Høringssvar: Ændring af biobrændstofloven
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden.
Høringssvar: Energimærkning af bygninger
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden.
Det er en bunden opgave, at klimakrisen og naturkrisen skal løses under et
Debatindlæg bragt i Politiken den 22. oktober 2020 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Kristine Van Het Erve Grunnet, branchechef, VE, Dansk Energi og Martin Risum Bøndergaard, politisk chef, Wind Denmark
Den sjette massedød, skovbrande, 100-års storme, historisk tørke på den ene side af Jorden og historisk oversvømmelse på den anden side.
Udfordringerne tårner sig op, og beslutningstagere i hele verden har travlt med at løse disse historiske udfordringer skabt af menneskets dominans på Jorden.
Det er ikke en let tid for vores kære folkevalgte, for hvor skal man begynde, og hvor skal man slutte? Men det hjælper ikke at stirre sig blind på udfordringerne. Det, oplever vi, er ved at ske i regeringen, hvor man i stigende grad ser en konflikt mellem at løse klimaproblemerne og at løse biodiversitetsproblemerne.
I virkeligheden er udfordringerne forbundne, og de skal derfor løses samlet.
Vi skal væk fra den silotænkning, som vi lige nu ser udspille sig i forbindelse med etablering af en række havvindmølleparker rundtom i Danmark: I biodiversitetssiloen vil man frede områder i de danske farvande. Her ser man fredningerne som uforenelige med etableringen af havvindmøller, fordi man fokuserer på den negative indflydelse, etablering og drift af havvindmølleparker kan have på havbund og dyreliv. I klimasiloen forbereder man sig på at producere store mængder grøn strøm i de områder, der endnu ikke er allokeret til andre formål.
I klimasiloen investeres milliarder af kroner med henblik på at reducere millioner af tons CO2-udledning for at indfri klimaforpligtelser og herigennem skabe tusindvis af danske jobs. I biodiversitetssiloen søger man at beskytte noget, det er vanskeligt at sætte tal på.
Men når vi nu ved, at både klimakrisen og biodiversitetskrisen er virkelige, og at sidstnævnte bliver forstærket af førstnævnte, er det så ikke en bunden opgave at få løsningerne på de to områder til at gå hånd i hånd, hvor det kan lade sig gøre? Det kræver, at man tænker anderledes, og at der prioriteres.
Lad os igen bruge havvindmølleprojekterne som eksempel: Hvad nu, hvis man tog det udgangspunkt, at der skal være mere plads til både naturparker og havvindmølleparker? Der findes en række forskellige måder til at få det til at spille bedre sammen på.
For hvad angår naturen og livet under havoverfladen, har vindmølleindustrien i mange år udviklet og forfinet metoder, der begrænser aftrykket på havbunden, ja sågar genskaber særligt vigtige habitater. Det er også lykkedes at udvikle teknologi, der reducerer støjgener for havpattedyr i konstruktionsfasen. Når først vindmølleparkerne er i drift, viser studier, at de kan have en positiv effekt på både fisk, skaldyr, vegetation og havpattedyr. Faktisk yder havvindmølleparkerne i sig selv en beskyttelse af havbunden, fordi man ikke tillader fiskeri med bundtrawl inden for havvindmølleparkerne. Netop bundtrawl har en væsentlig negativ effekt på havbunden og dermed på biodiversiteten.
For fuglene over og på havoverfladen kan man etablere kunstige rev uden for havvindmølleparkerne og på den måde etablere nye områder, hvor fugle kan søge føde. En anden oplagt mulighed for at yde fuglebeskyttelse er at indskrænke muligheden for at regulere eller jage fuglearter, man ønsker at beskytte, i områderne omkring havvindmøllerne.
Afværgeforanstaltninger, herunder erstatningsarealer, kan bringe os noget af vejen, men man bør samtidig sikre større områder, hvor naturen får absolut topprioritet, så det samlede pres på biodiversiteten mindskes.
Heldigvis er det danske farvand stort. Havvindmøller og hensynet til biodiversitet bør derfor ikke blive hinandens modsætninger. Med den rette prioritering og helhedsorienterede planlægning bør det være muligt at sikre, at naturen får bedre forhold på havet, og at man samtidig skaber plads til at løse det problem, der er en af de største årsager til biodiversitetskrisen i verden, nemlig klimakrisen.
Grundlæggende handler det om at finde fælles løsninger og at turde prioritere. Men det handler også om at prioritere både klima og biodiversitet højere. I dag er store områder reserveret til forsvar, søfart og olie-, gas- og råstofudvinding. Det lader ikke meget areal tilbage til naturfredning og vedvarende energi.
Vi bør i fællesskab finde løsninger og arealer, hvor flere hensyn kan tilgodeses, hvor vi kan udbygge med grøn energi og samtidig sikre et mindsket pres på biodiversiteten. Det bør være på tide at give lidt mere plads i Danmark til natur- og klimaløsninger frem for krudt, kugler, olie og gas.
