”Digitalisering, dokumentation og cirkulær økonomi bliver drivende for den grønne omstilling af byggeriet. Det er en vigtig forudsætning for den grønne omstilling, at der skabes fælles standarder på området.”

Sådan siger Jens Heiede, Standardiseringsdirektør, Dansk Standard i dette interview.

Emner i interviewet:

• Hvilke tendenser Dansk Standard ser som vigtige i forhold til byggeriet
• Hvordan standarder spiller en afgørende rolle til at sikre et fælles sprog og en fælles tilgang
• Hvordan standarder kan være med til at fjerne barrierer, der hæmmer den grønne og bæredygtige omstilling af byggeriet,
• At det er vigtigt, at lave et bæredygtigt tjek af byggestandarderne, ligesom vi ser med f.eks. Eurocodes
• Hvordan EU’s taksonomi får stor betydning for de fremtidige investeringer indenfor byggeriet.

Kontaktperson: Christian Jarby, e-mail: cj@rgo.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

Omstillingen af Danmarks energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energikilder er en forudsætning for at nå klimamålet om CO2-neutralitet i 2050. Danmark har været i gang med omstillingen længe, og har derfor en høj andel af vedvarende energi sammenlignet med mange europæiske lande.

Fundamentet for den danske omstilling er i høj grad kollektive løsninger i energisystemet. Denne tilgang er der taget hensyn til i EU’s elmarkedsdirektiv. Direktivet sigter ellers i høj grad mod at fremme energiløsninger tilknyttet bygninger ved dannelsen af energifællesskaber.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om ”Muligheder for aktive el-forbrugere og energifællesskaber i Danmark”. Det findes også i en pixi-udgave.

Kontaktperson: Søren Dyck-Madsen, e-mail: sdm@concito.dk

Hovedpointer fra fremsynsnotatet om energifællesskaber

Det forventes, at Danmark også fremadrettet har det kollektive energisystem i fokus.

Følgende vilkår kan blandt andet forventes for energifællesskaber og aktive forbrugere i Danmark:

• De aktive forbrugere og energifællesskaberne kan spille en rolle i at yde fleksibilitet til energisystemet
• Salg af fleksibilitetsydelser er betinget af, at der er en efterspørgsel efter ydelsen
• Egenproduktion af elektricitet vil fortsat kunne opnå fritagelse for betaling af afgift til staten for den del af el-produktionen, som forbruges samtidigt bag måleren
• Anvendelse af egen lagring / egne batterier ”bag måleren” vil fortsat være muligt for at øge ”samtidigheden” af eget forbrug og egenproduktion uden import af el fra el-nettet

Se  fremsynsnotatet om energifællesskaber i Danmark for nærmere uddybning og yderligere forventede vilkår.

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

De senere år er IKT-området (Informations- og Kommunikations Teknologi) udviklet kraftigt gennem anvendelse af billige sensorer og installationer med øget intelligens. Det er derfor nærliggende at løse bygningers energi- og indeklimaproblemer ved hjælp af blandt andet øget intelligens. Og hertil forstærke bygningers samspil med de omgivende energinet. En ”Smart readiness indicator” kan spille en rolle i at fremme mere intelligente bygninger.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om “Ny mærkning af bygninger på vej? – den såkaldte ”Smart readiness indicator””. Fremsynsnotatet findes også i en pixi-udgave.

Se præsentation om en Smart Readiness Indicator her:

Kontaktperson: Christian Jarby, e-mail: cj@rgo.dk

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

Det forventes, at:

• Indførelse af en SRI-ordning i Danmark kan betyde øget fokus på de områder, som SRI måler på, herunder det samlede energiforbrug, indeklimaet i bygningerne og samspillet med brugerne og energisystemerne mv.
• Det vil være oplagt for danske virksomheder at gå ind i dette forventeligt stærkt voksende marked, hvilke kan bidrage til, at Danmark er i front med den grønne omstilling.
• Potentialet for at udbyde SRI-metoden kommercielt som en mærkningsordning (som energimærkning) er usikkert, så længe der ikke er krav fra myndighederne om det.
• Der vil givetvis være en kommerciel interesse fra branchen i at være med til at udbrede ordningen.
• Der skal ske en opkvalificering og eventuel godkendelse af de konsulenter, der skal indgå i ordningen.

Se ovenstående fremtidsnotat for yderligere informationer.

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

En styrket indsats for social bæredygtighed kan medvirke til reducere eller løse en række udfordringer i samfundet, som for eksempel stigende utryghed og ensomhed, dårlig livskvalitet, mangel på billige boliger mv. Udfordringer som kan stige uden en indsats for social bæredygtighed, og som allerede har store omkostninger for samfundet i form af sundhedsomkostninger, produktionstab mv.

