Aftale om vejbeskatning af lastbiler er et stor grønt fremskridt
Kører danske vognmænd ned igennem Tyskland skal de som udgangspunkt betale afgift for hver km de kører. I Danmark betaler man i stedet et meget mindre beløb for at ens lastbil opholder sig i landet. Men fra 1. januar 2025 kommer den danske vejbeskatning til mere at ligne den tyske.
”Det er rigtigt stort for den grønne omstilling af lastbiler, at vi overgår til en km-baseret beskatning, der er CO2-differentieret, således at 0-emissionslastbiler får 75% rabat. Det vil gøre fx el-lastbiler markant mere økonomiske interessante for vognmænd, også i Danmark”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
I 2025 er afgiften kun på udvalgte veje, og lastbiler over 12 tons, mens alle lastbiler fra 2027 og hele vejnettet fra 2028.
”Det er et nyt system i Danmark, og en gradvis indfasning giver mening. Men det er ærgerligt at vi først får den fulde effekt fra 2028. Samtidig havde vi gerne set at varebilerne også kom med fra 2027. Ikke mindst fordi det vil være et effektivt redskab i den grønne omstilling af erhvervstransport”, siger Jeppe Juul.
Klimaeffekt og andre virkemidler
Regeringen forventer at vejbeskatningen vil sænke klimabelastningen fra lastbiler med 0,3 mt CO2, hvilket er en betydelig andel af lastbilernes udledning i Danmark.
”Den tunge vejtransport har været svær at mindske klimabelastningen fra, men dette er et redskab der leverer fordi den ændrer i vognmændenes beregninger af hvad der kan betale sig. Det vi nu mangler, er en udvidet fradragsret til investeringer i grønne lastbiler indtil vejbeskatningen træder i kraft i 2025. Ellers vil vi fortsat sakke bagud i forhold til vores nabolande, i implementeringen af nye grønne teknologier”, slutter Jeppe Juul.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig omstilling til 0-emissions- lastbiler.
Tips til en klimavenlig sommerferie
Rejs med tog
Europa rummer mange skønne perler, og med tog kan du komme ud i fjerne afkroge, uden at det koster på klimaregnskabet. Hvad enten du drømmer om en romantisk get-away til Paris, interrail rundt til Europas hovedstæder, en aktiv ferie i de østrigske alper eller en vintur til Italien eller Portugal, så er det nemt at komme rundt med tog til mange større byer i Europa. Så gør rejsetiden til en del af ferien og tjek den næste togafgang på DSB.
Staycation – bliv turist i eget lokalområde
Hvor godt kender du egentlig dit eget lokalområde og din egen by? Dit lokalområde har sikkert meget mere at byde på, end du aner. Derfor kan det være en super sommerferie-idé at gå på opdagelse i og udforske nye dele af dit nærmiljø. Ofte er der masser af spændende aktiviteter i nærheden, som er nemme at nå med cykel eller offentlig transport. Hvis du trænger til at komme lidt længere væk hjemmefra, kan du jo hoppe på en bus eller et tog mod en af de større danske byer som København, Odense, Aarhus eller Aalborg. Du kan også tage på troldejagt og finde de glemte kæmper, som er gemt rundt omkring i Danmark eller besøge en af landets nationalparker, hvor du kan opleve noget af Danmarks smukkeste og mest særprægede natur.
Højskolekurser – find højskolesangbogen frem og dyrk din hobby
De fleste forbinder måske en højskole med et længere ophold, man tager mellem gymnasiet og sin videregående uddannelse. Men mange højskoler udbyder faktisk sommerkurser på 1-7 ugers varighed for både børn og voksne, unge og gamle. Det varierer fra højskole til højskole, men der er rig mulighed for at komme væk hjemmefra og snuse til fællesskabet, mens man dyrker sine interesser og måske opdager nye passioner. Om du er til adventure og friluftsliv eller fordybelse gennem litteratur, kunst eller sang, så kunne et højskoleophold meget vel være noget for dig. Der findes lige knap 70 højskoler i Danmark, så mon ikke der er en, der matcher din families behov?
Cykelferie
Danmark er et rigtigt cykelland, og mange danskere elsker at bruge cyklen til hverdag, når vi skal til og fra arbejde eller fritidsaktiviteter. Men har du nogensinde overvejet at tage cyklen med på ferie? Cykelferie er en god måde at se nye områder på – om det er i Danmark, eller en tur ned gennem Europa. Det er nemt og ofte helt gratis at medbringe cyklen i tog eller på færgen. Ofte er der mulighed for at booke et shelter eller medbringe telt og sove i det fri. Så hop på færgen til Samsø, udforsk det Sydfynske øhav på jernhesten eller tag cyklen med til Sverige og mærk friheden ved at cykle igennem den grønne sommer.
Vandreferie
Nyder du også at mærke roen i naturen, og er du bidt af at se tallene på skridttælleren stige i vejret? Så er en vandreferie måske noget for dig. Der findes et væld af etablerede vandreruter, om det så er en tur på Camønoen på Møn eller Hærvejen gennem Jylland, en tur på Caminoen i Spanien eller en tur i den svenske ødemark, der vækker din indre vandrer. Er du til længere ruter med overnatning i telt eller shelter, eller foretrækker du at overnatte hjemme eller på hotel? Det er op til dig. Kun fantasien og dine vandrestøvler sætter grænserne. Der er masser af inspiration og hjælp at hente på fra andre vandreglade danskere på nettet.
Aftale om vejbeskatning af lastbiler er et stort grønt fremskridt
Kører danske vognmænd ned igennem Tyskland skal de som udgangspunkt betale afgift for hver km de kører. I Danmark betaler man i stedet et meget mindre beløb for at ens lastbil opholder sig i landet. Men fra 1. januar 2025 kommer den danske vejbeskatning til mere at ligne den tyske.
”Det er rigtigt stort for den grønne omstilling af lastbiler, at vi overgår til en km-baseret beskatning, der er CO2-differentieret, således at 0-emissionslastbiler får 75% rabat. Det vil gøre fx el-lastbiler markant mere økonomiske interessante for vognmænd, også i Danmark”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
I 2025 er afgiften kun på udvalgte veje, og lastbiler over 12 tons, mens alle lastbiler fra 2027 og hele vejnettet fra 2028.
”Det er et nyt system i Danmark, og en gradvis indfasning giver mening. Men det er ærgerligt at vi først får den fulde effekt fra 2028. Samtidig havde vi gerne set at varebilerne også kom med fra 2027. Ikke mindst fordi det vil være et effektivt redskab i den grønne omstilling af erhvervstransport”, siger Jeppe Juul.
