Regeringen vil undersøge muligheden for nulemissionszone i København

Onsdag den 24. juni 2020 indgik Transportministeriet en række klimasamarbejdsaftaler med de seks største kommuner i Danmark: København, Frederiksberg, Odense, Aalborg, Aarhus og Vejle. Aftalen omhandler kommunernes overgang fra fossile køretøjer til nulemissions- og CO2-neutrale køretøjer. I aftalen med Københavns Kommune går regeringen med til at undersøge muligheden for at etablere en nulemissionszone i København som forsøgsordning. Her vil det kun være elektriske- og brintkøretøjer, der må køre.

”Det er virkelig et stort fremskridt, at regeringen nu åbner op for muligheden for etablering af en nulemissionszone i København. Det vil betyde væsentligt mindre luft- og støjforurening i København, bedre trivsel for Københavns borgere og det vil føre til en hurtigere omstilling til nulemissionskøretøjer, som f.eks. el-køretøjer,” siger Daria Rivin, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Der er allerede ved at blive etableret nulemissionszoner mange steder i Europa. For eksempel har kommuner i Sverige allerede fra 1. januar 2020 haft mulighed for at etablere nulemissionszoner – den første er allerede etableret i Stockholm. 30-40 af de største byer i Holland etablerer nulemissionszoner for fragt inden 2025, mens hele Amsterdam bliver en nulemissionszone for alle køretøjer i 2030. I London bliver bymidten i år omdannet til en nulemissionszone og udvides årligt til stadigt større områder i London.

”Det er på høje tid, at vi også i Danmark, giver kommunerne mulighed for at etablere nulemissionszoner. Det vil give kommunerne et vigtigt redskab til at beskytte borgernes sundhed og skabe en hurtigere omstilling til ren og klimavenlig transport. Alle har ret til ren luft. Derfor er det vigtigt, at alle landets kommuner, og ikke kun Københavns Kommune, får mulighed for at etablere nulemissionszoner. Og så skal ordningen selvfølgelig være permanent
og ikke kun en forsøgsordning,” siger Daria Rivin.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for grøn omstilling af transportsektoren, og for at kommuner
hurtigst muligt kan etablere nulemissionszoner

By |2020-06-26T09:38:52+01:0026. juni 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Stort potentiale for grønne kommunale køretøjer

For at bidrage til målet om at Danmark skal nedbringe udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, har regeringen indgået en aftale med landets seks største kommuner (København, Frederiksberg, Aalborg, Aarhus, Odense og Vejle). Det aftales bl.a. at alle udbud på nye bybusser fra 2021 skal være nulemissionsbusser og køre på el eller brint. Ligeledes skal alle nyindkøbte kommunale køretøjer være nulemission (el eller brint) eller CO2-neutrale (biogas eller biodiesel) fra 2022.

”Vi er positivt stemte overfor at der er lavet en klimasamarbejdsaftale mellem Transportministeriet og kommunerne. Særligt fælles indkøb af nye grønne køretøjer giver rigtig god mening. Vi håber at klimasamarbejdsaftalen kan inspirere alle kommuner til en hurtig grøn omstilling. Af samme grund bør der oprettes en rådgivningstjeneste, der kan hjælpe kommunerne med kravspecifikationer til udbud og indkøb af f.eks. el-lastbiler,” siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Alle kommuner i Danmark skal allerede fra august 2021 leve op til nye EU-minimumskrav (Clean Vehicle Directive). Dette betyder bl.a., at mindst ti pct. af en kommunes køb og udbud af f.eks. lastbiler, skal være grønne køretøjer. EU-kravene gælder ikke kun for kommuners egne køb af køretøjer, men også hvis der laves et udbud af indsamling af skrald eller lignende. Derfor undrer Rådet for Grøn Omstilling sig over, at man i klimasamarbejdsaftalen – bortset fra busser – ikke stiller krav om grønne køretøjer i forbindelse med udbud.

