Hurtigere klimahandling
I Danmark har vi et af de højeste klimaaftryk per indbyggere, og vi er stadig dybt afhængige af fossile brændsler i vores energisystem. Derfor er der akut brug for politisk klimahandling
Vi står midt i en akut klimakrise drevet frem af vores massive afhængighed af fossile brændsler. Vi er globalt set allerede over 1,2 graders temperaturstigning i forhold til niveauet før industrialiseringen, og tiden for at kunne holde temperaturstigningerne under Parisaftalens 1,5 grad synes hastigt at rinde ud. World Meteorological Organization (WMO) forventer, at vi allerede inden for de kommende fem år med 66 pct. sandsynlighed for første gang vil overstige 1,5 grads temperaturstigning for mindst et ud af de i alt fem år.
De tal viser med alt tydelighed, at vi i dag handler alt for lidt og alt for langsomt i forhold til udfasningen af fossile brændsler. Alene i 2022 steg den globale CO2-udledning med 0,9 pct. i forhold til året før og nåede hermed rekordhøje 36,8 milliarder ton. Det viser en analyse fra det Internationale Energiagentur – IEA. FNs Klimapanel IPCC påpeger således også, at “uden øjeblikkelige og dybe reduktioner på tværs af alle sektorer, vil det være uden for rækkevidde at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5C.”
Hvis vi skal gøre os håb om at holde os inden for 1.5°C-målet, skal verden have knækket CO2-kurven senest i 2025, og globalt skal CO2-udledningen reduceres med hele 43 pct. i 2030. Hvis man i stedet vælger at gå efter 2 graders målet, skal den globale CO2-udledning peake før 2025 og reduceres med en fjerdedel inden 2030.
Danmark som foregangsland
Danmark har i mange år brystet sig af at være en grøn frontløbernation med globale grønne energivirksomheder og ambitiøst klimamål om at nå 70 pct. reduktion i vores CO2-udledning i 2030. Vi har også i mange år toppet internationale grønne lister som eksempelvis Climate Change Performance Index og Yale’s Environmental Performance Index. I Klimaloven står direkte, at Danmark være foregangsland for omstillingen til vedvarende energi.
Kigger man dog reelt på de reelle tal for Danmarks grønne performance er det dog en lidt anden historie, der toner sig frem. Vi er stadig dybt afhængige af fossile brændsler i vores energisystem, hvor olie, naturgas og kul udgjorde knap 53 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug og stod for udledninger på 29 millioner tons CO2 i 2022. Vi ligger i dag som en klar højdespringer i forhold til klimaaftryk både globalt og inden for EU. I EU er vi således kun overgået af Luxembourg, når det kommer til CO2-aftryk pr indbygger. I forhold til ressourceforbrug, herunder udvinding og forarbejdning af naturressourcer (biomasse, fossile brændsler, metaller og mineraler), tegner dette sig ifølge en rapport fra FN’s miljøorganisation (UNEP) for 53 pct. af den globale CO2-udledning. Og her er Danmark også en klar højdespringer. Hvor en EU-borger i gennemsnit bruger 17,8 tons materialer om året, bruger vi i Danmark 24,5 tons pr indbygger (se mere i Circularity Gap Report Denmark).
Udover at stå i en position som bundskraber er vi desuden langt fra på rette spor, når det kommer til hastigheden for og volumen på vores klimareduktioner. Der er endnu ikke politiske indsatser, der anskueliggør, at vi når vores klimamål for 2025, som er en reduktion mellem 50 og 54 pct. Det samme gør sig gældende for vores 2030 klimamål.
Brug for klimahandling nu
Vi har derfor brug for langt mere ambitiøs og radikal politisk handling på klimaområdet. De seneste år har den politiske indsats i Danmark været præget af for lidt og for usikkert. Der satses for meget på teknologiske fix og symptombehandling frem for på politiske beslutninger og tiltag, der kan bane vejen for de nødvendige strukturelle forandringer, som frigørelsen fra fossile brændsler påkræver.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder målrettet for, at Danmark kommer op i gear i klimaomstillingen og man politisk sætter langt mere fart på udfasningen af fossile brændsler på tværs af alle sektorer. Vi arbejder for, at Danmark hæver sine klimaambitioner yderligere og samtidig påtager sig et større ansvar i forhold til at reducere vores globale klimaaftryk.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder også for en mere ambitiøs klimapolitik i EU. Det kræver fremsynet europæisk regulering, grønne incitamenter og tiltag, som på tværs af sektorer kan accelerere udfasningen af fossile brændsler.
De otte vigtigste politiske klimatiltag for Danmark
Rådet for Grøn Omstilling arbejder for, at regeringen tager følgende initiativer:
- 1
1. Hæv klimamålet til minimum 80 procent CO2-reduktion i 2030 og sætte et reduktionsmål for vores globale forbrugsaftryk på minimum 50 procent i 2030. Det er afgørende for, at Danmark lever op til EU’s energi- og klimakrav og levere sin del af Parisaftalen.
- 2
2. Hæv den danske CO2-afgift (inklusive EU´s kvotepris) til 1500 kr./ton CO2 i 2030 og desuden inkludere virksomheder inden for mineralogiske processer.
- 3
3. Indfør forbrugsbaseret klimaafgift på klimatunge varer som oksekød, fly og mælk, som har et CO2e-udslip over ca. 4 kg/kg produkt. Det skal medvirke til, at danskernes forbrug bliver mere klimavenligt, og at virksomheder får større incitamenter til at gå mod produktion af mere klimavenlige varer og produkter.
- 4
4. Sæt turbo på udrulning af sol og vind. Der er brug for en accelereret udbygning af sol- og vindenergi på land, der sikrer en syvdobling af kapaciteten frem mod 2030, og at der samtidig sikres 30 GW havvind i 2030. Det er afgørende, hvis udbuddet af VE skal kunne følge med efterspørgslen frem mod 2030 og 2050.
- 5
5. Sæt fokus på de kendte teknologier og løsninger. Vi har løsningerne og teknologierne i dag, som kan bringe os i mål med vores klimaambitioner. Derfor skal vi politisk opprioritere de indsatser, vi ved har effekt (energieffektivisering, VE-udbygning, afgifter på klimatunge varer mv) – og i mindre grad binde vores klimaindsats op på usikre teknologier som PtX og CCS.
- 6
6. Indfør et bindende reduktionsmål for vores ressourceforbrug. Danmarks overforbrug af ressourcer er en afgørende klimaudfordring, som skal adresseres politisk, hvis vi skal lykkes med klimaomstillingen. Derfor er der brug for konkrete målsætninger, strategi og handlingsplaner, som kan bane vejen for en cirkulær omstilling af Danmark. Den politiske indsats på området bør følges op løbende af et uafhængigt ressourceråd.
- 7
7. Vedtag en bred grøn afgiftsreform, som sikrer de økonomiske incitamenter, der er nødvendige for i rette tempo at reducere brugen af fossile brændsler og klimatunge ressourcer – på tværs af sektorer som byggeri, landbrug, transport, industri og energi.
- 8
8. Sæt markant højere mål for energieffektivisering end EU, og spare mindst 23 pct. af energien i 2030 ift. 2019. Herunder skal der vedtages konkrete krav om energieffektivisering af bygninger og mere tempo på elektrificering af industrien.
