er muligt længere at fange en torsk,” siger Jacob Fjalland, tværfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.

Verdens Skove:

”Det er dybt forstemmende at opleve, hvordan den danske regering kan stå på de bonede gulve og dyrke en falsk fortælling om Danmark som grønt foregangsland, når man samtidig har vedtaget at indføre EUs grønne lovgivning så uambitiøst som muligt”, siger Pil Christensen, politisk rådgiver Verdens Skove.

Greenpeace

”Hver gang der kommer lovgivning fra EU, som skal passe på vores natur og miljø, sætter danske embedsmænd sig straks til at regne på, hvor lidt vi kan slippe af sted med. Det har simpelthen været den nedskrevne politik i ti år, at Danmark skal nøjes med det mindst mulige. Konsekvensen er, at vi svigter de mest basale ting: ren luft, beskyttet natur og et sundt vandmiljø. Det er grotesk, og det er på høje tide at skrotte det princip,” siger Christian Fromberg, kampagneleder i Greenpeace for landbrug, skov og natur.

Tænketanken Hav

”Dansk miljøpolitik har i de seneste ti år været præget af en fodslæbende tilgang, hvor skiftende regeringer har haft som princip at vælge den mindst mulige indsats så sent som muligt. Danmark er ikke et grønt foregangsland – tværtimod står vi i dag med et alvorligt efterslæb – ikke mindst i forhold til vores kriseramte havmiljø. Der er derfor et presserende behov for at gøre op med denne minimumtankegang og tage ansvar for en mere ambitiøs miljøindsats”, siger Ditte Mandøe Andreasen, Programchef i Tænketanken Hav.

Natur og vandmiljø i dårlig tilstand

Principperne er tidligere blevet kritiseret for at være skyld i, at Danmark i mange år ikke er lykkes med leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Danmark skulle egentlig have opnået god økologisk tilstand i vores vandmiljø allerede i 2015, som var aftalen med den første vandmiljøplan. Alligevel har man udskudt indsatsen gang på gang – senest til 2033. Ifølge den seneste opgørelse er ingen af de danske kystvande i god økologisk tilstand.

På samme måde har det haltet med at leve op til EU’s habitatsdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmark skraber bunden i EU, når det gælder udpegning af beskyttet natur på land, såkaldt Natura 2000. Godt 9 procent landareal har vi udpeget i Danmark.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark (og i parentes hvad de reelt betyder)

  1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. (Danmark bør holde sig til det absolut laveste tilladte niveau for miljøbeskyttelse)
  2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande. (Vi bør ikke stille strengere miljøkrav end vores naboer.)
  3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes. (Vi bør trække tiden og undgå indsatser, hvor vi kan)
  4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering. (Virksomheder skal helst selv få lov at vælge, om de vil gøre noget for miljøet.)
  5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer. (Miljøindsatsen bør udskydes så længe som muligt.)
By |2025-08-20T09:29:41+01:0010. juli 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Drop principper om slappe miljøkrav
Læs mere

Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten

Når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025, falder det sammen med opstarten af forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik efter 2027. I den forbindelse opfordres regeringen til at bruge formandskabet aktivt til at fremme en grøn omstilling af landbruget på europæisk plan.

Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening har i fællesskab afleveret et sæt anbefalinger til, hvordan fremtidens landbrugsstøtte bør indrettes.

Anbefalingerne tager afsæt i en vision om en landbrugspolitik, der understøtter et bæredygtigt og helhedsorienteret agroøkologisk fødevaresystem – med respekt for de planetære grænser og med fokus på ansvarlig produktion og forbrug fra jord til bord.

Et centralt element i anbefalingerne er en gradvis udfasning af den direkte indkomststøtte, som i dag udgør hovedparten af EU’s landbrugsbudget. I stedet foreslås det, at støtten målrettes samfundsgoder som klimatiltag, rent drikkevand, et sundt vandmiljø, mere natur og biodiversitet samt forbedret dyrevelfærd. Konkret foreslås det, at den direkte indkomststøtte senest i 2034 maksimalt må udgøre 50 % af det samlede støttebudget.

Det glæder forperson i Økologisk Landsforening Michael Kjerkegaard, at der er enighed om at ændre landbrugsstøtten, så den i stedet for at være en flad indkomststøtte skal bruges til at finansiere fælles goder med tilknytning til landbrugsdrift og forvaltning af det åbne land:

”Landbrugsstøtten spiller en vigtig rolle for, hvordan vores landbrug ser ud. Hvis landbruget skal besvare de store udfordringer, vi som samfund står overfor, hvor landbruget spiller en rolle, og vi skal udnytte alt det, økologien kan bidrage med, så skal støtten indrettes på en ny måde,” siger Michael Kjerkegaard.

