Hvordan skal skibsfartens forurening tæmmes

Debatindlæg bragt i den grønlandske avis Sermitsiaq den 19. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

For 10 år siden blev tung bunkerolie forbudt i Antarktis for at undgå altødelæggende oliespild.

Arktisk Råd påpegede samtidig spild af tung bunkerolie som en af de største trusler fra skibe i Arktis. I 2018 meldte Grønland klart ud, at Grønland støtter et forbud imod tung bunkerolie i Arktis. Paradoksalt nok fortsatte statsejede Royal Arctic Line med at sejle på tung bunkerolie. I 2020 havde Nordisk Råd en anbefaling om et forbud imod tung bunkerolie i Arktis som første anbefaling for at beskytte Arktis.

Sidste år besluttede FNs søfartsorganisation (IMO) så omsider at forbyde tung bunkerolie i Arktis efter stort pres fra Clean Arctic Alliance. Smuthuller gør imidlertid, at forbuddet først træder i kraft i 2029. I forbindelse med diskussionen i IMO fik Danmark udført en opdateret analyse af et forbud imod tung bunkerolie.

Analysen viste, at fordelene for Grønland netto ville være en gevinst på omkring 25 millioner kroner årligt, primært grundet færre helbredsskader fra skibsfartens luftforurening. Den daglige prisstigning på vare i butikkerne ville blive 25 øre per indbygger. Prisstigningen ville primært ramme den rigeste del af befolkningen i byerne, der har det absolut største forbrug.

Ud over helbredsskadelig luftforurening og risiko for altødelæggende oliespild, så bidrager afbrænding af tung bunkerolie også til en stor udledning af sodpartikler (black carbon), der er en af de største årsager til global opvarmning – særlig i Arktis, hvor sodpartiklerne afsættes på isen og gør den mørkere og derved accelererer isafsmeltningen.

Sidste år blev målt de højeste temperaturer nogensinde i Arktis og det blev endnu engang slået fast, at isafsmeltningen og opvarmningen i Arktis foregår hurtigere end de eksisterende klimamodeller forudsiger. Paradoksalt nok gør den hurtige isafsmeltning, at blot endnu flere skibe skyder genvej igennem Arktis, så udledningen af sodpartikler tæt på isen – og den deraf følgende isafsmeltning – accelereres. Udledningen af sodpartikler fra skibsfart i Arktis steg 85 procent fra 2015 til 2019. Ved at forbyde tung bunkerolie ville emissionen af sodpartikler falde 30 procent, og der kunne monteres effektive partikelfiltre på skibe, hvilket ville nedbringe udledningen over 90 procent.

I IMO bevæger arbejdet med regulering af sodpartikler fra skibsfarten sig imidlertid i snegletempo, og der er ikke lagt op til fremgang på IMO her i uge 12, hvor emnet skal drøftes. Der er derfor behov for, at de arktiske nationer tager sagen i egen hånd for at beskytte fiskeriet, befolkningen og ikke mindst det helt fantastiske arktiske natur imod oliespild, luftforurening og klimaændringer.

Grønland kunne gøre dette ved at starte med at feje for egen dør ved at forbyde Royal Arctic Line at bruge tung bunkerolie i Arktis.

Desuden kunne Grønland give Danmark mandat til at arbejde for tiltag i IMO, der nedbringer skibenes skadelige emissioner i Arktis, herunder udledningen af sod. Det kunne for eksempel være ved at etablere et lavemissionsområde for skibsfart omkring Grønland, ligesom det der er etableret omkring Danmark, så befolkning i Grønland bliver lige så godt beskyttet som danskerne.

Måske nogle af partierne og de politiske kandidater kunne løfte sløret for deres holdning til disse helt konkrete forslag, og hvordan de mener, forureningen fra den stigende skibsfart i Arktis skal tæmmes.

By |2021-03-22T11:28:07+01:0019. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

EU’s CO2-pris slår nye rekorder, men den er stadig for lav

Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 18. marts 2021 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Prisen for at udlede et ton CO2 i det europæiske CO2-kvotesystem er steget kraftigt det seneste år, og den seneste uge har prisen ligget over 40 euro (297 kroner, red.) per ton.

Det er den højeste pris nogensinde.

Prisstigningerne er et godt tegn på bedring i det udskældte kvotesystem, men de er desværre slet ikke tilstrækkelige.

Hverken til at sikre opnåelse af EU’s nye målsætning om mindst 55 procent CO2-reduktion i 2030 eller til at sikre EU’s rimelige bidrag til opnåelse af Parisaftalen.

Udbuddet af kvoter er simpelthen for stort, og det er derfor vigtigt, at både de danske EU-parlamentarikere og den danske regering arbejder hårdt for at få nedbragt EU’s rundhåndede uddeling af kvoter.

Samtidig bør man gå forsigtigt til værks med de udvidelser af kvotesystemet, som har været foreslået.

