Kommentar i Husum-Brønshøj avis, af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Bjørn Andersen kommer i Brønshøj-Husum Avis d. 25/9 med en række misforståelser om brænderøg.

Bjørn Andersen mener, at kun sod fra vejtrafik er et problem. Det er forkert. De seneste nationale emissionsopgørelser fra Aarhus Universitet viser, at landets brændeovne udleder meget mere sod, kræftfremkaldende tjærestoffer og dioxiner end vejtrafikken. I Danmark er brænderøg landets mest helbredsskadelige miljøproblem, der forårsager godt fire gange flere dødsfald end luftforureningen fra trafik. Der eksisterer masser af undersøgelser, der dokumenterer dødsfald og sygelighed grundet brænderøg. Nogle læger har samlet denne viden: www.woodsmokepollution.org

I hele København er kun 16.000 brændeovne, der dækker under 0,5 procent af byens energiforbrug. Men på bare en fyringssæson udleder brændeovnene i København lige så mange helbredsskadelige partikler som al vejtrafikken i byen udleder på et helt år. Dvs. ved at erstatte lidt brændefyring med miljørigtig fjernvarme kan opnås lige så stor partikelreduktion, som ved året rundt at forbyde alle lastbiler, busser, varebiler og personbiler i hele København.

Der eksisterer desværre ikke ”ren” brænderøg. Selv nye miljømærkede brændeovne, under optimale forhold i laboratorierne hos Teknologisk Institut, forurener pr. energienhed 20-50 gange mere end en gammel lastbil uden filter og ca. 100 gange mere end fjernvarme.

Brændeovne i byzone med kollektiv opvarmning bør udfases og erstattes af virkelighedsnære gas-brændeovne eller el-pejse. Derved kan hyggen bevares uden skadelig partikelforurening. På sigt kan filtre muligvis give traditionelle brændeovne en renæssance. Det er dejligt, at overborgmester Frank Jensen har fået øjnene op for luftforureningen fra byens brændeovne.

Udendørs luftforurening med fine partikler er den tredjestørste risikofaktor i Danmark kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet.

Denne type luftforurening alene er ansvarlig for cirka 7 procent af alle danske dødsfald. Godt 3.700 danskere dør hvert år af udendørs luftforurening med fine partikler, der samtidig forårsager millioner af luftvejslidelser og sygedage. En samfundsøkonomisk omkostning på omkring 70 milliarder kroner om året. Til dette skal lægges dødsfald, sygdom og omkostninger knyttet til andre typer luftforurening, for eksempel ultrafine sodpartikler og indendørs luftforurening fra stearinlys, mados og brændeovne.

Luftforurening er uden sammenligning det miljøproblem, der dræber flest i Danmark. Dertil forårsager luftforureningen væsentlige skader på vores natur, kulturarv og afgrøder.

Det giver ikke mening, når politikerne fokuserer på luftforurening som et unikt problem i byer, da luftforurening er et generelt helbredsproblem i hele landet, og da størstedelen af forureningen med fine partikler i byer netop stammer fra kilder uden for byerne.

Politikerne skal gribe ind
Udendørs luftforurening adskiller sig fra alle andre store risikofaktorer. Folk bestemmer nemlig selv, om de ryger, er fysisk inaktive eller indtager alkohol. Disse risikofaktorer er vi selv herrer over. Men ved hvert eneste åndedræt indånder vi luftforurening.

Vi kan ikke selv fravælge luftforurening. Det er nemlig ofte forurening, som vi ikke selv har udledt. Det kan være partikler fra naboens brændeovn, vejtrafik eller et polsk kraftværk.

Der er således ikke sammenhæng mellem forureneren og den, der lider under forureningen. Den perfekte opskrift på en såkaldt markedsfejl, hvor forureneren ikke har incitament til at reducere forureningen. Kun politikerne kan rette fejlen.

Alligevel får luftforurening forbløffende lidt politisk opmærksomhed. Markedsfejlen udstilles ellers tydeligt i den ene videnskabelige undersøgelse efter den anden, der viser, at det er meget billigere for samfundet at nedbringe luftforureningen end betale for skaderne. Det gælder luftforurening fra alle de store kilder: brændefyring, landbrug, vejtrafik, skibsfart og udlandet.

Hvorfor sker der intet?
Brændefyring i brændeovne og brændekedler er det mest helbredsskadelige danske miljøproblem. Både i byerne og på landsplan. Selv i København, hvor alle har billig fjernvarme, har byens 16.000 brændeovne samme partikeludledning som al byens vejtrafik. I andre byer udleder brændeovnene flere partikler end vejtrafikken.

Ved at erstatte lidt brænde med isolering og miljørigtige varmekilder kan man altså opnå store sundhedsgevinster. Miljømærkede brændeovne løser ikke problemet, da disse under optimale forhold udleder cirka 50 gange flere partikler end gamle lastbiler (per energienhed).

De fleste politikere er åbenbart berøringsangste over for ildglade vælgere og tør ikke gribe ind.

Landbruget klarer overraskende nok bare ofte frisag. I ingen andre erhverv tillades forurening med så meget ammoniak. Det er blevet en indgroet politisk tradition at lade landbruget køre på frihjul og være hævet over normal miljøregulering.

Efter brændeovne er vejtrafik den næststørste lokale forureningskilde i større byer. Her har skiftende regeringer holdt kommunerne i et jerngreb de sidste ti år og aktivt forhindret, at kommunerne kunne dæmme op for de mest forurenende køretøjer. Et udtryk for, at folketingsflertallet tilsyneladende vil please vælgerne i de mest forurenende køretøjer.

Grænseoverskridende luftforurening fra international skibsfart og udlandet er den dominerende kilde til fine partikler i Danmark. Ligesom Danmark også eksporterer størstedelen af vores forurening til udlandet.

I FN har Danmark arbejdet aktivt for at nedbringe forureningen fra international skibsfart. I al hemmelighed har regeringen til gengæld målrettet forsøgt at spolere EU’s mål om at reducere den grænseoverskridende luftforurening, der hvert år koster flere tusinde danske dødsfald.

Debatindlægget af seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd, er bragt på Altinget d. 21. sept. 2018