”Det offentlige i Danmark har en ret stor købekraft, når det gælder indkøb af nye køretøjer. F.eks. er ca. 15 pct. af alle lastbiler i Danmark erhvervet af det offentlige, gennem direkte køb, leasing eller udbud. Denne købekraft skal udnyttes maximalt, hvorfor der ikke kun bør stilles krav til de køretøjer, som kommunerne selv køber direkte, men også i forbindelse med udbud, på samme måde som i EU-kravene,” siger Jeppe Juul.

Klimasamarbejdsaftalen omfatter de seks største kommuner i Danmark og dermed ca. en fjerdedel af den kollektive buskørsel. Rådet for Grøn Omstilling betragter det som en god start, men pointere, at der stadig er tre fjerdedele som stadig mangler at blive omstillet.

”Det er dejligt at de største kommuner vælger at gå foran. Men det er vigtigt, at vi får hele landet med. Derfor foreslår vi, at alle landets kommuner minimum forpligtes til de samme krav som i klimasamarbejdsaftalen. Kravene skal gælde for både køb og udbud, men kan træde i kraft op til to år senere end de seks første kommuner,” slutter Jeppe Juul.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for at alle offentlige køretøjer skal omstilles til nulemissionskøretøjer inden 2030.

By |2020-06-25T07:47:07+01:0025. juni 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

En flot klimaaftale men uden rigtig bid

Klimaaftalen om energi og industri medfører en samlet CO2-reduktion på 2,7 mio. ton i 2030. Dermed er en god del af potentialet for CO2-reduktioner i sektorerne indfriet, men man kunne godt have gået videre, mener Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling: 

”Det er selvfølgelig rigtigt positivt med en bred aftale, og den bringer os da også et godt stykke i den rigtige retning, men der mangler lidt bid. Tiltagene om energiøer og havvind mangler finansiering og årstal for udbud, der tages ikke ordentlig fat på udfordringen om træbaseret biomasse og rammerne for den kommende grønne afgiftsreform tegnes ikke op.” 

Aftalen indeholder etablering af to nye energiøer til havvind inden 2030, selvom dette hverken er den hurtigste eller billigste måde at etablere havvind.  

”Det er da herligt med fokus på en spændende fremtidsteknologi, men jeg kan godt blive nervøs for, om det tager fokus væk fra det, der bør ske her og nu. Jeg savner klare meldinger om finansiering og tidsplanen for ny havvind,” siger Claus Ekman.  

Aftalen indeholder også et tiltag om bæredygtighedskrav til træbaseret biomasse, men dette er i forvejen et krav fra EU. Det bekymrer Claus Ekman: 

”Vi havde håbet på en mere håndfast regulering af træbaseret biomasse. Med det, der står i aftaleteksten, er vi ikke garanteret mere end det, vi allerede er forpligtet til fra EU’s side”. 

Aftalen lover en grøn afgiftsreform i efteråret 2020. I Rådet for Grøn Omstilling ser man frem til denne, men ærgrer sig samtidig over, at der ikke beskrives tydeligere, hvad aftalen vil indebære. 

”Den grønne afgiftsreform er beskrevet i meget overordnede termer. Der er med denne tekst ingen garanti for, at det bliver ambitiøst nok, men jeg håber og tror da på, at politikerne vil tage deres ansvar alvorligt.”  

Med aftalen tager man et stort skridt hen imod udfasningen af olie- og naturgasfyr, og udbredelsen af varmepumper. Det er godt. Men udviklingen drives af store tilskud og afgiftslettelser, som pålægger statskassen store byrder. Rådet for Grøn Omstilling mener, at man kunne opnå de samme resultater ved brug af en kombination af krav, låneordninger og mere målrettet støtte til de borgere, der ikke kan låne til en varmepumpe. Dette burde i Rådets optik følges op med en samlet strategi for udfasningen af naturgassen og udbredelsen af fjernvarmen, herunder et forbud mod nye naturgasfyr. 

Aftalen indeholder også et initiativ om krav til energieffektivisering i statens bygninger. Rådet for Grøn Omstilling ser det som positivt, at der afsættes midler til energibesparelser i det offentlige, men mener dog, at initiativet også burde have omfattet bygningerne i regioner og kommuner, hvor der ligger et endnu større potentiale for energibesparelser. 


