Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

En kæmpe miljøpersonlighed er gået bort

I Det Økologiske Råd har vi været utroligt glade for vores samarbejde og samvær med Finn. Vi har mange gange haft glæde af hans store viden og store engagement, og han har deltaget i baggrundsgruppe i Det Økologiske Råd på kemikalieområdet. Han har virkelig flyttet noget, især med kemikalierne – i ind- og udland. Finn spillede f.eks. en stor rolle i at få sat fokus på giftdepoter som Cheminovas ved Harboøre Tange og Grindstedværkets i Kærgård Klitplantage. Og jeg møder stadig folk, som minder om, at Teknologirådets rapport fra 1997 om ”Uvurderede kemiske stoffer” var et vendepunkt i kemi-debatten – en rapport som Finn stod i spidsen for, og hvor jeg også fik lov at bidrage. Og gennem hele debatten op til EU’s store kemikalielovgivning, som trådte i kraft i 2007, trak vi og andre på Finns store viden. Finn har i mange år siddet i rådgivende komiteer under EU-kommissionen. Og da EU udpegede en delegation, som skulle rejse rundt i USA og agitere for, at de skulle lave en tilsvarende kemikalielovgivning var Finn med.

Fra mit første job, i Miljøstyrelsens kemikaliekontor i 1980’erne husker jeg talrige møder med min daværende chef Albert Welinder, hvor han indledte med at sige: ”Jeg har lige talt i telefon med Finn Bro, og han siger, at …”.

Finns virke er et bevis på, hvor vigtigt det er, at der er forskere, som engagerer sig i samfundsdebatten, ikke mindst om at fremme en mere bæredygtig udvikling. Det er et uvurderligt element i vores demokrati.

Det har altid været rigtig hyggeligt at mødes, idet Finn udover en kæmpe viden og engagement også besad en stor lune i sin ”fandenivoldskhed”. Finn blev 90 år gammel.

Billedet af Finn er venligst udlånt af familien

(Foto: Thomas Bro-Rasmussen)

By |2019-11-22T21:37:36+01:0021. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Kampen om EU-støtten

– Rækker pengene i Landdistriktsprogrammet?

EU’s landbrugsstøtte er fordelt i to søjler: Søjle 1 er den direkte støtte til landmændene – denne del gives i det store hele uden krav til modtagerne, ud over at overholde gældende love. Søjle 2 er Landdistriktsprogrammet – her ligger støtten til miljø og offentlige goder.

Siden 2005 er en gradvist stigende andel af EU’s landbrugsstøtte blevet anvendt under Landdistrikts-programmet (LDP). En stor del af pengene her går til at mindske landbrugets negative påvirkning af natur og miljø. Blandt andet bliver støtten brugt til at fremme økologisk drift, miljøteknologiske løsninger i stalde, vådområder, skovrejsning, afgræsning og pleje af græsarealer med et højt naturindhold.

Og der er stort behov for pengene: Danmark skal levere via Naturplaner og Vandplaner, og inden længe skal der også handles for at mindske landbrugets klimapåvirkning. Samtidig sker der en radikal omlægning af den måde, vi bruger pengene: Frem mod 2019 indføres en mere målrettet regulering, hvor der i højere grad sættes ind på de arealer, hvor der er størst effekt og vi får mest miljø for pengene.

Med den seneste reform af EU’s landbrugspolitik var det muligt for medlemsstaterne at overføre flere penge til Landdistriktsprogrammet. Danmark besluttede at overføre 5-7% ekstra midler – i sommeren 2017 var der igen mulighed for at flytte flere penge til Landdistriktsprogrammet.

Nedenstående publikation omhandlende kampen om EU-støtten beskriver indholdet af de eksisterende støtteordninger i Landdistriktsprogrammet, og det afdækker behovet for flere midler til Programmet. Hæftet præsenterer megen af den viden, som blev præsenteret på to konferencer, afholdt af Det Økologiske Råd og Økologisk Landsforening i december 2016 i Århus og i København.

Projektet er støttet af Europanævnet (Pulje C)

By |2019-11-25T14:21:27+01:0015. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Nu er vejen banet for eltaxier

En ny undersøgelse foretaget for Det Økologiske Råd viser, at hele 79% af danskerne ville vælge en eltaxi, hvis de fik muligheden og det ikke kostede ekstra. Alligevel er der i dag meget få el-taxier på de danske veje i dag. Det vil den nye politiske aftale lave om på.

En taxi kører hver dag et antal km, som svarer til 6-8 personbiler – dvs. at den også udleder tilsvarende mængder af NOX, partikler og CO2. Derfor gør en el-taxi en stor forskel i forhold til en almindelig privatejet-elbil.

”Vi har længe arbejdet på at hjælpe taxibranchen over i nogle grønne biler og det er meget positivt, at folketinget nu også bakker op om arbejdet for en grøn omstilling i taxibranchen” siger transportpolitisk medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Region Hovedstaden, Lufthavnen, Københavns Kommune og Det Økologiske Råd har arbejdet med at bane vejen for grønne taxier via ladestandere dedikeret til eltaxier, prioriteret fremkørsel i lufthavnen og grønne udbud. Nu bliver tiltagene suppleret med en stor gulerod til taxibranchen i form af, at en stor del af de taxi-bevillinger, der ellers er svære at få adgang til, nu målrettes til nul-emissions-taxier.

