IMO kan bane vejen for grønne brændstoffer i skibsfarten – med hjælp fra Danmark

I årtier har shippingbranchen undgået strenge klimakrav, men er samtidig ansvarlig for omkring 3% af den globale udledning af drivhusgasser.  Da ca. 90% af global handel foregår gennem søveje, må man forvente at sektorens udledning vil stige yderligere, medmindre der indføres specifikke foranstaltninger.

I disse dage er shippingbranchens øjne rettet mod London, hvor medlemmerne af FNs Internationale Søfartsorganisation (IMO) mødes for at diskutere potentielt historiske regler om dekarbonisering af skibsfarten, som i sidste ende skal føre til netto-nuludledning i eller omkring år 2050. Danmark har, med sin stærke maritime industri i ryggen, en afgørende rolle i forhandlingerne om både ambitiøse og holdbare politikker.

En af de vigtigste opgaver for forhandlerne er at blive enige om en række foranstaltninger, der kan reducere prisforskellen mellem konventionelle fossilbaserede skibsbrændstoffer og bæredygtige brændstoffer, såkaldte e-fuels, lavet ved brug af vedvarende energi. Det blev særligt tydeligt at der er behov for nye bestemmelser på området, da Ørsteds FlagshipONE e-metanolprojektet i Sverige blev droppet.

Manglende efterspørgsel og langsomme fremskridt på markedet er blevet nævnt som bevæggrund. Samtidig investerer rederier som Mærsk i dual-fuel methanolskibe, men har svært ved at sikre de nødvendige mængder e-metanol til en konkurrencedygtig pris.

IMO og dens medlemslande har således en enestående mulighed for at hjælpe med at løse dette hønen-og-ægget-problem ved at skabe et stabilt og forudsigeligt lovgivningsmiljø, der kan sikre efterspørgslen efter rene e-brændstoffer i de kommende år. En kombination af regulering og økonomiske incitamenter kan give det nødvendige løft.

For det første vil et bindende delmål for bæredygtige e-brændstoffer og et ambitiøst, men realistisk mål for at reducere kulstofintensiteten i maritime brændstoffer både hjælpe med at reducere emissioner og garantere en minimumsudbredelse af e-brændstoffer inden 2030. Derudover vil en belønningsordning for brug af bæredygtige e-fuels ved beregning af skibes CO2-intensitet også sikre hurtigere udbredelse.

For det andet vil en global CO2-afgift på brændstoffer hjælpe med at udligne omkostningerne og gøre bæredygtige brændstoffer mere konkurrencedygtige. Indtægterne kan derefter delvist bruges til at støtte de mindst udviklede lande og små østater i deres indsats for at reducere CO2-udledningen i tråd med princippet om retfærdig omstilling. Desuden vil økonomiske incitamenter for producenter hjælpe med at kickstarte produktionen af e-brændstoffer ved at give målrettede tilskud til at reducere prisforskellen i forhold til fossile brændstoffer.

Sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt med en streng definition af nul- og næsten-nul-emissionsbrændstoffer, hvor der tager højde for deres fulde livscyklus, for udelukkende at fremme brændstoffer med potentiale til fuld dekarbonisering. Det vil sikre en begrænset udbredelse af overgangsbrændstoffer, som kan være attraktive på kort sigt, men hvis indvirkning på lang sigt vil gøre mere skade end gavn. Sådanne overgangsbrændstoffer kan f.eks. være biobrændstoffer, som medfører betydelige risici for miljø og biodiversitet, eller Liquefied Natural Gas (LNG), som frigiver metan, der bidrager til den globale opvarmning.

En stærk aftale på IMO-niveau vil være skelsættende i overgangen til en mere bæredygtig skibsfart og vil styrke investeringspotentialet i grønne brændstoffer. En svag eller ingen aftale vil føre til en fragmenteret og ujævn indsats på nationalt og regionalt niveau.

Det er i Danmarks interesse som en stor skibsfartsnation og som et land med stort potentiale inden for grøn energi og produktion af e-brændstoffer at stræbe efter en global aftale, som ikke kun vil gavne vores økonomi, men i særdeleshed men også det globale klima.

By |2024-10-16T16:02:17+01:0027. september 2024|Artikel|Kommentarer lukket til IMO kan bane vejen for grønne brændstoffer i skibsfarten – med hjælp fra Danmark
Læs mere

Vellykket møde i RGO’s nye Advisory Board

Beretning fra det første møde for Rådet for Grøn Omstillings nye Advisory Board. Det foregik hos VELUX i Hørsholm.

Forpersonen, Marianna Lubanski, bød velkommen til medlemmerne, der skal give input til Rådet for Grøn Omstillings løbende arbejde og være med til at give konkrete råd og anbefalinger til, hvordan vi kan accelerere den grønne omstilling. Advisory Board er sammensat af en række fageksperter og repræsentanter fra grønne frontløbervirksomheder og organisationer. Se nedenfor.

Fleming Voetmann, der er vicepræsident for eksterne relationer og bæredygtighed hos VELUX, fortalte om virksomhedens rejse mod netto nul. VELUX har fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets Initiative, og i byggeindustrien er VELUX et af de fire mest ambitiøse selskaber i forhold til den grønne omstilling – bl.a. fordi man har sat et mål om at tage ansvar for sine historiske emissioner helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse i 1941. En af de centrale handleveje er bl.a. at plante mere skov i lande som Uganda, Madagaskar og Vietnam, men også hele virksomhedens produktion og værdikæde er i gang med en gennemgribende transformation, hvor man hele tiden måler på, hvordan der konkret sikres fremdrift i forhold til de høje klima- og miljømål.