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

By |2020-06-22T10:03:03+01:0022. juni 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Genanvendelse i ny affaldsaftale knækker ikke affaldskurven

I dag har Folketinget landet en aftale om affaldssektoren med langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding og et sigte mod kllimaneutralitet i 2030. Det skal bl.a. ske via mere sortering af affald hos borgerne og en stærkt nedsat import af affald. Dette skal, ifølge regeringen, knække affaldskurven. Rådet for Grøn Omstilling stiller dog spørgsmålstegn ved om aftalen vil medføre den lovede klimaeffekt. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier og cirkulær økonomi, uddyber:

”Faktum er, at denne aftale har haft det forkerte fokus helt fra start. Genanvendelse, genanvendelse og mere genanvendelse. Men det er afgørende, at vi får skabt incitamenter til en reduktion af det materielle forbrug og mere genbrug. Reduktion af materielt forbrug og mere direkte genbrug er langt mere effektive redskaber, hvis vi skal knække affaldskurven og reducere CO2-udslippet”.

Der skal fremover sorteres i 10 typer af affald ved alle husstande i Danmark. Dog er det plastik, der har været det helt store omdrejningspunkt i forløbet op til den endelige aftaletekst er blevet fremlagt.

”Det er bestemt afgørende, at plastik i langt mindre grad ender i vores forbrændingsanlæg. Det skal altså designes smartere, dvs. det skal kunne genbruges eller som minimum genanvendes. Men hvad med de ni andre fraktioner? F.eks. er elektronik en langt større belastning for miljøet, når det bliver til affald, men det er ikke nævnt med et ord i aftaleteksten. Det minder mest af alt om en delaftale til plasthandlingsplanen,” siger Lone Mikkelsen.

Der lægges i aftalen vægt på, at Danmark skal have en stærk genanvendelsessektor. Affaldssektoren skal indrettes, så der investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding. Lever planen ikke op til de fastsatte kriterier, træder en udbudsbaseret model i kraft i stedet, hvor kapaciteten nedbringes gennem øget konkurrence.

”Hvem der ejer affaldet, er ikke det vigtigste for os. Det man hele tiden skal holde sig for øje er, at affaldet bliver håndteret på den mest hensigtsmæssige måde ift. miljø og sundhed”, siger Lone Mikkelsen

By |2020-06-16T12:44:49+01:0016. juni 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU foreslår et forbud mod kunstgræsbaner som vi kender dem

Det er ECHA’s ekspertudvalg for risikovurdering der netop har anbefalet et totalforbud mod tilsat mikroplastik på kunstgræsbaner. Og herunder hører de små sorte gummikugler, som typisk er gamle ophuggede bildæk. Restriktionsforslaget blev oprindeligt udviklet i forbindelse med EU’s plaststrategi, der sigter mod cirkulær plastøkonomi og bidrager til at nå 2030-målene for bæredygtig udvikling, de globale klimaforpligtelser og EU’s industripolitiske mål.

”Det er virkelig en god, og måske lidt overraskende, nyhed vi får fra EU. Det er noget vi længe har arbejdet for. Det kan simpelthen ikke forsvares, at disse gummikugler i stor stil bliver spredt i miljøet. Og så har de desuden en sundhedsskadelig effekt, der nok ville få mange forældre til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sender deres børn hen på kunstgræsbanen,” siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier i Rådet for Grøn Omstilling.

Et andet af kemikalieagenturets ekspertudvalg udtaler, at ’mikroplastforurening er irreversibel, og en tidlig indsats for at reducere udledninger kan være gavnlig for samfundet’. Der er overvejende opbakning fra udvalgene til et forbud mod bevidst tilsat mikroplastik. Processerne i EU er dog langstrakte, hvilket ikke begejstrer Lone Mikkelsen.

”Den knap så gode nyhed i denne sammenhæng er tidshorisonten. Der bliver foreslået en 6-årig overgangsperiode, hvorefter fyldstof af mikroplastik bliver forbudt. Det er lang tid. Der er gode alternativer på markedet allerede, og flere er ikke dyrere end mikroplastudgaverne, så det er simpelthen en fejlagtig hensynstagen til baneejerne, som bliver på bekostning af miljøet og brugernes sundhed”

I det videre EU-forløb skal forslaget i høring og siden stemmes igennem i EU-Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Og her har de danske politikere også en vigtig rolle, for at den endelige afgørelse falder rigtigt ud.

