Transformation og adaptiv arkitektur – et nødvendigt grønt paradigmeskifte

Blogindlæg udgivet på Renovering på Dagsordenens blog den 3. september 2020 af Lars Køhler, byggeri, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Gennem de sidste 20-30 år har byggebranchens tilgang til bæredygtigt og klimavenligt byggeri stort set været ensbetydende med lavenergibyggerier og energieffektivisering. En tilgang der af mange grunde gav god mening, bl.a. grundet energikrav i bygningsreglementet, tidens energisystem, energipriser, samfundsøkonomi og den forhåndsværende viden om byggeriets klimapåvirkning. En anden grund var, at det var muligt at kvantificere fremgangen og sætte tal på projekternes succes. Og vores dedikerede fokus virkede. Fra 1990 til 2017 faldt energiforbruget til opvarmning af boliger med cirka 16 procent pr. kvadratmeter. 

Et nødvendigt paradigmeskifte 

Vores forståelse for byggeriets samlede klimapåvirkning har gennem de senere år ændret sig, og det står nu klart for os alle, at en ændret tilgang til klimavenligt byggeri er nødvendig. Nye bygningers driftsenergi har nemlig vist sig, kun at være en mindre del af bygningernes samlede klimapåvirkning i deres levetid. Faktisk kommer bygningernes største udledning fra den indlejrede CO2. Dvs. fra den udledning der sker ved udvinding af ressourcer, produktion af materialer, transport og opførelse af bygningerne. Nye beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Aalborg Universitet (AAU), har for nylig konstateret, at helt op til ca. 85% af bygningernes samlede klimapåvirkning kan ligge i den indlejrede CO2. Og internationale tal fra UNEP fra 2018 har slået fast, at hele 11% af verdens samlede udledninger stammer fra byggeriets materialer. Altså fra den indlejrede CO2. 


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Det er tal, der bør føre til et regulært paradigmeskifte i, hvordan vi ser på byggeriets ansvar i den grønne omstilling. Ikke at energieffektivisering ikke er vigtig, det ved vi det er. Vi ved bl.a., at energirenovering er det økonomisk billigste middel til CO2 reduktioner og derunder at nå målet om 70% CO2-reduktion i 2030. Men forståelsen for hvor meget materialernes indlejrede CO2 fylder i regnskabet, bliver vi nødt til at udbrede og bruge til at ændre vores tilgang til byggeriet. Ikke bare i forhold til vores tilgang til nybyggeri, men i lige så høj grad i forhold til renoveringer. 

Store omkostninger for klimaet 

Vores indgroede forståelse og fokus på energieffektivitet som vejen til bæredygtige og klimavenlige bygninger betyder på trods af situationens alvor og al tilgængelig viden, at private og offentlige bygherrer stadig den dag i dag river ældre men velfungerende sunde bygninger ned, blot for at bygge nye såkaldte energieffektive ”bæredygtige” og skræddersyede bygninger. Det er et kæmpe problem, der bør adresseres hurtigst muligt. For denne misforståede og ensidige ide om, at kun nye byggerier kan være bæredygtige, bærer store omkostninger for klimaet og dermed for os alle samme med sig. 

Rambøll har lavet et casestudy på et konkret projekt, hvor de har regnet på 2 mulige scenarier. Et scenarie hvor bygningen blev revet ned og en ny bygget op igen, efter gældende krav. Og et andet, hvor den bærende konstruktion blev bevaret, og den nye bygning med de nødvendige funktioner og m2 blev designet omkring denne bevarede bærende konstruktion. Forskellen i udledningen af drivhusgasser ved de 2 eksempler var mærkbar. Livscyklusanalyser viste, at der i det beregnede eksempel ville udledes hele 56 gange mere CO2 ved nedrivning og nybyg end ved genbrug af den bærende konstruktion, eller hvad man i fagtermer kalder transformation af bygningen. Den enorme klimapåvirkning ved nedrivning og nybyg fremfor transformation og tilpasning af den ældre bygningsstruktur kommer netop fra den indlejrede CO2. 

Rambøll’s eksempel viser med al tydelighed det enorme uudforskede potentiale i genbrug, eller rettere, transformation af vores ældre bygninger, fremfor nedrivning og nybyg. 

Hvad skal der ske 

Bygherrer bliver nødt til at indse værdien i den eksisterende bygningsmasse. Og bliver nødt til at forstå værdien i mødet mellem det gamle og det nye, i hænderne på de rette rådgivere, kan være den stærkeste driver for unik arkitektur, rumlighed og forretningsmæssig branding. Og denne forståelse fører så forhåbentlig til at bygherrerne selv begynder at forespørge sammenligninger af klimaaftryk mellem nedrivning og transformation af bygninger, som Rambølls kunde netop havde gjort. 

Byggeriets rådgivere bliver nødt til at tage diskussionen om transformation og adaptiv arkitektur med deres kunder, og vise dem værdien i sammensmeltningen af gammelt og nyt. Og arkitekterne bliver nødt til at indarbejde forståelsen for adaptiv arkitektur i deres virke og designe nye bygninger, der på sigt kan genbruges og omformes, både materialemæssigt og strukturmæssigt. Dette gøres enten ved at designe bygningen til adskillelse, eller ved at designe den bærende konstruktion, så den kan håndtere en fremtidig ændret funktionalitet. Eller optimalt, ved en kombination af de to strategier. Dette sker ikke i dag. I dag tænkes arkitektur som oftest, som lukkede kunstneriske værker i sig selv. Bygninger designes ikke til ændret brug og ombygning, men kun til løbende vedligehold. Det er et stort problem, og et kæmpe sort hul i vores forståelse og designmæssige tilgang, som både rådgiverne og bygherrerne har et stort ansvar for at håndtere fremadrettet. Men det er svært. For det rammer lige ned i den kunstneriske frihed hos arkitekterne. Et meget ømt punkt. 

