Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Konference viste nye veje for biomasse i Danmark

Reguleringen af træbiomassen i både Danmark og EU har indtil nu vist sig utilstrækkelig til at sikre, at forbruget af biomasse holdes på et bæredygtigt niveau, samt at produktionen af træbiomasse til energi sker bæredygtigt. Og det vil regeringens nye lovkrav til træbiomasse ikke ændre stort på.

Vi ønskede med denne konference at kaste lys på, hvordan alternative teknologier kan erstatte træbiomassen i energiforsyningen og hvilke politiske tiltag der skal til, for at drive en ansvarlig udfasning af træbiomassen. Samtidig undersøges potentialet for at anvende træbiomassen i andre dele af bioøkonomien til formål med højere værdi end afbrænding.

Konferencen bød på oplæg fra:

Nedenfor ses videoer til af oplæggene på konferencen

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Direktør Claus Ekman fra Rådet for Grøn Omstilling

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Lektor Jacob Heilmann-Clausen fra Københavns Universitet

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Lektor Emil Engelund Thybring fra Københavns Universitet

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Professor Henrik Wenzel ved Syddansk Universitet

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Medlem af Klimarådet og professor emeritus Poul Erik Morthorst ved Danmarks Tekniske Universitet

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Paneldebat med ordfører for Socialdemokratiet Anne Paulin, ordfører for Venstre Carsten Kissmeyer, professor med Aalborg Universitet Henrik Lund og medlem af Klimarådet Poul Erik Morthorst

By |2020-12-17T10:52:44+01:0010. december 2020|Artikel|0 Kommentarer

Indeklimaet i daginstitutioner skal under lup

Børn trives bedst i et sundt indeklima. Trods det er der i størstedelen af landets daginstitutioner bekymrende niveauer af bl.a. skadelige kemikalier, partikler og CO2. Det viser et pilotprojekt, som blev gennemført af Rådet for Grøn Omstilling i 2019.

Nu skal en ny undersøgelse, finansieret af Realdania, endnu engang sætte indeklimaet i landets daginstitutioner under lup og bygge ovenpå den viden, som blev genereret i 2019. Projektet udføres i samarbejde med Teknologisk Institut, der som noget nyt skal stå for at måle støjniveauet i institutionerne. Desuden måles niveauer af CO2, ultrafine partikler, radon og skadelige kemikalier.

”Vi er meget glade for at kunne sætte fornyet fokus på daginstitutioners indeklima. Det er et uhyre vigtigt område, da man ved, at dårligt indeklima kan forstyrre børns udvikling, f.eks. gennem nedsat koncentrations- og indlæringsevne. Nu skal vi have bragt emnet på den politiske lystavle i de enkelte kommuner, så der bliver afsat midler til at forbedre indeklimaet,” siger Lone Mikkelsen, som er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Den filantropiske forening Realdania har siden 2016 haft fokus på indeklimaet i børns dagligdag – herunder hjemmet, i skoler og i daginstitutioner.

”Grundlaget for et sundt voksenliv skabes, når man er barn. Derfor fortjener børns indeklima ekstra meget opmærksomhed. Her er det afgørende, at landets kommuner og kommunalpolitikere får den nyeste viden at stå på, når de skal træffe vigtige valg om indeklimaforbedringer i de lokale vuggestuer og børnehaver,” siger Anne Gade Iversen, projektleder i Realdania.

Projektet skal munde ud i en række anbefalinger til kommuner og daginstitutioner, der ønsker at forbedre indeklimaet for de yngste børn. Og så skal den nye viden bidrage til, at behovet for forbedringer af indeklimaet i landets daginstitutioner i højere grad kommer på den politiske dagsorden – både lokalt og nationalt.

Rådet for Grøn Omstilling vil i det nye år invitere en række kommuner til at deltage i projektet og udvælge de i alt 30 nye daginstitutioner, hvor indeklimaet skal undersøges nærmere.

By |2020-12-09T11:11:39+01:0010. december 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Ny transport-aftale mellem staten og Regionerne får grønt lys af miljøorganisation

”Det er en rigtig god aftale for klimaet, som der er indgået. Den baner vejen for at kollektiv transport i Danmark kan være CO2-neutral i 2030”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver inden for Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Aftalen betyder bl.a., at alle nye busser i den regionale bustrafik fra ca. 2021 skal være CO2-neutrale eller nul-emissionsbusser, som fx el-busser. 30% af al kørsel med rutebusser er regional.