By |2023-11-23T14:44:58+01:0011. juni 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Et år efter regeringen satte beslutning om Nordsøolien på stand by – nu stiller 11 organisationer borgerforslag for at stoppe ny oliejagt

Den økonomiske gevinst er til at overse. Det er klimakonsekvenserne til gengæld ikke. Derfor er 11 organisationer og foreninger gået sammen om et borgerforslag, der skal forbyde fremtidige udbudsrunder for olie og gas i Nordsøen. 

Læs hele forslaget og støt her

Socialdemokratiet har haft regeringsmagten i snart et år og har i ligeså lang tid valgt at udsætte beslutningen om, hvorvidt der skal gives tilladelse til eller lukkes for jagten efter ny olie og gas i den såkaldte 8. udbudsrunde. 

”Hvis vi tager vores internationale forpligtelser alvorligt og vil bremse klimakrisen, kan vi ikke blive ved med at lede efter mere olie og gas. Det svarer til, at man forsøger at slukke en ildebrand, mens man samtidig hælder benzin på. Vi bliver nødt til at vælge mellem en grøn eller en sort fremtid. Og det valg haster.” siger Lars Køhler, klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

“Vi befinder os midt i en klimakrise, der gør fremtiden dybt usikker for min og de næste generationer, og det er håbløst og dybt uansvarligt, at regeringen nøler i en af de mest definerende beslutninger for Danmarks grønne fremtid. Der er akut brug for at stoppe jagten efter ny olie og gas i Nordsøen, og nu opfordrer vi befolkningen til at skrive under på borgerforslaget, så vi kan sætte gang i den handling for klimaet, som regeringen svigter lige nu. Danmark skal bidrage til de grønne løsninger og ikke forlænge tiden som oliestat,” siger Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen i Danmark.

Hensigten med borgerforslaget er at få et flertal i Folketinget til at fortælle regeringen, at det er helt uforeneligt med Parisaftalen at udvide olie- og gasproduktionen i Nordsøen ved at give tilladelse til ny oliejagt.

“Verdens lande har allerede i dag planer om at producere langt flere fossile brændsler, end hvad der er foreneligt med vores klimaløfter. Det giver ingen mening, hvis regeringen siger ja til at forlænge oliejagten til i hvert fald 2056, når hele verden skal være CO2-neutral i 2050.  Det kræver en hurtig udfasning af fossile brændsler, hvis vi skal afværge klimakrisen, og derfor har verden desperat brug for kraftige signaler fra rige lande om, at vi skal lukke ned for jagten på olie og gas så hurtigt som muligt. Hvis du er i et hul og gerne vil op, så er første skridt at holde op med at grave,” siger Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace. 

Både udadtil og indadtil illustreres fortællingen om Danmark som et grønt foregangsland oftest med cyklister og vindmøller. Vi lever højt på vores status som grønt foregangsland. Men det er en sandhed med modifikationer. For i den danske del af Nordsøen står 55 boreplatforme, der sår tvivl om vores forestilling om os selv som en grøn førernation. 

To af landets fagforeninger mener også, at det nu skal være slut med ny oliejagt.  

“Jeg mener, at vejen til eksport og god beskæftigelse i fremtiden går gennem en konsekvent og intelligent grøn omstilling. Hverken klimamæssigt eller økonomisk kan det forsvares at bruge vores fælles ressourcer på ny efterforskning efter olie i Nordsøen så mange år fra nu. Vi er taknemmelige for indsatsen, der har forsynet Danmark med energi og indtjening, men tiden er nu kommet til at fokusere på den vedvarende energi og udvikling af ikke-fossilt baserede brændsler. Og vi skal sikre, at der er efteruddannelse og gode jobs til dem, der over tid må forlade olie- og gasudvindingsindustrien,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA.

De økonomiske vismænd advarer regeringen mod at tillade nye olieboringer i Nordsøen og er ikke i tvivl om, at det vil have en klimamæssig positiv effekt at droppe de fremtidige olieplaner. Dermed gør vismændene op med et typisk argument fra bl.a. oliebranchen om, at produktionen vil blive overtaget en-til-en af andre lande, når Danmark lukker for oliehanerne, hvilket der ikke er belæg for.

