Selvom det kan lyde positivt, at det reviderede VE-direktiv øger EU’s målsætning for brug af vedvarende energi i transportsektoren fra 14 pct. til 29 pct., betyder den manglende vilje til at udfase klimaskadelige biobrændstoffer, at et lavere mål havde været bedre for klimaet.

I de sidste såkaldte trialogforhandlinger blev Europa Parlamentets forslag om en hurtig udfasning af de mest klimaskadelige biobrændstoffer baseret på soja og palme-olie skudt ned af Kommissionen og EU-medlemslandene. Dermed kan brændstoffer, med en samlet klimabelastning op til 3 gange større end de fossile brændstoffer de skal erstatte, fortsat anvendes til at leve op til kravene om brug af grønne brændstoffer.

”EU’s virkelighedsfjerne afhængighed af klimaskadelige biobrændstoffer er tragedien uden ende. Afgrødebaserede brændstoffer fører til rydning af regnskov i en tid, hvor Amazonas allerede kan være på kanten af et kollaps, som vil sende chokbølger gennem det globale klimasystem. Rådet og Kommissionens manglende opbakning til det demokratisk valgte parlaments forslag om at udfase soja- og palmeolie hurtigst muligt, er intet mindre end en katastrofe for både klima og biodiversitet”, siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Af positive resultater fastholdes loftet for brugen af afgrødebaserede biobrændstoffer på 2020-niveau, på trods af en massiv lobbyindsats fra biobrændstofbranchen, og det er forsat op til medlemslandene selv, om de vil benytte sig af klimaskadelige afgrødebaserede biobrændstoffer. Rådet for Grøn Omstilling opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at opdatere regnereglerne for klimabelastningen af afgrødebaserede biobrændstoffer, som besluttet i aftalen om Grøn Omstilling af Vejtransporten fra 2020.

På sojaområdet bliver EU-Kommissionen nu pålagt at opdatere den delegerede retsakt om biobrændstoffer med høj klimabelastning i år. Angående palmeolie vil Kommissionen vurdere muligheden for at fremskynde udfasningsdatoen.

PtX, affaldsbaserede biobrændstoffer og e-mobilitet

Beslutningstagerne blev enige om et kombineret delmål på 5,5 % for affaldsbaserede biobrændstoffer og elektro-brændstoffer produceret fra PtX – såkaldte Renewable Fuels of Non-Biological Origin (RFNBO’er). Heraf skal minimum 1 % være elektro-brændstoffer, hvilket er et vigtigt skridt på vejen mod at decarbonisere luftfarten og skibsfarten. De øvrige 4,5 % vil dog kunne nås ved brug af affaldsbaserede biobrændstoffer, som risikerer at skabe en ubæredygtig efterspørgsel på begrænsede råvarer såsom skovbrugsrester (trætoppe, grene osv.).

Dertil er det positivt, at det reviderede VE-direktiv nu giver øget incitament til elektrificering af vejtransporten via en kreditmekanisme for grøn strøm elektricitet, som vil øge business-casen for offentlige ladestandere og e-mobilitet generelt.

Danmark har allerede udfaset brug af palme- og sojaolie til transportbrændstoffer.

EU-Kommissionen har i dag fremlagt to forslag, der skal sikre EU’s globale førerposition i den grønne omstilling. Det ene forslag er Critical Raw Materials Act. Det skal sikre adgang til de nødvendige kritiske råstoffer til fx batterier, vindmøller og andre grønne teknologier. Det andet er Net Zero Industrial Act, der skal sikre at de teknologier, der er nødvendige for den grønne omstilling i EU, rent faktisk fremstilles i EU. Rådet for Grøn Omstilling er overordnet set positiv overfor forslagene, men ser behov for mere handling.

EU-Kommissionen foreslår med Net Zero Industrial Act, at mindst 40 procent af grønne teknologier, såsom produktionen af batterier til elbiler, skal produceres inden for EU i 2030.

”EU’s forslag er et vigtigt skridt til at imødegå USA’s Inflation Reduction Act, der har smidt enorme beløb ind for at tiltrække grønne virksomheder fra hele verden. Men der er brug for markant mere støtte til hurtigt at opskalere investeringer og produktion hos europæiske grønne tech-virksomheder,” siger Daria Rivin, rådgiver indenfor klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling.

