Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Ungdom for fremtiden

Af Astrid Rasch

Trondheim, en aften i oktober. Klokken er syv, og mørket har lagt sig over universitetsbyen i nord. Femogtyve unge har taget en pause fra bøgerne for at samles til ‘klimapils’ i caféen. Her holder en ph.d.-studerende i filosofi et oplæg om plasthvalen − den, som sidste år blev fundet med maven fuld af plastik, og som skabte en masse debat om plastforurening. Hvad kan klimaforkæmpere lære af det, spørger han. Ved næste møde diskuterer vi Klimapanelets nyeste rapport og fraværet af politisk vilje. Som lektor i starten af trediverne er jeg egentlig lidt for gammel til at være med, men de unge er rummelige.

København, en efterårsmorgen. Op til Folketingets åbning holder en kulderesistent gruppe af unge mennesker ’48 timer for klimaet’ på trappen ind til Christiansborg. De vil sætte klimaet øverst på dagsordenen for det kommende folketingsår og den forestående valgkamp og afleverer breve til klimaministeren, hvor de deler deres bekymringer for fremtiden. Frem til valget mødes de hver torsdag morgen for at minde de folkevalgte om, at al politik er klimapolitik. Jeg følger med online og ærgrer mig over ikke at kunne stå og fryse med dem.

Med Brexit-afstemningen i Storbritannien endte den ældre befolknings euroskepsis med at bestemme fremtiden for en ungdom, der i overvældende grad ønsker at blive i EU. De unge må leve med konsekvenserne af den aldrende generations beslutninger. Det samme gælder klimaet. Temperaturstigninger i 2050 lyder meget fjernt. Men til den tid er de studerende i halvtredserne, og de kommer måske endda til at opleve det uendeligt fjerne næste århundrede. Deres børn gør med sikkerhed. De har ikke bare en moralsk, økologisk forpligtelse, men en helt personlig interesse i at sikre Jordens fremtid.

De er bekymrede, de er vrede, og de ældre generationer er nødt til at lytte til dem. Den eneste magt, de har, er som borgere, der kan lave larm. Der går stadig en rum tid, før nogen af dem sidder på de tunge poster i erhvervslivet, i Folketinget, på universitetet. Men vi har ikke den tid. Derfor har de unge brug for en håndsrækning. Når regeringen så fremlægger en grønvasket klimaplan, der ikke engang lever op til Parisaftalens mål, gør den grin med deres fremtid.

I studentermiljøer snakkes der meget om, hvorvidt det er rimeligt, at klimahandling bliver et individuelt ansvar. Hvilken forskel kan den enkelte overhovedet gøre? Regeringer gemmer sig gerne bag en lignende retorik nu på national skala: Det gør ingen forskel, om lille Danmark lægger afgifter på flyrejser eller kød. Folk tager blot flyet i nabolandet, og resten af verden fortsætter med at spise kød. Politikerne bruger den undskyldning til at undlade at handle, men de unge trodser denne logik. For dem er individuel og kollektiv handling ikke modsætninger, men gensidige betingelser. De ved, at indgreb i deres eget CO2-aftryk gør en lille, men nødvendig forskel. Og de ved, at man er nødt til at overbevise andre for at få den forandring, man drømmer om.

Der er noget demokratisk opløftende over at se de studerende bruge deres fritid på at diskutere klimaet, og hvad vi hver især og som fællesskab kan gøre. Gid deres aktive medborgerskab bliver taget seriøst af dem, som for alvor har magt.

Astrid Rasch er lektor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet NTNU i Trondheim, Norge.

By |2019-11-24T17:17:18+01:006. december 2018|Artikel|0 Kommentarer

Elektronikaffald – ude af øje, ude af sind?

I Danmark er vi ikke blege for at kalde os selv mestre i at håndtere affald. En viden, vi ligefrem forsøger at eksportere af. Vi har i mange år haft ressourceplaner, der nøje beskriver, hvordan vi skal sortere og kan blive bedre til at få flere ressourcer som plastik, pap og glas pillet ud af vores affald, så de kan bruges igen.