Sidste år kom 100 pct. af al energi til virksomhedens egne aktiviteter fra vedvarende energi, og Voetmann udtrykte optimisme i forhold til, at VELUX kan nå sit mål om at eliminere alle emissioner i scope 1 og 2 inden 2030 uden at købe sig til carbon offset. Det er dog langt mere udfordrende også at få halveret udledningerne i scope 3 frem mod 2030, og der er et reelt dilemma mellem relative og absolutte mål. Hvordan kan man nå klimamålene, samtidig med at virksomheden gerne vil øge sin omsætning? Voetmann fortalte herunder om de mange udfordringer i arbejdet med at få alle underleverandører til at levere på de ambitiøse klimamål. Og man har etableret en ny afdeling, der kigger på radikalt nye forretningsmodeller. Det handler ikke bare om sikre støre CO2 reduktioner, men også om at fremme cirkulære løsninger med genbrug og genanvendelse i hele værdikæden.

Advisory Board drøftede på baggrund af oplægget bl.a. mulighederne for, at store danske virksomheder f.eks. kan gå sammen i en bred koalition for at plante meget mere skov også i Danmark. Det er selvfølgelig dyrere end at plante skov i udviklingslandene, men i Danmark kunne der plantes skov i stor skala, hvor man også kunne hjælpe hjemnationen med at nå de ambitiøse mål for biodiversitet som bl.a. Biodiversitetsrådet har sat.

Ny transformationsplan for Danmark

Derefter holdt Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, et oplæg om de vigtigste pointer fra RGOs kommende energirapport, der lanceres den 30. september. RGO har efter drøftelser med en række fageksperter og otte grønne frontløbervirksomheder udarbejdet et transformationsscenarie, der viser, hvordan Danmark kan nå i nettonul og holde sig indenfor de planetære grænser i 2040. Det er ikke let at få den samlede ligning til at gå op, men der kan spares mange mio. ton CO2e, hvis man udbygger endnu hurtigere med sol- og vindenergi, samtidig med at man får sat fart på energieffektiviseringer og elektrificering af Danmark.

Beregningerne viser, at der kan opnås store besparelser ved at elektrificere vejtransporten, og at det også vil være omkostningseffektivt at lave en større elektrificering af industrien og varmesektoren. Den svære del af omstillingen er dog at få dekarboniseret luft- og skibsfarten, og her drøftede man forskellige muligheder for at opskalere produktionen med e-fuels. I luftfarten skal man gå fra fossile brændsler til biobrændstoffer og e-kerosen. I søfarten er der stadig en række ubesvarede dilemmaer. Skal man satse på den kulstofholdige, men dyrere, e-metanol i forhold til at satse på e-ammoniak. Mærsk investerer i nye skibe, der kan sejle på e-metanol, men på sigt kan det være at e-ammoniak bliver dominerende. Men hvis der ikke kommer styr på sikkerheden i fremtidens ammoniak-drevne skibe, er der en alvorlig risiko for havmiljøet, hvis der opstår lækager. Advisory Board drøftede de forskellige optioner, og herunder også muligheden for, at en større del af fremtidens søfart kan elektrificeres.

Advisory Boardet diskuterede også vigtigheden af, at der også arbejdes med adfærdssporet i forhold til borgerne. Dels i forhold til at sikre energibesparelser gennem en anden adfærd, men også ved at sikre opbakning til opstilling af mere sol- og vindenergi ude i kommunerne.

Advisory Board mener, at det er vigtigt, at RGO opererer som en dagsordensættende tænketank, der kan komme med råd og anbefalinger til, hvordan man kan accelerere den grønne omstilling. Det skal være både holistiske og realiserbare forslag, der har stor politisk impact, og som over tid kan bane vej for mere systemiske forandringer, som sikrer, at Danmark kan levere i forhold til klimaet og kan holde sig indenfor de planetære grænser.

RGOs Advisory Board:

Marianna Lubanski, forperson for Advisory Board, udpeget af bestyrelsen

Jette Bredahl-Jacobsen, professor, Kbh. Universitet

Stiig Markager, professor, Aarhus Universitet

Sebastian Mernild, professor, Syddansk Universitet

Adrian Lema, afdelingschef, Danmarks Nationale Center for Klimaplanlægning, DMI

Kristian Syberg, lektor, Roskilde Universitet

Harpa Birgisdottir, professor, Aalborg Universitet

Peter O Bach, konsulent og energiekspert

Susanne Krawack, mobilitetsplanlægger

Sune Tobias Grollov, chef for public affairs, VELUX

Asbjørn Haugstrup, Chief External Relations Officer, Innargi

Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet, COOP

Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, Better Energy

Heidi Robdrup, politisk direktør, Ledernes Hovedorganisation

Mathias Aarup Berg, head of regulation affairs, European Energy

Lotte Vang, klimachef, Hjørring kommune

Maria Gaden, udviklingschef i Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland

Lisbeth Jakobsen, funktionschef, Andel

Birgitte Boesen, udpeget af bestyrelsen

Bo Asmus Kjeldgaard, udpeget af bestyrelsen

For mere information:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, bjarke@rgo.dk , tlf. 5156 1915

By |2024-09-25T13:21:37+01:0020. september 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Vellykket møde i RGO’s nye Advisory Board
Læs mere

Vigtigt at starte omstilling af luftfarten i Danmark

Rådet for Grøn Omstilling byder regeringens ambition om grøn indenrigsluftfart velkommen.
Med den grønne rute i 2025 tager Danmark et vigtigt skridt mod en bæredygtig luftfart og tager en førerposition når det kommer til at være proaktive. Udbuddets rammer og støtte skaber gode forudsætninger for at vise grøn luftfart kan lade sig gøre.
Af de potentielle grønne brændstoffer der er på markedet, er mulighederne for hurtig implementering begrænset til biobrændsler. I det omfang der kan leveres bæredygtige kulstofholdige brændsler til den danske luftfart, er RGO positivt indstillede, men maner også til forbehold for at dette ikke skaleres.

”Omstilling af flysektoren er bagud, men vi i Danmark har en unik mulighed for at komme foran og være den inspiration der er behov for” – Alexander Hansen, Rådgiver, Rådet for grøn omstilling.

RGO støtter også regeringens ambition om en fuld grøn Dansk indenrigsluftfart i 2030, hvor målet bør være at producere og flyve på E-fuels. Dette kræver en intensivering af støtte og tilpassede politiske rammer til kommende E-fuels producenter der kan forsyne det Danske marked.