”I regeringens Klima- og luftpakke var der lagt op til en del fine grønne tiltag, som skulle være med til at sende branchen i den rigtige retning. Nogle af tiltagene er nu blevet til virkelighed og det er enormt positivt og virkelige en god dag for både klimaet og luftkvalitet i byerne.” siger Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Også Dansk PersonTransport er glade for aftalen.
”Det er rigtig fint, at folketinget giver dem, der gerne vil gå foran på den grønne dagsorden nogle fordele. Det er en god måde at belønne dem, der går i front med ny teknologi” siger Trine Wollenberg fra Dansk PersonTransport.

Taxierne er en del af den kollektive transport. De sikrer, at folk uden bil alligevel kan komme fra A til B, når cyklen eller bussen ikke er en mulighed. Men hvor der allerede er lagt planer for omstilling til el for både busser og tog, mangler omstillingen i taxibranchen. Det bliver nu lavet om.

Der findes ca. 4500 taxier i Danmark. Ca. 2500 af dem befinder sig i Københavnsområdet og er hver dag med til at gøre mobiliteten mere fleksibel, men også med til at øge luftforureningen i byerne. Luftforurening er ikke kun til gene for dem, der bor i byerne, men også for taxichaufførerne selv, der hver dag året rundt arbejder midt i et forurenet miljø.

By |2019-11-22T08:52:54+01:0011. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Danskerne ville vælge eltaxier, hvis de fik muligheden

Danskere i hele landet ville vælge en eltaxi, hvis de fik muligheden og det ikke kostede ekstra. Det viser en rundspørge Det Økologiske Råd har fået foretaget blandt hele den danske befolkning. En taxi kører hver dag et antal km, svarende til 6-8 personbiler – dvs. at den også udleder tilsvarende mængder af NOX, partikler og CO2.

”Vi har længe arbejdet på at hjælpe taxibranchen over i nogle grønne biler og det er meget positivt, at danskerne bakker op om den grønne dagsorden og gerne ser et teknologiskifte i taxibranchen. Det eneste, vi mangler nu, er det sidste skub fra Folketingets partier, så vi for alvor kan sætte strøm til taxibranchen og det håber vi meget snart sker” siger transportpolitisk medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Region Hovedstaden, Lufthavnen, Københavns Kommune og NGO’er har gjort en stor indsats for at bane vejen for grønne taxier bl.a. via ladestandere dedikeret til eltaxier, prioriteret fremkørsel i lufthavnen og grønne udbud. Nu er det håbet, at disse aktiviteter understøttes af statslig regulering, så danskerne kan få valget mellem en grøn og en fossildrevet taxi, når behovet for en taxitur opstår.

”I regeringens Klima- og luftpakke var der fornuftigt nok lagt op til en del fine grønne tiltag, som skulle være med til at sende branchen i den rigtige retning. Tiltagene har endnu ikke set dagens lys, men der er stadig håb om, at de danske politikere endnu ikke er gået helt i valgkamp og får lukket en fin aftale om grønne licenser, skærpede energi- og miljøkrav og andre virkemidler, der kan fremme dagsordenen” siger Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Taxierne er en del af den kollektive transport. De sikrer, at folk uden bil alligevel kan komme fra A til B, når cyklen eller bussen ikke er en mulighed. Men hvor der allerede er lagt planer for omstilling til el for både busser og tog, mangler omstillingen i taxibranchen.

”Her har vi en gylden chance for faktisk at indtage en førerposition i Europa. Jeg synes personligt, det kunne være rigtig dejligt at se Danmark og København i spidsen for en grøn omstilling på taxiområdet, som går fint i spænd med København som cykelby og vores delebiler på el. Desuden er det en utrolig vigtig brik i forhold til renere luft i vores byer. Vi får også en anseelig CO2-reduktion med i handlen” siger Kathrine Fjendbo Jørgensen.

Der findes ca. 4000 taxier i Danmark. Ca. 2000 af dem befinder sig i Københavnsområdet og er hver dag med til at gøre mobiliteten mere fleksibel, men også med til at øge luftforureningen i byerne. Luftforurening er ikke kun til gene for dem, der bor i byerne, men også for taxichaufførerne selv, der hver dag året rundt arbejder midt i de skadelige gasser.

Baggrundsfakta:

Undersøgelsen er lavet i uge 47+48. 1906 Respondenter.

Undersøgelsens spørgsmål:”I dag kører så godt som alle taxier på fossilt brændstof og udleder klimagasser og luftforurening, der svarer til 6-8 bilers kørsel om dagen. Ville du vælge en eltaxi, hvis du fik muligheden, og det kostede det samme?”

By |2019-11-22T22:30:39+01:009. januar 2019|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

EU Landbrugsstøtten skal løfte klima og miljø – Debatindlæg

Debatindlæg af Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd og Steen Gade, Nyt Europa

Den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik, CAP (Common Agricultural Policy) som har dannet ramme for landbrugsproduktionen siden 2014, har ikke leveret varen. Kommissionen udtaler selv – bl.a. på baggrund af den storstilede høring blandt interessenter i hele EU – at de såkaldte ’grønningskrav’ til den direkte støtte i Søjle 1 ikke har fungeret efter hensigten. Landbrugspolitikken og -støtten har ikke bidraget tilstrækkeligt til de ’offentlige goder’ med hensyn til rent vand og luft, en sikring af klimaet og en rigere natur.

