Ekspertpanel fastslår: Landbrugets udledning af kvælstoffer skal nedbringes markant

De danske fjorde og havet langs kysterne har i år lidt det største iltsvind i 20 år og kun 5 ud af 109 fjorde og kystvandsområder forventes at opnå god økologisk tilstand i 2027, som Danmark ellers ifølge EU’s Vandrammedirektiv er forpligtet til at sikre. Der er ifølge de danske marine modeller beregnet, at vi skal reducere kvælstofudledningen – hvoraf langt størstedelen kommer fra landbruget – med cirka en tredjedel. Som en del af landbrugsaftalen fra 2021, blev det bestemt, at et internationalt forskerhold skulle revurdere modellerne i håb om, at reduktionsbehovet ikke var så stort. Nu er den endelige rapport ude.

Rapporten konkluderer at de danske modeller ikke bør ændres betydeligt og i øvrigt er eksemplariske globalt set. Samtidigt bekymrer det forskerholdet bag, at der i mere end 10 år ikke er sket et fald i udledningen af kvælstof mens de påpeger manglende politiske initiativer. Derfor lægger forskerholdet bag også vægt på, at der skal betydelige og veldokumenterede indsatser til hurtigst, så havmiljøet kan forbedres og EU’s lovgivning kan efterleves.

”Det er glædeligt, at det nu slås fast, at Danmarks modeller til at beregne næringsstofudledning er eksemplariske og nogle af de bedste i verden. Desværre er der gået dyrebar tid på bekostning af havmiljøet på grund af Second Opinion. Nu kan vi endegyldigt stoppe den tidsudtrækkende diskussion af hvor meget vi skal nedbringe kvælstofudledning landbruget og i stedet handle” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

”Dansk landbrug skal levere en enorm indsats. De nuværende frivillige aftaler går alt for langsomt og får os aldrig i mål. Vi bør derfor supplere disse aftaler med, at stoppe landbrugsdrift i zoner langs vandløb, søer og kyst, omlægge flere arealer til skov og samtidigt fastslå ved lov, at der i 2027 ikke kan udledes mere kvælstof, end det, som vores modeller fortæller os.”

Rådet for Grøn Omstilling opfordrer til, at regeringen hurtigst muligt får igangsat arbejdet med en ny kvælstofindsats som kommer hele vejen rundt, og som anerkender at de frivillige aftaler langt fra er nok.

Jo hurtigere politikerne enes om en bedre regulering, desto hurtigere kan landmænd og lodsejere også omstille sig på det – og jo hurtigere kan vi gå gang i de lokale samarbejder mellem landmænd, kommuner og spildevandsanlægs.

By |2023-10-27T14:44:44+01:0027. oktober 2023|Nyhed|0 Kommentarer

6 projekter deler de 1,25 mia. udbudt til opstart af dansk brintproduktion  

Det er godt nyt for klimaet, hvis brinten indgår som byggesten i grønne brændstoffer til fly, skibstransport eller gødning, knap så godt nyt hvis brinten ender i lastbiler eller til at opvarmning af tyske stuer. Vi må dog vente i spænding på at se, hvad brinten fra de 280 MW elektrolysekapacitet skal bruges til.

I Rådet for Grøn Omstilling følger vi nøje udviklingen af den danske brintindustri. På den ene side er brint helt nødvendigt for specifikke sektorer, som ellers ikke har mulighed for at omstille sig. På den anden side kan de mange støttekroner betyde, at brint bruges steder, hvor det energi- og samfundsøkonomisk ikke er hensigtsmæssigt. Samtidig er det afgørende at selve brintproduktionen planlægges fornuftigt med fleksibilitet for øje, så anlæggene kan hjælpe med at balancere elnettet, samt afgive overskudsvarme til fjernvarmenettet.

By |2024-01-16T12:14:03+01:0027. oktober 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Erhvervsliv, NGO’er og forskere: Danmark skal have et nationalt system til genbrug af takeaway-emballage

Brugte to go-kopper, pizzabakker og andet takeaway-emballage hober sig op, men de enorme affaldsmængder kunne undgås.

