Gør Det Økologiske Spisemærke permanent, og kom i hus med målene

Heldigvis er der Det Økologiske Spisemærke, der kan hjælpe målsætningerne på vej. Det ved regeringen. Den har sat penge af til Det Økologiske Spisemærke i 2026, og det skal der lyde ros for. Men hvad så bagefter? Forhåbentligt bliver Det Økologiske Spisemærke også prioriteret på de Finanslove, der følger efter. Alligevel er vi mange aktører inden for hele fødevareværdikæden, der står spørgende over for situationen. Hvorfor er der ikke sikret en varig finansiering af spisemærket i finanslovsforslaget? Ofte kender man udfordringen, men er søgende efter en løsning. Her kender vi og regeringen udfordringen og har et redskab, hvis effekt er kendt.

Alle erfaringer viser, at ud over, at mærket motiverer køkkenlederne til at tage økologi ind på menuen, så får planter højere prioritet, når køkkener får Det Økologiske Spisemærke, og madspildet går ned.

Det er den måde, de ofte kan få økologien på bordet inden for samme budget. Det er godt for klimaet, drikkevandet, vandmiljøet, biodiversiteten, naturen, dyrevelfærden og for os selv, der får mad uden risiko for pesticidrester. Samtidig understøtter det lave forbrug af medicin i økologien en tilgang, hvor man arbejder for at styrke både menneskers og dyrs sundhed i det, der kaldes et “one health”-perspektiv. Vi har sagt det før, men gentager det gerne. Det kræver forberedelse og investering at gøre sit køkken klar til økologi. Der skal findes leverandører, laves om i menuer, der skal blive mere planterige, introduceres nye arbejdsgange og investeres i systemer til at dokumentere økologien. Det sætter køkkenerne kun gang i, hvis de ved, mærket eksisterer de næste mange år.

Derfor er vores opfordring klar.

Fjern nu den tilbagevendende usikkerhed, I skabte, da I første gang, siden mærkets fødsel i 2009, fjernede midlerne i 2023 og måtte lave en akut redningsmanøvre, inden alle gik på juleferie, for at sikre dets eksistens. I har lige relanceret danmarkskortet over spisesteder med Det Økologiske Spisemærke , så måske kan I heller ikke selv forestille jer at nedlægge et mærke, der er så populært.

Et mærke, der har vist dets berettigelse, og som er kopieret af flere andre EU-lande, efter de har besøgt Danmark for at lære, hvordan vi er blevet økologiske verdensmestre. Hvis det er tilfældet, kan vi vel lige så godt slå det fast én gang for alle og give det en permanent placering på lige fod med det statskontrollerede røde Ø.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen den 27. september 2025, og er skrevet af:

Kirsten Lund Jensen, økologichef, Landbrug & Fødevarer, Michael Allerup, næstformand og talsperson, bæredygtighed, Kost og Ernæringsforbundet, Saoirse McKeever Andersen, fagchef, fødevarer, Dansk Erhverv, Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service, Karsten Felvang, direktør, F&B, Anne-Sofie Hattesen, esg-chef, Compass Group, Pernille Hougaard, marketingchef, Dagrofa Foodservice, Vivi Kjersgaard, bæredygtigheds- og konceptvarechef, Hørkram, Jan Kristensen, udviklingschef, Dansk Cater, Tine Skriver, Fødevarechef, Horesta, Morten Enni Hassing Schlichtkrull, Head of Food Product & Performance – Operations Performance, ISS Facility Services A/S, Peter Rønn-Petersen, direktør, Meyers Madhus, Jakob Zeuthen, klima- og fødevarepolitisk chef, Danmarks Restauranter og Cafeer, Ronny Saul, Jespers Torvekøkken, Anne Mette Knudsen, divisionsdirektør, Food by Coor, Mona Carøe Jensen, cheføkonoma, Patientkøkken, kantine og ernæringsklinikken, Regionshospitalet Randers, forperson, køkkenudvalget, Økologisk Landsforening, Birte Brorson, rådgivning af professionelle køkkener i bæredygtig drift, Øko++, Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, Trine Langhede, rådgiver, bioressourcer og fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling

By |2025-09-29T12:45:23+01:0017. september 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Gør Det Økologiske Spisemærke permanent, og kom i hus med målene
Læs mere

Milliarder på landbrugsstøtte kan bruges meget klogere

I dag går størstedelen af EU’s landbrugsstøtte stadig til direkte indkomststøtte – uanset hvordan eller hvad der produceres. De skatte-euro understøtter i praksis en intensiv produktion, som belaster klima, miljø, dyrevelfærd, drikkevand og natur – og som via et højt forbrug af antibiotika i staldene bidrager til udbredelsen af antibiotikaresistens. De penge kan bruges meget klogere.

Det handler ikke om at tage støtten fra landmændene. De står i frontlinjen for både klima- og biodiversitetskrisen og er afhængige af stabile rammer. EU’s støtteordninger kan for nogle være forskellen på, om regnskabet hænger sammen eller ej. Opgaven for de europæiske landbrugsministre er at give dem den sikkerhed, men på en måde, hvor landmændene, modsat i dag, belønnes for de løsninger, samfundet har brug for.

Når en landmand sikrer levesteder og fødegrundlag til insekter, fugle, padder og andet liv i det dyrkede land, tager jord ud til natur, undlader brug af pesticider og giver dyrene bedre vilkår, gavner det ikke kun produktionen – det udgør samtidig et væsentligt gode for hele samfundet. Det gælder også, når landmanden i højere grad dyrker mad til mennesker frem for foder til dyr og reducerer de negative påvirkninger af dyrevelfærd samt miljø- og klimapåvirkninger forbundet med den animalske produktion.

