Ideer til kommunalbestyrelser/ regionsråd
Kommunerne og regionerne er i fuld gang med grøn omstilling. Det handler om at stille grønne krav og lave ambitiøse mål og planer. Rådet for Grøn Omstilling har samlet et inspirationskatalog med en række anbefalinger, som vi håber, de nye kommunalbestyrelser og regionsråd vil lade sig oplyse og inspirere af i arbejdet med den grønne omstilling. Vi ønsker at vise, hvordan kommunen eller regionen kan støtte den lokale grønne omstilling gennem f.eks. egne indkøb, egne byggeprojekter og bygningsdrift, gennem indflydelse i de kommunale forsyningsselskaber, eller via rollen som planmyndighed og som engagementsskabende og demokratiske institutioner. Det skriver rådgiver Julie Bangsgaard Abrahams og seniorrådgiver Christian Jarby, Rådet for Grøn Omstilling, Energi og Klima i artiklen ”Inspirationskatalog: Grøn omstilling i kommuner og regioner”. København, januar 2022
I erhvervshåndbogen ’Klimaledelse’, der udkom første gang i 2009, fortæller eksperter om ledelses- udfordringen ved opstart og gennemførelse af effektive klimaledelsestiltag. Håndbogen, der både udkommer i en trykt og en elektronisk version, opdateres fire gange årligt. Der er indlæg fra virksomhedstopledere, professorer, NGOer, kommunale topembedsmænd, ildsjæle, m.fl. Bestilling af håndbogen og yderligere oplysninger hos Håndbogsredaktør Eva Born Rasmussen, Forlaget Andersen.
Kontakt: era@greenlawandpraxis.dk
Skibe dumper tjærestoffer og tungmetaller i dansk farvand
Frem for at gå over til renere brændstof installerer flere og flere skibe såkaldte skrubbere til at vaske deres røggas, hvorefter forureningen udledes til havet. Røggasvandet indeholder bl.a. kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller, og derfor har mange lande forbudt udledning af røggasvandet helt eller delvist. Men i danske farvande er det helt lovligt.
“Det giver ingen mening, at vi tillader denne forurening af vores havmiljø, mens andre lande som Sverige, Norge og Tyskland har restriktioner, som de endda overvejer at stramme. Hvert år sejler over 60.000 større fragtskibe gennem de danske havområder, der er nogle af de mest belastede i verden. Vi skal hurtigst muligt have sat en stopper for at skibe kan dumpe røggasvand i havet her,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.
Sagen her bunder i, at man fra international side i mange år har forsøgt at få skibsfarten til at erstatte det stærkt forurenende brændstof tung bunkerolie med renere brændstof. Det vil sænke skibenes store udledninger af svovl og sodpartikler, der skader menneskers sundhed, når vi indånder det. Sodpartikler forværrer også den globale opvarmning. Så derfor har fokus været at få det fjernet fra luften.
I farvandene omkring Danmark har man derfor indført lavemissionsområder, hvor skibe ikke må udlede store mængder svovl og sodpartikler. Men i den forbindelse tillod man, at skibe, der har installeret en røggasrensning, godt må sejle ind i lavemissionsområdet på tung bunkerolie, på trods af at forureningsproblemet blot flyttes fra luften til vandet.
“Det ser måske fint ud over vandoverfladen – for med en skrubber, sender skibene ikke nær så mange skadelige partikler og gasser ud gennem skorstenen. Til gengæld dumpes de miljøfarlige stoffer direkte ud i havet. Disse stoffer ødelægger økosystemer og ophobes i fødekæden, så det senere hen kan ende i vores skaldyr og fisk,”siger Kåre Press-Kristensen.
Antallet af skibe med skrubbere er eksploderet det sidste årti. For 13 år siden var der tre skibe med skrubbere – i dag er der over 4.300 skibe med skrubbere.
“Det er billigere for skibene at anskaffe sig en skrubber og købe tung bunkerolie end at sejle på renere brændstof. Derfor forbyder flere og flere lande skibe at dumpe røggasvandet i havet, men herhjemme lader vi dem stadig bruge havet som losseplads. Det skal vi have ændret,” siger Kåre Press-Kristensen.
Kontakt: Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver,
Mobil: 2281 1027, kaare@rgo.dk
Læs mere om problemets omfang her.
Læs om vores projekt ’Et rent hav for alle’, der er støttet af VELUX FONDEN.
