Åbent brev: Forbud mod mikroplast samt anvendelse af bly i PVC (REACH)
Download brevet nedenfor
Miljø-ngo, lufthavn og rederier: En særlig fritagelse risikerer at underminere fremtidens grønne brændstoffer
Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Jeppe Juul, er medskribent på dette debatindlæg, der blev udgivet i Klimamonitor d. 16 juni 2022. Debatindlægget er udgivet sammen med Maria Skipper Schwenn, Direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed hos Danske Rederier og Direktør for Public Affairs hos Københavns Lufthavn.
Grønne brændstoffer som ammoniak, metanol og kerosen produceret med strøm fra vedvarende energi er helt afgørende byggesten i omstillingen af luft- og søfarten.
Det gælder I Danmark, i Europa og globalt. Men det er ganske afgørende, at strømmen, som brændstofferne produceres på, er grøn og ikke fossil. Ellers forsvinder klimagevinsten. Derfor skal reglerne for, hvornår ammoniak, metanol eller kerosen er grøn være gennemtænkte.
I disse uger er Europa-Kommissionen ved at lægge sidste hånd på den kommende lovgivning om netop kriterier for grønne brændstoffer. Lige nu afgiver medlemsstater og andre interessenter feedback på det udkast, som Kommissionen fremlagde sidste måned.
Der er generelt rigtig mange gode takter i Kommissionens udspil, som har potentiale til at sætte robuste og kloge rammer for grønne e-fuels i årtier frem. Blandt andet stilles der krav om, at e-fuels skal produceres med additionel vedvarende energi.
Lidt forenklet betyder det, at hvis man producerer 1 GW e-fuels, så skal man også sikre en producent af vedvarende energi, eksempelvis havvind, for at udbygge 1 GW ekstra grøn strøm. Det er vigtigt, fordi det sikrer at e-fuels baseres på grøn strøm. Desværre har Kommissionen tilføjet en lempelse, der betyder, at alle e-fuels-anlæg i drift før 2027 bliver fritaget fra de ellers fornuftige krav om additionalitet. Ikke bare for en periode, men for evigt.
En så permanent fritagelse mener vi er problematisk. Det giver rigtig god mening at hjælpe den nye industri på benene med fleksibilitet og lempede krav i en periode. Det er vigtigt, at vi får sat gang i produktionen af e-fuels, og på kort sigt kan det i nogle lande være vanskeligt at opfylde additionalitetskravet.
Men det giver ikke mening at fritage producenter fra grønne krav til evig tid. På et tidspunkt bør lempelserne fases ud, således at alle konkurrerer på samme vilkår.
Vi er bekymrede for, at den permanente fritagelse vil føre til PtX-projekter, som permanent kan køre på strøm fra det almindelige elnet, men samtidig sælge ’grønne’ e-fuels. De vil ikke bidrage til udbygning af ny grøn strøm, men i stedet trække på den eksisterende andel grøn strøm i nettet. Det vil føre til øget brug af fossil energi, især i lande med mindre grøn strøm end Danmark.
Klimamæssig integritet
For køberne af brændstofferne er det problematisk at underminere de grønne brændstoffers klimamæssige integritet. De rederier og luftfartsselskaber, der betaler en høj pris for nye brændstoffer, skal kunne vide sig sikre på det produkt, de køber. Det vil være meget uheldigt, hvis brændstofferne kan angribes for at have et større klimaaftryk i produktionsfasen.
Det er vigtigt, at vi tager de langsigtede briller på i denne sammenhæng. Det er her vi sætter rammerne for en af grundsøjlerne i den grønne omstilling i årtier frem. Det er afgørende, at vi kommer rigtigt fra start.
Samtidig bør vi huske, at vi her sætter regler for lande, med meget mindre grøn strøm end Danmark. Det giver risiko for, at vi i værste fald kan ende med e-fuels med et langt højere klimaaftryk end det fossile, de erstatter. Og sidst men ikke mindst skal vi huske EU’s globale rolle. Det er ofte os, der udstikker retningen, som andre lande og regioner senere følger. Rammer vi skævt, er der nærmest garanti for, at andre vil ramme endnu skævere.
Vores skibe og fly har brug for bæredygtige og skalerbare brændstoffer. Derfor skal vi sikre gode og gennemsigtige rammer for fremtidens grønne e-fuels og vi skal ramme balancen mellem at tilgodese first movers og skabe lige konkurrencevilkår, der samtidig ikke giver mulighed for at greenwashe.
Landbruget er en bombe under klimamålsætninger, men er fortsat fredet i EU’s store klimaplan
Hvis én ting står klart efter FN’s klimapanel IPCC præsenterede sin nyeste klimarapport, så er det, at vi har lynende travlt med at reducere vores drivhusgasudledninger, hvis vi vil holde den globale opvarmning under halvanden grad og undgå katastrofale klimaforandringer.
Den gode nyhed er, at vi stadig kan nå det. Men det vil kræve omfattende og hurtige reduktioner i drivhusgasudledningerne i alle sektorer – også landbruget.
Alligevel er det fortsat fredet i EU’s store klimaplan.