Problemet er, at det i dag sjældent kan betale sig for landmanden at være med i den nødvendige omstilling – og meget tyder på, at det kun går i den forkerte retning.

Vores anbefaling er klar: Den direkte indkomststøtte skal gradvist udfases over de kommende CAP-perioder og erstattes af betaling for dokumenterede grønne og dyrevenlige resultater, der kommer samfundet til gode.

Hovedparten af hektarstøtten i Danmark går til de største landbrug – ca. 5-6000 landbrugere. Vi foreslår derfor også at give mulighed for, at små landbrug kan tilgodeses gennem en såkaldt multiplikationsfaktor, så de får en højere støttesats. Det vil skabe mere liv på landet med nye jordbrugere, der investerer i planteproduktion til mennesker og giver dyrene bedre vilkår.

Nye, mere bæredygtige fødevareværdikæder – herunder plantebaserede produkter – skal have den samme politiske opbakning, som den animalske produktion har haft i årtier. Og hvis direkte støtte fortsat kobles til husdyr eller husdyrprodukter, skal der fremover stilles krav om markant bedre forhold for dyrene.

Hvis ministrene vil, kan EU’s landbrugsstøtte blive en motor for grøn omstilling og en investering i en mere robust fødevareproduktion. Hvis de ikke handler, risikerer vi, at endnu en milliardstøtteordning ender med at undergrave de mål, EU selv har sat for klima, natur og dyrevelfærd. Danmark har med EU-formandskabet en unik mulighed for at vise vejen. Den chance bør ikke forspildes.

Dette debatindlæg er bragt i Avisen Danmark den 10. september 2025 og er skrevet af: Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse. Hanne Lyng Winter, EU policy manager, Dansk Vegetarisk Forening. Trine Langhede, rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling. Egon Østergaard, formand, Dansk Ornitologisk Forening. Michael Kjerkegaard, formand, Økologisk Landsforening. Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace. Mette Gervin Damsgaard, politisk chef, World Animal Protection Danmark. Lars Midtiby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening. Frederik Madsen, vikarierende sekretariatschef, Plantebranchen. Torben Strømgaard Hansen, formand, Danmarks Biavlerforening.

By |2025-09-11T07:20:32+01:0011. september 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Milliarder på landbrugsstøtte kan bruges meget klogere
Læs mere

Havet gisper stadig – nu skal vi holde fast i ambitionerne

Meget tyder på, at dette års iltsvind kommer til at rangere blandt de værste nogensinde, og dermed slår nye, triste rekorder.

Det er den ærgerlige konklusion på baggrund af de foreløbige målinger af iltsvindet i år, som først forventes at toppe i løbet af september. Fedtemøget, der i disse dage driver i land langs kysterne, er en brutal påmindelse om, at vores åer, fjorde og indre farvande er i en dyb og vedvarende krise.

Midt i alvoren markerer den grønne trepart dog et nybrud. Den brede aftale har skabt håb om, at vi endelig kan få gjort noget ved iltsvindet gennem en grundlæggende omlægning af landbruget. En omlægning, som også landbruget kan se sig selv i til gavn for klima, natur og vandmiljø. Men treparten er først og fremmest et løfte, der nu skal indfries.

Her spiller kommunerne en nøglerolle. Det er her, de nationale ambitioner skal blive til konkrete løsninger. Det er i kommunerne, at planlægningen for vådområder, skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde skal ske. Og det er i kommunerne, at de lokale treparter arbejder intenst for at levere omlægningsplaner inden årets udgang.

Mangler afklaring
Derfor er efterårets kommunalvalg en afgørende test af den politiske vilje til at sikre handling. Hver kommune har mulighed for at gøre en forskel. Uden sunde fjorde og rene kyster mister vi ikke bare vigtige økosystemer og store naturoplevelser, men også turisme, lokale arbejdspladser og livskvalitet tæt på dér, hvor folk bor. Vælgerne har krav på at vide, hvordan deres lokale kandidater vil sikre, at trepartens mål og de lokale omlægningsplaner bliver til virkelighed i netop deres kommune.

Men den lokale indsats kan ikke stå alene. På Christiansborg er der heldigvis taget et vigtigt skridt med en politisk delaftale om den famøse kvælstofhammer i forsommeren, som skal levere reduktioner på cirka 7.100 tons kvælstof om året fra 2027. Det er et ambitiøst og nødvendigt skridt i den rigtige retning.

Udfordringen er dog, at aftalen kun er en hensigtserklæring, indtil de afgørende detaljer er på plads. Forude venter efterårets forhandlinger om, hvordan byrden skal fordeles og helt afgørende, hvordan de berørte lodsejere skal kompenseres.

Uden afklaring efterlades lodsejerne i et limbo. Det er en bremseklods for den frivillige indsats og for det konstruktive samarbejde i kommunerne og de lokale treparter. For ingen kan træffe langsigtede beslutninger om deres jord og deres fremtid på et usikkert grundlag. Skal treparten lykkes, kræver det et klart signal, så de, der lever af jorden, ved hvad de har at rette sig efter.

Årets iltsvind er en påmindelse om, hvad vi kæmper for: liv i fjordene, rent vand og sunde kyster for kommende generationer. Den grønne trepart har sat retningen. Nu gælder det om at holde kursen og føre ambitionerne ud i livet – både i de nye kommunalbestyrelser og i de kommende forhandlinger på Christiansborg.