Derfor har vi også brug for statslig regulering, der netop fordrer genbrug af bygninger og bygningsstrukturer. Der fremmer en adaptiv tilgang til vores bygninger og bygningsdesign. Denne regulering er ikke på plads i dag, nok mest fordi forståelsen for hvor stort et potentiale der ligger her simpelthen mangler. Vi skal have statslige krav om nødvendige livscyklusanalyser, der også medtager genbrug af eksisterende bygningsstrukturer. Vi skal have så skrappe krav til CO2 pr m2 i byggeriet, at genbrug af bygninger bliver en helt naturlig overvejelse. Vi skal have favorable lånemuligheder til transformation af bygninger. Vi skal have arkitektuddannelserne og ingeniøruddannelserne til at indarbejde denne respekt for det eksisterende byggeri og bygningernes fleksibilitet og fulde levetid i den kreative designfase. 

Og vi skal ikke mindst have respekten for selv de gamle bygninger tilbage i samfundet. For hvis vi kan lære at se gennem det nogle gange fallerede udseende, og forstå hvor vigtigt et værktøj bevarelsen af de eksisterende bygninger er i vores kamp for at bremse klimakrisen, så har vi faktisk en chance for sammen at ændre retning og gøre tingene anderledes, end vi gør i dag. 

Og det haster. 

By |2021-09-30T15:01:34+01:003. september 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Opråb: Udnyt klimapotentialet i den offentlige indkøbspung

Debatindlæg bragt i Altinget den 1. september 2020 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Jakob Scharff, branchedirektør i DI, Christian Ibsen, direktør i Concito og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Der er gennem årene blevet snakket rigtig meget om potentialet i at bruge det offentliges milliardstore årlige indkøb til at styrke den grønne dagsorden. Alligevel er vi langt fra at udnytte det fulde potentiale i den offentlige indkøbspung.

Og det er ærgerligt, for når man køber ind for over 300 mia. kr. om året, så kan målrettede indkøb virkelig være med til at flytte produktion og forbrug i en mere bæredygtig retning.

Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde bl.a. har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området.  


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2.

Klare mål og krav
I den sammenhæng er det centralt, at den kommende strategi indeholder klare mål og krav, som sætter retning for de mange – og mange forskellige – aktører bag de offentlige indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2, ligesom brugen af grønne krav i høj grad er baseret på frivillighed. 

Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU’s mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb.

Set i lyset af de meget ambitiøse klimamål, som Danmark i øvrigt har, kunne et mål for grønne indkøb meget vel være 80 procent af alle offentlige indkøb i 2025.

For at sikre såvel effekt som samspil med reduktionerne af CO2 bør strategien samtidig indeholde mål for, hvor meget indkøbene skal bidrage til CO2-reduktioner.

I den forbindelse vil det være oplagt at udarbejde handleplaner for de mest klimabelastende offentlige indkøb, ligesom det bør være et fast element, at der stilles klimakrav i udbud af tjenesteydelser og indkøb af varer.

Grønne incitamenter
Men mål og krav gør det ikke alene.

Sammen med strategien bør der også følge midler med til at sikre det nødvendige kompetenceløft og værktøjer, så de offentlige indkøbere er fagligt klædt på til at købe ind i en fremtid, hvor prisen som det måske hidtil primære fokus i højere grad erstattes af krav om produktets eller ydelsernes bæredygtighed.

Det er videre centralt at klimarigtige indkøb ikke begrænses af snævre etårige budgetrammer. For eksempel har elbiler i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning – alt i alt i mange tilfælde en bedre totaløkonomi.

Lignende investeringer i for eksempel energibesparelser i bygninger giver økonomisk og klimamæssigt mening, men der er lang vej igen, fordi de økonomiske rammebetingelser for kommuner og regioner ikke skaber det rette incitament.

Som det ses, er der tale om at udmønte nogle helt grundlæggende overvejelser i den kommende strategi. Det er der nemlig behov for, ikke mindst fordi strategien i givet fald bliver Danmarks første egentlige nationale strategi for grønne offentlige indkøb.

Til gengæld vil resultatet af et solidt fundament forhåbentlig være, at Danmark bliver et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter nationale klimamål.

Hertil kommer, at krav om flere bæredygtige produkter på de offentlige indkøbssedler kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, som jo også efterspørger klimarigtige produkter.

By |2020-09-02T12:20:49+01:001. september 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sådan bør Dan Jørgensen gøre op med den uansvarlige brug af biomasse i Danmark

Debatindlæg bragt i Information den 1. september 2020 af Annika Lund Gade, projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling, Frederik Sandby, formand, Klimabevægelsen i Danmark, Gry Bossen, politisk koordinator, Verdens Skove, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver, WWF Verdensnaturfonden

Problemerne med afbrænding af træbiomasse til energi er mange og efterhånden velkendte. En del af problemerne findes i produktionen af biomasse, mens andre ligger i vores forbrug.

En stor og stigende efterspørgsel efter træbiomasse lægger et stort pres på de skove, vi har brug for til at suge CO2 ud af atmosfæren, hvis vi skal have håb om at bremse klimakrisen, og giver incitament til en biologisk udpining af skove og hugst af gamle, store træer med vigtig biodiversitetsværdi.

Desuden udleder afbrænding af træbiomasse CO2. Om denne bliver modsvaret af tilsvarende optag et andet sted afhænger af mange ubekendte, som vi har alt for lidt styr på i dag, og i de værste tilfælde svarer udledningen til den, vi kender fra kul. Alligevel regnes afbrænding af træ som nul i de klimaregnskaber, Danmark hvert år indrapporterer til FN og EU.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Vi kan ikke blive ved med at bruge biomasse i de mængder, vi gør, og den biomasse vi fortsat skal bruge, skal vi stille langt større krav til.