I 2020 støttede EU-landene kul-, olie- og gassektoren direkte med 50 milliarder euro, inklusive afgiftsfritagelser. Den fossile støtte er reelt langt større, da EU-tallene ikke medregner de indirekte effekter ved højere miljøforurening og ekstra sundhedsomkostninger. Derfor mener Rådet for Grøn Omstilling, at der bør være økonomisk råderum til at skifte subsidier fra fossil energi til grøn omstilling.

”Samtidig er det meget ubehjælpeligt, at Tyskland lige nu skaber tvivl om udfasningen af nye biler med forbrændingsmotor i 2035. Det skaber manglende sikkerhed for grønne investeringer, som der ikke er brug for i en situation, hvor USA suger investeringer og grønne virksomheder til sig,” siger Daria Rivin og fortsætter:

”Den grønne omstilling af bl.a. transportsektoren, hvor vi skal af med brugen af fossile brændstoffer er en stor opgave, der tager meget tid. Vi er allerede bagud, og der er brug for en betydelig kapitalindsprøjtning i EU, der kan matche USA, hvis vi skal nå vores klimamål og få omstillet i tide,” slutter Daria Rivin.

Forslagene skal nu behandles af Europarlamentet og EU’s Ministerråd.

Direktivet for Vedvarende Energi stiller krav til, hvor stor en andel vedvarende energi, der bliver brugt i bl.a. transportsektoren i EU’s medlemslande. Lovgivningen har dermed stor indflydelse på, hvor meget fossilt brændstof, der indgår i transportsektoren, og hvor meget der skal fortrænges via iblanding af biobrændstoffer eller ved brug af fx el-køretøjer.

”Da lovgivningen trådte i kraft for omtrent 10 år siden, skabte EU et umætteligt behov for iblanding af biobrændstoffer i transportsektoren, der i nogle tilfælde udleder mere end de fossile brændstoffer, de erstatter,” siger Daria Rivin, rådgiver i klima og transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Kommissionen har haft en enestående mulighed for at rette op på den fejlagtige afhængighed af særligt afgrødebaserede biobrændstoffer, såsom palme- og sojaolie, ved fx at lave et forbud, ligesom vi har gjort i Danmark og i andre EU-medlemslande. I stedet fortsætter den uholdbare jagt på klimabelastende biobrændstoffer rundt om i verden, der de sidste 10 år har ryddet skovområder på størrelse med hele Holland.”

Kommissionen foreslår at lovgivningen skifter fra et krav om iblanding af blandt andet biobrændstoffer i benzin og diesel, til et CO2-fortrængningskrav. Det vil sige, der foreslås at man skifter fra at have fokus på mængden af biobrændstoffet der blandes i (kvantitet), til i stedet at fokusere på, hvor meget CO2 brændstoffet fortrænger (kvalitet).

”Umiddelbart lyder det positivt med et fortrængningskrav. Problemet er bare, at der ikke bliver stillet krav om at medregne de indirekte klimaeffekter fra biobrændstofferne; det man kalder ILUC-værdierne. Et fortrængningskrav havde særligt givet mening, hvis Kommissionen havde beholdt multiplikatoreffekten, der tog højde for el-køretøjers markant lavere energiforbrug, sammenlignet med et køretøj, der fortrænger CO2 gennem iblanding af biobrændstof,” siger Daria Rivin.

Kommissionen foreslår desuden at målet for brug af avancerede biobrændstoffer, baseret på affald og restprodukter, øges. Det rejser bekymring hos Daria Rivin:

”Biobrændstoffer baseret på restprodukter er en begrænset ressource, i og med, det er et restprodukt. Derfor er det ikke skalerbart eller en langsigtet løsning, vi kan bruge i så stor skala efter 2030. Vi kan risikere at olieselskaber plyndrer hele planeten for begrænsede rester, for at vi i EU når vores øgede målsætning – og det kan føre til markedsforvridning og potentielt også svindel. Derfor skal der stilles strengere krav til brug af biobrændstoffer baseret på restprodukter, så vi undgår denne problematik.”