Man bør ikke lade sig forføre af lærebogsøkonomernes løfter om den perfekte, markedskonforme klimaregulering, der med et trylleslag løser alle problemer på den mest omkostningseffektive måde.

Virkeligheden er bare mere kompliceret.

En fornuftig klimapolitik bør bruge markedskræfterne i kombination med krav og påbud, så banen er kridtet op, og med oplysning, så aktørerne kan se, hvilket spil de deltager i.

Udvidelse af kvotesystemet vil utvivlsomt blive brugt som argument for at rulle en række andre gode reguleringsmekanismer tilbage, og det skal vi undgå.

En anden grund til, at vi opfordrer til forsigtighed med udvidelser af EU’s kvotesystem, er risikoen for, at det vil føre til uddeling af urimeligt mange nye kvoter. For eksempel vil (dele af) den europæiske bilindustri utvivlsomt lobbye for at nye kvoter, der vil blive uddelt i forbindelse med udvidelsen, bør tage udgangspunkt i det store antal fossile biler, der kører på de europæiske veje, men det er jo netop dette, som vi skal væk fra.

Om priserne i EU’s CO2-kvotesystem vil fortsætte stigningerne op mod det nødvendige niveau eller om uigennemtænkte reformer igen vil gøre systemet ligegyldigt, er op til politikerne.

Vi krydser fingre.

By |2021-03-18T08:36:15+01:0018. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Grøn rådgiver slår fast: Brænderøg ér et miljøproblem

Debatindlægget er bragt i Århus Stiftstidende den 14. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

DEBAT: Det er ikke småting, man skal lægge ører til, når man prøver at skabe ren luft i villaområderne, og der derfor er nogle skorstensfejere, der føler deres levebrød truet. Oldermanden i skorstensfejerlauget, Keld Lützhøft Jensen, er ingen undtagelse og er åbenlyst utilfreds i Århus Stiftstidende 10. marts.

Keld Lützhøft Jensen synes ikke om, at brænderøg er årsag til ca. 400 dødsfald årligt og store helbredsskader. Men det er altså opgørelsen fra landets førende luftforureningseksperter og læger, som også landets myndigheder benytter. Hvis Keld Lützhøft Jensen er utilfreds med det, så må han henvende sig til forskerne og påpege eventuelle fejl.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Interesserede kan læse den seneste opgørelse over dødsfald fra luftforurening i den nye videnskabelige rapport fra DCE ved Aarhus Universitet (rapport nr. 410 fra 2021). Citeret fra resumeet (s. 10): “De vigtigste danske kilder til for tidlige dødsfald er ikke-industriel forbrænding (navnlig boligopvarmning med brænde), som er ansvarlig for omkring 440 tilfælde svarende til omkring 39 procent af antal tilfælde af for tidlige dødsfald fra danske kilder. Landbrug og vejtransport bidrager med omkring 20 procent og 19 procent og er dermed de næst vigtigste danske kilder”.

Udfasning af brændeovne i de større byer må siges at være en lavthængende miljø- og klimagevinst, som flere og flere politikere heldigvis får øjnene op for.

I forskningsnotatet “Sparede helbredsomkostninger fra luftforurening kan reducere omkostningerne ved den grønne omstilling” (fra 2020) konkluderer landets førende forskerne direkte: “Private brændeovne (og træpillefyr) koster det danske samfund omkring otte milliarder kroner om året i helbredsomkostninger fra luftforurening”. (Her skal for en god ordens skyld nævnes, at også privat brændefyring i kedler, pejse, masseovne m.v. er medtaget i kategorien brændeovne).

Både i FN og ved præsentationen af Det Europæiske Miljøagenturs seneste rapport om luftforureningen bliver brændefyring fremhævet som et af de helt store miljøproblemer. De danske forskningsresultater vedrørende helbredsskader fra brænderøg er således helt i tråd med al international viden på området.

Endelig begår Keld Lützhøft Jensen en fodfejl. Han sammenholder brænderøgspartikler med dieselpartikler og bruger det som et argument for, at en brænderøgspartikel er mindre skadelig end en gennemsnitlig partikel. Her overser Keld Lützhøft Jensen bare helt, at en gennemsnitlig partikel ikke er en dieselpartikel.

Dieselpartikler udgør en ufattelig lille del af partikelforureningen. Endda en hurtigt aftagende del, da fortsat flere dieselbiler har filtre. En stor del af partikelforureningen er til gengæld uorganiske sekundære partikler. Og i forhold til disse er brænderøgspartikler med et højt indhold af sod, tjærestoffer og dioxiner bestemt ikke mindre skadelige – tværtimod tillægges de en væsentlig større skadevirkning i følsomhedsberegninger.

Den grønne omstilling handler i høj grad om at overgå til et røgfrit samfund, hvor afbrændingen af både fossile brændsler og biomasse er minimeret. Derfor er fokus på elbiler, og ligeledes er fokus på at få omstillet el- og varmeforsyningen til miljø- og klimarigtige energikilder som sol, vind, varmepumper og geotermi.