Landbruget udleder en betragtelig del af drivhusgasserne, og de forventede reduktioner i sektoren er begrænsede. Der mangler simpelthen tilstrækkelige incitamenter til, at landbruget kommer i gang med de strukturelle forandringer, der skal til for, at sektoren leverer sin del for at nå Paris-målsætningen.
Den tragiske krig i Ukraine har sendt chokbølger gennem det globale fødevaresystem, og der varsles omfattende hungersnød. Det bringer fornyet fokus på en fundamentalt ikke-bæredygtig fødevareproduktion. Hvis vi skal undgå omfattende klima-, miljø-, og sultkrise, skal fødevaresystemet tænkes helt om.
Landbruget går fri
I EU forhandles der netop nu om revisioner af en lang række direktiver, forordninger med videre, som skal styrke reguleringen af drivhusgasudledning, for at understøtte det skærpede 2030 reduktionsmål på 55 procent – den såkaldte Fit for 55-pakke.
I den kontekst er det slående, at landbruget nærmest går fri. Selv de folkevalgte i Europa-Parlamentet, som har ry for at trække miljø- og klimalovgivning i en mere ambitiøs retning, har været tilbageholdende med skærpelse af krav til landbruget.
Det kan blive rigtig dyrt for landbruget at lave en hurtig omstilling i stedet for at sætte ind med omlægning, investeringer og teknologiudvikling tidligt.
Det kan også betyde, at andre sektorer skal reducere mere, end hvad der er samfundsøkonomisk klogt. Reduktioner skal jo komme et sted fra, og det er i høj grad regulering, der betinger, hvor reduktionerne sker. Og jo længere tid, der går før landbruget kommer i gang med den grønne omstilling, jo mindre sandsynligt bliver det, at vi kan nå Paris-målsætningen.
Fake zero
En særlig risiko er, hvis der bruges en masse ressourcer på falske løsninger, der fører til fake-zero i stedet for net-zero. Løsninger der bringer os i mål på papiret, men ikke har en reel effekt på koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren og den globale opvarmning. Eller som ikke har den effekt, man forventer og i stedet forsinker den omstilling, der skulle være sket.
Et eksempel på en falsk løsning er kulstofkreditter fra landbrug og skovbrug, som bruges i stedet for at reducere (fossile) udledninger i andre sektorer eller i landbruget selv. Både i EU’s drivhusgasregnskaber og potentielt som del af et fremtidigt kulstofmarked for virksomheder. Man kan ikke garantere stabilitet i de biologiske kulstoflagre, der er udsat for naturlige forstyrrelser som storm, insektangreb og klimaforandringer samt ændringer i forvaltning.
For at nå vores klimamål er vi nødt til både at øge kulstoflagringen i skov og i landbrugsjord og reducere drivhusgasudledningen i samfundet så meget som muligt og så hurtigt som muligt.
Derfor har vi ikke råd til at bruge kulstoflagring som undskyldning for ikke at reducere udledning.
Danmark har sat retning
I Danmark har vi sat et reduktionsmål for landbruget. Det har sendt et tydeligt signal om forventningen til landbrugets bidrag til det nationale reduktionsmål og sat gang i en lang række initiativer både politisk og i erhvervet. Vi har brug for et tilsvarende mål for landbruget i EU.
Desværre har det lange udsigter, for hverken EU-Kommissionen eller Parlamentet har foreslået noget sådant, selv om grønne kræfter i Parlamentet har kæmpet for netop dette under forhandlingerne om Fit for 55-pakken.
Det bliver tilsyneladende ikke gennem Fit for 55-pakken i EU-Parlamentet, at man skal finde incitamentet for landbruget til at levere de omfattende og hurtige reduktioner, som IPCC kalder på.
Hvor skal incitamentet så komme fra?
Man kan selvfølgelig spejde langt efter den næste genforhandling af EU’s klimapolitik. 2030-målsætningen skal om ikke så længe følges op af yderligere delmål på vejen mod klimaneutralitet i 2050. Fælleseuropæisk regulering af landbruget, som foreslået af det danske klimaråd, har stort potentiale, men mindst lige så lange udsigter.
Man kan håbe, at virkeligheden ender med at overhale EU’s klimamålsætninger. Der sker store fremskridt på udviklingen af plantebaserede fødevarer og proteiner fremstillet af enzymer. Den dag de alternative proteiner kan konkurrere på både smag, pris og klimaaftryk, vil det vende fødevareindustrien på hovedet. Om det sker, er ikke længere spørgsmålet, men snarere hvornår.
Og vi kan hver især bidrage til den grønne fødevareomstilling ved at spise efter de nye klimakostråd og skifte nogle af de animalske proteiner ud med lokalt producerede bælgfrugter, plantebøffer og de mange andre nye klimavenlige produkter, der dukker frem i supermarkederne. Og vi kan stemme på politikere, der har den grønne omstilling som mærkesag og ikke er ræd for at stille klimakrav til landbruget.