Klimaeffekt og andre virkemidler
Regeringen forventer at vejbeskatningen vil sænke klimabelastningen fra lastbiler med 0,3 mt CO2, hvilket er en betydelig andel af lastbilernes udledning i Danmark.
”Den tunge vejtransport har været svær at mindske klimabelastningen fra, men dette er et redskab der leverer fordi den ændrer i vognmændenes beregninger af hvad der kan betale sig. Det vi nu mangler, er en udvidet fradragsret til investeringer i grønne lastbiler indtil vejbeskatningen træder i kraft i 2025. Ellers vil vi fortsat sakke bagud i forhold til vores nabolande, i implementeringen af nye grønne teknologier”, slutter Jeppe Juul. Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig omstilling til 0-emissions- lastbiler.
Grøn skattereform leverer kun halvt svar og giver for mange billige orangebilletter
Partierne bag aftalen har en ambition om at lave en høj og ensartet CO2-afgift, og Rådet for Grøn Omstilling bakker varmt op om denne målsætning, fordi det er den mest omkostningseffektive måde at lave den grønne omstilling på og at nå klimalovens mål.
”FN´s klimapanel har givet os tre år til at knække CO2-kurverne. Aftalepartierne har valgt at lave en meget langsom indfasning af CO2-afgifter. Der er risiko for, at Danmark kommer for sent ud af starthullerne, fordi CO2-afgifterne først for alvor træder i kraft fra 2025, og man skal vente helt til 2029 med at nå op på 1125 kr/t. Og selv dét er for lidt ift., hvad der er økonomisk optimalt, og hvad både de økonomiske vismænd og Klimarådet har anbefalet. Det er derfor positivt, at aftalepartierne lægger op til at genbesøge aftalen allerede i 2023. Jeg håber, at de vil bruge lejligheden til at løfte satserne,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Rådet for Grøn Omstilling opfordrer regeringen til at give ekstra incitamenter til den grønne omstilling af landbruget og transporten, der til sammen står for broderparten af Danmarks CO2-udledninger. Samtidig bør vi i lyset af Putins krig i Ukraine og forsyningskrisen skrue markant op for investeringerne i energieffektiviseringer og udbygningen med sol og vind på land og til havs. Der er et stort uudnyttet potentiale på disse områder, som bør supplere skattereformen.
Godt med en bund under CO2-prisen
Aftalepartierne har lovet at indføre en bundpris for CO2, og fra 2030 går man ud fra, at EU´s kvotepris er steget til 750 kr/ton.
”Det er opmuntrende, at man har aftalt en bundpris, for dermed ved erhvervslivet, hvad der er rammen. Man bør dog ikke vente helt til 2030 med at lægge en bund under priserne,” siger Bjarke Møller.
Siden ekspertgruppen i februar antog, at EU´s CO2-kvotepriser ville ligge på cirka 100 euro/ton, er kvotepriserne på EU kvotebørs faldet med over 100 kr/ton, og alligevel har aftalepartierne ikke løftet CO2-afgiften tilsvarende ift. ekspertgruppens udspil.
For mange billige orangebilletter til de mest forurenende virksomheder
Rådet for Grøn Omstilling er bekymret over, om de mineralogiske og mest forurenende erhverv vil nå aftalens målsætninger.
”Man har med aftalen givet en billig orangebillet til Aalborg Portland, Rockwool og andre mineralogiske virksomheder. Det er forståeligt at give de mineralogiske virksomheder en overgangsperiode, men så må virksomhederne også garantere de nødvendige CO2-reduktioner, og det er desværre for usikkert. Oveni fritages disse virksomheder fra de allerede aftalte energiafgifter. Risikoen er, at det hele ender med for meget varm luft uden CO2-reduktioner,” siger Bjarke Møller.
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at hvis virksomhederne ikke allerede i 2024 leverer både absolutte og relative CO2-reduktioner, bør aftalepartierne genbesøge vilkårene og forhøje deres CO2-afgift eller f.eks. indføre produktafgifter på meget klimabelastende materialer.
”Skal udvalgte erhverv i en overgangsperiode have afgiftslettelser og gives orangebilletter til den grønne omstilling, må de også garantere, at de kan levere nye teknologiske løsninger, der er i verdensklasse,” siger Bjarke Møller.
Frivillige og forskere giver havbunden liv på ny
Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, skrevet af Helene Chéret
”At være med til at plante ålegræs giver så meget mening, og derfor skal jeg ud i Vejle Fjord i juni.”
Sådan lyder det fra Katrine Larsen. Hun er frivillig i organisationen Os Om Havet og skal koordinere et event i juni, hvor frivillige mødes ved Vejle Fjord for at udplante ålegræs. Det sker som led af et større naturgenopretningsprojekt under Syddansk Universitet og Vejle Kommune.
Os Om Havet blev startet op af tre biologistuderende, der efter en rejse vendte hjem med et ønske om at gøre noget ved alt det affald, der flyder i havet. Sammen med andre frivillige arrangerer de såkaldte clean up-events rundtom i landet, hvor dykkere og andre frivillige samler skrald fra havbunden og stranden. Katrine Larsen har været frivillig i organisationen i halvandet år.
”I flere år har vi fjernet noget, der er rigtig skidt for havet, nemlig skrald. Men med ålegræsudplantningen i juni kan vi også være med til sætte noget tilbage i havet, der kan forbedre forholdene under vand. Og så kan vi samtidig hjælpe med at fortælle, at man faktisk kan gøre noget. Vi mærker stor opbakning, og folk fra alle steder i Danmark har meldt sig som frivillige til ålegræsudplantningen,” siger Katrine Larsen, der også er ansvarlig for organisationens sociale medier.
Katrine Larsen studerer biologi ved Københavns Universitet, er vokset op i Hornbæk, har sejlet som barn og dykket meget i udlandet. I Os Om Havet har hun fundet et fællesskab omkring sin passion – at dykke og samtidig hjælpe havmiljøet.
”En dykker ved, hvilken betydning ålegræs har. Hvis man dykker et sted, hvor der vokser ålegræs, er det bare en anden oplevelse. Du ser fiskestimer og et smukt undervandslandskab. Men desværre er havbunden mange steder i dag mudret og livløs. Vi ved, at ålegræs har betydning og er forsvundet, men ikke mange ved, hvordan de kan hjælpe. Og det er der mulighed for her,” siger hun.