Der er et stort behov for ambitiøse, lovpligtige kriterier for den træbaserede biomasse, der anvendes til energiproduktion i Danmark. En række grønne organisationer har fremlagt en liste med kriterier  for ansvarlig produktion af træbiomasse, som vi opfordrer klimaminister Dan Jørgensen (S) til at bruge til sine lovkrav til biomasse , som der kom forslag til tirsdag sidste uge i forbindelse med implementeringen af det opdaterede EU-direktiv for vedvarende energi.

Vores kriterier skal sikre, at kun restprodukter fra ansvarligt forvaltet (FSC-certificeret) tømmerproduktion anvendes. At der er styr på CO2-udledningerne gennem hele værdikæden. At Danmark kun importerer biomasse fra lande med ambitiøse, bindende klimamål, som opgør CO2-udledninger i forbindelse med træfældning og udtag af biomasse. At skovforvaltningen forbundet med biomasseproduktionen tager hensyn til biodiversiteten i skoven.

Endelig bør kriterierne gælde al forbrug af biomasse. Udpining af skovene i Østeuropa bliver ikke mindre skadelig af, at træet brændes af på en villavej eller i et industrianlæg. Der bør ligeledes stilles krav til den estimerede tredjedel af træbiomassen, der ikke kommer fra skove, men som stammer fra blandt andet levende hegn og småbiotoper i landskabet.

Samtidig med indførelsen af lovkrav til produktion af biomasse er det bydende nødvendigt med en målrettet reduktion af det danske forbrug af især træbaseret biomasse, da efterlevelse af skovforvaltningskriterier aldrig vil kunne garantere, at størrelsen af biomasseforbruget er bæredygtigt.

Væk fra træ

I mere end ti år har politikere, Energistyrelsen og energisektoren omtalt træbaseret biomasse som et overgangsbrændsel. Men nu er alternativerne ved at være markedsmodne i form af blandt andet store varmepumper, damvarmelagre, overskudsvarme fra affaldsforbrænding og industri, solvarmeanlæg, geotermi samt energirenovering og energieffektivisering, der allerede kan erstatte en stor del af biomassen. Det er vigtigt at sikre, at fordelagtige vilkår for den træbaserede biomasse i form af blandt andet afgiftsfritagelse og statsstøtte ikke står i vejen for denne omstilling.

Det er på tide at sætte skub i den grønne omstilling mod en varmeforsyning, der ikke er afhængig af en så dyrebar ressource som træ, som i stigende grad vil blive efterspurgt i andre sektorer til anvendelse med højere værdi for eksempel bygningsmaterialer og brændsler til langdistance shipping og fly.

Da biomasseafbrænding også resulterer i blandt andet ugennemskuelige CO2-udledninger, nedgang i biodiversitet og luftforurening, bør biomasse afgiftsbelægges. Det kan gøres på flere måder, for eksempel som en generel afgift på biomasseressourcen eller som en afgift på udledningerne målt ved skorstenen. Derved giver man et økonomisk incitament til at begrænse forbruget af biomasse og i stedet satse på ny grøn teknologi.

Den grønne omstilling skal ske på et veloplyst og ansvarligt grundlag. Derfor er der brug for en udfasningsplan for biomasse i el- og varmeforsyningen.

Biomasseafbrænding bør være udfaset til et absolut minimum i 2040, og reduceret så meget som muligt i 2030, med fokus på den træbaserede biomasse. Nye biomassefyrede kraftværker har en typisk levetid på 20-40 år. Derfor skal vi allerede nu stoppe med at bygge nye, store biomasseanlæg og omstille eksisterende biomasseanlæg, når de renoveres i fremtiden.

Med en ansvarlig udfasningsplan kan Danmark igen blive et grønt foregangsland, og med god samvittighed varme sig ved grøn energi på selv den koldeste vinterdag.

By |2020-09-02T12:09:56+01:001. september 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Aktører om grønne brændstoffer: Politikere lægger op til lappeløsning

Debatindlæg bragt i Altinget den 21. august 2020 af Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Jeppe Røn Hartman, politisk chef, Drivkraft Danmark

For et år siden gik Drivkraft Danmark og Rådet for Grøn Omstilling sammen for at gøre Folketingets Klima-, energi-, og forsyningsudvalg opmærksom på de store praktiske og klimamæssige udfordringer med implementeringen af det såkaldte brændstofkvalitetsdirektiv i 2020.

Nu står vi her så igen. Udfordringen er stort set den samme i 2021, og intet tyder på, at vi ikke igen om et år skal tale målsætninger for bioiblanding og bæredygtighed.

Da partierne sidste år forhandlede om den danske implementering af brændstofkvalitetsdirektivet, havde det været kendt i over ti år, men skiftende regeringer havde skubbet de nødvendige beslutninger foran sig. Det betød, at der først i december 2019 kom klarhed over, hvordan Folketinget ønskede, at brændstofleverandørerne skulle leve op til lovgivningen i 2020.

Branchen, klimaet og markedet har brug for en løsning, der både afklarer de kortsigtede EU-krav og samtidig peger frem mod 70 procent-målet i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. 

En ting er, at det naturligvis var meget udfordrende for branchen, at den kort før årsskiftet ikke vidste, hvilke brændstoffer den skulle indkøbe og sælge i det kommende år. En anden ting er, at den klimamæssige effekt slet ikke blev så positiv, som den kunne være blevet, hvis man havde taget implementeringen alvorligt i tide.

