Om Ronja Scherfig

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Ronja Scherfig has created 66 blog entries.

Webinar on how we ensure ambitious national implementation of WLC regulation within the EU

Why do we need ambitious limit values in the build environment? And what learnings does the danish case/context pose? This and much more was discussed during the webinar, with inspiring presentations from the The Danish Authority of Social Services and Housing, Aalborg University & NCC

In May 2024, the Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) was adopted by the European Parliament, introducing the first-ever regulation on whole life carbon (WLC). With the EPBD, the EU has therefore taken the first step towards a greener, more climate-friendly and circular construction industry, by addressing both operational and embodied carbon emissions.

However, to fully realize the EU’s ambition, the implementation of ambitious national WLC limit values and targets is crucial.

While some countries, including Denmark, have already implemented WLC requirements, the remaining Member States are required to introduce a roadmap addressing a path for limit values and targets by 2027 at the latest.

The webinar explored the potential benefits of ambitious and rapid implementation and shared key insights from Denmark’s experience with WLC requirements, with presentations from:

  • Lone Mikkelsen from Green Transition Denmark introducing a new briefing paper titled “Building for the future: Why EU member states must take ambitious steps in implementing the whole life carbon requirements in the EPBD”. Get the presentation-slides HERE
  • Harpa Birgisdottir, Professor at Department of the Built Environment, Aalborg University on why ambitious limit values are important for the build environment. Get the presentation-slides HERE
  • Albert Østerbye from The Danish Authority of Social Services and Housing on learnings from the Danish implementation of WLC requirements. Get the presentation-slides HERE
  • Peter Andreas Sattrup, Head of Green Transition from NCC on why ambitious limit values are important for the construction industry

The webinar took place the 9th of January, from 11.00 to 12.00.

Watch or rewatch the presentations
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

 

Funded by the European Climate Foundation.

By |2025-01-13T10:41:46+01:009. januar 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Webinar on how we ensure ambitious national implementation of WLC regulation within the EU

EU bør droppe små museskridt og udfordre byggebranchen

Landene i 2025 får travlt med at implementere EU’s nye bygningsdirektiv. Her bliver det afgørende at skabe grønnere hjem, som folk har råd til. Det kræver, at man får branchen med fra start, skriver Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Bygninger står for det største energiforbrug i Europa, og byggebranchen i EU er ansvarlig for cirka 36 procent af unionens samlede CO2-udledninger.

Men i øjeblikket gøres der alt for lidt for at reducere klima- og energipåvirkningen fra bygninger i EU-medlemslandene. Dan Jørgensen, der for nyligt blev udpeget som EU’s energi- og boligkommissær, kan spille en vigtig rolle i en omstilling af byggebranchen.

De næste 100 dage bliver afgørende. For meget er på spil, når Dan Jørgensen skal lave EU’s første plan for flere billige boliger: ’The Affordable Housing Plan’.

Priser og huslejer har i det sidste årti været stigende, og den yngre generation, samt lavindkomstfamilier, har brug for adgang til boliger, som de har råd til. De nationale regeringer vil måske blive fristet til at prioritere kvantitet og lavere priser for at håndtere denne udfordring.

Men EU-Kommissionen må sikre, at de i denne proces ikke ignorerer klimamålene fra European Green Deal, the Renovation Wave og RePower EU. Vi bliver nødt til at øge indsatsen for at reducere CO2-udledninger, samtidig med at vi sikrer adgang til billigere boliger.

Krav på vej

I mange år har fokus været på at reducere udledningerne i forbindelse med drift, primært fra energiforbruget i den tid, bygningen er i brug. Men det er dog ikke længere nok udelukkende at fokusere på denne del. Der er brug for et markant fald i den indlejrede CO2 i hele bygningens levetid.

I maj 2024 blev der taget et skridt fremad, da det reviderede EU Direktiv ’Energy Performance of Buildings Directive’ (EPBD) trådte i kraft.

I direktivet stillede man nye krav om bygningernes karbonbelastning i hele deres livscyklus for dermed at adressere de indlejrede CO2-udledninger fra byggeri til drift og nedtagning.

Medlemslandene har nu to år til at indarbejde kravene i national lovgivning. Men allerede næste år skal kommissionen fremlægge en vejledning til medlemsstaterne om, hvad der skal være de fremtidige minimumskrav til grænseværdierne.