Skriv under for at stoppe luftforurening
Luftforurening er herhjemme skyld i mere end 4000 for tidlige dødsfald – hvert år! Forureningen er også skyld i en lang række sygdomme, som medfører forringet livskvalitet og nedsat arbejdsevne for mange danskere. Alligevel mangler der politisk vilje til at gøre nok ved problemet, der ifølge Sundhedsstyrelsen koster samfundet ca. 80 mia. kr. årligt i sundhedsomkostninger.
Faktisk står det så dårligt til, at Danmark ikke lever op til EU’s krav om at nedbringe udledningerne. Det betyder, at Danmark med den nuværende regulering risikerer en EU-retssag og/eller en retssag ved de danske domstole.
”Danmarks mangelfulde regulering af luftforurening står i skærende kontrast til de enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser af luftforureningen. Det er yderst kritisabelt, og det bør være en høj politisk prioritet at rette op på det misforhold,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver med speciale i luftkvalitet i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:
”Vi undrer os meget over, at politikerne ikke gør mere for at beskytte danskerne mod luftforurening. Det er den 3. største dræber herhjemme, og man kan med relativt enkle tiltag, så som miljøzoner og afgifter på skorstensrøg, gøre en kæmpe forskel. Derfor er det også vores håb, at mange danskere vil skrive under på vores opråb til politikerne, så vi kan få dem til at sætte konkrete mål og sætte ind overfor alle luftforureningskilder.”
Læs mere om kampagnen og giv din underskrift nedenfor
Spørgsmål og svar vedr. kampagnen Stop Luftforurening
Hvor mange dør af luftforurening?
Hvert år dør ca. 4200 danskere for tidligt af luftforurening. I gennemsnit mister hver af disse danskere 10,6 leveår. Men det dækker over en spredning, så nogle mister f.eks. 20 leveår, mens andre kun mister et leveår. Forud for dødsfaldene går ofte år med sygdom, så antallet at tabte raske leveår er meget større.
Tallet stammer fra Sundhedsstyrelsen. Styrelsen oplyser, at de seneste danske beregninger fra august 2019 viser, at luftforureningen i Danmark i perioden 2016-2018 var årsag til gennemsnitligt ca. 4200 for tidlige dødsfald årligt. Ca. 3000 af de for tidlige dødsfald skyldes kilder til luftforurening i udlandet, mens ca. 1200 tilfælde skyldes danske kilder. Luftforurening fra danske kilder bidrager endvidere med ca. 1800 for tidlige dødsfald årligt i Europa.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kilde: DCE’s bog Luftforurening og Sundhed skrevet af seniorforsker Thomas Ellermann og professor Ole Hertel
Er luftforurening virkelig Danmarks 3. største dræber?
Ja. Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør der hvert år ca. 13.000 danskere af rygning, mens ca. 4.500 danskere dør som følge af fysisk inaktivitet. Luftforurening koster ca. 4.200 danskere livet hvert år, og bliver derfor Danmarks tredje største dræber.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Fakta om fysisk aktivitet
Kilde: Kræftens bekæmpelse
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Hvilke kilder er der til luftforurening i Danmark?
Luften forurenes af mange forskellige kilder fra både Danmark og udlandet: Af biler, busser og lastbiler. Af de store fragtskibe, der flytter varer rundt i verden. Af brændefyring i de private hjem. Af de mange fly, færger og krydstogtskibe, der transporterer os rundt, når vi f.eks. skal på ferie. Af ammoniak fra landbrugets produktion af mælk og kød. Og mange andre kilder. Derfor skal kampen mod luftforureningen tages mange forskellige steder både i Danmark og internationalt.
Hvad er de største danske kilder til helbredsskadelig luftforurening i Danmark?
I Danmark er brændefyring årsag til omkring halvdelen af dødsfaldene fra danske forureningskilder, mens vejtrafik forårsager ca. 25 % og landbruget ca. 15 %. Dertil kommer kraftværker, industri m.v. der forårsager 10 %. En væsentlig forskel på forureningskilderne er dog, at samfundet kunne fungere fint uden brændefyring.
Skader luftforurening klimaet?
Ja, og det er der flere grunde til. Den væsentligste er, at kilderne til luftforurening i de allerfleste tilfælde også er kilder til CO2. Luftforurening skabes primært i afbrændingsprocesser, hvor der også udledes CO2, uanset om det er fra fossile brændsler eller fra f.eks. biomasse. En anden væsentlig årsag er sodpartiklerne i luftforureningen, der bevæger sig over store afstande og sætter sig på sne og is i bl.a. Arktis. Dette kaldes black carbon, og de mørke partikler på den lyse baggrund skaber en større absorption af solindstråling, som smelter sneen og isen og dermed øger opvarmningseffekten. Studier viser at denne effekt er en væsentlig del af global opvarmning. Der er dog også effekter, der trækker den anden vej, da svovlpartikler i atmosfæren kan medvirke til mindre solindstråling og dermed har en kølende effekt. Alt i alt er effekten af luftforurening dog klart opvarmende, så en reduktion af luftforurening er også godt for klimaet.
