Ressourcer og cirkulær økonomi

Kigger man på den globale udvinding og forarbejdning af naturressourcer (biomasse, fossile brændsler, metaller og mineraler), så tegner det sig for ikke mindre end 53 procent af verdens samlede CO2-udledning og mere end 90 procent af det globale biodiversitetstab, ifølge en rapport fra FN’s miljøorganisation – UNEP.

Vi skal derfor lære at forbruge cirkulært og sende vores materialer i værdifulde kredsløb – igen, igen og igen.

Det er vi langt fra i mål med i dag – og slet ikke i Danmark, som er blandt de lande, der har det allerhøjeste ressourceforbrug i verden. Hvis alle levede som os danskere, skulle vi bruge ressourcer svarende til 4,2 jordkloder om året. I Danmark bruger vi 24,5 tons pr indbygger om året. Til sammenligning bruger en EU-borger i gennemsnit 17,8 tons materialer om året, og vi skal helt ned på 8 ton pr indbygger, hvis vi skal have et ressourceforbrug inden for planetære grænser.

Vi ligger også helt i bunden, når det kommer til cirkularitet. Circularity Gap Report viser, at Danmarks økonomi kun er 4 procent cirkulær. Det betyder, at kun 4 procent af de materialer, vi bruger kommer tilbage i kredsløb og bruges igen. Hermed placeres Danmark langt under det globale gennemsnit på 7,2 procent og milelangt fra cirkulære frontløbere som Holland, som har en økonomi, der er 25 procent cirkulær. Danmark har desuden den højeste kommunale affaldsproduktion pr. indbygger i EU-27 – den udgjorde 845 kg/år/indbygger i 2020. EU-gennemsnit ligger på 505 kg/år/indbygger.

Danmark har en mangeårig tradition med at afbrænde affald og har derfor været fodslæbende i omstillingen til en mere cirkulær affaldsbehandling. Desuden har vi indtil videre ikke set en politisk indsats målrettet affaldsforebyggelse, hvor der først og fremmest er brug for en reduktion i vores forbrug, og dernæst et langt større fokus på at få opbygget genbrugssystemer, hvor produkter/materialer bruges til samme formål igen uden først at gennemgå en forarbejdning – som vi kender det fra fx pantssystemer og genbrugsbutikker.

Derfor er der brug for en langt større og mere ambitiøs politisk indsats. Der er brug for ny lovgivning, som kan bane vejen for opbygning af nye værdikæder, etablering af nye materialestrømme, udfasning af kemikalier i produkter, udvikling af nye teknologier og ny adfærd hos borgerne.

EU har inden for de seneste år for alvor sat fokus på cirkularitet og ressourceforbrug og har annonceret og vedtaget flere udspil på området. Men vi er langt fra i mål og der er brug for højere ambitioner og øget tempo, hvis vi skal bevæge os mod mere cirkularitet og et mere bæredygtigt forbrug – og det gælder både i Danmark, i EU og globalt.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder således for at fremme en mere cirkulær økonomi, hvor vi forbruger mindre, genbruger og genanvender ressourcerne så meget som muligt. Vi arbejder for tværgående og ambitiøse strategier, mere viden, stærkere partnerskaber og nye tiltag, der kan styrke cirkularitet og mindske ressourceforbruget. Vi arbejder for større politiske ambitioner og højere tempo i forhold til omstillingen til en mere cirkulær ressourceøkonomi – både herhjemme og i EU.