Den overordnede vision er at skabe en fremtid, hvor alle nye bygninger er energieffektive nul-emissionsbygninger, som har et lavt ressourceforbrug og forsynes med vedvarende energi. Men hvordan kan det realiseres i praksis? Og hvordan kan billige boliger opføres til lave omkostninger mens man samtidig minimerer CO2-belastningen? Er det muligt at tegne cirklens kvadratur?

Flere EU-lande, herunder Danmark, Frankrig og Holland har været grønne frontløbere ved tidligt at introducere obligatoriske grænseværdier for bygningers CO2-udledninger, og i 2025 og 2026 vil flere medlemslande følge trop.

Senest 1. januar 2027 skal medlemslandene fremlægge et roadmap for, hvordan de vil fastsætte en maksimal grænseværdi for drivhuseffekten fra alle nye bygninger samt fastsætte reduktionsmål for nye bygninger fra 2030. Man skal sikre et progressivt fald i udledningerne – opgjort som CO2-emissioner per kvadratmeter om året. Fra 1. januar 2028 skal drivhuseffekten for bygninger over 1.000 kvadratmeter beregnes og fremlægges for hele livscyklus.

Ikke foreneligt med planetære grænser

Det er afgørende, at der sættes ambitiøse mål. Siden januar 2023 har det i Danmark været obligatorisk at holde sig under 12 kilo CO2-emissioner per kvadratmeter om året for nye bygninger over 1.000 kvadratmeter. Men i virkeligheden var det en temmelig gratis omgang, da de fleste nye bygninger på daværende tidspunkt allerede havde et lavere CO2-aftryk.

Efter pres fra en bred koalition af arkitektfirmaer, nøgleaktører i byggebranchen og NGO’er besluttede Folketinget i 2024 at sænke den øvre grænseværdi til 7,1 kilo CO2-emissioner per kvadratmeter med virkning fra 1. juli 2025. Derudover blev det fastlagt, at alle nye bygninger i 2029 højest må udlede 5,8 kilo.

Desuden har genbrugte byggematerialer fået tildelt en værdi på 0 kilo CO2-emissioner per kvadratmeter om året, når bygningers klimaaftryk beregnes. Det sidste tiltag er et vigtigt skridt på rejsen frem mod et cirkulært marked for genbrugte byggematerialer.

I fremtiden skal bør alle bygninger bygges med en betydelig andel af recirkulerede byggematerialer. Klimamæssigt er den bedste energi, den vi sparer, og den mest bæredygtige bygning er den, der genbruges.

Fremadrettet kan vi ikke bygge så mange nye og store boliger, hvis vi skal leve indenfor de planetære grænser og overholde FN’s mål om 1,5 grader. Men det er muligt at skabe forandring.

Dan Jørgensens ansvar

Her bør der være et øget fokus på nøjsomhed. Vi kan spare store mængder CO2, især hvis vi bliver bedre til effektivt at omdanne den eksisterende bygningsmasse, som en ny rapport fra EU-Kommissionen viser.

Vi har brug for bedre designede boliger og bygninger, at leve tættere sammen i mindre men gerne smukke hjem, og det skal være let at skille byggematerialerne fra hinanden igen efter endt brug, så de kan få flere liv og blive genbrugt i fremtiden.

Den fælles opgave i fremtiden er at bygge nulemissionsbygninger og bevare mest muligt. Mere end 630 byggefirmaer og samfundsinteressenter har underskrevet Reduction Roadmap. Det er en positive historie om en bred koalition, der kræver højere ambitioner af de politiske beslutningstagere.

Ifølge Reduction Roadmap 2.0 skal grænseværdierne sænkes til 5,8 kilo CO2-emissioner per kvadratmeter om året i 2025 for at være i overensstemmelse med klimavidenskaben.

For mange traditionelle interessegrupper kan det muligvis virke svært og måske uoverkommeligt at nå derned, men innovative arkitekter og byggefirmaer er klar til at kappes på stadig højere ambitioner.

Et eksempel er The Living Places’ proto-typehuse på 145 kvadratmeter, der holder sig på 3,85 kg CO2-emissioner per kvadratmeter om året – det er næsten et tre gange lavere CO2-aftryk end et gennemsnitteligt dansk parcelhus. Og den gode nyhed er, at disse træhuse skaber et godt indeklima, er bedre for miljøet og klimaet og samtidig ikke er dyrere end et traditionelt parcelhus.