Hvad koster luftforureningen samfundet?
Tallet 80 mia. kr. årligt stammer fra Sundhedsstyrelsen. De seneste danske beregninger fra august 2019 viser, at luftforureningen i perioden 2016-2018 i gennemsnit var årsag til 4200 for tidlige dødsfald, 3000 tilfælde årligt af kronisk bronkitis hos voksne og 19.000 tilfælde hos børn, 58 tilfælde af lungekræft, godt 3000 indlæggelser for åndedrætsbesvær, knapt 1000 indlæggelser for hjerte-kar-sygdomme, godt 1200 tabte arbejdsdage og ca. 3,7 mio. dage med nedsat aktivitet.
De samlede eksterne omkostninger, der er relateret til luftforureningen i Danmark anslås til ca. 79 milliarder kr. som årligt gennemsnit for perioden 2016-2018.
Disse tal indeholder kun sundhedsomkostningerne og der medregnes ikke omkostninger forbundet med tab af biodiversitet, global opvarmning, skade på afgrøder og bygninger etc.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kilde: DCE: Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark
Hvad vil det sige, at Danmark ikke lever op til EU-kravene for luftforurening og risikerer en EU-retssag?
I juli 2020 gjorde EU-Kommissionen status på medlemslandenes indsats for at leve op til kravene, og her fremgik det, at Danmark i 2020 er i høj risiko for ikke at nå i mål med at nedbringe udledningen på to områder. Det handler om fine partikler og ammoniak. Fine partikler stammer hovedsageligt fra brændeovne og til dels fra trafikken, mens ammoniak udledes fra landbruget.
I forbindelse med statusopgørelsen udelukkede EU-Kommissionen ikke muligheden for at bruge juridisk magt til at håndhæve NEC-direktivet, hvis det bliver nødvendigt.
Kilde: Altinget: Dårlig luftkvalitet får EU til at løfte pegefingeren over for Danmark
Er det rigtigt, at en stor del af luftforureningen i Danmark stammer fra udenlandske kilder?
Ja, det er rigtigt, at en stor del af luftforureningen i Danmark stammer fra udenlandske kilder. Faktisk kommer 70-75 % af luftforureningen fra udlandet og fra international skibsfart og luftfart. Derfor er det vigtigt med et ambitiøst internationalt samarbejde i FN og EU for at kunne reducere både internationale og nationale kilder.
Hvordan er I nået frem til, at udgiften til helbredsskader som følge af luftforurening svarer til 15 supersygehuse og 5 havvindmølleparker?
Helbredsskaderne som følge af luftforurening koster samfundet 80 mia. i kr. hvert år
Et supersygehus koster i gennemsnit 4,6 mia. kr., når man tager udgangspunkt i priserne fra denne artikel.
Derfor har vi lavet følgende regnestykke: 80 mia. / 4,6 mia. = 17,4 supersygehuse.
Vi har valgt at medregne en buffer, og skriver derfor, at de årlige udgifter til helbredsskader svarer til, at vi kunne bygge 15 supersygehuse hvert år.
I forhold til vindmølleparkerne har vi taget udgangspunkt i store havvindmølleparker på 700 MW.
En havvindmølle koster 3-4 MEuro/MW. Derfor bliver regnestykket følgende:
700 havvindmøller x 3 MEuro = 2,1 mia. Euro
1 Euro = 7,5 kroner
2,1 mia. Euro = 15,75 mia. kr. for en havvindmøllepark
Helbredsskaderne er 80 mia. kr. hvert år
80 mia. kr. / 15,75 mia. kr. = 5,08 havvindmølleparker, som Danmark kunne bygge hvert år for udgifterne til helbredsskader som følge af luftforurening. Denne beregning tager udgangspunkt i vurderingen af den totale pris for en havvindmøllepark, mens de statslige udgifter vil være langt lavere, da vindmølleparker i dag primært finansieres af private investorer og statsstøtten således kun dækker en begrænset del af omkostningen. Derfor vil 80 mia. kr. i støtte kunne resultere i langt mere end 5 havvindmølleparker.
Kilde (s. 236): Energistyrelsen: Technology Data – Generation of Electricity and District heating
Hvorfor er det vigtigt at reducere luftforurening fra danske kilder så som brændefyring og transport, hvis de kun bidrager til 20-25 % af helbredsskaderne fra luftforureningen i Danmark?
De danske kilder til luftforurening er også vigtige at få gjort noget ved, da de ligesom udenlandske kilder er grænseoverskridende og giver anledning til negative helbredseffekter og dødsfald.
Samtidig er brændefyring og vejtrafik er de to danske kilder, som tilsammen står for 75 % af dødsfaldene i Danmark relateret til dansk luftforurening. Brænderøg forårsager ca. 50 % af dødsfaldene i Danmark relateret til dansk luftforurening, mens vejtrafikkens luftforurening forårsager ca. 25 %.