Dette debatindlæg er bragt i Naturmonitor den 3. september 2025, og er skrevet af Lone Hjorth Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Tobias Udsholt, seniorøkonom i Tænketanken Hav, Lars Brinch Thygesen, natur- & miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Sarah Hellebek, bestyrelsesmedlem i Andelsgaarde & Anne Rehder, bestyrelsesmedlem i Regenerativt Jordbrug.

By |2025-09-04T12:54:13+01:004. september 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Havet gisper stadig – nu skal vi holde fast i ambitionerne
Læs mere

Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på

Danmark kan bruge EU-formandskabet til at presse på for en plantehandlingsplan for EU, der sikrer større diversitet i proteinerne på tallerkenen, giver større forsyningssikkerhed, sundhed og vækstpotentialer for EU.

Den 1. juli overtog Danmark rollen som formand for ministerrådet i EU, og med det følger muligheden for at sætte dagsordenen for EU-forhandlinger i efteråret. Det danske formandskab har allerede fremhævet en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer og en generel EU-proteinstrategi som indsatsområder, man vil arbejde for. Og det giver god mening, at der som led i EU’s proteinstrategi udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Ifølge et studie udgivet i Nature Food i 2024 spiser en europæer i gennemsnit 82 gram protein om dagen, hvoraf 49 gram kommer fra animalske kilder, og 33 gram kommer fra planter. Det betyder, at vi spiser for meget protein, hvis der sammenlignes med anbefalingerne fra the European Food Safety Authority (EFSA), der anbefaler et gennemsnitligt proteinindtag på 46 gram pr person om dagen. Men det betyder også, at der ligger potentialer i at sikre en større variation i hvor vi får vores protein fra.

I dag er produktion af kød og mælkeprodukter afhængig af en stor import af foder fra bl.a. regnskovsområder i Brasilien. Det stiller Europa et sårbart sted forsyningssikkerhedsmæssigt, når vi ser ind i en fremtid med handelskrig og konflikter, der kan begrænse muligheden for den store import af foder, og kan påvirke priserne på foder. Hvis der i stedet fokuseres på at udvikle et landbrugssystem inden for de planetære grænser, der er selvforsynende med foder i Europa, vil det både gavne forsyningssikkerhed, klima og miljøpåvirkningen fra den animalske fødevareproduktion. Men som led i EU’s proteinstrategi bør der også udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Der ligger mange muligheder i at øge diversiteten af EU’s produktion af proteiner til mennesker. Det handler om at anvende flere planteproteiner f.eks. bælgfrugter i vores mad og at udvikle nye typer planteprodukter med forbedret smag og konsistens, fx gennem fermentering med svampesporer.

Der kan også ligge muligheder i at kunne producere proteiner på helt nye måder, fx mælkeprotein produceret af bakterier i en tank, eller oksekød som dyrkes i et laboratorie uden nogensinde at have set en ko. Ingen af disse innovationer kan dog stå alene. Det er nødvendigt at få en bred palette af løsninger i spil til gavn for forsyningssikkerhed, dyrevelfærd, klima og sundhed.

Det er ikke et nemt politisk miljø det danske formandskab skal navigere i, da planteproteiner og alternative måder at producere proteiner på gang på gang møder modstand fra EU’s medlemslande. Men det gør det ikke mindre vigtigt at stå fast på de muligheder, der kan være ved at åbne for mulighederne i proteiner fra mange forskellige kilder, og sikre større grad af proteinselvforsyning i EU.

Plantebaserede produkter og alternative proteiner har heller ikke samme konkurrencevilkår som de animalske produkter, der gennem en årrække har fået støtte til de fleste dele af processen. Problemet er, at animalsk produktion stadig favoriseres i de støtteordninger der er for landbruget, fx med koblet støtte til husdyr under landbrugsstøtten og EU’s salgsfremmeordning, som stadig finansierer kødreklamer. Denne skævvridning skal adresseres i en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Men hvordan kan det konkret se ud? Kort før sommerferien udgav godt 70 organisationer sammen et bud på, hvordan EU’s handlingsplan for plantebaserede fødevarer bør se ud. Hvis vi skal fremtidssikre Europas fødevaresystem, skal vi investere i produktion, forarbejdning og markedsudvikling af plantebaserede fødevareproteiner og udvide paletten af de proteiner der kommer på tallerkenen. Det kræver at:

  • Landmænd belønnes for sunde sædskifter med gode miljøresultater, herunder fx økologisk og agroøkologisk produktion
  • Der investeres i at opbygge værdikæder for den plantebaserede sektor, herunder forarbejdning, produktinnovation, forskning og eksportpotentiale.
  • Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer øges ved bl.a. at bruge den offentlige indkøbsmuskel til at sikre sund og grøn mad i offentlige udbud.

Danmark har nu en historisk mulighed for at sætte skub i en fødevareomstilling i hele Europa. Vi håber, det danske formandskab vil bruge sin stemme til at sikre, at EU’s fødevarepolitik afspejler fremtidens behov og ikke fortidens vaner.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 25. august 2025 og er skrevet af:

Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling, Louise Johansen, Programchef i Dansk Vegetarisk Forening, Sophie Hastrup Christensen, Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Frederik Madsen, Chefkonsulent i Plantebranchen, Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, Mette Gervin Damsgaard, Politisk Chef i World Animal Protection, Anna Bak Jäpelt, Landbrugspolitisk Rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og Christina Ihler, Kommunikationsleder i Klimabevægelsen

By |2025-08-26T07:54:00+01:0026. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på
Læs mere

Danmark bør tage førertrøjen på for E-fuels i luftfarten

Flyrejser er et område hvor vi er langt bagefter i den grønne omstilling, hvilket betyder at det stadig er meget klimabelastende at flyve. Og mens blandet andet FNs internationale luftfartsorganisation ICAO svigter, er der heldigvis lande der tager handsken op. Et af de lande der er i front er Danmark.