”Vi opfordrer Regionerne til at fokusere på nul-emissionskøretøjer alle steder, hvor de kan. Løsninger hvor man bruger en forbrændingsmotor vil være midlertidige løsninger, der hurtigt kan blive dyrere, og som stadig vil bidrage til støj og luftforurening i byerne”, siger Jeppe Juul.

Selvom Rådet for Grøn Omstilling mener, at aftalen er ambitiøs, er der dog nogle områder, hvor aftalen kunne forbedres.

”Aftalen stiller krav om, at nye personbiler først skal være nul-emission fra 2025. Det virker lidt meningsløst at vente med dette, da Region Hovedstaden fx allerede har dette krav fra 2020”, siger Jeppe Juul.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for, at alle offentlige køretøjer skal omstilles til nul-emissionskøretøjer inden 2030.

By |2020-12-10T11:52:22+01:0010. december 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Regeringen skuffer med syv års parkering af CO2-krav i byggeriet

Regeringen har i dag fremlagt sit udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri, og selvom der er rigtig mange positive tiltag og fokusområder med i udspillet, så tager det eneste konkrete udspil til regulering al opmærksomheden.

”Jeg måtte læse det tre gange før jeg faktisk forstod at der stod 1. januar 2027. Jeg troede ærlig talt det var en trykfejl” udtaler Lars Køhler, Byggeri-, Energi- og Klimarådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Regeringen foreslår at der først fra 1. januar 2027 stilles krav til CO2 i byggeriet. Selv opfordrede klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg i deres indlæg fra i foråret regeringen til at indføre dette krav allerede fra 2021, og ønskede en gradvis indfasning frem mod 2030. Det er seks år før regeringen nu foreslår det, hvilket undrer i Rådet for Grøn Omstilling.

”Jeg forstår det simpelthen ikke. Det virker helt på månen. Det er som om alle de gode intentioner og tiltag, der ellers fremlægges i udspillet, fuldstændig blegner, når man ser dette forslag om at skyde kravet til CO2 i byggeriet til 2027. Vi kan helt enkelt ikke skabe den nødvendige udvikling og fremme det klimadygtige byggeri, i den nødvendige hast, uden dette krav.” udtaler Lars Køhler og tilføjer:

”Jeg forstår ærlig talt ikke at regeringen ikke lytter til branchen selv. Vi har brug for at få sat de rette rammer, ikke at begrave dem til engang langt ude i fremtiden”.

Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på de mange gode tiltag i udspillet, heriblandt, et styrket nordisk samarbejde, fokus på udarbejdelse af datagrundlaget for livscyklusanalyser og totaløkonomi, ambitioner om mere træ i byggeriet og mere cirkulær materiale anvendelse samt reducerede krav til parkeringspladser.

Desuden takker Rådet for, at et af vores forslag, om indarbejdning af LCA og LCC i rådgivernes BIM-modeller, er indeholdt i udspillet. Hvis dette krav stilles fra statens side til BIM-modellerne, så vil det netop muliggøre en dynamisk og løbende bearbejdning af byggeriets klimapåvirkning og totaløkonomi.

”Det er virkelig opmuntrende at regeringen har set behovet for at LCA og LCC-beregningerne skal være dynamiske og ikke være noget der er adskilt fra den løbende design og projektproces. Det vil både mindske omkostningen til disse beregninger, og det vil give rådgivere og bygherrer langt højere grad af kontrol og mulighed for at tage de rette klima- og totaløkonomiske valg i processen. Virkelig vigtigt at dette fokus er med i udspillet” udtaler Lars Køhler, Byggeri-, Energi- og Klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

By |2023-11-23T14:44:48+01:009. december 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Biomassen skal tælles med i Danmarks klimaregnskab

Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 8. december 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Der er ikke et øje tørt, når danske og europæiske politikere taler klimaambitioner. Og gang på gang får danskerne at vide, at vi er en grøn vindernation, der leder klimakampen. Vores el- og varmeproduktion vil snart være CO2-neutral til inspiration for resten af verden, lyder det.