Udfasning af brændeovne i de større byer må siges at være en lavthængende miljø- og klimagevinst, som flere og flere politikere heldigvis får øjnene op for.

By |2021-03-15T09:56:22+01:0014. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vi skal have røgfri boligområder

Debatindlægget er bragt i Brønshøj-Husum Avis den 12. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og parcelhusejer i Brønshøj

Lars Nørgaard Andersen foreslår ganske fornuftigt i Brønshøj-Husum Avis d. 24. februar, at man fjerner den skadelige forurening fra brændeovne i stedet for at forbyde brændeovne. Det er jeg ikke uenig i. Derfor har vi i Rådet for Grøn Omstilling arbejdet sammen med filterproducenter for at få udviklet filtre til brændeovne.

Når vi alligevel mener, at et forbud er den korrekte løsning i landets større byer, så er det fordi filtrene ikke fjerner alt forureningen med partikler, sod, tjærestoffer og dioxiner. Som det ser ud i dag vil et filter på en ny miljømærket brændeovn fjerne op til 80 % af partiklerne. Brændeovnen med filter udleder derved under helt optimale fyringsforhold: 0,2 * 2 g partikler pr. kg træ = 0,4 g partikler pr. kg træ.

WHO’s nye grænseværdi for partikler er 0,000000005 g partikler pr. liter luft. Dvs. afbrænding af et kg træ under helt optimale forhold i en ny miljømærket brændeovn med filter forurener derved ca. 80 mio. liter (80.000 m3) helt ren luft til grænsen. Så massiv forurening mener vi ikke hører hjemme i byers tætte villaområder. Og filtrene fjerner slet ikke udledningen af NOx og CO2. Men uden for byerne kan filtre måske forlænge perioden med brændefyring.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Afslutningsvis er jeg helt enig med Lars Nørgaard Andersen i, at der ikke kun er behov for en indsats imod luftforurening i København. Netop derfor arbejder vi målrettet på at reducere luftforureningen på nationalt og internationalt plan. Særligt i EU og FN, hvor vi bruger langt størstedelen af vores ressourcer på regulering, der både giver renere luft i Danmark og udlandet.

By |2021-03-15T09:50:11+01:0012. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Brug for grund­læggende opgradering af fysisk infra­struktur

Debatindlægget er bragt i Altinget Transport den 11. marts 2021 af Daria Irvin og Jeppe Juul, rådgiver og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Ønskerne er mange, når der skal laves en ny grøn mobilitetsplan. Og med rette. Infrastrukturen har stor betydning for vores mobilitet og for vores miljø- og klimabelastning. Grundlæggende står politikerne med et valg: vil de være på forkant eller bagkant? Skal der lægges mere sort asfalt eller vil de opgradere den eksisterende infrastruktur til at være klar til nulemissionskøretøjer? For os er valget klart.  

Flere veje vil øge bilisme og klimabelastningen
Nogle synes at en ekstra motorvej, der koster rigtig meget CO2 at etablere, og som skaber øget bilisme, kan kaldes grøn, fordi der med tiden kommer til at køre flere og flere grønne biler på den. Det er selvfølgelig politisk spin og helt meningsløst. Grundlæggende er der tale om et sort valg, der øger klimabelastningen fra transport. Det er selvfølgelig en naturlig forlængelse af ’hvad vi altid har gjort’, men det er på høje tid at gøre noget nyt, hvis vi vil et andet sted hen. Og det skal vi. Vi skal et sted hen, der vil gavne de kommende generationer og miljøet. Det burde være banalt; i stedet for bevidst at bruge milliarder på at øge klimabelastningen, bør vi fokusere på at mindske klimabelastningen fra brug af den eksisterende infrastruktur. Og så er det vigtigt at huske på, at en elbil er markant mere bæredygtig end en fossilbil, men fem elbiler er ikke mere bæredygtige end én elbil.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Gør befordringsfradraget grønt
Vi skal bruge vores penge klogt. Men i øjeblikket bruger vi årligt ca. 5 mia. kr. i umiddelbart provenutab for at gøre det mere økonomisk attraktivt at bo langt fra sin arbejdsplads grundet befordringsfradraget. Det svarer til opførelse af to supersygehuse om året eller finansiering af 15 store havvindmølleparker. Det er ret mange penge, og en betydelig del af dem sendes til folk der bor i Nordsjælland og pendler til København. Ikke nok med at det har medført betydeligt øget bilisme, så har det også ført til en betydelig klimabelastning. Det kan gøres snedigere, billigere og vigtigst, grønnere. Rigtig mange mennesker har indrettet sig økonomisk efter fradraget. Derfor er det svært bare at fjerne det. Men der er brug for en markant bedre måde at bruge så mange penge på, der i øjeblikket mest modarbejder andre klima- og transporthensyn. Der er brug for at befordringsfradraget understøtter en grøn omstilling af mobiliteten. Fx gennem øget brug af offentlig transport, cykel og elbiler. Og der er brug for at overveje om det virkelig er meningsfuldt, at hjemmearbejde – som mange af os faktisk har fået til at fungere under Corona – reelt skal straffes økonomisk, som det sker i dag.