Brug for klare rammebetingelser
En forudsætning for, at der kommer grønne varer på hylden, er nemlig, at der opstilles klare og langsigtede rammebetingelser for dem, der skal producere, levere og sælge de grønne produkter – ligesom vi kender det fra blandt andet elbiler og vindmøller.

Da man til sidst kom frem til en politisk acceptabel løsning, var stemningen da også, at man måtte gøre sig umage for ikke at havne i samme situation en anden gang.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Derfor opfordrede et stort flertal i Folketinget i februar “regeringen til at fremlægge en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler efter 2020 med fokus på CO2-fortrængning og påbegynde forhandlingerne inden sommerferien 2020”.

Det skulle sammen med den kommende klimahandlingsplan bidrage til at fremme produktionen og efterspørgsel efter grønne brændstoffer til gavn for klimaet og dansk erhvervsliv. I den forbindelse blev særligt Power-to-X nævnt som et oplagt dansk væksteventyr.

Alligevel står vi nu i en situation, der til forveksling ligner den fra sidste år. Med udmeldingerne fra i vinter skulle man tro, at politikerne denne gang brugte anledningen til at fokusere på det langsigtede perspektiv og ikke kun på det kommende år.

Med et ambitiøst og stigende CO2-fortrængningskrav frem mod 2030 og 2050 vil man nemlig kunne sikre, at også den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier, gøres CO2-neutal – ikke kun på papiret, men også i den virkelige verden.

Politikere bør genoverveje løsningen
Men nej. Desværre kan man den 14. august læse i Altinget, at der igen i år lægges op til en lappeløsning, hvor sidste års aftale forlænges med endnu et år. Det vil sikre, at Danmark også i 2021 lever op til EU-direktiverne, men vi får ikke en afklaring af, hvad der sker fra 2022 og frem.

Dermed undgår vi næppe en gentagelse næste år, og vi får ikke sendt de nødvendige langsigtede signaler til markedet om, at fremtidens drivmidler er grønne drivmidler, der leverer reelle CO2-reduktioner – uanset om der er tale el, brint, biogas, avancerede biobrændstoffer, Power-to-X eller noget andet, vi endnu ikke kender.

Herfra skal lyde en opfordring til politikerne om at genoverveje den løsning, der stilles i udsigt. Branchen, klimaet og markedet har brug for en løsning, der både afklarer de kortsigtede EU-krav og samtidig peger frem mod 70 procent-målet i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

By |2020-09-02T12:08:20+01:0024. august 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ingen har ret i debatten om Aalborg Portland

Debatindlæg bragt i Altinget den 12. august 2020 af Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling

Modstandsgruppen Guerilla skriver i Altinget den 10. august, at vi bør lukke Aalborg Portland, hvilket vil spare os for en kæmpe udledning af CO2.

Aalborg Portland svarer, at vi skal bruge cement under alle omstændigheder – derfor skal vi blot fortsætte den gode udvikling, der er i gang, hvor Aalborg Portland gradvist vil sænke sin CO2-udledning.

Ingen af parterne har ret. Cementproduktion belaster ganske rigtigt klimaet voldsomt, og derfor skal vi kigge efter andre materialer, som er mere klimavenlige.

Inden for byggeri bruger vi oftest beton uden at tænke over, om vi kunne bruge noget mere klimavenligt som for eksempel træ

Men i det omfang, hvor vi er nødt til at bruge cement og beton, er det bedre selv at producere det og så udfase brugen af fossile brændsler.

Langt efter vores nabolande
Cement bruges både til byggeri og til anlægsarbejder.

Inden for byggeri bruger vi oftest beton uden at tænke over, om vi kunne bruge noget mere klimavenligt som for eksempel træ. Og her er vi bagefter vores nabolande, som er langt fremme med at bygge i træ, også når man bygger i højden.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Specielt til de tunge konstruktioner – spær, etageadskillelser med videre – som ikke er udsat for vind og vejr, kan man uden problemer bruge træ. I takt med at vi har isoleret vores bygninger bedre, er det netop blevet CO2-udslip ved fremstilling af byggematerialer, som dominerer.

Ved en nyopført bygning vil omkring 70 procent af CO2-udlippet gennem hele bygningens levetid stamme fra produktion af byggematerialer. Og det skyldes især beton og stål, men også mineraluld og glas.

Hertil kommer, at ved at bruge træ kommer vores bygninger til at fungere som kulstoflager. Ved at rejse mere skov og bruge tømmer i byggeri trækker vi CO2 ud af atmosfæren og lagrer den i cirka 100 år – eller mere, hvis vi også genanvender tømmer fra nedrivninger.

Vi skal ikke plastre landskabet til med motorveje
Ved anlægsarbejde vil det ofte, men ikke altid, være nødvendigt at bruge beton. Men vi skal også tænke over, hvor meget vi vil plastre landskabet til med motorveje og broer. Her spiller mange faktorer ind.

Vi kan satse på kollektiv trafik, samkørsel, øget hjemmearbejde, mere effektiv godstransport med videre, og så får vi behov for færre motorveje. Én af effekterne herved vil være, at der er brug for mindre beton.

Men som sagt – den beton, som vi så stadig har brug for – bør vi producere selv. Og her er det glædeligt, at branchen selv er begyndt at tænke på klimaet. Der er problemer med at stille om til el, men man peger så på biogas blandt andet i Klimapartnerskabsrapporten for tung industri fra marts.

Det er rigtig fint, bortset fra at branchen forventer at merprisen skal betales af skatteyderne. Her vil vi i stedet pege på markedsøkonomi og forureneren-betaler-princippet. Jamen, så bliver vi udkonkurreret af importeret cement, vil branche sige.