”E-fuels – Fremtidens bæredygtige flybrændstof skal skabes i dag, der er ikke et øjeblik at spilde” – Alexander Hansen, Rådgiver, Rådet for grøn omstilling.

E-fuels er i RGOs optik det mest bæredygtige flydende brændstof til flyindustrien og Danmark har muligheden for at placere sig som unikt foregangsland. Med en stærk industri, ambitiøse grøn energi produktionsstrategier og et solidt biogent kulstofs marked har Danmark gode forhold til at udvikle denne sektor.
Bekostningen for at udvikle og producere E-fuels er en forhøjet pris på produktet, hvilket den nyligt nedsatte passagerafgift kan være med til reducere så kommende E-fuels producenter kan konkurrere på lige forhold. Såfremt Danmark skal nå 2050 målene og i overensstemmelse med klimarådets anbefalinger om produktion af grønt brændstof til flysektoren i Danmark, er det essentielt at kraftigt skubbe på udvikling allerede i dag.

By |2024-09-04T10:49:21+01:004. september 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Vigtigt at starte omstilling af luftfarten i Danmark
Læs mere

Energifællesskab i Skårup vil have alle byens borgere med

En for en går de op til væggen og sætter deres sedler op: Styrke fællesskabet. Gøre det nemt at handle på klimaproblemer. Skabe overskud til lokalsamfundet. Få fælles ejerskab til vedvarende energi. Indflydelse. Øget klimabevidsthed. Gennemskuelig energikæde. Bosætning. God fornuft. Ansvarlig energiproduktion. Sikker forsyning.

Folkene bag det nye Skårups Bæredygtige Energifællesskab samles om de gule lapper. De er blevet bedt om at sætte ord på, hvad det kan give borgerne i deres by at blive en del af projektet. Vi finder os i et lokale på Svendborg Rådhus og er med til en workshop, som forskere fra DTU har sat i værk. Her skal spørgsmål og ideudvikling gøre de nuværende medlemmer skarpere på, hvad kerneværdien af energifællesskabet er. Det skal de bruge, når de skal ud for at informere om energifællesskabet i deres landsby, hvor der i dag bor 1.840 indbyggere.

”Det er rigtig brugbart,” siger forperson for energifællesskabet Stine Skøtt Thomsen over telefonen nogle dage efter. ”Der er kommet en masse ord og mange nuancer op, og det er med til at skabe en fælles forståelse af, hvad vi vil i bestyrelsen,” siger hun og fortsætter:

”Det bliver helt tydeligt for os, at et energifællesskab er meget mere end elpriser, kilowatt-timer og tariffer. Det handler om at gøre noget i samlet flok for klimaet og dermed for vores børn og børnebørn. Og samtidig udvikle byen, så det er et godt sted at bo. På sigt håber vi på at få alle byens borgere med,” siger Stine Skøtt Thomsen, der normalt arbejder som konsulent og også er forperson for byens lokalråd.

De første solceller er sat op

Det første skridt i planerne om det nye energifællesskab i Skårup er blevet realiseret. Skårup Kultur og Idrætscenter, som er et af de vigtige samlingspunkter i byen, har i juni sat solceller op på taget. Og efter sommerferien bliver der også her sat en ladestander op til elbiler. Betalingen for strømmen føres tilbage til energifællesskabet.

”Det er vores første solceller i energifællesskabet, og de gør hele projektet mere konkret. Så det er et vigtigt skridt,” siger hun.

Tilbage i 2022 tog Svendborg Kommune kontakt til Skårup lokalråd. Svendborg Kommune har i deres klimaplan som mål at etablere mindst et energifællesskab med kommunen som deltager. Her havde de Skårup i kikkerten. Samtidig ønskede Svendborgs Forsyningsselskab Vand og Affald også at stable et energifællesskab på benene.

”Vi har som landsby en stærk tradition for at finde fælles løsninger. Vi har et fælles fjernvarmeværk, vandværk og et meget velbesøgt idræt- og kulturcenter. Vi er vant til at organisere os og har meget foreningsliv med sport og kultur. Så for os gav det også mening at se nærmere på forslaget om at lave et energifællesskab,” siger Stine Skøtt Thomsen.

Ideen om et lokalt energifællesskab vakte interesse i byen. I dag består bestyrelsen bl.a. af Skårup Kultur og Idrætscenter, Boligforeningen FAB, Skårup Lokalråd og Svendborg Kommune, der driver plejehjem, tre skoler og børnehaver i byen. Også godsejeren ved Klingstrup Hovedgård gik med i projektet. Det er ifølge Stine Skøtt Thomsen et stærkt hold. Planen er, at der skal sættes solceller op på de tage, hvor det er muligt. Derudover har godsejeren tidligere opsat vindmøller, der også skal levere grøn strøm til projektet. Medlemmerne skal så kunne dele den grønne strøm mellem hinanden, når der er brug for det, og samtidig levere ind til det kollektive net, når de producerer mere end de forbruger.

”I lyset af energikrisen og de stigende priser er det et vigtigt projekt. Vi har alle set, hvor sårbare vi er og afhængige vi er af andre lande. Så vi vil gerne prøve at producere vores egen strøm, være mere selvforsynende og styre det selv,” siger hun.

Stine Skøtt Thomsen håber, at de på sigt kan få alle borgerne i byen med i energifællesskabet.

Ifølge Stine Skøtt Thomsen er der også brug for at se værdien af de initiativer, der kommer nedefra i samfundet.

”Der er brug for at skabe en mere demokratisk energiomstilling. Vi er nabo til et område, hvor en kapitalfond vil opstarte et vindmølleprojekt uden at give folk medindflydelse. Det har ført til modstand og klager, som indtil videre har bremset projektet”, siger hun og fortsætter:

”Her kommer det til at fremstå som om, at folk i området ikke vil have vindmøller og solcelleanlæg. Men det er fejlagtigt. Folk vil gerne selv tage beslutninger, drive det og høste fordelene, så vi kan udvikle vores lokalsamfund, frem for at storkapital langt væk tager overskuddet fra det lokale område. Vi skal have mere vedvarende energi, men det skal også opbygges nedefra – også selv om det er lidt mere besværligt.”