Fra ambition til virkelighed

Vi var begejstrede da Statsministeren satte ambitiøse grønne mål med sin nytårstale i 2022: grønne indenrigsruter og en grøn fremtid for luftfarten. Ambitionen blev fulgt op med konkret handling i form af en passagerafgift, der nu er trådt i kraft og blandt andet bruges til grønne indenrigsruter og en mere generel grøn omstilling af luftfarten. Danske rejsende bidrager dermed allerede økonomisk til den grønne omstilling. Men pengene skal bruges strategisk klogt – Så vi får størst mulig effekt i forhold til i forhold til at få omstillet luftfarten.

E-fuels er næste naturlige skridt

Det giver god mening at genbruge fx dansk fritureolie til flybrændstoffer, men på grund af mængderne er det ikke noget der kan skaleres på en bæredygtig måde. Det er derfor kun en begrænset del af løsningen. Derfor er det afgørende for omstillingen af luftfarten at få udviklet nye grønne brændstoffer lavet af grøn strøm til luftfarten, så kaldte eFuels.

E-fuels er ikke længere en fjern vision, men en konkret mulighed. Teknologien kan gøre flytransport markant mere klimavenlig uden at gå på kompromis med mobiliteten. Hvis Danmark prioriterer investeringer og udvikling her, kan vi ikke alene levere på vores egne klimamål – vi kan også inspirere resten af Europa. Og hvis Danmark bidrager til at global luftfart omstilles bare 14 dage tidligere end ellers, er klimaeffekten lige så stor som Danmarks samlede CO2-udledning.

Derfor anbefaler vi, at vi bruger en stor del af indtægterne fra passagerafgiften i at danske virksomheder udvikler og billiggør teknologien. Det vil være et utrolig vigtigt bidrag til den globale omstilling af luftfarten, ligesom det vil sikre at danske virksomheder har viden og know-how på endnu et vigtigt område som vi ved der er efterspørgsel efter i fremtiden.

Danmark som foregangsland

Danmark har tradition for at gå foran på clean-tech og grøn energi. Vi har vist, at fx vindmøller kunne blive en eksportvare, og samtidig leveret et substantielt bidrag til rigtig mange landes grønne omstillling. eFuels til luftfarten kan blive endnu et vigtigt bidrag, der samtidig styrker danske virksomheder og deres konkurrenceevne. Danske passagerer betaler allerede regningen gennem passagerafgiften. Med de rigtige politiske valg kan vi sikre, at de også får udbyttet – i form af reelle grønne flyrejser.

By |2025-08-20T18:10:04+01:0020. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Danmark bør tage førertrøjen på for E-fuels i luftfarten
Læs mere

Et gasfyr mindre i Danmark er et gasfyr mindre i EU

Vi skal have udfaset den fossile energi og dermed også få gassen ud af den danske varmeforsyning. Ligesom EU, hvor EU-kommissær Dan Jørgensen for nyligt fremlagde Kommissionens lovforslag med et forbud mod russisk naturgas allerede inden udgangen af 2027, bør Danmark også fortsætte det vigtige arbejde med at sikre uafhængighed fra russisk naturgas og samtidig fortsætte den grønne omstilling.

Desværre ser vi, at Danmark, modsat EU, ikke har taget nogle nye politiske beslutninger på udfasning af gas siden 2022, hvor energikrisen ramte. På bare tre år er Danmark gået fra at gå forrest i at udfase gas i rumopvarmningen til nu at stå med faldende fjernvarmekonverteringer og varmepumpesalg.

Det er den forkerte udvikling. Derfor er der behov for, at regeringen og klima-, energi- og forsyningsministeren følger op på den politiske ambition fra 2022 om udfasning af gasfyr i danske hjem inden 2035, og sætter en klar retning for gasudfasningen, så forbrugere, industri og produktion ved, hvad de ser ind i. Det vil være at gøre forbrugerne en bjørnetjeneste at fastholde dem i en varmekilde, der er på vej ud, og samtidig risikerer at bliver dyrere og dyrere.

Biogas er en værdifuld men knap ressource i naturgasudfasningen

En vigtig pointe for mange er, at der bliver produceret mere og mere biogas i Danmark. Det er en god nyhed, men biogas er en knap ressource, som vi skal udnytte klogt. I stedet for at lade den fosse ud i gasnettet til boliger, som har mulighed for at skifte til fjernvarme, varmepumper eller andre grønne løsninger, skal vi anvende biogassen der, hvor det er svært at elektrificere eller erstatte gasforbruget med fjernvarme.

Især i den danske industri og i spidslasten i fjernvarmeproduktion skal biogas erstatte naturgassen. Men dansk biogas kan også hjælpe resten af Europa med at komme den russiske gas til livs. I de danske husholdninger har vi gode muligheder for at erstatte gassen med langt mindre klimabelastende løsninger som fjernvarme og varmepumper. De samme muligheder ligger ikke lige for i resten af Europa. Derfor skal vi bruge mindre gas til individuel opvarmning i Danmark, og i stedet sende vores overskydende biogas sydpå. Europa har ét fælles forbundet gasnet, så når vi eksporterer mere dansk biogas, fjerner vi samtidig den samme mængde russisk fossil naturgas. Intet EU-land er fri af russisk gas, før alle er.