I et åbent brev, som er udsendt i dag, lyder der for første gang et fælles opråb til at sikre samarbejde og opbygning af infrastruktur til et nationalt dækkende genbrugssystem for takeaway-emballage, hvor emballagen samles ind, rengøres og bruges igen og igen.

Både erhvervsorganisationer, brancheforeninger, miljø- og forbrugerorganisationer, forskere, en fagforening og virksomheder tilslutter sig brevet, som er adresseret til landets politikere. Der er altså bred konsensus om, at skala i genbrug af takeaway-emballage er nødvendigt og muligt.

Genbrugelig emballage vil blandt andet kunne erstatte de over 130 millioner to go-kopper, vi i Danmark bruger og smider ud årligt på bekostning af miljø og klima. Og det vil tilmed være en økonomisk fordel for virksomheder i restaurationsbranchen, hvis der indføres et genbrugssystem i stor skala, viser undersøgelser.

Opfordringen i brevet er, at der nu afsættes midler i den kommende plasthandlingsplan til at udvikle og indføre den bedste løsning.

Foto: Ditte Valente, Danmarks Naturfredningsforening

Alle afsendere:

Erhvervsorganisationer, brancheforeninger og fagforeninger

Danmarks Restauranter & Cafeer

Dansk Industri

Dansk Erhverv

Horesta

Brancheforeningen Cirkulær

IDA

Miljø- og forbrugerorganisationer

Plastic Change

Danmarks Naturfredningsforening

Rådet for Grøn Omstilling

Greenpeace

Verdens Skove

Forbrugerrådet Tænk

Virksomheder (deltager i genbrugsemballage-netværket – en udspringer af Verdensmål i værdikæden)

New Loop

Sticks’n’Sushi

Odense Renovation

Kleen Hub

Copenhagen Airports

Genkrus

Plus Pack

Behave Green

Jespers Torvekøkken

Forskere

Kristian Syberg, cand.scient. og ph.d. lektor, sektionsleder, Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC

Thomas Budde Christensen, ph.d. lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC

Nanna Hartmann, seniorforsker, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU

Stig Hirsbak, seniorforsker, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, AAU

Anders Damgaard, lektor, Institut for Miljø-og Ressourceteknologi, DTU

Arne Remmen, professor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, AAU

Signe Brokjær, ledende projektleder, Institut for Biologi, AU

By |2023-10-24T10:20:05+01:0024. oktober 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Tre årtier med store forandringer

Sort-hvide fotos, artikler oversat fra engelsk og tysk, filosofisk anlagte essays og ikke mindst en dybtliggende tilgang til klima og miljøkriser som verdensomfattende problemer. Magasinet Grøn Omstilling har været under stor forandring, siden det så dagens lys i april 1994. Det var før internettets tid. Det Økologiske Råd, som vi hed dengang, ønskede med magasinet Global Økologi at formidle historier fra hele verden – som f.eks. om følgerne af Sovjettidens plutoniumanlæg, miljørettighedsloven i Canada, økofascisme i Tyskland og brugen af sælunger i miljøkampen.

Efterhånden som vi sporede vores arbejde ind på at påvirke politikere og andre beslutningstagere i Danmark og EU til at lovgive med klima og miljø for øje, gjorde magasinet det samme og blev mere knyttet til organisationen og dets projekter – i et design med stærkere farver, billeder og illustrationer og i samspil med web og sociale medier.

Den grønne tråd gennem alle årgange er den ukuelige tro på, vi kan skabe forandring, hvis vi handler, inspirerer hinanden og forstår perspektivet. Denne tilgang er fundamentalt i Rådet for Grøn Omstillings arbejde. Vi er optaget af at finde grønne løsninger, der virker og kan gøre en forskel til gavn for hele samfundet. Vi ser os som en grøn løsningstank, der skal bidrage til at accelerere omstillingen til et absolut bæredygtigt samfund.