Ikke kun opgradering af vejnettet
Mest grundlæggende er der brug for at opgradere den eksisterende fysiske infrastruktur. I forhold til jernbanen er der brug for at gennemføre Togfondens timeplan, færdiggøre signalprojektet og elektrificeringen af hovedlinjerne og sørge for at der bliver indsat batteritog på de strækninger, hvor det giver bedre økonomisk mening. I forhold til havnene har vi særligt brug for investeringer i landstrøm og lademuligheder for færger og el-køretøjer samt klargøring af havnene til de store energiø- og havvindmølleprojekter.

Invester i aktiv mobilitet
Med en markant stigning i brug af el-cykler er der også åbnet op for at kombinere en reduktion af klimabelastningen med aktiv mobilitet og sundhed. Det giver derfor mening i endnu højere grad at udbygge infrastrukturen til cykler, der både øger mobiliteten for dette transportmiddel, men som samtidig også kan give et alternativ for mange, der i dag er bilister.

Fra sorte veje til grøn infrastruktur
Mobilitet er mange ting, men ender oftest med at være centreret om det eksisterende vejnet for biler. Også her bør fokus være på at opgradere vejnettet for at mindske klimabelastningen. Mest grundlæggende er der brug for at elektrificere vejene. Vi er i gang, men der er brug for at gennemføre en ambitiøs plan for ladeinfrastruktur, der skal være markant forud for antallet af el-køretøjer, så det ikke er infrastrukturen der halter når først der kommer hul på ketchup-flasken og el-køretøjer bliver det helt dominerende blandt nye biler.

Særligt hurtigt forventer vi i Rådet for Grøn Omstilling, at det kommer til at gå med elektriske lastbiler på de danske veje. Og det er en forventning vi tydeligvis deler med vores nabolande, der i øjeblikket investerer massivt i elektrificering af lastbiler, mens vi i Danmark holder fast i at have en lavere dieselafgift end vores nabolande, der gør det billigere at køre fossilt end grønt. Sverige investerer i år og næste år 1,2 mia. svenske kroner i hurtigladere til regional kørsel med elektriske lastbiler og både Sverige og Tyskland bruger store milliardbeløb på at elektrificere deres hovednet med køreledninger til lastbiler frem mod 2030.

Danmark er bagefter og vi skal i gang. Ellers står den ellers meget omkostningsbevidste og stærke transportbranche i Danmark tilbage som taberne, hvis vi som nation fortsat vælger at konkurrere på at være billigst på forældet fossil teknologi, der hurtigt bliver det dyreste.

En reel grøn mobilitetsplan
Vi skal tænke langsigtet, og vigtigst af alt er det nødvendigt, at den grønne mobilitetsplan, som navnet antyder, rent faktisk er grøn. Vi skal væk fra at etablere nye og større motorveje og øge bilismen. Vi skal i stedet opgradere den eksisterende infrastruktur og skabe bedre vilkår for den offentlige transport og aktiv mobilitet. En grøn mobilitetsplan skal sænke klimabelastningen. Det er der et kæmpe potentiale for med de enorme beløb, der skal investeres. Nu er det op til politikerne rent faktisk at realisere en grøn mobilitetsplan.

By |2021-03-11T13:25:37+01:0011. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vismændene kløjes i energieffektiviteten

Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 11. marts 2021 af direktør Claus Ekman, Rådet for Grøn Omstilling

De miljøøkonomiske vismænd fremlagde tirsdag en solid rapport med en fornuftig anbefaling om en høj CO2-afgift og beregninger, der viser en lav samlet pris for omstillingen og lavere globalt klimaaftryk i forbindelse med udflytning af produktion fra Danmark end tidligere antaget.

Det er stærke resultater, men vismændene skyder forbi målet, når de anbefaler, at Danmark skal modarbejde mål om energieffektivitet i EU-sammenhæng.

Vismændenes logik er, at den optimale klimapolitik bør bæres alene af en CO2-afgift, men det er en lærebogsøkonomi, der ikke holder i den virkelige verden. En simpel afgift, der kun sigter mod opnåelse af en klimamålsætning, vil skyde forbi af to velkendte grunde.

Mange fordele

For det første tages der ikke højde for de øvrige fordele ved energieffektivisering, der ligger ud over CO2-reduktionen.

Energieffektivitet i bygninger går nemlig hånd i hånd med et bedre indeklima og folkesundhed, komfort, højere produktivitet og øget indlæring. Det er der god samfundsøkonomi i.

Energieffektivitet reducerer også behovet for produktion af vedvarende energi, som jo har negative miljøpåvirkninger, der ikke inkluderes i de økonomiske modeller. Tænk bare på højspændingsmasterne, der løber gennem vores natur for at transportere den grønne energi.