Udfasningen af gas kræver en klar retning – nu

Lad os få sat to streger under den nuværende deadline for udfasning af gasfyr i vores boliger inden 2035. En konkret plan for udfasning af gasfyr i de danske hjem skal give klarhed og bidrage til at motivere gasforbrugere til at vælge fjernvarme og varmepumper, når gasfyret skal udskiftes. Skal dette lykkedes, så skal udfasningen af gasfyr understøttes i hele landet, herunder i ejendomme, hvor adgangen til at finansiere omlægning væk fra gasfyr, kan være vanskelig. Udskiftningen af gasfyr understøtter udfasningen af fossil energi, og sikrer materialiseringen af det grønne gaskryds i Klimafremskrivningerne – der hvor produktionen af biogas matcher efterspørgslen, og Danmark begynder at eksportere biogas til Europa.

Hvor den politiske aftale lagde op til, at dette gaskryds skulle indfinde sig i 2030, viser den seneste fremskrivning, at det tidligst bliver i 2032. Det går altså endnu langsommere end ventet med at få biogassen til at matche gasforbruget. Det er uholdbart, hvorfor vi kommer med denne klare opfordring: Lad os få en afklaring og få bekræftet den politiske aftale for udfasning af gasfyr i boliger, så vi kan sikre, at Danmark får en fremtidssikret varmeforsyning.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen d. 19 august og er skrevet af:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Stine Johansen, direktør i KL, Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv, Christian Ibsen, direktør i CONCITO, Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, Mette Rose Skaksen, vicedirektør i Green Power Denmark, Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ og Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme

By |2025-09-04T10:57:17+01:0019. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Et gasfyr mindre i Danmark er et gasfyr mindre i EU
Læs mere

Milliarder til træbio­masse spænder ben for Danmarks grønne omstil­ling

Biomasse – herunder træ – modtager frem til 2028 2,7 mia. kr. i direkte statsstøtte. Hertil kommer, at oprindelsesgarantier trækker efterspørgsel efter grøn strøm ud af markedet. Det gør biomasse til en kunstigt billig energikilde og dermed økonomisk attraktiv sammenlignet med reelt vedvarende energikilder som vind, sol og geotermi.

Det skaber en konkurrenceforvridning og gør det endnu sværere at få vores samfund over på el. Samtidig fastholder det Danmarks høje CO2-udledninger fra afbrænding af træ, der ifølge Klimarådet i 2030 når op på en akkumuleret effekt på 150 mio. ton CO2.

Det er meningsløst. Vi har nemlig bedre muligheder. Men det er svært at komme fremad, når andre energikilder får en forlomme i køen. Derfor skal der ske en forandring. Det er både tiden og teknologien til.

Energistyrelsen anbefalede i en analyse fra 2022 et såkaldt soft stop for træafbrænding i vores energisystem. Det indebærer et stop for nye træfyrede anlæg og et stop for hovedrenoveringer af træfyrede anlæg. Det giver god mening. Men vi mener også, at ambitionen skal hæves markant, hvis det skal have en reel klimaeffekt i vores levetid.

I dag brændes der så meget træ af i Danmark, at hvis trævæksten skulle ske på dansk grund, da ville den ifølge Artelia optage 75 pct. af Danmarks samlede arealer. Til sammenligning er Danmark i dag dækket med 15 pct. skov, og i Den Grønne Trepart tilstræber man at komme op på 21 pct. af Danmarks arealer dækket af skov. De skal ikke brændes af. Vi ønsker ikke, at skovene drives på det nuværende grundlag, hvor mere end 2/3 ikke indeholder dødt ved og er helt uinteressante skovmarker uden positiv påvirkning af naturen.

Om få måneder afgøres CCS-udbuddet, der skal sikre fangst og lagring af CO2 fra 2029. Hvis konklusionen bliver, at CCS skal ske på træfyrede anlæg i Danmark, vil der skulle bruges betydelige mængder ekstra energi, hvilket vil kræve endnu mere areal. CCS på træbiomasse fastlåser afbrændingen på et højt niveau i årtier. Det modvirker således elektrificering af varme i de pågældende fjernvarmeområder frem mod 2050.

Det er en selv på kort sigt uholdbar og uacceptabel udvikling. Derfor foreslår vi, at:

  • Energistyrelsens anbefalede soft stop suppleres med et stop for CCS på flere biomasseværker.
  • Statsstøtten til træbaseret biomasse sløjfes.
  • Klimabelastningen afspejles i en CO2-afgift. Afbrænding af træ pålægges derfor en CO2-afgift på et startniveau på 750 kr./ton, hvilket er samme niveau som den grønne skattereform pålægger ikke kvoteomfattede virksomheder.
  • Der etableres en politisk målsætning om at reducere afbrændingen af træ med 75 pct. af niveauet i 1990.
  • Der etableres et importstop for træ til energiformål, således træforbruget bringes til et bæredygtigt niveau, der modsvarer det, Danmark selv kan levere.
  • Der etableres en politisk målsætning om, at den skov, der plantes i dag, i højere grad skal understøtte reel biodiversitet. Det træ, der plantes i dag, er først produktionsklar om 20-100 år afhængigt af sort og anvendelse. Med en udfasning af træafbrænding giver det ingen mening at etablere produktionsskov til afbrænding. Skovbranchen bør understøttes på bæredygtig vis.