Men det fine billede af Danmark som affaldsfrontløber krakelerer, når vi ser nærmere på forbrug og elektronik. Hvis hele verden havde et forbrug som Danmark, ville vi ifølge ’Earth Overshoot day’ allerede den 28. marts have brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år. Vi bliver kort sagt nødt til at tænke og forbruge helt anderledes, end det vi har vænnet os til. Og samtidig ligger Danmark på fjerdepladsen globalt, når det kommer til mængden af elektronikaffald. Vi producerer 24 kg elektronikaffald per person per år.

Politikerne glemmer ofte det helt åbenlyse: Vi skal genbruge meget mere. Vi skal have genbrugt de ressourcer, vi bruger, så effektivt som muligt, altså ved et direkte genbrug, som vi kender det fra genbrugsbutikkerne og Den Blå Avis.

By |2023-11-23T11:37:41+01:006. december 2018|Artikel|0 Kommentarer

For meget ”genbrug” i regeringens plasthandlingsplan

Forbud mod tynde plastikposer, udfasning af mikroplast i kosmetik og plejeprodukter, mere viden og øget EU-arbejde for højere standarder. Alt sammen initiativer i den offentliggjorte plasthandlingsplan. Flere er dog genbrugt fra EU’s plastikstrategi eller kommende EU-lovgivning.

”Der er mange gode initiativer i plasthandlingsplanen, men den mangler bid. Ambitionsniveauet kunne godt være sat lidt højere, så industrien rent faktisk kan mærke, at de bliver åndet i nakken. Det er ikke tilfældet her, da mange tiltag allerede er eksisterende eller kommende EU-lovgivning”, siger seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd.

”Hvis vi for alvor skal få vendt udviklingen til et mere bæredygtigt forbrug af plastik, så må ambitionsniveauet op. Mikroplastik skal ud af alle plejeprodukter, og ikke kun dem der vaskes af. Alle tynde plastikposer skal forbydes, og ikke kun dem med hank. Vi har alle et ansvar for at gentænke vores forbrug, så vi forbruger mindre, men af højere kvalitet, så enten genbrug eller genanvendelse bliver muligt”, fortsætter Lone Mikkelsen.

Plasthandlingsplanen vil sætte ind overfor områder, hvor eksisterende viden viser, at der er problemer. Desuden vil flere indsatser for vidensopbygning blive igangsat. Dermed lægges der op til et vigtigt og uundgåeligt samspil.

”Der er mange gode indsatser omkring handling på aktuel viden samt ny vidensopbygning. Min bekymring går på, hvor langt man kommer med at gennemføre 27 initiativer for blot 50 mio. kr. fordelt over fire år. Vi har allerede for mange skrivebordsstudier. Vi mangler mere detaljeret forskning, og det koster”, siger Lone Mikkelsen.

By |2019-11-22T21:08:31+01:004. december 2018|Artikel|0 Kommentarer

Regeringen holder hånden over forurenende dieselbiler

”Det er absurd at regeringen kalder miljøzonerne up-to-date når man stadig ikke har stillet krav til det største problem, nemlig dieselbilerne. Reelt gør regeringen kun gør et kvarthjertet forsøg på at nedbringe den sundhedsskadelige luftforurening”, siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Mens 250 ud af de 256 miljøzoner i EU alle stiller krav til personbiler, har regeringen valgt en anden vej for de 5 miljøzoner i Danmark.

”Regeringen og Dansk Folkeparti placerer Danmark sammen med de lande i Europa, der gør mindst for at mindske luftforureningen. Heldigvis tager de fleste andre lande i Europa i stigende grad luftforurening alvorligt, og vælger at beskytte borgernes sundhed mod primært diesel-forurening”, siger Jeppe Juul.

Det Økologiske Råd kritiserer også, at regeringen ikke har nogen initiativer for at stoppe den omfattende ulovlige chiptuning af særligt dieselbiler hvor luftrensningsudstyr slås fra.