Tidligere voksede store ålegræsenge under vand, men siden 1900 har Danmark mistet hovedparten af de marine bede, der sikrede et væld af liv og høj biodiversitet. I ålegræsset lever småfisk, yngel og mange andre organismer, der også er føde for større dyr. Før i tiden kunne man nemt fange fladfisk, ål og torsk ved kysterne, og det skyldtes, at deres yngel kunne vokse op i ålegræsset.
I dag ser situationen helt anderledes ud. Det fortæller Mogens Flindt, som er forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense og koordinerer projektet Sund Vejle Fjord, der genopretter ålegræs, stenrev og muslingebanker.
”Det står skidt til for havet. Når min forskningsgruppe er ude i felten, støder vi på det hele tiden; denne her mudderbund med meget få dyr og lav biodiversitet. Kommer man ud på nøgen sandbund, er der mere liv, og finder man noget ordentligt makroalgesamfund og endda ålegræs, så er det fuld af liv,” siger han og fortsætter:
”Vi har tabt store arealer af ålegræs gennem de sidste mange år. F.eks. var 50 procent af arealet i Odense Fjord dækket med ålegræs i 1960’erne, og i dag står der et par spredte totter tilbage. På tilsvarende måde er det mange andre steder langs vore kyster og fjorde.”
Presset fra agerlandet
Opfiskning af sten til veje og byggeri, fiskeriets brug af trawls og skraberedskaber hen over bunden, forureningen fra skibsfarten og udledning fra byernes spildevand. Det har alt sammen gennem tiden skadet havmiljøet. Men ifølge Mogens Flindt er næringsstofferne fra landbruget den altoverskyggende årsag til havets dårlige tilstand.
”Før i tiden havde byerne ikke god rensning af deres spildevand, så de dårlige forhold stammer også fra dengang. Men vi skal ikke fjerne fokus. De sidste rigtig mange år er det helt klart afstrømningen fra agerlandet, der presser havmiljøet mest,” siger han.
Selv langt op i 1960’erne, hvor man begyndte at intensivere landbruget med kunstgødning, var der pæne forekomster tilbage af ålegræs, siger Mogens Flindt. Ålegræsset kunne håndtere belastningen, fordi de er gode til at optage næringsstoffer og vokse. Lyset trængte stadig ned til bunden ved de lavvandede kyster. Men på et tidspunkt blev koncentrationen af næringsstoffer for stor. Under 1980’ernes store iltsvind med den massive fiske- og jomfruhummerdød i Kattegat og de mange døde fisk ved Limfjorden gik ålegræsset også til i stor stil.
De dårlige miljøforhold i dag går ud over biodiversiteten, fiskebestande og dermed også de små kystsamfund. Men hvis man kunne få ålegræsset tilbage, kunne det gøre en stor forskel.
Et skud ad gangen
Man starter på land nær kysten. Her står et hold og binder ålegræsskud rundt om et jernsøm. Når skuddene er klar, tager dykkere et bundt med ud i vandet og ned til nøje udvalgte områder. Her er niveauet af næringsstoffer ikke for højt, og vandet er forholdsvist klart, så lyset kan trænge ned. De frivillige sætter et ålegræsskud ad gangen fast i havbunden. Derefter er det bare om at krydse fingre for, at skuddene danner nye rødder, så de for alvor kan holde fast i havbunden. Og så vokser de ved at danne sideskud – lidt som skvalderkål.
”Det er et fantastisk økosystem. I et projekt ved Horsens Fjord plantede vi dem ud i lav tæthed i 2017 i form af skaktern. Ud fra kortmateriale er det tydeligt at se, hvordan de i 2019 er blevet de flotteste, tætteste skaktern, der er ved at vokse sammen. Og i 2020 og 21 er vi ved at være i mål,” siger Mogens Flindt.
Efter to års udplantning i Horsens Fjord er der i dag 70 gange flere ålegræsskud, end der blev udplantet. Både ved Horsens Fjord og Vejle Fjord har frivillige hjulpet til med ålegræsset.
”Folk vil gerne hjælpe, helt almindelige folk fra dykkerklubben, gymnasieelever, lystfiskere eller kajakroere. Og det er dejligt, for så sikrer man også medejerskab i lokalområdet,”
Mogens Flindt, forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense
I Sønderjylland mærker Erik Haar Nielsen også, at lokalsamfundet gerne vil hjælpe havmiljøet. Han er marinbiolog og arbejder hos Danmarks Sportsfiskerforbund, der har hovedkontor i Vingsted ved Vejle. Han er leder af projektet Kysthjælper, der skal gøre det muligt for frivillige at skabe et bedre havmiljø ved kysterne. Det skal bl.a. ske ved at udplante ålegræs. Projektet koncentrerer sig om fire lokaliteter i Aarhus, Horsens, Aalborg og Assens.
Erik Haar Nielsen har mødt mange frivillige, der gerne vil gøre noget for havmiljøet. Både så de kan fange flere fisk og for miljøets skyld.
”En del har allerede været med til at forbedre vandløbene i deres lokalområde. Så nu giver vi dem mulighed for at komme ud på kysten. Samtidig skal projektet også gøre folk opmærksom på, hvilke problemer havet står over for, og hvordan de kan være med til at løse dem,” siger han.
Projektet skal udvikle en online værktøjskasse, der kan gøre det enkelt for frivillige at gå i gang, hvis de gerne vil gøre noget godt for f.eks. deres vig. Hvad skal man gøre fra a til z? Hvordan udvælger man det rigtige område? Hvordan laver man en ansøgning til kystdirektoratet, hvordan høster man et skud fra et sundt ålegræssted, hvordan planter man ud, hvad er vandkvaliteten, hvordan ser bunden ud osv. Hvis den er mudret, kan skuddene ikke overleve, og hvis der er for uklart eller for stort et iltsvind, vil de ikke kunne vokse.
Ud over ålegræs vil projektet Kysthjælper også arbejde med andre naturgenopretninger, som at lægge muslinger ud, der gør vandet klart, og genoprette stenrev. Det har de gode erfaringer med fra tidligere.
”I Horsens fik vi sten fra de lokale landmænd, da stenene var i overskud fra markerne. Det er jo ikke altid, at vi i de grønne organisationer er enige med landmændene. Men det her var et eksempel på et rigtig godt samarbejde,” siger Erik Haar Nielsen.
