Rådet for Grøn Omstilling afholdte den 26. august webinaret “Nordisk Mad i Forandring – Lavere udledninger i landbruget” sammen med AirClim og Natur och Miljö med støtte fra Nordisk Ministerråd. Webinaret var med til at sætte fokus på den fremtidige overgang fra mere traditionel fødevareproduktion til en bæredygtig og mere plantebaseret fødevareproduktion.

Tre virksomheders erfaringer og mål blev præsenteret. Disse oplæg viser eksempler fra den virkelige verdens fødevareproduktion, og hvordan virksomheder kan have forskellige tilgange og muligheder i overgangen til en mere bæredygtig produktion.

Første oplæg blev præsenteret af Ulrich Kern-Hansen, grundlægger og CEO i Organic Plant Protein. Her præsenterede han virksomhedens historie, produkter og mission:

Det andet oplæg blev præsenteret af Kajsa Resare Sahlin, PhD. v. Stockholm Resilience Center. Kajsa præsenterede hendes indsigter fra en undersøgelse af Sjöholm‘s gård, og deres overgang fra traditionel, intensiv kødproduktion til en mere bæredygtig og ekstensiv kødproduktion:

Det sidste oplæg blev præsenteret af Henrik Lund, administrerende direktør i virksomheden Naturli. Han fortalte her om virksomhedens mål, samt hvilke produkter og fremgangsmetoder de anvender i deres produktion af en række bæredygtige og plantebaserede produkter:

Som optakt til debat præsenterede Annika Lund Gade (Rådgiver i Landbrug og Energi, Rådet for Grøn Omstilling), anbefalinger fra rapporten “Nordic Food Transition – Low emission opportunities in agriculture“, der blev udgivet før sommer i samarbejde mellem Rådet for Grøn Omstilling, AirClim og Natur och Miljö:

Efterfølgende var der en livlig paneldebat mellem Jens Brandt, landmand og med i initiativet Food Bornholm, Frederik Madsen, sekretariatsleder i den danske brancheforening Plantebranchen, Thomas Roland, CSR chef i Coop Danmark og Pim Bendt, fødevareekspert hos Naturskyddsföreningen. Debatten omhandlede, hvordan vi sikrer en grøn omstilling af fødevareproduktion og -forbrug i de nordiske lande og blev modereret af det danske nyhedsmedie Zetlands klimaskribent Thomas Hebsgaard:

Oversigt over spørgsmål og temaer i paneldebatten:
00:00 Præsentation af paneldeltagere
02:16 Spørgsmål: Kan detailhandlere gøre mere for udviklingen og udbredelsen af plantebaserede produkter?
08:00 Spørgsmål: Hvorfor er plantebaserede produkter mere udbredt i Sverige?
11:51 Spørgsmål: Hvilke udfordringer møder en producent af plantebaserede produkter og hvilke udfordringer eksisterer der for plantebaserede produkter generelt?
Andre temaer: Økologisk vs. konventionel landbrug
23:57 Spørgsmål: Hvad skal der til for, at der sker en plantebaseret revolution i Danmark? Hvordan kan landmænd og detailhandlen være en del af dette?
31:50 Spørgsmål: Hvilke udfordringer medfører det, at der er forskellige interesser inden for industrien og hvordan kan vi overvinde denne modstand?
Andre temaer: Landmændenes perspektiv
35:25 Spørgsmål: Hvordan skaber vi overgangen til mere plantebaserede produkter, uden at møde modstand?
Andre temaer: Infrastruktur, udfordringer for plantebaserede produkter; adfærd og kapital
45:10 Temaer: Økologisk landbrug, intensivering, og “land sparing vs. land sharing”

Nedenfor kan du tilgå vores playliste og se alle overstående video.

Og med et klimaudspil på landbrugsområdet på trapperne er det særligt relevant at se på, hvad fremtidens bæredygtige madvarer er.

Mange er nu på jagt efter alternative måder at producere fødevarer til den voksende globale befolkning, og der sker rigtig meget i Danmark i øjeblikket, når det kommer til at byde ind med løsninger for fremtidens fødevarer.

Vi har besøgt 4 danske virksomheder med hver deres bud på en mere bæredygtig fødevareproduktion.