“Tiden er ikke til nye olieboringer, men til øget fokus på klimavenlig energi, der ikke bare gavner klimaet, men også sikrer og skaber grønne jobs. Nye udbud af olieboringer vil være et skridt i den forkerte retning, for det, vi ønsker, er at kickstarte en ny fremtid med grøn udvikling,” siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

I tillæg til de etablerede klimaargumenter for at indstille søgningen efter ny olie peger organisationerne bag borgerforslaget på, at dansk olieproduktion er gået fra at give en betydelig statsindtægt til potentielt at kunne blive en risikabel investering. Skatteministeriets egne beregninger viser, at de økonomiske gevinster ved nye tilladelser til oliejagt er forsvindende små: Værdien af en ny udbudsrunde for olie- og gasudvinding i Nordsøen vil være 1,75 mia. kr. isoleret set, over hele licensensperioden – altså frem til i hvert fald 2056.

Kontakt

Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen i Danmark: Mobil: 22954047

Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace: Mobil: 26113951

Thomas Damkjær Petersen, formand, IDA: 21708784

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening: Mobil 27129233

Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen. Mobil: 21727957

John Nordbo, klimarådgiver, CARE Danmark. Mobil: 61270745

Maja Marjun Andersen, kampagneleder klima, Mellemfolkeligt Samvirke: Mobil 26835620

Alexander Fredens, presserådgiver, WWF Verdensnaturfonden. Mobil: 22 68 81 08

Lars Køhler, Klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling: Mobil: 51967009

Gry Bossen, politisk koordinator, Verdens Skove: Mobil: 30261868

Jonathan Ries, formand, VedvarendeEnergi. mobil: 71793249

By |2020-05-28T09:36:45+01:0028. maj 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grøn omstilling af fly – Vi mangler handling fra regeringen

”Danmark kan få den mest ambitiøse klimaregulering af fly verden, men det kræver at regeringen og et flertal i Folketinget handler nu”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver for klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling har igennem flere år arbejdet for at få erstattet fossilt jetfuel, med flybrændstoffer, der er såkaldte elektrofuels, lavet af CO2, vand, og el fra sol og vind. Et arbejde, der nu er meget tæt på at bære frugt.

”Der har manglet handling i forhold til flys klimabelastning i alt for mange år. Flyvning vil være en klimabelastning mange år endnu. Og det er stadig for billigt at flyve. Men med et krav om 30% elektrofuels i brændstoffet i 2030, vil Danmark seriøst starte den grønne omstilling af flyvning og tænde et håb om, at vi kan få flyvnings klimabelastning under kontrol. Ikke bare i Danmark, men i EU og i verden”, siger Jeppe Juul.

Han understreger, at der ikke er berettiget håb om, at FNs luftfartsorganisation ICAO, reelt vil nedbringe flyvnings klimabelastning, og at det er derfor er helt afgørende at EU træder i karakter – inspireret af medlemslande som Danmark.

”I Danmark har vi både viden og ressourcerne til at udvikle klima-løsninger, der kan bruges i resten af verden. Det er ikke kun et spørgsmål om, at få vores egen klimabelastning ned, men også om at tage ansvar for at det kan ske i hele verden”, siger Jeppe Juul.

Udover at kræve en iblanding af 30% elektrofuels i alt flybrændstof i Danmark i 2030 er det også vigtigt at få et mål for hvornår alt fossilt jetfuel skal være udskiftet i Danmark. Ligesom det er vigtigt, at få nedbragt den betydelige klimabelastning fra flyvning, der ikke skyldes CO2-udledning, men fx kondensstriber.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder udover udskiftning af fossilt jetbrændstof til elektrofuels, også både i Danmark og i Bruxelles for af flyvning pålægges afgifter i samme omfang som på landjorden, fx i form af brændstofafgifter.

