En konsulentrapport, udarbejdet af konsulenthuset Copenhagen Economics for Olie Gas Danmark, estimerer, at nye udbudsrunder for olieefterforskning vil skabe en indtægt for staten på 16 mia. kr. Rapporten baseres på data fra Energistyrelsens ressourceopgørelse 2019, hvor der bl.a. opgøres estimater for det såkaldte efterforskningspotentiale, der ifølge Energistyrelsen omfatter “indvindingen fra kommende nye fund som følge af de igangværende og kommende efterforskningsaktiviteter.”

Energistyrelsens data bag prognoserne viser, at 62 % af efterforskningspotentialet frem til 2042 ville blive realiseret i de ”i dag kendte efterforskningsprospekter, der forventes anboret inden for ca. fem år”, som altså primært ligger inden for de eksisterende koncessioner. Dette står i klar kontrast til Copenhagen Economics konsulentrapport, hvor det antages, at hele efterforskningspotentialet realiseres via nye udbudsrunder.

”For mig at se, er der kun to muligheder. Enten er det sjusk, eller også er det bevidst manipulation af data, som kastes ind i en enormt vigtig igangværende politisk debat. Det er dybt problematisk.” udtaler Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

I rapporten beregnes den forventede olieindvinding fra potentielle nye udbudsrunder ud fra forskellen i et grundscenarie og et scenarie uden nye udbud. Det er på baggrund af denne forskel, at det forventede udbytte på 16 mia. kr. beregnes. I grundscenariet ligger både et teknologipotentiale, der er et skøn for yderligere indvinding via ny teknologi, (på 10 mio. m³ olie) og efterforskningspotentialet (på 27 mio. m³ olie). I scenariet uden nye udbud ligger kun teknologipotentialet. Energistyrelsen understreger, at efterforskningspotentialet i sagens natur er behæftet med stor usikkerhed, og at beslutningen om nye udbudsrunder også kan have stor effekt på, hvor meget af efterforskningspotentialet, der realiseres inden for de eksisterende koncessioner. 

”Det er klart, at der er store usikkerheder, da ingen jo ved præcist, hvor meget olie der ligger derude, eller hvordan markedet vil reagere på politiske beslutninger, men når man går ud med et så konkret tal som 16 mia. kr., så må det baseres på nogle rimelige antagelser, og her mener jeg, det er alt for simpelt at sige, at hele efterforskningspotentialer er relateret til nye udbudsrunder, særligt når Energistyrelsen ligger inde med en opdeling, der er mere detaljeret.” siger Claus Ekman

Rapporten er i øvrigt blevet kritiseret for ikke at forholde sig til risikoen for langt lavere oliepriser i fremtiden, der potentielt kan betyde store tab forbundet med statens investeringer i Nordsøen. Siden rapporten blev offentliggjort i midten af februar, er olieprisen blevet halveret og ligger i dag omkring 25 $/tønde.

Efterforskningspotentialet på 27 mio. m³ olie frem mod 2042 indeholder en mængde kulstof, der ved afbrænding vil medføre en CO₂-udledning på ca. 75 mio. ton CO₂.

Vi er overordnet set glade for at de nye retningslinjer, der kan gøre det lidt lettere for forbrugerne at navigere i de mange forskellige produkter på markedet. Samtidig vil det forhåbentlig også sætte en bevægelse i gang i branchen, hvor der i højere grad bliver konkurrence om at tilbyde de grønneste produkter, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Retningslinjerne baserer sig bl.a. på det europæiske system for grønne certifikater, hvor udbydere af bl.a. sol og vind kan opnå ekstra indtægter ved at sælge certifikaterne til elhandelsselskaber. Når elhandelsselskaberne opkøber certifikater svarende til enkelte kunders forbrug, er de således med til at fremme den grønne omstilling. Men man skal som forbruger stadig være på vagt, mener Claus Ekman.

Det er forkert at tro, at et nyt grønt strømprodukt betyder, at ens elforbrug ikke påvirker klimaet og miljøet. Så man bør som klima og miljøbevidst elforbruger altid spare på strømmen. Derudover vil vi anbefale forbrugerne at undersøge hvilke certifikater elhandlerne har købt og selvfølgelig gå efter den bedste kategori i de nye retningslinjer.

I 2018 blev der udledt 306 gram CO2 per solgt kWh og elforbruget er derfor stadig ikke en uvæsentlig del af en almindelig elforbrugers CO2-aftyk. Dette ændrer sig ikke selv om man køber strøm, som efter de nye retningslinjer, kan kaldes grønt. Dertil kommer at CO2-udledninger fra afbrænding af biomasse ikke tælles med i CO2-opgørelserne, mens biomasse godt kan udløse certifikater i det europæiske system. Dermed er der risiko for, at certifikaterne er baseret på afbrænding af ikke-bæredygtig biomasse.

Retningslinjerne vil blive evalueret og revideret om senest to år og det er ifølge Claus Ekman positivt, da det ikke er givet, at de er langtidsholdbare.

Der er både en fare for at certifikaterne bliver så billige at de reelt ikke gør den store forskel. Det kan ske hvis efterspørgslen ikke følger med den meget hastige vækst i udbygningen med vedvarende energi. Dertil kommer at strøm produceret fra biomasse er med i certifikatsystemet, som dermed understøtter vores uhensigtsmæssige anvendelse af biomasse. Så der er rum for forbedring og forbrugerne bør stadig undersøge hvad der ligger bag de det grønne stempel på deres elprodukt.

Læs Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for markedsføring af grøn strøm klik her