Debatindlæg bragt i Århus Stiftstidende den 29. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Først er han utilfreds med, at jeg ikke specificerer tydeligt nok, at der er tale om “for tidlige” dødsfald grundet brænderøg. Men alt indenfor sundhedsvidenskaben regnes jo i “for tidlige” dødsfald – også dem, der dør af andre store risikofaktorer som rygning, alkohol m.v. Et for tidligt dødsfald er i gennemsnit ca. 10,5 tabte leveår, som jeg for øvrigt har forklaret i et tidligere indlæg. Brænderøg er derved ansvarlig for ca. 400 for tidlige dødsfald og derved ca. 4.200 tabte leveår. Dertil kommer, at alt for mange bliver alvorligt syge af brænderøg. Tabet af raske leveår er derved væsentligt større.

Det er korrekt, at Danmarks Statistik har offentliggjort en ny undersøgelse, der tyder på, at forbruget af brænde er faldet de seneste år og kan ligge op mod 35 procent lavere end i 2016. Vi håber selvfølgelig, at dette er korrekt og skyldes, at den massive oplysning om helbredsskader af brænderøg har fået folk til at skifte til renere varmekilder.

Vi har ikke nogen beregning af, hvad dette betyder for dødsfald og sygdom grundet brænderøg endnu. Men alt andet lige reducerer det antallet af for tidlige dødsfald fra brænderøg til ca. 250 danskere årligt, og brænderøg vil derved kun forårsage lidt flere helbredsskader end partikler og gasser fra trafikken.

Men det er fortsat alt for store helbredseffekter – særlig i lyset af, at brændefyring som opvarmningsform er helt overflødig, særligt i de store byer.

Jeg er enig med Keld Lützhøft Jensen i, at der er usikkerheder i den måde, vi opgør for tidlige dødsfald på i sundhedssektoren. Men usikkerheden går begge veje – dvs. det kan lige så godt være flere dødsfald, som det kan være færre dødsfald. Samtidig er der jo en lang række helbredseffekter, der ikke inkluderes i helbredsskaderne endnu, f.eks. sammenhængen imellem luftforurening og diabetes, lungebetændelse, reproduktionsskader, demens, udvikling af astma hos børn m.v. Dette vil kun forværre skaderne og de tilknyttede helbredsomkostninger af luftforureningen – herunder skaderne af brænderøg.

Noget, der endnu ikke har fået så stor opmærksomhed herhjemme, er dødsfald og sygdom som følge af indeklimaforurening fra brændefyring. Brændeovne adskiller sig fra vejtrafikken ved, at brændeovne kan udlede høje koncentrationer af helbredsskadelige partikler direkte til indeklimaet, hvor vi opholder os størstedelen af vores liv. Partikelkoncentrationer meget højere end på landets mest trafikerede gader – også for de ultrafine partikler, som Keld Lützhøft Jensen netop fremhæver som særlig skadelige.

For tidlige dødsfald fra indeklimaforurening med brænderøg kommer oveni dødsfaldene nævnt ovenfor.

Vi er ikke ude på at udskamme brændeovnsbrugerne, som Keld Lützhøft Jensen skriver. Men vi er ude på at oplyse om helbredskaderne af brænderøg og de mange miljørigtige alternativer til brændefyring – ligesom vi igennem mange år har oplyst om skader af forurening fra trafikken, landbruget, skibsfarten m.v. Vi tror på, at oplysning er vejen frem.

Keld Lützhøft Jensen mener ikke, at dieselpartikler udgør en lille del af partikelforureningen. Men selv i København udgør dieselpartikler fra alt byens trafik under en procent af partikelforureningen, hvilket altså må siges at være en lille del. Han mener, vi overser NO2 fra trafikken. Her tager han fejl – NO2 fra vejtrafik er medregnet i tallene for dødsfald, alligevel ligger brænderøg højest. Og alle nye dieselbiler har skam effektive filtre og katalysatorer. Det gælder ingen brændeovne.

Keld Lützhøft Jensen mener, at nye brændeovne er renere, men her glemmer han helt at nævne, at nye brændeovne udleder mere sod og NOx end ældre brændeovne. Dertil kommer hele klimaproblematikken relateret til sod og CO2 fra brændefyring.

Der er således mange grunde til, at brændefyring ikke er en del af den grønne omstilling – tværtimod handler den grønne omstilling om at overgå til et røgfrit samfund.

Debatindlæg bragt i den grønlandske avis Sermitsiaq den 19. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

For 10 år siden blev tung bunkerolie forbudt i Antarktis for at undgå altødelæggende oliespild.