En skrøbelig klimahelt
Ålegræs er lidt af et vidundermiddel. Det binder store mængder næringsstoffer, men også kulstof. Nogle steder binder ålegræs lige så meget CO2 som en skov og holder på det i mange år i stængler og rødder.
”Ålegræsset er det eneste af de naturlige virkemidler, som både kan siges at være ægte naturgenopretning såvel som at være klimagevinst, nærringsstofgevinst og styrke biodiversiteten i havet,”
Mogens Flindt, forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense
Men samtidig er ålegræs skrøbeligt. Dets frø vejer meget lidt, og de skal igennem vinterstorme, bølger og strøm og blive liggende et sted med gode bund- og lysforhold, før de kan spire og blive til nye bede, og det sker sjældent. Derfor er udplantningen den bedste vej at gå lige nu. Målet for Mogens Flindts forskerhold er at udplante nogle sunde ålegræsbede i alle små vige inde i fjordene, for så producerer de deres egne frø. Hvis de har en heldig sæson, kan en del af frøene måske lave nye ålegræsbede.
“Der er dog lang vej endnu. Lige nu kan man kun udplante ålegræs i de yderste dele af fjordene, hvor næringsstofbelastningen er blevet fortyndet af havvandet. Når vi går i gang med et ålegræsprojekt, laver vi testtransplantationer ud gennem fjordene. I de indre dele af fjordene, tæt på belastningskilderne, dør skuddene. De kan ikke klare sig. Miljøtilstanden er så forarmet, at ålegræsset ingen chance har for at retablere sig. Derfor er det også vigtigt, at man gør noget ved næringsstofbelastningen fra landbruget,“ siger han.
Både Mogens Flindt, Erik Haar Nielsen og Katrine Larsen ville ønske, at politikerne fik øjnene op for alvoren og fik bremset udledningen fra markerne, men også engagerede sig i ålegræsudplantningen. For lige nu kan det være svært for trængte kommuner at prioritere naturgenopretning i havet over ældrepleje og daginstitutioner.
”Vi bliver kontaktet af rigtig mange kommuner, som gerne vil i gang. Men faktisk er de ikke myndighed på den marine miljøtilstand, det er staten. Jeg synes, det har knebet for staten at engagere sig tungt nok i det. Nogle kommuner tager det ud af egne budgetter, mens andre ikke har samme indtægtsmuligheder. Så det kunne jo være fair om staten hjalp med en pulje, som kommunerne kunne bruge,” siger Mogens Flindt.
Mogens Flindts forskningshold har dog for nyligt fået projektmidler af Miljøministeriet til at måle ålegræssets økosystemtjenester. Hvis resultaterne er gode, bliver retablering af ålegræs formentlig et virkemiddel i de kommende planer for forbedring af havmiljøet. Mogens Flindt håber, at Miljøstyrelsen så rækker ud efter kommuner og frivillige organisationer for at hjælpe med udplantningerne.
Ifølge Erik Haar Nielsen er der også brug for folkelige opbakning.
“Der burde afsættes flere midler fra staten. Men for at påvirke politikerne kan man også skubbe på nedefra. Vi vil gerne have, at almene danskere får øjnene op for problemet: at havudsigten på din gåtur eller fra dit sommerhus muligvis er rigtig flot, men havet har det bare ikke særlig godt under overfladen. Og du kan faktisk gøre noget, der har en effekt. På den måde kan vi få folk til at engagere sig,” siger han.
Katrine Larsen ser frem til eventet i juni.
”Vejle Fjord var nærmest helt død før, og man kunne nærmest ikke se en fisk. Men nu skal vi være med til at genetableret disse habitater for biodiversiteten og fiskeynglen. Så det er megafedt. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at komme havet til undsætning,” siger hun.
Denne artikel er fra temaet ’Grønt håb for det blå ocean’ i vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Læs mere om Magasinet Grøn Omstilling og bliv abonnent her, så sender vi bladet til dig med posten.
Frigørelsen fra Putins fossile energi. Hvornår rykker politikerne?
Putins invasionskrig i Ukraine har sendt rystelser igennem hele Europa, og den har udløst en energisikkerhedskrise, der kan måle sig med de internationale kriser i 1970´erne. Energipriserne er tordnet i vejret på de globale markeder, og det samme er borgernes el- og varmeregninger. Næsten en fjerdedel af EU´s energi var sidste år importeret fra Rusland, og siden krigen blev indledt den 24. februar, har de europæiske borgere hver eneste dag betalt 4,5 mia. kr. for olie, kul og gas, som finansierer Putins krig.
Vores fossile afhængighed er blevet vores største sårbarhed. Energipolitikken er geopolitik, og den har afgørende betydning for vores sikkerhed og selvstændighed.
EU-landene har indført seks hårde økonomiske sanktionspakker mod Rusland, og man har indført en ensidig olieembargo. Fronterne er trukket hårdt op i en økonomisk nedslidningskrig, hvis udfald også får stor betydning for ukrainernes frihed og fremtid. Et brændende spørgsmål er nu, hvordan EU-landene klarer sig gennem næste vinter? Gazprom har i den seneste tid lukket for gashanerne til en række EU-lande. Det skaber en brændende platform under regeringerne, for dermed bliver det svært at få fylde EU-landenes gaslagre op inden næste vinter. Og – som de siger i Game of Thrones – “winter is coming”.
Det er den dramatiske ramme for Europas sikkerhed i disse dage. Det burde være topprioritet at finde et robust svar på de sammensatte udfordringer. Det aktuelle EU-topmøde mellem EU´s stats- og regeringschefer, næste uges ministerrådsmøde mellem EU-landenes energiministre og de aktuelle forhandlinger i Finansministeriet om en ny grøn skattereform i Danmark har fået tilført en helt ny urgency.
Klimaet venter ikke på Godot
Tiden er knap. Det er den også, fordi klimaforandringerne accelererer. Den seneste uges vilde hedebølge i mange europæiske lande er et blandt mange signaler. FN´s internationale klimapanel, IPCC,har slået fast, at der er behov for øjeblikkelige CO2-reduktioner, men verdens regeringer har stadig kurs mod 2,7 til 3,2 grader celsius med den nuværende politik. Ikke engang EU – der er den mest progressive kraft på den globale arena – har en Green Deal, der bringer os nær det ambitiøse Paris-mål om 1,5 grader over det førindustrielle niveau. Her onsdag vedtog Europa-Parlamentet en reform af det europæiske kvotehandelssystem, et udvandet forslag til en CO2-grænsetold og en social klimafond, der rummer mange fine intentioner. Men bundlinjen er stadig, at EU – såvel som medlemslandene – endnu ikke leverer nok. I Europa er vi tættere på 2 grader end på 1,5 grader, fordi der stadig er for meget business as usual tænkning. Krigen i Ukraine har skabt en bred politisk bevidsthed om, at det er nødvendigt at ændre kurs, men den er endnu ikke omsat til håndgribelige reformer i det tempo, som den dramatiske situation kalder på. Vi har brug for mere krigszonementalitet.