Men hvad er fakta egentlig?

Jo, Danmark er nået rigtig langt med bl.a. vindenergi. Og varmepumperne begynder at vinde indpas. Men en stor del af den ’grønne’ omstilling skyldes, at CO2-udledningen fra afbrænding af træ ignoreres. Fossil energi udskiftes med træ importeret fra skove i andre dele af verden. Og det er slet ikke uproblematisk.

Medmindre der er tale om affaldstræ fra tømmerproduktionen, kan fyring med træ være lige så skadeligt for klimaet som kul. Det gælder, selv hvis der plantes nye træer, fordi det tager mange år, før de nye træer har udlignet klimabelastningen fra afbrændingen.

Eksplosivt forbrug

Derfor dur det ikke, når EU og Danmark i stor stil forlader sig på biomasse i omstillingen væk fra kul og olie. For så bliver det samlede forbrug af biomasse langt højere, end hvad der kan produceres uden at skade klimaet. Det er en katastrofe i en tid, hvor der mere end nogen sinde tidligere er behov for reelle klimatiltag med effekt her og nu.

Udfordringen er, at afbrænding af træ i EU-lovgivningen sidestilles med energikilder, der reelt er vedvarende som vind og sol. Man antager bare, at de lande, som fælder træerne, indregner CO2-udledningen i deres egne klimaregnskaber.

Det går an, så længe forbruget af biomasse er lavt, men det bliver helt forkert, når forbruget vokser eksplosivt og vi erstatter kul med træpiller. Ved at omstille el- og varmeproduktionen til importeret træ har Danmark og andre EU-lande eksporteret en stor del af vores klimaproblemer til udlandet. Det får måske vores eget regnestykke til at se pænt ud, men det gavner ikke den globale klimakamp.

Kvotesystem?

Løsningen er at ændre systemet, så biomasseforbruget holdes nede på et bæredygtigt niveau. Et niveau, som skal være langt lavere end i dagens Danmark. For eksempel kunne man indføre et loft over det samlede europæiske forbrug via et kvotesystem.

Eller man kunne lade biomassen tælle med i CO2-regnskaberne i de lande, hvor den anvendes og CO2’en udledes. Gerne således at jo mere biomasse man brænder af, jo højere en klimabelastning tilskrives hvert enkelt ton biomasse. Et begrænset forbrug kan nemlig godt være bæredygtigt, men problemet opstår i høj grad, når man brænder for meget af.

Endelig bør enhver direkte og indirekte statsstøtte til afbrænding af ubæredygtig træbaseret biomasse gøres helt ulovligt i EU. Skatteydernes penge bør gå til energibesparelser og ægte vedvarende energi.

Danmark og Europa skal udfase langt størstedelen af biomassen hurtigst muligt. I særdeleshed herhjemme, før andre lande inspireres til at drive rovdrift på klodens sparsomme naturressourcer til skade for klimaet og biodiversiteten.

By |2020-12-09T10:27:05+01:008. december 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

Det eneste, der kan stoppe produktionen i Nordsøen helt, er markedet selv

Debatindlæg bragt i Ræson den 6. december 2020 af Byggeri-, Energi- & Klimarådgiver Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling

Lad mig bare starte med at konstatere, at nej, den nye Nordsøaftale er ikke perfekt. Det nu aftalte stop for den eksisterende produktion af olie og gas i 2050, som ovenikøbet er 4 år senere end de nuværende koncessioner tillader, er alt for sent. Og fraværet i aftalen af en ambitiøs og realistisk nedtrapningsplan af den eksisterende produktion og inklusionen af såkaldte minirunder og nabobloktilladelser, som muliggør udvidelse af den eksisterende produktion, er simpelthen ikke i tråd med hverken klimavidenskab, alvor eller det ansvar, vi har overfor de kommende generationer.

Så er det sagt. Og lad mig så fokusere på alt det, vi kan bruge og tage med os videre fra aftalen. For det er altså ikke så lidt.