Godt med kemiaftale, men der mangler midler
Et enigt Folketing har vedtaget Kemiindsats 2022-2025, og der er særligt lagt vægt på de skadelige stoffer, som forbrugere og arbejdstagere fortsat udsættes for. Til indsatsen for mere forskning, øget forbrugeroplysning og bedre kontrol afsættes 265,2 mio. kr. Desuden er der afsat 38,9 mio. kr. til en ny biocidindsats. Beløbsrammen undrer Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.
”Det ærgrer mig, at der ikke er afsat flere midler til indsatsen overfor skadelige kemikalier. Der ligger et kæmpe arbejde foran os, men dels implementeringen af EU’s Kemikaliestrategi og dels en konkret national indsats. Vi burde tænke meget større. Kemikalier i vores hverdag er et kæmpe samfundsproblem, som skader både vores sundhed og vores miljø. Kun 1 mio. kr. er den økonomiske ramme hævet ift. den seneste kemiindsats. Det stemmer ikke overens med den arbejdsindsats vi står overfor”, siger hun.
Biocidområdet får for første gang sin egen aftale. Biocider omfatter kemikalier der bekæmper bakterier, svampe og visse dyr og reguleres efter andre regler end de andre kemikalier der er omfattet af kemiindsatsen. Den specifikke aftale er indgået på baggrund af, at der i dag ikke er tilstrækkeligt styr på anvendelsen af biocider.
”Det er rigtig godt at se, at der nu vil blive taget hånd om den forholdsvis laissez faire måde man indtil nu har kunne anvende biocider på. Det er på høje tid, at denne gruppe af kemikalier bliver begrænset til det højest nødvendige og meget glædeligt, at der bliver indført en autorisationsordning for professionelle insektbekæmpere”, siger Lone Mikkelsen
”Det er generelt de rigtige fokusområder, som er beskrevet i indsatsen, men jeg har svært ved at se, hvordan midlerne skal kunne strække. Man kunne måske håbe, at de midler der kommer ud af ’mærkbare og retfærdige sanktioner’, der er beskrevet som et element i kemiindsatsen, kunne spytte i kassen til indsatsen til bekæmpelse af skadelige kemikalier, bedre forbrugeroplysning og bedre kontrol med kemiindholdet i forbrugerprodukter”, siger Lone Mikkelsen.
FAKTA:
Kemiindsats 2014-2017: 184,8 mio. kr.
Kemiindsats 2018-21: 284,8 mio. kr. (inkl. biocider: 20,7 mio. kr.) = 264,1 mio. kr. Kemiindsats 2022-25: 304,1 mio. kr. (inkl. biocider: 38,9 mio. kr.) = 265,2 mio. kr.
Morgendebat om EU og den dyrebare energi
Morgendebatten blev indledt med en velkomst og præsentation omkring hovedtemaerne i direktivet af Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling:
Herefter fortalte Peter Bach, der er formand for IEA’s Energy Efficiency Working Party og medlem af Rådet for Grøn Omstillings bestyrelse, omkring hovedelementerne i Energieffektiviseringsdirektivet og hvilke udfordringer samt potentialer der findes i realiseringen af de overordnede mål.
Ingrid Reumert, der er formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling, fortalte derefter omkring hvilke besparelsesmål reguringen bør gå efter, og hvor amitiøse målsætningerne for energieffektivisering bør være.
Sidst blev morgendebatten afsluttet med en paneldebat, hvor også Europaparlamentarikere Niels Fuglsang (S) og Pernille Weiss (K) deltog i debatten omkring, hvordan vi kan arbejde med energiforbrug og energieffektivisering i Danmark og i EU:
Arrangementet blev afholdt af Rådet for Grøn Omstilling med støtte fra Europa-Nævnet.
Høringssvar: Lov om varmeforsyning og lov om planlægning – ophævelse af tilslutningspligt til naturgas og øget adgang til oplysninger
Læs høringssvaret længere nede på siden
Der skal øget fokus på bæredygtige løsninger i byggeriet
Københavns Kommune har vedtaget en ambitiøs klimaplan for at nå visionen om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Jørgen Abildgaard, projektchef for klimaplanen i Københavns Kommune, tager et kig i krystalkuglen i forhold til bygningernes bidrag til at nå Danmarks klimamål.