Arktisk Råd påpegede samtidig spild af tung bunkerolie som en af de største trusler fra skibe i Arktis. I 2018 meldte Grønland klart ud, at Grønland støtter et forbud imod tung bunkerolie i Arktis. Paradoksalt nok fortsatte statsejede Royal Arctic Line med at sejle på tung bunkerolie. I 2020 havde Nordisk Råd en anbefaling om et forbud imod tung bunkerolie i Arktis som første anbefaling for at beskytte Arktis.

Sidste år besluttede FNs søfartsorganisation (IMO) så omsider at forbyde tung bunkerolie i Arktis efter stort pres fra Clean Arctic Alliance. Smuthuller gør imidlertid, at forbuddet først træder i kraft i 2029. I forbindelse med diskussionen i IMO fik Danmark udført en opdateret analyse af et forbud imod tung bunkerolie.

Analysen viste, at fordelene for Grønland netto ville være en gevinst på omkring 25 millioner kroner årligt, primært grundet færre helbredsskader fra skibsfartens luftforurening. Den daglige prisstigning på vare i butikkerne ville blive 25 øre per indbygger. Prisstigningen ville primært ramme den rigeste del af befolkningen i byerne, der har det absolut største forbrug.

Ud over helbredsskadelig luftforurening og risiko for altødelæggende oliespild, så bidrager afbrænding af tung bunkerolie også til en stor udledning af sodpartikler (black carbon), der er en af de største årsager til global opvarmning – særlig i Arktis, hvor sodpartiklerne afsættes på isen og gør den mørkere og derved accelererer isafsmeltningen.

Sidste år blev målt de højeste temperaturer nogensinde i Arktis og det blev endnu engang slået fast, at isafsmeltningen og opvarmningen i Arktis foregår hurtigere end de eksisterende klimamodeller forudsiger. Paradoksalt nok gør den hurtige isafsmeltning, at blot endnu flere skibe skyder genvej igennem Arktis, så udledningen af sodpartikler tæt på isen – og den deraf følgende isafsmeltning – accelereres. Udledningen af sodpartikler fra skibsfart i Arktis steg 85 procent fra 2015 til 2019. Ved at forbyde tung bunkerolie ville emissionen af sodpartikler falde 30 procent, og der kunne monteres effektive partikelfiltre på skibe, hvilket ville nedbringe udledningen over 90 procent.

I IMO bevæger arbejdet med regulering af sodpartikler fra skibsfarten sig imidlertid i snegletempo, og der er ikke lagt op til fremgang på IMO her i uge 12, hvor emnet skal drøftes. Der er derfor behov for, at de arktiske nationer tager sagen i egen hånd for at beskytte fiskeriet, befolkningen og ikke mindst det helt fantastiske arktiske natur imod oliespild, luftforurening og klimaændringer.

Grønland kunne gøre dette ved at starte med at feje for egen dør ved at forbyde Royal Arctic Line at bruge tung bunkerolie i Arktis.

Desuden kunne Grønland give Danmark mandat til at arbejde for tiltag i IMO, der nedbringer skibenes skadelige emissioner i Arktis, herunder udledningen af sod. Det kunne for eksempel være ved at etablere et lavemissionsområde for skibsfart omkring Grønland, ligesom det der er etableret omkring Danmark, så befolkning i Grønland bliver lige så godt beskyttet som danskerne.

Måske nogle af partierne og de politiske kandidater kunne løfte sløret for deres holdning til disse helt konkrete forslag, og hvordan de mener, forureningen fra den stigende skibsfart i Arktis skal tæmmes.

Debatindlægget er bragt i Århus Stiftstidende den 14. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

DEBAT: Det er ikke småting, man skal lægge ører til, når man prøver at skabe ren luft i villaområderne, og der derfor er nogle skorstensfejere, der føler deres levebrød truet. Oldermanden i skorstensfejerlauget, Keld Lützhøft Jensen, er ingen undtagelse og er åbenlyst utilfreds i Århus Stiftstidende 10. marts.

Keld Lützhøft Jensen synes ikke om, at brænderøg er årsag til ca. 400 dødsfald årligt og store helbredsskader. Men det er altså opgørelsen fra landets førende luftforureningseksperter og læger, som også landets myndigheder benytter. Hvis Keld Lützhøft Jensen er utilfreds med det, så må han henvende sig til forskerne og påpege eventuelle fejl.

