Af Katrine Busk 

Hvert år sejler store fragtskibe ladet med træpiller af sted fra havnen i Riga, et knudepunkt for baltisk træpilleeksport. De sejler mod danske havne, hvor de leverer lasten, der efterfølgende bliver kørt til et kraftvarmeværk og for at blive brændt af, så danskerne kan få varme i radiatorerne og strøm til deres tv-skærme. I 2020 eksporterede Estland 558.510 tons træpiller til Danmark. Vi er dermed det land, Estland eksporterer mest til – faktisk over halvdelen af deres eksport – efterfulgt af Holland, Storbritannien og Italien.

Og det er denne eksportforbindelse mellem nogle landes store import af træpiller til deres kraftvarmeværker og produktionen af biomasse i Baltikum, der de sidste år har været i offentlighedens søgelys. Mange kraftvarmeværker har skiftet kullet ud med træbiomasse for at omstille til vedvarende energi. Men rapporter og undersøgelser peger på, at det store biomasseforbrug i energisektoren ikke er bæredygtigt og forringer miljø, klima og biodiversitet i skove, hvor træet kommer fra. Dette har ført til en debat med energisektoren på den ene side og miljøfolk på den anden – herhjemme såvel som i resten af EU.  

Appel til Danmark 

I 2020 råbte 313 estiske forskere og fagfolk op og sendte et åbent brev til de danske politikere . Brevet var en appel til Danmark om at stoppe med at støtte brugen af biomasse, fordi de mener, at det skader Estlands biodiversitet og skovenes evne til at lagre kulstof. Da Danmark er den største modtager af træpiller produceret i Estland, mener underskriverne af brevet, at vi er medskyldige i ødelæggelsen af deres miljø.

Estonian Fund for Nature er en af de organisationer, der har blandet sig i den internationale debat om biomasse, og NGO’en arbejder hårdt for at bevare skove og biodiversitet i Estland. Siim Kuresoo er næstformand i organisationen og ansvarlig på klima- og skovområdet. Han er stærkt bekymret for de estiske skoves tilstand. 

”Estland mister biodiversitet og kulstoflagre, hvis vi forsætter med den praksis, vi har nu,” siger han. 

Over en Teams-forbindelse fortæller Siim Kuresoo fra sit hjem i Estland, at han specielt de seneste fem-syv år har set, hvordan skovhugsten er intensiveret for at levere træpiller både til et større forbrug i Estland og til en øget eksport.  

”Skovbrug og tømmerindustri er en vigtig del af den estiske økonomi og bidrager stabilt til økonomien med erhverv og eksport til udlandet. Der er intet politisk ønske om at udfordre industrien. Staten har endda lempet lovgivningen de seneste par år for at imødekomme virksomhedernes interesser. Man må f.eks. fælde yngre skove og bedrive renafdrift på større områder,” siger Siim Kuresoo. 

Renafdrift eller clearcutting, som det også hedder, hvor man rydder næsten alle træer i et skovområde, er økonomisk den mest effektive metode at høste træ på. Men metoden er samtidig skadelig for biodiversiteten. 

Estland har et af de mest intense hugstniveauer i EU. Det vil sige, at Estland er et af de lande i EU, der fælder flest træer pr. år. Ifølge en artikel i tidsskriftet Nature fra 2020 lå det høstede skovareal pr. år i Estland 85 procent højere i perioden 2016-2018 i forhold til 2004-2015. For EU-landene samlet var stigningen på 49 procent. Stigningen af det høstede skovareal skyldes bl.a., at der var kommet flere høstklare, modne skove. Men forskerne bag artiklen vurderer, at det især er den øgede efterspørgsel efter træprodukter, der presser Europas skove. En rapport fra 2016 udført af Europa-Kommissionen vurderer også, at hvis der ikke gøres noget politisk for at minimere hugstraterne, vil Europas skove optage 25 procent mindre CO₂ i 2050, bl.a. som følge af efterspørgslen efter biomasse til energiforbrug i medlemslandene.