Vi ser muligheden for at skabe en verden med mindre klimabelastning, større naturrigdom og et positivt samspil med skovindustrien.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen den 18. august og er skrevet af:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør EWII , Maria Reumert Gjerding, præsident Danmarks Naturfredningsforening, Jakob Kronik, generalsekretær Verdens Skove, Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder Klimabevægelsen, Asbjørn Haugstrup, chief external relations officer Innargi.

By |2025-09-04T10:57:39+01:0018. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Milliarder til træbio­masse spænder ben for Danmarks grønne omstil­ling
Læs mere

Industriens spillere fylder så meget, at det forhindrer os i at udføre vores arbejde

Vi er fem danske miljøorganisationer med én kerneopgave: at sikre natur og miljø for de kommende generationer. Det står mildest talt skidt til med den opgave. Udledningen af klimagasser og den fortsatte støtte til fossil energi er yderst alarmerende. Havet lider af overfiskeri og kemisk forurening. Kødforbruget driver kvælstofforurening af havet. Grundvandet fyldes med mere og mere kemi, og vi brænder biomasse af i ustyrlige mængder. Produktionen af engangsplastik og fast fashion-tekstiler vokser år for år. Vi flyver og kører privatbil som aldrig før.

Det er svært at finde lyspunkterne og på tide, at vi tager et mere grundlæggende opgør med de demokratiske strukturer, der svækker miljøbevægelsen. Vi har et bud på, hvordan vi kan ændre på magtbalancen i dansk miljøpolitik, så vores folkelige mandat får den gennemslagskraft, det fortjener.

To afgørende analyser om det danske demokrati har set dagens lys, Magtudredningen 2.0 og Magtkortlægningen 2024. Begge analyser peger på store strukturelle udfordringer i vores demokrati.
Forskningsleder Michael Bang Petersen står i spidsen for Folketingets Magtudredning 2.0. I de første konklusioner betoner han, at der er en direkte sammenhæng mellem økonomiske muskler og adgang til at præge politikdannelsen i Danmark. Penge kan ifølge ham veksles til indflydelse på lovgivningen. Han peger på, at der i Danmark opstået et lag af lobbyvirksomheder og PA-bureauer, der fungerer som bro mellem erhvervslivet og politikerne i Danmark. Industrien kan med sine budgetter aktivere dette lag, men vi grønne kan ikke være med. Det anser vi for at være et alvorligt demokratisk problem, der forsinker eller i værste fald forhindrer grønne løsninger.

Oven i Magtudredningen 2.0 har Magtkortlægningen 2024, udarbejdet af A4 Medier, set dagens lys. Her fokuseres på netværk som adgang til magten, og de 100 mest magtfulde mennesker i Danmark kortlægges, herunder magteliten på det grønne område. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er personer fra erhvervslivet igen dominerende med kun to personer fra de grønne organisationer repræsenteret. For eksempel er store udledere af klimagasser, såsom landbruget og cementproducenten Aalborg Portland, stærkt repræsenteret på listen over magteliten i Danmark. Det samme gælder Dansk Industri og Dansk Erhverv. Med forskernes ord er industrien kraftigt overrepræsenteret og får dermed afgørende indflydelse på de politiske beslutningsprocesser.

I praksis betyder to analyser, at vi grønne organisationer sjældent har afgørende indflydelse på lovgivningen i Danmark. Et godt eksempel på, hvordan magten udspiller sig, er, da den forrige regering skulle udfolde klimaloven af 2019. Her nedsatte regeringen de såkaldte klimapartnerskaber, primært med en række industrier i spidsen, herunder Aalborg Portland, Danish Crown, Letbek (plastikvirksomhed) og SAS. Virksomheder med stærke netværk og økonomiske muskler til at købe adgang via lobbyorganisationer. Deres magtfulde position og økonomiske muskler betød, at regeringen lod dem lede implementeringen af en klimalov, der i høj grad påvirkede dem selv. Regeringen lod ræven vogte høns; miljø- og klimaorganisationerne sad på anden række eller udenfor.

Sammen med forskerne sidder de grønne organisationer inde med store mængder viden om, hvordan vi bør omstille samfundet. Viden, som ikke når frem til de afgørende politiske beslutningsprocesser. Et er klart: Industrien har sat sig på magten. Det er tydeligt, efter at vi har set de første resultater af den kommende Magtudredning 2.0 og Magtkortlægningen 2024. Spørgsmålet er, hvordan vi forandrer vores demokrati, så miljøet får en reel stemme.

Hvis vi grønne organisationer for alvor skal løfte det folkelige mandat, vi har opnået, skal vi udligne forskellene i magtbalancen mellem industri- og miljøorganisationerne. Det kræver transparens og finansiering. I Danmark har vi en, i europæisk sammenhæng, meget lukket lobbyisme. Åbne registre over lobbyvirksomheden i Danmark vil automatisk starte en sund diskussion om, hvem der sidder på magten i Danmark.

Vores rammevilkår skal ændres, så vi har kræfterne til for alvor at blande os i magtens top og bære de mange løsninger, vi hver især sidder inde med, ind til landets politikere. Helt ind i de afgørende beslutningsprocesser. Her er direkte støtte til miljøorganisationernes arbejde med politisk interessevaretagelse en forudsætning. Det økonomiske råderum levner plads til, at Folketinget beslutter, at de grønne organisationers politiske arbejde skal prioriteres og understøttes økonomisk.

