Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

National indsats for renere luft

Debatindlæg bragt i Altinget 15.okt 2018, af Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd

Hvert år dør 3.000-3.500 danskere for tidligt grundet udendørs forurening alene med fine partikler svarende til 6-7 procent af alle danske dødsfald. Dette gør denne type luftforureningen til vores tredjestørste risikofaktor og til det mest helbredsskadelige og absolut dyreste miljøproblem. Af disse dødsfald, der alene relateres til forurening med fine partikler, skyldes ca. 800 dødsfald årligt danske forureningskilder, mens ca. 2.500 dødsfald skyldes forurening udledt udenfor landets grænser.

Alligevel er der gode argumenter for at gøre noget ved de danske forureningskilder. For det første, fordi 800 danske dødsfald årligt – for slet ikke at nævne den tilknyttede sygelighed – er alt for mange i et moderne samfund. For det andet, fordi luftforurening fra danske kilder også forårsager 2.000-2.500 dødsfald i udlandet. For det tredje, fordi udendørs og indendørs forurening med andre stoffer end lige de fine partikler, f.eks. ultrafine partikler og kvælstofdioxid fra lokale kilder, også giver meget store helbredsskader i Danmark, der ligger ud over de 800 årlige dødsfald.

Brændefyring
Forurening med fine partikler fra brændefyring i ovne og kedler er landets mest helbredsskadelige miljøproblem. Det forårsager ca. 500 dødsfald årligt og en halv million sygedage i Danmark. Dertil kommer helbredsskader grundet ultrafine partikler fra brænderøg, der både forurener udeluften og kan forurene indeklimaet til meget høje niveauer. Den mest omkostningseffektive måde at reducere forureningen på er via forureningsafgifter og/eller forbud f.eks. ved at tillade kommuner at forbyde brændefyring i områder med kollektiv varmeforsyning. Nye miljømærkede brændeovne forurener som 20-50 gamle lastbiler og løser derfor ikke problemet. Via virkelighedsnære gas-brændeovne eller el-pejse kan hyggen bevares uden skadelig luftforurening. På sigt kan partikelfiltre muligvis give traditionelle brændeovne en renæssance.

Ammoniakforurening
Forurening med fine partikler grundet landbrugets ammoniakforurening forårsager ca. 200 danske dødsfald og flere hundredetusinder sygedage årligt i Danmark. En effektiv måde at reducere forureningen på er via afgifter, hvor den enkelte landmand betaler for de forureningsskader, som ammoniakforureningen påfører samfundet og derved får et incitament til at reducere forureningen.

Vejtrafik
Forurening med fine partikler grundet vejtrafik forårsager ca. 125 dødsfald årligt i Danmark. Dertil kommer helbredsskader grundet ultrafine partikler og kvælstofdioxid i byernes dybe gaderum, hvor mange mennesker udsættes for forureningen. Den mest omkostningseffektive måde at reducere forureningen på er via miljøzoner i landets større byer, hvor der kræves effektive partikelfiltre på dieselkøretøjer og velfungerende katalysatorer på tunge køretøjer. Desuden bør indføres krav om en effektiv partikeltest ved periodisk syn, så kun dieselbiler med funktionelle filtre slipper igennem synet. Endelig bør åbnes op for, at større byer helt kan forbyde persondieselbiler f.eks. fra 2025.

Indeklimaforurening
Vi tilbringer langt størstedelen af vores liv, og indånder derfor størstedelen af vores luft, indendørs. Derfor skal indendørs luftkvalitet være så ren som overhovedet muligt. Her bør komme meget mere fokus på forurening med ultrafine partikler fra stearinlys, mados og brændeovne.