De seneste danske beregninger fra august 2019 viser, at luftforureningen i Danmark i perioden 2016-2018 var årsag til gennemsnitligt ca. 4200 for tidlige dødsfald årligt. Ca. 3000 af de for tidlige dødsfald skyldes kilder til luftforurening i udlandet, mens ca. 1200 tilfælde skyldes danske kilder. Luftforurening fra danske kilder bidrager endvidere med ca. 1800 for tidlige dødsfald årligt i Europa.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kilde: DCE: Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark
Hvordan kan luftforurening begrænses?
Luftforurening kommer fra mange kilder, og derfor er der mange områder, hvor man kan sætte ind. Luftforurening kan bl.a. begrænses med:
- skrappere miljøzoner i vores byer, så vi slipper for de gamle, forurenende dieselbiler.
- en effektiv regulering af brændefyring – særligt i byerne, der i dag er blandt de største kilder til sundhedsskadelig luftforurening.
- krav om partikelfiltre og katalysatorer til entreprenørmaskiner i byerne.
- bedre regler for skibstrafikken, der afbrænder beskidt bunkerolie uden røggasrensning, og for krydstogtskibe, der forurener luften i hjertet af vores store byer.
- begrænsning af ammoniakudledninger fra landbruget via miljøteknologi.
- færre udledninger fra flytrafikken.
Hvordan foregår jeres arbejde med at reducere luftforurening?
Vores arbejde med luftforurening er meget bredt og fokuserer både på internationale og nationale kilder. For at reducerer grænseoverskridende luftforurening er det vigtigt med et ambitiøst internationalt samarbejde. Derfor foregår en meget stor del af vores arbejde i FN og EU og andre medlemsstater i tæt samarbejde med medlemmer af Europaparlamentet, forskere og grønne organisationer samt myndigheder fra hele verden.
Vores arbejde dækker både luftkvalitetsmålinger, støjmålinger, rådgivningsarbejde for beslutningstagere og kommuner samt information om problemerne via publikationer, foldere, artikler og oplæg. Vi følger nøje FN- og EU-lovgivningen på feltet og informerer den danske befolkning og politikerne herom.
Er det rigtigt, at luftforurening fra vejtrafik hvert år er skyld i flere dødsfald end trafikulykker?
Ja, det er desværre rigtigt. I større byer er luftforureningen fra vejtrafik ansvarlig for over 20 gange flere dødsfald end trafikulykker. Derfor har vi i mange år arbejdet målrettet på at reducere luft- og støjforureningen fra vejtrafik via afgifter og mere ambitiøse miljøkrav i byernes miljøzoner.
Hvorfor skal vi have miljøzoner?
Vejtrafik er en af de dominerende kilder til luftforurening i vores store og mellemstore byer og giver derved anledning til alvorlig sygdom og for tidlig død. Derfor er det vigtigt at kunne indføre zoner, som stiller krav til de ældste køretøjers forurening. Formålet med miljøzonerne er at reducere vejtransportens luftforurening i form af bl.a. NOX’er og skadelige partikler, særligt i de områder, hvor der bor og færdes mange mennesker. Det er ofte sammenfaldende med de områder, hvor transportbelastningen er størst.
Hvorfor skal fossile personbiler inkluderes i miljøzonerne?
Danmark har som et af de få lande i EU ikke fossile personbiler med i vores miljøzoner.
Vi har i Danmark haft miljøzoner for tunge erhvervskøretøjer i over 10 år i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. Nu kommer miljøzonerne også til at omfatte varebiler. Men fordi personbiler fortsat ikke er inkluderet kan enhver dieselbil, ny som gammel, stadig køre uhindret ind i miljøzonerne. Det giver ingen mening.
Hvorfor skal der indføres nulemissionszoner?
Det er ikke nok at have miljøzoner i landets største byer. Landets kommuner skal også have mulighed for at indføre nulemissionszoner, som også gælder personbiler og boligopvarmning, hvis vi skal bringe luftforureningen ned og nå målet om 70 % CO2-reduktion.
Nulemissionszoner kan etableres på mange forskellige måder, kan have forskellig udstrækning, og kan indføres i etaper – og bedst i kombination med forbedrede muligheder for at gå, cykle og bruge offentlig transport samtidig med at brændefyring begrænses.
Nulemissionszoner er et vigtigt og nødvendigt skridt for at bane vejen for renere luft, mindre støj og en grøn omstilling af transport- og boligsektoren og et vigtigt redskab til at nå vores målsætning om 70 procent CO2-reduktion inden 2030.
Hvorfor er det nødvendig at reducere CO2-udledningerne fra transportsektoren?
Transport står for næsten 30 % af klimabelastningen, og salget af fossile biler stiger støt. Hvis vi ikke får reduceret CO2-udledningerne fra transportsektoren og sat en stopper for salg af fossile køretøjer, får vi ikke afværget klimakrisen.