Også danske fonde kan være med til at løfte den opgave. Kun hvis vi tager debatten og et opgør med det demokratiske benspænd, vores demokrati fejlagtigt har skabt, kan vi på fair vis udgøre en ligeværdig part i spillet om, hvilke løsninger politikerne vælger. Det vil være et direkte svar på den demokratiske skævvridning, Magtudredningen 2.0 og Magtkortlægningen 2024 blotlægger.

Vi håber, at danske partier vil gå til valg på, at vi grønne skal mere på banen. Vores klima og miljø er nødlidende. Det er i samfundets interesse, at industrien møder et langt mere kvalificeret modspil, i forhold til hvilke løsninger der bedst imødegår klimaudfordringerne. Løsninger, der vil skabe grønne forretningsmodeller og føre til rent drikkevand, et rent hav, mere vild skovnatur og mindre plastikforbrug og forurening. I dag er spillepladen besat af industriens spillere. Det forhindrer os direkte i at udføre vores arbejde på demokratisk vis.

Dette debatindlæg er bragt i Politiken 4. juli 2025 og er skrevet af:

Bjarke MøllerDirektør, Rådet for Grøn Omstilling, Frederik R. SandbySekretariatsleder, Klimabevægelsen i Danmark, Esther Michelsen KjeldahlMedstifter, Fossilfri Fremtid, Henrik Beha PedersenStifter, leder af bestyrelsen, Plastic Change, Nanna Jochumsen og Jakob KronikCo-generalsekretærer, Verdens Skove

By |2025-07-07T08:51:58+01:007. juli 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Industriens spillere fylder så meget, at det forhindrer os i at udføre vores arbejde
Læs mere

Havvindaftalen er en milepæl. Her er, hvad vi skal gøre for at høste gevinsterne

Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om havvind, der skal sikre tre gigawatt ny kapacitet fra 2033. Dermed undgår Danmark at blive nettoimportør af strøm, sådan som Klimafremskrivningen fra april 2025 ellers pegede på.

Det er en vigtig milepæl for både grøn omstilling og forsyningssikkerhed.

Med aftalen følger op til 55,2 milliarder kroner i statsstøtte – støtte, som dog kan blive markant lavere, hvis regeringen får sat skub på den elektrificering af samfundet, der har stået stille i to årtier.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at tiden er inde til at accelerere den grønne omstilling og gøre Danmark fri for fossile brændsler – og her er øget elektrificering af alle sektorer afgørende.

Derfor er det positivt, at Finansministeriet med aftalen får et konkret økonomisk incitament til at fremme elektrificeringen. Jo større efterspørgsel der er efter grøn strøm, desto bedre er business casen for de VE-udviklere, der skal opføre de nye havvindmølleparker.

Hvis elektrificeringen virkelig tager fart, kan aftalen på sigt blive en gevinst for statskassen.

Aftalen sikrer grøn strøm

Statsstøtten gives som såkaldte CFD’er (contracts for difference). Staten kompenserer udviklere, hvis markedsprisen på strøm falder under en fastsat tærskel – og modtager omvendt betaling fra udviklerne, hvis priserne overstiger niveauet. Efterspørgslen på strøm påvirker altså direkte støttens størrelse.

Vi havde dog gerne set, at det nye havvindudbud var drevet af et øget elforbrug frem for statsstøtte.

Men det er fortsat et afgørende skridt, at der nu er landet en aftale, der sikrer grøn strøm og direkte driver elektrificeringen af samfundet frem.

Aftalen er samtidig med til at frigøre EU fra russisk gas og afhængigheden af olieimport – og vi undgår at lægge os ud med Norge, når vi importerer store mængder af deres billige strøm.

Den utilfredshed har betydet, at de helt konkret ikke vil forny to kabler fra Norge til Danmark, hvilket ville have fordyret den grønne omstilling betydeligt.

Danmark kun på 23. pladsen

Modellen er dog ikke uden omkostninger. CFD’erne risikerer at presse business casen for VE-projekter på land, der opererer på markedsvilkår.

Det er problematisk i en tid, hvor vi har akut behov for at udbygge vedvarende energi bredt – og gerne så omkostningseffektivt som muligt.

Statsstøtten kan ende med at blive dyrere for staten end en rettidig elektrificering, der ville have drevet udbygningen naturligt – og uden at skabe skævvridning i markedet.

Derfor er det afgørende, at aftalen følges op af konkret handling. Vi skal fastholde målet om en firedobling af vedvarende energi på land og sikre stabile rammer og incitamenter – ikke mindst til de kommuner, der lægger jord til.

Et kommunalt udviklingsbidrag, som vi tidligere har foreslået sammen med Business Region MidtVest og over 20 borgmestre og regionsrådsformænd, bør indgå i løsningen.

Danmark ligger i dag kun på en 23. plads i Europa, når det gælder elektrificering. Det er for lavt. Potentialet er til gengæld enormt – især inden for varme og industri.

Derfor bør regeringen hurtigst muligt lancere en opdateret elektrificeringsstrategi, der understøtter havvindaftalen og sikrer sammenhæng i indsatsen.

Fjern modstridende incitamenter

Vi må samtidig stoppe med at hæmme elektrificeringen gennem støtte til fossil energi og biomasse.

Det gælder blandt andet afgiftsfritagelser og støtte til afbrænding på kraftvarmeværker – incitamenter, der direkte modarbejder den dagsorden, som regeringen har sat for dagen med det statsstøttede havvindudbud. De bør derfor afvikles hurtigst muligt.

Vi skal også stå fast på den politiske aftale om udfasning af gasfyr i 2035.