Jo før landbruget anerkender den fødevarerevolution, der er på vej, jo lettere bliver det at komme med på udviklingen og investere i den landbrugsproduktion, som der stadig vil være efterspørgsel på, i en klimaneutral fremtid. Det kan både være omlægning til at producere mere mad til mennesker frem for foder til dyr, og det kan være ved at indarbejde de mange store teknologiske muligheder for reduktion af klimagasser fra landbruget.
Og jo før vi i Danmark og resten af EU’s medlemslande erkender, at det er reel og helhjertet omstilling frem mod net-zero, fremfor fake-zero løsninger, der er fremtiden for både vores civilisation og økonomi, jo før kan vi få indført den regulering og de incitamenter, der skal til for at skubbe på de fremtidssikrede løsninger – også i landbruget.
Mød Rådet for Grøn Omstilling på Folkemødet
Torsdag
14:00-14:30 Klimameninger: Grønne brændstoffer – kan vi flyve løs? Vores transportekspert Jeppe Juul er moderator og stiller sammen med CPH SAS og Henrik Wentzel fra SDU spørgsmålet: Vil nye grønne brændstoffer betyde, at vi fremover kan flyve uden dårlig samvittighed?
Sted: Klima- og Energiscenen.
14:30-15:30 Klimameninger: Grøn Samfundskontrakt.
Vores direktør Bjarke Møller er moderator på en debat om, hvad en grøn samfundskontrakt er, hvad den kræver, og hvorfor den er vigtig.
Sted: Klima- og Energiscenen.
17:50-18:30 Grøn EU-quiz: Eksperter mod folkemødegæster.
Vores direktør Bjarke Møller er quizmaster, når Morten Helveg Petersen, Elise Sydendal, Anne Højer Simonsen og Anders Overvad dyster med publikum. Læs mere om arrangementet her.
Sted: Klima- og Energiscenen.
Fredag
12:30-13:30 Et grønt sundhedsvæsen – hvordan når vi i mål?
Her debatterer vores seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen sammen med Bolette Friderichsen (formand, Dansk Selskab for Almen Medicin), Maria Gaden (leder, Region Midtjylland), Jens Brøndberg (indkøbschef, Region Hovedstaden) og Anna Rasmussen (Ph.d.-studerende, Sjællands Universitetshospital) tre tematikker under overskrifterne: Bæredygtighed i sundhedssektoren – Hvor kommer klimabelastningen fra? – Hvordan kommer vi videre?
Sted: Skurvognen.
17:00-17:30 Grøn godstransport på vej: Hvordan skal det lykkes at få gjort transportbranchen grøn. Hvilken teknologi skal man satse på – og er der overhovedet energi nok til el- og brint-elektriske lastbiler? En samtale med lastbilproducenterne Volvo og Daimler, som vores seniorrådgiver Jeppe Juul er moderator på.
Sted: Klima- og Energiteltet.
17:30-18:00 Grønne fly – hvornår kan vi flyve grønt?
Hvornår kan vi med god samvittighed flyve på charterferie med grønne fly? Hvad skal der til og hvor meget grøn strøm skal der til? Og hvor hurtigt kan vi gøre det? Hør bud fra Københavns Lufthavne, European Energy og Norwegian.
Sted: Klima- og Energiteltet.
Lørdag
10:30-11:00 Er EU’s mål på linje med Parisaftalen?
På COP26 forpligtede verdens lande hinanden til inden dette års klimakonference – COP27 i Cairo – at skrue op for den globale klimahandling. EU har meddelt, at man ikke vil øge de overordnede klimamål forud for COP27. Men er det fair? Løfter vi vores andel med 55 % reduktion i 2030 – og er net-zero i 2050 tids nok? Det debatterer vores rådgiver Rasmus Larsen sammen med Jens Mattias Clausen, Programchef for EU, Concito og Mattias Söderberg, Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp. Læs mere om arrangementet her.
Sted: Klima- og Energiteltet.
11:00-11:30 Fra landbrugsstøtte til klimastøtte?
Debatmøde hvor EU-parlamentarikerne Nikolaj Villumsen og Asger Christensen mødes med bornholmske landmænd til debat om fremtiden for EU’s landbrugsstøtte i fremtiden. Læs mere om arrangementet her.
Sted: Klima- og Energiteltet.
11:30-12:00 Er transporten på sporet i EU?
EU lægger rammerne for en stor del af Unionens klimabelastning. Rammer der er af stor betydning for, hvor hurtigt vi kan omstille transportsektoren i Danmark. Rådgiverne fra vores transportteam Jeppe Juul og Rasmus Bjerring Larsen forklarer nærmere i Klima- og Energiteltet.
Sted: Klima- og Energiteltet.
12:10-12:50 Hvordan sparer vi på energien?
I den aktuelle energikrise er der fokus på energieffektivisering og -besparelser. Men hvordan optimerer og reducerer vi bedst vores energiforbrug, og hvor får vi mest valuta for pengene? En praktisk og handlingsorienteret diskussion mellem energi- og forbrugereksperter – med aktiv publikumsinvolvering.
Sted: Klima- og Energiteltet.
13:30-14:00 Har EU glemt bygningers klimapåvirkning?
Hvordan sikrer vi fokus på bygningers samlede CO2-aftryk, når bygningsdirektivet skal under luppen? Debat mellem Harpa Birgisdottir (Professor på Aalborg Universitet), Gunde Odgaard (Sekretariatsleder BAT-Kartellet), Sinus Lynge (partner i tegnestuen EFFEKT), Mikkel Schlesinger (Partner i tegnestuen CEBRA) og Signe Kongebro (partner, Henning Larsen).
Sted: Klima- og Energiteltet.
Fem ngo’er i fælles opråb: Statsstøtte til øget afbrænding af træ er stik imod klimavidenskaben
Debatindlægget er bragt i Klimamonitor og er skrevet af Annika Lund Gade (Rådet for Grøn omstilling), Gry Bossen (Verdens Skove), Lasse Jesper Pedersen (Danmarks Naturfredningsforening), Tarjei Haaland (Greenpeace Danmark) og Thomas Meinert Larsen (Klimabevægelsen i Danmark).
Når det statsejede energiselskab Ørsted i disse dage forbereder sig på at søge om milliarder af offentlige støttekroner som tilskud til at etablere CO2-opsamling på virksomhedens biomassefyrede kraftvarme-anlæg, så er det et gevaldigt fejlskud som reelt vil modarbejde vores klimamål.
Støttemidlerne bør i første omgang reserveres til de CO2-udledninger som vi har sværest ved at udfase med kendte teknologiske virkemidler.
Sagen er, at selv om en række af Ørsteds kraftvarmeanlæg drives af træbiomasse, en energiform som er CO2-neutral set over træernes samlede levetid, så er tidsforskydningen mellem CO2-udslippet ved forbrænding versus CO2-optaget ved træets vækst så markant, at afbrænding af biomasse er en netto-bidragsyder til CO2-udledning.
Den eksakte størrelse på denne netto-udledning afhænger af den konkrete skovningspraksis, men udledningen med den nuværende skovnings- og afbrændingspraksis i Danmark vurderes ifølge en forskningsrapport fra Københavns Universitet at være ganske betydelig.
Energistyrelsen vurderer således i deres seneste rapport ’Global afrapportering 2022’, at nettoudledningen per GJ biomasse fra forbruget af træpiller og træflis til produktion af el og varme er henholdsvis 121 kilo CO2/GJ et år efter indfyring og 68 kilo CO2/GJ efter 10 år.
Derfor må det nu stå klart for alle, at CO2-opsamling fra biomasse-afbrænding på kraftvarmeværker IKKE leverer negative emissioner. Desuden medfører de store mængder afbrænding af biomasse, at skovene nærmest støvsuges for død biomasse, med store negative følgevirkninger for det lokale dyre- og planteliv.
Overgangsteknologi
Af disse årsager anser et stigende antal aktører biomasse-afbrænding for at være en overgangsteknologi som kun bør anvendes indtil vores el- og varmeforsyning kan dækkes 100 procent af vedvarende energi med nul emissioner, herunder eksempelvis ved anvendelse af vedvarende energi i kombination med geotermi, varmepumper og forskellige el- og varme-lagringsteknologier.
Bemærk her, at vi bestemt ikke står alene med vores kritik. Klimaministeren har selv tidligere omtalt biomasse som en overgangsteknologi og senest har også Klimarådet, Tænketanken Concito samt for eksempel professor Brian Vad Mathiesen været ude at advare kraftigt imod at investere i CO2-opsamling knyttet til en ubæredygtigt høj biomasse-afbrænding.
Vi er mange, der hylder og hyppigt refererer til Ørsted som et selskab, der på mange måder er gået foran i den grønne omstilling. Den positive fortælling risikerer i allerhøjeste grad at blive tabt på gulvet, hvis vi tillader Ørsted at følge sin udmeldte strategi om at fortsætte den nuværende enormt høje afbrænding af importeret træbiomasse – en strategi som åbenlyst er baseret på en helt urimelig udnyttelse af de – desværre utidssvarende – internationale opgørelsesmetoder som Ørsted udmærket godt ved ikke lever op til nutidens videnskabelige forståelse.
Import og afbrænding af importeret træbiomasse ser muligvis godt ud i forhold til det nationale CO2-regnskab, men det er en ubæredygtig retning, og vi bør i stedet fokusere på klimatiltag som både på papiret og i virkeligheden leverer reelle CO2-reduktioner.
Derfor er det problematisk, hvis vi i vores iver efter at reducere CO2-udledningerne ukritisk kaster støttekroner efter de mindst oplagte CO2-kilder.
Reservere CO2-fangst
At etablere CO2-opsamling og CCS er tillige meget dyrt, og faktisk kender vi ikke omkostningerne endnu. Men til gengæld burde vi vide, at den CO2-opsamling (og evt. lagring), som vi bør prioritere, det bør være fra CO2-udledninger, hvor vi i dag har ingen eller kun meget ringe kendskab til løsninger, der kan eliminere udledningen, som eksempelvis ved CO2-udslip fra biogasanlæg, CO2-udslip ved cementproduktion samt CO2-udledning ved den rest-affaldsforbrænding som må formodes at vedblive i en årrække, selv efter at vi udsorterer mest muligt affald med henblik på genanvendelse og genbrug.
Fælles for disse CO2-kilder gælder desuden, at produktionen, og dermed CO2-udledningen, er nogenlunde stabil over hele året, hvilket forbedrer rentabiliteten for etablering af CO2-opsamling i modsætning til biomasse-afbrænding, som primært finder sted i vinterhalvåret, hvor varmebehovet er højest.
At etablere CO2-opsamling på biomassebaserede kraftvarme-anlæg vil tillige give et kraftigt incitament til at beholde og levetidsforlænge disse energianlæg for at sikre en god økonomi for de dyre investeringer i CO2-opsamlingsanlæg, og altså ikke nødvendigvis, fordi der er behov for biomasse til at producere varme. Det vil naturligvis være et perverst argument for at fastholde en drivhusgasudledende aktivitet.
Så når Energistyrelsen snart skal udpege de projekter, der skal modtage offentlig støtte til CCS/CCUS udvikling, så bør man klart undgå at give støtte til CO2-opsamling fra biomasse-baserede anlæg, herunder Ørsteds biomassebaserede kraftvarme-anlæg, som egentlig står foran en gradvis udfasning.
Svar fra Ørsted
I et svar til dette debatindlæg skriver Ørsted-chef med ansvar for CO2-fangst, Jens Andersen Grymer, at deres planer om CO2-fangst ikke kommer til at påvirke levetiden på deres biomassefyrede kraftvarmeværker.
»Vi kigger på etablering af CO2-fangst på de kraftvarmeværker, der har lang levetid igen, og som er tilpasset den fremtidige efterspørgsel efter el, varme og systemydelser i et energimarked, der i stigende grad skal elektrificeres.«
Læs hele replikken her.
Afsendere:
Annika Lund Gade, Rådgiver, Landbrug og energi, Rådet for Grøn Omstilling
Gry Bossen, Politisk koordinator, Verdens Skove
Lasse Jesper Pedersen, Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
Tarjei Haaland, Klima- og energirådgiver, Greenpeace Danmark
Thomas Meinert Larsen, Klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark
Kaos og store grønne sejre i Europa-parlamentet i dag
”Det er utrolig glædeligt, at Europa-parlamentet følger EU-kommissionens forslag om at udfase fossile biler helt i 2035. Det gør det muligt stort set at få fjernet fossilbiler fra vejene inden 2030 og stoppe udstødningsrørene, der i dag står for 15% af EU’s samlede CO2-udledning”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Afstemningen blev ikke så tæt som forventet, men endte med 328 stemmer for stop i 2035 og 264 imod. Samtidig besluttede Parlamentet en position hvor nye biler i 2030 skal udlede 55% mindre CO2 end i 2021, hvilket også er EU-Kommissionens forslag. Samtidig blev det afvist at dyre eFuels kan bruges som erstatning for mindre CO2-udledende biler.
”Det ser nu meget realistisk ud at nye fossilbiler forbydes i 2035. Det er en beslutning der ikke kun gør det nemmere at nå ambitiøse klimamål i Danmark og EU, men det er også en beslutning, der formentlig vil få betydning andre steder i verden blandt lande, der typisk følger EU, og som Kan sætte en ny global grøn standard for klimahandling”, siger Jeppe Juul.
Kvotemarkedet retur til Miljøudvalget med klart klimamandat
Men der var mere end biler på agendaen. Centralt stod afstemningerne om revisionen af EU’s kvotehandelssystem, som blev sendt tilbage til tegnebrættet i Miljøudvalget. Baggrunden var, at dagens afstemninger havde udvandet den oprindelige aftale fra Miljøudvalget på centrale spørgsmål som gratiskvoter og reduktionsmål. I sidste ende kunne et flertal i Parlamentet ikke bakke op om de lavere ambitioner.
“Kvotesystemet er et bærende element i kursen mod klimaneutralitet. Det er ret stort, at det falder i sidste afstemning i Parlamentet. Enhver forsinkelse er uheldig, klimakrisen venter ikke og virksomhederne har brug for at kende retningen. Men ambitionerne skal også være der. Parlamentet har i dag sendt et tydeligt signal om, at man vil en ambitiøs grøn omstilling. Vi opfordrer medlemmerne at gå tilbage til kompromisset fra Miljøudvalget og sætte klimahandling over partipolitiske uenigheder” siger Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Parlamentet stemte også om en revision af luftfarten i kvotemarkedet. Her vedtog man en udvidelse af kvotemarkedet til alle flyafgange ud af Europa, at udfase gratis kvoter til luftfarten i 2025 i stedet for 2027 samt at luftfartens såkaldte non-CO2 effekter ikke længere bør gå under radaren. Non-effekter som NOx og kondensstriber står bag 2/3 af luftfartens klimabelastning.
“Det er utrolig positivt, at et grønt flertal ikke længere vil finde sig i, at hovedparten af luftfartens klimabelastning ignoreres. Det markerer et vigtigt skridt mod at vende udviklingen i en branche, som har brug for et regulatorisk velment skub i den rigtige grønne retning” siger Rasmus Bjerring Larsen.
Det lykkedes desuden at forsvare Miljøudvalgets position på udvidelsen af kvotemarkedet til vejtransport og skibsfarten mod en række klimaksadelige ændringsforslag såsom brug af gratiskvoter til skibsfarten. Det bør Miljøudvalget tage i betragtning i sit arbejde med sagen.
Problemer på land under havets overflade
Debatindlæg bragt i Altinget den 8. juni 2022 af Lone Mikkelsen og Niklas Jørgensen, Rådet for Grøn Omstilling, Jens Anton Klingstrøm Klinken, Danmarks Naturfredningsforening, Arendse Gulløv, Greenpeace, Naja Andersen, Oceana og Anne Aittomaki, Plastic Change
I anledning af United Nations World Oceans Day den 8. juni ønsker vi, de fem underskrivende miljøorganisationer, at udtrykke vores uforbeholdne bekymring for havmiljøets tilstand.
Danmark er omgivet af hav. Et hav, som mange af os elsker og har en stærk tilknytning til. Men under overfladen vokser problemerne.
Havmiljøet er under pres fra rigtig mange sider. Som en konsekvens oplever vi tilbagegang i fiskebestande, bundlevende arter og ålegræs, mens der forekommer kraftige og hyppige iltsvind. Kystfiskere over hele landet oplever tilbagegang i fangsterne, og dykkere rapporterer om livløse mudderbunde, hvor der før var bølgende ålegræsskove.
Vi har glemt naturen under havets overflade
I dag hvor vi ellers får mere og mere fokus på natur og biodiversitet på land, er det som om, vi har glemt, det der sker under havets overflade.
Havet er tydeligt forurenet, hvilket er blevet mere og mere anerkendt i de seneste år. Mens dele af plastikforureningen står tydeligt frem, når vi for eksempel finder affald på vores kyster, så kan vi ikke med det blotte øje se den kraftige forurening med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, eller den plastik og mikroplastik, der ophobes på havbunden.
Det er væsentligt, at også det usynlige bliver gjort synligt. Kun på den måde kan vi i fællesskab tage ejerskab.
Vi har brug for havet i Danmark. Og vi har brug for politiske tiltag og lovgivning, der sætter ind ved kilderne til forurening. Vi ønsker derfor at fremhæve tre vigtige indsatsområder, hvor danske politikere bør skride til handling nu for at forhindre eller mindske forurening af havene:
- Reducér udledningen af næringsstoffer til det danske havmiljø ved at reducere andelen af husdyr og minimere forbruget af kunstgødning
- Stop plastikforurening ved kilden ved at reducere brugen af engangsemballager og indfør et nationalt pantsystem til take-away
- Stil krav om rensning for miljøfarlige stoffer i renseanlæg via teknologiske løsninger
Reducér udledningen af næringsstoffer
Næringsstofudledning til havet kommer hovedsageligt fra landbruget og forårsager algevækst, iltsvind, mudrede havbunde og ødelagte økosystemer, hvorfra havets liv forsvinder.
Omkring 61 procent af vores areal i Danmark er dyrket, og vi har et enormt antal husdyr og dertilhørende store mængder næringsrig husdyr- og kunstgødning. Når der er for meget gødning på markerne, føres det med regnvand og luften til vandløb og videre til søer, fjorde og indre farvande.
Det har ført til, at mængden af næringsstoffer i årtier har været alt for stor, og at det er blevet lagret i store puljer i havbunden.
Økosystemerne er ødelagte, og selvom vi reducerer næringsstofudledningen, vil det tage årtier for økosystemerne at blive genskabt – netop på grund af de seneste årtiers ophobning af næringsstoffer i havbunden. Heldigvis kan vi få økosystemerne tilbage – og jo mere vi gør nu, desto hurtigere kommer de tilbage.
Ved at reducere andelen af husdyr og undgå kunstgødning vil vi opnå en reduktion af udledningen af næringsstoffer.
Et mere bæredygtigt antal husdyr vil reducere udledningen af næringsstoffer fra husdyrgødning til havet. Vi skal selv dyrke foder til vores husdyr, så vi undgår import af næringsstoffer gennem dyrefoder.
Samtidig skal husdyrgødning behandles i biogasanlæg og fordeles bedre i landet, for eksempel ved separering, så næringsstofudledning til havet minimeres og genetablering af robuste økosystemer muliggøres. Hermed muliggøres også et minimalt forbrug af kunstgødning.
Stop plastikforurening ved kilden
80 procent af al plastik i havet kommer fra land. Størstedelen er fra emballager til føde- og drikkevarer.
Engangsemballager og indpakning til take-away mad og drikke er blandt de mest fundne plastiktyper i den danske natur. I Danmark er forbruget af plastikemballage steget med 30 procent på kun fem år, og hvert år havner 15 millioner tons plastik i verdenshavene. Det svarer til to fulde skraldebiler per minut.
Vi kan ikke løse udfordringerne alene med oprydningsaktiviteter og øget genanvendelse af plastik. Der er behov for et farvel til engangsprodukter og et grundlæggende skift til flergangsbrug. Indførslen af et nationalt pantsystem, hvor kaffekopper, madbokse og pizzabakker returneres, vaskes og bruges igen, vil bidrage til at mængden af plastikaffald, der ender i havmiljøet, mindskes.
Krav om rensning af miljøfarlige stoffer
Kemikalieudledningen er diffus, og vi ved slet ikke nok om dens omfang, hvilket blandt andet PFOS-skandalen er et blændende klart eksempel på.
Vi ved dog, at meget bliver udledt fra renseanlæg, og vi har behov for teknologiske løsninger, der kan afhjælpe dette problem. Renseanlæg skal sikre renere udledninger, hvor også miljøfarlige stoffer er fjernet, inden det udledes til havmiljøet – med et særligt fokus på de svært nedbrydelige stoffer.
Der mangler krav til de rette teknologiske løsninger, og der mangler incitamenter til at fremme en yderligere udvikling på området. Der findes endnu ingen ’one size fits all’-løsning.
Spildevandskilden – for eksempel hospital, by eller industri – skal derfor afgøre den teknologiske løsning. Vi står lige nu i en situation, hvor danske miljøteknologiske virksomheder allerede har en række effektive renseløsninger, som også ofte er karakteriseret ved at være mere energieffektive end konkurrerende teknologier. Dem bør vi kigge på og udbrede til hele landet.
Sideløbende med denne indsats er det af afgørende betydning, at der fra politisk side skabes incitamenter til udvikling af alternativer til miljøfarlige stoffer, så de mest skadelige snarest muligt kan udfases.
Det store pres havet er under, er i mange tilfælde skabt af problemer på land. Og når det er skabt på land, skal det løses på land. Ved kilden.
Vi er et rigt land med et stort forbrug. Vi har derfor et ansvar i forhold til både plastik-, næringsstof- og kemikalieforureningen. Globalt såvel som lokalt.
Glædelig World Oceans Day.
Reception for Bjarke Møller og Claus Ekman
Vi markerede direktørskiftet i Salon K, hvor et flot fremmøde var til stede. Der var flotte taler og god stemning, og eftermiddagen gav anledning til, at der kunne blive skålet og taget afsked med Claus og budt velkommen til Bjarke.
Jeg har virkelig set frem til at påtage mig opgaven som direktør i Rådet Grøn Omstilling. Aldrig tidligere har det været vigtigere at få sat turbo på den grønne omstilling. Klimaforandringerne accelererer, og vi har kun tre år til at knække den globale CO2-kurve. Samtidig har Ruslands krig i Ukraine på brutal vis udstillet vores samfunds farlige afhængighed af fossile brændsler. Det haster med at omstille til et nyt bæredygtig energisystem drevet af vedvarende energi og udvikle en cirkulær økonomi. Her kan Rådet for Grøn Omstilling spille en værdifuld rolle. Vi har fremragende fagmedarbejdere med stor viden og høj faglig kvalitet, og vi kan som fagligt velfunderede stifindere være med til at udpege nye bæredygtige løsninger både i Danmark og i EU.
Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling
Vi glæder os utrolig meget til det kommende arbejde med Bjarke Møller ombord i Rådet for Grøn Omstilling.
Kommuner skal hjælpe forbrugeren med simple, grønne livsstilsændringer
Artiklen er skrevet af seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling og udgivet i Altinget.dk d. 30 maj 2022.
Med klimaloven blev det besluttet, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 sammenholdt med udledningen i 1990, og at Danmark senest i 2050 ikke må udlede flere drivhusgasser, end der optages.
Sidste år besluttede regeringen så yderligere en køreplan, der blandt andet skal motivere borgere til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen. Men hvilke klimavenlige valg skal borgerne egentligt tage?
Med udgangspunkt i de nationale og kommunale klimafamilieforsøg rundt om i landet har vi udarbejdet ti simple klimaråd, som kan nedbringe klimabelastningen fra de fleste danske familier markant – uden de store livsstilsændringer eller investeringer.
Det klimavenlige valg starter her
- Spis kødfrit ofte, og reducer kødforbruget i kødretter.
- Spis kylling, gris og fisk. Undgå helt oksekød og lammekød.
- Spis madrester i stedet for at smide dem ud – køb en kogebog om at lave lækre retter af madrester.
- Køb mest muligt genbrug: Tøj, elektronik, interiør med videre, og sørg for at dine egne ting bliver genbrugt.
- Start en deleøkonomi med naboerne, hvor I deler boremaskine, græsslåmaskine, trailer med mere.
- Slid tingene op i stedet for at smide ud og købe nyt. Reparer ting der går i stykker hvis muligt.
- Flyv så lidt som overhovedet muligt. Undersøg mulighederne for nationale ferier, og prøv det.
- Brug cyklen/elcyklen oftere, og køb en elbil ved næste bilskift.
- Reducer streaming af spil og tv. Spil kort og brætspil i stedet.
- Skift til fjernvarme i byerne og varmepumper udenfor byerne, og undgå brændefyring.
Ovenstående simple råd giver både en sundere og meget mere klimarigtig hverdag. Ligesom det kan være meget hyggeligere at spille kort og brætspil for hele familien end at sidde inaktivt og lade sig underholde foran tv’et og hjemmets mange andre skærme.
De fleste råd kan følges af langt de fleste danskere uden store ændringer af hverdagen og uden at forringe livskvaliteten eller fordyre tilværelsen
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstillin
De fleste råd kan følges af langt de fleste danskere uden store ændringer af hverdagen og uden at forringe livskvaliteten eller fordyre tilværelsen. Snarere tværtimod.
Det betyder ikke, at vi skal holde op med at efterisolere. Det giver fortsat mening. Men adfærdsændringer er ofte en let vej til besparelser her og nu. Hvis man for eksempel spiser morgenmad, før man går i bad, så man ikke står og vågner i badet, så kan man spare en del varmt vand og derved CO2 (og penge).
Også borgernes ansvar
Dertil skal borgerne blive endnu bedre til at involvere sig i kommunernes planlægning, så man eksempelvis trafikalt fremmer den sundhedsfremmende og klimarigtige cykeltrafik samt elbiler og andre elektriske køretøjer.
Og borgerne skal presse på, så kommunen hurtigt får udrullet fjernvarmen i gasområderne – og så fjernvarmen baseres på varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme med videre og ikke klimaskadelig træflis/piller eller gas.
Det er også borgernes ansvar, at de folkevalgte driver kommunerne i den rigtige retning, og ikke lader sig narre af tvivlsomme “bæredygtighedskriterier” til træflis/piller, alt imens CO2’en vælter op af skorstenen.
Handlingsorienteret oplysning i øjenhøjde med lokalt perspektiv er første skridt i at få borgerne med i den grønne omstilling på en løsningsorienteret positiv facon – klimafamilieforsøg i de enkelte kommuner har vist sig at være en rigtig effektiv og illustrativ kommunikationsplatform, da det her er familierne, der deler ærligt ud af erfaringerne fra en mere klimarigtig hverdag.
Hvis regeringen vil anspore den almindelige forbruger til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen, så er klimapartnerskaber med kommunerne en oplagt løsning, så kommunerne kan tjene som varige lokale kommunikationsplatforme for borgerrettet formidling om en mere klimarigtig hverdag.
Der er brug for midlertidige løsninger, imens vi venter på fjernvarmen
Vi har længe vidst, at det går for langsomt med at afvikle brugen af fossile brændsler af hensyn til klimaet. Med krigen i Ukraine er der nu yderligere kommet fokus på, at vi skal ud af afhængigheden af Putins gas og olie. Men hvordan gør vi os fri?
Regeringen har foreslået en række gode initiativer i ’Danmark kan mere II’-planen, f.eks. at kommunerne inden årets udgang skal anvise, hvorvidt de nuværende gaskunder skal overgå til fjernvarme eller varmepumper, og at fjernvarmen her senest skal tilbydes borgerne i 2028. Men der skal mere til.
Regeringen regner kun med, at 50-70 procent af de nuværende gas- og oliekunder kan få fjernvarme eller varmepumper inden 2030. Det er ikke godt nok – vi skal nå de 100 procent, og det skal ske senest i 2027. Men selv om vi fremskynder udrulning af fjernvarme, vil der stadig være nogle, der må vente i flere år. Derfor skal der tilbydes midlertidige løsninger, f.eks. en varmepumpe, som så tages ned igen, når fjernvarmen er til rådighed. Ellers risikerer vi, at mange finder permanente alternativer, og dermed bliver tilslutningen for lille, når fjernvarmen kommer – og så bliver det for dyrt for dem, der tilslutter sig.
Mange har glemt de gode gamle råd om korte bade, maks. 21 grader i rummene, lad bilen stå, eller sænk hastigheden
En væsentlig barriere for hurtigere udrulning af fjernvarme vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft og entreprenørmaskiner til fjernvarmeudbygning. Derfor bliver vi nødt til at udskyde andre anlægsarbejder, som ikke er afgørende for hverken velfærd eller klima. Det kan f.eks. være motorvejsbyggeri. Vi må gøre os klart, at vi står i en ekstraordinær situation med krig i Europa og en akut klimakrise – derfor skal vi finde ekstraordinære løsninger.
Der er også brug for omfattende kampagner, for at vi sænker vores forbrug af olie og gas. Mange har glemt de gode gamle råd om korte bade, maks. 21 grader i rummene, lad bilen stå, eller sænk hastigheden på motorveje og landeveje. Men nu har vi fået en ekstra begrundelse ud over klimaet: Stop finansieringen af Putins krigsmaskine. Det giver grund til at tro, at kampagner kan få større effekt end hidtil.
For at sænke benzin- og dieselforbruget skal vi desuden speede op på elbiler, herunder indføre et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2025, hvilket også er målet i Norge. Og hastighedsgrænsen på motorveje skal ned til højst 110 km/t. Det sparer rigtig meget brændstof.