Også i Danmarks Naturfredningsforening ser man et stort potentiale i at bruge EU-formandskabet til at ændre kursen for europæisk landbrugspolitik:

“Med Aftale om et Grønt Danmark har vi taget stilling til, hvilke arealer der skal tages ud af drift til gavn for natur, miljø og klima. Men hvis vi samtidig ændrer landbrugsstøtten, så kan vi i langt højere grad understøtte en reel transition, der fremtidssikrer den danske landbrugsproduktion,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Organisationerne er enige om, at dyrevelfærd skal skrives ind som et selvstændigt mål for EU’s landbrugsstøtte. Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, siger:

”Danmark er et af de lande i verden med allerflest dyr i produktion. Det giver os en særlig rolle og et særligt ansvar. Over det seneste år har vi set eksempler på en decideret velfærdskrise i den industrielle produktion af dyr, og det er Danmarks opgave som formandsland at sætte en ambitiøs og langt mere bæredygtig retning for EU’s landbrugsstøtte, der særskilt belønner landmanden for høj dyrevelfærd, klima og natur.”

Et bæredygtigt fødevaresystem inden for planetens grænser vil forudsætte en højere prioritering af mad til mennesker frem for foder til dyr. Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening siger:

“EU’s landbrugspolitik bør fremme sunde og bæredygtige fødevaresystemer, og derfor bør støtten udformes på en måde, der gør plantebaseret produktion til en god forretning.”

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, siger:

”EU’s landbrugsstøtte bør omlægges, så der er flere økonomiske gulerødder til landbrugere, der går væk fra konventionel animalsk produktion og over til mere plantebaserede fødevarer, økologi og regenerative dyrkningsmetoder. Fremtidens landbrugere skal fremstille sunde fødevarer indenfor de planetære grænser, og EU’s støtteordninger bør favorisere dem, der gør noget effektivt til gavn for klima, miljø og biodiversitet.”

Derudover rummer anbefalingerne blandt andet forslag om:

  • At alternative fødevareværdikæder, herunder plantebaserede produkter, understøttes med samme styrke og forudsigelighed, som den animalske produktion hidtil har modtaget
  • At koblet støtte til husdyrhold og markedsføring af kød- og mejeriprodukter kun bør opretholdes, hvis der samtidig stilles krav om god dyrevelfærd
  • At der fortsat gives mulighed for at målrette støtte til permanente ekstensiveringsordninger, som fremmer natur og biodiversitet.

Landbrugsstøtten er en af de stærkeste politiske drivkræfter bag, hvordan det europæiske fødevaresystem ser ud. Det er nu, vi har muligheden for at gentænke den – og vi forventer, at Danmark bruger sit EU-formandskab til at vise grønt lederskab.

Læs “Indspillet til juridisk ramme og principper for CAP 2028” her.

By |2025-06-26T09:00:56+01:0026. juni 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten
Læs mere

Kom med til debat på Klima- & Energiscenen på Folkemødet

Der er ikke længe til at Allinge på Bornholm fyldes med debatlystne, nysgerrige og engagerede folk til Folkemødet 2025. Rådet for Grøn Omstilling ser frem til igen at være med på Klima- og Energiscenen, hvor vi sammen med engagerede partnere inviterer til vigtige debatter om den grønne omstilling. Bag Klima- og Energiscenen står 15 partnere på tværs af brancher og interesser, som er gået sammen om at sætte fokus på energi, klima og den grønne omstilling på Folkemødet.

I løbet af Folkemødet vil der på Klima- og Energiscenen blive afholdt over 60 debatter og aktiviteter. Publikum kan glæde sig til at blive klogere på blandt andet energisikkerhed, Danmark som grønt foregangsland, udbygning af vindmøller og solceller, brintrør og bæredygtige fødevarer.

Foruden de faglige debatter og aktiviteter kan Folkemødets deltagere også opleve daglig underholdning på Klima- og Energiscenen som for eksempel DJ-battle, bingo, freestyle rap, vandsmagning og morgenløb. Og du kan også bekende dine klimasyndere.

Om Klima- og Energiscenen

Klima- og Energiscenen er debatscenepartner på Folkemødet og er placeret centralt på Cirkuspladsen, hvor de vigtigste debatter om energi, klima og grøn omstilling bliver gennemført. Klima- & Energiscenen består af en stor scene og en lille scene.

Find os på Cirkuspladsen ved nr. C28 og C29

Se alle debatter på Klima- og Energiscenen (C28)

Se alle debatter på Klima- og Energiscenen, lille scene (C29)

Se alle de debatter, som Rådet for Grøn Omstilling organiserer og deltager i her.

Bag Klima- & Energiscenen står:

By |2025-06-12T08:57:35+01:006. juni 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Kom med til debat på Klima- & Energiscenen på Folkemødet
Læs mere

Havvindaftalen er en milepæl. Her er, hvad vi skal gøre for at høste gevinsterne

Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om havvind, der skal sikre tre gigawatt ny kapacitet fra 2033. Dermed undgår Danmark at blive nettoimportør af strøm, sådan som Klimafremskrivningen fra april 2025 ellers pegede på.