Er røg fra brændeovne et problem for miljøet og sundheden?
Ja. Brænderøg indeholder præcis samme partikler og tjærestoffer som tobaksrøg. Dertil indeholder brænderøg dioxiner, der er nogle af de værste miljøgifte. Forskellen er blot, at mens tobaksrøg primært rammer rygeren selv, så rammer brænderøgen hele boligområdet.
Der er fundet sammenhæng mellem høje koncentrationer af partikler og øget forekomst af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser, primært blandt ældre og personer, der i forvejen lider af luftvejs- og/eller hjertekarsygdomme.
På aftener med koldt og vindstille vejr er der lige så stor forurening med sundhedsskadelige partikler i et rækkehusområde med brændeovne, som der er i myldretiden på en af Danmarks mest trafikerede veje i det indre København – H. C. Andersens Boulevard.
Kilde: Astma-Allergi Danmark
Kilde: Lungeforeningen
Kilde: Brændefyringsportalen
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Kilde: DCE: Udviklingen i luftkvalitet i Danmark – myter, fakta og perspektiver
Hvor mange brændeovne er der i Danmark?
Der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse i Danmark. Det viser den hidtil mest præcise kortlægning af de danske fyringsanlæg. Opgørelsen er udarbejdet med hjælp fra landets skorstensfejermestre i Danmark, som har oplyst antal og hvilke fyringsanlæg, der er registreret i deres distrikter.
Kilde: Brændefyringsportalen
Kilde: DCE: Antal og placering af små fyringsanlæg i Danmark
Forurener brændefyring mere end andre opvarmningsmuligheder?
Ja. Brugen af brændeovne og – kedler forurener meget mere end andre opvarmningsmuligheder. Faktisk er brændefyring den mest forurenende opvarmningsform herhjemme. Udslippet af partikler pr. energienhed er ca. 250 gange større fra brændeovne- og kedler end udslippet fra kulfyrede kraftværker. Selv en ny miljømærket brændeovn under optimale laboratorieforhold udleder ca. 100 gange flere partikler pr. energienhed end et kulfyret kraftværk.
Kilde: Lungeforeningen
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Forurener brændeovne selvom de er svanemærkede?
Selvom udledningen fra nyere svanemærkede ovne er mindre end fra ældre brændeovne, forurener de stadig meget mere end andre varmekilder. En ny miljømærket brændeovn under optimale laboratorieforhold udleder ca. 100 gange flere partikler pr. energienhed end et kulfyret kraftværk og ca. 1000 gange flere end gas. Partikelforureningen udledes ofte i lav højde og i områder med mange boliger, hvor det påvirker luftkvaliteten for mange mennesker. Hvis du ønsker opvarmning og fornemmelsen af levende ild, kan du overveje at vælge gasovne eller el-pejse.
Kan jeg undgå at forurene med min brændeovn, hvis jeg fyrer korrekt?
Hvis man fyrer korrekt, udleder brændeovnen færre partikler. Men selv brændeovne, der optændes og fyres korrekt, er stadig årsag til massiv partikelforurening sammenlignet med andre former for opvarmning.
Hvor mange mennesker dør årligt pga. forurening fra brændefyring?
DCE – Nationalt center for miljø og energi har vurderet, at der er ca. 550 for tidlige dødsfald om året i Danmark som følge af partikler fra brænderøg. Brænderøg koster samfundet ca. 80 mia. kr. årligt i helbredsskader.
Kilde: DCE: Helbredseffekter og helbredsomkostninger fra emissionssektorer i Danmark
Intelligente vejafgifter er vejen frem
Debatindlæg bragt i Altinget den 21. oktober 2020 af Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Henriette Kjær, politisk chef i ITD – brancheorganisation for den danske vejtransport
Transportsektoren har i disse dage blikket stift rettet mod forhandlingslokalerne i Skatteministeriet, når Folketingets partier diskuterer regeringens udspil til indførelsen af kilometerbaserede vejafgifter.
Og det er ikke uden grund. For meget står på spil, når politikerne skal blive enige om de overordnede principper for en ny afgiftsstruktur.
Forureneren betaler
Imens nogle er bekymrede for endnu en afgiftsskrue, ser andre mulighed for at gøre op med forældede afgifter, der ikke har formået at fremme den grønne omstilling af transportsektoren.
Ikke overraskende istemmer vi koret af tilhængere for en omstrukturering i forventning om, at politikerne godt kan adskille skidt og kanel.
Set fra vores bord er det nemlig fornuftigt at følge princippet om, at forureneren betaler, så man fremmer efterspørgslen mod stadig grønnere transport.
Selvom vi repræsenterer to vidt forskellige organisationer, er vi fuldt ud enige om, at det giver god mening at indføre intelligente vejafgifter for erhvervstransport, men med særlig vægt på ”intelligent”.
En ny vejafgift skal nemlig ikke kun være forbeholdt lastbiler, som ellers foreslået af regeringen.