Når man står i et hul, så stopper man med at grave. Og det var reelt set det, der skete sent torsdag aften. Et bredt flertal i det danske Folketing stoppede faktisk op, så hinanden i øjnene og blev enige om, at hullet, vi står i, faktisk er rigeligt dybt. Og den bevidsthed er i sig selv et stort skridt, som vi har ventet meget længe på.

Et dansk stop for ny gas- og oliejagt sender et uhyre vigtigt budskab. Ikke bare til omverdenen, som i den grad har brug for, at nogen går forrest, men også til kapitalmarkedet om, at nu lakker det mod enden.

Det er stolen under den fossile industri, der i torsdags begyndte at rokke. Og det vil have indflydelse.

Energiministeriet mener selv, at det vil medføre en nedgang i den forventede produktion på 9-15 pct. frem mod 2050. Det er også derfor, at olie- og gasindustrien har kæmpet med næb og klør mod et stop for ny oliejagt. De ved godt, hvad det her er: En første klingende advarsel om, at fremtiden ikke er sort, men grøn. Og lur mig, om ikke dette er det allervigtigste ved torsdagens aftale.

Det er faktisk første gang, vi ser de danske politikere indrømme, at løsningen på de klimaproblemer, vi står i, ikke kun skal findes på forbrugssiden, men at vi også bliver nødt til at mindske produktionen. Indtil nu har holdningen været, at hver en dråbe olie skulle op, så længe der var efterspørgsel. Det er det ikke længere. Og vigtigheden af den bevidsthedsændring kan ikke understreges nok.

En spritny rapport fra FN’s miljøprogram UNEP, den årlige Production Gap Report, har netop undersøgt nødvendigheden af at bremse produktionen af fossil energi. Den fortæller os, at produktionen faktisk skal falde med samlet set 6 pct. om året herfra, hvis vi, med UNEP’s egne ord, skal undgå ”katastrofal global opvarmning”. Det betyder med andre ord 11 pct. nedgang i kul, 4 pct. i olie og 3 pct. i gas.

Men tager vi Danmarks moralske og historiske ansvar for klimakrisen med i betragtningen – et ansvar vi som rig nation har til at gå forrest – som også er indskrevet i Parisaftalen, så bør vores reduktion være større end det globale gennemsnit.

Der er vi dog ikke endnu. Der mangler som sagt en nedtrapningsplan for den eksisterende produktion i aftalen, men den var aldrig på tale under forhandlingerne. Det kan jeg garantere for. Det er den simpelthen for økonomisk, juridisk og politisk vanskelig til. Tilbagekaldelser af de eksisterende tilladelser vil være for dyre, og den velfærd, der skal ”betale” dem, vil ingen politikere tage æren og slagene for. Løsningen skal findes et andet sted.

Det eneste, der i mine øjne kan stoppe produktionen i Nordsøen helt, er markedet selv. Og det nødvendige pres der skal til, for at det kan ske, kan både stat og borgere hjælpe til med. Al fremtidig grøn omstilling af energisystem, forbrug, elbiler, opvarmning osv. vil – på grund af torsdagens aftale – presse markedet og investorerne til at trække sig helt af sig selv.

For hvert grønt skridt, vi sammen tager, øger vi altså presset på markedet ved indirekte at styrke det økonomiske incitament til at flytte investeringer fra sort energi til grøn. En positiv selvforstærkende effekt.

Det er altså vejen, og den startede i torsdags. Nu kan vi endelig se fremad.

Jeg tror faktisk, at vores børn vil se tilbage på torsdag d. 3. december 2020 som et reelt vendepunkt. Det var her, vi vågnede fra vores årelange søvn. Så lad mig afslutningsvis sige tak til de danske politikere: Det her havde vi alle brug for. Hold jer nu vågne og brug jeres vågne timer fornuftigt. For selvom torsdagens aftale er et vendepunkt, så er det ikke nok. Der er lang vej endnu.