International indsats
Alt dette sagt, så skal Danmark naturligvis også arbejde målrettet for at reducere den internationale grænseoverskridende luftforurening, der hvert år koster 2.500 danskere livet, millioner af sygedage og et meget stort tocifret milliardtab. Dette er dog ikke sket under Løkke-regeringerne, hvor danske miljøministre samme med deres kollegaer fra Polen har udvandet EU’s NEC-direktiv, der effektivt skulle beskytte danskerne mod den grænseoverskridende forurening. På Danmarks vegne stemte regeringen endda imod direktivet. Dette chokerede de grønne lande, som vi har en lang tradition for at samarbejde med, og vi har lidt et enormt prestigetab i EU, hvor Danmark nu, med rette, betragtes som bagstræberiske på luftområdet. En status, der desværre vil tage mange år at ændre.

By |2019-11-23T22:52:12+01:0015. oktober 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Der skal varedeklaration på legetøj

Debatindlæg af Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, bragt på Altinget.dk.

Det er helt klart, at handel på internettet er Det Vilde Vesten. Her hersker der tilsyneladende lovløshed, og vil man købe sikkert legetøj til sine børn, er det nok ikke her, man skal bevæge sig ud, med mindre man tænker sig godt om.

Men når det er sagt, så er Legebranchen, i deres debatindlæg (Altinget.dk) fra 9. oktober, lige hurtig nok til at skyde skylden fra sig i forhold til de efterhånden mange sager, der har været om brud på legetøjsreglerne.

Sundhedsskadeligt legetøj på hylderne
Bare siden i sommer har der været tre sager, hvor der er fundet legetøj med alt for høje niveauer af sundhedsskadelige kemikalier, som er forbudt i legetøj. Og i alle tre sager har Legebranchen medlemmer, der er involveret. 

I juni var det de meget populære squishies, som blev testet for deres frigivelse af skadelige kemikalier. Alle 12 testede squishies frigav kemikalier i niveauer, der er direkte skadelige for børn. Her havde tre af Legebranchens medlemmer sundhedsskadeligt legetøj på hylderne.

En uge senere var det plastikbolde, der blev undersøgt for indholdet af ftalater. Disse kemikalier er hormonforstyrrende og forbudt i legetøj til børn mellem 0 og 3 år. Et medlem af legebranchen var ansvarlig for to ud af de fem bolde, der endte på testens synderegister. Den ene med et indhold på hele 57,7 procent af ftalaten DIBP og den anden på 37,8 procent DIBP. Altså ulovlige bolde, hvis de var til børn mellem 0 og 3 år.

Og for bare nogle uger siden var det så endnu en legetøjsdille, som blev testet for ulovligt indhold af skadelige kemikalier. Slim er bare endnu en af de legetøjsdiller, hvor erfaringen viser, at populariteten sker så hurtigt, at der ikke når at komme styr på, om lovgivningen er overholdt. Her havde et enkelt af legebranchens medlemmer et produkt med alt for høj frigivelse af bor.

Bor-forbindelser er i flere tilfælde på listen over særligt problematiske kemikalier i EU. Det skyldes blandt andet, at de kan skade fostre og påvirke evnen til at få børn. Dog forsvarede medlemmet sig med, at deres produkt ikke skulle betragtes som slim, men i stedet modellervoks, som må have en større frigivelse af bor. Man burde nok genoverveje, om det så er hensigtsmæssigt, at lade ordet slim indgå i legetøjets navn – og om det er fornuftigt, at modellervoks må indeholde så høje niveauer af bor.

Varedeklaration på legetøj
Vi har altså i det hele taget brug for bedre kontrol og bedre sanktionsmuligheder. Men vi må nok også se i øjnene, at myndighedernes indsats ikke kan stå alene. Virksomhederne må tage større ansvar og have mere egenkontrol. Og det er ikke kun de små og uorganiserede butikker og importører, der har lidt et alvorligt knæk i forbrugernes tillid. Også de store, organiserede virksomheder har haft legetøj på hylderne, som bestemt ikke skulle have været i hænderne på børn.