Forhåbentlig kan vi i Danmark i de kommende år kappes om at udvikle de grønne løsninger for byggeriet, der er i verdensklasse målt på klimaansvarlighed. Danmark bør sætte sig som mål – og ikke mindst næste år, hvor vi overtager EU-formandsskabet – at vi kan løfte barren, så vi kan inspirere andre EU-lande til at stræbe efter en meget mere ambitiøs implementering af EU’s nye bygningsdirektiv og de nye livscyklus-krav.

Og så må vi håbe, at EU-Kommissionen og Dan Jørgensen bruger sin ’Affordable Housing Plan’ til at bane vejen for en ny bølge af lavemissions-bygninger i Europa. I stedet for at tage små museskridt eller vælge komfortable midterløsninger, bør EU udfordre byggebranchen til at konkurrere på stadig højere klima- og miljøstandarder.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og bragt i Byrummonitor den 9. Januar 2025.

By |2025-01-09T09:34:50+01:009. januar 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til EU bør droppe små museskridt og udfordre byggebranchen

Afgørende at EU sikrer en forsyningskæde for brændstoffer

En vigtig opgaver for den nye EU-Kommissionen er at lave et rammeværktøj, der sikrer EU’skonkurrenceevne inden for grønne brændstoffer og teknologier til søfarten, mener Rådet for GrønOmstilling

Hvis der skulle vælges et nøgleord, som har domineret den europæiskediskurs i 2024, ville valget falde på ’konkurrencedygtighed’. Under forårets valgkamp til Europa-Parlamentet og efterårets høringer af denyudnævnte EU-Kommissærer var fokus på den europæisk stagnerendeøkonomi især i forhold til globale konkurrenter såsom Kina og USA.

Specielt én rapport er afgørende og kommer til at guide de europæiskebeslutningstagere gennem de næste fem år – Draghi rapporten.

Rapporten analyserer svaghederne i den europæiske økonomi og fremlægger en omfattende liste af løsninger, der kombinerer et fokus på innovation, investering, grøn omstilling og digitalisering.

Rapporten forudser, at søfarten (samt luftfart) vil blive en af de mestudfordrende områder at reducere udledninger fra, hvilket vil kræve betydelige investeringer. Det anslås, at investeringerne til at reducere udledninger fra den europæiske søfart vil ligge på cirka 40 mia. om året fra 2031 til 2050. Rapporten anbefaler derudover, at der i EU opbygges en europæisk forsyningskæde for grønne brændstoffer til søfart. For ellers risikereromkostningerne at stige betydeligt, og EU kan ende med at blive afhængig af tredjelande på endnu et område.

Når den Europæiske Kommission går ind i sine første 100 dage, er en af de vigtigste opgaver at fremsætte en ’Clean Industrial Deal’. Den skal være med til at omsætte teoretiske anbefalinger til praksis i arbejdet med at forbedre EU’s industrielle konkurrenceevne. Her er det afgørende, at søfart er inkluderet, for at sikre at mindst 40 pct. af grønne brændstoffer og nye teknologier, der er nødvendige for at nå EU’sklimamål for søfart, produceres i Europa.

At udvande eksisterende politik vil være risikabelt

For at det skal lykkes, er det afgørende, at indtægterne fra EU’skvotehandelssystem (ETS) geninvesteres i søfartens afkarbonisering gennem nationale og EU-baserede investeringsplaner, der åbner op for både offentlig og privat finansiering.

EU-Kommissionen peger selv på, at 1.6 mia. euro fra innovationsfonden bør anvendes til at understøtte indsatsen for at reducere CO2-udledningerne fra søfartssektoren. Derudover bør alle auktionerede indtægter, der tilfalder medlemslandene, bruges til klimaformål. Det er dog op til hvert enkelt medlemsland at beslutte, hvordan de vælger at fordele deres nationale indtægter.

Kvotehandelssystemet (ETS) har vist sig at være en primær drivkraft for reduktion af CO2-udledninger i energisektoren og i nogen grad også i den tunge industri. Det var derfor en stor milepæl, at ETS i 2024 trådte i kraft for søfarten. For selvom det i øjeblikket kun dækker store skibe over 5.000 bruttoton og kun 50 pct. af emissionerne fra rejserne, der begynder eller slutter uden for EU, er det et vigtigt skridt fremad mod en grøn omstilling af europæisksøfart.