By |2020-12-07T10:49:05+01:006. december 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

‘Fra foder til føde’ – en fælles vision for et bæredygtig dansk landbrug

Artiklen er bragt for 92-gruppen den 1. december 2020 af Annika Lund Gade, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og medforfatter på rapporten ’Fra Foder til Føde‘

I 2030 skal vi i Danmark have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 % sammenlignet med 1990. Landbruget står for en stor del af de danske drivhusgasudledninger – næsten en tredjedel. Størstedelen af landbrugets drivhusgasudledninger stammer direkte fra produktionen af husdyr eller indirekte fra produktionen af foder til husdyr. Derudover er husdyrproduktionen medvirkende til flere andre miljøproblemer som udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, luftforurening med ammoniak, forurening med pesticider og tilbagegangen i biodiversiteten. 

Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren fremlagde i marts 2020 deres bud på, hvordan man kunne reducere drivhusgasudledningen fra det danske landbrug. Der fremlægges bl.a. en række forslag til, hvordan man kan reducere udledningerne fra husdyrhold og husdyrgødning – men disse omhandler alle brug af nye teknologier og forholder sig ikke på noget tidspunkt til antallet af husdyr i Danmark, der ligger langt over hvad der kan kaldes bæredygtigt. Det er en væsentlig mangel. Samtidig forholder partnerskabet sig kun overfladisk til plantebaserede fødevarer, og ser ikke den store vækst og det kæmpe potentiale, der er heri.

Ifølge internationale markedsundersøgelser vil markedet for plantebaserede fødevarer globalt stige med tocifrede vækstrater over de næste 10 år. I Danmark er salget af forarbejdede vegetariske og veganske produkter de seneste år vokset med mellem 30 og 40 % om året. Samtidig ser man en kraftig stigning i antallet af danskere, der spiser overvejende vegetarisk. Der er et kæmpe markedspotentiale i plantebaserede fødevarer. Hvis vi i Danmark sætter fokus på at blive de bedste i verden til at producere højkvalitets plantebaserede fødevarer, venter der os potentielt et kæmpe eksporteventyr, der kan sammenlignes med vindmølleeventyret. For Danmark har helt bestemt den særlige kombination af landbrugsfaglig ekspertise, forskningskompetencer, ingrediensvirksomheder mv., der kan få det til at lykkes. Men det kræver politisk vilje og handling. 

Vores fælles forslag omfatter både tiltag til at fremme produktionen af plantebaserede proteiner i Danmark, frigivelse af landbrugsjord til miljø- og klimaforbedrende formål og forandringer i forbruget af plantebaserede fødevarer. Hvis Danmark skal være frontløber inden for plantebaseret fødevareproduktion, er der nemlig behov for et stærkt hjemmemarked og opbakning fra befolkningen. Samtidig vil en reduktion af det danske forbrug af animalske fødevarer til fordel for de plantebaserede reducere drivhusgasudledningerne forbundet med danskernes forbrug og samtidig resultere i store sundhedsgevinster fra kostforandringer, hvilket også vil afspejle sig i økonomiske besparelser i sundhedssektoren. 

Men frem for alt er det nødvendigt, at regeringen sætter sig for bordenden i udviklingen af en national handlingsplan for omstillingen fra foder til føde. Hvis vi ikke gør noget som nation, vil vi sakke bagud og fremtidens fødevarer vil blive udviklet og produceret i udlandet.  

De 18 forslag

  1. Klimaafgifter, der fremmer klimavenlige produkter
  2. Styrkelse af plantebaserede kompetencer i ministerier og styrelser
  3. Investering i forskning og udvikling af planteproteiner
  4. Uddannelse og rådgivning af landmænd om planteproteiner
  5. Klimasmarte støtteordninger til landbruget
  6. Eksportfremme af plantebaserede produkter
  7. Målrettede tiltag for at reducere den animalske produktion
  8. Frigivelse af arealer anvendt til foder i Danmark
  9. Udtagning af lavbundsjorder
  10. Mere skov i Danmark
  11. Reduktion af importeret foder og mere dansk proteinfoder
  12. Mere økologi i den animalske produktion
  13. Lavere afgifter på – eller tilskud til – frugt og grønt
  14. Fremme grøn mad i offentlige køkkener
  15. Kompetenceløft til professionelle
  16. Klimavenlige kostråd
  17. Styrke maddannelsen i folkeskolen
  18. Civilsamfundspulje til fremme af grønnere kost

Samt de 4 finansieringsforslag

  1. Sundhedsøkonomiske gevinster
  2. Omprioritering af landbrugsstøtte, forskningsmidler og udviklingsmidler
  3. Afgifter på klimabelastende fødevarer
  4. Besparelser på udgifterne til konsekvenserne af fremtidige risici
By |2020-12-03T12:06:52+01:003. december 2020|Artikel|0 Kommentarer

Brændefyring bør brandbeskattes

Debatindlæg bragt i Altinget den 2. december 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Carsten Bach, bestyrelsesformand i Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, svarer i Altinget 30. november på mit tidligere indlæg.