Men her skal vi tænke intelligent. Klimarådet, vismændene og andre har jo foreslået en generel, høj CO2-afgift. Men samtidig siger vismændene, at for brancher, som er udsat for stærk international konkurrence, skal afgiften primært ligge på produktet – i det her tilfælde cement.

Så ligestiller vi importeret cement med den, der produceres her. Og i den situation vil det være rimeligt at støtte brugen af CO2-neutralt brændstof.

By |2023-11-23T11:31:40+01:0012. august 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Flisafbrænding er ikke grøn omstilling af Fjernvarme Fyn

Debatindlæg bragt i Fyens Stiftstidende den 5. august 2020 af Annika Lund Gade, projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling og Lykke Valentin Kristiansen, næstformand, Verdens Skove

Men der er udbredte negative konsekvenser ved det store danske forbrug af træbiomasse, som det er svært at vende det blinde øje mod. Alle, der har brændt en træknude af i en brændeovn, kan bevidne, at der kommer røg ud af skorstenen, og træafbrænding udleder umiddelbart mere CO2 pr. MWh end selv kul. Dansk afbrænding af biomasse sendte i 2017 15,6 mio. ton CO2 ud i atmosfæren. Så bliver der ganske vist genplantet træer, men der går mange år, før de optager CO2 i fuldt omfang.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Efterspørgslen efter træ til energi har skabt øget incitament for at støvsuge danske skove for det træ, der ikke kan bruges til tømmer – det man kalder restprodukter, f.eks. tyndingstræ, ammetræer og toppe. En større del af disse restprodukter bør blive i skoven som stående og liggende dødt ved, som mange arter af biller og insekter er afhængige af. Der skal især efterlades flere større stammer, som man ellers kan være fristet til at køre igennem en flishugger for hurtig profit. Mængden af dødt ved i de danske produktionsskove er stadig kritisk lav – på trods af den lille stigning.

Samtidig bør man efterstræbe en meget kort afskrivningstid på flisværket, så man i Odense har mulighed for at overgå til bedre, forbrændingsfri teknologier frem mod 2030.

Vi er rigtig glade for de mange innovative og fremsynede teknologier, der indgår i Fjernvarme Fyns planer. Vi forstår også, at afsætningen af trærestprodukter til energi kan give skovejeren en indtjening og dermed potentielt virke som tilskyndelse til pleje af skovarealer i de mange årtier, det tager, før man kan høste gavntræet.

Træ er en vigtig ressource i den grønne omstilling, da den kan fortrænge fossile materialer i byggeriet, og vi støtter mere reelt bæredygtig dansk skovdrift i samspil med mere urørt natur. Men trærestprodukterne er også en vigtig ressource i den cirkulære bioøkonomi, hvor man i stigende grad skal prioritere anvendelsen af træ til de formål, der har højest værdi og som forlænger træressourcens levetid og kulstoflagring mest muligt.

Afbrænding af træ til energi er det absolut nederste trin, og derfor vil andre anvendelser af restprodukter til fx byggematerialer, kemikalieindustrien og avancerede brændsler til fly og skibstrafik snart lægge beslag på denne begrænsede ressource – til fordel for skovejerne, der så vil få en højere pris for deres restprodukt.

Nye biomasseværker af den størrelse, som Fjernvarme Fyn planlægger, afskrives over 20-40 år, hvilket er meget lang tid i forhold til den hastighed, hvormed vi skal omstille det danske samfund. Derfor er opfordringen fra Rådet for Grøn Omstilling og Verdens Skove til Fjernvarme Fyn, at selskabet begrænser sit biomasseanlæg mest muligt, så man stadig understøtter en ansvarlig skovdrift i lokalområdet, men i det mindste undgår import.

Samtidig bør man efterstræbe en meget kort afskrivningstid på flisværket, så man i Odense har mulighed for at overgå til bedre, forbrændingsfri teknologier frem mod 2030. I takt med udviklingen af anvendelser af trærestprodukter med højere værdi kan man gradvis flytte ressourcen til disse nye industrier. En sådan løsning vil være til gavn for både klimaet og skovene.

By |2020-08-13T22:25:44+01:006. august 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Det skal ikke være gratis at køre i elbil – ellers tager vi hverken cyklen eller toget

Debatindlæg bragt i Information den 20. juli 2020 af Christian Ege, seniorkonsulent for Rådet for Grøn Omstilling

Journalist Anders Fjordbak-Trier skriver den 16. juli om den alt for høje pris, man nogle gange skal betale for strøm til elbiler.

Der er helt sikkert noget at komme efter, når el til opladning kan koste op til otte kr/kWt. Men når journalisten sammenligner med, at han kunne købe overskudsstrøm fra sin fars solcelle for otte øre/kWt, er han ude på tynd is.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Når el normalt koster ca. to kr./kWt for almindelige forbrugere, skyldes det, at hovedparten af prisen er moms og elafgift. Det er rimeligt, fordi vi skal spare på el – også selv om en stadig større del af strømmen baseres på vind og sol. Ellers ville langt flere mennesker sløse med strømmen og for eksempel anskaffe terrassevarmere. Så ville elforbruget stige kraftigt, og så ville det tage længere tid at komme af med den sorte strøm.

Vi skal huske, at selv om vi snart kommer af med de sidste kulværker, har vi stadig mange biomassefyrede værker, som heller ikke er bæredygtige.

Ud over disse statsafgifter, så har vi et elnet, der sikrer, at vi alle kan få strøm, når og hvor vi har brug for det. Og Fjordbak-Trier vil næppe acceptere kun at kunne lade, når solen skinner. Dette net skal forrentes, og når Fjordbak-Triers far kun får de otte øre, er det – ud over afgifterne – også fordi, det ikke er ham, der betaler denne forrentning.