Det Økologiske Råd vil fortsat arbejde for, at stærkt forurenende dieselbiler skal holdes ude af miljøzonerne. Hvert år dør mellem 3.400 og 5.400 danskere af luftforurening.

By |2019-11-23T23:13:31+01:0030. november 2018|Artikel|0 Kommentarer

Presseetik og brænderøg

Skorstensfejerne købte sig til spalteplads i Politiken og brugte avisen som talerør for deres sag. De henvendelser vi har fået efterfølgende viser, at nogle læsere ikke fangede, at det var tale om en betalt annonce.

Vi synes dette rejser nogle væsentlige presseetiske spørgsmål. Skal erhvervsorganisationer på den måde kunne købe sig til spalteplads i medierne og kritisere miljøorganisationer? Er det penge til annoncer, der skal afgøre, hvem der kommer til orde i Politikens spalter og derved bestemme den information læserne får?

Ud over det rent presseetiske, så indeholder annoncen fra skorstensfejerne en række fejl. Da vi ikke har råd til annoncer, så må vi rette op på disse her i debatspalterne, så læserne får korrekt information om brænderøg.

Alle nye videnskabelige undersøgelser fra landets førende forskere viser, at fine partikler i brænderøg er landets mest helbredsskadelige miljøproblem. Det koster hvert år ca. 500 danskere livet og forårsager hundredetusinder af luftvejslidelser. Landets økonomiske vismænd i De Økonomiske Råd har beregnet, at røgens fine partikler koster os ca. 5 mia. kr årligt i helbredsskader. Til dette skal lægges helbredsskader fra de andre typer forurening i brænderøg, herunder ultrafine partikler, sod og tjærestoffer. Dette er særlig relevant i forhold til indeklimaet, da selv nye brændeovne har vist sig at kunne bidrage væsentligt til forureningen af luften inde i vores boliger. I praksis er helbredsskaderne og omkostningerne ved brænderøg derfor væsentligt højere. En række internationale læger har samlet videnskabelig dokumentation af røgen helbredsskader et sted: www.woodsmokepollution.org

Helbredsskaderne af brændefyring bliver ikke mindre af, at skorstensfejerne fyrer op under annoncebudgettet.

Endelig fordømmer Københavns skorstensfejermester Henrik B. Jensen, at Københavns overborgmester Frank Jensen vil stoppe brændeovnenes forurening til gavn for folkesundheden. Til trods for, at opgørelserne over luftforurening fra brændeovne i København (bl.a. baseret på skorstensfejernes egne indberetninger) viser, at de kun 16.000 brændeovne i København på bare en fyringssæson udleder de lige så mange helbredsskadelige partikler som al biltrafikken udleder på et helt år. Dvs. ved at erstatte brændeovne i København med miljørigtig fjernvarme opnås lige så stor partikelreduktion, som ved at forbyde alle biler i byen året rundt. I det lys fremstår Frank Jensen snarere som en grøn superhelt, når han vil erstatte sorte brændeovne med grøn fjernvarme.

Endelig nævner skorstensfejernes oldermand CO2-gevinsten ved brændefyring. Men her glemmer han helt, at sodpartiklerne (den såkaldte black carbon) fra brændefyring bidrager så meget til global opvarmning, at ovnenes klimabelastning er tæt på belastningen fra oliefyr pr. energienhed. Brændeovne er således ikke godt for klimaet. Tværtimod. Der kan spares store helbredsskader samtidig med, at klimabelastningen reduceres, ved at erstatte brændefyring med fjernvarme og varmepumper.

Det Økologiske Råds arbejde med at reducere helbredsskaderne fra brænderøg finansieres af EU Kommissionen og Miljøstyrelsen. Hertil af aftaler med kommuner om information og måling af brænderøg. Et arbejde som vores medlemmer og bestyrelse bakker op. Derfor klinger det hult, når skorstensfejerne anklager os for at være købt af Dansk Energi. Enhver der har fulgt vores arbejde vil vide, at vi ofte er uenige med Dansk Energi og ikke holder os tilbage med at arbejde imod deres interesser f.eks. støtter vi ikke lempelse af elafgiften og arbejder målrettet med energibesparelser.