Indledningsvis kritiserer han Folketingets politikere for ikke at tage afsæt i hele problematikken omkring luftforurening men i stedet stirre sig blinde på partikelforureningen fra brændeovne og biler, der udgør en lille del af den partikelforurening, vi indånder.

Vi er naturligvis enige i, at det meste luftforurening med fine partikler kommer fra udlandet. Men derfra til at konkludere, at vi så bare kan ignorere danske kilder er meget langt. Hvis alle lande fulgte den logik, så ville den grænseoverskridende luftforurening jo netop aldrig blive reduceret.

Mest skadelige miljøproblem

Derfor arbejder vi og Folketinget målrettet for at nedbringe den grænseoverskridende luftforurening via FN’s Göteborgprotokol og EU’s National Emission Ceilings Direktiv (NECD), der stiller krav om, hvor meget luftforurening de enkelte nationer må udlede og derved nedbringer den grænseoverskridende forurening.

Danmark vil i år overskride både Göteborgprotokollens og NECD’s grænser for partikeludledning af fine partikler, hvor brænderøg udgør 65 procent af vores udledning. Vi risikerer derved en sag ved EU-domstolen.

Brænderøg er samtidig Danmarks mest skadelige miljøproblem og forårsager cirka 550 danske dødsfald årligt. Det svarer til halvdelen af alle danske dødsfald som følge af danske forureningskilder.

De tilknyttede samfundsøkonomske helbredsomkostninger er cirka otte milliarder kroner årligt. Det svarer til prisen på to til tre supersygehuse hvert eneste år. Vejtrafikken udgør til sammenligning godt en fjerdedel af helbredsskaderne. Så det er skam sund fornuft, at Folketinget fokuserer på at reducere luftforureningen fra brændefyring og vejtrafikken.

Nye brændeovne løser ikke problemet 

Den afgørende forskel på de to forureningskilder er imidlertid, at vejtrafikken er afgørende for at få vores nuværende samfund til at hænge sammen, hvorimod brændefyring er overflødig som opvarmningsform i et moderne samfund.

Samtidig betaler bilisterne en masse afgifter og er derved med til at kompensere for en del af de skader, som de påfører samfundet, hvorimod det er naboerne og skatteyderne, der betaler for brænderøgens helbredsskader, mens fyrbøderen lever godt i skattely.

Udskiftning til nye brændeovne løser slet ikke problemet, da selv en ny miljømærket brændeovn under optimale forhold udleder over 15 gange mere partikelforurening (per energienhed) end de gamle lastbiler uden filtre, der netop er blevet forbudt i landets større byer, fordi de forurener for meget.

Forureneren skal betale

En gennemsnitlig brændeovn i København koster samfundet cirka 15.000 kroner årligt i helbredsskader ifølge den seneste opgørelse fra DCE ved Aarhus Universitet.

De Økonomiske Vismænd og Skatteministeriets afgiftseksperter har derfor foreslået, at brænderøgen beskattes, så fyrbøderen frem over betaler for de helbredsskader, som deres røg forårssager. Det er helt i overensstemmelse med forureneren-betaler princippet. Det er et forslag, som Zenia Stampe (R) nu, med alle de gode ovennævnte grunde, har taget med i Folketinget.

Det er selvfølgelig til stor irritation for brændeovnsindustrien, da meget få danskere ville fyre i brændeovne, hvis de skulle betale for de helbredsskader, der opstår, når deres brænderøg gør andre folk alvorligt syge.

Men her må både vi – og politikerne – sætte folkesundheden og den grønne omstilling højere end hensynet til brændeovnsindustriens indtjening.

By |2020-12-02T09:35:11+01:002. december 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Go to Top