By |2020-05-26T08:26:35+01:0025. maj 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Første del af klimahandlingsplanen er et alt for lille første skridt

Regeringen har i dag fremlagt første del af den længe ventede klimahandlingsplan. Planen indeholder initiativer, der sammenlagt ventes at give en CO2-reduktion på ca. 2 mio. ton per år i 2030. Det er langt mindre end de nødvendige ca. 19 mio. ton, der inden 2030 skal realiseres ifølge klimaloven.

”Klimakrisen kræver resolut og ambitiøs handling her og nu. Det første skridt bør være stort og sætte en klar kurs. Det er desværre ikke det, vi ser i regeringens første del af klimahandlingsplanen. Jeg håber næste del kommer snart, og at den bliver langt mere ambitiøs” siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Klimahandlingsplanen indeholder ikke den stigende CO2-afgift, som bl.a. Klimarådet har anbefalet, og som generelt betragtes som det mest omkostningseffektive instrument til reduktion af drivhusgasudledningerne. Det er ifølge Claus Ekman en stor mangel i planen:

”Det er klart at det er vanskeligt at indføre nye afgifter, når vi står overfor en økonomisk afmatning, men den fortsatte rabat til de klimaskadelige aktiviteter er ikke en smart måde at holde hånden under økonomien”

Det begrænsede fokus på energieffektivitet giver også rynker i panden. Der henvises i planen til den nye boligaftale, men denne har ikke tilstrækkeligt fokus på energieffektivisering, på trods af, at en række uafhængige analyser viser, at der er god samfundsøkonomi og lave omkostninger per reduceret ton CO2, i at sikre en klimavenlig bygningsmasse.

”Det er bekymrende at der ikke er mere fokus på et område, hvor potentialet er så stort og økonomien i reduktionerne er så god. Jeg håber meget, at der kommer mere kød på dette område i de senere dele af handlingsplanen.” udtaler Claus Ekman.

Et andet område, hvor der ifølge Rådet for Grøn Omstilling, tages for blidt fat, er brugen af biomasse. Energistyrelsen har for nyligt offentliggjorde en rapport der peger på, at Danmarks forbrug af biomasse kan øge CO2-udledninger i udlandet, hvis importlandet ikke har forpligtende klimamål, eller hvis skovdrift m.v. ikke medregnes. Claus Ekman, mener planens forslag om bæredygtighedskriterier er utilstrækkelige:

”Bæredygtighedskriterier vil ikke give tilstrækkelig sikkerhed for de nødvendige reduktioner, hverken nationalt eller globalt. Det er lidt som at prøve at slukke en ildebrand med en vandpistol.”

Rådet kvitterer dog for en række gode tiltag bl.a. pæne tilskud til udfasning af olie og gasfyr, en satsning på power-to-X og CCS samt øget hastighed på udbygningen med havvindmøller.

By |2020-05-20T14:45:09+01:0020. maj 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kommende lovpligtige biomassekriterier er opløftende men utilstrækkelige

Regeringen har i dag annonceret, at lovkrav til såkaldt bæredygtig biomasse bliver en del af den første klimahandlingsplan. Også EU’s opdaterede direktiv for vedvarende energi kræver, at sådan et krav implementeres i dansk lovgivning senest i juni 2021. Men det er opløftende, at klimaminister Dan Jørgensen lover, at de danske lovkrav bliver skrappere end direktivets, som ville være et tilbageskridt i forhold til brancheaftalen fra 2014.

”VE-direktivets såkaldte bæredygtighedskriterier for biomasse er helt utilstrækkelige. I Danmark har vi investeret kraftigt i biomasseafbrænding, og vi er et af de mest biomasseforbrugende lande i EU per indbygger. Vi har en forpligtelse til at gå foran og tydeliggøre, hvordan ansvarlige kriterier for biomasse skal se ud,” siger Annika Lund Gade, projektmedarbejder i Rådet for Grøn Omstilling

Energistyrelsen fremlagde i går en analyse af Danmarks forbrug af biomasse. Her fremgår bl.a., at Danmarks forbrug af biomasse kan øge CO2-udledninger i udlandet, hvis importlandet ikke har forpligtende klimamål, eller hvis skovdrift m.v. (den såkaldte LULUCF-sektor) ikke medregnes. Analysen nævner Rusland og USA som eksempler, hvorfra omkring en fjerdedel af Danmarks importerede biomasse hentes. Dette bør løses i de kommende lovkrav.