Den øgede brug af biomasse i Danmark og andre EU-lande skyldes i høj grad EU’s Vedvarende Energi-direktiv, hvor EU’s medlemslande i 2009 forpligtede sig til at øge andelen af energi, der kommer fra vedvarende energikilder til 20 procent i 2020. I 2018 blev tallet ændret til 32 procent i 2030. Et mål om at gå fra fossil energi til grøn energi er jo godt. Men i pakken med vedvarende energi indgår også afbrænding af træ, og det har givet frit spil til at omstille kul- og naturgaskraftværker til at afbrænde træbiomasse.  

En skov, der udleder CO2 

Estland er et skovrigt land. Der er 2,32 millioner hektar skov, hvilket svarer til ca. halvdelen af Estlands areal. Ca. 75 procent er produktionsskov, og 14 procent er strengt beskyttet. Inden for de sidste 70 år er skovarealet øget markant, med ca. 50 procent, bl.a. på grund af naturlig skovrejsning på enge og overdrev.

Siim Kuresoo fra Estonian Fund for Nature fortæller, at de estiske skove under Sovjettiden ikke blev forvaltet i samme grad som de gør i dag og at der blev fældet langt færre træer. Mange skove fik endda lov til at stå stort set urørte hen, hvilket gav plads til naturlig skovvækst. Men inden for de seneste 30 år er man begyndt at dyrke skovene til kommercielt brug. Ifølge Estlands miljøministerium anvendes 40 procent af træet høstet fra skovene til tømmer, 36 procent til energiformål, hvor hovedparten er ’lavkvalitetstræ’, og 24 procent går til papirproduktion. Det er op til den enkelte skovejer at afgøre, hvordan træet skal bruges, afhængigt af træets kvalitet og markedspriser.

Graanul Invest, Europas største træpilleproducent med hovedsæde i Estland, skriver, at de primært laver deres træpiller af resttræ fra industrien, f.eks. savsmuld, små grene og kviste fra skovhugst og skæve og rådne træstammer, der ikke lever op til tømmerindustriens standarder.⁸ Industrien og skovejerene sælger dette træ videre til træpilleproducenter som Graanul Invest, fordi det, ifølge dem, alligevel ikke kan bruges til andet end at brændes af. Men så simpelt er det bare ikke, siger Siim Kuresoo. Det er industrien, der stempler træet som dårligt, og bruger det som argument for at høste skovene. 

”At træet er af dårlig kvalitet, betyder nødvendigvis ikke, at man bør høste det; det er kun dårlig kvalitet i et økonomisk perspektiv,” siger Siim Kuresoo.  

Dødt planter og træer er et vigtigt habitat for mange dyrearter og en kilde til næring for skovene. Specielt gammel skov med store gamle træer er hjemsted for mange truede dyrearter samtidigt med, at det lagrer mere CO₂ end helt ung skov. Men ifølge Siim Kuresoo forsvinder denne skovtype som følge af skovforvaltningen i Estland. 

I Estlands egen nationale energi- og klimaplan for 2030 står det, at hvis den nuværende skovforvaltning fortsættes, vil Estlands blive en nettoudleder af CO₂ fra og med 2030. Blandt andet fordi landets ældre træer fældes og erstattes med nye, der først lagrer den samme mængder CO₂ efter mange års vækst. 

Og selvom man ikke dyrker træ specifikt til energi i Estland, påvirker en øget efterspørgsel, hvordan træet kategoriseres. Hvis efterspørgslen efter træ til bioenergi overgår mængden af tilgængeligt resttræ, vil priserne på træbiomasse forhøjes og føre til indirect land use change (iLUC). Dette er eksempelvis, når en skovejer tjener bedre på at sælge resttræ til energiformål i stedet for at sælge til papirindustrien, og så må papirproducenten finde nye arealer at høste træ fra.

Læner sig op ad certificeringer 

Den danske energisektor holder fast i, at danske forbrugere kan være sikre på, at træet i træpillerne, der anvendes i Danmark, er skaffet på bæredygtig vis. Træpillerne er lavet af resttræ, og der sørges for at blive plantet nyt i de skove, det kommer fra. Samtidig har energisektoren siden 2014 fulgt en frivillig brancheaftale, der sætter bæredygtighedskriterier for træpiller og -flis, der anvendes i danske værker. De store kraftvarmeværker udfylder årlige statusrapporter, der fremlægger dokumentation for, at de overholder kriterierne. Dokumentation kan være en certificering fra en internationalt anerkendt certificeringsordning, f.eks. PEFC, SBP og det mest kendte FSC, eller gennem alternativ dokumentation. Dokumentationen skal godkendes af en tredjepart. I 2019 blev aftalen fuldt indfaset, dvs. at 90 procent af træpiller- og flis brugt i omfattede værker var dokumenteret bæredygtigt.