Knasterne undervejs

Projektet har været hjulpet godt på vej i starten, fordi Svendborg Kommune og Vand og Affald har sat tid af til, at et par af deres medarbejdere kunne fokusere på sagen. De har også fået midler fra Energistyrelsens Puljen for Energifællesskaber til rådgivning, indkøb af software og formidling. Idræts- og kulturcenteret havde allerede planer om at sætte solceller op og har selv købt dem.

Energifællesskabet i Skårup havde stiftende generalforsamling i november 2023. Foto: Stine Skøtt Thomsen.

Men der har også været nogle knaster på vejen. Det har bl.a. været uklart, hvordan de skulle stifte energifællesskabet. De gik først efter at lave en andelsforening, så et anpartsselskab, men det viser sig, at de skal oprettes som AMBA, så nu skal deres vedtægter ændres. Den lokale brugs, der ellers gerne vil lægge tag til projektet, kan ikke være med, fordi kun små- og mellemstore virksomheder kan tage del i et energifællesskab. Samtidig har tagene på børnehaverne, plejehjemmet og skolen vist sig at være i for dårlig stand til, at de kan bære solceller.

Og sidst men ikke mindst, så er software-løsningen til energifællesskabet ikke færdigudviklet. Sammen med konsulentfirmaet EBO Consult skal de i et pilotprojekt udvikle en løsning, der passer til dem.

”Det tekniske har vist sig at være en udfordring. For hvordan deler vi den energi, vi producerer? Men hvis alt går efter planen, kan energifællesskabet være oppe at køre i starten af efteråret. Det glæder vi os meget til.”

På trods af de forskellige bump på vejen, så holder folkene bag energifællesskabet fast.

”Det har været helt afgørende, at kommunen er så engageret, fordi de har en stor viden, og at Vand og Affald også har sat meget tid af til det. Jeg selv arbejder jo frivilligt, så der er grænser for, hvad jeg kan lægge af timer. Hvis vi som lokalråd skulle have gjort det hele selv, så havde det taget meget længere tid,” siger Stine Skøtt Thomsen.

Energifællesskaber og EU

Ideen med energifællesskaber er, at man som borgere, myndigheder og virksomheder kan gå sammen om at dele den strøm, man producerer i fællesskab eksempelvis via kollektivt ejede vindmøller og solceller.

EU har erklæret det som indsatsområde i arbejdet med opsætning af vedvarende energi. I EU’s Direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet ((EU) 2019/9) er det fra 2020 blevet muligt at etablere lokale energifællesskaber.

I Danmark er der forskellige eksempler på projekter, hvor folk går sammen for at skabe energifællesskaber. Det kan være en landsby, en bydel eller et helt nye boligområder som f.eks. Fælledby på Amager. Men herhjemme støder en del projekter på udfordringer bl.a. i forhold afgifter og tariffer og softwareløsninger. I dag findes et fungerende energifællesskab, hvor man deler strøm mellem anlæg (Energifællesskab Avedøre).

Læs mere om borgere, der selv sætter gang i energiomstillingen af deres lokalområde her.

By |2024-07-02T12:15:58+01:002. juli 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Energifællesskab i Skårup vil have alle byens borgere med
Læs mere

Ny forperson for RGO’s advisory board: Dialog og samarbejde er nøglen til den grønne omstilling

Etablering af Copenhagen Cleantech Cluster. Skalering af grønne startups i Silicon Valley. Matchmaking mellem forskningsverdenen og grønne frontløbervirksomheder.

Det er blot nogle af de stjerner, som Marianna Lubanski, har på skuldrene. I dag er hun angelinvestor og rådgiver for grønne startups – og nu også ny forperson for Rådet for Grøn Omstillings nye Advisory Board. Et grønt Advisory Board, som samler frontløbervirksomheder, organisationer og eksperter i et forum for dialog, videndeling, erfaringsudveksling for at identificere og realisere muligheder på tværs af den grønne omstilling.

Hele vejen fra Silicon Valley til DTU i Lyngby har hendes karriere haft en klar grøn tråd – med fokus på grøn vækst, innovation og forretningsudvikling.

“For mig er den grønne omstilling den absolut vigtigste opgave, vi som mennesker står over for. Derfor er det også det område, som for mig er meningsfyldt at arbejde med, og der hvor jeg har forsøgt at skabe forandring,” lyder det fra Marianna Lubanski.

En anden klar tråd i hendes mangeårige karriere både i Danmark og internationalt er fokus på samarbejde og partnerskaber på tværs af forskning, erhvervsliv, politikere – og derfor er netop koblingen mellem den grønne dagsorden og det tværgående dialogforum er også grunden til, at hun har sagt ja til at sidde for bordenden, når RGO’s nyetablerede Advisory Board mødes for første gang i august.

“Jeg håber virkelig, at Advisory Boardet kan blive et vigtigt mødested for aktører på tværs af erhverv, politik, forskning og civilsamfund. Et sted, hvor vi kan mødes og lære af hinanden, blive udfordret, se nye muligheder og komme med indspil, anbefalinger og viden, som kan være med til at fremme omstillingen. Det er der i den grad brug for,” siger Lubanski.

Vi skal huske håbet

Marianna Lubanski er selv vokset op i skov og har også senere i sit voksenliv igen valgt at bosætte sig midt i naturen. Mens vi taler om hendes planer og ambitioner for Advisory Boardet, er Lubanskis 8-årige barnebarn ved at bygge en bålsted ude i haven – en have, som han efter eget udsagn lærer mere af at udforske, end når han går i skole.

“Jeg har naturen helt inde under huden, og det er så vigtigt, både for at fastholde håbet og for at beskytte alt det, vi skal passe på. Også når vi taler politik på Christiansborg, taler fremtiden vækst eller lægger nye eksportplaner. Det bliver ofte overset, og så er det vi misser gode løsninger, nye muligheder og synergier,” siger hun.