Det er en vigtig milepæl for både grøn omstilling og forsyningssikkerhed.

Med aftalen følger op til 55,2 milliarder kroner i statsstøtte – støtte, som dog kan blive markant lavere, hvis regeringen får sat skub på den elektrificering af samfundet, der har stået stille i to årtier.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at tiden er inde til at accelerere den grønne omstilling og gøre Danmark fri for fossile brændsler – og her er øget elektrificering af alle sektorer afgørende.

Derfor er det positivt, at Finansministeriet med aftalen får et konkret økonomisk incitament til at fremme elektrificeringen. Jo større efterspørgsel der er efter grøn strøm, desto bedre er business casen for de VE-udviklere, der skal opføre de nye havvindmølleparker.

Hvis elektrificeringen virkelig tager fart, kan aftalen på sigt blive en gevinst for statskassen.

Aftalen sikrer grøn strøm

Statsstøtten gives som såkaldte CFD’er (contracts for difference). Staten kompenserer udviklere, hvis markedsprisen på strøm falder under en fastsat tærskel – og modtager omvendt betaling fra udviklerne, hvis priserne overstiger niveauet. Efterspørgslen på strøm påvirker altså direkte støttens størrelse.

Vi havde dog gerne set, at det nye havvindudbud var drevet af et øget elforbrug frem for statsstøtte.

Men det er fortsat et afgørende skridt, at der nu er landet en aftale, der sikrer grøn strøm og direkte driver elektrificeringen af samfundet frem.

Aftalen er samtidig med til at frigøre EU fra russisk gas og afhængigheden af olieimport – og vi undgår at lægge os ud med Norge, når vi importerer store mængder af deres billige strøm.

Den utilfredshed har betydet, at de helt konkret ikke vil forny to kabler fra Norge til Danmark, hvilket ville have fordyret den grønne omstilling betydeligt.

Danmark kun på 23. pladsen

Modellen er dog ikke uden omkostninger. CFD’erne risikerer at presse business casen for VE-projekter på land, der opererer på markedsvilkår.

Det er problematisk i en tid, hvor vi har akut behov for at udbygge vedvarende energi bredt – og gerne så omkostningseffektivt som muligt.

Statsstøtten kan ende med at blive dyrere for staten end en rettidig elektrificering, der ville have drevet udbygningen naturligt – og uden at skabe skævvridning i markedet.

Derfor er det afgørende, at aftalen følges op af konkret handling. Vi skal fastholde målet om en firedobling af vedvarende energi på land og sikre stabile rammer og incitamenter – ikke mindst til de kommuner, der lægger jord til.

Et kommunalt udviklingsbidrag, som vi tidligere har foreslået sammen med Business Region MidtVest og over 20 borgmestre og regionsrådsformænd, bør indgå i løsningen.

Danmark ligger i dag kun på en 23. plads i Europa, når det gælder elektrificering. Det er for lavt. Potentialet er til gengæld enormt – især inden for varme og industri.

Derfor bør regeringen hurtigst muligt lancere en opdateret elektrificeringsstrategi, der understøtter havvindaftalen og sikrer sammenhæng i indsatsen.

Fjern modstridende incitamenter

Vi må samtidig stoppe med at hæmme elektrificeringen gennem støtte til fossil energi og biomasse.

Det gælder blandt andet afgiftsfritagelser og støtte til afbrænding på kraftvarmeværker – incitamenter, der direkte modarbejder den dagsorden, som regeringen har sat for dagen med det statsstøttede havvindudbud. De bør derfor afvikles hurtigst muligt.

Vi skal også stå fast på den politiske aftale om udfasning af gasfyr i 2035.

Venstres udmelding om at anvende biogas i husholdninger skaber usikkerhed og risikerer at fastholde Europa i afhængighed af russisk gas.

Biogassen bør forbeholdes de sektorer, hvor der ikke findes effektive, elektriske alternativer.

Det nye udbud af havvind er en milepæl på vejen mod et elektrificeret grønt Danmark – og for Europas energiuafhængighed. Men aftalen forpligter til politisk mod og handling. Ellers bliver potentialet ikke realiseret.

Dette debatindlæg er skrevet af Britt Dam og er bragt i Altinget den 5. juni 2025.

By |2025-09-24T09:52:38+01:005. juni 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Havvindaftalen er en milepæl. Her er, hvad vi skal gøre for at høste gevinsterne
Læs mere

Dropper vi målet om at udfase gasfyr, svigter vi både sammenhængskraften, klimaet og Europas energi-uafhængighed

I 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at udfase gas inden 2035, som et vigtigt led i at gøre os uafhængig af gasimport. Men nu viser regeringens nyeste Klimafremskrivning, KF25, at der vil være 117.000 gasfyr tilbage i danske hjem i 2035 – det er langt fra målet om udfasning. Det er konsekvensen af, at der på trods af aftalen i 2022 endnu ikke er lavet en konkret plan for udfasning af gasfyr – og derfor har vi brug for politisk handling nu, hvis vi ikke skal svigte vores klimamæssige og sikkerhedsmæssige forpligtelser.