• Hos nystartede Organic Plant Protein produceres der økologiske planteproteiner lavet på ærter og hestebønner.
• Naturli’ producerer et bredt spektrum af plantebaserede fødevarer til alle dagens måltider fra plantedrik, til plantefars, over ”flødeis” til pålæg og meget, meget mere.
• På herregården Ausumgaard har man bygget Danmarks første store anlæg til at udvinde protein fra græs, som kan erstatte importeret soja i foder til grise.
• Og på gården Hvanstrup fodres de økologiske malkekøer udelukkende med det græs som gården selv kan producere, og der er givet plads til at dyrke flere grøntsager til mennesker i stedet for foder til dyr.

Samtidig har vores partnere i Sverige besøgt 4 svenske virksomheder.

• På gården Fagraslätt eksperimenteres der med at dyrke en masse forskellige proteinrige planter som ærter, bønner, linser, kikærter og endda sojabønne.
• På Axfoundation’s forsøgsgård har man udviklet en simpel plantebaseret fars bestående af sødlupin, gråært og hestebønne dyrket i Sverige. Farsen er blevet meget populær og bruges særligt i storkøkkener, skolekøkkener og færdigretter.
• På Sjöholms gård er man ved at omstille fra intensiv konventionel oksekødsproduktion til en bæredygtig produktion af økologisk biodiversitetskød og plantebaserede fødevarer til mennesker.
• Og så er Änglemark ”ärtpuckar” (ærte-bidder) resultatet af et samarbejde mellem supermarkedskæden Coop og to svenske økologiske gårde.

Hver især bidrager disse virksomheder til den grønne omstilling af fødevareproduktionen i Danmark og udbuddet af plantebaserede fødevarer, som du er jeg har mulighed for at spise i stedet for mere klimabelastende fødevarer.

Her henvises bl.a. til Rådet for Grøn Omstillings nye beregninger i fosforscenariet, som siger, at hvis import af soja og mineralsk fosfor udfases, og vi kun har det antal dyr, som vi selv kan dyrke foder til, vil det betyde en halvering i antallet af svin og en 40 pct.’s reduktion i malkekvæg.

Leif Bach Jørgensen, der er seniorrådgiver for landbrug i Rådet for Grøn Omstilling, har udtalt til artiklen, at han møder en vis åbenhed i landbruget over for det nye forretningspotentiale, der ligger i det plantebaserede, og han roser initiativet med at ville udtage 100.000 ha lavbundsjord (forslag fra DN og L&F – red), selvom han synes, det er for lidt.

Leif Bach Jørgensen føler imidlertid, at landbruget ikke er klar til at tage konsekvensen af, hvad dets egne forslag som eksempelvis udtagningen af jord og en satsning på det plantebaserede rent faktisk kan betyde: Nemlig, at der er nogle bedrifter, som må lukke.

“Landbruget har så pokkers svært ved at tage den fulde konsekvens af de ændringer, der skal til. Når det kommer til stykket, vil forslaget om udtagning af lavbundsjorder koste bedrifter, men det er en sammenhæng, man er bange for at indse. Vi kan også godt afvikle sojaimporten og producere græsprotein i stedet, men det betyder, at vi skal have færre svin, og dét har landbruget svært ved at acceptere. “

Han bliver derefter spurgt: Hvad siger du til argumentet om, at hvis vi reducerer husdyrproduktionen, flytter den til udlandet og udleder mere?

“Man kan ikke sige, at klimaproblematikken forsvinder, fordi der kan være lækageproblemer (at produktionen flytter til udlandet, red.). Klimaændringerne er en dagsorden, som vi skal forholde os til, og vi skal handle på den, ligesom andre skal. Det kan godt være, at vi gør noget før andre, men på den lange bane er alle lande nødt til at tage et ansvar,” siger Leif Bach Jørgensen.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening kan godt forstå, at de grønne organisationer ønsker husdyrantallet ned og presser på. ”For der sker ikke noget uden et vist pres.”, siger han.

Til gengæld afviser Anders Klöcker, erhvervs og forskningsdirektør i Landbrug og Fødevarer, forslaget: ”Det bliver aldrig vores forslag at skære en stor del af den danske landbrugsproduktion væk.”

Læs hele artiklen her