Hos Dansk Energi, der er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark, afviser man, at det danske forbrug og importen af biomasse presser skovene i Estland og andre lande. Certificeringsordningerne sikrer, at den biomasse Danmark indkøber fra f.eks. Estland, er bæredygtig, lyder det fra branchechef for vedvarende energi, Kristine Grunnet. 

”Den biomasse, som Danmark importerer, lever op til en række bæredygtighedskriterier, og følger de internationalt anerkendte certificeringer, hvis standarder sikrer, at biodiversitet, økosystemer og kulstoflagre opretholdes, og at skovene genplantes,” siger hun og fortsætter: 
”Certificeringerne er det bedste værktøj, vi har. De er efterprøvede, og vi har årelange erfaringer med at bruge dem. Certificeringerne har kontrolsystemer, hvor enhver kan påpege, hvis der sker ting, der ikke er i overensstemmelse med standarderne, og så bliver der taget hånd om det.” 

Hun bliver bakket op af direktør i Preferred by Nature (tidligere NepCon), Peter Feilberg. Organisation arbejder ”for at fremme forretningsmetoder og jordforvaltning, der er til gavn for både mennesker og natur,” som der står på dens hjemmeside. Den tilbyder certificeringsydelser og kontrollerer, at certificeret biomasse indkøbt af danske virksomheder rent faktisk overholder certificeringsordningernes standarder. 

Peter Feilberg har været direktør i 20 år for Preferred by Nature. Han har arbejdet med Estlands skovforvaltning siden 1994.Ifølge ham er meget af Estlands skov i øjeblikket moden til at blive fældet, da store landbrugsarealer blev udlagt til skov efter anden verdenskrig. Det forklarer, hvorfor man høster meget i disse år. I statsskovene bliver skovene altid genplantet, mens private skovejere får offentligt tilskud til genplantning. Dermed opretholder man skovene.  

”I Estland er statsskovene godt forvaltet. Der er virkelig god kontrol med skovforvaltning og biomasseproduktion i Estland i forhold til i 90’erne, hvor jeg startede i branchen. Der er lavet en målrettet indsats fra regeringen side for at kortlægge skove og beskytte værdifulde naturområder,” fortæller Peter Feilberg til os over et videomøde.  

Når Preferred by Nature skal kontrollere, at biomassen indkøbt af en dansk virksomhed overholder certificeringsordningernes standarder, kan de undersøge, hvor træet kommer fra i SBP’s centrale database. Ifølge Peter Feilberg er det meste biomasse fra Estland SBP-certificeret. Det vil typisk betyde, at en SBP-certificeret træpilleproducent har købt eksempelvis overskydende træ fra skovhugst eller grene, trætoppe og stammer, som savværkerne ikke kan bruge. I begge tilfælde skal træet komme fra bæredygtig skovforvaltning, hvilket kan være en FSC eller PEFC-certificeret skov, eller fra skov, hvor det er vurderet, at træet er lovligt og bæredygtigt høstet. En SBP-certificering sikrer bl.a., at træet ikke kommer fra såkaldte nøglebiotoper, som er kortlagte arealer, der indeholder vigtige habitater for dyre- og plantearter. Preferred by Nature kan altså spore, præcist hvilken skovdrift træet kommer fra, og de kan derfor undersøge i Estlands online databaser, om det kommer fra beskyttede områder.  

”I 1994 var kun 3,7 procent af den samlede skov beskyttet, urørt skov. Og det var primært små, parklignende striber langs veje og byer, som ikke havde den store naturværdi. I dag er der næsten 15 procent urørt skov. Estland er ét af de biomasseproducerende lande, der tager naturbeskyttelse seriøst. Der er gjort et virkeligt stort stykke arbejde for at finde de værdifulde arealer, og ud fra et biodiversitetssynspunkt er situationen langt bedre end for 10-20 år siden,” siger Peter Feilberg.  