Fastholdelse af gasfyr er ikke en løsning – det er en regning til de få

Venstres nylige udspil om at droppe den politiske aftale om at udfase gasfyr i 2035, vil ikke hjælpe de husstande, det hævder at beskytte. Tværtimod risikerer det at efterlade dem med dyrere varmeregninger, større usikkerhed – og med regningen for at holde liv i et aldrende gasnet, som resten af Danmark ellers er ved at forlade.

Samtidig udgør det et brud på Klimaaftalen. Når Venstre vælger at træde tilbage fra en centralt vedtaget milepæl, skaber det usikkerhed om, hvorvidt Danmark står fast på sine klimamål – både over for borgere, virksomheder og internationale samarbejdspartnere.

Hvis gasnettet fremover skal betjenes af færre og færre husstande, vil udgifterne til drift og vedligeholdelse falde tilbage på dem, der bliver tilbage. Det er især husstande i landdistrikter, som risikerer at stå alene med den økonomiske byrde. Det er ikke en løsning – det er en overførsel af ansvar og risiko til dem, der i forvejen har færrest alternativer.

"Hvis vi virkelig vil hjælpe husstande i yderområderne, skal vi give dem reel støtte til at skifte til varmepumper eller fjernvarme – ikke fastholde dem i en usikker og dyr energiform, mens resten af samfundet omstiller sig." – Britt Dam, Klima-og energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Grøn gas til husstandsopvarmning er et sikkerhedspolitisk selvmål

Som en del af udmeldingen, forklarer Venstre, at det ikke giver mening at skifte, fordi gassen i nettet alligevel vil være grønt i 2029. Samtidig ser vi lignende signaler fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Men det risikerer at blive et selvmål, fordi grøn gas er en knap ressource. Biogas bør forbeholdes de sektorer, hvor vi ikke har alternativer – som tung industri. Når vi bruger den i gasfyr, hvor varmepumper og fjernvarme er mere effektiv, forspilder vi potentialet og forlænger gasafhængigheden. Ligeledes er biogas ikke en klimaneutral løsning, som det ellers fremgår af regeringens udlægning, idet produktionen af biogas er forbundet med udledninger af metan – en ekstremt potent drivhusgas.

Danmark er i dag uafhængig af russisk gas – og det er en vigtig styrkeposition. Men vi har stadig et ansvar for at nedbringe vores samlede gasforbrug og sikre, at knappe grønne ressourcer som biogas bruges dér, hvor de gør størst klima- og sikkerhedsmæssig forskel.

Derfor er det afgørende, at den politiske aftale om udfasning af gasfyr i private hjem bliver omsat til en konkret og realistisk plan – frem for at satse på grøn gas, hvor der findes mere effektive alternativer. Hvis Danmark bruger en stor del af den tilgængelige biogas i individuelle gasfyr, kan det ligeledes indirekte fastholde efterspørgslen efter fossil gas andre steder i Europa – og dermed underminere både klima- og energisikkerhedsmålene.

Bedre støtteordninger og elektrificering er vejen frem

Rådet for Grøn Omstillings beregninger viser klart, er det samfundsøkonomisk er langt mere fordelagtigt at satse på elektrificering med varmepumper og fjernvarme. Biogas fremhæves som løsningen, men det er en knap og dyr ressource, som kan få svært ved at kan dække behovet i de kommende år. Ligeledes er det "grønne gaskryds", som Venstre henviser til, når de siger at gasnettet kan være 100% grønt i 2029, udskudt til 2032 i følge KF25. Det er heller ikke en garanti for forsat lave gaspriser – tværtimod vil gasforbrugerne fortsat være afhængige af globale markeder og svingende priser, uanset gasform.

Det kloge – og ansvarlige – valg er, at holde fast i målet om at udfase gasfyr i 2035 og sikre, at alle borgere får adgang til reelle alternativer. Det betyder bedre støtteordninger til varmepumper, og lokal infrastruktur, der kan bære fremtidens løsninger. Det er både mere retfærdigt og bedre samfundsøkonomisk.

Elektrificering er ikke kun den grønneste løsning – det er også den billigste og mest stabile for både husholdninger og virksomheder. Men det kræver, at vi står fast og ikke begynder at rulle centrale klimaaftaler tilbage. Der skal være tillid til, at regeringen mener det, når den siger, at vi skal væk fra gas, og at danskere, der investerer i grønne løsninger, ikke bliver ladt i stikken. Vi har ikke råd til at svigte klimaet, sammenhængskraften eller borgernes tillid til den grønne omstilling, og derfor opfordrer vi regeringen til at holde fast i aftalen.