Hvis ikke varebiler som minimum også omfattes af den forslåede afgift, risikerer man massiv omlastning fra store og relativt effektive lastvogne, til mindre og mindre effektive varebiler.
Det vil kun føre til mere unødvendig kørsel og trængsel i byerne, og det er i vores bog alt andet end intelligent.
Øremærkning er nødvendig
Derudover er det vigtigt at have for øje, at den tunge vejgodstransport er notorisk problematisk at omstille fordi alternativerne til diesel i øjeblikket er for dyre.
Branchen står i en situation, hvor man gerne vil levere reelle CO2-reduktioner, men det kræver en udstrakt økonomisk håndsrækning for at komme i gang med den grønne omstilling.
Derfor er det helt afgørende, at indtægterne fra en ny afgift føres direkte tilbage til branchen, hvor de skal gå til understøttelse af initiativer, der fremmer yderligere grøn omstilling af erhvervstransporten.
Dermed får transport- og logistikvirksomhederne tilskyndelse til at investere i grønne køretøjer, som for eksempel el- og brintkøretøjer, der kan fremme efterspørgslen efter klimavenlig transport yderligere.
Det mener vi faktisk er mere end rimeligt taget formålet med at indføre en ny afgift i betragtning.
Hvis politikerne formår at skrue afgiften rigtig sammen, så er vi overbeviste om, at vi står med et rigtig godt klimaværktøj, hvor infrastrukturen anvendes aktivt til at drive den grønne omstilling.
Tilbage står at partierne sætter sig sammen og når til bred enighed, så branchen kender retningen de næste mange år ud i fremtiden.
Afstemning om landbrugspolitik i EU er kortsluttet
Den danske regering har stillet vælgerne meget i udsigt vedrørende den grønne omstilling. Og vores Fødevareminister er indstillet på, at den fælles landbrugspolitik, CAP, i høj grad skal være med til at finansiere klimaplan, vandplaner, nye naturplaner, mm.
Denne mulighed kan blive spillet Regeringen af hænde, når EU-parlamentet i dag stemmer om EU’s landbrugspolitik for de næste 7 år.
Tre store grupper, som tilsammen danner et flertal i Parlamentet, har fremlagt et kompromisforslag, som er betydeligt værre end det oprindelige udspil fra Kommissionen. Forslaget indeholder langt fra, hvad der er nødvendigt for, at den fælles landbrugspolitik kan bidrage til løsningen af de store klima- og biodiversitetsproblemer, som europæiske landbrug har været med til at skabe.
Gennem de seneste dage er modstanden mod kompromisforslaget vokset. Modtrækket til denne modstand kom i aftes, da afstemningerne om de vigtigste miljømæssige aspekter af den fælles landbrugspolitik blev fremrykket til i eftermiddag kl. 14.30 – nu igen rykket til i aften kl. 20.
Vi opfatter det som en uhørt og uacceptabel parlamentarisk proces i betragtning af, at stemmelister og oversættelser ikke engang er færdige. En sådan beslutning taget bag lukkede døre kan kun ses som bestræbelser på at tvinge kompromisforslaget igennem uden en behørig åben og offentlig debat.
En række danske NGO’er har i en personlig henvendelse til de danske parlamentarikere skubbet på for, at de danske parlamentarikere ikke skal være med til at stemme for forringelser i landbrugspolitikken ved denne vigtige afstemning. Efter fremrykningen af afstemningen opfordrer samme organisationer nu til at stemme for at sende hele den fælles landbrugspolitik tilbage til Kommissionen, med henblik på at få et nyt forslag til en fælles europæisk landbrugspolitik, som er kompatibelt med hensigterne i Green Deal, Farm 2 Fork og med bestræbelser på at gennemføre en klimaansvarlig omstilling af landbruget.
Her blot et par eksempler på væsentlige forringelser, som ikke bør slippe igennem afstemningerne:
Kommissionen havde lagt op til styrkede grønne krav under Konditionaliteten – de obligatoriske krav (fra gældende love), som landmændene skal opfylde for at få støtte. Forslaget svækker disse krav på flere områder. F.eks. beskyttelse af vådområder, krav til gødningsregnskaber, forbud mod pløjning af Natura 2000 græsarealer, dyrevelfærdskrav, som slettes helt, og en række undtagelser fra de obligatoriske konditionalitetskrav.
De nye ecoschemes var et lovende oplæg til en langt grønnere Søjle 1 – dvs. en mulighed for nye grønne krav til en væsentlig del af indtægtsstøtten. Som forslaget ser ud, kommer indtægtsstøtten til at være en støtte til business as usual og på den måde en støtte til en landbrugsdrift, som er i karambolage med klima og miljø. Kompromisforslaget lægger op til, at ecoschemes kan erstatte konditionalitetskrav – dvs. ingen added value. Og det lægger op til nogle nye økonomiske kriterier, som ingen steder hører hjemme i nogle nye grønne krav, hvor netop den ensidige støtte til det økonomiske aspekt af landbrugsdriften skulle være fortid.