Kommissionens udspil har til hensigt, at det europæiske landbrug skal omstilles for at opfylde FN’s bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris. De lover forstærket fokus på offentlige goder og vil støtte omstillingen til et mere miljø- og klimavenligt landbrug og bedre sundhed for dyr og mennesker. Hensigterne er gode, og udspillet vil reelt løfte barren via øgede krav til ’baseline’ under de nye krav til ’konditionalitet’.

Problemet er, at det indtil videre kun er et udspil. For man kan frygte, at historien gentager sig: I 2012 kom Kommissionen også med et relativt positivt udspil om en CAP i perioden 2013-2020, som skulle levere på de såkaldte ’offentlige goder’. Men ved behandlingen i EU-Parlamentet og i Rådet skete der en omfattende udvanding, idet repræsentanter fra alle lande søgte at tilgodese problemer i landbrugssektoren i de enkelte lande. Der blev derfor besluttet en fælles politik, som indeholdt en stor grad af fleksibilitet for medlemslandene, således at de hver for sig efterfølgende ved implementeringen af reformen kunne beslutte krav og ordninger, som passede sig i de enkelte lande. Erfaringen har vist, at disse nationale krav ikke har været ambitiøse nok i forhold til sikring af en rigere natur og klimamålsætningerne, som Kommissionen gik efter.

Strategiske planer og frivillige miljø og klimaordninger kan blive en glidebane

Kommissionen er i deres nye udspil nået frem til, at CAP’en bør gå væk fra en ’one size fits all’-tilgang. De vælger i stedet en mere målrettet tilgang, hvor landene kan udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale, geografiske og sociale rammevilkår og kulturer. Udformning af krav og støtteordninger lægges ud til medlemsstaterne via nye strategiske planer og de såkaldte ’eco-schemes’, som er nye frivillige ’miljø- og klimaordninger’ under Søjle 1.

Denne ændring er nødvendig for at CAP’en kan blive mere målrettet og effektiv i forhold til miljø, natur og klimamålsætningerne. Men samtidig kan det også blive en glidebane – af flere grunde:

1) Først og fremmest: Hvis den samlede effekt i hele EU for luft, vand, natur og klima skal blive tilstrækkelig stor, så er det nødvendigt, at Kommissionen opstiller tilstrækkeligt ambitiøse overordnede målsætninger, som landene skal leve op til. Mange af disse målsætninger er faktisk på forhånd givne – f.eks. i Vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne og i EU’s klimaaftaler. Men selv hvis Kommissionen opstiller disse målsætninger, så er det uvist, om Kommissionen reelt formår at fastholde disse krav overfor alle medlemslande, når landene kommer med deres strategiske planer og eco-schemes til godkendelse.

2) Samtidig skal der udvikles en ny ‘performanceramme’ for overvågning, monitering, afrapportering og evaluering. Det er ikke nok, at der iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger. Der skal også sikres en reel fremdrift og målopfyldelse gennem reformperioden. Dette skal ske, dels gennem årlige performancegennemgange og afstemning af output indikatorer, dels gennem midtvejs- og slutevaluering af effekter. Også her kan der rejses tvivl, om Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet og fremdrift overfor de enkelte medlemslande.

3) Sidst men ikke mindst er der ikke fastlagt krav om, hvor stor en andel af pengene i Søjle 1, som skal uddeles til frivillige støtteordninger i landenes eco-schemes. Igen – der åbnes for muligheder for at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for omfang og effekt.

Hvis vi skal undgå glidebanen, er det altså helt nødvendigt, at der gennem forhandlingerne i folketinget, Parlamentet og Rådet skabes sikkerhed for, at det miljømæssige ambitionsniveau fastholdes.

Bliver den nye CAP mere simpel?

Det har længe været et gennemgående ønske fra alle sider, at den nye CAP skulle blive mere simpel og enkel i sin udformning. Dette er et berettiget ønske både fra Kommissionen, fra de nationale ministerier og fra landbruget. Antallet af regler og den administrative byrde har simpelthen været for stor. Og opbakningen til CAP’en har været hæmmet af, at politikken har været uigennemskuelig.

Tidligere har der været en overordnet opdeling mellem de to søjler, som har været relativt klar og tydelig: Den direkte støtte til landmændene har ligget under Søjle 1, mens de frivillige miljøordninger, støtte til forskning, udvikling og landdistriktsudvikling, markedsordninger mm har ligget under Søjle 2. Ud fra et natur- og miljøsynspunkt har dette været klart: De ’nyttige’ penge har ligget i Søjle 2, mens pengene, som er gået direkte i landmændenes lommer, såfremt de bare overholdt gældende love, har ligget i Søjle 1. Dette billede blev delvist sløret ved den seneste reform pga. de såkaldte ’grønningskrav’ under Søjle 1 – i udgangspunktet et forsøg på at hæve barren med miljøkrav til produktionen, men i praksis nogle krav, som ikke har haft nævneværdig effekt.

Den foreslåede opdeling til den nye reformperiode mellem énårige støtteformer til miljø under eco-schemes i Søjle 1 og flerårige ordninger under landdistriktordningerne i Søjle 2 risikerer at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder. Dette gør ikke CAP’en mere enkel, således som det ellers var hensigten. Og i hvert fald slører det billedet mellem de ’nyttige’ penge og de direkte betalinger.