Fejlen ved prismekanismen

For det andet vil en enstrenget regulering ved en CO2-afgift ikke tage højde for en række velkendte forhold, der medfører, at prismekanismen ikke altid fungerer optimalt. Det skyldes dels manglende information og det forhold at almindelige mennesker ikke handler økonomisk rationelt.

Den adfærdsøkonomiske forskning har blandt andet påvist, at mennesker vægter risikoen for et tab højere end chancen for gevinst (tabsaversion).

Derudover er der en tendens til at udskyde komplicerede beslutninger, der er svære at overskue. Dette er er medvirkende til, at en række rentable energieffektiviseringer ikke bliver gennemført, som de rene markedsøkonomiske modeller ellers forudser.

Der er både god samfundsøkonomi og sund fornuft i at fremme energieffektivitet gennem andre tiltag end blot en CO2-afgift. Et mål for energieffektivisering i EU og Danmark kan sikre, at det sker.

Men det kræver at man tager de markedsøkonomiske skyklapper af, og tager højde for både miljøpåvirkning, sundhedseffekter og adfærdsøkonomi. Det opfordrer vi hermed de økonomiske vismænd til at gøre i fremtiden.

By |2021-03-11T10:47:53+01:0011. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Fem grønne ngo’er: Regeringen bør sætte konkrete genbrugsmål for emballager

Debatindlægget er bragt i Altinget Forsyning den 10. marts 2021 af Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change, Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Pernille Haagen, cirkulær økonomirådgiver, WWF Verdensnaturfonden og Naja Andersen, politisk seniorrådgiver, Oceana

Regeringens udkast til handlingsplanen for cirkulær økonomi, som også er Danmarks nye affaldsforebyggelsesplan, mangler på fundamental vis retning og initiativer, der reelt kan forebygge det uholdbare ressourceforbrug og samtidig knække den stigende affaldskurve.

Det synspunkt er allerede understreget af en lang række aktører fra ngo’er til erhvervsliv, herunder PlusPack, Dansk Affaldsforening og i vores egne tidligere indlæg fra Rådet for Grøn Omstiling, Plastic Change og WWF Verdensnaturfonden.    

Så hvad er det, vi efterlyser? Handlingsplanen har den meget opløftende vision om “mindre affald, mindre spild og mere genbrug”. Men genbrugsvisionen foldes ikke ud og underbygges hverken af konkrete initiativer eller mål.

Vi efterlyser derfor, at der fra politisk side adresseres spørgsmålet: Hvordan får vi et samfund, hvor vi i langt højere grad og på systemisk vis genbruger emballager og produkter som eksempelvis tekstiler, hårde hvidevarer, elektronik og møbler?

Hvilken infrastruktur og hvilke produktdesign bør fremmes? Og hvilke lovgivningsmæssige rammer kan skubbe denne udvikling i gang? Øget genbrug bliver kun til virkelighed, hvis der sættes politisk handling bag.  


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Sæt nationale genbrugsmål for emballager 
Danmark står overfor at skulle implementere EU-krav om udvidet producentansvar for emballager og engangsplast. Det nye producentansvar rummer en unik mulighed for at sætte handling bag regeringens ”vision om mere genbrug” og fremme et grundlæggende skift fra engangsbrug til flergangsbrug.

Men det kræver, at der sættes nationale mål for genbrug af emballager. På samme vis som der findes genanvendelsesmål. Genbrugsmål kan trække markedet og drive udviklingen i den rigtige retning.  

Øget genbrug er afgørende for at nedbringe vores ressourceforbrug og affaldsmængder. Vores forbrug overgår med mileskridt jordens ressourcemæssige kapacitet – senest understreget af FN’s Inger Andersen her i Altinget.

Som det første, vigtige skridt bør regeringen sætte konkrete reduktions- og genbrugsmål for emballager og ikke afvente minimumsimplementering fra EU.

Vi bliver derfor nødt til at sænke vores ressourceforbrug og gentænke vores forbrugsmønster. Genanvendelse, som oftest indebærer en ’downcyling’ af materialerne, kan ikke løse udfordringerne alene. Jo mere et materiale kan blive ’levetidsforlænget’, eksempelvis i et lukket kredsløb hvor det bruges igen og igen, jo bedre er det.

Livscyklusanalyser viser, at genbrugelige emballager har en positiv miljøgevinst i sammenligning med engangsalternativer, når de bruges et vist antal gange. Men der er behov for, at genbrug af emballager sættes i system. 

Engangsemballager er samtidig et af de største problemer i forhold til affald i natur og havmiljø. Lukkede retursystemer, som eksempelvis pantsystemer, hvor materialerne bliver genbrugt frem for genanvendt, har ikke blot en åbenlys genbrugsgevinst, men er også et meget effektivt værktøj til at forhindre, at emballager ender i naturen.

Det viser blandt andet ny dansk forskning. Derfor bør genbrugssystemer i højere grad tænkes ind i den nye handlingsplan for cirkulær økonomi.  

