FN klimakonferencen COP24 slutter efter to ugers forhandlinger i Katowice, Polen. Mødet var det vigtigste siden Paris-aftalen i 2015. Det skulle færdiggøre og vedtage et detaljeret regelsæt for Paris-klimaaftalen fra 2015. Derudover skulle verdens lande for første gang formelt diskutere, hvad de vil gøre ved den store kløft, der er mellem deres nationale klima-mål, og det der skal til for at opfylde Paris-aftalen. Mødet kom efter den vigtige rapport fra FN’s videnskabelig klimapanel IPCC, om hvad der skal til for at holde de globale klimaændringerne under 1,5 grader s temperaturstigning.

”Det lykkedes her på COP24 at lande et regelsæt for Paris-aftale, og også at bekræfte at verdens lande nu må hæve deres klimamål. Men det holdt hårdt, og resultatet reflekterer ikke den nødsituation, vi og klimaet er i” siger Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for NGO-netværker 92-gruppen. ”Det  haster i den grad med øget handling. Det er derfor afgørende, at verdens lande, inklusiv Danmark og EU, nu viser det nødvendige lederskab, og går hjem og styrke deres klimamål med det samme. Kun på den måde kan vi undgå de værste klimaændringer”

Videnskaber er klar – det er nu vi skal handle

”Vi kom til Polen blot få måneder efter, at FN’s klimapanel leverede en uhørt advarsel. Verden står ved en skillevej. Selv hvis alle landene lever op til deres klimamål, er vi på vej mod minimum 3 graders temperaturstigning og katastrofale forandringer. Forventningen til verdens ledere var derfor klar inden COP24” udtaler Jens Mattias Clausen, fra Greenpeace

”Vi fik anerkendt klimavidenskaben og sendt et signal om, at alle nu skal forberede et nyt og stærkere klimamål, der skal med i tasken til New York, når verdens ledere mødes der næste år. Men den politiske forpligtelse til at levere stod simpelthen ikke mål med den alarmerende situation, vi står i. Det er uansvarligt, at man ikke i denne situation klart siger, at man selvfølgelig vil gøre sit til at undgå klimakaos”

De fattigste og sårbare lande blev ikke imødekommet tilstrækkeligt

En af de store knaster på klimatopmødet var reglerne for, hvad man må medregne til den  klimafinansiering, de rige har lovet at levere til de fattigste og mest sårbare udviklingslandelande.

”Aftalen om klimastøtte til ulande er så fleksibel, at den næsten ikke giver mening” siger Mattias Søderberg, fra Folkekirkens Nødhjælp. ”De rige lande har lovet at finde 100 milliarder USD per år fra 2020, men nu vil de have lov til at medregne eksisterende lån, private investeringer og eksportkreditter. Medmindre aftalen her fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der ikke kommer flere penge til ulandene, og slet ikke til de fattigste lande der i forvejen har stor gæld og få udenlandske investeringer.”

Han bakkes op af John Nordbo, fra Care, der udtaler: “Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent og i samlet flok ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den globale opvarmning. Det er uansvarligt, uværdigt og decideret pinligt. Der er helt klart potentiale for forbedring.”

Risiko for at medregning af skove kan underminere klimaindsatsen

”Skoven bør spille en stor rolle i fremtidens klimakamp, men der er ikke enighed om hvordan. Flere lande promoverer biomasse fra skovene som et alternativ til fossilt brændsel. Det selv om at afbrænding af biomasse også er skidt for klimaet.” Forklarer Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove og fortsætter: ”De regnskabsregler, der nu er vedtaget, vil fortsat skjule, hvor meget CO2-udledning, der kommer fra skovfældning og hvor stort et optag, der egentlig er i skovene. Det er med til at negligere, hvor vigtigt det er at bevare skovene for at sikre et mere stabilt klima.”

Markedsmekanismen har voldt problemer i forhandlingerne

Parisaftalen foreskriver udvikling af en ny markedsmekanisme (kvotehandelssystem), der skal tage over fra Kyotoprotokollens udskældte CDM-mekanisme. Men parterne har været dybt uenige om, hvordan en sådan markedsmekanisme skal se ud og hvad den skal levere. Så uenige at forhandlingerne blev over et døgn forsinkede. Den største uenighed har ligget i, at Brasilien har advokeret for at fylde reglerne med huller, muligheder for ”double counting” og krævet at overføre alle deres gamle CDM-kreditter. Dette ville betyde, at markedet ville blive oversvømmet med CO2-kvoter og i sidste ende underminere ambitionerne i Parisaftalen. En koalition af lande og landegrupper, der nærmest har repræsenteret resten af verden, har nægtet at give efter for Brasiliens krav.