Jeg er enig i, at i disse år gælder det om at få benzin- og dieselbiler erstattet med elbiler, og så skal vi give fordelagtige vilkår til elbiler. Men det skal ikke være gratis at køre i elbil – der skal stadig være en motivation for at tage cyklen eller toget, når det er muligt.

Først og fremmest skal vi huske, at om nogle år, når elbilen er blevet den almindelige bil, så skal den også beskattes og betale almindelig elpris. Elbiler forårsager den samme trængsel og de samme bilulykker, og ved hastigheder over cirka 50 km i timen støjer de lige så meget som benzin- og dieselbiler på grund af dækstøjen.

Endelig giver overdreven brug af biler, også elbiler, samme mangel på motion med deraf følgende folkesygdomme.

By |2020-07-20T14:56:41+01:0020. juli 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Claus Ekman svarer Guerilla: Ret skytset mod de rigtige klimasyndere

Debatindlæg bragt i Politiken Miljø & Klima den 10. juli 2020 af Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling

Her i Politiken Miljø & Klima kunne man 3. juli læse Modstandsgruppen Guerillas opsang til de grønne NGO’er, herunder til Rådet for Grøn Omstilling, som også får fem råd med på vejen.

Tak for dem, men det bliver ikke noget vi kommer til at følge.

Nedenfor skal jeg forklare hvorfor, men lad mig lige starte med at slå fast, at vi grundlæggende er enige med Guerilla og de fleste andre klimaaktivistiske grupperinger i, at tempoet og manglen på handling på klimaområdet er dybt urovækkende. Der er en afgrund mellem, hvad videnskaben tilsiger, og så hvordan vi indtil videre har valgt at tackle udfordringen. Ingen tvivl om det.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Men når det kommer til, hvad vi som grønne NGO’er har gjort galt de sidste 30 år, hvordan vi bør agere herfra, og om det er hensigtsmæssigt, at alle følger den samme tilgang, som Guerilla lægger op til, så er jeg slet ikke enig.

Det er oplagt, at vi grønne NGO’er ikke har formået at få klimakrisen højt nok op på dagsordenen tidligt nok. Det giver, som Guerilla foreslår, anledning til selvransagelse. Vi har ikke formået at samle kræfterne og stået nok imod de politiske og økonomiske interesser, der ikke har set klimatruslen, som den eksistentielle krise, den reelt er.

Kunne vi have gjort det bedre? Sikkert, og vi har uden tvivl fejlet i mange omgang. Men jeg vil samtidig påstå, at vi også har sejre, som vi kan være stolte af. Havde vi set det samme enorme fokus på klimakrisen, som vi ser i dag, hvis det ikke havde været for civilsamfundsaktørernes vedvarende opråb? Næppe.

Jeg vil samtidig påstå, at vi ikke har haft oddsene med os. Gennem årtier har ildsjæle båret dagsordenen frem enten som frivillige eller med meget begrænsede ressourcer. Det er i mine øjne ikke rimeligt at kalde det hele totalt mislykket.

Nuvel, hvad bør strategien så være herfra? Modstandsgruppen Guerilla finder deres svar i et samfundsbillede, hvor vores viljer er taget som gidsler, og hvor rovdriftsimperialistener har besat vores politiske institutioner, vores medier og vores debat. Jo, der er også i mine øjne alvorlige udfordringer i, hvordan kommercielle interesser styrer informationsflow blandt andet på sociale medier, hvordan det påvirker den offentlige debat og vores politiske system. Men at vi skulle være besat, og at ændringerne herfra bør ske gennem en modstandskamp, hvor Guerilla selv laver den direkte sammenligning med Danmarks besættelse under anden verdenskrig, det er i mine øjne at strække den.

På gruppens hjemmeside kan man læse: »Vi ved, at det bedste forsvar er angreb. Så vi saboterer. Vi belejrer. Vi fordriver, tilfangetager og tilintetgør.«

Det er er godt stykke væk fra, hvad jeg anser som en fornuftig tilgang, og det er derfor heller ikke så underligt, at Rådet for Grøn Omstilling ikke kommer til at følge Guerillas fem råd til grønne NGO’er. Lad os lige kigge på dem et ad gangen.

Råd 1: Vær ambitiøs – ingen accept af udledninger

Det er klart, at vi skal være ambitiøse, men når man som grøn NGO adopterer Parisaftalens ambition om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning, så indskriver man sig ifølge Guerilla i samme ødelæggelsestradition som dem, man burde bekæmpe. Man står på den forkerte side af livet, hvis man snakker hastig omstilling. Det er ikke nok, når udledninger slet ikke må accepteres. Enten er man med i Guerillas modstandskamp ellers er man klimanazist, synes logikken at være. Vi takker nej ud fra det synspunkt, at man godt kan være ambitiøs klimaforkæmper uden at ville lukke hele samfundet ned i morgen.

Råd 2: Drop fokus på faktablade

Argumentet er her, at politikerne alligevel er uduelige, så hvorfor bruge tid på at sende fakta deres vej. Det er heller ikke et råd som Rådet for Grøn Omstilling kommer til at følge. Vi snakker ofte med vores folkevalgte og har en generel tiltro til, at de faktisk (ligesom deres vælgere) vil det bedste, og at de har brug for faktuelt input. Så det bliver vi ved med at give dem.

Råd 3: Tale direkte til borgerne

Dermed menes, at man ikke bør tale til andre og slet ikke de uduelige politikere. Det er klart, at det er godt at kommunikere til borgerne og få folk engageret i klimakampen, og det er vi også mange NGO’er, der gør. Men skulle alle grønne NGO’er følge Guerillas råd, ville kommunikationen ikke ramme bredt til alle aktørerne i samfundet.