Derfor er hendes ambition også, at Advisory Boardet kan være med til at sætte nogle nye, udfordrende og nuancerende debatter i gang om vores natur, vores adfærd, vores planet, vores vækst – og dermed bidrage til at gøre os klogere på, hvordan vi kan skabe tværgående løsninger, som kan bringe os i retningen af et samfund, hvor vi lever inden for de planetære grænser.

Partnerskaber og dialog fører til next practice

Hele Lubanskis karriere har handlet om at skabe dialog og faciliterer partnerskaber, som en løftestang for at accelerere den grønne omstilling. Blandt de ting, hun selv er mest stolt af, er således også opbygningen af Copenhagen Cleantech Cluster (i dag CLEAN), som dengang var det største EU-fundede projekt Danmark nogensinde havde haft. En klynge som skulle styre det grønne Danmark – og understøtte udviklingen af et grønt erhvervsliv. Og som i dag har en klynge både for vand- og miljøteknologi, som samler virksomheder, forsyningsselskaber, videninstitutioner og det offentlige.

Netop den tankegang og måde at samarbejde på, er ifølge Lubanski afgørende, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

“Det er kun gennem samarbejde og dialog, at vi forandrer og løser noget. Derfor er det så vigtigt, at vi får samlet folk omkring bordet og får skabt et nysgerrigt og inkluderende rum, hvor vi kan få ny viden, nye erkendelser, åbner op og derfra kan komme videre.”

Risikoen uden dette er, at vi låser os fast og overser muligheder og blinde vinkler – og at vi dermed ender med at gøre tingene uklogt og uhensigtsmæssigt, påpeger hun: “Vi har ikke råd til at overse noget, når kommer til klimaudfordringen. Det er der simpelthen ikke tid til. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke låser os fast på én teknologi eller overser en mulig vej i klimaomstillingen.”

Lubanski vil som forperson således også insisterer på, at både Advisory Boardet skal være et vigtigt forum for nye indsigter, netværk, men også indflydelse i forhold til at kunne “sætte en agenda” og være med til at belyse de nye veje og muligheder” i klimaomstillingen. Og et forum, som bliver relevant både for medlemmer, RGO og det omkringliggende samfund”, påpeger hun.

Om Rådet for Grøn Omstillings Advisory Board

Det grønne Advisory Board er et rådgivende organ, hvor eksperter fra grønne frontløbervirksomheder, fagforeninger og kommuner sammen drøfter større aktuelle miljøudfordringer.

Det er et forum for levende og inspirerende dialog, hvor dyb faglig viden og erfaringer bringes i spil, og der opbygges brede alliancer og styrkes relationer på tværs af parter og medlemmer.

Sammen arbejdes der med at fokusere dagsordener og tydeliggøre muligheder for udvikling på tværs af værdikæder i den grønne omstilling.

Deltagere i Advisory boardet tæller blandt andet Velux, Coop, Better Energy, European Energy, Innargi, Hjørring Kommune, Lederne og Center for Bæredygtige Hospitaler.

Advisory Boardet kan give kvalitative input og ideer til det løbende arbejde i Rådet for Grøn Omstilling ved at identificere potentielle aktiviteter og samarbejdsmuligheder.

Curriculum Vitae

2024 – Lubanski Holding, grøn startup investor, bestyrelsesmedlem, mentor og rådgiver

2019 – 2024 Science City Lyngby, adm. direktør

2018 – 2024 Copenhagen Business School, ekstern lektor

2018 – 2018 NOISE + CO ApS, stifter og partner

2013 – 2018 Copenhagen Capacity, Director Investment Promotion

2011 – 2013 Copenhagen Capacity, Business Development Director, Copenhagen Cleantech Cluster (nuværende CLEAN)

2010 – 2011 Grundfos Management A/S, Business Development Director, Industri

2008 – 2010 Innovation Center Denmark, Silicon Valley, Executive Director

2006 – 2008 Mandag Morgen, udviklingsdirektør

2004 – 2006 Human House A/S (tidl. Gurre-gruppen), direktør og medejer

2000 – 2003 Gurre-gruppen ApS, direktør og medejer

1998 – 2000 Oxford Research A/S, senior konsulent

1995 – 1998 Mandag Morgen, udviklingskonsulent

1992 – 1995 Mellemfolkeligt Samvirke, økonomisk rådgiver

By |2024-09-10T11:00:15+01:0022. maj 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Ny forperson for RGO’s advisory board: Dialog og samarbejde er nøglen til den grønne omstilling
Læs mere

Hvor grønt stemmer politikerne i EU-Parlamentet?

Politikerne i Europa-Parlamentet har de sidste fem år haft mulighed for at handle og stemme for lovgivning, der kan sikre vores klima, natur og renere luft. Men hvor stor en del af dem har så rent faktisk stemt for de vigtige tiltag? Det har fem store klima-og miljøorganisationer sat sig for at undersøge.

I denne oversigt kan du se, hvilke lovgivninger, kortlægningen har fokuseret på.

Denne kortlægning viser, at kun en mindre del af EU-parlamentarikerne har stemt for vigtige lovforslag, der omhandler klima, energi, natur, cirkulær økonomi og ren luft. Alt efter, hvordan politikerne har stemt, er de i kortlægning blevet fordelt i forskellige kategorier.

Konklusion i rapporten er, at kun en tredjedel stemmer som protectors (beskyttere, der tager stilling og handler for klimaet. Knap halvdelen agerer som procrastinators (udsættere, der stemmer inkonsekvent og ofte forsinker vigtig lovgivning. Og en femtedel er prehistoric thinkers (forhistoriske tænkere, der forringer eller blokerer vigtig klima- og miljølovgivning.

Du kan her selv gå på opdagelse og undersøge, hvordan det står til i de forskellige lande:

I kortlægningen kan man finde resultater for Danmark:

Organisationerne bag rapporten er:

BirdLife Europe, Climate Action Network Europe, European Environmental Bureau, Transport & Environment and WWF European Policy Office. Rådet for Grøn Omstililng er medlem af CAN Europe og EEB.