Træfældning i fredede områder   

I Estland lyder der dog helt andre toner fra Siim Kuresoo og andre miljøfolk.  

”Myndighederne gør ikke nok for at ordentligt at kortlægge og beskytte værdifulde habitater for plante- og dyrearter,” siger Siim Kuresoo og fortsætter: ”Vi mister områder af høj bevarelsesværdi, hvis staten ikke bliver bedre til at beskytte skovenes økologiske værdi.” 

Estonian Fund for Nature udgav i foråret 2021 en rapport sammen med NGO’en Estwatch, der arbejder for at fremme et transparent og bæredygtigt økonomisk system. I rapporten ser de nærmere på effekten af, at man fra 2015 ændrede lovgivning om fældning i Natura 2000 områder. Natura 2000 områder er et netværk af beskyttede naturområder i EU, der indeholder naturlige habitater for beskyttede plante- og dyrearter. Estland har 373.520 hektar Natura 2000 skov.  

Ifølge rapporten er Estlands Natura 2000 områder utilstrækkeligt eller dårligt beskyttet. Estland mangler overblik og data over halvdelen Natura 2000 skovene, hvilket betyder, at man risikerer at fælde i områder med høj bevarelsesværdi. Som følge af lempelserne i lovgivning for hugst er der blevet givet flere tilladelser til bl.a. clearcutting i Natura 2000-områder med laveste grad af beskyttelse, hvor man gerne må høste til økonomiske formål. Desuden står der, at de strengt beskyttede skove er unge, og at der vil gå omkring 20 år, før de kan fungere som modne økosystemer og dermed beskytte arter, der lever i gamle skove.  

I juni i år krævede EU Kommissionen, at Estland skal ændre sin nuværende lovgivning, idet den bl.a. strider imod EU’s Habitatdirektiv, så den kommer til at stemme overens med EU-lovgivning og dermed beskytte Natura 2000 skov fra økonomiske aktiviteter.

Ifølge Estlands miljøministerium gør de selv meget for at beskytte skovene. Inden for de sidste fem år er der tilføjet 50.000 hektar til de beskyttede områder, og 75.000 hektar er ændret fra områder med lav beskyttelse til strengt beskyttede skove. I skove, hvor der gerne må fældes, sker det kun, hvis der gives tilladelse af miljøstyrelsen.¹⁴ Ifølge Peter Feilberg er det da heller ikke altid dårligt at fjerne træer. 

”Træfældning kan også ske af naturbeskyttelseshensyn. I Natura 2000 områder rydder man f.eks. for at genskabe åbne naturtyper. Det er en naturlig naturtype i Estland, der er truet, fordi de er blevet tilplantet eller sprunget i skov. Man forsøger altså at genetablere overdrev, vådområder og enge ved at fjerne træer – ligesom man genetablerer hederne i Danmark. Store dele af Natura 2000 områderne er dog total fredede og må ikke røres ved,” siger han. 

Peter Feilberg mener, at træprodukter også er en vigtig ingrediens i den grønne omstilling, fordi de miljømæssigt er gode alternativer til plast, beton og fossile brændsler, men kun hvis det kommer fra bæredygtig forvaltning. 

”Certificeringerne leverer en balance mellem beskyttelse og udnyttelse; hvor meget skov bruger man til kommerciel skovdrift? Hvor meget bør man beskytte? Min erfaring er, at Estland har en god balance mellem, hvor meget der skal beskyttes og udnyttes,” siger Peter Feilberg, der dog også mener, at certificeringerne ikke er perfekte:  

”Mange af dem har fejl og mangler. F.eks. kunne FSC godt forbedre deres sporingssystem for certificeret træ. Lige nu bliver transaktioner dokumenteret på papir, hvilket gør det væsentligt sværere at spore, hvor biomasse kommer fra og om volumen i transaktionerne stemmer overens, hvilket gør det lettere at snyde med tallene. Derfor presser vi på for, at de får lavet et digitalt system, ligesom SBP har.”  

Læs mere om Danmarks import af træpiller og problematikken i skovene i Estland i vores medlemsmagasin Magasinet Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling sætter fokus på mange miljømæssige og klimaaktuelle emner – du kan støtte den grønne omstilling med et støttebidrag