Det er trist, at man som forbruger ikke kan føle sig fuldstændig tryg, når man køber ind til sine børn. Men det er samtidig betryggende at høre, at Legebranchen fortsat arbejder for bedre legetøjssikkerhed for børn samt bedre myndighedshåndhævelse af de eksisterende regler i legetøjsdirektivet og legetøjsbekendtgørelsen.

Som en ekstra indsats ville det øge vidensniveauet og dermed trygheden hos forbrugerne, hvis legetøj fremadrettet blev udstyret med fuld varedeklaration, som vi kender det fra kosmetik, plejeprodukter og fødevarer. Denne deklaration vil ligeledes gøre arbejdet lettere for importører og forhandlere, der på denne måde vil få vished om, hvilke indholdsstoffer der er i det, de sælger.

Danmark bedre end EU
Indsatsen fra virksomhedernes side skal naturligvis bakkes op. Miljøministeren og erhvervsministeren skal se at få smøget ærmerne op og gjort det helt klart, at skadelige kemikalier i legetøj er absolut uacceptabelt.

Som Legebranchen fint gør opmærksom på i deres debatindlæg, kan der allerede nu uddeles bøder. Men virker det overhovedet, hvis vi som forbrugere har glemt disse undersøgelser efter nogle dage og fortsætter med at gøre vores indkøb hos dem, som lige er blevet taget i at have ulovlige varer på hylderne?

Den største straf vil være, at forbrugerne begynder at holde sig væk, når man hører om skandaler som disse. Når det er sagt, så er der nok alligevel en større sikkerhed ved at købe kvalitetsprodukter i danske butikker end fra ikke-EU-baserede hjemmesider, som for eksempel Wich.com. Men vi kan gøre det meget bedre, både som virksomhed og forbruger.

Det er klart virksomhedernes ansvar, at de produkter, de sælger, er sikre at bruge. Skadelige kemikalier skal ud, ikke bare af produkter til børn, men alle forbrugerprodukter.

Men indtil vi er så langt, skal vi som forbrugere vænne os til at have en mere kritisk tilgang til tingene. Legetøj skal ikke lugte grimt. Og det er ikke nødvendigvis en god idé at købe de nye legetøjsdiller på kinesiske hjemmesider blot for at spare lidt penge.

Med fuld deklaration på legetøj kan både importører, forhandlere og forbrugere føle sig mere sikre på deres indkøb.

By |2019-11-24T17:56:26+01:0012. oktober 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Brændeovne er et stort miljøproblem

Kommentar i Husum-Brønshøj avis, af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Bjørn Andersen kommer i Brønshøj-Husum Avis d. 25/9 med en række misforståelser om brænderøg.

Bjørn Andersen mener, at kun sod fra vejtrafik er et problem. Det er forkert. De seneste nationale emissionsopgørelser fra Aarhus Universitet viser, at landets brændeovne udleder meget mere sod, kræftfremkaldende tjærestoffer og dioxiner end vejtrafikken. I Danmark er brænderøg landets mest helbredsskadelige miljøproblem, der forårsager godt fire gange flere dødsfald end luftforureningen fra trafik. Der eksisterer masser af undersøgelser, der dokumenterer dødsfald og sygelighed grundet brænderøg. Nogle læger har samlet denne viden: www.woodsmokepollution.org

I hele København er kun 16.000 brændeovne, der dækker under 0,5 procent af byens energiforbrug. Men på bare en fyringssæson udleder brændeovnene i København lige så mange helbredsskadelige partikler som al vejtrafikken i byen udleder på et helt år. Dvs. ved at erstatte lidt brændefyring med miljørigtig fjernvarme kan opnås lige så stor partikelreduktion, som ved året rundt at forbyde alle lastbiler, busser, varebiler og personbiler i hele København.

Der eksisterer desværre ikke ”ren” brænderøg. Selv nye miljømærkede brændeovne, under optimale forhold i laboratorierne hos Teknologisk Institut, forurener pr. energienhed 20-50 gange mere end en gammel lastbil uden filter og ca. 100 gange mere end fjernvarme.