Find rapporten her: EU Parliament Scoreboard

By |2024-04-11T13:33:05+01:0015. april 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Hvor grønt stemmer politikerne i EU-Parlamentet?
Læs mere

Acceleration af vedvarende energi uden at gå på kompromis med naturhensyn

Rådet for Grøn Omstilling kommer med anbefalinger til, hvordan man kan accelerere opstillingen af vedvarende energi på land uden at gå på kompromis med naturhensyn.

Behovet for ren, vedvarende energi forventes at stige kraftigt de kommende år. Alligevel er udbygningen af vedvarende energi nærmest gået i stå, og der er stort set ikke sat nye vindmøller op på land de seneste år. Det tager i gennemsnit 4-6 år at få godkendt nye landbaserede VE-projekter i EU.

Samtidig findes der også en betydelig politisk bekymring for, at miljøgodkendelser og hensyn til natur og biodiversitet er en stor barriere for udrulningen af VE-projekter. Denne bekymring skal adresseres, så hensynet til natur og biodiversitet ikke behøver at blive en stopklods for udrulning af vind og sol.

Det er ikke frugtbart at opstille klima- og biodiversitetskriserne som indbyrdes konkurrenter. Man bør ikke anse de to hensyn som et nulsumsspil, hvor der kun kan være én vinder. For kriserne er forbundne, og de skal løses i fællesskab. Hvis vi skal vende det nuværende tab af biodiversitet til fremgang og samtidigt sikre den grønne omstilling, er der behov for ny lovgivning på området.

Download positionspapiret længere nede på siden og læs vores anbefalinger.

By |2024-02-06T14:26:08+01:0025. januar 2024|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Året der gik: gennembruddet for el-lastbiler kom i 2023

Fart på offentlig ladeinfrastruktur

En kold forårsdag i marts, blev der skrevet Danmarkshistorie. Den første offentlige ladestander til el-lastbiler blev indviet af YX i Nyborg, og vi var med. I løbet af året er der også kommet offentlige ladestandere i Horsens, Hirtshals og Fredericia, og der er mange udmeldinger om offentlige ladestandere til el-lastbiler næste år. Faktisk ser vi ind i at der kommer mere end en tredobling af ladestationer til el-lastbiler i 2024.

Samtidig har et bredt flertal i Folketinget afsat omtrent 700 millioner kroner til offentlig ladeinfrastruktur til el-lastbiler. De første fem ladeparker bliver indviet i 2025 langs de større motorveje omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge. De resterende 20 ladeparker vil blive indviet frem mod 2030, alle som opfyldning af EU-forordningen for alternative drivmidler (AFIR), der blev vedtaget i juli 2023. AFIR stiller krav om opsætning af ladeinfrastruktur hver 60. km langs hovedvejsnettet i hele Europa mellem 2025-2030. Der bliver altså inden for ganske få år rig mulighed for at lade, ikke bare i hele Danmark, men også udenfor Danmarks grænser.

Rammebetingelser på vej i EU

Kigger vi fortsat videre mod EU, så er der i 2023, foruden forordningen for alternative drivmidler, sket store fremskridt. Reguleringen CO2-reduktionskrav til tunge køretøjer har været under revision. Her har både Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet stemt for at hæve de nuværende CO2-krav for lastbiler fra 30 procent til 45 procent i 2030, såvel som nye reduktionskrav til lastbiler på 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040. Der er ikke landet en endelig aftale, men meget tyder på, at det er der vi ender. Det betyder, at forbrændingsmotorens dage er ved at være talte, og det har en stor betydning for udviklingen og salget af el-lastbiler i Europa de næste mange år.

De eksisterende CO2-krav, kræver at udledningen for nye lastbiler sænkes med 15 procent i 2025. Det har lastbilproducenterne indrettet sig efter. Derfor kommer samtlige europæiske producenter med en række imponerende el-lastbiler på markedet næste år. Blandt andet kommer der el-lastbiler med rækkevidde på mere end 500 km, der kan bruges til international kørsel, såvel som el-lastbiler på op til 64 tons, der f.eks. kan bruges til jordtransport. I dag findes der allerede el-lastbiler med rækkevidde på op til 300 km, hvilket passer godt med kørselsmønstre for omtrent halvdelen af lastbiltransporten i Danmark. Når først rækkeviddeangsten har lagt sig hos vognmænd, ligesom for elbilsejere, så bliver det klart, at der ikke er grund til at købe en el-lastbil med for stor rækkevidde; for jo større kapacitet, jo flere ressourcer og dermed også dyrere lastbil bliver det.

El-lastbilernes akilleshæl ligger i batteriet. Eller gør den? I år blev en ny forordning om batterier og udtjente batterier vedtaget i EU. For første gang nogensinde, stilles der i europæisk lovgivning krav til hele livscyklussen af et produkt; fra indkøb og fremstilling til brug og genanvendelse. Hvorimod fossil diesel eller gas kun kan bruges én gang før afbrænding, så kan batterier og dets ekstremt værdifulde råstoffer genanvendes igen og igen. Samtidig stilles der i Critical Raw Materials Act også krav til udvinding, forarbejdning og genanvendelse af kritiske råstoffer, der f.eks. bruges i batterier, for blandt andet at sikre stabile forsyningskæder internt i EU. Alt i alt har det været et stort og grønt år for lovgivning, der sikrer bedre rammer for omstillingen til el-lastbiler i EU.  

Udviklingen i Danmark

Mens rammebetingelserne over flere år er lagt godt til række i EU, så har der været lidt længere vej i Danmark. Men nu begynder det trods alt at ligne noget. På Finansloven for 2024 blev der afsat 300 millioner kroner til omstillingen af lastbiler i perioden 2024-2026, svarende til ca. 600 el-lastbiler. I og med el-lastbiler i dag er markant dyrere end diesel lastbiler, så vil en støttepulje til el-lastbiler falde i god jord hos særligt mindre vognmænd, der ellers ikke ville have mulighed for at stifte bekendtskab med den relativt nye teknologi.