Den grønne omstilling mod et klimaneutralt Danmark og de samfundsmæssige gevinster ved øget social bæredygtighed forventes at føre til et stigende fokus på det sociale element i nybyggeri og større renoveringer både i den almene, offentlige og private sektor.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om “Muligheder for social bæredygtighed som element i den grønne omstilling af byggeriet”. Det findes også i en pixi-udgave.

Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen e-mail: cd@concito.dk

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

Det forventes, at muligheder for at styrke den sociale bæredygtighed som led i den grønne omstilling blandt andet kan være:

• Ved inddragelse af det sociale aspekt i regeringens kommende strategi for bæredygtigt byggeri
• Som uddybet element i vejledningen for den frivillige bæredygtighedsklasse
• Via prioritering af certificeret offentligt og alment byggeri, fx DGNB
• Udarbejdelse af kommunale strategier for bæredygtigt byggeri
• Fortsat fokus fra den almene sektor som led i udmøntningen af den nye Boligaftale
• Højere prioritering fra det private ejendomsmarked
• Uddybning af det sociale aspekt i certificeringsordninger
• Ved at rådgivere, arkitekter mv. skabe opmærksomhed om fordelene

Se ovenstående fremtidsnotat for yderligere informationer.

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

Den frivillige bæredygtighedsklasse kan ses som en test af, hvordan en fremtidig klimaorienteret regulering af byggeriet kan passes ind i kommende bygningsreglementer.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet fremsynsnotatet ” Den frivillige bæredygtighedsklasse er et vigtigt skridt frem mod bæredygtigt byggeri”. Det findes også i en pixi-udgave.

Kontaktperson: Søren Dyck-Madsen e-mail: sdm@concito.dk

Anbefalinger til byggeriets aktører i fremsynsnotatet

• Den nye vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse kan blive den trædesten, som fører til fremadrettet regulering af byggeriet.
   
• Indsamlingen af data fra mindst 31 byggerier vil indgå i en casebank, støttet af Realdania. Casebanken er afgørende for at sikre den rette regulering med CO₂ krav til byggeri inkl. byggeplads.
   
• Aktørerne skal have fokus på, at der sammen med de nye obligatoriske krav i bygningsreglementet (inkl. CO₂) fortsat skal fokuseres på bygningens samlede bæredygtige kvalitet som robusthed, levetid af materialer, indeklima og dagslys, de sociale kvaliteter, samspil med energisystemet, de tekniske systemer, genanvendeligheden af bygningen og dens materialer mv.
   
• I forhold til den udbredte anvendelse der ønskes af klassen, kan det forventes, at dokumentationskravene og dermed omkostningerne til den frivillige bæredygtighedsklasse, afstemmes i forhold til de opnåede fordele ved at bygge i henhold til klassen.
   
• Det kan forventes, at der skal foretages justeringer i LCAbyg, så den ikke er for tidskrævende og tung til faktisk at blive anvendt tidligt og løbende som hjælpemiddel i projekteringsfasen.

Se ovenstående fremsynsnotat for yderligere informationer.

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

Byggepladsens udformning og generelle betingelser er meget forskellige fra byggeri til byggeri, både under hensyn til den geografiske placering, omliggende bebyggelse og karakteren af byggeriet. Det bliver gennemgået i dette fremsynsnotat. Fremsynsnotatet omhandler ikke byggepladser ved anlægsopgaver.

Der må forventes at gå en rum tid før en egentlig tæt regulering af byggepladsens forbrug og klimapåvirkning vil være på plads, med henblik på at indhente de mange positive klimaeffekter, som bl.a. Klimapartnerskabet har angivet, kan opnås via krav til byggepladsen og dens aktører.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet fremsynsnotatet “Regulering af byggepladsens klimapåvirkning”. Det findes også i en pixi-udgave.

Kontaktperson: Søren Dyck-Madsen, sdm@concito.dk

Byggeriets aktører skal være opmærksomme på følgende elementer i forhold til en kommende klimamæssig regulering af byggepladsen:

• Byggepladsen i forbindelse med byggeri vil på sigt blive omfattet af CO2 krav – efter al sandsynlighed som en samlet regulering af både byggeri og byggeplads.
• Byggepladsens forbrug af energi til lys, varme, udtørring, maskiner på byggepladsen og transporten af byggematerialer til byggepladsen vil fremadrettet skulle indrapporteres.
• Bygherrer og entreprenører vil skulle registrere forbrug og spild, så det direkte kan indrapporteres i en forenklet LCA-Byg.
• Valg af byggemetoder og materialer under hensyn til kommende CO2-krav for selve bygningen vil have en påvirkning på byggepladsens forbrug, da dette kan medføre en øget brug af præfabrikation og et mindsket behov for udtørring af konstruktioner.
• Byggepladsens maskiner vil blive elektriske – både de store og de små – når disse er tilgængelige teknisk og prismæssigt.
• Udskiftning af diesel med biodiesel risikerer betydelig kritik, da effekten for det globale klima blot vil være, at forøget efterspørgsel efter den lille bæredygtige del af biodieselen vil skubbe andre forbrugere ud i den ikke-bæredygtige førstegenerations biodiesel, som er værre end fortsat brug af fossil diesel.
• Byggepladsens forbrug forventes ikke fuldt inddraget i en CO2-regulering af byggeriet straks efter udløbet af testperioden for den frivillige bæredygtighedsklasse. Men dele af byggepladsens forbrug kan godt blive omfattet.
• Udefrakommende faktorer såsom byggepladsens geografiske placering, areal til rådighed til byggeplads, vinter- eller sommerbyggeri, fordelingen mellem in-situ og præfab osv. vil have stor betydning for byggepladsens forbrug og spild. Dette vil få betydning for reguleringsmåden.
• Tilslutning til el- og eventuelt fjervarme vil mest hensigtsmæssigt ske ved byggemodningen, således, at disse i tilstrækkeligt omfang er til rådighed for brug på byggepladsen fra start.