 

By |2025-06-04T12:49:25+01:004. juni 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Dropper vi målet om at udfase gasfyr, svigter vi både sammenhængskraften, klimaet og Europas energi-uafhængighed
Læs mere

Mød os på Folkemødet 2025

Torsdag den 12. juni går Folkemødet 2025 i gang i Allinge på Bornholm. Rådet for Grøn Omstilling er naturligvis med og deltager i en lang række spændende arrangementer og debatter – nogle arrangerer vi selv, andre er vi med til som debattører eller oplægsholdere. Her får du et overblik over, hvor du kan møde os.

Torsdag den 12. juni

TidStedRGO-deltagerTitel
10:00- 10:45A24 – Byggepladsen (Scenen Huset)Bjarke Møller, Direktør  (moderator)                    PFAS I BYGGERIET – en udfordring for cirkulært byggeri?
11:00-11.45A25 – Byggepladsen (hovedscenen)Bjarke Møller, Direktør (moderator)      Intelligente bygninger: Fremtidens energisystem
13.10-13.35C28 Klima og energi scenen Bjarke Møller, Direktør (moderator)Elektrificering i Danmark – fra en 23. plads til en 1. plads
14:30-15:00Postbåden PeterBjarke Møller, DirektørGrønne brændstoffer i skibsfarten

Fredag den 13. juni

TidStedRGO-deltagerTitel
09:00-09.30C28 – Klima og energi scenenTrine Langhede, Rådgiver for Bioressourcer og FødevarerKnaphed på biogent kulstof: et grønt kapløb
11:00-11:50H8 – IværksætterskibetJeppe Juul, Transportpolitisk chefHvordan ser fremtidens lademarked ud om 1, 5 og 10 år?
13:00-13:30C28 – Klima og energi scenenBjarke Møller, DirektørBrint – hvad skal det være godt for?
17.00-17.30C29- Klima og energi scenenBritt Dam, Klima- og energirådgiverBiomasse i Danmark – muligheder og udfordringer
17:00-17:45Tech-teltetBjarke Møller, DirektørHvordan skalerer vi cirkulært byggeri i Danmark og EU?
19.00-19.45J6 – Kæmpestrandens debatteltBritt Dam, Klima- og energirådgiverFossilindustriens greenwashing i Norden

Lørdag den 14. juni

TidStedRGO-deltagerTitel
09.00-09.30C28 – Klima- og energiscenenBjarke Møller, DirektørVarmepumpe eller fjernvarme?
9.30-10.00C28 – Klima- og energiscenenJeppe Juul, Transportpolitisk chefFra diesel til el: Er ellastbiler klar til at vinde kapløbet
9.30-10.00G13 – Ydermolen/CarbonForum CORCBjarke Møller, DirektørFejer CCS vores problemer ind under gulvtæppet?
10.30-11.00C28 – Klima- og energiscenenBritt Dam, Klima- og EnergirådgiverEnergieffektivitet – den oversete nøgle til CO2-reduktioner?
11:00-11:30C29 – Klima- og energiscenen Kan vi leve uden plastik – og hvordan bekæmper vi plastikforurening?
16:00-16:45J37 – Folkets DebatteltJeppe Juul, transportpolitisk chefFra follower til first mover – Hvad bremser ITS i Danmark?
By |2025-06-13T08:13:58+01:004. juni 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Mød os på Folkemødet 2025
Læs mere

Cirkulær omstilling i byggebranchen er afgørende, men lykkes kun med politisk opbakning til nye krav

Bygge- og anlægssektoren står for cirka 30 pct. af Danmarks samlede CO₂-udledning og genererer samtidig 43 pct. af alt affald i landet. Hvis vi skal nå vores klimamål, er en cirkulær omstilling af byggesektoren helt afgørende.

Den gode nyhed er, at dele af branchen allerede er begyndt at løfte opgaven, men der er mange benspænd på vejen til fuld cirkularitet, herunder indhold af skadelige kemikalier og et kludetæppe af lovgivninger, som peger i mange retninger. Samtidig nedriver vi 2-3 mio. eksisterende kvadratmeter hvert år, blot for at bygge 7-8 mio. nye.

I en virkelighed, hvor vi står overfor betydelige udfordringer i form af geopolitisk usikkerhed, ressourceknaphed og stigende klima- og miljøkrav, er der akut brug for at opskalere den cirkulære indsats, og for at tempoet på omstillingen af byggeriet bliver sat gevaldigt i vejret.

Fra cirkulære visioner til cirkulær praksis

Nye regler om selektiv nedrivning er et af flere skridt i den rigtige retning indenfor omstillingen af byggeriet. Her skal eksisterende bygninger ses i et ressourceperspektiv, når man overvejer at transformere, renovere eller rive ned. Det betyder, at materialer skal kortlægges, adskilles og sorteres under nænsom nedtagning, så der kan opnås maksimalt genbrug og cirkularitet.