Noget vi virkelig glæder os over, men som samtidig satte følelserne i kog i branchen, var, at der nu endelig skal indføres CO2- og kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler. Selvom det har stået klart i flere år, og branchen på flere måder allerede var blevet kompenseret, så var ramaskriget til at mærke. Men det var en stor dag for klimaet, da vejafgiften endelig blev vedtaget. Den giver nemlig omtrent en krones rabat til el-lastbiler pr km, når den er fuldt indfaset. I efteråret blev indfasningen dog gjort endnu langsommere, men til gengæld fik vi en længe ventet forhøjelse af dieselafgiften, der også bidrager godt i el-lastbilens favør.

Men hvordan gik året så for salget af el-lastbiler? Regeringens klimafremskrivning for 2023 forventede at der kun blev solgt de lastbiler, som der blev givet støtte til i 2022. Med de afsatte 45 millioner kroner, blev det til 69 el-lastbiler, svarende til 1,5 procent af nysalget. Men i den virkelige verden endte salget på 6 procent, svarende til at hver 16. nye lastbil i Danmark, var en el-lastbil!

Hvad skal der ske i 2024?

Der er sket utrolig meget der fremmer en hurtig udrulning af el-lastbiler i 2023. Men hvad ser vi ind i i 2024? Først og fremmest skal der landes en aftale om, hvordan Danmark når klimamålet for 2025. Dette indebærer en revision af Biobrændstofloven, hvilket er en perfekt anledning til langt om længe at få inkluderet el blandt de drivmidler, der kan bidrage til målopfyldelsen af VE-målet for transport. En inkludering vil betyde, at det pludselig får en stor værdi at bruge grøn strøm i transportsektoren, hvilket vil fremme en hurtigere opstilling af ladeinfrastruktur og omstillingen til el-lastbiler.

I 2024 skal puljen på 300 millioner kroner til omstillingen af lastbiler også udmøntes. Og her er det vigtigt, at det sker hurtigt. Salget af el-lastbiler er stort set gået i stå siden det blev udmeldt at der kommer en støttepulje, og stop-go-politik på dette område er på ingen måde hensigtsmæssigt. Af samme grund bør puljen også udmøntes som en samlet pulje fra 2024, frem for at den deles op på årlige støtteuddelinger.

2024 bliver også året, hvor vi endelig får fastlagt standarden for den nye type lynladning MCS (Megawatt Charging System). Standarden udvikles for virkelig hurtigt at kunne lade skibe, fly og lastbiler og kan overføre op til 10 gange så meget strøm som de hurtigste lynladere til elbiler. Standarden sikrer, at man kan lade hurtigt nok til at international kørsel med el-lastbiler også giver god mening.

Et lille ønske for det nye år fra vores side er, at kommunerne får lov til at lave nulemissionszoner. Selvfølgelig fordi det mindsker støj og luftforurening, men også fordi, at det er svært at få økonomien til at passe for el-lastbiler, der primært kører korte afstande i byerne. El-lastbilen er dyrere i indkøb, men markant billigere i brug. Til gengæld kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen, når den kører korte distancer. Det vil etablering af nulemissionszoner kunne rette op på. I 2023 blev vejen for alvor banet for el-lastbilerne. Mange vognmænd har allerede taget dem til sig. Danmark er på mange måder det optimale land for el-lastbiler. Så lad os have ambitionen om, at Danmark kører forrest og viser vej i den grønne omstilling til el-lastbiler.

By |2024-01-09T15:21:36+01:0028. december 2023|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Se eller gense webinar om ETS i landbruget

Fødevareproduktion har i EU har en betydelig effekt på klimaet. Landbrugssektoren alene står for omkring 12 % af EU’s samlede drivhusgasudledninger. EU har en målsætning om at reducere sine drivhusgasemissioner i 2030 for en række sektorer, herunder landbrug med 40 % i forhold til niveauet i 2005. Fremskrivninger fra European Environment Agency tyder dog på, at medlemsstaterne, med nuværende planer, ikke når 40 % reduktionsmålsætningen for 2030. Der er derfor behov for at tage effektive og langsigtede værktøjer i brug i landbruget – især hvis EU skal nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050. 

Siden 2005 har der været et kvotehandelssystem for energisektoren og den energitunge industri. Fra 2025 bliver kvotehandelssystemet udvidet til også at omfatte fossile brændsler i forskellige sektorer.  

Men er et kvotehandelssystem også løsningen for landbruget?  Hvis ja, hvordan gøres systemet så mest effektivt?  Og hvad er udfordringerne ved at opgøre landbrugets CO2-udledninger? 

Tid: Det blev afholdt mandag den 18. december 2023

KL. 9:00-10:00

https://www.youtube.com/watch?v=RFye29AhnAI&t=13s

Program:

9.00-9.05 Velkomst v/Trine Langhede, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

9.05-9-25 Hvilke potentialer er der ved et kvotehandelssystem for landbruget, og hvordan kan det skrues sammen? v/Erik Tang, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Powerpoint Erik TangDownload

9.25-9.40 Landbrugets perspektiver på et CO2-kvotehandelssystem på EU-niveau v/Erik Jørgensen, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Powerpoint Erik JørgensenDownload

9.40-9.50 Perspektiver fra parlamentet, v/Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.  

By |2024-01-09T16:03:50+01:0019. december 2023|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Erfaringer fra Lemvig: Lokalt ejerskab og økonomi til lokalområdet virker

Lokalt ejerskab, arbejdspladser og økonomi til lokalområdet. Hvis der er taget højde for dette i et vindmølle- eller solcelleprojekt, så er der god chance for, at lokalbefolkningen bakker op om projektet eller i hvert fald ikke føler stor modstand mod det.

Det er en af de erfaringer, som Steffen Damsgaard trækker frem, når han skal forklare, hvordan de i Lemvig er lykkedes med at udføre energiprojekter med succes. Han er formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen, og tidligere i år vandt Lemvig KL’s klimapris for bl.a. at have skabt lokal opbakning til energiprojekter. På konferencen ’Når borgerne siger ja til mere ren energi i deres lokalsamfund (afholdt den 27. november i Pressen, Politikens Hus) nævner han nogle eksempler på projekter, der lykkedes særligt godt.