Har været et foregangsland 
Før i tiden tænkte vi i langt højere grad i genbrugssystemer, når for eksempel mælkemanden samlede de brugte flasker ind, når den friske mælk blev leveret. Og flaskerne i det danske flaske-pantsystem blev også indsamlet, vasket og fyldt op igen.

Desværre er andelen af reel genpåfylding i pantsystemet i dag forsvindende lille, men da systemet blev etableret, var Danmark et foregangsland på området. Det har vi muligheden for at blive igen. Men det kræver reelle visioner for, hvordan genbrugssystemer af emballager og produkter anno 2021 kan se ud.

Og det kræver, at politikerne tør gentænke vores forbrugsmønstre og tage flere cirkulære løsninger i brug. Kan de brugte fødevareemballager tages med retur, når indkøbene alligevel leveres til døren?Tema

Regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi

9. februar var sidste høringsfrist for regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi.
På Altinget Forsyning fortsætter vi dog med vores helt egen høring, når vi spørger aktørerne: Kommer regeringen i mål med sine visioner ved at følge handlingsplanen, som den ser ud?
Hvad er godt, og hvad er skidt i handlingsplanen? 

Kan to-go kaffekoppen indgå i et pantsystem, hvor den vaskes og bruges af kaffebarerne igen, og kan indpakningen fra online-købet returneres i pakkeshoppen eller afhentes ved din dør? 

Der er allerede flere konkrete initiativer med genbrugsløsninger på bandt andet e-handel og take-away, der spirer frem i Danmark og i udlandet. Men der skal skala på disse initiativer, hvis vi for alvor skal knække ressourceforbruget og affaldskurven.

Det kræver politisk ambition og retning samt konkrete indsatser og lovgivning, der eksempelvis stiller krav om genbrugeligt service til take-away og store events, genbrugsløsninger i offentlige indkøb og integration af genbrugsløsninger i miljømærkerne. 

Som det første, vigtige skridt bør regeringen sætte konkrete reduktions- og genbrugsmål for emballager og ikke afvente minimumsimplementering fra EU. Det vil være afgørende for at få sat skub i den cirkulære økonomi og for at nå regeringens egen vision om mindre affald, mindre spild og mere genbrug.

By |2024-02-13T09:58:24+01:0010. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Organisationer i opråb: En længere reklamationsret vil gavne forbrugerne og den grønne omstilling

Debatindlæg bragt i Altinget Erhverv den 8. marts 2021 af Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, Thomas Møller Thomsen, adm. direktør, FDM, Christian Ibsen, direktør, CONCITO, Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, Mikkel Brandrup, direktør, Dansk Affaldsforening, Thomas Damkjær Petersen, formand, Ingeniørforeningen, IDA, Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Er det rimeligt, at du kan stå helt uden rettigheder og mulighed for at få behandlet din klage, hvis fx din nye bil, din vaskemaskine eller computer går i stykker efter 2-3 år?

Det vil de færreste nok svare ja til. Men sådan er det faktisk i dag, hvor vi i Danmark har lagt os på EUs minimumsniveau, når det kommer til længden på den såkaldte reklamationsret. Imens har politikerne i lande som Sverige, Norge, Finland, England og Holland for længst indset, at det naturligvis ikke holder og har givet deres forbrugere bedre rettigheder og dermed samtidig bidraget til den grønne omstilling.

At reklamationsretten er på 2 år i Danmark er nemlig ikke alene urimeligt for de mange forbrugere, der ikke kan få hjælp, når et stort og dyrt produkt går alt for tidligt i stykker, og ender i containerne på genbrugspladsen før tid.

Det er samtidig ikke hensigtsmæssigt, at vi i en tid med stort samfundsfokus på klima-, natur og miljø ikke stiller større krav til holdbarheden og produktionen af større forbrugsgoder, som fx hvidevarer og elektronik, som vi ved belaster naturen hårdt.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

En længere reklamationsret vil, udover at være grundlæggende mere retfærdig, også betyde at det bedre vil kunne betale sig at producere og forhandle mere langtidsholdbare produkter, og at flere forbrugere vil kunne få repareret deres produkter, når de går for tidligt i stykker.

Ser man isoleret på biler, er der tale om et større forbrugsgode, som må kunne forventes at have en længere levetid. Dertil kommer, at bilen for mange er en af de største investeringer, de gør – ofte via lånefinansiering. Derfor kan tidligt nedbrud som følge af produktfejl have endog meget store privatøkonomiske konsekvenser for den enkelte.

Netop nu er der heldigvis et politisk vindue for at rette op på sagerne. Alle EU-lande skal implementere nye regler på området, og derfor skal politikerne dette forår tage stilling til, om Danmark fortsat skal være nordeuropæiske bundskrabere, når vi taler reklamationsret.