De europæiske grønne organisationer, EEB (European Environmental Bureau), Birdlife, Greenpeace og Client Earth har sendt en lignende opfordring til samtlige medlemmer af Europaparlamentet.
Med venlig hilsen
- Rådet for Grøn Omstilling
- Botanisk Forening
- Danmarks Naturfredningsforening
- Dansk Ornitologisk Forening – Birdlife Danmark
- Dyrenes Beskyttelse
- Greenpeace
- Nyt Europa
Markedet for oprindelsesgarantier skal fixes
Debatindlæg bragt i Altinget den 20. oktober 2020 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent, Concito, Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør, Better Energy, Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver, Greenpeace og Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
Vi står på tærsklen til en ny tid. De første danske solcelleparker, som er opført på markedsvilkår uden statsstøtte, er blevet anlagt, og de første vindmølleparker, der opføres uden statsstøtte, vil også blive rejst inden for en overskuelig horisont.
Efter årtier, hvor den grønne omstilling er blevet drevet af statstilskud, kan man øjne en fremtid, hvor en større del af den grønne omstilling bliver drevet af efterspørgslen fra private virksomheder og forbrugere.
Virksomheder efterspørger oprindelsesgarantier
Efterspørgslen efter grøn strøm har allerede bevist sit værd. De solcelleparker, der er etableret uden statstilskud, er netop blevet etableret, fordi private virksomheder har truffet et aktiv valg om, at deres elforbrug skal dækkes af ny vedvarende energi.
isse virksomheder har efterspurgt oprindelsesgarantier (et certifikat, der garanterer den grønne strømproduktions oprindelse, red.) fra ny vedvarende energiproduktion og ikke blot oprindelsesgarantier fra allerede eksisterende vedvarende energiproduktion, der under alle omstændigheder havde modtaget statsstøtte.
De statsstøttefrie solcelleanlæg, der er etableret i dag, er dog undtagelsen, og årsagen til at vi ikke ser flere statsstøttefrie sol- og vindmølleparker end det er tilfældet, skal findes i den kendsgerning, at en oprindelsesgaranti ikke bare er en oprindelsesgaranti.
Udstedelsen af oprindelsesgarantier har en reel klimaeffekt, når de kommer fra nye VE-anlæg, som er opført uden støtte. Andre oprindelsesgarantier kommer fra eksisterende VE-anlæg, som er opført med statsstøtte.
I Danmark har vi desværre den uhensigtsmæssige praksis, at oprindelsesgarantierne for statsstøttede VE-produktion ikke tilfalder danskerne, som jo ellers har betalt for VE-produktion via statsbudgettet. I stedet tilfalder oprindelsesgarantierne producenten, som sælger dem videre til elhandlere, der igen videresælger dem – oftest til udlandet.
Denne praksis har skabt et marked, der reelt er sat ud af kraft, og efterlader velmenende forbrugere og virksomheder med det fejlagtige indtryk, at deres efterspørgsel er med til at drive den grønne omstilling.
Efterspørgslen efter oprindelsesgarantier bidrager selvsagt kun til den grønne omstilling, hvis den driver egentlige nye VE-investeringer, som ellers ikke havde fundet sted.
Greenwashing er et reelt problem
I dag er situationen den, at statsstøttede oprindelsesgarantier oversvømmer markedet, og presser priserne kunstigt ned. Dansk Energi har tidligere advaret mod det ”truende priskollaps på VE-certifikatmarked”, og årsagen er velkendt. Problemet udspringer af udstedelsen og videresalget af oprindelsesgarantier fra statsstøttet elproduktion.
Det er dog ikke alle lande, der tillader dette. I Tyskland kan man for eksempel ikke få udstedt en oprindelsesgaranti, hvis elproduktionen samtidig modtager statsstøtte. Her bliver den tyske stat krediteret for den statsstøttede VE-produktion.
Derfor kan tyske elhandlere heller ikke videresælge CO2-effekten fra den tyske stats bidrag til grøn elproduktion. Det kan man til gengæld i Danmark. Det har den paradoksale konsekvens, at Danmark – på papiret – udleder mere CO2 per kWh end Tyskland.
Forklaringen er, at CO2-gevisten fra dansk statsstøttede elproduktion fra biomasse og vindmøller videresælges til andre lande. Så selvom Tyskland er et kul-land, og Danmark i et vist omfang er et vindmølleland, så betyder handlen med danske statsstøttede oprindelsesgarantier, at Tyskland på bundlinjen er et grønnere land end Danmark. I hvert fald i de officielle opgørelser, hvor der tages højde for handlen med oprindelsesgarantier.
Løsningen findes i det kommende VE-direktiv
Inden næste sommer skal Folketinget implementere det nye VE-direktiv, som netop lægger op til en modernisering af reglerne på området. ”Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte,” fastslår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i et notat til Folketinget. Vores klare anbefaling er, at Danmark bør følge EU-Kommissionens og direktivets anbefaling. Og jo før desto bedre.