Vi har kun tre år til at knække kurven med stigende udledninger, hvis vi skal holde de globale temperaturstigninger et godt stykke under 2 grader, og helst ikke over 1,5 grader. Og hver eneste dag, at man ikke sparer på energien og investerer i vedvarende energi, går ud over vores sikkerhed. Manglen på handlekraft kan koste os dyrt i fremtiden. Ikke bare fordi det bringer os tættere på de forbundne klima tipping points, som udløser endnu større klimaregninger. Det øger også risikoen for fossil lock-in. Det har vi allerede set flere eksempler på.
Risiko for fossile fejlinvesteringer
I flere EU-lande forsøger regeringerne desperat at sætte ekstra kul på kulkraftværkerne eller at bygge nye LNG-gasterminaler til at importere flydende gas fra USA, Qatar og andre lande. Rent klimamæssigt er det sidste meget risikabelt, for en del af det er fracking gas, som udleder 40-60 pct. mere metan end konventionel naturgas. Det kan binde op til 84 gange mere varme i atmosfæren end CO2. Økonomisk og forsyningsmæssigt er det også en dårlig ide at bruge milliarder af euro på at bygge nye LNG-terminaler. Det kan tage op til 2-3 år at bygge dem og den tilstødende infrastruktur, og det kan tage 20-30 år at forrente investeringerne. Det er en panikløsning, som er helt ude af sync med advarslerne fra IPCC, der vurderer, at fossil infrastruktur for mellem 1.000 og 4.700 mia. dollars bør droppes frem mod 2050, hvis vi skal holde temperaturerne på under 2 grader. Det er, som FN´s generalsekretær, António Guterres, har sagt, “moralsk og økonomisk galskab at investere i ny fossil infrastruktur”
Men der findes heldigvis alternativer.
Energitænketanken, EMBER, har i en analyse vist, at EU-landene ikke behøver at bruge nye penge på LNG-terminaler eller at udvide kulindvindingen, for i 2025 kan vi klare os uden russisk gas i 2025, ved sætte ekstra fart på energibesparelserne, opstille mere sol og vindenergi, og udskifte natur- og oliegasfyr med energieffektive varmepumper. Det tyske Fraunhofer institut har beregnet, at det vil være omkostningseffektivt for EU-landene at reducere energiforbruget med hele 21 pct. i dette årti, og det er teknisk muligt at komme helt op på 23,4 pct. energibesparelser. Det er langt over de 13 pct., som Europa-Kommissionen anbefaler i sin RePowerEU-plan. I Europa-Parlamentet kæmper den socialdemokratiske ordfører, Niels Fuglsang, for at løfte energieffektiviseringsmålet til mindst 19 pct. i dette årti. I virkeligheden burde det være en no-brainer at hæve sparemålet, for mange energieffektiviseringer – som installation af smarte målere, isolering og istandsættelse af nye vinduer i husene er tjent hjem på få år. Og det vil ikke være et stort afsavn i disse krigstider f.eks. at sænke hastigheden med 10 km/t på motorvejene og skrue en grad ned for temperaturen i hjemmene, som det Internationale Energiagentur, IEA, har foreslået. Den seneste IEA-konference i Sønderborg burde være en glimrende affyringsrampe for de politiske ledere i Danmark og resten af EU til at gå til biddet, men hvornår sker det?
REPowerEU har stadig alvorlige mangler
Der er bestemt fine takter i Kommissionens RePowerEU plan, der vil frigøre EU fra 2/3 af gasimporten inden næste vinter. De vil øge ambitionerne for vedvarende energi til mindst 45 pct. i 2030. Kommissionen vil løfte bygninger op i bedre energiklasser, kræve flere solceller på tagene og accelerere staternes godkendelse af nye VE-anlæg, og dermed spare næsten 93 mia. euro i import af fossile brændsler om året. Kommissionens embedsfolk har arbejdet under hårdt tidspres. Men kravene til energieffektivisering ligger alt for lavt, forslagene til udbygning af VE ligger under business as usual prognoserne for f.eks. solenergi, og man vil samtidig binde mange milliarder euro op i LNG-terminaler og infrastruktur, der ikke løser den akutte krise. Man vil spilde penge på fossil infrastruktur, der kunne være brugt til at investere mere i den grønne omstilling. Risikoen er reaktive og kortsynede nødløsninger i stedet for at investere i stor skala i det, der peger fremad.
De tektoniske plader bevæger sig hurtigt, og tiden kalder på helt nye tilgange. Et lyspunkt kom den 18. maj, hvor statsminister Mette Frederiksen var vært for et topmøde i Esbjerg med Ursula von der Leyen og regeringscheferne fra Tyskland, Holland og Belgien. De fire lande lovede at stille mindst 65 GW havvind op i Nordsøen inden 2030 og at nå mindst 150 GW i 2050. Det kan give grøn strøm til 230 millioner husstande. Mange så dette topmøde som begyndelsen til et større vindeventyr, hvor Nordsøen forvandles til Europas grønne kraftværk. Og i Danmark har den socialdemokratiske regering lovet, at de vil øge produktionen af grøn strøm med fire gange frem mod 2030, og de vil femdoble havvind. Det lyder imponerende, men går man tallene nærmere efter, viser det sig, at de nye Nordsømål slet ikke er tilstrækkelige.