”Det en udfordring at få politisk opbakning til at drive en udvikling i byggeriet, og det er ærgerligt. Byggeriet kan og bør spille en vigtig rolle i den grønne omstilling”.
Jørgen Abildgaard, Københavns Kommune
Emner i interviewet
- Efterspørgslen efter bæredygtige løsninger i byggeriet går for langsomt
- Behov for nuanceret debat om klimaeffekten af byggematerialer
- Mange potentialer for energibesparelser ved styring af energiforbruget
- Biomasse er stadig en del af varmeforsyningen i 2050
- Bygninger kan bidrage med ladeinfratruktur til fremme af elbiler
- Der gøres ikke nok for at fremme energirenovering
- Anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for byggeri skal mere frem i lyset
Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, e-mail: cd@concito.dk
Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.
Danmark skal arbejde på flere fronter samtidigt for at nå klimamålet
Hvis vi skal nå 70 % klimamålet i 2030 og elektrificere vores energiforbrug, skal vi arbejde på flere fronter. Der er ikke tid til at udvikle én løsning ad gangen.
David Tveit, direktør på Teknologisk Institut, fortæller i dette interview om, at vi skal bane vejen for varmepumperne. Dertil skal vi bygge bæredygtige og intelligente bygninger, som kan spille sammen med vores energisystem. Og så skal branchen uddannes, så de tager de nye teknologier til sig.
” Der kan være interessemodsætninger, når man skal afveje bæredygtigheden af de forskellige installationsløsninger”.
David Tveit, Teknologisk Institut
Emner i interviewet
- Hovedtendenser på installationsområdet
- Udbredelsen af varmepumper
- Fleksibilitet skal indtænkes i bygningerne
- Den digitale rejse mod den smarte bygning
- Fremtidens bæredygtige bygninger
Kontaktperson: Christian Jarby, e-mail: cj@rgo.dk
Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.
Klimamål får stor betydning for måden vi bygger og renoverer på
Byggeriet forandrer sig over tid, og mange forskellige faktorer har indflydelse på fremtidens bygninger. En dag kan vores byggematerialer måske ligefrem være iblandet landbrugsprodukter, og blive ført tilbage til marken. Det store spørgsmål bliver, hvordan vi dokumenterer kvaliteten af nye og genbrugte materialer.
Vi har sat Per Heiselberg, professor på Aalborg Universitet og medlem af Klimarådet, i stævne til en snak om udfordringer og muligheder i fremtidens byggeri set i lyset af klimamålene.
“Vi skal hele tiden være sikre på kvaliteten i byggematerialerne, og den dokumentation vi har for eksisterende typer af byggematerialer, har vi ikke for de nye genanvendte typer”.
Per Heiselberg, professor Aalborg Universitet
Emner i interviewet
- Fra fokus på energi til CO2-udledninger i byggeriet
- Genbrug af byggematerialer får større vægt end tidligere
- Materialer fra andre sektorer kan også blive genbrugt som byggematerialer
- Folk renoverer for at få bygninger med bedre kvalitet, sjældent pga. energibesparelser
- Gode perspektiver i den nye bæredygtighedsklasse
- Driften i bygninger vil få større fokus
- Fleksibelt varmeforbrug i bygningerne kan spille en rolle
- Behov for en afgift på CO2-udledningen
Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, e-mail: cd@concito.dk
Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.
Fremtidens bygninger skal være klar til nye teknologier
Energisektoren er i rivende udvikling, men hvilke tendenser er de vigtigste, og hvad har de af betydning for byggeriet? Kan det for eksempel overhovedet betale sig at spare på energien længere, og hvad med alle gasfyrene i vores bygninger?
Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse og hjernen bag talrige analyser på energiområdet, giver sine bud i dette interview.
“I fremtiden vil energibesparelser i bygninger blive nedtonet, og komfort- og sundhed i bygningerne vil få meget mere fokus”.
Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse
Emner i interviewet
- Det hele handler om den grønne omstilling
- Energibesparelser – ja hvis det giver mening økonomisk
- Bygningsintegrerede solceller kan komme til at spille en rolle
- Nudging skal ind, hvis vi skal have gasfyrene ud
- Begrænset potentiale for fleksibilitet i bygningerne
- Der skal endnu mere fokus på kompetencer og uddannelse
- Indlejret CO2 i byggematerialer kommer til at fylde rigtig meget
Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, e-mail: cd@concito.dk
Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.