En nylig analyse fra by T&E og Ricardo viser, at ved at dedikere blot en fjerdedel af indtægterne fra kvote-markedet for skibs- og luftfartsindustrien kan man reducere prisspændet mellem fossile brændstoffer og brintbaserede alternativer.

Det er derfor bekymrende at se, at flere medlemslande nu forsøger at underminere dette værktøj, som ellers kunne spille en afgørende rolle i at kickstarte en europæisk produktion af bæredygtige alternative brændstoffer. Især middelhavslandene er bekymrede for, at skibstrafik vil blive dirigeret væk fra EU-havne, for at skibsejere kan undgå at betale for skibes CO2-udledninger. Den Europæiske Kommission har dog ikke fundet nogle beviser for, at denne praksis finder sted. Faktisk er det sandsynligt, at rederier vil opnå betydelige uventede overskud ved at overføre deres ETS-omkostninger til kunder i form af tillægsgebyrer.

Danmark har hidtil spillet en vigtig rolle i at støtte ETS for søfarten både på europæisk og internationalt niveau. Denne indsats kan styrkes yderligere i anden halvdel af 2025, når Danmark overtager EU-formandskabet.

Danmark kan bygge videre på nogle af de positive fremskridt, der blev opnået i 2024, f.eks. lanceringen af flere store metanoldrevne containerskibe fra Mærsk og fremskridt indenfor produktionen af grøn brint og metanol fra European Energy. Samtidig er der også opstået udfordringer, der minder om, at vejen mod en CO2-neutral søfart stadig ikke er sat i sten – heriblandt annulleringen af Ørsteds grønne e-metanolprojekt i Sverige.

Historisk global aftale på vej

2025 forventes at blive et skelsættende år for international skibsfart.

FNs Internationale Maritime Organisation (IMO) ventes at vedtage en række midlertidige foranstaltninger, der skal sætte international skibstransport på rette kurs mod at nå de foreløbige klimamål for branchen og i sidste ende blive klimaneutrale i 2050. Et af de afgørende tiltag, der i øjeblikket debatteres af IMO’s medlemmer, er en global CO2-afgift. Det er et vigtigt værktøj til at skabe et level-playing-field og reducere prisforskellene mellem fossile og grønne brændstoffersamt generere indtægter, der kan bruges til at støtte en retfærdig grønomstilling i udviklingslandene.

Foruden planerne om en CO2-afgift er der fremlagt forslag om tiltag, der indebærer forpligtelser til forbedring af skibes energieffektivitet samt krav om anvendelse af grønnere brændstoffer. Sådanne tiltag er afgørende, da en undersøgelse fra UCL og UMAS viser, at udledninger fra global skibsfart var på nogenlunde samme niveau i 2022 som i 2008 på trods af IMO’s ambition om at sænke udledningerne med 20-30 pct. inden 2030.

Dette understreger behovet for stramme internationale tiltag.

For at starte året i en håbefuld stemning er det godt at minde os selv om, at på trods af de mange udfordringer det internationale samfund står overfor, såsom Ruslands krig i Ukraine, Rødehavskrisen, vedvarende økonomisk ustabilitet og voksende politisk polarisering, har søfarten formået at fastholde et fokus på CO2-reduktion – og 2025 er muligvis året hvor en banebrydende aftale ser dagens lys.

Denne klumme skrevet af Katerina Davidova og bragt i Shippingwatch den 30. december 2024.

By |2025-01-07T11:55:04+01:007. januar 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Afgørende at EU sikrer en forsyningskæde for brændstoffer

Webinar om EU’s nye regler for byspildevand

Kan EU-regler for byspildevand gøre en forskel for havet og i så fald hvordan? Og hvad siger forskningen om effekterne af miljøfarlige stoffer i havet? Det satte vi fokus på i dette webinar med oplægsholdere fra Miljøministeriet, Roskilde Universitet og DANVA.

Efter en flerårig politisk proces har EU’s Ministerråd endeligt godkendt det reviderede Byspildevandsdirektiv – et direktiv der første gang blev vedtaget i 1991, og ikke er opdateret siden. Direktivet skal være implementeret i national lovgivning senest i efteråret 2027.