CAP’en skal bidrage til den grønne omstilling

Det er endnu usikkert, hvem der i sidste ende kommer til at træffe beslutning om den nye fælles landbrugspolitik i EU. Men det er overvejende sandsynligt, at den endelige beslutning skal træffes efter valget, så det bliver en ny landbrugskommissær og et nyt parlament – og formentlig også en række nye nationale ministre og statsledere – der kommer til at gennemføre de sidste forhandlinger.

Derfor er det relevant at stille både nuværende MEP’ere og de nye kandidater til EU-parlamentet overfor en række spørgsmål om den nye CAP. Vi skal kunne stille dem til regnskab for, hvad de vil med den nye CAP, om de ønsker en ny CAP fokuseret på reelle forbedringer for miljø- og klima og offentlige goder, eller om de igen vil medvirke til en udvanding af Kommissionens udspil i parlamentet.

Samtidig er det også nødvendigt at få sikret nogle forbedringer i forhold til Kommissionens udspil: Det reelle omfang af de nye eco-schemes bliver helt afgørende for, om CAP’en vil kunne levere på de offentlige goder. Det er positivt, at landene selv skal udforme ordningerne, men det er nødvendigt at stille fælles krav om, hvor stor en del af midlerne i Søjle 1, der skal udbetales via eco-schemes. Hvis ikke der bliver stillet sådanne krav, så kan man frygte, at mange lande vil minimere omfanget, for at tilgodese landmændenes umiddelbare ønske om at få flest mulige penge udbetalt uden ekstra krav. Kravet kunne f.eks. være 30 procent af midlerne i Søjle 1, svarende til den andel af Søjle 1, som under den nugældende ordning er betinget af ’grønningskravene’.

Endelig vil vi som miljøorganisationer arbejde for, at Danmark sender en stærk strategisk plan og ’eco-schemes’ til godkendelse i Kommissionen. Danmark er i øjeblikket i gang med en indledende ’SWOT’-analyse vedrørende problemer og udfordringer i landbrugssektoren. Men udarbejdelse af selve planerne afventer, at vi kommer nærmere en beslutning i EU om rammerne for reformen. På den hjemlige arena vil vi arbejde for:

  • At vi undgår, at reduktionen af det flerårige budget, specielt i Søjle 2, vil medføre svagere budgetter til miljøordningerne. Det afhænger af størrelsen af Danmarks budget til eco-schemes i Søjle 1 og af en eventuel beslutning om overførsel af flere penge til Søjle 2
  • Under alle omstændigheder ligger det klart, at Danmark står foran meget store udfordringer i forhold til Vandrammedirektivet, NEC-direktivet, krav i Natura2000-direktiverne og FN-aftalen om stop for tab af biodiversitet – alle sammen krav, som skal opfyldes inden for den kommende reformperiode. Desuden er der nye krav i EU’s nye klimamålsætninger – krav som også skal opfyldes hurtigt, og som forventeligt endda vil blive skærpet betydeligt, hvis vi skal opfylde de internationale temperaturmål.
  • At det bliver muligt også at lave éngangskompensationer inden for landdistriktsprogrammet. Det er vigtigt, for at vi, som en del af den ny målrettede regulering, på fornuftig vis kan få jorder ud af drift. Det er nødvendigt for at reducere kulstoftab og øge kulstoflagring i jorden, for at reducere tab at næringsstoffer og for at give naturen den nødvendige ekstra plads.

Vi ved, at mange står klar til at udvande EU-Kommissionens forslag. Derfor handler det nu om at sætte alle kræfter ind på at fastholde og udbygge EU-Kommissionens gode hensigter, stoppe de huller, der er i forslaget, samt påvirke folketingsmedlemmer og europaparlamentsmedlemmer, så den fælles landbrugspolitik for alvor kan blive en løftestang for klima, natur, miljø og biodiversitet gennem de næste syv år.

Leif Bach Jørgensen er landbrugsfaglig med arbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

Steen Gade er bestyrelsesformand i Nyt Europa

By |2022-03-07T15:46:35+01:006. januar 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Pressemeddelelse fra COP24

FN klimakonferencen COP24 slutter efter to ugers forhandlinger i Katowice, Polen. Mødet var det vigtigste siden Paris-aftalen i 2015. Det skulle færdiggøre og vedtage et detaljeret regelsæt for Paris-klimaaftalen fra 2015. Derudover skulle verdens lande for første gang formelt diskutere, hvad de vil gøre ved den store kløft, der er mellem deres nationale klima-mål, og det der skal til for at opfylde Paris-aftalen. Mødet kom efter den vigtige rapport fra FN’s videnskabelig klimapanel IPCC, om hvad der skal til for at holde de globale klimaændringerne under 1,5 grader s temperaturstigning.