Heldigvis er løsningen lige så klar som udfordringen: Staten (og skatteborgerne) skal krediteres for de statsstøttede oprindelsesgarantier – til gavn for en hurtigere og mere markedsdrevent VE-udbygning samt et mere retvisende dansk klimaregnskab.
For mere end ti år siden påpegde EU-Kommissionen, at et velfungerende marked for oprindelsesgarantier kunne ”bistå medlemsstaterne i at udvikle deres vedvarende energikilder på den mest omkostningseffektive måde”.
Den pointe er lige så relevant i dag som dengang. Det er på tide, at vi realiserer potentialet og accelerer den grønne omstilling. Markedet for oprindelsesgarantier skal fixes.
Høringssvar: Kommentarer til Renovation Wave
Europa-Kommissionen har d. 14. oktober 2020 offentliggjort sin strategi om en renoveringsbølge: ”A Renovation Wave for Europe – greening our buildings, creating jobs, improving lives”.
Udspillet adresserer et væsentligt problem med manglende energieffektivitet af EU’s bygninger, hvilket er en væsentlig barriere frem mod den europæiske omstilling mod nul-udledning af drivhusgasser.
Udspillet indeholder mange gode initiativer, som vi klart kan støtte, at der arbejdes videre med i den kommende proces for at gennemføre en ”Renovation Wave” i EU.
Generelt har vi dog en række bemærkninger, som synes at mangle eller ramme skævt i Kommissionens udspil.
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden
EU fremlægger ny ambitiøs kemikaliestrategi
EU har uden sammenligning den mest ambitiøse kemikalielovgivning i verden. Men ifølge Rådet for Grøn Omstilling er den dårligt implementeret og processerne foregår uendeligt langsomt, hvilket har ført til, at alt for mange problematiske kemikalier er blevet markedsført. Kemikalier, som mennesker og miljø dagligt udsættes for. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling glæder sig derfor over de nye toner fra Kommissionen;
”I alt for mange år har industrien kunne slippe afsted med overtrædelser af REACH-lovgivningen. En af hjørnestenene i lovteksten er ’no-data no-market’, men alligevel er skadelige kemikalier blevet markedsført uden dokumentation for sikker anvendelse. Det tager let 10-20 år, at få et kemikalie af markedet igen. Absurd lang tid, når man tænker på de konsekvenser det har for mennesker og miljø i mellemtiden. Det er denne problemstilling Kommissionen nu ser ud til at tage livgreb med,” siger hun.
Hormonforstyrrende stoffer og samvirkende effekter var blandt de områder, hvor Kommissionen udskød konkret lovgivning til senere, da REACH blev vedtaget i 2006. Dette forsøger den netop fremlagte strategi, om end meget sent, at tage hånd om. Hormonforstyrrende stoffer skal ud af forbrugerprodukter og der skal fremover indarbejdes en risikofaktor, som tager højde for de samvirkende effekter.
”Det er en lettelse, at disse områder endelig bliver taget seriøst. Det har allerede haft store konsekvenser, at de hormonforstyrrende stoffer næsten frit har kunnet anvendes i en lang række forbrugerprodukter. Nu må de ikke længere være i forbrugerprodukter, og det ser endda ud til, at det vil gælde for ikke bare enkelte stoffer, men hele kemikaliegrupper. De problematiske flourstoffer får særlig opmærksomhed og vil alle blive forbudt i EU. Et kæmpe skridt mod en meget sundere hverdag,” understreger Lone Mikkelsen.
”Skyerne vokser dog ikke ind i himlen. Mistænkte hormonforstyrrende stoffer bliver ikke nævnt i Kommissionens strategi, ligesom nanomaterialer kun er nævnt forbigående. Og det skrives flere gange, at der skal kunne gives særlig tilladelse til at anvende skadelige kemikalier, hvis der ikke findes egnede alternativer. Det ville se meget bedre ud, hvis Kommissionen skabte incitamenter til at udvikle egnede alternativer,” siger Lone Mikkelsen.
Polymerer, som udgør byggestenene i plastik, vil fremover blive underlagt registreringskravene i REACH. Men der er ingen målsætninger i strategien om at reducere kemikalieproduktionen. Og ingen forstærkede sanktionsmuligheder for at stille de virksomheder til ansvar, som står bag de mange mangelfulde registreringer. ECHA’s årsrapporter viser, at op mod 70 procent af alle registreringer af kemikalier er mangelfulde. Det omfatter både mindre fejl og forglemmelser, men i mange tilfælde også alvorlige mangler.
”Overordnet set, får vi her langt mere end man kunne have forventet af Kommissionen, men strategien lader sig stadig meget tilbage at ønske, inden vi kan sige, at de produkter der er på markedet er uproblematiske at anvende. Alt i alt viser det dog positive udsigter for den fremtidige indsats på kemikalieområdet. Det er klart det sejeste træk jeg har set, i de 10 år jeg har arbejdet på området” slutter Lone Mikkelsen.