I Danmark udleder vi mange miljøfarlige stoffer til vores havmiljø via spildevandet. I mange år har der været et næsten ensidigt fokus på at rense vores spildevand for næringsstoffer, men i det reviderede Byspildevandsdirektiv stilles der nu øgede krav til rensning for miljøfarlige stoffer, ligesom det udvidede producentansvar bliver introduceret.

Men vil implementeringen af byspildevandsdirektivet bidrage til at skabe bedre kemisk tilstand i vores have? Hvad skal der til, for at se en hurtig effekt og hvornår kan vi egentlig forvente, at det danske havmiljø igen opnår god tilstand?

På webinaret præsenterede Jóannes Jørgen Gaard fra Miljøministeriet den danske implementeringsproces for EU’s Byspildevandsdirektiv, Henriette Selck fra Roskilde Universitet, hvilke effekter forurenet spildevand har på havmiljøet og til slut fremlagde Anders Hansen fra DANVA deres arbejde med byspildevandsdirektivet. Webinaret var modereret af Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling.

Webinaret blev afholdt onsdag den 18. december fra kl. 9-10.

Se oplægget fra Jóannes Jørgen Gaard fra Miljøministeriet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Download slides fra dette oplæg her.

Se oplægget fra Henriette Selck fra RUC
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Download slides fra dette oplæg her.

Se oplægget fra Anders Hansen fra DANVA
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Downloades slides fra dette oplæg her.

 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Projektet er desuden støttet af Veluxfonden.

By |2025-01-06T09:34:27+01:0019. december 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Webinar om EU’s nye regler for byspildevand

Webinar med fokus på hvordan vi bedst når EU’s mål for CCS

Hvilke planer har vi i EU og Danmark for CCS, hvor giver det mening at implementere og i hvilke tilfælde kan CCS muligvis medføre en forsinkelse af den grønne omstilling? Det satte vi fokus på i dette webinar med oplægsholdere fra CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling.

Europa-Parlamentet har for nylig besluttet, at der fremover skal lagres store mængder CO2 i undergrunden som en del af indsatsen mod global opvarmning og for at nå EU’s klimamål for 2050.

Som en del af indsatsen har EU’s Innovationsfond bevilliget, hvad der svarer til 25 milliarder kroner, til udvikling af Carbon Capture and Storage (CCS)-projekter. Også i Danmark er der taget store skridt på området: En ny CCS-støttepulje på 28 milliarder danske kroner er oprettet med det formål at fremme både fangst og lagring af CO2.

CCS-teknologien kan implementeres i industrier med store CO2-udledninger, men spørgsmålet er, hvordan støttemidlerne bedst anvendes. Analyser fra Rådet for Grøn Omstilling og CONCITO rejser tvivl om statsstøtte til CO2-fangst på træfyrede anlæg – en løsning, der muligvis kan forsinke den grønne omstilling. CCS på affaldsforbrændingsanlæg kan bidrage positivt til klimaet fra første dag. Derimod kan det tage betydeligt længere tid, før CCS på træfyrede anlæg giver en tilsvarende effekt.

I webinaret præsenterede senioranalytiker Tobias Johan Sørensen fra CONCITO og Erik Tang fra Rådet for Grøn Omstilling en dybdegående gennemgang af de centrale tal og beregninger der ligger til grund for analysen, samt et bud på hvordan CCS-midlerne kan anvendes mest effektivt i forhold til den grønne omstilling.

Webinaret blev afholdt D. 5. December 2025, fra 11.00 til 12.00.

Se webinaret her:
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-01-09T10:32:15+01:0013. december 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Webinar med fokus på hvordan vi bedst når EU’s mål for CCS

Klimaloven 2.0 må kigge ud over Danmarks grænser

Det er helt nødvendigt, at Danmarks næste klimalov tager ansvar for udledninger uden for landets grænser

I 2025 SKAL den danske klimalov have sit første serviceeftersyn – og debatten om dens fremtid er allerede i fuld gang. Klimaminister Lars Aagaard gav bolden op, Enhedslisten fulgte efter, så Klimarådet, og nu er vi 12 grønne organisationer med en fælles vision for, hvordan vi fremtidssikrer klimaloven.