I de senere år har vi brugt flere og flere kræfter på at kommunikere via vores hjemmeside, rgo.dk, og via de sociale medier som LinkedIn, Twitter og Facebook. Og erfaringen er, at vi når ud til langt flere på disse virtuelle kanaler end via det trykte magasin. Alene på LinkedIn har vi over 18.000 følgere, og vi deler mange nyheder, historier, positionspapirer og notater via de sociale medier.

På den ekstraordinære generalforsamling den 18. september blev der derfor truffet en beslutning om at stoppe med udgivelsen af Magasinet Grøn Omstilling, så der kan spares ressourcer til tryk og distribution. Til gengæld vil vi bruge flere kræfter og ressourcer på at modernisere vores hjemmeside rgo.dk og der formidle ny faglig viden, dybdegående analyser og aktuelle historier om klima- og miljø.

Tak fordi du læser med. Og vi håber, at du fortsat vil hjælpe med at dele vores historier til dit netværk og dine venner på de sociale medier.

By |2024-01-16T14:04:26+01:002. oktober 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Der bør ikke bruges brændstoffer i CO2-regulering

I forbindelse med revisionen af CO2-krav til tunge køretøjer i EU er der fremkommet forslag om også at inkludere brændstoffer i forbindelse med opfyldelse af målene i reguleringen. Læs mere om hvad der er på spil og hvorfor vi synes det er en dårlig ide i vores FAQ.

By |2024-01-16T15:57:28+01:0027. september 2023|Nyhed, Positionspapirer|0 Kommentarer

Nyt grønt akademi får stor bevilling – skal uddanne fremtidens beslutningstagere

Målet for Grønt Akademi er at klæde fremtidens beslutningstagere på med viden om natur, klima og dyrevelfærd. Projektet vil indeholde weekendseminarer, events og uddannelsesaktiviteter målrettet unge i ungdomspartierne. Ambitionen i projektet er at styrke den grønne idédebat hos ungdomspartierne og styrke deres relation til det grønne civilsamfund uagtet partipolitiske synspunkter og ideologiske udgangspunkter.

Og det er netop det formål, som har fået Tuborgfondet og KR Foundation til støtte projektet.

”Der er brug for at accelerere den grønne omstilling. Det gælder også på tværs af politiske ståsteder. Tuborgfondet støtter projektet fordi det giver fremtidens beslutningstagere et stærkt fagligt ståsted for at tage de nødvendige og vigtige beslutninger, når det gælder klima og miljø,” siger Mikkel Sander, som er programansvarlig i Tuborgfondet.

Det budskab bakkes op af Rosa Klitgaard Andersen, som er Development Director hos KR Foundation:

”Klima er en dagsorden, som optager befolkningen på tværs af politiske skel, og vi står over for en massiv omstilling af alle sektorer, samfundsøkonomien og vores forbrug for at realisere klimalovens ambitioner. Det er afgørende, at fremtidens beslutningstagere er klædt bedst muligt på til at skabe og understøtte de bedste og mest bæredygtige løsninger. Vi er begejstret for at støtte en så stærk koalition af grønne organisationer med så vigtigt et formål: nemlig at styrke det grønne vidensniveau hos fremtidens beslutningstagere.”

Venstre-souschef i spidsen for akademiet

Det bliver 34-årige Mads Brenøe Lange, der skal stå i spidsen for det nye akademi. Han kommer fra en stilling som souschef i Venstres pressetjeneste og har tidligere haft adskillige tillidsposter i Venstres Ungdom. Med fast base i Danmarks Naturfredningsforenings sekretariat skal Mads Brenøe Lange med sin erfaring og netværk starte projektet op og engagere ungdomspartierne i det.

”Jeg glæder mig enormt meget til at stå i spidsen for det grønne akademi. For uanset hvilken politisk overbevisning man måtte have er der i den grad brug for solide og politiske svar på, hvordan vi skal gennemføre den grønne omstilling. Jeg savner selv en lidt skarpere grøn idépolitisk debat. Og det er jo netop den debat, vi ønsker at facilitere med Grønt Akademi,” siger Mads Brenøe Lange.