”Det lykkedes her på COP24 at lande et regelsæt for Paris-aftale, og også at bekræfte at verdens lande nu må hæve deres klimamål. Men det holdt hårdt, og resultatet reflekterer ikke den nødsituation, vi og klimaet er i” siger Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for NGO-netværker 92-gruppen. ”Det  haster i den grad med øget handling. Det er derfor afgørende, at verdens lande, inklusiv Danmark og EU, nu viser det nødvendige lederskab, og går hjem og styrke deres klimamål med det samme. Kun på den måde kan vi undgå de værste klimaændringer”

Videnskaber er klar – det er nu vi skal handle

”Vi kom til Polen blot få måneder efter, at FN’s klimapanel leverede en uhørt advarsel. Verden står ved en skillevej. Selv hvis alle landene lever op til deres klimamål, er vi på vej mod minimum 3 graders temperaturstigning og katastrofale forandringer. Forventningen til verdens ledere var derfor klar inden COP24” udtaler Jens Mattias Clausen, fra Greenpeace


”Vi fik anerkendt klimavidenskaben og sendt et signal om, at alle nu skal forberede et nyt og stærkere klimamål, der skal med i tasken til New York, når verdens ledere mødes der næste år. Men den politiske forpligtelse til at levere stod simpelthen ikke mål med den alarmerende situation, vi står i. Det er uansvarligt, at man ikke i denne situation klart siger, at man selvfølgelig vil gøre sit til at undgå klimakaos”

De fattigste og sårbare lande blev ikke imødekommet tilstrækkeligt

En af de store knaster på klimatopmødet var reglerne for, hvad man må medregne til den  klimafinansiering, de rige har lovet at levere til de fattigste og mest sårbare udviklingslandelande.

”Aftalen om klimastøtte til ulande er så fleksibel, at den næsten ikke giver mening” siger Mattias Søderberg, fra Folkekirkens Nødhjælp. ”De rige lande har lovet at finde 100 milliarder USD per år fra 2020, men nu vil de have lov til at medregne eksisterende lån, private investeringer og eksportkreditter. Medmindre aftalen her fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der ikke kommer flere penge til ulandene, og slet ikke til de fattigste lande der i forvejen har stor gæld og få udenlandske investeringer.”

Han bakkes op af John Nordbo, fra Care, der udtaler: “Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent og i samlet flok ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den globale opvarmning. Det er uansvarligt, uværdigt og decideret pinligt. Der er helt klart potentiale for forbedring.”

Risiko for at medregning af skove kan underminere klimaindsatsen

”Skoven bør spille en stor rolle i fremtidens klimakamp, men der er ikke enighed om hvordan. Flere lande promoverer biomasse fra skovene som et alternativ til fossilt brændsel. Det selv om at afbrænding af biomasse også er skidt for klimaet.” Forklarer Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove og fortsætter: ”De regnskabsregler, der nu er vedtaget, vil fortsat skjule, hvor meget CO2-udledning, der kommer fra skovfældning og hvor stort et optag, der egentlig er i skovene. Det er med til at negligere, hvor vigtigt det er at bevare skovene for at sikre et mere stabilt klima.”

Markedsmekanismen har voldt problemer i forhandlingerne

Parisaftalen foreskriver udvikling af en ny markedsmekanisme (kvotehandelssystem), der skal tage over fra Kyotoprotokollens udskældte CDM-mekanisme. Men parterne har været dybt uenige om, hvordan en sådan markedsmekanisme skal se ud og hvad den skal levere. Så uenige at forhandlingerne blev over et døgn forsinkede. Den største uenighed har ligget i, at Brasilien har advokeret for at fylde reglerne med huller, muligheder for ”double counting” og krævet at overføre alle deres gamle CDM-kreditter. Dette ville betyde, at markedet ville blive oversvømmet med CO2-kvoter og i sidste ende underminere ambitionerne i Parisaftalen. En koalition af lande og landegrupper, der nærmest har repræsenteret resten af verden, har nægtet at give efter for Brasiliens krav.

De er nu endelig kommet frem til en beslutning om at udskyde hele emnet til næste år.

“Umiddelbart virker en udskydelse af beslutningerne som et bedre resultat end at ende op med virkeligt dårlige regler for denne markedsmekanisme.” udtaler Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove. “Men samtidig er det  svært at se, hvad der vil have ændret sig til det bedre næste år. Måske vil skellene endda være større, når Brasiliens nye præsident, Bolsonaro, kommer til magten” udtaler Gry Bossen.

Regelsætte om landenes klimaplaner har smuthuller

”Med COP24 er der trods svære forhandlinger kommet langt bedre retningslinjer for de nationale klimaplaner, NDC’erne, som er afgørende for klimaindsatsen. Desværre har forhandlerne efterladt huller i reglerne, som gør det muligt at medregne drivhusgasreduktioner to gange, både i et lands egen indsats og samtidigt sælge det til f.eks.  kompensation for flyvning. Det er nu op til de enkelte lande at vise lederskab, øge klimaambitionerne med de nye regler og ikke bruge smuthullerne”, udtaler Gunnar Boye Olesen fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi.

Danmark må hæve egne klimamål nu

”Det er godt, at den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholdt her på COP24 tilkendegav, at Danmark går efter en global temperaturstigning på maksimalt 1,5 grad. Det er et vigtigt signal at sende” siger Troels Dam Christensen. ”Men Danmark har i dag ikke selv klimamål, der svarer til dette. Derfor må ministeren og regeringen nu i arbejdstøjet og sikre, at Danmark også selv får klimamål, der lever op til vores ansvar for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader”.