Dette ligger i tråd med en af de anbefalinger, vi i Rådet for Grøn Omstilling mener, er afgørende for omstillingen. Regeringen bør indføre et ’Bevar eller forklar’ princip, som skal føre til, at nedrivning af vores eksisterende bygningsmasse kun finder sted i de tilfælde, hvor det kan begrundes ud fra sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager.

I det netop offentliggjorte Katalog for affaldsforebyggelse og cirkularitet 2025 præsenterer vi, sammen med flere andre organisationer, denne og en række andre anbefalinger, der kan bane vejen for en mere cirkulær byggebranche.

Kemikalier i bygningsmassen er et benspænd

Mange materialer har potentiale for genbrug og genanvendelse i byggeri, men den helt afgørende faktor er, hvilke kemikalier der er anvendt i materialerne.

Indhold af PFAS og lignende miljø- og sundhedsskadelige kemikalier må man formode vil blive et af de helt store benspænd for muligheden af at gennemføre en reel cirkulær omstilling af byggebranchen. Så hvis vi skal lykkes med at mindske presset på knappe ressourcer, er vi nødt til at gentænke, hvordan vi producerer og bruger byggematerialer.

Det handler ikke blot om at vælge de ‘rigtige’ materialer, men om at holde dem i kredsløb så længe som muligt – ved at genbruge, genanvende og designe til demontering. Beton, mursten, træ og gips har i dag et dokumenteret potentiale for at kunne bruges igen og igen, hvis vi ændrer vores tilgang i byggeriet.

Men det sker ikke af sig selv.

Politiske krav er en mangelvare

Der mangler stadig klare politiske rammer, der forpligter til, og belønner valg af, cirkulære løsninger. Bygningsreglementet skal opdateres, så det understøtter genbrug og ikke spænder ben for innovative løsninger. Udbudskrav i offentligt byggeri bør gå forrest og sætte en ny standard for, hvordan vi tænker materialevalg, dokumentation og fleksibilitet. Og ikke mindst skal affalds- og skattelovgivningen gentænkes, så det bedre kan betale sig at vælge cirkulært.

Men politisk vilje er kun én del af ligningen. Byggebranchen selv har et ansvar for at gå fra pilotprojekter til praksis. Det kræver, at man i alle led af byggeriets værdikæde – fra bygherre til håndværker – tager ejerskab for udviklingen og aktivt efterspørger løsninger, der fremmer ressourceeffektivitet og minimerer spild. Det er muligt, og det sker allerede flere steder, men det skal gøres til normen.

Vejen frem

Rådet for Grøn Omstilling opfordrer derfor til, at Christiansborg tør sætte retningen med klare krav og ambitiøse målsætninger for cirkulært byggeri – og at branchen griber bolden og viser, at en ny byggelogik både er ansvarlig, realistisk og rentabel.

Hvis vi skal nå vores klimamål og sikre en bæredygtig fremtid, er det på høje tid, at både politikere og byggebranchen handler – og handler hurtigt.

Dette debatindlæg er skrevet af Lone Hjort Mikkelsen og er bragt i Wastetech, Ingeniøren, den 3. juni 2025.

By |2025-06-03T10:06:20+01:003. juni 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Cirkulær omstilling i byggebranchen er afgørende, men lykkes kun med politisk opbakning til nye krav
Læs mere

