Kan EU-regler for byspildevand gøre en forskel for havet og i så fald hvordan? Og hvad siger forskningen om effekterne af miljøfarlige stoffer i havet? Det satte vi fokus på i dette webinar med oplægsholdere fra Miljøministeriet, Roskilde Universitet og DANVA. Efter en flerårig politisk proces har EU’s Ministerråd endeligt godkendt det reviderede Byspildevandsdirektiv – et direktiv der første gang blev vedtaget i 1991, og ikke er opdateret siden. Direktivet skal være implementeret i national lovgivning senest i efteråret 2027. I Danmark udleder vi mange miljøfarlige stoffer til vores havmiljø via spildevandet. I mange år har der været et næsten ensidigt fokus på at rense vores spildevand for næringsstoffer, men i det reviderede Byspildevandsdirektiv stilles der nu øgede krav til rensning for miljøfarlige stoffer, ligesom det udvidede producentansvar bliver [...]