By |2019-11-23T23:00:26+01:0020. december 2018|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU’s landbrugsstøtte falder i de forkerte lommer – Debatindlæg

Debatindlæg af Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd og Steen Gade, Nyt Europabragt, bragt i Altinget 

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en reform af EU’s fælles landbrugsstøtte, CAP (Common Agricultural Policy) samt et nyt flerårigt budget for EU for perioden 2021 – 2027. Landbrugsstøttens andel af det samlede budget har tidligere ligget over 40 procent af det samlede EU-budget, men er over de seneste årtier faldet jævnt. Kommissionens budget fortsætter denne trend, så vi kommer under 30 procent af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende reformperiode.

Landbrugsbudgettet er stort set fastholdt i løbende priser. Med to procent årlig inflation betyder det et fortsat fald i faste priser på 15 procent for den samlede europæiske landbrugsstøtte (fraregnet Brexit). For Danmark vil der ske et fald fra 2020 til 2021 på knap 4 procent pga. en fortsat udligning af støtten mellem nye og gamle medlemsstater, og støtten vil i 2027 ligge 16,4 procent under støtten i 2020.

Støtten ender hos jordejeren, ikke til landmanden på marken

I Kommissionens budgetforslag for CAP’en er der fortsat en opdeling mellem ’den direkte støtte’ i Søjle 1 og ’landdistriktsstøtten’ under Søjle 2. Den direkte støtte uddeles til alle landmænd efter hvor mange hektar jord, de ejer. Eneste forudsætning er, at landmændene overholder gældende lov (udtrykt under kravene til ’konditionalitet’), og ved overtrædelser kan der trækkes i støtten.

I Kommissionens reformforslag går man nu som noget nyt over til at kalde den direkte støtte for ’basisindkomststøtte’. Siden oprettelsen af EF har et af formålene med den fælles landbrugsstøtte været at sikre landmændene en indkomst på niveau med lønmodtagerne i andre grene af samfundet. Men denne del af målsætningen er det aldrig lykkedes at opfylde for alle landmænd i EU-landene.

Problemet er, at den direkte støtte kapitaliseres i jordpriserne: Prisen på jord fastsættes således dels efter jordens dyrkningsmæssige værdi og dels efter den støtte, som der er til arealet. Dermed går støtten til jordejerne frem for til dem, der dyrker markerne (bemærk at over en tredjedel af danske marker er forpagtede). Det er altså ikke nødvendigvis landmanden, der dyrker jorden, som får glæde af støtten.

Derfor er CAP’en uegnet til uddeling af indkomststøtte. Og derfor bør vi gå efter en fortsat udfasning af støtten i Søjle 1.

Hvis der er behov for indkomststøtte til landmænd i Europa, så bør det ske via de sociale fonde, som er langt bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov.

De små landbrug er på vej til at uddø

Som nævnt uddeles landbrugsstøtten efter, hvor mange hektar jord, landmanden ejer. Dvs. jo mere jord du ejer, jo mere får du i støtte. Er det retfærdigt?

Tidligere har dansk landbrug været reguleret gennem Landbrugsloven, som fastlagde hvem der måtte eje jord, og hvor meget jord og hvor mange ejendomme, en enkelt landmand måtte eje. Denne begrænsning for landbrugene hang fint sammen med organiseringen inden for andelsbevægelsen og landbrugets følgeindustrier, hvor man havde rettigheder efter ’hoveder’ frem for efter ’høveder’. Det har gjort det muligt, at små og mellemstore landbrug har kunnet eksistere side om side gennem årtier. Men det kneb altså med at hente en rimelig indtægt hjem fra bedrifterne, målt i forhold til det øvrige arbejdsmarked.

I dag styres landbrugets udvikling efter markedskræfterne. Fogh-regeringen liberaliserede landbrugsloven i 0’erne, så der i praksis ikke længere er begrænsninger for hvor meget jord, en landmand må eje. Slagterier og mejerier er centraliseret, så deres karakter af andelsvirksomheder har svindende betydning. Landbrugsbedrifterne bliver større og større, og det bliver muligt for de store landbrug at opnå betydelige stordriftsfordele, mens hverdagen for de mindre brug besværliggøres og fordyres.

Vi ser i Danmark en strukturudvikling, hvor ’familiebruget’ og de mindre brug er på vej til at uddø som en mulig driftsform. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige – derfor er det uomtvisteligt, at et støtteregime, uden hensyntagen til bedriftsstørrelser, vil fremme strukturudviklingen og afviklingen af de mindre brug – som vi har set det særligt gennem de seneste årtier, og som det vil fortsætte, hvis det ikke lykkes at sætte ind med en effektiv kompensation.

For at imødegå denne udvikling og sikre de mindre brugs mulighed for overlevelse lægger Kommissionen op til et nyt system for ’Capping’, hvor støtten fra de største bedrifter omfordeles til mindre brug. For at skabe mere lige konkurrencevilkår mellem store og små brug, skal de mindre brug kompenseres for stordriftsfordelene, da det ikke længere sker via markedet eller andelsbevægelserne. Støtten skal reduceres degressivt fra et niveau på ca. 450.000 kr. per bedrift, så støtten helt bortfalder ved ca. 750.000 kr. per bedrift.