Den største udfordring er selvfølgelig, at det er hyggeligt at tænde op i pejsen. Ligesom mange rygere synes, at det er hyggeligt at ryge. Men det ændrer ikke ved, at både brænderøg og tobaksrøg er skadeligt. Forskellen er dog, at man i høj grad selv vælger, om man ryger og omgås rygere, hvorimod sygdom grundet brænderøg kan rammer alle. Derfor er der behov for politisk indgriben, hvilket kræver, at medierne informerer afbalanceret og korrekt om brænderøg – også i annoncetillæg.

Læs også debatindlægget på Politiken.dk

By |2019-11-24T12:00:31+01:0014. november 2018|Artikel|0 Kommentarer

Energi- og miljørigtigt byggeri i praksis

Der kan være miljøproblemer i forbindelse med afledning af regnvand fra tagene til kloaksystemet, og i forhold til indeklimaet er der uløste problemer med radon, kemikalier og brænderøg. Endelig indeholder mange byggematerialer miljøskadelige stoffer, og der bliver fortsat brugt eksotiske træsorter, som stammer fra illegal skovhugst i ulandene.

Den almindelige boligejer, som vil bygge et energi- og miljørigtigt hus, står således over for store udfordringer.

Ingeniør og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen, har personligt taget udfordringerne op og bygget et moderne parcelhus, som lever op til kravene i det nordiske miljømærke Svanen.

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.
Kåres hus fra TV-Bella på Vimeo
By |2024-03-07T14:48:29+01:0013. november 2018|Artikel|Kommentarer lukket til Energi- og miljørigtigt byggeri i praksis

Gamle dieselbiler bør ud af byernes miljøzoner

Regeringens miljøzoneforslag mangler den største synder

Regeringen har fremlagt sit forslag til fremtidige miljøzoner i byerne, men forslaget inkluderer ikke dieselbiler. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd, synes det er helt galt ikke at medtage dieselbilerne.

”Det er helt sort at skærpe miljøzonerne uden at tage dieselbilerne med. Regeringens egne beregninger viser, at medtager man mere end 8 år gamle dieselbiler, opnår man fire gange så stor en reducering af NOx, og dobbelt så stor reducering af partikler”, siger Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd.

Ikke kun for personbiler har det knebet med ambitionsniveauet. Indfasningsperioden for de tunge køretøjer er også alt for uambitiøs. Det kunne gøres en del hurtigere, med større effekt, mener Jeppe Juul.

Danmark ville ikke være alene, hvis vi stillede krav til dieselbiler i miljøzonerne. Hele 250 zoner i EU begrænser adgangen for dieselbiler.

”Vores børns ret til at indånde ren luft er vigtigere, end at alle slags biler kan køre på en hvilken som helst vej. Derfor skal vi have de gamle og mest forurenende dieselbiler ud af byernes miljøzoner”, siger Jeppe Juul.

Det Økologiske Råd har derfor nu startet en underskriftsindsamling for skærpede miljøzoner.

Luftforurening er den tredje største dræber
Luftforurening er den tredje største risikofaktor i Danmark – næst efter rygning og fysisk inaktivitet. Hvert år dør 3400-5400 mennesker i Danmark for tidligt på grund af luftforurening. De 2000 kan henledes til dieselbiler.

”Alt for mange danskeres sundhed påvirkes negativt som følge af luftforurening. Derfor er det vigtigt, at politikerne bruger de effektive redskaber, vi har, som for eksempel skærpede miljøzoner” siger formand for Danske Patienter Camilla Hersom.

Videnskabeligt velfunderede studier viser sammenhænge mellem luftforurening fra transporten og forøget risiko for udvikling eller forværring af blandt andet hjertekarsygdomme, astma, KOL, lungefibrose, Alzheimers, diabetes 2, fosterskader, kognitive skader og ALS.