Forestillingen om, at klimahandling primært (eller kun) kan ske ved folkeligt engagement er i mine øjne forfejlet. Derfor vil Rådet for Grøn Omstilling fortsætte med at kommunikere bredt, og forsøge at skabe engagement både blandt borgere, virksomheder og politikere. Og ja, det bliver med faktaark og nørdede indlæg, for det tror vi på kan gøre en forskel. Så må andre fokusere på demonstrationerne og de følelsesladede indlæg, som er en anden vigtig del af klimakampen.

Råd 4: Drop konfliktskyheden, høfligheden og det polerede

Guerilla er tilsyneladende af den opfattelse, at man opnår størst indflydelse ved at være ubehøvlet. Fint nok, men i Rådet for Grøn Omstilling har vi en anden tilgang, der går på respektfuld, men ærlig dialog med alle der har lyst til at lytte og i samarbejde udvikle de løsninger, der skal til for, at vi når vores klimamål.

Råd 5: Udpege og fokusere på synderne

Synderne er ifølge Guerillas rovdriftsimperialisterne som stilles op overfor de almindelige borgere, der omtales som bunden af klima-kaste-systemet. Men Guerillas glemmer vist her, at de fleste udledninger skabes af almindelige menneskers daglige aktiviteter. I Danmark har vi cirka to millioner private personbiler, cirka 500.000 olie- og naturgasfyr og mere end en million af køleskabe med kød i.

Det meste er ejet og værdsat af helt almindelige mennesker, bunden af det såkaldte klima-kaste-system. Guerillas dikotomi af samfundet i klimasyndere og klimaofre rammer helt skævt. Stort set alle er ”syndere”, og vi får ikke almindelige mennesker med i klimakampen ved at pege fingre af dem.

En lidt for bekvem position

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en lidt for bekvem position, Guerilla har valgt. En skyttegrav hvorfra der ikke leveres reelle løsninger eller svar på, hvordan man opnår det totale stop af udledninger, som der kræves. Til gengæld leveres der konkrete og direkte angreb på os, der arbejder for et bedre klima ud fra en anden tilgang end Guerillas. Måske ikke den helt rigtige prioritering af den forholdsvis begrænsede båndbredde, jeg forestiller mig modstandsgruppen har i den offentlige debat.

I mine øjne er der er ingen anden vej til at opnå de klimamæssige mål end gennem etablerede demokratiske strukturer. Dér ligger nemlig den legitime magt, som af det store flertal betragtes som instrumentet til klimahandling, og som i øvrigt er den eneste magt, der er stærk nok til at skabe de nødvendige forandringer. Det er en helt anden situation end Danmarks besættelse under anden verdenskrig. Man skal selvfølgelige mobilisere, bevidstgøre og så videre, men når til kommer til at handle og ændre forholdene radikalt, må man vinde et politisk flertal til sin side.

Så her er mit gode god til Guerilla: ret skytset mod de rigtige klimasyndere eller kom op af skyttegraven og ind i kampen, hvor der afkræves svar, hvor man tager ansvar, hvor det er vanskeligt, hvor man får knubs, og hvor der faktisk er en chance for, at man får flyttet frontlinjen.

Fortsat god klimakamp!

By |2020-07-11T09:47:58+01:0010. juli 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Med lov skal klima beskyttes

Hvis man skal tro vores grundlov, så står retten til at eje sit hus over fremtidige generationers ret til gode levevilkår. I grundloven har vi 15 bestemmelser om borgerrettigheder. Blandt dem tæller ejendomsretten, retten til frihed og retten til arbejde eller forsørgelse. Men ikke én eneste omhandler natur eller miljø. Og det er, på trods af at natur, miljø og klima er en forudsætning for, at vi overhovedet kan leve og eksistere som samfund og som mennesker. Måske det er på tide, at vi får sikret vores børns fremtid i grundloven?

Der er ikke noget banebrydende eller nyt ved idéen om en grøn grundlov. Faktisk har omkring 150 af verdens lande allerede grønne bestemmelser i deres forfatninger. Lovpunkterne varierer, men fælles for dem er, at de handler om at sikre borgernes ret til et sundt og bæredygtigt klima på lige vilkår med andre basale menneskerettigheder.

Lande som Sverige, Norge og Tyskland har for længst fået indskrevet miljø- og klimarelaterede punkter i deres forfatninger. Men i Danmark halter vi bagud i forhold til vores naboer. Det skal der laves om på, mener koalitionen bag Grøn Grundlov, der ud over Rådet for Grøn Omstilling tæller organisationer og virksomheder som Danmarks Naturfredningsforening, Folkekirkens Nødhjælp, Boston Consulting Group og Grundfos.

Koalitionen foreslår fem grundlæggende principper, som kan være med til at konkretisere den grønne grundlov. De lyder: retten til ren luft, rent drikkevand, ren mad, mangfoldig natur og et bæredygtigt klima.

Fra valgløfter til reel forandring 

Under Folketingsvalget i 2019 endte klimadebatten med at fylde mere end noget andet. Det var tydeligt, at vælgerne og dermed og politikerne havde stort fokus på vores klima og miljø. Der blev givet store løfter om guld og grønne skove. Men det har vist sig at være svært at få omsat de grønne valgløfter til reel handling. Her viser erfaringen fra andre lande, at en grundlovsændring kan have mere end bare symbolsk betydning. Studier viser nemlig, at lande med klima- og miljøbestemmelser i deres forfatninger generelt scorer højere i internationale sammenligninger af præstationer på klima- og miljøområdet. I flere lande er der også efterfølgende indført nye love og indgået søgsmål med udgangspunkt i de grønne lovpunkter.