Brændeovne i byzone med kollektiv opvarmning bør udfases og erstattes af virkelighedsnære gas-brændeovne eller el-pejse. Derved kan hyggen bevares uden skadelig partikelforurening. På sigt kan filtre muligvis give traditionelle brændeovne en renæssance. Det er dejligt, at overborgmester Frank Jensen har fået øjnene op for luftforureningen fra byens brændeovne.

By |2019-11-22T08:40:32+01:0012. oktober 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Nu skal taxierne have en grøn overhaling

I regeringens klimaplan forslås det at stramme kravene til taxibranchen, så nye taxier over en årrække skal blive renere og renere frem mod 2025, hvor de udelukkende skal køre på grønne drivmidler.

Taxier er en naturlig del af den kollektive transport i byerne og sikrer borgerne den fornødne fleksibilitet i transportsystemet. Taxier kører om året et antal kilometer, der svarer til 6-8 personbilers kørsel årligt. Derfor betyder det noget, hvilket drivmiddel taxierne fylder på bilen.

”I taxibranchen er vi parate til at give vores bidrag til at nedbringe transportsektorens CO2-belastning. Men hvis man rent politisk vil sætte strøm til taxibranchen på den korte bane, så er det fuldkommen afgørende, at man følger Klimrådets anbefalinger om at afsætte midler til nogle økonomiske incitamentsstrukturer, så det ikke koster på bundlinjen at træffe det grønne valg. Derfor er tilskud målrettet taxibranchen nødvendige, ellers hænger taxiøkonomien ikke sammen,” siger Trine Wollenberg, direktør for Dansk Taxi Råd.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er enige med Dansk Taxi Råd i, at hvis man skal sætte en grøn overhaling i gang, så må der tiltag til, som lokker branchen ud af starthullerne og over i den grønne vogn.

”Det er et fint forslag regeringen kommer med, men jeg mener ikke, det kan stå alene. Vi har brug for at give dem et puf ud i den nye teknologi ved at skabe nogle incitamenter for en grøn omstilling. Ellers vil omstillingen gå uforholdsvis langsomt, og det er der ikke nogen grund til, for vi har både infrastruktur og el-biler klar til taxi-brug,” siger transport- og energipolitiskmedarbejder, Kathrine Fjendbo Jørgensen, fra Det Økologiske Råd.

By |2019-11-24T21:12:47+01:0010. oktober 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringens klimaplan er en forspildt chance

Klimaplanen burde ifølge miljøorganisationen Det Økologiske Råd have sat en klar kurs og forpligtet politikerne til at gennemføre en klimapolitik, der flugter med en temperaturstigning på 1,5 grader. Hertil kræves bl.a. en stærkere klimalov. Den nye rapport fra FN’s klimapanel IPCC gør det rystende klart, at temperaturstigning højere end 1,5o vil få uoverskuelige konsekvenser. Derfor undrer det, at regeringen ikke er klar til at gå længere.

“Det undrer og ærgrer mig, at regeringen ikke har grebet chancen og sat mere handling bag alle de flotte, grønne ord. Vi ved jo alle, at vi skal op i et helt andet tempo, hvis vi skal realisere vores del af Paris-aftalen,” siger direktør i Det Økologiske Råd, Claus Ekman, og tilføjer: “Det er selvfølgelig positivt, at regeringen har flyttet sig noget ift. de seneste års fodslæben, men vi er altså langt fra i mål”.

Specielt mangler der tiltag på landbrugssiden, hvor planen ikke går meget længere end det, vi allerede er forpligtet til gennem EU-lovgivning. Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet peger begge på omkostningseffektive tiltag i landbruget, men sådanne tiltag indgår kun i begrænset omfang i klimaplanen.