By |2019-11-22T22:59:25+01:0012. november 2018|Artikel|0 Kommentarer

Black carbon (sodpartikler)

Black carbon (BC) er sodpartikler, der dannes ved en ufuldstændig forbrænding af organisk materiale.

BC adskiller sig fra andre klimainteressante partikler og gasser, fordi det er en af de komponenter i atmosfæren, som absorberer mest sollys, og det er netop det, der gør, at BC spiller en vigtig rolle i debatten om klimaforandringer og i diskussionen om negative helbredseffekter.

Udledning af black carbon

De primære kilder til udledning af BC kan inddeles i fem mindre kategorier bestående af dieselmotorer, industri, afbrænding af naturområder samt madlavning og opvarmning af beboelse (brændefyring og kul). Disse fem kategorier er ansvarlige for omkring 90 pct. af den samlede globale BC-udledning. Et mindre bidrag til BC forurening kommer fra skibsfart og luftfart.

Globale kilder til udledning af black carbon (Tegning: Louise Lindberg)

Læs mere om udledning af black carbon

Black carbons indflydelse på klimaet

De seneste studier har vist, at BC er den andenstørste klimasynder kun overgået af CO2.[note 1, 2] BC påvirker klimaet ved:

  1. At absorbere solens stråling
  2. At reducere jordens reflektivitet via deponering på is og sne
  3. At vekselvirke med skyer og påvirke skydække, reflektivitet samt skyernes levetid.

Det er velkendt at BCs sollysabsorption og deponering på is og sne opvarmer jorden og bidrager til smeltning af is ved Arktis. Derimod er det usikkert om BCs vekselvirkning med skyer har en kølende eller opvarmende effekt. Ny forskning konkluderer, at den opvarmende effekt trods usikkerheden fra skyer er større end hidtil vurderet og større end den kølende effekt.[note 1]

Læs mere om black carbons indflydelse på klimaet

Sundhedsskadelige effekter ved black carbon

BC forurening har sundhedsskadelige effekter i form af luftvejslidelser, hjertekarsygdomme og kræft. Derudover påvirker BC sigtbarheden, som det kendes fra f.eks. Beijing og europæiske storbyer.

Læs mere om sundhedsskadelige effekter ved black carbon

Regulering af black carbon

Grundet BCs korte levetid i atmosfæren vil en reduktion i BC forurening give hurtig respons og mindske de klimamæssige og sundhedsskadelige effekter. BC udledes som regel sammen med andre gasser og partikler, hvis indflydelse på klimaet er kølende. En reduktion af BC vil således også reducere kølende klimaagenter og er med til at komplicere forståelsen af og debatten om BC i et klimamæssigt perspektiv. Dog kan en reduktion i BC give lidt tid til at finde en CO2-reducerende løsning og dermed være et nødvendigt supplement til CO2 reduktion. Derudover vil enhver BC reduktion resultere i sundhedsgevinster som følge af renere luft.

Læs mere om regulering af black carbon

Noter:

By |2019-11-17T20:19:52+01:0011. november 2018|Artikel|0 Kommentarer

Ren luft nu!

Klik her og skriv under, hvis du er enig i, at kommunerne skal have lov til at lave miljøzoner i de mest forurenede områder i de store byer, hvor 8 år gamle dieselbiler ikke må køre.

Miljøzoner er idag områder i de 5 største byer i Danmark, hvor der stilles krav til hvor meget køretøjerne må forurene, for at begrænse luftforureningen. Hvert år dør 3.400-5.400 danskere om åretfor tidligt pga. luftforurening. En væsentlig del af den kommer fra transporten, og det kan vi gøre noget ved. Derfor skal vi have skrappere miljøzoner i byerne, så de mest forurenende gamle diesel-biler ikke må køre der. Konkret arbejder vi for, at dieselbiler, der er mere end 8 år gamle (euro 4) ikke må køre i miljøzonerne fra 2020. Det er de samme krav, der stilles i Sverige.

Du kan få mere at vide om transportens luftforurening i filmene nedenunder. 