Interesserede kan læse den seneste opgørelse over dødsfald fra luftforurening i den nye videnskabelige rapport fra DCE ved Aarhus Universitet (rapport nr. 410 fra 2021). Citeret fra resumeet (s. 10): “De vigtigste danske kilder til for tidlige dødsfald er ikke-industriel forbrænding (navnlig boligopvarmning med brænde), som er ansvarlig for omkring 440 tilfælde svarende til omkring 39 procent af antal tilfælde af for tidlige dødsfald fra danske kilder. Landbrug og vejtransport bidrager med omkring 20 procent og 19 procent og er dermed de næst vigtigste danske kilder”.

Udfasning af brændeovne i de større byer må siges at være en lavthængende miljø- og klimagevinst, som flere og flere politikere heldigvis får øjnene op for.

I forskningsnotatet “Sparede helbredsomkostninger fra luftforurening kan reducere omkostningerne ved den grønne omstilling” (fra 2020) konkluderer landets førende forskerne direkte: “Private brændeovne (og træpillefyr) koster det danske samfund omkring otte milliarder kroner om året i helbredsomkostninger fra luftforurening”. (Her skal for en god ordens skyld nævnes, at også privat brændefyring i kedler, pejse, masseovne m.v. er medtaget i kategorien brændeovne).

Både i FN og ved præsentationen af Det Europæiske Miljøagenturs seneste rapport om luftforureningen bliver brændefyring fremhævet som et af de helt store miljøproblemer. De danske forskningsresultater vedrørende helbredsskader fra brænderøg er således helt i tråd med al international viden på området.

Endelig begår Keld Lützhøft Jensen en fodfejl. Han sammenholder brænderøgspartikler med dieselpartikler og bruger det som et argument for, at en brænderøgspartikel er mindre skadelig end en gennemsnitlig partikel. Her overser Keld Lützhøft Jensen bare helt, at en gennemsnitlig partikel ikke er en dieselpartikel.

Dieselpartikler udgør en ufattelig lille del af partikelforureningen. Endda en hurtigt aftagende del, da fortsat flere dieselbiler har filtre. En stor del af partikelforureningen er til gengæld uorganiske sekundære partikler. Og i forhold til disse er brænderøgspartikler med et højt indhold af sod, tjærestoffer og dioxiner bestemt ikke mindre skadelige – tværtimod tillægges de en væsentlig større skadevirkning i følsomhedsberegninger.

Den grønne omstilling handler i høj grad om at overgå til et røgfrit samfund, hvor afbrændingen af både fossile brændsler og biomasse er minimeret. Derfor er fokus på elbiler, og ligeledes er fokus på at få omstillet el- og varmeforsyningen til miljø- og klimarigtige energikilder som sol, vind, varmepumper og geotermi.

Udfasning af brændeovne i de større byer må siges at være en lavthængende miljø- og klimagevinst, som flere og flere politikere heldigvis får øjnene op for.

Debatindlægget er bragt i Brønshøj-Husum Avis den 12. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og parcelhusejer i Brønshøj

Lars Nørgaard Andersen foreslår ganske fornuftigt i Brønshøj-Husum Avis d. 24. februar, at man fjerner den skadelige forurening fra brændeovne i stedet for at forbyde brændeovne. Det er jeg ikke uenig i. Derfor har vi i Rådet for Grøn Omstilling arbejdet sammen med filterproducenter for at få udviklet filtre til brændeovne.

Når vi alligevel mener, at et forbud er den korrekte løsning i landets større byer, så er det fordi filtrene ikke fjerner alt forureningen med partikler, sod, tjærestoffer og dioxiner. Som det ser ud i dag vil et filter på en ny miljømærket brændeovn fjerne op til 80 % af partiklerne. Brændeovnen med filter udleder derved under helt optimale fyringsforhold: 0,2 * 2 g partikler pr. kg træ = 0,4 g partikler pr. kg træ.

WHO’s nye grænseværdi for partikler er 0,000000005 g partikler pr. liter luft. Dvs. afbrænding af et kg træ under helt optimale forhold i en ny miljømærket brændeovn med filter forurener derved ca. 80 mio. liter (80.000 m3) helt ren luft til grænsen. Så massiv forurening mener vi ikke hører hjemme i byers tætte villaområder. Og filtrene fjerner slet ikke udledningen af NOx og CO2. Men uden for byerne kan filtre måske forlænge perioden med brændefyring.

Afslutningsvis er jeg helt enig med Lars Nørgaard Andersen i, at der ikke kun er behov for en indsats imod luftforurening i København. Netop derfor arbejder vi målrettet på at reducere luftforureningen på nationalt og internationalt plan. Særligt i EU og FN, hvor vi bruger langt størstedelen af vores ressourcer på regulering, der både giver renere luft i Danmark og udlandet.