Venstres udmelding om at anvende biogas i husholdninger skaber usikkerhed og risikerer at fastholde Europa i afhængighed af russisk gas.

Biogassen bør forbeholdes de sektorer, hvor der ikke findes effektive, elektriske alternativer.

Det nye udbud af havvind er en milepæl på vejen mod et elektrificeret grønt Danmark – og for Europas energiuafhængighed. Men aftalen forpligter til politisk mod og handling. Ellers bliver potentialet ikke realiseret.

Dette debatindlæg er skrevet af Britt Dam og er bragt i Altinget den 5. juni 2025.

By |2025-09-24T09:52:38+01:005. juni 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Havvindaftalen er en milepæl. Her er, hvad vi skal gøre for at høste gevinsterne
Læs mere

Cirkulær omstilling i byggebranchen er afgørende, men lykkes kun med politisk opbakning til nye krav

Bygge- og anlægssektoren står for cirka 30 pct. af Danmarks samlede CO₂-udledning og genererer samtidig 43 pct. af alt affald i landet. Hvis vi skal nå vores klimamål, er en cirkulær omstilling af byggesektoren helt afgørende.

Den gode nyhed er, at dele af branchen allerede er begyndt at løfte opgaven, men der er mange benspænd på vejen til fuld cirkularitet, herunder indhold af skadelige kemikalier og et kludetæppe af lovgivninger, som peger i mange retninger. Samtidig nedriver vi 2-3 mio. eksisterende kvadratmeter hvert år, blot for at bygge 7-8 mio. nye.

I en virkelighed, hvor vi står overfor betydelige udfordringer i form af geopolitisk usikkerhed, ressourceknaphed og stigende klima- og miljøkrav, er der akut brug for at opskalere den cirkulære indsats, og for at tempoet på omstillingen af byggeriet bliver sat gevaldigt i vejret.

Fra cirkulære visioner til cirkulær praksis

Nye regler om selektiv nedrivning er et af flere skridt i den rigtige retning indenfor omstillingen af byggeriet. Her skal eksisterende bygninger ses i et ressourceperspektiv, når man overvejer at transformere, renovere eller rive ned. Det betyder, at materialer skal kortlægges, adskilles og sorteres under nænsom nedtagning, så der kan opnås maksimalt genbrug og cirkularitet.

Dette ligger i tråd med en af de anbefalinger, vi i Rådet for Grøn Omstilling mener, er afgørende for omstillingen. Regeringen bør indføre et ’Bevar eller forklar’ princip, som skal føre til, at nedrivning af vores eksisterende bygningsmasse kun finder sted i de tilfælde, hvor det kan begrundes ud fra sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager.

I det netop offentliggjorte Katalog for affaldsforebyggelse og cirkularitet 2025 præsenterer vi, sammen med flere andre organisationer, denne og en række andre anbefalinger, der kan bane vejen for en mere cirkulær byggebranche.

Kemikalier i bygningsmassen er et benspænd

Mange materialer har potentiale for genbrug og genanvendelse i byggeri, men den helt afgørende faktor er, hvilke kemikalier der er anvendt i materialerne.

Indhold af PFAS og lignende miljø- og sundhedsskadelige kemikalier må man formode vil blive et af de helt store benspænd for muligheden af at gennemføre en reel cirkulær omstilling af byggebranchen. Så hvis vi skal lykkes med at mindske presset på knappe ressourcer, er vi nødt til at gentænke, hvordan vi producerer og bruger byggematerialer.

Det handler ikke blot om at vælge de ‘rigtige’ materialer, men om at holde dem i kredsløb så længe som muligt – ved at genbruge, genanvende og designe til demontering. Beton, mursten, træ og gips har i dag et dokumenteret potentiale for at kunne bruges igen og igen, hvis vi ændrer vores tilgang i byggeriet.

Men det sker ikke af sig selv.

Politiske krav er en mangelvare

Der mangler stadig klare politiske rammer, der forpligter til, og belønner valg af, cirkulære løsninger. Bygningsreglementet skal opdateres, så det understøtter genbrug og ikke spænder ben for innovative løsninger. Udbudskrav i offentligt byggeri bør gå forrest og sætte en ny standard for, hvordan vi tænker materialevalg, dokumentation og fleksibilitet. Og ikke mindst skal affalds- og skattelovgivningen gentænkes, så det bedre kan betale sig at vælge cirkulært.

Men politisk vilje er kun én del af ligningen. Byggebranchen selv har et ansvar for at gå fra pilotprojekter til praksis. Det kræver, at man i alle led af byggeriets værdikæde – fra bygherre til håndværker – tager ejerskab for udviklingen og aktivt efterspørger løsninger, der fremmer ressourceeffektivitet og minimerer spild. Det er muligt, og det sker allerede flere steder, men det skal gøres til normen.

Vejen frem

Rådet for Grøn Omstilling opfordrer derfor til, at Christiansborg tør sætte retningen med klare krav og ambitiøse målsætninger for cirkulært byggeri – og at branchen griber bolden og viser, at en ny byggelogik både er ansvarlig, realistisk og rentabel.

Hvis vi skal nå vores klimamål og sikre en bæredygtig fremtid, er det på høje tid, at både politikere og byggebranchen handler – og handler hurtigt.

Dette debatindlæg er skrevet af Lone Hjort Mikkelsen og er bragt i Wastetech, Ingeniøren, den 3. juni 2025.

By |2025-06-03T10:06:20+01:003. juni 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Cirkulær omstilling i byggebranchen er afgørende, men lykkes kun med politisk opbakning til nye krav
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top