Grønt Akademi er et fælles projekt mellem Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling. Hos Dyrenes Beskyttelse er der store forventninger til projektet, fortæller direktør Britta Riis:

”Naturen er ikke rød eller blå. Den er grøn. Og den grønne omstilling er vor tids største udfordring. Derfor glæder det mig, at vi nu kan søsætte projektet Grønt Akademi, så vi kan engagere unge, nuværende og fremtidige politikere på tværs af det politiske spektrum i bæredygtighedstemaer som dyrevelfærd, natur og klima.”

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, har selv tidligere været med til at stifte Europaakademiet hos Tænketanken Europa. Han ser frem til at styrke den grønne idédebat i Danmark:

”De sammensatte klima- og naturkriser er ekstremt svære at løse, og det er vigtigt at føre en åben, undersøgende og faktabaseret dialog med den næste generation af beslutningstagere om, hvordan de kan tackles. Vi er derfor rigtig glade for, at Tuborgfondet og KR Foundation har valgt at støtte det nye ungdomsakademi, så vi kan få sat tryk på den grønne idédebat i Danmark,” siger han.

Projektet er støttet med 2 mio. fra Tuborgfondet og en halv million kroner fra KR Foundation. Projektet vil gå i luften med de første aktiviteter i løbet af efteråret.

By |2023-11-30T13:51:31+01:006. september 2023|Nyhed|0 Kommentarer

#BuildBetterLives: Rådet for Grøn Omstilling er med i kampen for bedre boliger

I et samlet opråb fra europæiske social- og miljøorganisationer understreges behovet for et ambitiøst og socialt afbalanceret Bygningsdirektiv (Energy Performance of Buildings Directive – EPBD). Fællesudtalelsen, med overskriften “Better buildings today, for better lives tomorrow” bliver lanceret i dag den 29. august med en Twitterstorm under hashtagget #BuildBetterLives i optakten til de aktuelle trilogdiskussioner mellem EU’s Ministerråd, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Europas bygninger er en central del af EU’s energiproblematik. Europæiske bygninger står for 40% af EU’s samlede energiforbrug, og 75% af disse bygninger er i dag energiineffektive, hvilket sætter millioner af europæere i en udfordrende situation pga. stigende energiudgifter til fossil opvarmning.

Better buildings today, for better lives tomorrow” betyder:

  • Energipotentialet i vores boliger og bygninger skal maksimeres. Dette kan opnås ved at kombinere isolering med installation af grøn opvarmning, hvilket vil medføre energibesparelser og sænke klimabelastningen.
  • Rimelig og tilstrækkelig støtte til de mest sårbare og lavindkomsthusstande. Design af finansielle ordninger til energirenovering og varmepumper for udsatte borgere uden for områder udpeget til kollektiv varmeforsyning. Derudover bør medlemslande sænke omkostningerne ved indgåelse af lån og ydelse af statsgarantier.
  • EU bør støtte beslutningstagere på national og lokal plan, og forberede dem på energiudfordringerne. Med en køreplan der er i overensstemmelse med Paris Aftalen, vil regeringer, såvel som regionale og lokale myndigheder, have de nødvendige forudsætninger for at kunne levere på fremtidens energiinfrastruktur, energieffektive boliger, udfasningen af fossile brændsler og fremme grøn beskæftigelse i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, energifælleskaber, fagforeninger og finanssektoren.

Rådet for Grøn Omstilling mener derudover, at det er essentielt, at EPBD har et klart fokus på at mindske klimaaftrykket fra byggematerialer, især den indlejrede CO2, der stammer fra materialer som beton og stål. Med en stigende andel af byggeriets klimaaftryk fra indlejret CO2 er det nødvendigt med et klart politisk rammeværk, der adresserer dette problem.

Rådet for Grøn Omstilling støtter fuldt ud dette initiativ som et naturligt led i vores løbende arbejde for et grønnere Europa. Vi er forpligtede til at fortsætte vores dialog med beslutningstagere i Bruxelles og at formidle vigtig grøn viden, mens vi skaber forandring både i Danmark og i hele EU.