Dansk Erhverv har meldt ud, at man gerne vil fastholde EUs minimumsniveau på området og hæfter sig ved, at et ekspertudvalg, der netop har afleveret en betænkning på området, ikke har fundet nogen dokumentation for, at længere reklamationsret fører til længere produktholdbarhed.

Det er korrekt, at denne dokumentation ikke findes, men det er fordi området stadig er nyt, og der derfor mangler viden. Men forskere fra blandt andet SDU og Aalborg Universitet har meldt ud, at de vurderer, at en længere reklamationsret vil gavne den grønne omstilling. Den vurdering deler vi. Desuden bemærker de ministerier, der deltog i det nævnte ekspertudvalg, at selv om der ikke findes eksakt viden om, hvad en længere reklamationsret vil betyde for den grønne omstilling, så vurderes det, at en forlængelse vil have en indirekte effekt på den grønne omstilling, fordi producenter og forhandlere i højere grad har incitament til at sælge produkter med længere holdbarhed, færre fejl og bedre mulighed for reparation.

Det lyder logisk og lovende.

Dansk Erhverv har også sagt, at en længere reklamationsret vil gøre produkterne meget dyrere for forbrugerne. Ja, man har endda draget paralleller til 70erne, hvor en vaskemaskine kunne koste omkring 30.000 kroner.

Men er den sammenligning nu også rigtigt? Vi kan i hvert fald ikke genkende, at den længere reklamationsret i landene omkring os har betydet, at fx svenske, norske og finske forbrugerne ikke har råd til biler, hvidevarer og elektronik. Priserne på større forbrugsgoder er raslet ned i de senere år, og selv, hvis en længere reklamationsret skulle føre til en mindre prisstigning, vil produkterne stadig være historisk billige. Samtidig ved vi fra en undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA i 2019, at omkring 75 procent af forbrugerne er villige til at betale mere for mere holdbare produkter. Det er ikke så mærkeligt. Dels er det frustrerende og tidskrævende, når dyre køb går for tidligt i stykker. Dels vil forbrugerne, hvis fx elektronik og hvidevarer holder bedre, have behov for at købe færre produkter igennem livet og dermed vil det samlet set blive billigere.

I politiske skåltaler bliver Danmark ofte fremhævet som et foregangsland med hensyn til forbrugerforhold og den grønne omstilling. Det er vi også på nogle stræk, men når det kommer til en af hjørnestenene, reklamationsretten, er vi faktisk dårligere stillet end en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. 

Fra vores organisationer er beskeden klar: Vi er nødt til at tage et opgør med brug-og-smid-ud-kulturen, og her er en forlænget reklamationsret et afgørende våben, der både er åbenlyst mere rimelig for danske forbrugere og bilejere og samtidig en gevinst for klima og miljø – og dermed os alle.

Hvis danske politikere fortsat vil kunne bryste sig af at være et grønt foregangsland, nytter det ikke, at vi sidder bagerst i bussen, når det kommer til reklamationsretten.

By |2021-03-09T06:29:29+01:008. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kritikere svarer tilbage: Derfor holder Hofors forsvar for bygas ikke vand

Artiklen er bragt i Monitor den 6. marts 2021 af Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling og Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet

Hofor svarer i et indlæg 4. februar på vores indsigelser over for deres markedsføring af gas som grønnere end el bragt her i Klimamonitor 29. januar.

Der fremlægges i indlægget en række argumenter for gassen, som i vores øjne bygger på misforståelser og manglende forståelse for gassens rolle i fremtidens grønne energisystem. Lad os forsøge at forklare og uddybe, hvor vores kritik kommer fra.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Hofor bygger deres argumenter op omkring de officielle tal for udledning af CO2, NOX og SO2, hvor bygassen i København ligger lavere end den generelle miljødeklaration for elektricitet. CO2-udledningen fra gas i 2019 var cirka 18 procent lavere end for el per kWh.

Men el og gas er to meget forskellige energiformer, og en så simpel sammenligning per kWh er ikke rimelig. Man tager for eksempel ikke højde for effektiviteten i slutforbruget, som er en væsentlig faktor. Til eksempel er et induktionskomfur groft regnet dobbelt så effektiv som et gaskomfur, så madlavning ved induktion vil være langt mindre klimaskadeligt end ved brug af gas.

Ser man på miljøeffekterne (SO2 og NOX), så er gassen en god del bedre end elektricitet per kWh, men her glemmer Hofor, at udledningerne fra elproduktion sker fra høje skorstene, hvor de sundhedsskadelige stoffer og gasser spredes over store arealer, mens udledningerne fra bygassen sker ude i de små køkkener, hvormed koncentration, der hvor folk opholder sig, bliver højere og dermed langt mere skadende for vores sundhed.

Hofor fordrejer dermed sandheden, når de skriver, at »gas er meget mere miljøvenligt end el«, og de skruer ekstra op for den misvisende og upræcise markedsføring, når de påstår at bygas »udleder betydeligt færre forurenende stoffer end den olie og kul, som i stadig mindre udstrækning bliver brugt ved fremstilling af el«.