“Der er ingen af de foreslåede nye tiltag på landbrugsområdet, der vil have nogen væsentlig, direkte effekt på klimabelastningen. Det er da uklogt, når alle eksperter er enige om, at det er her, de mest omkostningseffektive tiltag ligger,” siger Claus Ekman.

Også på transportområdet er der forspildte chancer. Det er godt, at regeringen nu endelig vil satse på elbiler, men planen er kortsigtet og sikrer ikke den nødvendige omstilling frem mod 2030. Der er bl.a. ingen indsats omkring omlægning af hele bilbeskatningen, ligesom planens miljøzoner ikke omfatter personbiler på diesel, selvom det er herfra, størstedelen af forureningen stammer.

“Danmark er håbløst bagud med miljøzoner. Det er på tide, at vi lærer af bl.a. Sverige og Tyskland og begynder at stille krav til alle køretøjer, så vi kan eliminere luftforurening i byerne,” siger Claus Ekman.

Slutteligt kunne klimaplanen også have samlet nogle af de glemte tiltag på energiområdet op – særligt indsatsen for øget energieffektivisering, som blev nedprioriteret i Energiforliget fra juni. Bl.a. skal vi have handel- og servicevirksomheder og andre små og mellemstore virksomheder med i en energispareordning.

By |2019-11-22T21:20:55+01:009. oktober 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Ny FN-rapport om klima viser, at regeringen bør handle hurtigt

I Paris-aftalen fra 2015 lovede alverdens lande at arbejde for at holde temperaturstigningerne ”well below” 2 grader samt at stræbe efter 1,5 grader. Det gjorde man, fordi en stigning på 2 grader vil få meget alvorlige konsekvenser. 

Stigningen vil ikke være jævnt fordelt over kloden, men f.eks. føre til en stigning på 3-4 grader i Arktis, hvilket vil føre til voldsom afsmeltning af isen og dermed stigende vandstand i verdenshavene. 2 grader vil også føre til en voldsom stigning i ekstremt vejr, og også her rammes landene meget forskelligt. Fattige lande rammes hårdest, især de som i forvejen ofte rammes af ekstremt vejr som tørke, oversvømmelser og orkaner. Mange har fået indtryk af, at vi slipper billigt i Danmark, men de seneste tal fra Eurostat viser, at Danmark rent økonomisk faktisk rammes hårdest af klimarelaterede skader blandt EU-landene.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd opfordrer til, at regering og Folketing tager skeen i den anden hånd og handler hurtigt og effektivt på klimaområdet.

”Danmark bør vise vejen. Som et rigt samfund, der har udviklet mange af løsningerne, er det både uklogt og umoralsk ikke at være med helt i front. Hvis vi fortsætter, som vi har gjort de seneste par år, ryger vi længere ned i feltet”,siger direktør i Det Økologiske Råd, Claus Ekman.

Den nye rapport fra IPCC viser, at det stadig er muligt at nå 1,5 graders målet, men vi har travlt. IPCC anviser en række metoder til at nå det. For Det Økologiske Råd er sænkning af udslip af klimagasser det helt afgørende. Det lægger IPCC også stor vægt på. Men man peger også på ”negative emissioner”, herunder at brænde biomasse af, opsamle CO2 og gemme den i jorden, såkaldt Carbon Capture & Storage (CCS). Den danske regering lægger nu også større vægt på CCS og har netop besluttet at bevillige 100 mio. kr hertil.

”Men CCS må ikke blive en sovepude”, siger direktør i Det Økologiske Råd, Claus Ekman, og fortsætter: ”Der er brugt utrolig mange penge på at udvikle CCS uden, at der reelt er leveret resultater. Det er en usikker vej, så vi bør hellere sigte mod bl.a. øget lagring af kulstof i jorden og i øget skovareal, såkaldte sinks.”