De er nu endelig kommet frem til en beslutning om at udskyde hele emnet til næste år.

“Umiddelbart virker en udskydelse af beslutningerne som et bedre resultat end at ende op med virkeligt dårlige regler for denne markedsmekanisme.” udtaler Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove. “Men samtidig er det  svært at se, hvad der vil have ændret sig til det bedre næste år. Måske vil skellene endda være større, når Brasiliens nye præsident, Bolsonaro, kommer til magten” udtaler Gry Bossen.

Regelsætte om landenes klimaplaner har smuthuller

”Med COP24 er der trods svære forhandlinger kommet langt bedre retningslinjer for de nationale klimaplaner, NDC’erne, som er afgørende for klimaindsatsen. Desværre har forhandlerne efterladt huller i reglerne, som gør det muligt at medregne drivhusgasreduktioner to gange, både i et lands egen indsats og samtidigt sælge det til f.eks.  kompensation for flyvning. Det er nu op til de enkelte lande at vise lederskab, øge klimaambitionerne med de nye regler og ikke bruge smuthullerne”, udtaler Gunnar Boye Olesen fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi.

Danmark må hæve egne klimamål nu

”Det er godt, at den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholdt her på COP24 tilkendegav, at Danmark går efter en global temperaturstigning på maksimalt 1,5 grad. Det er et vigtigt signal at sende” siger Troels Dam Christensen. ”Men Danmark har i dag ikke selv klimamål, der svarer til dette. Derfor må ministeren og regeringen nu i arbejdstøjet og sikre, at Danmark også selv får klimamål, der lever op til vores ansvar for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader”.

Mens Europa nu skal komme sig efter sommerens voldsomme skovbrande og tørke, glæder klimaramte familier sig over, at EU-Domstolen i dag har accepteret deres klimaretssag. Ifølge miljøorganisationen Det Økologiske Råd er det endnu et tegn på, at den alvorlige klimasituation ikke længere kan ignoreres

I maj lagde ti familier og en samisk ungdomsorganisation sag an mod EU for ikke at have høje nok klimamål. Nu har EU-Domstolen som første, vigtige skridt accepteret sagen.

Nyheden lander netop nu, hvor en stor del af Europa har lidt af tørke og voldsomme skovbrande. Denne sommers ekstreme vejrsituationer, som vi i fremtiden vil opleve flere af på grund af de menneskeskabte klimaforandringer, rammer mange af sagsøgerne ekstra hårdt.

Det gælder eksempelvis samerne i Sverige. Klimaforandringerne truer allerede deres kultur og levevis som rensdyrhyrder på grund af ændringer i snesæsonen. Den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra vil have EU til at øge klimaambitionerne, inden det er for sent, lyder det fra foreningens præsident Sanna Vannar:

”Kan du forestille dig, hvordan det føles at se konsekvenserne af klimaforandringer ske lige foran dit vindue? Tørken og skovbrandene de seneste måneder er blot en del af alt det, som rensdyrhyrder står over for. At domstolen har accepteret vores sag, giver mig håb. Vi er nødt til at handle nu,” siger hun.

An af de andre sagsøgere er portugisiske Armando Carvalho og hans familie, der lever af skovbrug. Allerede sidste år mistede de mange træer til skovbrande.

”I år kæmper vi igen med massive hedebølger og skovbrande i Europa. Mange andre har siden begyndelsen af denne sommer mistet deres liv og hjem på grund af forværringer af klimaforandringer. Vi kan ikke fortsætte med at tie om dette. Denne sag handler om vores fælles fremtid, og vi er glade for at være et skridt tættere på at blive hørt,” siger Armando Carvalho.

Rusk op i politikerne

Familierne bliver bakket op af en lang række NGO’er, og miljøorganisationen Det Økologiske Råd koordinerer indsatsen i nord. Direktør Claus Ekman mener, at klimaretssagen kan være med til få rusket op i Europas politikere. 

”Mange politikere er helt ud af trit med den virkelighed, som disse familier og mange andre står over for. Hvis vi skal undgå de endnu mere ubehagelige klimascenarier, som forskerne forudser og som vi har fået en prøvesmagning på denne sommer, så skal vi holde os langt under to grader og følge Paris-aftalen. Og EU’s mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2030 er slet ikke nok,” siger Claus Ekman.  

EU-Domstolen publicerer godkendelsen af klimaretssagen i dag i tidsskriftet Den Europæiske Unions Tidende (Official Journal of the European Union). Inden for to måneder forventes det, at Europa-Parlamentet og EU-Rådet reagerer og fremlægger et forsvar.