Hun lægger vægt på, at der også er nogle positive aspekter i Kommissionens forslag. Fx at brændstofleverandører får mulighed for at tælle elektricitet med for at nå målsætningen, og ikke kun, som hidtil, via iblanding af biobrændstoffer.

”Et system der gør det muligt for brændstofleverandører at tælle elektricitet med som drivmiddel, er meget positivt. Det afspejler den grønne fremtid vi gerne skulle se ind i, med et stigende antal el-køretøjer på vejene. Men det skal sikres at al el tælles med på en nem måde og kan konkurrere på lige vilkår med biobrændstoffer, så vi minimerer brugen af biobrændstoffer og i stedet fremmer el-køretøjer,” siger Daria Rivin.

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning.

EU-Kommissionen har som noget nyt stillet forslag om, at søfarten skal omfattes af EU’s kvotehandels-system. Og hvor Danmark har presset på for at få så lidt søfart som muligt omfattet, foreslås det at også international sejlads skal medtages. Det glæder Rådet for Grøn Omstilling.

”Det er glædeligt, at der nu endelig er nogen der tager ansvar for de internationale CO2-emissioner fra søfarten, og vigtigt at der fremover skal betales for en del af disse emissioner. Det er første rigtige skridt i forhold til at sikre den globale omstilling af søfarten”, siger Jeppe Juul seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Samtidig glæder han sig over at EU-Kommissionen ikke har lyttet til den danske regerings pres for kun at medtage emissioner for sejlads mellem EU-havne.

Et andet forslag fra EU-Kommissionen vil kræve, at der i 2030 skal være et 6% mindre CO2-indhold i brændstof til skibe, samtidig med at der stilles krav om at opføre LNG tankanlæg i de større havne.

”Det er glædeligt at vi nu endelig får krav til skibes brændstoffer, men det er helt sort at der lægges op til at dette skal nås ved at skifte fra et fossilt brændstof til et andet. Vi har brug for udskifte de fossile brændstoffer til nye grønne brændstoffer som fx e-Ammoniak. Forslaget er på dette punkt helt meningsløst og forsinker den grønne omstilling”, siger Jeppe Juul.

Også for fly er der er række nye forslag fra EU-Kommissionen. Blandt andet foreslås det, at der som noget nyt skal afgifter på flybrændstoffer, ligesom der er på fx benzin og diesel, og at fly skal betale for en større del af deres CO2-udledning.

”Det er meget glædeligt, at der ligges op til at der skal afgifter på flybrændstof, og at man samlet set øger omkostninger ved fossil flyvning, men samtidig bekymrende, at disse afgifter kun indfases meget langsomt og at der lægges op til så uambitiøse mål for at bruge elektrofuels i 2030”, siger Jeppe Juul.

Han henviser til, at EU-Kommissionen foreslår, at der i 2030 skal 6% alternative brændstoffer i flybrændstof tanket i EU, men at der kun er krav 0,7% elektrofuels som e-Kerosen.

”Vi har brug for at skifte flys fossile brændstoffer ud med reelt grønt brændstof som e-Kerosen. Men kravet er alt for slapt til at sikre at vi kan opskalere produktionen, og omstille flyvning hurtigt nok. I stedet forslår man ligesom i alle andre dele af transportsektoren, at man primært skal bruge biobrændstoffer, selvom de tilgængelige bæredygtige råvarer er begrænsede”, siger Jeppe Juul.

Han understreger, at øgede omkostninger ved fossil flyvning hjælper, men ikke sikrer en grøn omstilling flyvning, der kræver krav om nye brændstoffer, som det også er foreslået i Danmark af Klimapartnerskabet for luftfarten.

”Samlet set er det godt at EU tager fat på den grønne omstilling af fly og skibe, og der er gode elementer. Men samlet set er der tale om en halvhjertet start på omstillingen, der ovenikøbet også inkluderer et komplet fejlskud i forhold til ønsket om at bruge fossil gas til skibe”, slutter Jeppe Juul.

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning.