Torsdag byder Dan Jørgensen 40 ministerkollegaer velkommen til Købehavn til et klimamøde, de færreste danskere har hørt om. Med under seks måneder til klimatopmødet COP27 i Egypten skal klimaministrene diskutere, hvordan det går med implementeringen af aftalerne fra sidste års COP26 samt lægge trædesten frem mod COP27 i Egypten.

Tidligere erfaringer viser, at der er mindre sandsynlighed for, at klimaforhandlingerne går i hårdknude, og at verdens ledere hviler på laurbærrene, hvis der i det forgangne år bliver skubbet på for handling. Når klimaministrene nu mødes i København til May Ministerial, giver det derfor håb for, at klimaløfterne omsættes til konkret handling.

Sidste gang, så mange klimaministre mødtes i København, var i 2009 til COP15. Det møde gik over i historien som en forspildt chance. Klimamødet, der starter torsdag, kan blive betydningsfuldt for resultaterne i Egypten, men det er også en ny mulighed for, at København huskes for grønt lederskab, løsninger og høje klimaambitioner.  

I håb om at få det bedste ud af mødet – ikke mindst i forhold til de afgørende dagsordener om at sikre 1) finansiering til omfattende og nødvendige klimatiltag i verdens mest klimaudsatte områder, 2) kompensation for tab og skader samt 3) klimatilpasning udover CO2-reduktion, kommer hermed de vigtigste anbefalinger fra civilsamfundet, som vi håber, at Dan Jørgensen vil tage med.

Man skal holde, hvad man lover

Et afgørende sted at rette op er det løfte om klimafinansiering, der først kom på tale ved COP15 i København, og som nu tolv år efter endnu ikke er indfriet. Historisk set har de rige lande stået for langt størstedelen af udledningerne af klimagasser.

Det er den politiske vilje, der er utilstrækkelig.

Rasmus Stuhr Jakobsen, Tim Whyte m.fl., se faktaboks

Alligevel viser FN’s videnskabelige klimapanel IPCC, at det er de fattigste lande, der rammes først og hårdest af klimaforandringer. Dette er indbegrebet af klimauretfærdighed. I et forsøg på at sikre velvilje til forhandlingerne blev man i 2009 enige om, at verdens rige lande fra 2020 hvert år skulle yde 100 milliarder amerikanske dollar om året i klimafinansiering til verdens mest klimaudsatte lande. 

Denne målsætning afspejlede ikke, hvad der reelt er behov for, men hvad der var politisk vilje til. Alligevel har de rige lande her to år efter, at målet skulle være nået, ikke leveret på det løfte. Der er blot skaffet 80 milliarder af de 100 milliarder, og det er på trods af, at revl og krat er talt med – for eksempel lån, der skal tilbagebetales, samt finansiering til projekter, der har meget lidt med klima at gøre.

Dette er så meget desto mere skuffende, når for eksempel landes subsidiering af fossilindustrien samt de seneste års corona hjælpepakker viser, at pengene findes. Det er den politiske vilje, der er utilstrækkelig.

Danmark som forgangsland

Til COP27 i november indledes nye forhandlinger om nye finansieringsmål. FN’s miljøorganisation UNEP varsler, at behovet i fremtiden vil blive langt højere end de 100 milliarder om året.

Særligt det faktum, at udviklingslandenes krav om en finansieringsmekanisme ikke nåede med i den endelige aftale, var årsag til megen skuffelse og utilfredshed.

Rasmus Stuhr Jakobsen, Tim Whyte m.fl., se faktaboks

Derfor er det et afsindigt dårligt udgangspunkt for konstruktive forhandlinger, at de rige lande endnu ikke har betalt de 100 milliarder om året, de skylder udviklingslandene.

Vi anbefaler derfor, at Danmark går forrest som det gode eksempel og til klimamødet selv melder ud, hvornår og hvordan vi agter at betale vores del af klimagælden. Danmark skal derefter frem mod COP27 lægge pres på, at resten af de rige lande indfrier løftet om de 100 milliarder om året – det vil sige 600 milliarder samlet over seks år, da et brudt løfte naturligvis ikke skal give rabat.  