Lad os lige huske på, at kul i 2019 stod for kun 11 procent af energiinputtet i elproduktionen, og at det vil blive udfaset i løbet af få år. Olie stod for 0,8 procent, så det kan vel ikke være rimeligt at fremhæve det som et særskilt problem i denne sammenhæng.

Det store perspektiv

Man kan også anlægge et energisystemperspektiv, hvor det er oplagt, at de mængder af biogas, vi kan producere i Danmark, bør anvendes der, hvor de fortrænger mest mulig fossilt brændsel og ikke til at bremse elektrificering af slutforbrug, der kan elektrificeres. Hofor burde i højere grad (som kommunalt ejet selskab i en kommune med ambitiøse klimamål) tænke på det langsigtede perspektiv for et fremtidigt grønt og effektivt energisystem.

Hofor nævner, at der anvendes en stor andel af bygassen i industrien, og det giver jo god mening i systemperspektivet, hvis de industrielle processer ikke kan elektrificeres.

Vores kritik går heller ikke på, at bruge bygas til madlavning. Brug af biogas til madlavning kommer ikke til at spænde ben for den overordnede grønne omstilling, og det kan jo være med til at skabe madglæde for de kokke og i de hjem, hvor man nyder gassens umiddelbare og hurtige reaktionsevne – i lighed med induktionskomfurets.

Vi stiller os blot kritisk overfor, at gasselskaber markedsfører sig mod nye kunder med miljømæssige argumenter.

Hofor noterer også, at prisen for en nødvendig udbygning af el-infrastrukturen kan være høj. Det er der dog ikke noget belæg for skulle være et problem, når man ser på den samlede systemeffekt ved elektrificering.

Det er korrekt, at det vil være forbundet med omkostninger, men det er jo netop vigtigt, at vi fokuserer på den langsigtede planlægning og effektivitet ved at investere i den infrastruktur, der er nødvendig for den grønne omstilling. Her skal elektricitet spille en langt større rolle, også i København. Fordelingen af omkostningerne mellem forbrugerne og skatteyderne er selvfølgelige en diskussion værd, men det bør ikke bremse omstillingen.

Misvisende

At tale elektricitet ned med argumenter om miljøproblemer og omkostninger ved infrastruktur er derfor i vores øjne ikke fair. Det er misvisende markedsføring, og det er en del af en tendens, vi ser generelt, hvor alle prøver at gøre deres produkter grønnere. Vi skal kunne tale om, at nogle grønne løsninger bare er bedre end andre, og i al fald undgå at vildlede befolkningen.

Vi håber, at vi her har fået lidt flere nuancer med i debatten om markedsføring af bygas som grønnere end elektricitet, og at Hofor vil genoverveje deres tilgang til markedsføring i fremtiden.

By |2021-03-10T10:38:48+01:006. marts 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Info om ordinær generalforsamling den 22. april 2021

Rådet for Grøn Omstilling afholder ordinær generalforsamling d. 22. april 2021, kl. 18. Grundet coronapandemien afholdes generalforsamlingen online, via zoom. Find en guide til Zoom nederst på siden.

Tilmelding sker via følgende link inden senest den 21. april 2021

Tilmeld dig generalforsamlingen her

Efter tilmelding vil du modtage en e-mail med instrukser og et link til Zoom-mødet, der åbner den 22. april 2021 klokken 18. Mødet forventes at vare 1,5 time.

Dagsorden for generalforsamling er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af bestyrelsens beretning
  3. Godkendelse af regnskab, budget og kontingent
  4. Indkomne forslag
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelt

Følgende materiale til generalforsamlingen kan downloades nederst på siden:

  • Dagsorden
  • Guide til Zoom

Årsregnskab for 2020 kan findes her

Årsberetning for 2020 kan findes her

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller input til afholdelse af online-generalforsamling, er du velkommen til at kontakte direktør Claus Ekman på claus@rgo.dk

Kandidater til bestyrelsen

Der skal på generalforsamlingen vælges 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.

Rådet har modtaget følgende 4 kandidaturer til bestyrelsesposter og 2 kandidaturer til suppleantposter:

  • Lars Pehrson (tidligere bankdirektør i Merkur Bank) stiller op som bestyrelsesmedlem.
  • Dorte Mondrup (som er medindehaver af konsulentbureauet Monsø) stiller op som suppleant.
  • Tue Damsø (nuværende forperson) genopstiller.
  • Birgitte Boesen (nuværende næstforperson) genopstiller.
  • Frida Simon Jahn (nuværende bestyrelsesmedlem) genopstiller
  • Pernille Hagedorn-Rasmussen (nuværende suppleant) genopstiller.

(Peter Bach, Susanne Kuhn og Bo Asmus Kjeldgaard fortsætter deres bestyrelsesperiode som kører 2020-2022)

By |2024-02-26T09:43:13+01:001. marts 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Info om ordinær generalforsamling den 22. april 2021
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top