En grønnere fremtid

I Rådet for Grøn Omstilling har vi dedikeret os til at arbejde for grøn omstilling og implementering af bæredygtige løsninger både nationalt og internationalt. Der er sket meget på området i de 30 år, vi har eksisteret. Men ændringer på området kræver også politisk såvel som folkelig vilje. Og den grønne omstilling går simpelthen for langsomt. Vi er som befolkning nødt til at gøre en alvorlig indsats for at skubbe udviklingen i en grøn og bæredygtig retning.

Ved at støtte op om en grøn grundlov kan vi hjælpe den grønne omstilling på vej. Vi skal levere kloden videre til fremtidige generationer med god samvittighed.

Ved at sikre miljø-, natur- og klimahensyn i grundloven kan vi sørge for et vedholdende fokus på det grønne gennem skiftende regeringer og folketing.

Det, der står i grundloven, skal respekteres og efterleves af nuværende såvel som kommende regeringer. Derfor kan en grøn grundlov skabe retning og tryghed, som kan hjælpe os med at træffe beslutninger og vælge de bæredygtige løsninger.

Gå med i kampen for at få en grøn grundlov, og vis din støtte og opbakning ved at følge med på @grongrundlov på Instagram og Twitter. Du kan læse mere på www.grongrundlov.dk.

Hvordan får man skrevet den grønne omstilling ind i vores forfatning?

Ændringer i grundloven kræver, at der bliver fremsat et lovforslag i Folketinget. Det lovforslag skal vedtages af det siddende folketing. Efter et folketingsvalg skal samme lovforslag igen vedtages af det nye Folketing. Vedtages lovforslaget igen uden ændringer, skal der indstilles til folkeafstemning, hvor flertallet af befolkningen skal stemme for. Først derefter kan grundloven ændres.

By |2023-09-08T14:19:57+01:005. juli 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Prioriter en grøn omstilling af den tunge transport

Debatindlæg bragt i Altinget den 25. juni 2020 af Daria Rivin, rådgiver og Jeppe Juul, seniorrådgiver fra Rådet for Grøn Omstilling

Af gode grunde har der været stort fokus på de sociale elementer i den danske debat om vejpakken. Som miljøorganisation er vores fokus naturligt rettet mod de miljørelaterede dele, som har været noget oversete i debatten.

Heriblandt direktivet for CO2-krav, hvor der langt om længe bliver stillet krav til CO2-udledningen fra nye lastbiler i Europa; krav, som der for eksempel har været stillet i USA i mange år. Kort sagt stilles der bindende krav til, at de mest almindelige lastbil-typer i gennemsnit skal udlede 15 procent mindre CO2 i 2025 og 30 procent mindre i 2030.

Målene kan nås ved en kombination af bedre udnyttelse af allerede udviklet teknologi til fossile lastbiler og nulemissions-lastbiler, og vil medføre en besparelse på 54 millioner ton CO2 frem til 2030.

Hvis fossile lastbiler for eksempel bliver gjort 1 procent mindre CO2-udledende om året, vil det i praksis betyde at henholdsvis 7 procent af lastbilsalget i 2025 og 19 procent i 2030 skal være nulemissions-lastbiler for at leve op til målet.

Desuden tillader reguleringen en additionel vægt på 2 ton for nulemissionskøretøjer, som for eksempel elektriske lastbiler, for at tage højde for den ekstra vægt i batteriet.

CO2-krav baner vejen 

I vejpakken indgår for eksempel også ændringer i vægt- og dimensionsdirektivet, der fra september 2020 giver lastbilproducenterne mulighed for at redesigne konstruktionen af lastbiler og dermed gøre lastbilerne mere energieffektive.

Udover væsentlige aerodynamiske forbedringer for forlængede førerhuse, er der også mulighed for at skabe bedre udsyn, sikkerhed og komfort for chaufførerne såvel som øge sikkerheden for andre trafikanter.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Nogle mener derfor, at disse dele af vejpakken kommer til at drive elektrificering af tunge lastbiler i EU. Men vi forventer at en attraktiv driftsøkonomi (TCO) for alvor kommer til at drive el-lastbilsmarkedet fra 2025.

Til sammenligning forventer lastbilproducenter som Iveco og Renault Trucks allerede i 2025, at nå op på at sælge cirka 10 procent elektriske lastbiler. Mens Klimarådet i deres hovedscenarie har taget udgangspunkt i at alle solgte lastbiler i 2030 er elektriske lastbiler, og vurderer i deres scenarie om hurtig indfasning, at nysalget af elektriske lastbiler kan nå op på 100 procent allerede i 2027. 

Fossile køretøjer nærmer sig udløbsdatoen

Lastbiler udgør cirka 2 procent af antallet af køretøjer i Europa, men står for mere end 20 procent af vejtransportens CO2-udledning. Samlet set svarer det til 5 procent af Europas CO2-udledninger, hvilket svarer til udledningen fra flyvning. Det er derfor på tide vi tager udledningerne fra tung transport lige så alvorligt som udledninger fra flyvning. I 2022 skal reguleringen af CO2-krav til lastbiler revideres.

Det bør bruges til at omfatte alle typer lastbiler og stille krav om en vis andel elektriske- og brintlastbiler. Endelig bør der også fastsættes en sidste salgsdato for fossile lastbiler, der gør det muligt at nå klimamålene i 2050.

Grundet vores relativt korte afstande og gode elnet i Danmark, har vi særligt gode forhold for at kunne elektrificere tunge køretøjer. Det er på tide at vi i Danmark også kan have den grønne førertrøje på her og gå forrest i den grønne omstilling af transportsektoren.

Der er brug for en hurtig grøn omstilling af den tunge transport i Europa – med vejpakken er der givet grønt lys til at det kan ske.

By |2023-11-23T12:39:54+01:0025. juni 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top