Øget kulstoflagring kan bl.a. opnås ved at ændre landbrugsdriften, så der dyrkes flere flerårige afgrøder, dvs. man undgår at pløje alle arealer hvert eneste år. Specielt skal man undgå at pløje de sårbare jorde, dvs. lavbundsjorde og jorde med særligt højt kulstofindhold. Desuden skal vi fortsætte øgningen af Danmarks skovareal. Danmark er det land i Europa, som har den højeste andel jord under plov. Fremover skal vi have mere natur og mere skov.

Regeringen kommer meget snart med deres klimaudspil. Alt tyder på ret svage udspil netop på landbrugsområdet. Men det er tværtimod tiden at spille markant ud. Vi kender en række klima- og miljøteknologier, som kun i ringe grad er taget i brug, f.eks. gylleforsuring, gylleseparering og biogas. Samtidig skal vi tage initiativer til at sænke vores alt for høje andel af animalske produkter i vores kost. Det ville gavne både klimaet og vores sundhed. Samtidig er det afgørende, at vi viser en bæredygtig vej over for verdens stærkt voksende middelklasse, som er på vej til at kopiere vores vestlige livsstil.

“Vi håber på en ambitiøs klimaplan, der både tager fat i landbruget, transportsektoren og lapper de huller som energiaftalen har efterladt ift. Energieffektivisering,” siger Claus Ekman.

På transportområdet skal vi begrænse brug af privatbiler og fly og til gengæld fremme de mere bæredygtige transportformer. Vi skal selvfølgelig stadig have biler, men det skal være elbiler. Derfor skal vi bl.a. ændre vores afgifter, så de fremmer denne udvikling.

By |2019-11-24T13:43:02+01:008. oktober 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Støj: Forslag om stillezoner i byerne

Ved at tilføje en specifik paragraf i Miljøbeskyttelsesloven tillades, at kommuner kan registrere byer eller større sammenhængende strækninger i byer som stillezoner, såfremt et flertal i kommunalbestyrelsen ønsker det. I stillezoner gælder følgende regler for motorkøretøjer:

  • Fra 2020 må motorkøretøjer ikke støje over 80 dB i nattetimerne dvs. kl. 22-06.
  • Fra 2023 må motorkøretøjer ikke støje over 85 dB i dagtimerne dvs. kl. 06-22.

Reglerne kan strammes gradvist efterhånden som der opnås erfaring og udvikles mere støjsvage køretøjer.

Reglerne håndhæves via retningsbestemte mikrofoner/kameraer i lygtepæle ligesom i Edmonton i Canada. Kommunerne afholder udgifter til skiltning, kameraer m.v. Politiet varetager overtrædelser. Selvfølgelig undtages udrykningskøretøjer m.v. Ligesom kommuner kan give dispensation til særlige arrangementer.

Reglerne er parallelle til de regler, der er indført, for at landets største byer kan indføre miljøzoner, der begrænser luftforureningen fra køretøjer. I dette forslag er blot fokus på parallelt at reducere støjen.

Forslaget vil ikke fjerne støjen fra trafikken i stillezonerne, men vil fjerne de mest støjende køretøjer ved, at de må køres på en måde, så de støjer under grænseværdien eller helt undlade at køre i byernes stillezoner.

Om natten vil stillezonerne forebygge, at en motorcyklist kan pløje tværs igennem byer for fuld udblæsning og vække borgerne. Det skønnes, at en motorcyklist i dag kan vække over 1.000 borgere på en tur tværs igennem København om natten. Om dagen undgås, at de ekstremt støjende køretøjer, der overdøver baggrundsstøjen fra trafikken, forstyrre produktiviteten på arbejdspladserne.

Sammen med Gate21, Rambøll og Force Technology arbejder Det Økologiske Råd med at nedbringe støjen i byerne via tekniske løsninger. Arbejdet støttes af Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Forslaget om Stillezoner kommer dog alene fra Det Økologiske Råd, da det er et mere politisk værktøj.