For med klimalov 2.0 står Danmark ved en klimapolitisk skillevej: Vil vi fortsat undlade at sætte mål for vores klimaaftryk uden for Danmarks grænser? Eller vil vi tage ansvaret på os ved at sikre hurtigere reduktioner i Danmark, bindende mål for vores udledning i udlandet og et fair bidrag til verdens mest sårbare lande?

Det ligger fast, at den nye klimalov skal fastsætte et reduktionsmål for 2035. I lyset af den eskalerende klimakrise bør 2035-målet sættes til 90 pct. sammenlignet med 1990, og målet om klimaneutralitet rykkes frem til 2040.

Men Danmarks reelle klimaaftryk er langt større, end hvad der i dag regnes med i klimaloven. Blandt andet fordi udledning, der er drevet af vores pensionsopsparinger, flyrejser og forbrug, men som finder sted uden for Danmark, ikke tælles med. Klimaloven 1.0 anerkender, at denne udledning findes, men har ingen bindende mål eller pejlemærker for at reducere den.

En mere ambitiøs klimalov bør tage udgangspunkt i at reducere alle de udledninger, som Danmark er ansvarlig for og har kontrol over – også uden for kongerigets grænser. I øvrigt helt i tråd med regeringsgrundlaget, som netop erkender nødvendigheden af at forholde sig til vores internationale klimaeffekt.

DEN GLOBALE INDSATS bør knytte sig til fire spor: finans, forbrug, international transport og biomasse. På disse områder gemmer sig nemlig udledning. Eksempelvis står danske banker og pensionsselskaber, alene gennem deres investeringer i børsnoterede selskaber, for udledninger, der er mere end dobbelt så store som Danmarks territoriale udledninger.

Derfor skal vi sætte reduktionsmål for disse i dag usynlige udledninger. Konkret anbefaler vi reduktionsmål på 60-70 pct. for finanssektorens finansierede udledninger, 60 pct. for den forbrugsbaserede udledning, 90 pct. for afbrænding af træbiomasse og 80 pct. for udledningerne fra international transport. Dertil skal vi – af hensyn til både klima og biodiversitet – stoppe importen af soja og biomasse i henholdsvis 2040 og 2035.

Lars Aagaard har bebudet, at han ikke har meget tilovers for reduktionsmål, men der er en grund til, at et konkret reduktionsmål udgør grundsøjlen for klimaloven. Klimapolitikken har brug for fyrtårne, så alle ved, hvad vi styrer efter. Som Klimarådet skriver, så virker klimamålene. De muliggør og driver konkrete politiske beslutninger, fordi Folketinget forpligtes til at levere.

DERFOR HAR VI ligeledes brug for pejlemærker for Danmarks rettighedsbaserede støtte til udviklingslandenes klimakamp. Som også Klimarådet har anbefalet, bør Danmark fastsætte en klar målsætning for den finansielle klimastøtte i kroner og øre. Vi foreslår derfor, at en sådan målsætning skrives ind i klimaloven, og at Danmarks fair andel beregnes ud fra størrelsen af vores økonomi i forhold til andre velstående lande, som ifølge Paris-aftalen har pligt til at bidrage. I Baku har verdenssamfundet netop fastsat målet for klimastøtte til 300 mia. dollars årligt – heraf bør Danmarks fair andel være omkring 16 mia. kr. i ny og additionel klimafinansiering.

Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest i den globale klimakamp, og efter fem år med klimaloven står det lysende klart, at vi ikke kan nøjes med at reducere Danmarks territoriale udledninger. Skal klimaloven 2.0 fejres som sin forgænger, skal den sætte ambitiøse, bindende mål for Danmarks fulde klimaaftryk – uanset om udledningen stiger til vejrs over Danmark eller ude i verden.

Debatindlægget er bragt i Politiken den 12. december 2024. Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær, Care, Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Frederik Sandby, sekretariatsleder, Klimabevægelsen, Jens Anton Tingstrøm Klinken, afdelingschef, DN, Kristine Mærkedahl Jensen, international chef, Sex & Samfund, Christian Fromberg, kampagneleder, Greenpeace, Julie Rosenkilde, sekretariatschef, Nyt Europa, Lars Koch, generalsekretær, Oxfam og Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator, VedvarendeEnergi

By |2025-04-09T07:50:45+01:0012. december 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Klimaloven 2.0 må kigge ud over Danmarks grænser
Go to Top