Det danske biomasseforbrug er de seneste år vokset kraftigt. Fast biomasse udgør nu 64 % af Danmarks vedvarende energi. Siden år 2000 er importen af træpiller steget fra omkring 2000 TJ til 52,000 TJ. Klimaministeren mener ikke, at der i dag findes tilstrækkelige alternativer til biomasseafbrænding, men alternativer som varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme, varmelagre og energieffektivisering har stort potentiale.

Rådet for Grøn Omstilling foreslår, at man laver en plan for udfasning af biomasseafbrænding frem mod senest 2040 – med hensyntagen til afskrivning af eksisterende værker. Fremover skal større renoveringer af kraftvarmeværker indebære omstilling til de nævnte alternativer. Og kun hvor det er absolut nødvendigt, kan man på den korte bane supplere med biomasse til at levere varme på de koldeste dage. Endelig skal biomasseafbrænding pålægges afgift – både for fjernvarmeforsyning og privat brændefyring. En sådan afgift afspejler prisen på de sundheds-, klima- og biodiversitetseffekter, som afbrændingen er skyld i.

“Afgifter er det mest omkostningseffektive virkemiddel til at udfase biomassen. Det er vigtigt, at afgifterne er højest på private fyringsenheder, der forårsager størst helbredsskader og samfundsøkonomiske omkostninger,” udtaler Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

By |2020-05-19T14:21:59+01:0019. maj 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Affald i høj kvalitet må ikke glemmes i genanvendelsesiver

Regeringen har netop fremlagt en række initiativer til nedsættelse af vores klimaaftryk. Forbrændingsanlæggene vurderes til at stå for knap 4 pct. af de nationale CO2-udledninger. Og det er dette tal der skal nedbringes.

”Det er virkelig gode nyheder, med en målsætning om langt mindre forbrænding. Desværre tales der bare meget mere om genanvendelse end om reduktion og genbrug. Det er bare ikke kun når produkter bliver til affald, at der udledes meget CO2. Også produktionen af de produkter vi anvender er en stor CO2-synder”, siger Lone Mikkelsen der er seniorrådgiver i kemikalier og cirkulær økonomi hos Rådet for Grøn Omstilling.

Genanvendelse er en industriel proces, som også bidrager til CO2-udledning, om end ikke i samme grad som affaldsforbrænding. Både ved genanvendelse og affaldsforbrænding, vil man efterfølgende skulle producere nye varer, som ligeledes bidrager til CO2-udledningen. Genbrug er derimod CO2-neutralt, da et givent produkt igen bliver anvendt til samme formål, som det oprindeligt er skabt til.

”Og når vi så taler om genanvendelse, så er det vigtigt at holde sig for øje, at genanvendelse ikke bare er genanvendelse. De materialer der har høj kvalitet, som f.eks. fødevareplast, må ikke sammenblandes med materialer i lavere kvalitet, da det hele så vil ende som lavkvalitetsplast, som kun kan bruges til f.eks. affaldsposer og urtepotter. Vi efterspørger en sortering, hvor fødevareplast sorteres særskilt”, siger Lone Mikkelsen.

Danmark importerer alt for meget affald for at få fyldt vores forbrændingsanlæg op. Danmark skal have færre og mere effektive forbrændingsanlæg og importen af udenlandsk affald skal begrænses. I det såkaldte grønne sporskifte foreslår regeringen mere genanvendelse, styrket cirkulær økonomi og mindre forbrænding er et centralt skridt i den retning.

”Jeg håber oprigtigt, at regeringen husker, at vi står overfor en meget svær udfordring ift. reelt at kunne tale cirkulær økonomi. Vores affald indeholder i dag en lang række skadelige kemikalier. Nogle er endda så problematiske, at de i dag er forbudt pga. deres sundhedseffekter. Det er katastrofalt, hvis disse kommer til at indgå i nye produkter, og det er altså endnu et vigtigt argument for at holde den høje kvalitet adskilt fra andet affald”, siger Lone Mikkelsen.

By |2020-05-18T20:06:28+01:0018. maj 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top