Sådan skærer EU mindst 95 pct. af klimagasserne i 2040 og når nettonul i 2045

Kampen om EU´s klimamål for 2040 er ved at gå ind i sin afgørende fase. Europa-Kommissionen skulle allerede have fremlagt sit forslag til reduktionsmålet her i første kvartal af 2025, men udspillet forventes offentliggjort her i juni.
Den danske regering har på forhånd meldt ud, at man gerne ser et fælles EU-mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 90 pct. Men der har været rapporter om, at EU´s klimakommissær, Wopke Hoekstra, overvejer at bløde målet op, sætte det lidt lavere end 90 pct. og gøre det mere fleksibelt, da han frygter et politisk tilbageslag.
Hvor EU´s 2030-mål har fulgt en lineær reduktionssti, overvejer Kommissionen efter sigende også at give medlemslandene mulighed for at afvige herfra, at købe klimakreditter og at satse mere på f.eks. senere optag i skovene eller en større andel af CO2-fangst. Men hvor højt bør reduktionsmålet være, og hvordan skal det gribes an?
Rådet for Grøn Omstilling har i denne analyse lavet et samlet forslag til Europa-Kommissionen, der kan sikre, at EU27 mindst kan reducere sine udledninger med 95-96 procent i 2040. Det vil samtidig styrke EU-landenes energiøkonomiske robusthed og sikkerhed, fordi EU hurtigere kan frigøre sig fra den årlige import af fossile brændsler for 350 mia. euro. Læs det mere i dybden i notatet og se vores hovedanbefalinger nedenfor:
HOVEDANBEFALINGER:
  • EU27 bør vedtage et ambitiøst klimamål og reducere sine udledninger med mindst 95 procent i 2040, så man kan blive et klimapositivt og fossilfrit samfund med nettonul udledninger senest i 2045.
  • Der bør være fokus på en langt hurtigere og mere fokuseret udbygning med sol- og vindenergi, batterier, varmelagre og geotermi. Frem mod 2040 skal mængden af land- og offshore-vind ottedobles, og solenergi øges med 22 gange for at gøre hele EU´s energiforbrug fossilfrit. Dermed kan EU frigøre sig helt fra den årlige import af fossile brændsler for 350 mia. euro.
  • Der bør investeres mere i energieffektiviseringer. Allerede i 2030 kan disse effektiviseringer sikre en total udfasning af fossil gas fra Rusland, og frem mod 2040 sikres store energibesparelser, der kan udfase al fossil gas i EU27.
  • En hurtigere elektrificering af vejtransporten, industrien og varmesektoren er et must-win battle. Mindst 90 pct. af de særligt energitunge industrier elektrificeres, og derved undgås store energitab i forbrændingsteknologierne.
  • Produktionen af e-fuels til sø- og luftfarten, der er baseret på grøn brint, skaleres hurtigere i regionale industriklynger for at sikre en dekarbonisering af de lange distancer i sø- og luftfarten. Takket være udviklingen i batteriteknologi kan de korte og mellemlange distancer i sø- og luftfarten måske elektrificeres frem mod 2040, hvilket er mere omkostningseffektivt.
  • RGO´s roadmap et ambitiøst scenarie, der kan realiseres, hvis den fornødne politiske vilje kan mobiliseres i EU. Dette roadmap viser også, at der bliver brug for meget mindre CO2-fangst og mere skovrejsning end hidtil antaget. Dette roadmap ligger tæt op ad det såkaldte Life-scenarie, der i følge Kommissionens egen impact assessment-rapport er omkostningseffektiv og kan levere større CO2-reduktioner end de andre scenarier som business as usual eller et teknologitungt scenarie, hvor CO2-fangst fylder rigtig meget.
By |2025-06-02T09:09:24+01:0030. maj 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Sådan skærer EU mindst 95 pct. af klimagasserne i 2040 og når nettonul i 2045
Læs mere

Danmarks Fiskeriforening skader tilliden til erhvervet

Danmarks Fiskeriforening har længe kørt en hidsig kampagne mod den nødvendige omstilling af fiskeriets negative påvirkning af havbund og klima. Kampagnen har desværre været virkningsfuld og har haft som mål at fritage erhvervet for en CO2-afgift samt modarbejde etableringen af trawlfrie områder, der skal beskytte sårbare havområder.

Men i fiskeriforeningens forsøg på at bevare fiskeriet med bundslæbende redskaber tyer organisationen til argumenter, der er direkte misvisende og forkerte.

For nylig kastede fiskeriforeningens formand, Svend-Erik Andersen, sig ud i et bizart angreb på Danmarks Naturfredningsforenings præsident. Han mente, at det var “ufint at hænge fiskeriet ud og påstå, at fiskeriet er det eneste erhverv, der ikke skal betale CO2-afgift frem imod 2030”. Ligesom han i øvrigt slog på tromme for, at fiskeriet ikke skal beskattes hårdere end landbruget.

Det skal han ikke være bekymret for. For i modsætning til landbruget betaler fiskeriet faktisk så godt som ingenting i grønne afgifter. Hverken for deres klimabelastning. Eller for deres øvrige store miljøpåvirkning. For fiskeriformanden går elegant udenom, at landbruget allerede nu betaler klimaafgifter for deres energiforbrug — ligesom alle andre brancher i øvrigt gør det. Og ligesom fiskeriet også skulle have gjort fra 1. januar.

Når en landmand fylder diesel på traktoren, betaler han klimaafgift. Derudover indføres der afgifter på lavbundsjorde og kalkning af marker fra 2028, og der er allerede truffet beslutning om en afgift på husdyr — som bekendt fra 2030.

Et betydeligt klimaaftryk

For mens landbruget kommer til at skulle betale for deres biologiske udledninger, går fiskeriet fri for at betale for deres afledte klimaudledning. Ud over klimagasudledningen fra det enorme energiforbrug i bundtrawlfiskeriet efterlader erhvervet nemlig også et betydeligt klimaaftryk fra havbundspåvirkningen.

Når bundslæbende redskaber trækkes hen over havbunden, skades økosystemerne, og forstyrrelsen frigiver CO2 fra havbunden, som udledes til atmosfæren. Adskillige internationale studier — herunder et dansk — har konkluderet, at denne klimabelastning er betydelig.

Men fordi forskningen stadig er ung på området, indgår udledningerne fra bundtrawlfiskeriets havbundspåvirkning ikke i de officielle klimaregnskaber — og fiskeriet betaler nul kroner for denne påvirkning.