Solcellepark Høvsøre blev skabt ved, at det lokale andelsselskab Jysk Energi, som også står bag elnettet i området, foreslog en energipark på 70 hektar solceller, hvor befolkningen er medejere. Samlet set er 50 procent, dvs. 110 mio. kroners andele, købt til kostpris af naboer og lokale i og ved byen Bøvlingbjerg i første omgang og derefter af resten af befolkningen i Lemvig Kommune. Derudover er der også økonomi, der kan søges af Bøvlingbjerg og Fjaltring, som er de nærmeste landsbyer, samt af de nærmeste naboer.

”Her var det helt afgørende for de knap 500 indbyggere i byen Bøvlingbjerg, og samlet set knap 900 i hele sognet, at man kunne få det lokale ejerskab, og at det var et solcelleanlæg, hvor man kunne købe andel til kostpris,” siger han.

Lidt længere nordpå skal verdens største produktionsvindmølle på 270 meter – en 15 MW mølle – stilles op lige ved indkørslen til Thyborøn. Og her har der ifølge Steffen Damsgaard ikke været et eneste negativ høringssvar i den forbindelse.

”Det skyldes, at den bliver 100 procent ejet af lokalbefolkningen i Thyborøn samt hele Lemvig Kommune. Anparterne er ved at blive solgt, og møllen skal sættes op snarest muligt efterfølgende. Ud over tilskuddet fra regeringens Grøn ordning, bliver der også et økonomisk tilskud til lokalområdet, samt anparter der efterfølgende kan købes af tilflyttere til kommunen. Og det er jo med til at mindske modstanden,” siger han. 

Solceller, skov og vådområder

Det tredje projekt, han trækker frem, er et område på 400 hektar, hvor der er ved at blive etableret 275 hektars solceller, kun indhegnet med levende hegn og 100 hektar ny skov. Her laver man også nogle små vådområder, der leder ud til en sjælden næringsfattig sø, der kommer miljø og biodiversitet til gavn. Endelig etableres der en ekstra sti, laves udsigtstårn i området og bidrages lidt økonomisk til de nærmeste små lokalsamfunds forsamlingshuse.

”Alle de tiltag gjorde, at der ikke var ret meget modstand mod projektet. Så det handler om at tænke flere elementer ind. Lige nu sidder vi og kigger ind i en ny række af ansøgninger om solcelleparker, som vi skal forholde os til i kommunalbestyrelsen, og her vil vi have, at aktørerne skal byde ind med endnu mere til lokalområdet.”

Ifølge Steffen Damsgaard er det et stort behov for at sikre, at energiprojekter kommer lokalområdet til gavn. Derfor arbejder Lemvig Kommune sammen med nabokommunerne for et større økonomiske bidrag i form af et kompensations- og udviklingsbidrag. Udover sit job i Lemvig Kommune er Steffen Damsgaard også formand for Landdistrikternes Fællesråd.

”Der skal være mulighed for en større bonusordning til de nærmeste naboer. Det næste er, at der skal være økonomi til de nærmeste lokalsamfund og også til kommunen. Landdistrikternes Fællesråd mener, at der skal gå cirka ti procent af produktionsværdien til disse tre områder: de nærmeste naboer, de nærmeste lokalsamfund og til kommunerne. Samtidig savner vi, at regeringen er mere ambitiøs i forhold til at understøtte de steder, hvor man vil lave have lokalt ejerskab og borgerenergifællesskaber,” siger han og fortsætter:

”Og så er det også vigtigt, at man, hvis der er planer om at fjerne boliger i det åbne land for at skabe plads til vindmøller, solceller, PTX-anlæg, transformerstationer og højspændingsmaster, kan lave boliger et andet sted i det åbne land. Det er vigtigt, så vi ikke ender med færre huse og dermed færre folk til at understøtte den lokale købmand, daginstitution og skolen.”

Skævhed kan få konsekvenser

I det hele taget er der brug for, at energianlæggene er med til at skabe ny udvikling i lokalområdet. Han ser gerne, at regeringens Grøn Ordning i stedet bliver til et årligt bidrag hvert eneste år i hele energianlæggets levetid frem. Han frygter, at for meget skævhed mellem hvem der tjener penge på energiprojekterne og de lokalsamfund, der har dem i baghaven, kan få store konsekvenser.

”I Lemvig Kommune tilbyder selskaberne, der vil udvikle energianlæggene, jordejerne 20-25.000 kroner per hektar årligt på hele solcelleanlæggets levetid. Det er jo op til 4-5 gange markedsleje hvert eneste år. Der er brug for, at også energiudviklerne arbejder for at skabe en opbakning i lokalbefolkningen, så vi ikke får de gule veste rundt i hele landet (med henvisning til tidligere opstande i Frankrig). Hvis man bare vil pløje det her ned over lokalbefolkningen, så kommer der en kæmpe modstand,” siger han.

Problemet er, at der mangler bedre rammer for alle berørte parter. Derfor bliver kommunerne kreative omkring, hvad de vil lægge vægt på, når de skal udvælge hvilke energiprojekter der må etableres.

”Vi kan som i Lemvig kommune siger til energiudviklerne, at de skal sørge for at, der ikke er lokal modstand. For ellers er det ikke attraktivt nok med flere energianlæg. Vi ønsker ikke at skulle ud i en kæmpe modstand og kamp mod lokalbefolkningen, så undlader vi hellere at give tilladelse til flere energianlæg.”

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.

Gode råd fra Steffen Damsgaard:

  • Støtte til de nærmeste naboer, de nærmeste lokalsamfund og til kommunerne  
  • Understøtte projekter med lokalt ejerskab og borgerenergifællesskaber 
  • Opretter boliger et andet sted, hvis man fjerner nogen for at skabe plads til vindmøller og solceller  
  • Grøn Ordning skal i stedet for engangsbeløb være et årligt, tilbagevendende bidrag i hele energianlæggets levetid 
  • Klare rammer, hvor energiudviklerne også skal arbejde for at skabe en opbakning i lokalbefolkningen 
By |2024-01-22T16:33:45+01:0019. december 2023|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top