By |2023-08-29T08:38:58+01:0029. august 2023|Nyhed|0 Kommentarer

En række udfordringer skal løses, hvis vi skal nå EU’s mål om klimaneutralitet i 2050

EU climate regulation architecture has greatly improved with Fit For 55-package – notably with the establishment of a new emissions trading system for sectors not covered by the pre-existing trading scheme.

Yet, a number of important challenges remain, if the EU is to attain a net-0 target for 2050 in a cost-efficient way, as GHG emissions of important sectors and activities still have inadequate regulatory set-ups with few if any reduction incentives both on the EU level and nationally. The main problems and risks are:

  1. Agriculture has no common EU climate regulations.
  2. Wood-based energy is not carbon neutral, and the significant climate impact of EU wood-energy use has been left without effective EU regulation.  
  3. Negative emissions will be crucial to ensure a net-zero society, and it is crucial to get EU targets and incentives right.
  4. Market introduction of non-fossil chemicals and raw materials for plastics suffers from a lack of carbon pricing of fossil raw materials.

Solutions
The main recommendation is to extend emissions trading to as many emissions as technically and economically feasible. Other potential solutions for the four main problems.

  1. The agricultural sector should preferably be included into the two ETS-systems – with non-CO2 emissions and emissions from peat soils covered by ETS1 and energy for agricultural machinery and heating by ETS2.

    A) Common EU pricing of agricultural emissions on par with other sectors will be key to incentivize mitigation and technology development and to inform consumers of the relative climate impacts of different foods. This will also help promote low-carbon diets and new low-carbon food products.

    B) Regulating agricultural emissions within a common EU emissions trading scheme will hinder intra EU carbon leakage in the sector. Joint EU-carbon border adjustment schemes could be established to counter carbon leakage towards third countries.

  2. The climate impact of bioenergy must be included into both ETS1 for large users and the ETS2 for small consumers. Overall ETS-caps must be changed accordingly. Subsidies for wood-energy use should be phased out.

    A) Inclusion into the ETS must be based on emission factors – emissions per unit of energy produced. Emission factors must take into account natural decay in case the biomass had not been combusted and/or future growth on harvested forest land in case of stem-wood being combusted. Consequently, the calculated emission factors will be lower than the instant emissions from combustion of bioenergy.

    B) The Commission must prioritize the development of standard emission factors for the main fractions of woody biomass used for energy in the EU – taking a pragmatic approach in spite of the scientific uncertainties involved.

  3. The incentives for negative emissions – in particular biogenic carbon storage must be done right. Temporary and reversible storage in forests and agricultural soils should not become tradable, negative emissions in the two ETS-systems. The best regulatory set-up will be separate targets for: 1) emission reductions, 2) nature based and temporary carbon removals and 3) a target for permanent storage from industrial removals. In addition, the future framework should ensure that EU incentives for technical carbon removals based on biogenic carbon properly reflect the loss of carbon stored in the biomass used for the process and conversion losses.

  4. Fossil raw materials for chemicals and plastic should be included into the ETS1, and inclusion of fossil raw materials in the ETS1 should change the overall ETS cap. Up-front pricing of ensuing CO2 emissions from incineration or other forms of oxidation of plastics and chemicals should be considered in order to provide a level playing field for non-fossil alternatives. If introduced the carbon pricing of the fossil content of waste incineration may be phased out in order to avoid double taxation. 
By |2024-01-23T16:25:18+01:0026. juni 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Ny undersøgelse: Danske banker gør ikke nok for at omstille fødevaresektoren i en mere klimavenlig retning

Bankernes ambitioner er til at overse, når det kommer til at omstille fødevaresektoren. Det viser en ny undersøgelse som vi sammen med Greenpeace, Dyrenes beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening står bag.
Vi har undersøgt 27 danske bankers praksis på området, og de fleste banker har lang vej til at have reelle ambitioner på området.

By |2024-01-23T16:25:41+01:0016. juni 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Go to Top