Samlet set betyder det, at fiskeriet er det eneste erhverv i Danmark, der hverken betaler for deres energiforbrug eller den afledte klimapåvirkning, som i fiskeriets tilfælde kommer fra forstyrrelsen af havbunden, der frigiver CO2 til atmosfæren. Lidt ligesom det udleder klimagasser, når landmanden pløjer jorden.

Et stort katalog af teknologier

Et af Danmarks Fiskeriforenings hovedargumenter for at slippe for en CO2-afgift på deres energiforbrug er, at erhvervet allerede har reduceret sin CO2-udledning siden 1990.

Men sandheden er, at der næsten ikke har været nogen reel omstilling af fiskeriet. Den største årsag til nedgangen i branchens udledninger er strukturel. I perioden 1990 til 2012 er der kommet færre fisk, færre fiskekuttere — og dermed lavere udledninger.

Og kigger man på CO2-udledningen per kilo fanget fisk og skaldyr, er udledningen fra fiskeriet faktisk steget. Fiskerikommissionen har påpeget dette i deres anbefalinger til regeringen om at indføre en CO2-afgift på fiskeriet. Konsekvensen er, at fiskeriet i dag er mere klimaskadeligt per kilo landet fisk og skaldyr, end det var i 1990’erne.

Ikke nok med det, så er fiskeriets samlede udledninger også steget siden 2012 ifølge tal fra Danmarks Statistik og Fiskerikommissionen. Også selvom antallet af kuttere fortsætter med at falde og fiskeriet har modtaget millioner i støttemidler til at nedbringe sine udledninger.

Et andet argument fra fiskeriet er, at der ikke findes alternativer til de store dieselmotorer, og at en afgift derfor ikke vil medføre omstilling. Det er et skørt argument. Der findes masser af skånsomme fiskerimetoder, som ikke anvender energikrævende bundslæbende redskaber. Bundtrawl er ikke den eneste måde at fange fisk på i Danmark.

Der kan omstilles til tejner, langliner og garn, som fiskere har brugt i generationer og har gode erfaringer med i danske farvande. Og bundtrawlfiskeriet kan også godt gøres mindre energikrævende og bæredygtigt — hvis incitamentet er der.

Fiskerikommissionen har varmt anbefalet en CO2-afgift for at understøtte omstillingen og skabe incitament til udvikling af grønne brændstoffer og teknologier, som allerede eksisterer. “Der er et ret stort katalog af forskellige teknologier, som kan implementeres,” lød det blandt andet fra DTU AQUA, der leverede en oversigt over omstillingsmuligheder til Fiskerikommissionen.

Men Danmarks Fiskeriforening afviser dette. Hvis grøn teknologi fordyrer fiskeriet, er det ifølge dem ikke en reel omstillingsmulighed.

Det skader tilliden til fiskeriet

Her misforstår fiskeriforeningen imidlertid selve grundlaget for den grønne omstilling: Formålet er netop at gøre forurening dyrere, så virksomheder, der formår at anvende mindre energi og implementere grøn teknologi, får en konkurrencefordel. Danmarks Fiskeriforening har i årevis modarbejdet klimaomstillingen af fiskerierhvervet – og fører nu en frisk kampagne om erhvervets heroiske klimaindsats med sminkede tal, falske påstande og dårlige argumenter.

Det skader tilliden til fiskeriet og den nødvendige politiske samtale om erhvervets fremtid.

Fiskeriet høster fisk fra fællesskabets farvande – og betaler hverken for retten til at anvende havet, for deres bundpåvirkning og miljøbelastning. Og nu heller ikke for deres CO2-udledninger.

Hvis Fiskeriforeningen vil søge opbakning og samarbejde med den del af civilsamfundet, organisationen ikke deler interesser med — bør de undlade at opføre sig som Bæredygtigt Landbrug med kreative omskrivninger af fiskeriets miljøpåvirkning og modarbejdelse af enhver form for miljø- og klimaregulering.

Det gør intet godt for hverken debatten — og slet ikke for de medlemmer, organisationen repræsenterer.

Fiskeri med bundslæbende redskaber udgør en enorm presfaktor for vores kystnære farvande, fjorde og havbund. Der er masser af allierede at finde for fiskerierhvervet blandt NGO’erne i arbejdet med at omstille fiskeriet. Også med respekt for de fiskere, som står over for store investeringer for at komme over i mere skånsomt fiskeri.

Men hvis Fiskeriforeningen vil vinde opbakning og sympati for deres sag — bør de skrue ned for røverhistorierne, angrebene og den kreative omskrivning af fiskeriets klima- og miljøbelastning. For den metode gavner ingen. Særligt ikke de fiskere, som Fiskeriforeningen repræsenterer.

Dette debatindlæg er skrevet af Jeppe Juul, Lars Rasmussen fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Christian Fromberg fra Greenpeace & Jens Anton Klinken fra Danmark Naturfredningsforening og er bragt i Altinget den 26. maj.

By |2025-05-26T07:59:00+01:0026. maj 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Danmarks Fiskeriforening skader tilliden til erhvervet
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top