By |2019-11-23T16:46:51+01:0027. september 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Folketinget lader luftforurenerne køre på frihjul

Udendørs luftforurening med fine partikler er den tredjestørste risikofaktor i Danmark kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet.

Denne type luftforurening alene er ansvarlig for cirka 7 procent af alle danske dødsfald. Godt 3.700 danskere dør hvert år af udendørs luftforurening med fine partikler, der samtidig forårsager millioner af luftvejslidelser og sygedage. En samfundsøkonomisk omkostning på omkring 70 milliarder kroner om året. Til dette skal lægges dødsfald, sygdom og omkostninger knyttet til andre typer luftforurening, for eksempel ultrafine sodpartikler og indendørs luftforurening fra stearinlys, mados og brændeovne.

Luftforurening er uden sammenligning det miljøproblem, der dræber flest i Danmark. Dertil forårsager luftforureningen væsentlige skader på vores natur, kulturarv og afgrøder.

Det giver ikke mening, når politikerne fokuserer på luftforurening som et unikt problem i byer, da luftforurening er et generelt helbredsproblem i hele landet, og da størstedelen af forureningen med fine partikler i byer netop stammer fra kilder uden for byerne.

Politikerne skal gribe ind
Udendørs luftforurening adskiller sig fra alle andre store risikofaktorer. Folk bestemmer nemlig selv, om de ryger, er fysisk inaktive eller indtager alkohol. Disse risikofaktorer er vi selv herrer over. Men ved hvert eneste åndedræt indånder vi luftforurening.

Vi kan ikke selv fravælge luftforurening. Det er nemlig ofte forurening, som vi ikke selv har udledt. Det kan være partikler fra naboens brændeovn, vejtrafik eller et polsk kraftværk.

Der er således ikke sammenhæng mellem forureneren og den, der lider under forureningen. Den perfekte opskrift på en såkaldt markedsfejl, hvor forureneren ikke har incitament til at reducere forureningen. Kun politikerne kan rette fejlen.

Alligevel får luftforurening forbløffende lidt politisk opmærksomhed. Markedsfejlen udstilles ellers tydeligt i den ene videnskabelige undersøgelse efter den anden, der viser, at det er meget billigere for samfundet at nedbringe luftforureningen end betale for skaderne. Det gælder luftforurening fra alle de store kilder: brændefyring, landbrug, vejtrafik, skibsfart og udlandet.

Hvorfor sker der intet?
Brændefyring i brændeovne og brændekedler er det mest helbredsskadelige danske miljøproblem. Både i byerne og på landsplan. Selv i København, hvor alle har billig fjernvarme, har byens 16.000 brændeovne samme partikeludledning som al byens vejtrafik. I andre byer udleder brændeovnene flere partikler end vejtrafikken.

Ved at erstatte lidt brænde med isolering og miljørigtige varmekilder kan man altså opnå store sundhedsgevinster. Miljømærkede brændeovne løser ikke problemet, da disse under optimale forhold udleder cirka 50 gange flere partikler end gamle lastbiler (per energienhed).

De fleste politikere er åbenbart berøringsangste over for ildglade vælgere og tør ikke gribe ind.

Landbruget klarer overraskende nok bare ofte frisag. I ingen andre erhverv tillades forurening med så meget ammoniak. Det er blevet en indgroet politisk tradition at lade landbruget køre på frihjul og være hævet over normal miljøregulering.

Efter brændeovne er vejtrafik den næststørste lokale forureningskilde i større byer. Her har skiftende regeringer holdt kommunerne i et jerngreb de sidste ti år og aktivt forhindret, at kommunerne kunne dæmme op for de mest forurenende køretøjer. Et udtryk for, at folketingsflertallet tilsyneladende vil please vælgerne i de mest forurenende køretøjer.

Grænseoverskridende luftforurening fra international skibsfart og udlandet er den dominerende kilde til fine partikler i Danmark. Ligesom Danmark også eksporterer størstedelen af vores forurening til udlandet.