Kontaktperson: Søren Dyck-Madsen, sdm@concito.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

Der er store potentialer for forbedring af indeklimaet, hvor fokus på virkemidler, der samtidigt reducerer energiforbruget, er helt centrale for at skabe værdi i renoveringen. Fokus på indeklima vil således også være et fokus på energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse, og dermed et vigtigt element i opfyldelsen af Danmarks klimamål.  Værdien af fordelene ved et godt indeklima tælles imidlertid ikke med ved beregningen af ”rentabiliteten” eller ”tilbagebetalingstiden” af en investering i en energirenovering. Dette vil ændres.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om “Værdien af et godt indeklima”. Fremsynsnotatet findes også i en pixi-udgave. 

Fremsynsnotatet beskriver, hvad der kendetegner det gode indeklima, hvilke effekter der er af det gode indeklima og fremhæver værdien af et godt indeklima, både i forhold til nybyggeriet og især i forhold til renoveringsindsatsen af den eksisterende bygningsbestand. 

Kontaktpersoner: Søren Dyck-Madsen, e-mail: sdm@concito.dk og
Christian Jarby, e-mail: cj@rgo.dk

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

Det forventes, blandt andet at:

• Et rigtig godt indeklima vil komme endnu mere i fokus både i reguleringen via bygningsreglementet og i de vigtigste certificeringsordninger i Danmark.
• Der vil komme øget viden om værdien af de mange fordele ved et godt indeklima i form af øget produktivitet, øget komfort, øget indlæringsevne, forbedret søvn mv.
• Øget viden om værdien af at forbedre indeklimaets tilstand i vores skoler og daginstitutioner vil medvirke til en indsats for markante forbedringer.
• Et godt indeklima vil i endnu højere grad end i dag få betydning for værdisætningen af en bygning.
• Erhvervsvirksomheder vil få større fokus på, hvordan en forbedring af indeklimaet kan være med til at skabe værdi med en øget produktivitet.

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

Frem til bygningsreglement 2018 var energikravene fastlagt, så varmeforsyning af nye bygninger med fjernvarme eller med en individuel varmepumpe med en årsvirkningsgrad på omkring 3,0, var ligestillet.

Det betød derfor, at selve bygningens energimæssige forhold var ens uanset valget af opvarmningsform. Og at valg af varmeforsyning skete under hensyn til bygningens geografiske placering og mulighed for fjernvarme eller ej.

Dette blev ændret med bygningsreglement i 2018, så en bygning forsynet med fjernvarme herefter skulle opfylde betydeligt strengere energikrav end en bygning med en god varmepumpe.

I praksis betyder det, at der for øjeblikket opereres med to forskellige krav til nye bygninger afhængigt af, hvilken øjeblikkelig forsyningsform, der vælges. Dette forventes ikke fremadrettet at være hensigtsmæssigt.

Samtidig blev det modsat gjort lettere at anvende spildvarme i fjernvarmen, hvilket ikke flugter med, at BR18 gjorde det vanskeligere at anvende fjernvarme i nye bygninger i forhold til at anvende varmepumper.

Dertil kommer, at vedvarende energi produceret på bygningen længe har været favoriseret beregningsmæssigt over for vedvarende energi produceret enten i el-systemet eller i fjernvarmen. Dette er faktisk i modstrid med intentionerne i Bygningsdirektivet.

Dette forventes at blive justeret fremadrettet, da det gældende Bygningsdirektiv giver mulighed herfor.

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

• Det forventes, at de såkaldte primærenergifaktorer ændres til vægtningsfaktorer og fastsættes, så fjernvarme og varmepumper med effektivitet på 3,0 igen ligestilles.
   
• Det forventes, at vedvarende energi produceret på bygningen eller matriklen ligestilles med vedvarende energi produceret uden for matriklen og tilført bygningen gennem el- eller fjernvarmenettet

Herved vil bygningsreglementet igen fokusere på at kræve en ensartet energieffektiv bygning stort set uanset hvilken af de to varmeformer, der anvendes.