Den foreslåede model vil ikke opfylde hensigten. Både fordi der skal beregnes et fradrag for beskæftigede (som samtidig er administrativt tungt og imod hensigt om simplificering), og fordi det må formodes, at en del jordejere vil splitte bedrifterne op for at modgå at støtten beskæres.

Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og socialt. Der bør derfor lægges vægt på at finde frem til et nyt system, som reelt kompenserer for stordriftsfordelene. Vi kan f.eks. pege på et simpelt degressivt støttesystem, hvor der gives størst støtte til de første hektarer og faldende støtte efter bedriftstørrelse, uden fradrag for beskæftigelse, og med degressionen fordelt over et betydeligt længere interval, så en opsplitning er mindre oplagt.

Fra den ene til den anden søjle

Landbrugsstøtten i Søjle 2, Landdistriktstøtten, er rettet mod at skabe såkaldte ’offentlige goder’. Pengene her går f.eks. til at kompensere for meromkostninger eller tabt indtjening ved indsatser for miljø, klima og natur, til forskning og innovation, investeringer i miljøteknologi eller lokal forarbejdning, landdistriktsudvikling osv. Der er her tale om frivillige indsatser, hvor støtten gives for en særlig ydelse eller som incitament for at opnå et gode.

Kommissionen har lagt op til, at der skal være vide muligheder for, at de enkelte medlemslande selv kan beslutte vedr. fordeling af midler mellem søjlerne. Der åbnes op for, at der kan flyttes penge begge veje: Fra direkte støtte til landdistriktstøtten, og fra landdistriktstøtte til direkte støtte.

Sådanne modsatrettede overførsler kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i EU. Det kan få meget store negative konsekvenser for miljøet i hele EU, når nogle lande skærer drastisk i landdistriktsmidler og miljøstøtte og flytter midlerne til direkte landbrugsstøtte til landmændene. Samtidig kan det modvirke overførsler af midler til landdistriktsordningerne i Danmark og andre lande, som kunne ønske at anvende flere midler til en grøn omstilling – overførsler som er nødvendige for at landene kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og forpligtigelser vedr. vand, luft, natur, miljø og klima. Landmænd i Danmark og i andre lande i denne situation vil nemlig se dette som konkurrenceforvridning og vil argumentere for, at de ikke skal beskæres i deres ’indkomststøtte’, mens andre landmænd i andre medlemsstater får mere i støtte.

Derfor bør Danmark arbejde for, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres énsidig, så der kun bliver mulighed for at vælge overførsel af penge fra Søjle 1 til Søjle 2.

Det forventes, at Ministerrådet først vil fastlægge det nye flerårige budget i november 2019. Alligevel kan parlamentet gå efter at komme langt med behandlingen af CAP’en inden EU-parlamentsvalget i maj. Men det nye parlament vil under alle omstændigheder skulle forholde sig til indstillingen – med mulighed for at åbne op for nye forhandlinger inden de indgår i trialogen med Rådet og Kommissionen.

Dermed er det usikkert, om den nye CAP vil kunne træde i kraft fra starten af den nye reformperiode i 2021.

Dilemmaet for ngo’erne

Størrelsen af landbrugsstøtten er en vigtig brik i det overordnede politiske prioriteringspuslespil i mange lande. Landbefolkningen udgør en stor del af vælgerne, og landbrugsproduktionen udgør fortsat en væsentlig del af bruttonationalproduktet.

I mange af disse lande er den direkte støtte til landmændene den vigtigste del, så hvis CAP-budgettet står til et fald, er man primært interesseret i at skære i søjle 2. Derfor vil mange lande i en situation, hvor der ikke er truffet en beslutning om det samlede EU-budget, sandsynligvis sikre sig ved at gå efter at fastholde så mange midler som muligt i søjle 1. Et reduceret CAP-budget vil derfor sandsynligvis gå forholdsvis meget ud over søjle 2. En fastholdelse af niveauet i Søjle 2 er kun forventeligt, hvis det samlede CAP-budget opretholdes på det nuværende niveau.

Set ud fra et dansk, grønt ngo-synspunkt står vi derfor overfor et dilemma. Grundlæggende er den direkte støtte ikke vores kop te. Det er en støtte, som landmændene får til en driftsform, som fortsat er i modstrid med miljø, klima og natur-målsætninger. Det er en støtte, som fortsat favoriserer stordrift, fordi der ikke kompenseres for stordriftsfordele. Og det er en støtte, som kapitaliseres i jordpriserne, og dermed går til jordejerne frem for til dem, der dyrker markerne.

Derfor bør vi gå efter en reduktion af støtten i søjle 1 – evt. en flytning af indkomststøtten til landmændene til en social fond, som formår at støtte reelt.

Men samtidig kan vi se, at hvis den samlede støtte står til et fald, så vil dette i mange lande betyde et markant fald i miljøstøtten.

Derfor er det afgørende, at de danske forhandlere og vi som grønne ngo’er kæmper for en styrkelse af støtten til klima og miljø og et stop for muligheden for overførsel af midler fra miljøordningerne i Søjle 2 til indkomststøtten i Søjle 1.

Leif Bach Jørgensen er landbrugsfaglig med arbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

Steen Gade er bestyrelsesformand i Nyt Europa

By |2023-11-23T11:53:02+01:0019. december 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Film og magasin sætter spot på fosfor

Fosfor – grundstoffet vi til daglig sjældent hører om, men som vi i bund og grund er dybt afhængige af. Uden fosfor, ingen planter, intet liv, som kendere ynder at sige.