Transport og luftforurening

https://youtu.be/ghdz2oSaqWk

Kåre Press-Kristensen,  luftforureningsekspert i Rådet for Grøn Omstilling

Diesel og luftforurening

https://youtu.be/DuDmayJTuqQ

Steffen Loft, professor i miljømedicin ved Københavns Universitet

Luftforurening og børneastma

https://youtu.be/i-mQyW-_QIE

Hans Bisgaard, professor i børnesygdomme, Dansk BørneAstma Center

Kampagnefilm 1

https://youtu.be/LHWDoVSC0Ys

Kampagnefilm 2

https://youtu.be/vImWf45RoSs
By |2020-01-24T15:31:49+01:0029. oktober 2018|Artikel|0 Kommentarer

Fælles input til plasthandlingsplanen

Debatindlæg af Thomas Drustrup, Adm. direktør i Plastindustrien, Claus Ekman, Direktør i Det Økologiske Råd, Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening og Henrik Beha Pedersen, Direktør i Plastic Change. Bragt i Altinget 23.okt, 2018.

De senere år er der kommet mange billeder på, hvordan plast påvirker naturen.

De fleste husker billedet af svanen fra Sortedamssøen i København, der havde bygget rede af plastikposer. Historier som den er opsigtsvækkende og triste.

Den gode nyhed er, at der er meget, vi kan gøre for at blive bedre til at genanvende plast og sikre, at plasten ikke havner i naturen. Plast er nemlig på mange måder et godt materiale, når vi bruger det rigtigt.

Derfor er vi rigtig glade for, at regeringen nu forhåbentligt snart vil præsentere den længe ventede plasthandlingsplan.

Vi håber – både som repræsentanter for industrien og de grønne organisationer – at ambitionsniveauet bliver sat højt, så vi kan gøre Danmark til grønt foregangsland på plastområdet og sætte turbo på plastbranchens grønne omstilling. Bedre plasthåndtering er en vindersag for alle.

Hvad handleplanen bør indeholde
Derfor vil vi også gerne give inputs til, hvad regeringen bør have med.

Først og fremmest skal vi blive langt bedre til at sortere plastaffaldet – både i husholdningerne og i det offentlige rum.

I dag er der forskellige rammer for sorteringen i kommunerne, og det giver meget forskelligartede affaldsfraktioner, som det er svært at skabe værdi ud af.

Derfor håber vi, at plasthandlingsplanen vil sikre, at der bliver skabt fælles nationale rammer for plastsorteringen på tværs af landets 98 kommuner. Det vil gøre det lettere både for virksomheder og borgere.

Cirkulært design skal understøttes
Dernæst skal der skabes klare rammer for produktionen af plast, så den plast, vi bruger i dag, lettere kan indgå i en cirkulær økonomi. Det kræver blandt andet, at industrien bliver bedre til at designe produkter, der kan genbruges eller genanvendes.

Processen er i gang, men bør understøttes politisk. Regeringen har faktisk allerede et solidt grundlag at arbejde videre på, da industri, NGO’er, detailhandel med flere har udviklet en fælles designguide til cirkulær plastemballage.

Der skal afsættes midler til at understøtte implementering af den, så vi sikrer, at cirkulært design vinder indpas i industrien, butikkerne og hos forbrugerne.

Samtidig bør den offentlige sektor skubbe på gennem indkøbsstrategier, der kræver, at plastikprodukter er designet til genanvendelse, lavet af genanvendt plast eller med aftaler om tilbagetagning af produktet.

Endelig er der en række lavthængende frugter, hvor mindre indsatser vil have stor betydning for miljøet.

For eksempel skal havne i dag betale afgift for at komme af med fiskernes plastaffald. Det bør være let at afskaffe den afgift som incitamentet til, at affald fra havet kommer med i land.

Den kommende danske plastikhandlingsplan skal selvfølgelig være i tråd med EU’s plaststrategi, men den må gerne være mere ambitiøs.

Vi ser frem til miljøministerens kommende udspil.

By |2023-11-23T14:40:52+01:0023. oktober 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Go to Top