Tab og skader skal finansieres

Mens klimaministrene mødes i de komfortable gemakker i Moltkes Palæ, er situationen en ganske anden mange andre steder på kloden. I Indien og Pakistan tester de varmeste temperaturer nogensinde målt i disse dage grænserne for menneskelig overlevelse, og fordi hedebølgen er opstået så tidligt, slår store dele af høsten nu fejl.

Over 400 mennesker mistede livet i april, da Sydafrika blev ramt af oversvømmelser og jordskred. 12.000 mennesker er fortsat fordrevet fra deres hjem som følge af den supertyfon, der ramte Filippinerne i december 2021. Fra Arktis til Amazonas-skoven er oprindelige folk ekstra sårbare og lider ikke kun økonomisk, men også uoprettelig kulturelle og spirituelle tab.

Afghanistans kriseramte befolkning oplever netop nu den værste tørke i 27 år. Og på Afrikas Horn udfolder en sultkatastrofe sig, hvor børnene rammes aller hårdest og mister deres fremtidsudsigter, hvis ikke der mobiliseres politisk vilje og finansiering til at håndtere klimaforandringernes konsekvenser.

Med klimaloven blev det besluttet, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030, og at Danmark senest i 2050 ikke må udlede flere drivhusgasser, end der optages.

Sidste år besluttede regeringen så yderligere en køreplan, der blandt andet skal motivere borgere til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen.

Sidstnævnte, hvor borgerne gøres til en del af den grønne omstilling ved at handle klimarigtigt, er helt vitalt. Både for at nå de danske klimamålsætninger, men også for, at danskerne nedbringer klimabelastningen fra køb af produkter og services, som produceres og udleder store mængder drivhusgasser udenfor landets grænser.

Udledningen fra importerede produkter og internationale flyrejser tæller nemlig slet ikke med i den danske udledning af drivhusgasser, selv om dette for mange danskere udgør over halvdelen af deres totale klimabelastning.

Klimaloven omfatter således kun en del af danskernes globale klimabelastning. Samtidig ignoreres fortsat den store klimabelastning grundet udledning af CO2 og black carbon fra afbrænding af træ, hvorved dele af klimaloven mere minder om en teoretisk skrivebordsøvelse end om en ambitiøs plan. 

Kortlægning af almindelige familiers klimabelastning

I en række nationale og kommunale klimafamilieforsøg rundt om i landet har en lang række ”almindelige” familier fået kortlagt deres samlede klimabelastning fordelt på forbrug for så derefter i en længere forsøgsperiode at skulle nedbringe deres klimabelastning via ændret adfærd.

For det første anede ingen af familierne, hvad der vejede tungest i deres klimaregnskab

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Desuden blev der regnet økonomi på og spurgt ind til interessen for at skifte fra naturgas til fjernvarme (i byer) eller varmepumpe (på landet), købe en elbil ved næste bilskifte og efterisolere. Efter forsøgsperioden blev spurgt, hvilke adfærdsændringer familierne frivilligt ville fortsætte med efter forsøget.

Der kom en række spændende resultater ud af forsøgene.

For det første anede ingen af familierne, hvilke forbrug, der virkelig var tunge i deres klimaregnskab. Særlig overrasket blev de over, hvor meget kategorierne fødevarer, flyrejser, elektronik, tøj og andet inventar fyldte i deres klimaregnskaber.

Billigt og nemt at omstille sig

For det andet forventede familierne, at det ville koste penge at gøre noget for klimaet, og de blev vildt positivt overraskede, da de fandt ud af, at overgangen til at spise mindre kød og i højere grad købe genbrug og lave deleøkonomi med naboerne rent faktisk sparede dem en masse penge.

Det viser, at vi kan og skal have danskerne med i den grønne omstilling. Det kræver oplysning

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

For det tredje, så havde familierne forventet, at det var besværligt, at nedbringe klimabelastningen – og flere mandlige deltagere sagde ved opstartsmøder, at de skulle sgu ikke leve af ærtemos eller rødbedefrikadeller. Men efter forsøgsperioden var alle familier (undtagen dem, der i forvejen var vegetarer) fuldt ud indstillede på fortsat at spise meget mindre kød eller helt vegetarisk.

Det viser, at vi kan og skal have danskerne med i den grønne omstilling. Det kræver oplysning om, hvad der virkelig bidrager til deres klimabelastning, og hvordan de let og uden omkostninger kan nedbringe belastningen. Sådan kan vi alle tage de klimavalg i hverdagen, der virkelig batter.