Danmark og mange andre lande importerer store mængder fosforholdig gødning for at drive et intensivt landbrug. Fosfor er som andre råstoffer en knap ressource, for minerne indeholder ikke uendelige mængder af stoffet og ligger desuden i ustabile og kontroversielle stater som Marokko og Rusland.

Samtidig er paradokset, at vi i Danmark lader en del af den fosfor, vi er så afhængig af, løbe ud mellem hænderne på os. Vi spreder fosfor som gødning på landbrugsjorden, men det sker mange steder i så store mængder, at afgrøderne slet ikke får glæde af det. Meget af det ophobes og bindes tæt til jordpartiklerne, men en stigende del af fosforen forsvinder ud i vandmiljøet til stor skade for åer, søer og fjorde.

Vores ’køb-og-smid-væk’ kultur i hverdagen derhjemme er ikke bæredygtig. Det er vores overforbrug af fosfor i vores produktion af mad heller ikke. Den lineære værdikæde med udvinding af råstoffer, som vi bearbejder, transporterer, forbruger og til sidst taber til miljøet, holder ikke. I stedet skal vi i højere grad tænke i kredsløb og genbruge og recirkulere næringsstoffer. Vi skal forvalte Jordens ressourcer langt bedre end i dag, og med fosfor er der heldigvis masser af gode løsninger at trække på.

Filmen ’Hold hus med fosfor’ går også i dybden med landbrugets afhængighed af fosfor. Den er produceret af Batavia Media for Det Økologiske Råd. Se den her

By |2019-11-24T15:25:36+01:0018. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Mindre CO2 fra nye biler på vej i EU

Mandag aften blev der indgået en aftale mellem EU-parlamentet, Kommissionen og EU’s medlemslande om krav til nye biler i EU. Aftalen gælder for perioden fra 2021-2030 og stiller krav til hvor meget CO2 nye biler og varebiler i gennemsnit må udlede. Person- og varebiler står for 1/8 af EU’s CO2-udledning.

”Det er en god aftale for bilisterne og klimaet. På et årti vil nye biler bruge 1/3 mindre brændstof og udlede 1/3 mindre CO2. Dermed vil de sidste fossil-biler, der sælges være mindre klimabelastende end de ellers ville være”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Han understreger, at de nye krav ikke kan stå alene.

”Aftalen gør ikke nok for at fremme nul-emissionsbiler som fx el-biler. Det betyder at aftalen ikke er nok til, at EU opfylder Parisaftalen eller at Danmark automatisk får 1 mio. grønne biler i 2030. Der er brug yderligere handling både i EU og Danmark hvis disse mål skal nås”, siger Jeppe Juul.

Det indgår også i aftalen at CO2-reduktionerne i 2030 skal måles med brændstofmålere i biler i stedet for de omdiskuterede test for brændstof-forbrug som bil-producenterne får lavet.

”Det, der er særligt vigtigt i aftalen er, at det sikres at CO2-reduktionerne nu skal nås i den virkelige verden, og ikke som tidligere hvor halvdelen af reduktionerne kun skete på papiret. Det sætter forhåbentlig en effektiv stopper for bilproducenternes bevidste manipulering af testresultaterne”, siger Jeppe Juul.

Kommissionen havde foreslået at reduktionen i 2030 kun skulle være på 30%. I stedet endte det lige mellem de 40% EU-parlamentet havde foreslået og de 35% som EU’s medlemslande ville have.

Det Økologiske Råd arbejder både i Danmark og i EU for at nedbringe klimabelastningen fra transportsektoren.

By |2019-11-23T17:08:21+01:0017. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Flere muligheder for klimaafgifter på flyvning

Flyvning er den mest klimabelastende transportform og ret billig. Alligevel har Danmark ikke indført afgifter, der  kan begrænse klimabelastningen.  

”Det er på høje tid, at få flybranchen til at betale for de omkostninger de pålægger samfundet i form af bl.a. luftforurening og klimabelastning. Flyvning står for omkring 5% af den globale klimabelastning og sektoren vokser med 4-5% om året. Det er ude af kontrol”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Han understreger at der ideelt set bør være en global regulering, men at de tiltag, der er lavet både på EU-niveau og globalt niveau, er helt utilstrækkelige. Det er derfor op til de enkelte lande at lave tiltag på området, hvis der skal ske noget. Flere europæiske lande som bl.a Tyskland, England og Norge har indført en passagerafgift hvor der betales en afgift pr. passager, afhængigt af rejseafstanden. En ny rapport opsummerer hvilke andre muligheder der er.

”Mange lande i EU har indført passagerafgifter, men der er flere muligheder for afgifter, hvis man vil have luftfart til at betale sin del. Fx kan en afgift på NOx-udledningen effektivt kompensere for den klimabelastning, der ikke er direkte CO2-udledning, ligesom man også kan vælge at lave en flyafgift i stedet for en passagerafgift”, siger Jeppe Juul.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd, der er medlem af Transport & Environment, arbejder for at nedbringe klimabelastningen fra transport og konkret for flyafgifter som passagerafgifter, der kan bidrage til at finansiere omstilling til grøn transport.

By |2019-11-22T21:25:21+01:0012. december 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top