En gigaudfordring
Det kræverop imod 500 GW, hvis EU-landene skalfrigøre EU-sig helt fra den russiske energi. Hvis vi øger 2020´ernes energibesparelser til 23 pct., kan vi i løbet af fem-seks år spare, hvad der svarer til energiindholdet i den russiske gas. både den danske regering. Europa-Kommissionen og Rådet at mangler stadig at fremlægge en overbevisende road map. Samtidig investeres der for lidt i opstilling af solceller, landvindmøller og havvindmølleparker, og regeringernes planer er for uambitiøse. Der skal meget mere til for at erstatte den fossile energiimport i de kommende år. Og oveni skal der også skaffes grøn strøm nok til de mange Power-to-X anlæg, der er under opbygning i Danmark og andre EU-lande. I Danmark er der allerede ved at blive bygget over 6 GW PtX-anlæg, og fortsætter udbygningstempoet kan der blive brug for mellem 32 og 50 TWh grøn strøm i 2030. Det kan næsten spise den femdobling af havvinden, som regeringen taler om fra i dag 2,3 GW til 12,9 GW i 2030. Og ude i horisonten venter endnu større efterspørgsel, og hvis de danske politikere ikke beslutter sig i tide, kommer man for sent. I værste fald ender man med at lave brint og ammoniak på fossile brændsler,og det vil forværre klimaudfordringerne. I EU ser vi samme tendens til underinvesteringer og for langsom udbygning af sol og vindenergi. Kommissionen foreslår i sin REPowerEU-plan, at der i 2030 skal fremstilles ikke mindre end 10 mio. tons hydrogen. Det vil reelt kræve 110 GW havvind at levere grøn strøm nok til disse Power-to-X anlæg. Det er næsten 70 pct. mere end, hvad regeringscheferne på Esbjerg-topmødet lovede at bygge frem mod 2030.
Politikerne stadig er bag kurven. Og oveni skal de også til at forberede sig på, hvordan vi i Europa kan levere grøn strøm nok til den elektrificering af mobiliteten på landjorden, som ventes at accelerere i slutningen af 2020´erne og 2030´erne. Jo nærmere vi kommer 2035, hvor Europa-Parlamentet og Kommissionen ønsker at stoppe salget af fossilbiler, jo hurtigere vil accelerationen sætte igennem. Og den vil ikke kun omfatte personbiler og motorcykler, men også jernbaner og lastvogne. Transport & Environment har det vil kræve mindst 633 GW ekstra vindenergi – eller hvad der svarer til 42.200 af de største havvindmøller at levere grøn strøm nok til et elektrificeret transportsystem i EU. Det er mere end fire gange så meget havvind, som man på Esbjerg-topmødet lovede at stille op frem mod 2050. Problemet er bare, at det er for lidt og alt for sent.
Den gode nyhed er, at sol- og vindenergi allerede er billigere end de fossile energikilder på markedsvilkår, og i takt med øget opskalering vil priserne efter alt at dømme også falde yderligere. I den anden retning trækker risikoen for mangel på råstoffer, og derfor må man via øget forskning, udvikling og innovation arbejde på at udvikle nye materialer, batterier og fremme øget genanvendelse. Den grønne omstilling stiller store krav til alle parter.
Grønbog anbefaler hurtig opskalering
Det er muligt at udvikle et nyt bæredygtigt energisystem i EU og i Danmark.En ny grønbog fra Tænketanken Mandag Morgen giver et samlet bud på, hvordan vi i Teslatempo kan omstille hele vores energiforsyning og frigøre os fuldstændig fra fossile brændsler. Jeg er hovedforfatter til grønbogen, der er udarbejdet efter input fra en række eksperter, forskere og ngo´er – herunder også fra Rådet for Grøn Omstilling (Læs grønbogen her). Den første og afgørende forudsætning er skrappere krav til energieffektivisering. EU bør spare mindst 20 pct. på energien i dette årti, og i Danmark kan vi godt nå 23-25 pct. energieffektivisering. Vi har mange af de store virksomheder, der kan levere de energieffektive løsninger, og staten kan f.eks. stille højere krav til årlige energirenoveringer i kommunerne og afsætte 3-5 mia. kr. i støtte til borgere, der laver energirenoveringer. Sammen med grønbogen er der et løsningskatalog med 130 konkrete handlingsforslag, som skal sikre flere energibesparelser og samtidig sætte turbo på udbygningen med vedvarende energi.
Grønbogen anbefaler, at den vedvarende energi fra sol og vind på landjorden syvdobles frem mod 2030, så det danske elnet er 100 pct. selvforsynende med grøn strøm på landjorden. Det kræver 30 GW sol og 20 GW vind fra land og i kystnære områder, hvis man skal udfase de fossile brændsler hurtigere, og der samtidig skal sikres grøn strøm nok til de nye Power-to-X anlæg. To kritiske forudsætninger er en helt ny tilgang for involvering af lokale borgere og grønne klimaråd, så der kommer et stærkere medejerskab i processen, og at politikerne for det andet fjerner alle bureaukratiske snubletråde og begrænser tiden for godkendelser. Eksekveringshastigheden skal være meget hurtigere, så de kommende generationer ikke svigtes i forhold til klimaforandringerne. Uden langt højere hastighed, når vi aldrig i mål. I løbet af 2030´erne skal der skaleres yderligere op, så hele det danske energiforbrug i 2040 hentes fra vedvarende energikilder på land. Hvis verdens største logistik- og containerselskab A.P. Møller-Mærsk kan levere en netto-nul klimabalance i 2040, så bør det danske samfund også kunne gøre det.
Frigør havvinden til nyt dansk eksporteventyr
Grønbogen fra Mandag Morgen foreslår samtidig en massiv opskalering med havvind, så der kan skabes et nyt dansk eksporteventyr, hvor vi leverer grøn strøm og brint til vores europæiske naboer, så de hurtigere kan stoppe importen af fossile brændsler. Af hensyn til vores energisikkerhed og klimaet bør vi fremskynde den dato, hvor hele EU er carbon-neutral eller lige frem carbon-positiv. Danmark bør frigøre Nordsøens enorme vinde til at være med til at få det til at ske. Kan vi løfte hele EU ud af den fossile æra, kan vi som europæere også være med til at flytte andre stormagter i verden.
Regeringen bør allerede i dette efterår i gang med at fjerne snubletrådene og lave en masterplan, der kan sikre mindst 30 GW havvind i 2030. Der er ikke grund til at vente 2-3 år på ekstra finscreeninger, for der er allerede masser af data om Nordsøen, og nu bør man åbne døren for de største markedsoperatører, så de kan komme med konkrete bud på den næste generation af vind- og brintøer.
Hvis vi anstrenger os ekstra, kan Danmark godt levere op imod 65 GW havvind i 2035. Det kræver en helt ny innovativ tilgang, hvor de gamle bureaukratiske forhindringer fjernes, og man tænker miljø- og biodiversitet ind fra starten af. I stedet for at kræve en up front-betaling til staten – som ved Thor-projektet – skal man lave en ny model for løbende overskudsdeling, så der sættes ekstra fart i udbygningen af havvind. Danmark kan blive et foregangsland, der viser, hvordan man midt under en krig og en international energisikkerhedskrise kan sætte turbo på den grønne omstilling. Det vil samtidig være godt for klimaet og skabe et mere robust og bæredygtigt fundament for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden.