I FN har Danmark arbejdet aktivt for at nedbringe forureningen fra international skibsfart. I al hemmelighed har regeringen til gengæld målrettet forsøgt at spolere EU’s mål om at reducere den grænseoverskridende luftforurening, der hvert år koster flere tusinde danske dødsfald.

Debatindlægget af seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd, er bragt på Altinget d. 21. sept. 2018

By |2019-11-24T16:05:56+01:0026. september 2018|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ny EU-rapport: Danmarks økonomi rammes hårdest af klima-relateret, ekstremt vejr

Storme, oversvømmelser, hedebølger og skovbrænde er noget, vi igennem de seneste årtier har oplevet oftere i Europa. Og nu viser en ny statistik, at Danmark er det land i EU, der økonomisk rammes hårdest af det ekstreme vejr. Det samlede økonomiske tab for Danmark i perioden 1980-2016 er på ca. 75 mia. kr., og omregnes det til omkostning pr. indbygger, topper Danmark listen af EU-lande, med ca. 14.000 kr., mens omkostningerne for eksempelvis vores naboer i Sverige kun er ca. 3.600. kr. pr. indbygger.

I Det Økologiske Råd ser man med bekymring på de nye tal: ”Tallene viser, at regningen for mere ekstremt vejr rammer os hårdere end vores europæiske naboer. Også derfor bør vi i Danmark gøre en ekstra indsats for at fremme den grønne omstilling og tage hånd om klimaproblemet,” siger direktør Claus Ekman.

Sommeren 2018 tæller ikke med
Statistikken går kun frem til 2016 og omfatter dermed ikke de økonomiske tab, vi har haft pga. denne sommers ekstreme tørke. Alene landbrugets tab estimeret til ca. 6 mia. kr., og regeringen har bl.a. været ude med en økonomisk hjælpepakke til de tørkeramte landmænd, som har fået et langt mindre udbytte af deres afgrøder end normalt.

Regningen for klimarelateret ekstremt vejr er formentlig også langt større, end tallene viser. Statistikken omfatter nemlig ikke de tab, der skyldes nedbrydning af vores økosystemer, dødsfald eller ødelæggelse af vores kulturarv.

”Der er ingen tvivl om, at omkostninger vil stige i takt med at klimaforandringerne sætter ind, hvilket vi vil kunne se, når tallene for i år kommer med, som jo vil afspejle de store tab ved sommerens tørke,” siger Claus Ekman.

By |2019-11-24T14:01:25+01:0021. september 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Slaget for de vilde bier

Af Hanna Lise Simonsen

Den gul- og sortstribede humlebi, der brummende sonderer hen over græsset og blomsterne. Vi kender den alle. Men britiske Dave Goulson kender den bedre end de fleste. Han er biolog og professor ved Sussex Universitet og har skrevet flere populære bøger om humlebien. Men den vilde bi har det ikke godt, og derfor rejser han rundt i Europa for at holde oplæg.

Da magasinet Global Økologi møder ham i Danmark, er han landet midt i den danske debat om, hvorvidt det er en god idé at producere økologisk honning på beskyttede naturområder. Det gjorde miljø- og fødevareministeren muligt, da han i marts 2017 lempede reglerne for økologisk honningavl for at øge produktionen. I januar i år gik en række forskere til medierne for at advare mod at udsætte flere honningbier i landets Natura 2000-områder, der rummer særligt værdifuld natur. Ifølge dem konkurrerer honningbierne med de vilde bier om næring som nektar og honning.

Dave Goulson er ikke i tvivl. Han mener, det er en dårlig idé med honningbier på naturarealer. De risikerer at presse de vilde bier endnu mere, end de i forvejen er, og måske ligefrem i en grad, der er katastrofal. Han har selv forsket i emnet.

By |2019-11-24T21:40:40+01:0011. september 2018|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top