Den tunge transport bør selvfølgelig også omfattes af kommende regler for nulemissionszoner
Det er med stor forundring at CONCITO og Rådet for Grøn Omstillings ser at regeringen lægger op til helt generelt at fritage lastbiler med en tilladt totalvægt over 12 tons fra den lovgivning om nulemissionszoner, som for nyligt er sendt i høring.
”Nulemissionszonerne er et vigtigt kommunalt greb til både at forbedre lokalmiljøet og til at skubbe på omstillingen af bilparken, særligt når det kommer til den tunge transport. Samtidig er det en af de billigste måder at fremme den grønne omstilling. Men i regeringens udkast, skydes de tunge køretøjer helt til hjørne”, siger Søren Have programchef i Concito.
Lastbiler over 12 tons er i forslaget slet ikke medtaget og i en lovbemærkning står der at ”når teknologien er moden, bør de tunge køretøjer omfattes ved en senere ændring af miljøbeskyttelsesloven”. Det undrer Concito og Rådet for Grøn Omstilling, der bemærker, at man fx i Holland har planer om 30-40 gods-nulemissionszoner i 2025 for at sikre incitamenter til en hurtig Grøn Omstilling.
”Hvis man ikke vil have at reglerne skal gælde de tunge køretøjer fra samme dato, bør de som minimum inkluderes fra en fastsat senere dato, fx 1. juli 2025; alternativt fra samme dato, men så med mulighed for adgang i emissionskøretøj, mod betaling, som det sker i London”, siger Søren Have.
De manglende krav til de tunge køretøjer ser de to organisationer også som en kold spand vand i hovedet på de virksomheder som har gået forrest, og demonstreret at det allerede nu er muligt:
”Mange virksomheder som fx COOP og Stark, har allerede investeret i lastbiler over 12 tons. Nogen for at få erfaringer, andre for at få en konkurrencefordele i forhold til deres langsommere konkurrenter. Vælger man ikke at medtage tungere lastbiler straffer man reelt grønne firstmoovers”, siger Jeppe Juul seniorrådgiver i Rådet for Grøn omstilling og fortsætter:
”Forslaget vidner om et manglende kendskab til den teknologiske udvikling. Allerede i dag kan man købe el-distributionslastbiler fra alle europæiske producenter og Danmark arbejder for at sikre, at man kan køre Internationalt med el-lastbiler i 2025. Derfor er det besynderligt, at man her postulerer at teknologien ikke er klar”.
Rådet for Grøn Omstilling og Concito arbejder for at fremme en hurtig grøn omstilling af godstransporten.
Kontaktinformationer:
Jeppe Juul, Rådet for Grøn Omstilling, jeppe@rgo.dk, +45 3318 1948
Søren Have, CONCITO, sha@concito.dk, +45 2873 5464
Brev til energiministeren forud for mødet i Ministerrådet 27. juni 2022
Kære klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Vi skriver til dig forud for dit næste møde i Ministerrådet den 27. juni 2022, hvor man drøfter revisionen af centrale direktiver og forordninger under Fit For 55-pakken. I den forbindelse vil Rådet for Grøn Omstilling gerne dele vores anbefalinger til EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED), direktivet om vedvarende energi (RED) og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD).
Den Europæiske Union står over for en enestående mulighed for at gå i gang med en accelereret grøn omstilling af sit energisystem og undgå at bruge milliarder på fossile brændstoffer, som bl.a. finansierer den russiske krig i Ukraine.
EU-Kommissionens REPowerEU-plan giver vigtige incitamenter til at øge ambitionsniveauet for EED, RED og EPBD, hvilket vil bidrage til at nå Parisaftalens mål om 1,5 °C. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at man griber muligheden for at øge fokus på energibesparelser og ren energi i den forbindelse. Dette skal sikre, at EU sætter fart på en mere ambitiøs energiomstillingsvej. De rigtige virkemidler kan hjælpe med at afvikle brugen af russisk gas inden 2025.
Derfor opfordrer vi til følgende:
1) Støtte til øgede energimål: Hurtig dekarbonisering af alle sektorer betyder fremme af energibesparelser og udrulning af vedvarende energi. EU’s energispareplan indeholder en række forslag, herunder mere ambitiøse energibesparelsesforpligtelser på tværs af sektorer. EU-Kommissionen foreslog yderligere at øge både EU’s bindende mål for energieffektivitet og vedvarende energi for 2030. Dette er et skridt fremad. De foreslåede mål er imidlertid ikke på linje med Parisaftalen, hvilket betyder, at vi skal opnå mindst 45 % energibesparelser og en andel på 50 % vedvarende energi inden 2030. Flere energibesparelser og en hurtig og ambitiøs udrulning af vedvarende energi er afgørende for både energisikkerheden og for at begrænse den globale opvarmning ved 1,5 °C.
Gennem RepowerEU vil EU-Kommissionen accelerere vedvarende energi ved bl.a. at fordoble kapaciteten af solceller inden 2025 og indføre krav til solceller på store, nye offentlige bygninger. RGO mener, at det er vigtigt at installere langt flere solceller både på større tage på offentlige og industribygninger, og frem for alt på bar mark. De er allerede omkostningseffektive alternativer til gas, og de kan installeres hurtigt. Samtidig bør medlemslandene opfordres til større udbygning for både havvind og landvind. Vi anbefaler, at der arbejdes for at hæve Kommissionens mål for både vind- og solenergi yderligere, så man kan fremskynde frigørelsen fra importen af russisk energi og undgå en fossil lock-in i en overgangsfase.
2) Strammere krav på bygningsområdet: Helt overordnet er det vores opfattelse, at der er behov for en stærkere regulering af bygningsområdet for at sikre, at målet om klimaneutralitet i 2050 kan realiseres. Bygningsdirektivet udgør rammen for denne regulering. Vi mener især, at det nye bygningsdirektiv skal styrkes på følgende områder:
- Der skal indføres en regulering af den indlejrede klimapåvirkning og reduktion af CO2-udledninger, der hidrører fra byggematerialer, opførsel, renovering og nedrivning af bygninger.
- Energieffektiviseringen af den eksisterende bygningsmasse skal accelereres, således at energiforbruget og CO2-udledninger forbundet med bygningsdriften reduceres hurtigere, og flere bygninger omfattes end foreslået.
- VE-krav kan med fordel indtænkes på bygningsområdet, især ift. de største tagarealer og ved nybyggeri. Det er et vigtigt bidrag til klimaindsatsen, at der fremadrettet stilles krav til integration af solceller i kommunale og kommercielle bygninger og ved fremtidigt nybyggeri, så nye huse i EU i fremtiden designes og bygges til at være nul- eller plusenergihuse.
- Kravene til de tekniske bygningsinstallationer skal skærpes, og herunder bør muligheden for et forbud mod brug af fossile brændsler samt biomasse udnyttes i Danmark. Se også punkt 4.
3) Udeluk ’low carbon’-kilder og fremskynd udbredelsen af vedvarende energi: Direktivet om vedvarende energi forfølger målet om at fremme vedvarende energikilder. Medlemsstaterne bør afholde sig fra at udvide direktivets anvendelsesområde ud over vedvarende energikilder til lavemission, dvs. fossile energikilder. Planlægning og kortlægning af de mest egnede områder er altafgørende for at udnytte det lokale potentiale for vedvarende energikilder. En hurtigere udbredelse af vind- og solenergi bør dog ikke ske på bekostning af beskyttelsen af biodiversiteten eller borgerinddragelse. EUKommissionens forslag energizoner og langt kortere behandlingstider, anbefaler vi, at energiministeren bakker op omkring.
En bekymring hos RGO er, at krigen i Ukraine og REPowerEU kan udvande klimaambitioner ved at skabe ’lock-in’ til anden fossil infrastruktur såsom levetidsforlængelse af kulkraftværker og opsætning af nye LNG-terminaler i europæiske havne. Vi kan havne i en situation, hvor CO2-reduktionerne forbundet med REPowerEU er begrænsede, fordi det vil føre til konvertering fra naturgas til kul eller anden naturgas. Kommissionens forslag om at investere i både nye gasledninger og -terminaler (til flydende LNG-gas) er hverken en sikker, hurtig eller holdbar løsning på EU’s afhængighed af russisk gas og vil gøre det endnu sværere at nå vores forpligtelser i Parisaftalen. Mere ambitiøse målsætninger for opskalering med vedvarende energi og højere mål om energieffektivisering kan, sikre, at EU-landene kan undgå en ny fossil lock-in.
4) Bak op om udfasningen af fossile fyr i Danmark og EU. I EU-Kommissionens REPowerEUplan foreslås en slutdato for fossile fyr på markedet i 2029. Rådet for Grøn Omstilling byder forslaget velkomment, men mener at Danmark kan gå foran og sætte en slutdato for salg af fossile fyr i Danmark før 2023. Derudover bør olie, kul og gas være ude af den danske varmeforsyning senest i 2027. Danmark er bedre stillet end mange andre medlemslande og bør derfor gå forrest.
REPowerEU-pakken bør være retningsgivende for en mere ambitiøs klima- og energipakke i “Fit for 55”.
Du har mulighed for på ministerrådsmødet at sikre Danmarks position som foregangsland ved at øge ambitionsniveauet i RED, EED og EPBD. En indsats i forbindelse med disse centrale sager vil ikke blot reducere CO2-emissionerne hurtigere og mere effektivt, men også være til stor gavn for det europæiske samfund gennem skabelsen af kvalitetsjob og øget energisikkerhed.
Venlig hilsen
Rådet for Grøn Omstilling
Se eller gense oplæg fra konferencen EU og den grønne omstilling af vores bygninger
På vores konference den 20. maj 2022 på Christiansborg satte vi fokus på det meget aktuelle spørgsmål: Hvordan skal EU sikre den grønne omstilling af vores bygninger?
Bygninger er forbundet med en stor klima- og ressourcebelastning. Samtidig har krigen i Ukraine gjort det meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi gør os uafhængige af gas og olie fra Rusland. I det lys er der brug for, at vi gør noget ved, hvordan vi varmer vores bygninger op, hvordan vi bruger energien, hvordan vi bygger dem og hvad vi bruger af materialer.
Så hvordan kan EU sikre den grønne omstilling af vores byggerier? Hvilken rolle kunne energieffektivitet spille i omstillingen? Hvorfor går det så langsomt med grøn varme? Har EU glemt bygningernes klimaaftryk? Og hvordan undgår vi at bruge skadelige kemikalier i byggematerialerne? Alt dette og mere til var på dagsordenen på konferencen.
Thomas Hebsgaard, klimajournalist hos Zetland, var ordstyrer på dagen, og programmet bestod af ni indlæg efterfuldt af en paneldebat. Man kunne både være med fysisk i salen og online via zoom. 72 deltog i alt.
Nåede du ikke selv at deltage, eller vil du blot gense indlæggene, så kan du se og downloade præsentationerne forneden:
Oplæg
Energieffektivitet – derfor skal EU i gang nu
Oplæg v/ Peter Bach, fhv. formand, IEA’s energieffektiviteringskomité
Slides fra præsentationen kan downloades her.
Oplæg v/ Katrine Bjerre, direktør for SYNERGI
Slide fra præsentationen kan downloades her.
Hvorfor går det langsomt med grøn varme?
Oplæg v/ Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Slides fra præsentationen kan downloades her.
Oplæg v/ Hans Henrik Lindboe, Partner, Ea Energianalyse
Slides fra præsentationen kan downloades her.
Har EU glemt byggeriets klimaaftryk?
Oplæg v/ Harpa Birgisdottír, professor BUILD AAU
Slides fra præsentationen kan downloades her.
Oplæg v/ Signe Sand, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Slides fra præsentationen kan downloades her.
De skadelige kemikalier i vores byggematerialer
Oplæg v/ Lone Mikkelsen, seniorrådgiver Rådet for Grøn Omstilling
Slides fra præsentationen kan downloades her.
Oplæg v/ Martha Lewis, head of materials, Henning Larsen
Slides fra præsentationen kan downloades her.
Fremtidens klimavenlige og bæredygtige bygninger
Oplæg v/ Camilla Damsø Pedersen, programchef, CONCITO
Præsentationen blev desværre ikke filmet.
Slides fra præsentationen kan downloades her.
Paneldebat
Dagen sluttede af med en debat, hvor eksperterne stillede skarpe spørgsmål til europaparlamentarikerne Niels Fuglsang, Pernille Weiss og Morten Helveg.
Konferencen blev organiseret af Rådet for Grøn Omstilling og støttet af Europa- Nævnet og European Climate Foundation.
